Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?"

Transkript

1 Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1

2 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom Lukas Hidan, Økonom Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Maj 2017 Design: Spine Studio

3 Indhold Indledning 2. Datagrundlag 3. Hvor mange virksomheder ansætter deres første akademiker? 4. Hvilke typer af virksomheder ansætter deres første akademiker? Appendiks 3

4 1. Indledning Udfordringen med at få flere akademikere ud i det private erhvervsliv er et tema, som har været diskuteret herhjemme i årevis. Det er en udfordring, som skal tages alvorligt i lyset af, at langt flere akademikere i fremtiden forventes at skulle finde job i den private sektor, herunder ikke mindst i virksomheder, som af forskellige årsager ikke benytter sig af akademisk arbejdskraft. I dette notat zoomer vi ind på, hvad der karakteriserer de virksomheder, som vælger at tage springet og ansætte deres første akademiker, og hvordan denne gruppe af virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder, som ikke bruger akademisk arbejdskraft. Det er en gruppe af virksomheder, som ifølge en ny rapport fra Tænketanken DEA udgjorde omkring i perioden På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik præsenteres i dette notat en kort beskrivelse af nogle af de grundlæggende karakteristika for de to grupper af virksomheder i denne periode, hvor der bl.a. ses nærmere på virksomhedernes størrelse, branche, medarbejdersammensætning samt ejerkarakteristika. Nedenfor sammenfattes hovedresultaterne i notatet: Antallet af private virksomheder, som i perioden fra 2005 til 2012 skiftede fra at have ingen til én eller flere akademiske medarbejdere, lå 1. Første generation af akademikere i private virksomheder: hvor mange er de, hvem er de og hvordan klarer de sig?, DEA-rapport (2017). årligt på et niveau mellem cirka og 1.600, som tilsammen udgjorde lidt under virksomheder. Det var særligt virksomheder af en vis størrelse i brancherne handel, hotel og transport samt vidensservice, undervisning og finansiering, beliggende i hovedstadsområdet og Østjylland, som ansatte deres første akademiker. De øvrige medarbejdere i disse virksomheder havde typisk et højere uddannelsesniveau sammenlignet med virksomheder uden akademikere ligesom virksomhedsejerne og -lederne i højere grad havde en videregående uddannelse. Resultaterne skal tolkes med en vis forsigtighed, da der ikke betinges på, hvorvidt virksomhederne ansatte nye medarbejdere til at starte med. Dvs. det kan ikke udelukkes, at de virksomheder, der var mindst tilbøjelige til at ansætte deres første akademiker, også var de virksomheder, som sjældnest ansatte nye medarbejdere i analyseperioden (og omvendt). Selv om dette skulle være tilfældet, er resultaterne dog stadig relevante i forhold til at give et fingerpeg om, hvilke virksomheder der er mest tilbøjelige til at ansætte en første akademiker, og hvor der kunne være et potentiale i at få flere akademikere ud i det private erhvervsliv i de kommende år. 4

5 Kapitel 2 beskriver datagrundlaget for virksomhedssammenligningerne, herunder hvordan virksomheder, der ansatte deres første akademiker, defineres. Kapitel 3 beskriver udviklingen i antallet af virksomheder, der ansatte deres første akademiker i perioden , mens kapitel 4 præsenterer statistikker for, hvad der karakteriserede denne gruppe af virksomheder i forhold til virksomheder, som ikke ansatte akademikere. Afslutningsvis analyseres ved hjælp af en simpel lineær sandsynlighedsmodel, hvilke karakteristika der var korreleret med en virksomheds beslutning om at ansætte den første akademiker. Resultaterne fra denne analyse er kort sammenfattet i appendiks. 5

6 2. Datagrundlag 1. Indledning 2. Datagrundlag 3. Hvor mange virksomheder ansætter deres første akademiker? 4. Hvilke typer af virksomheder ansætter deres første akademiker? 5. Appendiks Dette kapitel beskriver datagrundlaget og metoden der benyttes i notatet, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik for alle private virksomheder og deres tilknyttede medarbejdere i Danmark. 6

