Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Transkript

1 Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Trafiktællinger Maskinelle trafiktællinger Manuelle trafiktællinger Parkering Trafikstruktur OPSAMLING Trafikuheld Datagrundlag Trafikuheld i hele området Trafikuheld i delområder Øst for Lyngbyvejen Vest for Lyngbyvejen Overordnede veje Konsekvenser ved trafikomlægninger Vejlukning af Nygårdsvej Beskrivelse af Nygårdsvej Rutevalg ved vejlukning af Nygårdsvej Trafikprognoser Vejlukning af Bryggervangen Beskrivelse af Bryggervangen Rutevalg ved vejlukning af Bryggervangen Trafikprognoser Private fællesveje og offentlige veje Trafikanalyse og byrumsvisioner Baggrund Sankt Kjelds Plads: Konklusion af byrumsanalyse... 33

2 1 Indledning Områdefornyelsen for Sankt Kjelds Kvarter har ønsket at få udarbejdet en trafikplan i forbindelse med planerne om byfornyelse af kvarteret. Der har været en arkitektkonkurrence, hvor der samtidigt er behov for konsekvensbeskrivelse af forskellige trafikale tiltag i vinderforslaget. Planen skal i første omgang indeholde en kortlægning af den trafikale situation i dag på udvalgte gader/pladser. Der er i den forbindelse foretaget en række trafiktællinger, en kortlægning af trafikstruktur samt foretaget en opgørelse af trafikuheld i området. På baggrund af det trafikale grundlag er der foretaget nogle foreløbige overordnede konsekvensanalyser af de primære tiltag som er foreslået i vinderforslaget for arkitektkonkurrencen. Konkret er der foretaget en vurdering af rutevalg og prognoser for trafikmængder på en række veje i forbindelse med vejlukning af Nygårdsvej eller Bryggervangen ved Sankt Kjelds Plads. Figur 1. Sankt Kjelds Kvarteret (baggrundskort anvendt i notatet) Side 2

3 2 Trafiktællinger Der er foretaget en række maskinelle og manuelle trafiktællinger i 2012 og desuden anvendt tidligere trafiktællinger fra 2010 og Derudover er der foretaget 20 stikprøvetællinger på 1 time på mindre lokalveje. Ud fra de maskinelle tællinger på lignende lokalveje er værdierne opregnet til døgnniveau. Valg af tællesnit er baseret på konkurrenceprogrammets planer om lukning af Nygårdsvej, så de trafikale konsekvenser kan vurderes nærmere. 13 nye maskinelle ugetrafiktællinger (2012) 2 nye manuelle spidstimetællinger (2012) 20 nye manuelle 1-times stikprøvetællinger (2012) 8 tidligere maskinelle trafiktællinger ( ) 1 tidligere manuel trafiktælling (2011) De maskinelle ugetællinger foretages på strækniger og viser trafikmængder, hastigheder og andelen af lastbiler. De manuelle trafiktællinger er udført i rundkørslen på Sankt Kjelds Plads samt i krydset mellem Nygårdsvej og Vennemindevej. De manuelle tællinger anvedes primært til at vurdere retningsfordelingen af trafikken i specifikke krydsningspunkter. Kortet herunder viser, hvor der tællingerne har været placeret: Signaturforklaring Figur 2. Placering af trafiktællinger i Sankt Kjelds Kvarteret Nye maskinelle trafiktællinger Nye manuelle trafiktællinger Manuelle stikprøvetællinger Eks. maskinelle trafiktællinger Eks. manuelle trafiktællinger Side 3

4 2.1 Maskinelle trafiktællinger Maskinelle trafiktællinger er udført over en uge (udenfor ferieperioder) og er angivet med en trafikmængde for årsdøgntrafikken (ÅDT). Årsdøgntrafikken angiver den trafikmængde der kører på vejen på et døgn i gennemsnit for et helt år (inklusiv lørdag, søndag og helligdage). Figur 3. Trafikmængder i Sankt Kjelds Kvarteret Trafikmængderne på bydelsgaderne Vognmandsmarken og Sejrøgade er ca ktj/døgn. På Nygårdsvej er trafikmængden ktj/døgn øst for Vennemindevej og ktj/døgn vest for Vennemindevej. På Vennemindevej er trafikmængderne ca ktj/døgn. På de større gennemgående lokalveje som Kildevældsgade, Landskronagade, Tåsingegade øst for Vennemindevej og Bryggervangen er trafikmængderne ca ktj/døgn. På mindre lokalveje, hvor der er påpeget gennemkørende trafik som Ourøgade er trafikmængderne ca. 700 ktj/døgn. På mindre Side 4

5 lokalveje, hvor der er begrænset gennemkørende trafik og primært boligtrafik som Heissesgade og Valdemar Holmers Gade er trafikmængderne ktj/døgn. En særlig udfordring ved kvarteret er, at der eksisterer usædvanligt mange adgangsveje ind i kvarteret øst for Lyngbyvej. Dette resulterer i en meget kompleks trafik der er svær at regulere. Særligt mange af lokalvejene har uhensigtsmæssigt meget gennemkørende trafik. 2.2 Manuelle trafiktællinger Manuelle trafiktællinger foretages i morgen og eftermiddagsspidstidstimerne, hvor der er mest trafik (7-9 og 15-17). De manuelle trafiktællinger i rundkørslen og krydset anvendes til at vurdere retningsfordelingen af trafikken. Figur 4. Kombineret videoregistrering og manuel tælling i morgen og eftermiddagsspidstimen i rundkørslen Trafiktællingerne i rundkørslen viser at trafikken mellem bydelsgaderne Sejrøgade og Nygårdsvej er dominerende. Det bemærkes at der også er meget trafik fra Bryggervangen i syd til og fra Sejrøgade. Side 5

