Ravnsborggade Kvarteret

Transkript

1 Trafiksanering i Ravnsborggade Kvarteret Indsigelse til trafiksanering

2 Luftfoto af Ravnsborggade kvarter N

3 Indsigelse Hermed fremsendes uddybelse af den indsigelse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem borgere i Ravnsborggade kvarteret og Agenda 21 Center Indre Nørrebro. Vi har taget udgangpunkt i inspirationen fra Københavns Kommunes Trafik- og Miljøplan for 2004, Kapitel 10, Miljøprioriteret trafikfordeling, hvor der står: Som middel til fredeliggørelse af boligområderne har Københavns Kommune besluttet at indføre zoner; hvor højeste tilladte hastighed er 40km/t. Zonerne dækker alle boligområder i kommunen og implementeres i takt med, at der udarbejdes lokale trafikplaner eller konkrete projekter i de enkelte bydele. - og videre... Hastighedszonerne annonceres med skiltning, kampagner og information. Derudover kan fysiske tiltag komme på tale, f.eks. hvor der er risiko for gennemkørende trafik, eller hvor specielle forhold nødvendiggør en ekstra indsats. Fysiske tiltag kan inkludere indsnævringer, belægningsskift, midterheller, beplantning, krydsombygninger, porte, bump, vejlukninger og lignende. Vi har konkretiseret ovenstående i boligområdet igennem en dialog med Vej & Park og beboerne og har udarbejdet et samlet konkret forslag til trafiksanering med en efterfølgende proces omkring trafikadfærd. Indsigelsen vedrører følgende områder: Hastighedsplan for hele området. Sikre skolevej. Rollator Rute Fremkommelighed for ældre

4 Hastighedsplan - 30 km zone Vi ønsker at Ravnsborggade kvarterets status som boligområde bliver fuldt op og at den 30 km zone, der allerede er i Ryesgade og Skt.Hans Gade bliver udviddet således at hele Ravnsborggade kvarteret bliver 30 km zone. Når en hastighedsplan diskuteres er det væsentligt at skelne imellem de tætte beboede bydele i det indre København, hvor der lever, handles og færdes mange flere mennesker pr. ha. end på en villavej i provinsen. Hastighed i et givent boligområde bør vurderes ud fra, hvor meget trafik der er og hvilken slags trafik. Ravnsborggade kvarteret præges af meget blandet trafik, fra varelevering med store lastbiler, mange parkerede og kørende personbiler, cyklister, børn, ældre og handicappede. Hertil kommer at en del af gaderne i kvarteret er forholdsvis smalle i forhold til mængden af trafik og det behov, der er for af- og pålæsning. Resultatet er et meget spændende og levende kvarter, men samtidig utrygt og uoverskueligt at færdes i, særlig som blød trafikkant. Se vedlagte bilag Dødsrisiko ved påkørsel.

5 Hastighedsplan - gennemkørende trafik I forhold til den gennemkørende trafik i Ravnsborggade kvarteret, er det givet at det seneste forslag fra Vej & Park vil have en effekt på den uønskede trafik i området. Dertil ønsker vi et bump i Ravnsborg Tværgade, der sammen med den indtegnede helle ved indkørslen fra Sortedams Dosseringen, vil gøre det meget tydeligt, hvad den ønskede hastighed er i området og signalerer at det er et boligområde, hvor de bløde trafikkanter kommer i første række. Vi anmoder om, at den indtegnede helle rykkes frem i krydset, således at den svingbane, der skal til for at komme omkring udnytter 10m grænsen fra hjørne med parkering forbudt. Flere bilister har givet udtryk for at de helst undgår indkørslen fra Ryesgade på grund af de bump, der er tilpasset 30 km zone. Vi ønsker at den stiplede fortovsknast på hjørnet af Ravnsborg Tværgade og Ravnsborggade bliver udført, både som fartdæmpende foranstaltning og for bedre oversigt ved hjørnet.