7 2.1 DATAGRUNDLAG OG DEFINITIONER Analyserne er gennemført ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik, som indeholder detaljerede oplysninger om bl.a. virksomhedernes branche, antal ansatte og deres beskæftigelsesforhold, hjemstadskommune og landsdel, medarbejdersammensætning, karakteristika for virksomhedsejere og -ledere, antal år siden etablering, mv. På baggrund af den såkaldte FIDA-database er det muligt at kombinere den generelle firmastatistik med personstatistiske oplysninger i Danmarks Statistiks registre. FIDA-databasen indeholder unikke CVR-numre for virksomhederne og deres regnskabstal og baggrundsoplysninger samt for virksomhedernes tilknyttede medarbejdere, hvilket gør det muligt at matche oplysningerne om medarbejderne fra personregistrene. 2 De sidstnævnte oplysninger trækkes fra bl.a. befolkningsregistret hvad angår medarbejdernes køn, alder og etnicitet samt fra registeret for højest fuldførte uddannelse, hvor medarbejdernes uddannelsesniveau defineres ud fra Dansk Uddannelsesnomenklatur. Definition for virksomheder, der ansatte den første akademiker, er følgende: Private virksomheder, der ansatte én eller flere medarbejdere med en lang videregående uddannelse, forudsat at virksomhederne ikke havde haft akademikere ansat i tre år forinden. Der ses kun på nyansatte akademikere, hvilket betyder, at definitionen ikke omfatter medarbejdere, som afsluttede en lang videregående uddannelse under deres ansættelse i en virksomhed. I de følgende kapitler beskrives udviklingen i antallet af virksomheder, der ansatte deres første akademiker, samt virksomhedernes grundlæggende karakteristika opdelt på antal medarbejdere, branche, beliggenhed, medarbejdersammensætning, mv. Til dette formål sammenlignes karakteristikaene for denne gruppe af virksomheder i året før, de ansatte deres første akademiker med karakteristikaene for virksomheder uden akademikere, og som ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år. 2. Der tages udgangspunkt i virksomhedernes CVR-numre som organisationsenhed, hvilket er den juridiske enhed, som anvendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 7

8 3. Hvor mange virksomheder ansætter deres første akademiker? 1. Indledning 2. Datagrundlag 3. Hvor mange virksomheder ansætter deres første akademiker? 4. Hvilke typer af virksomheder ansætter deres første akademiker? 5. Appendiks Dette kapitel beskriver, hvor mange private virksomheder der skiftede fra at have ingen til mindst én akademiker ansat i perioden Virksomheder, der ansatte deres første akademiker, er defineret ved, at de ikke havde akademiske medarbejdere ansat i tre år forinden, hvilket betyder, at der ingen nystartede virksomheder indgår blandt disse virksomheder i de følgende sammenligninger. 8

9 3.1 FÅ VIRKSOMHEDER TOG SPRINGET OG ANSATTE DERES FØRSTE AKADEMIKER Figur 1 viser, at det samlede antal af virksomheder i den private sektor i Danmark udgjorde et sted mellem cirka og i det meste af perioden fra 2005 til 2012, hvor der var færrest virksomheder i årene 2009 og 2010, hvor finanskrisen var hårdest. Til sammenligning kom de virksomheder, der anvendte akademisk arbejdskraft, relativt bedre ud af finanskrisen, da denne gruppe af virksomheder steg fra knap til godt i perioden , hvilket svarede til en samlet stigning på knap 16 pct. mod et fald i det samlede antal af virksomheder på lidt under to pct. FIGUR 1. Udviklingen i antal virksomheder med akademisk arbejdskraft Anm.: Procentsatserne angiver de procentvise ændringer i antallet af virksomheder målt i forhold til 2005-niveauet. Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Antal virksomheder Antal virksomheder ,5% 3,3% 0,1% -2,5% -2,9% -2,9% -1,5% ,8% 9,1% 6,1% 6,4% 9,5% 11,2% 15,8% Alle virksomheder (venstre akse) Virksomheder med akademikere (højre akse) 9