6 Figur 5. Manuel tælling i morgen og eftermiddagsspidstimen i krydset Nygårdsvej og Vennemindevej. Der er ikke talt trafik fra Nygårdsvej ad Vennemindevej. Trafiktællingen i krydset mellem Vennemindevej og Nygårdsvej, viser at der er meget trafik som skal lige over i krydset. Det bemærkes at der også er meget trafik mellem Vennemindevej syd og Nygårdsvej vest, mens trafikken mellem Vennemindevej nord og Nygårdsvej vest er mere begrænset. Det indikerer at der primært er gennemkørende trafik mellem Haraldsgade- Jagtvej og mellem Haraldsgade-Østerbrogade. Der er ikke foretaget en egentlig tælling, som viser, hvor meget gennemkørende trafik der er i kvarteret, men den skæve fordeling i retning af Jagtvej tyder på at meget af denne trafik kan være gennemkørende trafik. Side 6

7 3 Parkering Københavns Kommune har i 2011 foretaget en opgørelse af parkeringsbelægningen i Sankt Kjelds Kvarteret. Opgørelserne er foretaget kl. 12, kl. 17 og kl. 22. På figuren herunder er belægningsprocenten vist for området kl. 22 om aftenen. Øst for Lyngbyvejen er der i alt registreret p-pladser i Sankt Kjelds Kvarteret. Kl. 22 om aftenen er der en parkeringsbelægning på 106%. Det betyder at mindst 200 køretøjer holder ulovligt parkeret. I det nord-østlige område er der ca parkeringspladser og en belægningsprocent på 113 %. I det sydøstlige hjørne er der ligeledes parkeringspladser og en belægningsprocent på ca. 110 %. I en undersøgelse af 27 forskellige områder i Københavns Kommune med parkeringspladser i hvert område er dette de to områder med de højeste belægningsprocenter. Vest for Lyngbyvejen er der ligeledes registreret p-pladser. Kl. 22 om aftenen er der en parkeringsbelægning på 75%. Figur 6. Parkeringsbelægning i kvarteret kl. 22 om aftenen Side 7

8 4 Trafikstruktur Vejene er inddelt efter deres betydning for trafikafviklingen. Vejenes funktion afhænger af, hvilke områder vejene er bindeled mellem, f.eks. mellem større bolig- og erhvervsområder hvor der skabes meget trafik eller lokalveje som i princippet kan lukkes for gennemkørende trafik. Jf. København Kommunes egen definition er princippet, at veje indenfor samme vejklasse anses for at have samme trafikale funktion, selvom de ikke nødvendigvis har samme udformning. Det primære formål med en trafikstruktur er at sikre, at fremkommeligheden er bedst mulig på de veje der er bedst egnede, så fart og trafikmængder kan begrænses mest muligt på de mindre egnede veje, så der er overenstemmelse mellem udformning af vejen og trafikal funktion. Det bør tilstræbes, at overordnede veje skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau, men under hensyntagen til det omgivende miljø. Gennem en klasseinddeling af vejene i Sankt Kjelds Kvarteret skelner Københavns Kommune mellem regionalveje, fordelingsgader, bydelsgader og lokalveje (samt strøggader disse er dog ikke udpeget i Sankt Kjelds Kvarteret). Side 8

9 Figur 7. København Kommunes vejklassificering af vejnettet i og omkring Sankt Kjelds Kvarteret Vejene omkring Sankt Kjelds Kvarteret omfatter regionalveje og fordelingsveje, mens der internt i området er bydelsgader og lokalveje. I det følgende beskrives bydelsgader og lokalveje, i forhold til København Kommunes egen definition for vejklasser. Bydelsgader skal sikre fordelingen og afviklingen af trafikken i de enkelte bydele. Den gennemkørende trafik søges minimeret gennem trafiksaneringer. Bus- og cykeltrafik prioriteres mindst ligeså højt som biltrafikken. Trafikmængderne på bydelsgaderne er ofte højere end på lokalveje, da vejenes funktion som bindeled medfører mere trafik. Side 9

10 4.1 OPSAMLING Lokalveje (boligveje) skal sikre adgang til de funktioner, som er beliggende i de enkelte lokalområder; det vil sige adgang til boliger, institutioner, erhverv etc. Lokalveje bør primært være for beboere og ærindetrafikanter. Lokalveje kan således i princippet lukkes for gennemkørende trafik og bør ikke have en funktion som medfører at der vil forekomme gennemkørende trafik. Fartdæmpende foranstaltninger, ensretninger og vejlukninger kan begrænse den gennemkørende trafik på lokalveje og fordele trafikken til de mere egnede bydelsgader, hvis der forekommer meget gennemkørende trafik. I Sankt Kjelds Kvarteret er mange af lokalvejene dobbeltrettede veje som er koblet direkte op på fordelingsgaderne Østerbrogade og Jagtvej. Det medfører at der potentielt kan være meget gennemkørende trafik på alle disse lokalveje. Internt i området er strukturen opbygget efter en traditionel karréstruktur med brede veje på alle sider af ejendommene. Dette medfører også, at meget trafik internt i området vil kunne skyde genvej gennem de mange muligheder af veje som strukturen tilbyder. Dette er særligt uhensigtsmæssigt i forhold til at foretage en indsats på de veje der er mest trafikerede, fordi det medfører en risiko for at trafikken flyttes fra disse veje til mindre egnede lokalveje. Teksten i Vinderforslaget (arkitektkonkurrencen) påpeger at den gennemkørende trafik i kvarteret er et problem og påpeger at en reduktion af den gennemkørende trafik er essentiel for en mere sikker og realistisk i forhold til at gennemføre de planlagte tiltag. Der foreslås eksperimenter med at lukke nogle veje i det nordvestlige kvadrant ved Æbeløgade og Glænøgade og på baggrund heraf vurdere effekterne. Desuden foreslås ensretninger af veje som strategi. Selvom konkurrenceforslaget påpeger at der er meget gennemkørende trafik som er problematisk, bør det også erkendes at der er meget trafik som har et ærinde i området. Det betyder, at der bør ses på om den nuværende struktur overhovedet fungerer i forhold til den nuværende vejklassifikation. Trafiktællingerne på de mange lokalveje, viser at der i dag er meget gennemkørende trafik på en lang række af lokalvejene, hvilket betyder at trafikstrukturen i kvarteret ikke er i overensstemmelse med den funktion som mange af lokalvejene reelt har i dag med gennemkørende trafik. Der bør således ses på om trafikstrukturen i kvarteret kan ændres og om trafikken i kvarteret kan styres mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis ved at etablere trafikforanstaltninger, ensretninger og vejlukninger på udvalgte veje. Det er således også vigtigt at der sikres en fornuftig trafikstruktur i forhold til ærindetrafikken i kvarteret og ikke blot den gennemkørende trafik. Side 10