6 Gennemkørende trafik Situationsbilleder Under Miljø- og Trafik ugen 2004 blev der lavet forsøg med en helle ved indkørsel til Ravnsborg Tværgade. Trafikken fra Nørrebrogade, der tager et venstresving ned ad Sortedams Dosseringen mod Skt. Hans Torv er en del af den unødvendige trafik i området. Dobbeltparkering i Ravnsborggade i forbindelse med varelevering giver ofte en kaotisk oplevelse af trafikken i gaden. Bilister kapper typisk hjørnet af og mister udsyn for modkørende trafik Skt. Hans Gade, der både er skolevej og en strækning af en af Københavns Kommunes grønne cykelruter, er også sidste etape af ruten for den gennemkørende trafik. Det er en meget smal gade, hvor der knap nok er plads til ensrettet bilkørsel og modkørende cyklister.

7 Hastighedsplan - spærring ved Skt. Hans Gade Vi foreslår, at der på ruten for den gennemkørende trafik forbydes venstresving i krydset Ravnsborggade/Skt. Hans Gade, da vil udkørsel ud af området foregå ad Ryesgade igennem 30 km zone. Det burde reducere uvedkommende trafik væsentligt. Skt. Hans Gade bibeholder ensretningen og kan bruges ud af kvarteret med højresving fra Ryesgade.

8 Ravnsborggade Kvarter Hastighedsplan - markering af boligområde I anerkendelsen af boligområderne og definitionen af deres udstrækning og afgrænsning åbnes der for en mulighed til at give et kvarter yderligere identitet ved blandt andet at give området et navn. Ved hver af de veje, der fører ind i området kunne opstilles en markering af boligområdet endten i form af en port eller to søjler. Markeringen skulle bære navnet på kvarteret og have et kort over området, eventuelt både et stiliseret kort, der virkede som symbol og et detaljeret kort i øjenhøjde. Markeringen skulle kunne vise disse oplysninger både dag og nat på en tydelig måde og indgå som en del af byrummets inventar. Ved hver markering af et boligområde kunne vejen indsnævres og have et bump. Lige efter bumpet kunne males i hele kørebanens bredde: 30 km zone. Yderligere skiltning inde i selve området kunne undlades. Navnet kunne sige noget om den historiske baggrund for stedet, eller være et ønske for stedet, der er mere fremadrettet. Navnet burde findes i samråd med borgerne for det givne område.

9 Sikre skolevej De børn der går i folkeskole i Ravnsborggade kvarteret, vil typisk komme fra sidegaderne og gå ind mod Ryesgade og Ravnsborggade og herefter gå op ad Skt. Hans Gade og videre herfra ad Guldbergsgade mod Stevnsgade Skole, Sjællandsgade Skole og Frejasskole. Ruten for den gennemkørende trafik og børnenes skolevej går begge ad Skt. Hans Gade og krydset Skt.Hans Gade/ Ravnsborggade er derfor et sted hvor mange børn krydser gaden. Vi ønsker derfor, at der bliver etableret en hævet fodgængerovergang, i niveau med fortov, i dette kryds, fra det sydøstlige fortov på Ravnsborggade til det hjørne, hvor den kommende Multi-plads vil blive bygget. De tiltag der er nævnt under hastighedsplanen antages også at have en positiv indflydelse for sikkerheden på skolevejen. Vi ønsker skiltning med skolebørn i hver ende af den nordlige del af Skt Hans Gade. For herved at tilgodese børnenes adgang til privatskolen DIA og øvrige børns videre skolevej. Den foreslåede spærring ved Skt. Hans Gade vil forhindre sammenfald mellem ruten for gennemkørende trafik og skolevejen.

10 Sikre Skolevej Situationsbilleder. Det store kryds ved Skt. Hans Torv, hvor skolevejens sidste etape mod skolerne i Stevnsgade, Sjællandsgade og Prinsesse Charlottes Gade. Det trafikerede kryds i Skt. Hans Gade, hvor den gennemkørende trafik typisk drejer op mod Skt. Hans Torv. Dårligt overblik i krydset på grund af parkerede biler tæt på hjørnet. DIA - den islamiske skole i Skt.Hans Gade, hvor der morgen og eftermiddag er trængsel i gaden når børnene bliver hentet og bragt. Opleves ikke som et problem, men mere som skiftende flod og ebbe af trafik i kvarteret. Denne overgang i Skt.Hans Gade krydset ønskes hævet i niveau med fortov for at tilgodese børn på skolevej og gangbesværede til den kommende Multi Plads. Passagen på fortovet er et forhindringsløb gennem parkerede cykler. Det gør det oplagt for børn og andre at gå ud på gaden for at komme forbi.