10 På trods af det stigende antal virksomheder med akademisk arbejdskraft var det dog relativt begrænset, hvor mange virksomheder der tog springet og ansatte deres første akademiker. Figur 2 viser, at antallet af etablerede virksomheder, der ansatte deres første akademiker, i hvert af årene lå på et niveau mellem og 1.600, som tilsammen udgjorde omkring virksomheder i hele perioden. Det er denne gruppe af virksomheder, der zoomes ind på i dette notat og som udgjorde knap fire pct. af det samlede antal virksomheder, som havde akademikere ansat i samme periode. FIGUR 2. Udviklingen i antal virksomheder, der ansatte deres første akademiker Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Antal virksomheder Virksomheder med akademikere i forvejen Virksomheder der ansatte deres første akademiker 10

11 4. Hvilke virksomheder ansætter deres første akademiker? 1. Indledning 2. Datagrundlag 3. Hvor mange virksomheder ansætter deres første akademiker? 4. Hvilke typer af virksomheder ansætter deres første akademiker? 5. Appendiks Dette kapitel ser på, hvilke virksomheder der ansatte deres første akademiker og hvad der karakteriserede denne gruppe af virksomheder i forhold til virksomheder uden akademikere, som ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år. Da der betinges på, at en virksomhed ansatte den første akademiker i året efter, betyder dette, at det kun er muligt at betragte årene frem til og med

12 4.1 STØRRELSE, BRANCHE OG BELIGGENHED Tabel 1 viser, at størstedelen af de virksomheder, som ingen akademikere havde og ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år, var forholdsvis små, da hele 83 pct. af disse virksomheder havde færre end seks medarbejdere (inkl. virksomhedsejeren) i For de virksomheder, der ansatte deres første akademiker i året efter, var det 40 pct. som havde færre end seks medarbejdere. Omvendt var det mere end hver femte af de virksomheder, der ansatte deres første akademiker i det efterfølgende år, som havde flere end 20 medarbejdere, mens dette var tilfældet for blot tre pct. af de virksomheder, som ingen akademikere havde ansat. Gennemsnitsstørrelsen for virksomhederne, der ansatte deres første akademiker, var 28 medarbejdere mod fire medarbejdere for de virksomheder, som ingen akademikere havde i medarbejderstaben. At førstnævnte er større er ikke overraskende, da sandsynligheden for at ansætte akademikere formentlig stiger i virksomhedens størrelse som følge af, at større virksomheder er mere komplekse at lede, hvilket kræver akademiske kompetencer. TABEL 1. Virksomheder fordelt efter antal medarbejdere Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Andel i pct., Første akademiker i året efter Ingen akademiker Færre end 6 medarbejdere 40% 83% 6-10 medarbejdere 20% 9% medarbejdere 18% 5% medarbejdere 15% 2% Flere end 50 medarbejdere 7% 1% I alt 100% 100% Antal observationer

13 I figur 3 er en oversigt over, hvordan virksomheder, som ansatte deres første akademiker i året efter, fordelte sig mellem forskellige brancher sammenlignet med virksomheder, som ingen akademikere havde og som ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år i perioden Det var særligt i brancherne handel, hotel og transport, at virksomhederne med en første akademiker var repræsenteret. Her var 36 pct. af de knap virksomheder repræsenteret, hvilket var højere end for virksomheder, som ikke havde akademikere. Her udgjorde andelen 28 pct. Foruden brancherne handel, hotel og transport var der også relativt flere virksomheder med en første akademiker i brancherne videnservice, undervisning og finansiering samt industri, råstofudvinding og forsyning, hvorimod brancherne bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri var karakteriseret ved en relativt mindre andel af virksomheder, som ansatte deres første akademiker i det efterfølgende år. FIGUR 3. Virksomheder fordelt efter branche Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Andel i pct, Handel, hotel og transport Videnservice, undervisning og finansiering Andre serviceydelser Industri, råstofudvinding og forsyning Information og kommunikation Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Energi, vandforsyning og renovation 6% 6% 3% 6% 5% 6% 5% 3% 3% 3% 2% 1% 1% 13% 10% 11% 11% 10% 14% 16% 28% 36% Første akademiker i året efter Ingen akademiker 13