11 Regionalvej Figur 8. Lyngbyvej ved Sejerøgade er regionalvej og har få direkte vejadgange til kvarteret. Ved Hans Knudsens Plads er der ind og udkørende trafik til Vognmandsmarken, mens der ved Sejerøgade ligeledes er ind og udkørende trafik, dog ikke venstresving fra Lyngbyvejen. Fordelingsgader Figur 9. Jagtvej (tv) og Østerbrogade (th) er fordelingsgader til kvarteret, hvor der er mange vejadgange til og fra kvarteret. Bydelsgader Figur 10. Vognmandsmarken (tv) og Nygårdsvej (th) er bydelsgader gennem Sankt Kjelds Kvarteret. På Nygårdsvej er der cykelsti på den nordlige delstrækning. Lokalveje Figur 11. Ourøgade (tv) og Valdemar Holmers Gade (th) er begge lokalveje, som adskiller i forhold til vejens bredde og udformning. Side 11

12 5 Trafikuheld 5.1 Datagrundlag Analysen er baseret på politiregistrerede trafikuheld i den femårige periode fra Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx solouheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang rapporteres til politiet. Det vurderes, at alle dødsuheld, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca % af alle personskadeuheld registreres af politiet. Især solouheld bliver i mindre grad registreret af politiet. Generelt vurderes det, at ca % af alle uheld registreres af politiet. Uheldene kategoriseres i personskadeuheld, materielskadeuheld, anmeldte skadesuheld og ekstrauheld. Personskadeuheld: Personskadeuheld er uheld med personskade (dræbte, alvorligt tilskadekomne eller let tilskadekomne). I forbindelse med politiets registreringer af tilskadekomst er definitionen, at der skal være tale om en skade, der kræver egentlig lægelig behandling. Det betyder, at mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsioner eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Materielskadeuheld: Materielskadeuheld er uheld udelukkende med materiel skade. I princippet skal politiet optage rapport ved alle uheld med personskade samt alle uheld med materiel skade over kr for hvert køretøj eller kr for anden materiel skade. Anmeldt skadesuheld: Materielskadeuheld hvor der er optaget rapport af andre årsager. Ekstrauheld: Ekstrauheld er uheld med kun ubetydelig materielskade og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Ekstrauheld benyttes normalt kun som supplerende materiale i sikkerhedsanalyser. Informationerne i ekstrauheld kan være mere sporadiske. Der er ikke altid informationer om de involverede elementer og personer. Ekstrauheldene er stedfæstet mindre nøjagtigt. Side 12

13 5.2 Trafikuheld i hele området Der er udtrukket trafikuheld for Sankt Kjelds Kvarteret inklusiv de overordnede veje omkring Sankt Kjelds Kvarteret (Lyngbyvejen, Jagtvej og Østerbrogade). Trafikuheldene er klassificeret i personskadeuheld, materielskadeuheld, anmeldte skadesuheld og ekstrauheld. For hele området er der i den 5-årige periode registreret i alt 341 trafikuheld svarende til 68 trafikuheld om året. Heraf udgør de mere alvorlige personskadeuheld 18 %. Trafikuheld Personskade Uheld (Dræbte) Materielskade uheld Anmeldte skadesuheld Ekstrauheld (2) Tabel 12. Trafikuheld i Sankt Kjelds Kvarteret i perioden (inklusiv overordnede veje) Figur 13. Trafikuheld i Sankt Kjelds Kvarteret i perioden (inklusiv overordnede veje). Ekstrauheldene er registreret i mindre grad og kan være stedfæstet mindre nøjagtigt. Uheldene er vist som stedfæstet af Københavns Kommune, dog korrigeret i kryds for bedre at illustrere antallet af trafikuheld. Side 13