11 Ældres fremkommelighed I et kvarter hvor næsten 10% af beboerne er ældre, gangbesværede, bruger stok, rollator eller rullestol, er det en væsentlig del af den daglige færdsel, der bevæger sig ned ad Ravnsborggade med en form for hjælpemiddel. Fortove og overgang fra fortov til vej gør det meget ufremkommeligt for ældre og er ofte skyld i at gangbesværede falder og kommer til skade. Mange ældre og handicappede vælger derfor konsekvent at køre på gaden, hvilket forstærker den kaotiske oplevelse af trafikken i kvarteret. Nogle politikkere husker nok strabadserne fra det rollator- og rullestolsracet, der blev afholdt i Miljøtrafikugen 2002, for at gøre opmærksom på problemet. På billedet ses i rullestole beboere fra Sølund. Bag rullestolene fra venstre Johannes Nymark socialdemokrat, Tom Jørgensen fra Københavns Miljø- og Energi Kontor, Winnie Berndtson socialdemokrat, Ben Haddou Abderrahman, Centrumdemokrat. Nogle politikkere valgte selv at sidde i rullestol og få den fulde oplevelse.

12 Rollator Ruten - for rullende fodgængere Vi ønsker at lave en særlig rute til ældre og handicappede, der går fra Plejecentret Sølund ad det sydøstlige fortov på Ryesgade/Ravnsborggade ned til Nørrebrogade. Herfra tilbage til Sølund ad Sortedams Dosseringen. På denne rute skal der være hævede passager i niveau med fortov ud for alle indkørsler til sidegaderne: Læssøesgade, Schleppegrellsgade, Skt. Hans Gade og begge ender af Ravnsborg Tværgade. Vi ønsker at der kommer endnu en passage i niveau med fortov til den kommende Multi Plads, hvor der også er arbejdet med fremkommelighed for gangbesværede. Denne passage er også nævnt under sikre skolevej. Den forbinder det sydøstlige fortov på Ravnsborggade med Multi Pladsen på den anden side i krydset ved Skt. Hans Gade.

13 Rollator Ruten Situationsbilleder Regnvands afledning som på dette billede giver nogle hårde ryk i den gangbesværedes køretøj og er skyld i faldulykker. Belægningen med SF sten, ud for Plejecentret Sølund er i følge beboerne god at færdes på for gangbesværede. Så kan man altid diskutere belægningens æstetiske værdi... Fortovsfliser lagt som på billedet, hvor den lange side ligger op til den næste flise er bedre at gå på for rollator- og kørestolsbrugere end Indkørsler til sidegader er en dobbeltfliser lagt med den korte side meget vanskelig manøvre for folk, mod hinanden, som billedet ovenfor. der bruger rollator og kørestol. Overgangen er ofte en kurve samtidig med at den skråner, som her ved indkørslen til Schleppegrellsgade. En hyppig årsag til fald ulykker. Cyklister på Sortedams Dosseringen gør livet usikkert for ældre, der bevæger sig forsigtigt. Man kunne måske opdele arealet så der både er cykelsti og gangsti? Indkørsler til baggårde er ofte belagt med brosten som er vanskelige at styre på og ryster brugeren af rollator og kørestol, der gør det svært at holde balancen.