14 Figur 4 viser, at de fleste virksomheder, der for første gang ansatte en akademiker i året efter, var beliggende i hovedstadsområdet, hvilket formentlig hænger sammen med, at udbuddet af akademiske dimittender og anden akademisk arbejdskraft her var størst. Næsten en tredjedel af virksomhederne med en første akademiker mod cirka 18 pct. af virksomhederne uden akademikere var repræsenteret i hovedstadsområdet (i København by eller Københavns omegn). Også i Østjylland var der relativt flere virksomheder, som ansatte en akademiker for første gang. Til gengæld gjorde det modsatte sig gældende i den øvrige del af landet, herunder især i det øvrige Jylland og i Vest- og Sydsjælland. FIGUR 4. Virksomheder fordelt efter landsdel Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Andel i pct, København by Østjylland Københavns omegn Sydjylland Nordsjælland Nordjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østsjælland Bornholm 1% 1% 4% 4% 10% 15% 14% 12% 8% 11% 14% 9% 8% 9% 12% 8% 8% 7% 12% 6% 9% 20% Første akademiker i året efter Ingen akademiker 14

15 4.2 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING Sammensætningen af medarbejdere adskilte sig på nogle områder i de virksomheder, der ansatte en akademiker for første gang, fra virksomheder, som ikke havde akademisk arbejdskraft og som ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år. Generelt var gennemsnitsalderen lidt lavere, mens andelen af kvinder og medarbejdere med indvandrerbaggrund var lidt højere i de virksomheder, der valgte at ansatte en første akademisk medarbejder i det efterfølgende år. TABEL 2. Virksomheder fordelt efter medarbejderes alder, køn og etnicitet Kilde: Egne beregninger. Privat virksomhed Andel i pct., Første akademiker i året efter Ingen akademiker Medarbejderes gennemsnitsalder, antal år 39,2 43,6 Andel af kvinder 37% 28% Andel med indvandrerbaggrund 10% 7% Antal observationer

16 I forhold til uddannelsesniveauet viser figur 5, at cirka 23 pct. af medarbejderne i virksomheder med en første akademiker havde en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens andelen for virksomheder uden akademikere var cirka 15 pct. Omvendt udgjorde de erhvervsfaglige medarbejdere en højere andel af medarbejderstaben i virksomheder, der ikke havde akademikere ansat. Andelen af ufaglærte medarbejdere med en grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse var på stort set samme niveau med lidt over en tredjedel af medarbejderne i begge grupper af virksomheder. FIGUR 5. Virksomheder fordelt efter medarbejderes uddannelsesniveau Anm.: Personer med uoplyste uddannelsesoplysninger indgår ikke i figuren. Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Andel i pct, Ingen akademiker 28% 7% 48% 5% 10% Første akademiker i året efter 24% 13% 36% 6% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU 16

17 4.3 VIRKSOMHEDSEJERE OG -LEDERES BAGGRUND I Danmarks Statistiks registre er det muligt at identificere knap 75 pct. af virksomhedsejerne og -lederne i de to grupper af virksomheder. På basis af disse oplysninger viser tabel 3, at der ikke var den store forskel mellem de to grupper af virksomhederne, når det gælder demografiske forhold. Virksomhedsejerne og -lederne var en smule yngre i de virksomheder, der ansatte deres første akademiker sammenlignet med virksomhederne uden akademikere, som ikke ansatte en akademiker i det efterfølgende år. Andelen af kvindelige virksomhedsejere og -ledere lå på nogenlunde det samme niveau i de to grupper af virksomheder. Ligeledes var der heller ikke den store forskel på andelen af virksomhedsejere og -ledere, der havde indvandrerbaggrund. TABEL 3. Virksomheder fordelt efter virksomhedsejere og -lederes alder, køn og etnicitet Kilde: Egne beregninger. Privat virksomhed Første akademiker i året efter Ingen akademiker Gennemsnitsalder, antal år 43,6 46,9 Andel af kvinder 26% 24% Andel med indvandrerbaggrund 8% 8% Antal observationer