14 5.3 Trafikuheld i delområder I det følgende er der foretaget en opdeling af trafikuheldene i forhold til følgende områder: Sankt Kjelds Kvarteret øst for Lyngbyvejen Sankt Kjelds Kvarteret vest for Lyngbyvejen Overordnede trafikveje (Lyngbyvejen, Jagtvejen, Østerbrogade) Området øst for Lyngbyvejen er præget af mange boligveje og parkeringsgader. Området er inddelt i 3 hastighedszoner med 40 km/t fartgrænse. Området vest for Lyngbyvejen er præget af boligveje og de gennemskærende bydelsgader Haraldsgade, Lersø Park Allé og Rovsingsgade. Fartgrænsen på alle vejene er 50 km/t, dog har flere af boligvejene en vejledende fartgrænse på hhv. 40 km/t og 30 km/t. De overordnede veje omkring områderne er Lyngbyvejen som er klassificeret som regionalvej samt Jagtvej og Østerbrogade som er klassificeret som fordelingsgader. Vejene er brede og har 2 kørespor i hver retning. På Lyngbyvejen er fartgrænsen 60 km/t, mens fartgrænsen på Østerbrogade og Jagtvej er 50 km/t. Område Trafikuheld i alt Personskade Uheld (dræbte) Materielskade uheld Anmeldte skadesuheld Ekstra uheld Øst for Lyngbyvejen Vest for Lyngbyvejen De overordnede veje (2) Ialt (2) Tabel 14. Trafikuheld i de tre områder ved Sankt Kjelds Kvarteret Tabellen viser, at der samlet set er registreret flere trafikuheld på de tre overordnede veje end der er registreret i de to boligområder. Der er to trafikdræbte på de overordnede veje og ingen i de to boligområder. Herudover udgør de alvorligere personskadeuheld hhv. 10% og 11% i de to boligområder, mens de udgør 23% på de overordnede veje. Side 14

15 5.3.1 Øst for Lyngbyvejen I Sankt Kjelds Kvarteret øst for Lyngbyvejen er der i den femårige periode registreret i alt 88 trafikuheld. Det svarer til, at der årligt registreres trafikuheld i kvarteret. Heraf er der i perioden registreret 9 personskadeuheld, 4 materielskadeuheld, 36 anmeldte skadesuheld og 39 ekstrauheld. Ingen er blevet trafikdræbt i kvarteret i perioden. Figur 15. Politiregistrerede uheld i Sankt Kjelds Kvarteret Side 15

16 Uheldstyper Næsten halvdelen af alle trafikuheldene er parkeringsuheld. Derudover registreres mange forskellige typer trafikuheld. 8% 2% 4% 4% 2% Bakning Eneuheld 7% Uheld med fodgængere 9 % Genstande på kørebanen 9% 3% 3% 2% Højresvingende Ligeudkørsel Mødeuheld Overhaling 47% - Parkeringsuheld Parkering Påkørsel bagfra Venstre-svingende U-sving/vending Diagram 16. Uheldstyper i Sankt Kjelds Kvarteret Bløde trafikanter involveret i uheld i Skt Kjelds Kvarteret Cyklisterne udgør 8% af parterne i de registrerede trafikuheld i kvarteret, mens hhv. fodgængere og knallerter udgør 2% hver. Samlet udgør de bløde trafikanter således 12% af parterne involveret i trafikuheld i Sankt Kjelds Kvarteret. Parter Antal Personbiler 135 Cyklister 15 Varebiler 15 Busser 4 Motorcykel 3 Knallert 3 Fodgængere 3 Lastbiler 1 Sum 179 Tabel 17. Parter involveret i de 88 trafikuheld i perioden Der er meget ofte en personbil involveret i de registrerede trafikuheld. I 92 % af trafikuheldene er en personbil involveret. Side 16

17 Alvorlige uheld øst for Lyngbyvejen I alt er der registreret 9 personskadeuheld med 9 personskader, hvor 7 er alvorligt tilskadekomne og 2 lettere tilskadekomne. Herudover er der registreret 4 materielskadeulykker. Personskader (dræbte) Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 9 (0) 7 2 Tabel 18. Personskader i Sankt Kjelds kvarteret fra Figur 19. Politiregistrerede personskadeuheld og materielskadeuheld i Skt. Kjelds Kvarteret De mest alvorlige trafikuheld fordeler sig alle på de mere overordnede veje i området - Borgervænget, Vennemindevej, Nygårdsvej, Sejrøgade og Tåsingegade. Side 17

18 Vej Materiel skadeuheld Person skadeuheld Borgervænget 0 3 Vennemindevej 0 3 Nygårdsvej 1 2 Sejrøgade 1 1 Tåsingegade 0 1 Skt Kjelds Plads 1 0 Æbeløgade 1 0 Tabel 20. Politiregistrerede materiel og personskadeuheld i Sankt Kjelds Kvarteret I alt er 6 cyklister kommet til skade i trafikken i området. Herudover er en fodgænger, en motorcyklist og en knallertkører kommet til skade. Fælles for de 9 personskadeuheld er at de i 8 ud af 9 tilfælde er møde mellem bløde og hårde trafikanter (et enkelt tilfælde er eneuheld grundet hul i asfalten). Der er ikke registreret uheld med personskade, hvor to bilister er stødt sammen. Dette indikerer at fartniveauet i kvarteret er forholdsvis lavt. Der er i øvrigt ikke stor sammenhæng mellem de ni personskadeulykker. Dog bemærkes at to af de alvorlige uheld er registreret mellem busser og cyklister og to af de alvorlige uheld er registreret mellem parkanter og cyklister. Vej Parter Uheldstekst Borgervænget Pbil kører frem for ubetinget vigepligt og Pbil/Cykl rammer tværgående cyklist Borgervænget Cykl Cykl rammer hul i asfalt eneuheld Borgervænget Bus/Cykl Cyklist ramt af bybus Vennemindevej Pbil/Cykl Venstresvingende bil fra vejrøgade ad Vennemindevej påkørte sydkørende cyklist på Vennemindevej. Vennemindevej Cyklist påkørte parkeret lastbil, der var Cykl/lastbil parkeret i 2. position. Vennemindevej/ Nygårdsvej Bus/fodg Bus kører over fodgængers fod i forbindelse med venstresving Nygårdsvej Cykl/Pbil Parkeret bil åbner dør og rammer cyklist Sejrøgade Taxa foretog en u-vending og MC ramte Taxa/MC taxa Tåsingegade Knallertkører påkørt af højresvingende Pbil/Kn30 varebil Tabel 21. Parterne i personskadeuheldene og uheldsbeskrivelse (sammenfattet fra uheldsrapporter) Side 18