14 Forslag til fremtidige initiativer Agenda 21 Centeret Indre Nørrebro og beboerne i området ønsker at arbejde videre med flere initertiver for at opfylde forudsætningerne for et bedre boligområde. Parkeringen i området er meget problematisk, derfor skal der gennem mange forskellige tiltage til for at forbedre denne: - Udbredelse af Nørrebro delebil koncept i området, således at 5-6 fritidsbiler bliver til én delebil. Det samlede konkrete forslag til trafiksaneringen i Ravnsborg gade kvarteret er udarbejdet af Agenda 21 Centeret i samarbejde med beboere og erhvervsdrivende i kvarteret. Centerleder Erik Jørgensen Ark. Bybygger Anne-Line M. Sutcliffe - Finde flere parkeringspladser på allerede eksisterende p-arealer og p-kældre her tænkes specialet på Plejehjemmet Sølund og Panum Institutet. - Reducere besøgende biler til kulturaktiviteter og forlystelser i området ved for eksempel at inkludere en bus eller togbillet i teaterbilletten/restaurantbesøg m.m. - Adfærdskampagne for bedre trafikadfærd i boligområdet, her tænkes på støj og hastighed og der kunne også arbejdes på luftforurening da der er mange lastbiler i området og der højst sandsynlig vil blive etableret miljøzone på Indre del af Nørrebrogade. Inkluderet er følgende bilag: Miljø- og Trafikplan for Indre Nørrebro Dødsrisiko ved påkørsel. Der kunne også arbejdes med andre problematikker, som kunne afprøves i Miljøtrafikugen 2005 Agenda 21 Center Indre Nørrebro - Blegdamsvej 4B - Tlf Fax debat@nørrebro.nu

15 Miljø- og Trafikplanen for indre Nørrebro Historiske data: Indre Nørrebro har det laveste bilejerskab i Danmark, 144 biler pr indbygger, eller ca biler i alt, inklusive 500 erhvervskøretøjer. Indre Nørrebro har ca indbyggere. Indre Nørrebro har lavet en trafikplan med omfattende borgerinddragelse, med henblik på trafiksanering efter princippet: mindre trafikenklaver (beboelsesområder, hvor man kun kan køre ud samme vej som man kommer ind, dvs. ingen gennemkørsel). Dette er blevet gennemført på hele Indre Nørrebro, på nær området ved Ravnsborggade. Ønsker/ mål: Vi ønsker nedbringelse af støj- og luftforureningen. Bedre kollektiv trafik Bedre forhold for cyklisterne Fredeliggørelse af boliggader Vi vil understøtte og nedbringe bilejerskabet gennem initiativet: Københavns Delebiler Nørrebro Delebil, samtidig nedbringe antallet af parkerede biler. Trafikadfærd Børns skolevej skal gøres sikrere. Demokratiprocessen for inddragelse/dialog af borgere skal reel sikres inden for trafikområdet. Vi ønsker nedbringelse af støjforureningen. Reel nedbringelse af støj og forurening, gennem nedbringelse af antallet af biler - ved indførsel af restrektioner for biler fx. bompenge. Det skal ikke være OK at fordoble mængden af biler, uden at afsætte midler til at nedbringe støjproblemerne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal det ikke være muligt at fordoble mængden af biler. Man skal indsætte støjkrav, fra dæk mod asfalt og de mest støjende dæk/ asfalt skal udfases. Motorcykler støjer for meget, der skal laves et støjkrav og cykler, der støjer mere, skal have påmonteret støjnedsættelse (lydpotter). Vi skal have fjernet de gennemkørende biler på Nørrebrogade, for at nedsætte støjproblemerne. Busserne på Nørrebrogade skal erstattes af el-dreven busser, trolleybusser. Vi ønsker nedbringelse af luftforureningen: Reel nedbringelse af luftforurening, gennem nedbringelse af antallet af biler, ved indførsel af restrektioner for biler fx. bompenge. Vi skal udfase de gamle fritidsbiler med nye delebiler. Vores erfaringer på Nørrebro betyder at hver 3. skrotter en gammel bil og 2/3 del ville have kørt rundt i en gammel bil. Busserne på Nørrebrogade skal erstattes af el-dreven busser, trolleybusser, der ikke forurener lokalt. Vi skal have fjernet de gennemkørende biler på Nørrebrogade, for at nedsætte luftforureningsproblemerne. Vi skal have indført Miljøzone på Nørrebrogade, for at nedsætte luftforu reningsproblemerne. Bedre kollektiv trafik: Busserne skal erstattes af el-dreven busser, trolleybusser, der ikke forurener lokalt. Vi skal have optimeret Line 3A for at aflaste centrum og forbedre trafikafviklingen på tværs i byen. Gaderne fra Nordhavn til Sydhavn skal udlægges som kollektivgade, hvor kun busser og cykler har adgang. En god og billig måde at fremme den kollektive trafik på. Bedre forhold for cyklisterne: Der skal afsætte flere penge til at indføre flere og bredere cykelstier, der skal være mindre luftforurening når man cykler. Der skal laves flere cykelruter fx fra Nørrebro-parken til Havnen over Assistents Kirkegård,