18 Derimod var der forholdsvis stor forskel i uddannelsesniveauet for virksomhedsejerne og -lederne i de to grupper af virksomheder. I virksomheder, der ansatte deres første akademiker, havde ejerne og ledere generelt længere uddannelser end tilfældet var for virksomheder, som ikke beskæftigede akademikere, jf. figur 6. I førstnævnte gruppe havde 36 pct. af ejerne og lederne en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens andelen lå på cirka det halve i de virksomheder, som ikke havde akademikere ansat. Til gengæld var andelen af ejere og -ledere med en erhvervsfaglig uddannelse væsentlig større i de virksomheder, der ikke havde erfaringer med akademisk arbejdskraft. FIGUR 6. Virksomheder fordelt efter virksomhedsejere og -lederes uddannelsesniveau Anm.: Personer med uoplyste uddannelsesoplysninger indgår ikke i figuren. Kilde: Egne beregninger. Privat sektor Andel i pct, Ingen akademiker 23% 6% 53% 6% 12% Første akademiker i året efter 14% 13% 37% 9% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU 18

19 Appendiks Nedenfor præsenteres resultaterne fra en simpel lineær sandsynlighedsmodel, der er blevet anvendt til at analysere, hvilke af de mest oplagte virksomhedskarakteristika der typisk var korreleret med en virksomheds beslutning om at ansætte den første akademiker. I lighed med tidligere betinges der på, at en virksomhed ansætter den første akademiker i året efter, hvorfor der ses på årene HVAD KARAKTERISERER DE VIRKSOMHEDER, DER ANSÆTTER DERES FØRSTE AKADEMIKER? I modellen er sandsynligheden for, at en virksomhed gik fra at have ingen til én eller flere akademikere ansat, modelleret ud fra følgende ligning, som analyserer, hvilken betydning forskellige virksomhedskarakteristika herunder medarbejdersammensætningen og virksomhedsejeren eller -lederens baggrund havde for om en given virksomhed valgte at ansætte den første akademiker i året efter: 3 3. Der benyttes en lineær sandsynlighedsmodel, da denne vurderes at være den mest robuste statistiske model givet datamaterialets beskaffenhed. Første akademiker i året efter = β 0 +β 1 Antal medarbejdere+β 2 Branche +β 3 Landsdel+β 4 Etableringsår +β 5 Medarbejderes gennemsnitsalder +β 6 Andel af kvindelige medarbejdere +β 7 Andel af medarbejdere med indvandrerbaggrund +β 8 Medarbejderes uddannelsesniveau +β 9 Ejers alder+β 10 Ejer er kvinde +β 11 Ejer har indvandrerbaggrund +β 12 Ejers uddannelsesniveau Resultaterne er sammenfattet i tabel 4, hvor koefficienterne skal fortolkes som de forventede procentvise ændringer i sandsynligheden for, at en virksomhed ansatte den første akademiker i året efter. I model 1 kontrolleres for de mest oplagte virksomhedskarakteristika og for sammensætningen af medarbejderstaben, mens model 2 også inkluderer virksomhedsejerens eller -lederens baggrund. Sandsynligheden for, at en virksomhed ansatte den første akademiker, var forsvindende lille til at starte med og sandsynligheden endnu mindre, hvis virksomheden var beliggende uden for hovedstadsområdet. I model 1, hvor der kontrolleres for virksomhedskarakteristika og medarbejdersammensætningen, fremgår det, at hvis en virksomhed var placeret i f.eks. Vestjylland medførte det en reduktion i den forventede sandsynlighed for at ansætte en første akademiker i året efter på 0,62 procentpoint. Til gengæld var ande- 19