19 5.3.2 Vest for Lyngbyvejen I Sankt Kjelds Kvarteret vest for Lyngbyvejen er der i alt registreret 62 trafikuheld. Heraf er der registreret 7 personskadeuheld, 6 materielskadeuheld, 18 anmeldte skadesuheld og 17 ekstrauheld. Ingen er blevet trafikdræbt i området i perioden Figur 22. Trafikuheld i Skt. Kjelds kvarteret øst for Lyngbyvejen fra Alvorlige uheld vest for Lyngbyvejen Samlet er 85 % af alle trafikuheldene registreret på Lersø Park allé, Rovsingsgade eller Haraldsgade (53 af 62 trafikuheld). Der er ikke registreret personskadeuheld og kun 1 materielskadeuheld på boligvejene i kvarteret vest for Lyngbyvejen. På Lersø Park allé, Rovsingsgade og Haraldsgade er der registreret 7 personskadeuheld og 4 materielskadeuheld. Side 19

20 5.3.3 Overordnede veje Der er registreret ialt 204 trafikuheld på Lyngbyvejen, Østerbrogade og Jagtvejen omkring Sankt Kjelds Kvarteret. Heraf er der i perioden registreret 46 personskadeuheld, 25 materielskadeuheld, 89 anmeldte skadesuheld og 44 ekstrauheld. To er blevet trafikdræbt i krydset mellem Lyngbyvejen og Hans Knudsens Plads og på Østerbrogade ved Sporsløjfen. Det er tydeligt at trafikuheldene på de overordnede veje i højere grad er alvorlige personskadeuheld sammenlignet med trafikuheldene i boligkvarteret som i højere grad var parkeringsuheld. Vej Østerbrogade (Jagtvej Borgervænget) Lyngbyvejen (Hans Knudsens Plads Jagtvej) Jagtvej (Lersø Park Allé Østerbrogade) Trafikuheld i alt ( ) Personskade uheld (Dræbte) Materielskade Uheld Anmeldte skadesuheld Ekstrauheld (1) (1) (0) Sum (2) Tabel 23. Uheld på de overordnede veje omkring Sankt Kjelds Kvarteret i perioden Figur 24. Politiregistrerede trafikuheld på de overordnede veje omkring Sankt Kjelds Kvarteret Side 20

21 Alvorlige uheld på overordnede veje Figuren herunder viser personskadeuheld og materielskadeuheld på de overordnede veje. Der er tre kryds på Lyngbyvejen, hvor der er registreret mere end 5 personskadeuheld og materielskadeuheld, jf figur og tabel herunder. Det ses også af figuren at rigtig mange af trafikuheldene på fordelingsvejene (Jagtvej og Østerbrogade) sker ved de mange adgangsveje til kvarteret. Heraf er der ved overkørslen til Samsøgade registreret 4 person- og materielskadeuheld Mest uheldsbelastede kryds Uheld ved overkørsler Figur 25. Politiregistrerede personskadeuheld og materielskadeuheld Nr 1 Mest uheldsbelastede kryds/overkørsler Lyngbyvej/Rovsingsgade/ Hans Knudsens Plads Personskadeuheld (Dræbte) Materielsskade Uheld 10 (1) 10 2 Lyngbyvej/Jagtvej Lyngbyvej/Sejrøgade/ Haraldsgade Jagtvej/Samsøgade 1 3 Tabel 26. Mest uheldsbelastede kryds omkring Sankt Kjelds Kvarteret Side 21

22 Overkørslen ved Samsøgade Der er registreret 1 personskadeuheld og 3 materielskadeuheld i krydset mellem Jagtvej og Samsøgade. Uheldstyperne fremgår af tabllen herunder, hvor parterne og uheldsteks fra uheldsrapporterne er sammenfattet. Uheldstype Parter Uheldstekst Personskadeuheld Cyklist kørte ud mellem en holdende Pbil/Cykl bilkø i 1.vognbane for at krydse 2.vognbane hvor han blev ramt af bil. Materielskadeuheld Personbil kørte frem for ubetinget fra Pbil/Pbil Samsøgade og ramte ligeudkørende bil på Jagtvej Materielskadeuheld Personbil bakkede på Jagtvej for at dreje Pbil/Pbil ad Samsøgade, men blev påkørt af ligeudkørende bilist på Jagtvej Materielskadeuheld Personbil kørte frem for ubetinget fra Pbil/Pbil Samsøgade og ramte ligeudkørende bil på Jagtvej Tabel 27. Parterne i personskadeuheldene og uheldsbeskrivelse (sammenfattet fra uheldsrapporter) Der er for nylig etableret fodgængerovergang over Jagtvej ved Samsøgade og opmalede cykelbaner ved indkørslen til Omøgade. Side 22