16 Fælledparken, Østerbro (Vedlagt). Denne rute kunne udbygges til Sydhavnen gennem Vestre Kirkegård (Kirkegårdsruten). Der skal indføres grøn bølge på alle de store cykelveje. Der skal i samarbejde med borgere på Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro laves en cykelsti ved Søerne, evt. på første sal, samtidig med at man kunne lave søerne mere attraktive for borgerne. Det skal være en pligt at sætte cykelparkering på gadearealer, frem for i gårdene. Der skal opsættes cykelparkering, der hvor bilerne står i dag. For hver delebil, der bliver opstartet, kan nedlægges 5 P-pladser og der kan fx stå op til 50 cykler - men husk også vedligeholdelse og fjernelse af døde cykler. Fremme cykeltransporten til og fra arbejde ved at positiv særbehandle cyklelisterne i virksomheder, fx at hjælpe med cykelvask, lappe service, osv. Fredeliggørelse af boliggader: Byen består af mennesker, forretninger, kultur mv. Det er menneskerne, der bor i boligområder, derfor er det dem der primært skal sikres. 30 km i lokalområde frem for 40. I ved selv hvor meget det betyder i forskel, hvis et barn bliver ramt med 30 frem for 40 - overlevelsesgraden er simpelhen større. Boligområder skal afmærkers med 30 km med oversigtkort og evt. anden information ved indkørslen til lokalområde, herunder et synlig hævet fortov eller portal til lokalområdet. P-plads problematikken skal ændres radikal, hvis man ser bilejerskabet forøgelse som en naturlov Delebiler i et området kan afskaffer op til pladser. Derfor er det vigtigt at understøtte opstart af Delebilsordninger, frem for etablering af flere meget dyre P-pladser. Det skal være meget dyrt at parkerer, hvis man ikke er borger i lokalområdet måske 3 4 gange dyrere end i dag, for at sikre at der er plads til lokale biler. Fx. er det ikke muligt at sørge for pladser til Nørrebros teater, derfor skal der laves et system: at når man køber en plads til teater, biograf eller anden kulturbegivenhed, er der indarbejdet en billet til HUR i prisen. I lokalområder skal der indarbejdes mødepladser, så det er muligt at stå at snakke sammen uden at spærre fortovet. Socialt samvær på gade niveau nedsætter kriminaliteten og fremmer identitet for lokalområdet. Politiet skal sikre at der ikke opstår en permanent situation, hvor det er OK at dobbelt parkere, dette kunne evt. overgå til p-vagterne Parkering foran porte (brandveje) kunne ligeledes varetages af P- vagterne. Der er meget vigtigt at stoppe for gennemkørende trafik i lokalområder, selv om det betyder at der evt. vil opstå mere omvejstrafik på bydelsgaderne og fordelingsgaderne. Husk også på at der skal sikres P - pladser for cykler i gade niveau. Det er vigtigt at supplere med adfærdskampagner i et nyindrettet lokalbolig-område. For at fremme et mere stille område. Der skal være plads til alle i området. På Nørrebro vil vi gerne have fraskrevet os: Stengade og Nørre Alle som bydelsgader. Vi vil understøtte nedbringelse af bilejerskabet gennem initiativet Københavns Delebiler - Nørrebro Delebil og samtidig hermed nedbringe antallet af parkerede biler: De foreløbige erfaringer med Københavns delebiler, betyder at ca. en 3. del af de nye medlemmer skrotter en gammel bil, og ca. 2/3 del ville have kørt rundt i en gammel bil. Derfor skal man understøtte opstart af delebilsforeninger over hele byen. Det er et meget stor potentiale, da halvdelen af byens biler er fritidsbiler og der ville kunne nedlægges måske op til P- pladser, hvis man satsede effektiv på delebiler. Delebilsforeningerne skal ikke have tilskud til driften, brugerne betaler den, men det opsøgende arbejde der ligger i opstarten af delebilsforeninger ville være en god kickstarter. Delebiler er også for lokalerhverv og institutioner. Der skal sikres delebil P- pladser (som Handicap), da det er meget vigtigt at delebelisterne kan finde delebilen. Delebelisiterne kører mere miljørigtig, de tager ikke bilen til de korte koldstart ture, og derved er de med til at nedbringe noget af det mest forurenende kørsel. Det ville være godt, hvis kommunen kunne hjælpe med at udvikle booking-systemet, så man kunne lave adfærdsrigtig kørsel i prisen, mange km pr. liter lavere pris, end hvis man kører som et svin, så skal det bare koste. Børns skolevej skal gøres sikrere: Børn er det vigtigste vi har, derfor skal der være 30 km i lokalområderne og gode oversigtsforhold på skolevejene, hvis man ikke kan fjerne trafikken helt. Der skal være standsningsforbud meter fra