23 6 Konsekvenser ved trafikomlægninger På baggrund af vinderforslagets primære fokusområde ved Sankt Kjelds Plads er der foretaget en overordnet trafikal konsekvensvurdering af tiltag som vedrører rundkørslen på Sankt Kjelds Plads. Der er foretaget en vurdering af følgende: Vejlukning af Nygårdsvej vest for Vennemindevej Vejlukning af Bryggervangen nord for rundkørslen Det er primært vurderet, hvilke veje der får en merbelastning og hvor stor den kan forventes at blive? Vurderingerne er baseret på overordnede betragtninger i forhold til trafiktællingerne og det skønnede rutevalg. 6.1 Vejlukning af Nygårdsvej I vinderforslaget er det påpeget at der er meget gennemkørende trafik som er et problem for området som helhed. Der er foreslået en vejlukning af Nygårdsvej og omlægning af busrute fra Nygårdsvej til Tåsingegade (bussluse). Vejen foreslås lukket vest for Vennemindevej. I det følgende er Nygårdsvej nærmere beskrevet og der er foretaget nogle overordnede betragtninger i forhold til hvor meget gennemkørende trafik og hvor meget ærindetrafik der er på Nygårdsvej i forhold til trafiktællinger foretaget i kvarteret Beskrivelse af Nygårdsvej Nygårdsvej er i dag klassificeret som bydelsgade og er en af de overordnede veje gennem kvarteret, jf. København Kommunes vejklassifikation Busrute 4A har i dag rute gennem Nygårdsvej vest for Vennemindevej. Vest for Vennemindevej er vejen ca. 10 m bred med cykelsti og fortov i begge sider. Der er længdeparkering langs vejen. Øst for Vennemindevej er vejen flere steder smallere. Ved Drejøgade ligger en Netto og Kiwi Mini Pris, hvor der blandt andet er afmærket skråparkering i den ene side af Nygårdsvej. Der er fortov, men ikke cykelsti syd for Vennemindevej. I krydset mellem Nygårdsvej og Vennemindevej er der signalregulering. Fartgrænsen på Nygårdsvej er 50 km/t vest for Vennemindevej og 40 km/t (zone) øst for Vennemindevej. Figur 28. Nygårdsvej (tv) set i sydlig retning ved krydset Vennemindevej (nord for Vennemindevej) og Nygårdsvej (th) set i sydlig retning (syd for Vennemindevej) Side 23

24 6.1.2 Rutevalg ved vejlukning af Nygårdsvej Rutevalget vurderes primært at afhænge af om trafikken er ærindetrafik i kvarteret eller gennemkørende trafik. Ærindetrafikken må forventes at blive fordelt på de øvrige lokalveje i området og primært Landskronagade, Ourøgade og Australiensvej/Vejrøgade. Den gennemkørende trafik vurderes i højere grad at kunne flyttes til det mere overordnede vejnet udenom kvarteret, hvis vejen gennem kvarteret er for besværlig. Potentielt vil den gennemkørende trafik kunne flyttes til Jagtvej og Vognmandsmarken (og Landskronagade som smutvej til Vognmandsmarken). g Rutevalg Busrute Vejluknin Figur 29. Forventet rutevalg ved vejlukning af Nygårdsvej Side 24

25 6.1.3 Trafikprognoser Trafikmængden på Nygårdsvej er vest for Vennemindevej på ktj/døgn og øst for Vennemindevej på ktj/døgn. Baseret på trafiktællinger for de omkringliggende veje i kvarteret, vurderes det at den gennemkørende trafik er ca ktj/døgn 1. Det svarer til at ærindetrafikken på Nygårdsvej er ktj/døgn vest for Vennemindevej og ktj/døgn øst for Vennemindevej. På figuren herunder er foretaget nogle overordnede skøn for hvordan trafikmængderne kan forventes at ændres, hvis Nygårdsvej lukkes. Vurderingerne er skønnet for at illustrere, hvordan det kan forventes at trafikmængderne fordeler sig på det øvrige vejnet. Vognmandsmarken I dag: ktj/døgn Vejl.: +500 ktj/døgn Landskronagade vest I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Landskronagade øst I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Bryggervangen nord I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Nygårdsvej I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Sejerøgade I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Bryggervangen syd I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Ourøgade I dag: 750 ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Tåsingegade I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Australiensvej I dag: 750 ktj/døgn Vejl.: +500 ktj/døgn Figur 30. Skønnede trafikprognoser vejlukning af Nygårdsvej 1 Trafikmængderne på Kildevældsgade, Landskronagade og Tåsingegade øst for Vennemindevej er ca ktj/døgn. Det skønnes at den gennemkørende trafik er begrænset på disse veje og trafikken primært udgøres af ærindetrafik. Tilsvarende skønnes ærindetrafikken at være ktj/døgn på Nygårdsvej. Side 25

26 Selvom op mod 1/3 af trafikken potentielt kan flyttes til det overordnede vejnet vil der således være 2/3 af trafikken fra Nygårdsvej som uhensigtsmæssigt til lokalvejene Ourøgade, Vejrøgade/Australiensvej og Landskronagade. Samlet skønnes det at trafikken på Landskronagade og Vejrøgade/Australiensvej kan forvente en fordobling af trafikmængderne, mens Ourøgade kan forvente en 3 dobling af trafikmængder. Hverken Landskronagade, Ourøgade eller Vejrøgade/Australiensvej er der cykelstier. Samtidigt er krydsene mellem Ourøgade/Vennemindevej, Vejrøgade/Venemindevej og Landskronagade/Vennemindevej ikke signalreguleret. Endeligt anses det for uhensigtsmæssigt at lede mere trafik gennem Tåsingegade/Ourøgade, hvor der er planlagt omdannelse af vejareal til pladsdannelse. Arkitektforslaget lægger da også op til at trafikken gennem Tåsingegade begrænses, men at der etableres omvejskørsel for busrute 4A via Tåsingegade i stedet for Nygårdsvej. Det kan på baggrund heraf ikke anbefales, at der foretages en vejlukning af Nygårdsvej. Side 26

27 6.2 Vejlukning af Bryggervangen Et revideret forslag vedrørerende Sankt Kjelds Plads omhandler en vejlukning af Bryggervangen nord for rundkørslen Beskrivelse af Bryggervangen Bryggervangen mellem rundkørslen ved Sankt Kjelds Plads og Kildevældsparken er karakteriseret som lokalvej. Der kører ca ktj/døgn på vejen som er uden cykelstier. Vejen ligger i 40 km/t hastighedszone og er trafiksaneret med bump. Der er på strækningen både skråparkering og længdeparkering. Vejen er forholdsvis bred (flere steder > 10 m) sammenholdt med at vejen er klassificeret som lokalvej. Figur 31. Bryggervangen nord for rundkørslen set i nordlig retning Side 27

28 6.2.2 Rutevalg ved vejlukning af Bryggervangen Trafikken til og fra Bryggervangen er i højere grad præget af lokal ærindetrafik og beboertrafik fremfor gennemkørende trafik som er tilfældet ved bydelsgaden Nygårdsvej. Derfor er konsekvenserne ved en vejlukning anderledes og figurerne på s. 22 og figuren herunder er derfor ikke identisk illustreret. Selvom trafikken til og fra Bryggervangen er en anden type trafik end trafikken på Nygårdsvej og konsekvneserne er mindre på Bryggervangen er det i forbindelse med en vejlukning af Bryggervangen stadig vigtigt at der ikke vil forekomme uhensigtsmæssig gennemkørende trafik på andre lokalveje i kvarteret. Ved en vejlukning af Bryggervangen må det forventes at trafikken til og fra Bryggervangen primært fordeles på Vognmandsmarken i nord og Vennemindevej-Landskronagade til/fra syd. Dog må det forventes at nogle af lokalvejene vil få mere trafik, hvis de kan anvendes som smutveje til bydelsgaderne. Særligt Venøgade, Omøgade, Victoria-Bendixgade, Asøgade og Landskronagade vest for Vennemindevej kan påvirkes af mere trafik, hvis Bryggervangen lukkes ved rundkørslen. Det bemærkes at den øvrige trafik til og fra kvarteret i begrænset omfang påvirkes af en vejlukning af Bryggervangen. I nord-syd gående retning kan trafikken afvikles på Vennemindevej, mens trafikken i øst-vestgående retning kan afvikles ad Sejerøgade og Nygårdsvej. Trafikken fra syd i retning mod Bryggervangen forventes således at påvirke lokalvejnettet i lille grad. Den primære trafik fra syd må forventes at køre ad Jagtvej og ned til Vennemindevej og videre ad Landskronagde. Dog skal det påpeges at Victor Bendix Gade vil kunne blive påvirket, medmindre der foretages særlige tiltag. Figur 32. Forventet rutevalg ved vejlukning af Bryggervangen Side 28

29 6.2.3 Trafikprognoser Trafikmængden på Bryggervangen nord for rundkørslen er ktj/døgn. Den gennemkørende trafik skønnes at være begrænset på Bryggervangen i dag, mens trafikken på vejen primært formodes at være ærindetrafik. På figuren herunder er foretaget nogle overordnede skøn for hvordan trafikmængderne kan forventes at ændres, hvis Bryggervangen lukkes nord for rundkørslen. Vurderingerne er baseret på, at der ikke foretages tiltag på lokalvejene omkring Bryggervangen. Vognmandsmarken I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Askøgade I dag: 700 ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Landskronagade I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Venøgade I dag: 350 ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Omøgade I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Victoria-Bendixgade I dag: 100 ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Vennemindevej I dag: ktj/døgn Vejl.: ktj/døgn Figur 33. Skønnede trafikprognoser ved vejlukning af Bryggervangen En vejlukning af Bryggervangen vil således i mindre grad påvirke lokalvejnettet, men det vil være nødvendigt at foretage tiltag (trafikforanstaltninger, ensretninger eller vejlukninger) på de lokalveje omkring Bryggervangen, hvor der ikke ønskes uhensigtsmæssig gennmkørende trafik, så trafikken til og fra Bryggervangen ledes hensigtsmæssigt ud til Vognmandsmarken og Vennemindevej. Side 29

30 6.3 Private fællesveje og offentlige veje Kortet herunder viser, hvilke veje der er private fællesveje og hvilke veje der er offentlige veje. Københavns Kommune har en politik om at hvis den gennemkørende motortrafik er over 50 %, skal kommunen nedbringe trafikken eller overtage vejen. Borgere kan i den forbindelse anmode om at få foretaget en tælling. Hvis tællingen viser, at den gennemkørende motortrafik er over 50 %, vil kommunen vurdere, om den skal nedbringe trafikken ved hjælp af færdselsregulering, eller om vejen har en sådan betydning for færdslen, at den skal overtages som offentlig vej. Hvis det viser sig at den gennemkørende trafik er under 25% er det på grunderejernes egen regning at få gennemført en tælling. Jf. kk.dk/borger/byogtrafik/vejepladser/privateveje/trafiktaelling.aspx Privatvejsloven definerer gennemkørende motortrafik som færdsel, der: Ikke har ærinde til en ejendom på vejen Ikke betjener ejendommene på vejen ikke er lokaltrafik, der stammer fra et afgrænset net af private fællesveje, som vejen indgår i Gennemkørende motortrafik er ikke færdsel: til ejendommene på vejen til institutioner eller private virksomheder på vejen (fx skole, børnehave, idrætsanlæg, forretning) der betjener området (fx busser i rute, postudbringning og renovation) lokaltrafik, der stammer fra et afgrænset net af private fællesveje, som vejen indgår i Side 30