17 skolens indgang. Det er vigtigt at understøtte busordninger for de små elever. Generelt: Flere veje skaber flere biler, derfor skal der ikke bygges flere veje, da det vil modarbejde vores mål for at nedbringe antallet af biler og dermed forureningen. Miljøtrafikugen skal udbygges, så den bliver mere markant, så alle københavnere og pendlere ved at der er en anden dagsorden i den uge. Det er rigeligt at bilernes har de andre 51 uger. Politiet skal ikke have vetoret over trafikken. Heller ikke i Miljøtrafikugen. Politiet skal vide at det er politikerne der laver loven. Det skal overvejes om det er muligt at forbyde al venstresving på regionale gader og fordelingsgader, så trafikafviklingen vil blive optimeret. Pendlere skal minimeres på alle mulige måder, der skal stimuleres til at bo grønt, kort afstand mellem hjem og arbejde, hjemmearbejdspladser nogle dage om ugen, der kan arbejdes på at nedbringe antallet af pendlere. Hvis det er nødvendigt at pendle, skal det foregå med flere i bilen, bus, tog eller andet kollektiv transportmiddel. Bilejerskabet er ikke en naturlov, den kan modarbejdes ved en bevidst handling. For en offensiv kollektiv- og /eller cykeltrafik politik. Der skal sikres at de svage trafikanter, de gående og cyklisterne, får noget tilbage af de offentlige rum, som bilerne har erobret gennem de sidste mange år. Nørrebrogade skal trafiksaneres i samarbejde med lokalbefolkningen og de lokale handlende, der sikres bedre forhold for de gående, handlende, cyklister, kollektivtrafik, lokal trafik og i sidste række gennemkørende trafik som ikke er ønskelig. Busserne kan fx sikres fortrin, ved at holde før lyskryds, for af - og pålæsning af passagerer. Når der er grønt lys, vil der være plads foran bussen, så den ikke skal vente på bilerne, da de skal holde bag bussen, når den holder. På den måde kan man sikre bedre forhold for de svage trafikanter og busserne. Stengade skal ikke åbnes for gennemkørende trafik. Det skal sikres at busser og cyklister får fortrin og der skal sikres en sammenhæng mellem Folkets Park og FSB grønne område. Demokratiprocessen for inddragelse/dialog af borgere skal reel sikres inden for trafikområdet: Lille model. Hvis man inddrager borgerne før man tegner, vil man opnå 2 væsentlige ting: 1. Borgerne får mulighed for at fremlægge deres holdning om hvad de ønsker, og de skal ikke blot tage stilling til noget som trafikteknikerne har besluttet. 2. Det som trafikteknikerne tegner, vil fra starten være mere i overensstemmelse med det som borgerne ønsker. Derved kan både spares tid og penge og der kan opnås større tilfredshed blandt borgerne. Med venlig hilsen Erik Jørgensen Centerleder

18