31 7 Trafikanalyse og byrumsvisioner 7.1 Baggrund En sammenholdning af de væsentlige trafikale konklusioner omkring Sankt Kjelds Plads, set i sammenhold med de vigtigste byrumsvisioner for området. I det vindende arkitektforslag er der lagt op til en generel forgrønning af kvarteret, blandt andet ved at gøre vejtracéer smallere og derved give mulighed for etablering af beplantning langs veje med mindre grønne områder. Der er i arkitekt vinderforslaget: Det sidste Brokvarter foreslået ændringer af den trafikale struktur, der skaber nye muligheder for dannelse af byrum, med bla. delvis lukning af rundkørslen ved Skt. Kjelds Plads, ved Nygårdsvej og lukning af Tåsingegade ved Vennemindevej. Konsekvenserne af det vindende arkitektforslag er vurderet overordnet ud fra en byrumsmæssig tilgang til de foreslåede ændringer samt en pragmatisk vurdering om hvordan der kan opnås en optimal interaktion mellem trafikale ændringer og forbedrede byrum. Konklusionerne der er draget fra trafikanalysen i den øvrige del af denne rapport, ligger delvist til grund for vurderingerne i denne byrumsanalyse. 7.2 Sankt Kjelds Plads: Arkitekt vinderforslaget: Det sidste Brokvarter indeholder forskellige problemstillinger mht. realisering af Skt. Kjelds Plads. I det følgende er beskrevet de vigtigste visioner til udformning af byrummet, samt perspektiveret de modstridende ønsker eksisterer når visionerne sammenholdes med de trafikale forudsætninger. Arkitektoniske visioner og ønsker: Det beskrives bla at et væsentligt arkitektonisk element på pladsen er den cirkulære form i rundkørslen. Yderligere ønskes det, at nedlægge funktionen af rundkørslen og føre trafikken syd om den eksisterende rundkørsel. Trafikale dilemmaer: I den trafikale analyse vurderes det, at en lukning af rundkørsel funktionen, men en bibeholdelse af den cirkulære form, vil skabe mange uhensigtsmæssige situationer, og dette frarådes. Det er vigtigt at tage stilling til de eksisterende dilemmaer der er i de forskellige modsat rettede ønsker for Sankt Kjelds Plads. Byrumsvisionerne indeholder nogle ønsker der ikke på samme tid kan lade sig gøre, mens der er trafikale problemstillinger der repræsenterer mange muligheder men også har en del begrænsninger. Det er derfor væsentligt at der træffes en række principielle beslutninger for såvel de trafikale som de rumdannende løsninger på og omkring Sankt Kjelds Plads. Udformningen af Sankt Kjelds Plads, har stor betydning for de omkringliggende områder. En evt. lukning af Nygårdsvej, Tåsingegade eller Bryggervangen vil have konsekvenser for mulighederne for både den trafikale og den byrumsdannende udvikling. Derfor vil det være nødvendigt at træffe Side 31

32 en række beslutninger for løsninger på Sankt Kjelds Plads, for at skabe forudsætningerne for det fremadrettede arbejde med aktivitetsstrøgene og de byrum der ligger i forbindelse med pladsen. Skitse A: Dette diagram viser de principielle forhold for en løsning som beskrevet i arkitekt vinderforslaget: Det sidste Brokvarter Her tydeliggøres det, at der skabes et stort sammenhængende byrum nord og øst for den cirkulære form midt på pladsen. Den trafikale struktur forholder sig til en primære trafikvej, syd om cirklen fra Sejerøgade til Tåsingegade, der tilstødes af tre sideveje. Denne løsning skaber de største og bedst sammenhængende byrum, men har alvorlige negative konsekvenser for trafikken på og igennem pladsen. (konkretisering af trafikken beskrives i den trafikale redegørelse af Sankt Kjelds Plads) Figur 34. Sankt Kjelds Plads, Trafikal struktur og rumdannende muligheder fra vinderforslaget i Det sidste Brokvarter. Skitse B: Vurderingen tilgodeses af, at funktionen i rundkørslen skal beholdes og en lukning af Nygårdsvej ikke foretages. Dette tilgodeser primært de trafikale forhold, men skaber også rammer for dannelse af byrum. Gennemkørslen på Nygårdsvej opdeler byrummet nord og øst for den cirkulære form, men danner stadig to større sammenhængende arealer hhv. nord og øst for cirklen. Det primære byrum på pladsen vil blive øst for cirklen, mens arealet nord for vil skabe en samhørighed mellem Sankt Kjelds Plads og aktivitetsstrøget ad Bryggervangen. Side 32

33 Figur 35. Sankt Kjelds Plads, Alternativ trafikal struktur og deraf rumdannende muligheder. 7.3 Konklusion af byrumsanalyse Sammenhæng med tilstødende arealer: Sankt Kjelds Plads ligger centralt placeret i kvarteret og er både et naturligt samlingspunkt og udgangspunkt for sammenhænge til aktivitetsstrøg og nærliggende pladser og byrum. Derfor er det væsentligt, at der tidligt i processen tages en række principielle beslutninger for Sankt Kjelds Plads, da disse vil påvirke mulighederne for de omkringliggende områder. Det vurderes, at udformningen af Sankt Kjelds Plads primært vil påvirke aktivitetsstrøget mod nord ad Bryggervangen samt mod øst ad Tåsingegade. Mod nord vil en evt. lukning fra Sankt Kjelds Plads påvirke mulighederne for aktivering af Bryggervangen og vil videre påvirke de to arealer, i krydset med Landskronagade og Aksøgade og ved Bryggervangens afslutning mod Vognmandsmarken. Mod øst vil en evt. lukning af Sankt Kjelds Plads mod Sankt Kjelds Gade og Tåsingegade have væsentlig påvirkning af mulighederne på pladsdannelsen på Tåsingegade og dermed også på det videre forløb mod den fremtidige Metrostation ved Østerbrogade og Jagtvej. Side 33

34 Figur 36. Sammenhænge mellem Sankt Kjelds Plads og de to aktivitetsstrøg, ad Bryggervangen og Tåsingegade. På begge strøg ligger vigtige arealer der er udpeget til pladser og udviklingsområder. Udformning af Sankt Kjelds Plads vil påvirke de muligheder der vil være, både ad aktivitetsstrøgene og pladserne. Side 34