20 len af kvindelige medarbejdere og medarbejdere med indvandrerbaggrund positivt korreleret med sandsynligheden for at ansætte en første akademiker samtidig med, at virksomheder med forholdsvis mange medarbejdere med en gymnasial eller mellemlang videregående uddannelse også var klart overrepræsenteret blandt virksomhederne med en første akademiker. Mens de deskriptive statistikker viste, at det særligt var i brancherne handel, hotel og transport, at virksomheder med en første akademiker var repræsenteret, viser analysen her, at disse virksomheder relativt til branchernes andel af virksomheder uden akademikere optrådte hyppigst i brancherne energi, vandforsyning og renovation, kultur og fritid samt information og kommunikation. I lighed med de tidligere resultater findes igen, at virksomheder, der ansatte deres første akademiker, ikke var særligt udbredte i brancherne bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri. I model 2, hvor der også kontrolleres for virksomhedsejerens og -lederens karakteristika, ses det, at virksomheder, hvor virksomhedsejeren eller -lederen havde en mellemlang videregående uddannelse bag sig, havde en større sandsynlighed for at ansætte en første akademiker. Omvendt var sandsynligheden for, at en virksomhed valgte at ansætte en første akademiker lavere i de virksomheder, hvor virksomhedsejeren eller -lederen var kvinde eller havde indvandrerbaggrund. 20

21 TABEL 4. Regressioner for en virksomheds sandsynlighed for at ansætte den første akademiker i det efterfølgende år Anm.: En stjerne indikerer signifikans på 1 pct. Kilde: Egne beregninger. Afhængig variabel: Ansættelse af den første akademiker i det efterfølgende år (ja/nej) Privat sektor, Model 1 Model 2 Koef. T-værdi Koef. T-værdi Antal medarbejdere 0,091* 120,00 0,090* 116,82 Antal år siden etablering 0,016* 24,30 0,017* 25,55 Bygge og anlæg -0,481* -14,40-0,460* -13,74 Ejendomshandel og udlejning -0,124* -3,14-0,100* -2,51 Energiforsyning, vandforsyning og renovation 0,241* 3,23 0,206* 2,75 Industri og råstofudvinding Udeladt kategori Udeladt kategori Handel, hoteller og transport -0,206* -6,63-0,174* -5,59 Information og kommunikation 0,221* 4,63 0,211* 4,40 Kultur og fritid 0,363* 5,72 0,351* 5,53 Landbrug, skovbrug og fiskeri -0,284* -8,25-0,245* -7,07 Offentlig administration, forsvar og politi -0,457-0,40-0,366-0,32 Sundhed og socialvæsen -0,201* -4,06-0,247* -4,97 Videnservice, undervisning og finansiering -0,022-0,60-0,024-0,66 Anden service -0,077-2,14-0,052-1,44 Uoplyst aktivitet 0,171 1,14 0,174 1,17 Hovedstadsregionen Udeladt kategori Udeladt kategori Nordsjælland -0,355* -12,25-0,346* -11,93 Bornholm -0,561* -7,39-0,550* -7,24 Østsjælland -0,424* -11,51-0,415* -11,28 Vest- og Sydsjælland -0,576* -21,80-0,565* -21,36 Fyn -0,471* -16,19-0,461* -15,86 21

22 Sydjylland -0,556* -22,02-0,544* -21,54 Østjylland -0,365* -14,81-0,355* -14,38 Vestjylland -0,619* -21,75-0,606* -21,28 Nordjylland -0,519* -19,48-0,503* -18,87 Medarbejderes gennemsnitsalder -0,013* -19,40-0,007* -8,21 Andel af kvindelige medarbejdere 0,077* 3,68 0,198* 7,20 Andel af medarbejdere med indvandrerbaggrund 0,144* 4,06 0,437* 7,92 Andel af medarbejdere med grundskole udd. Udeladt kategori Udeladt kategori Andel af medarbejdere med gymnasial udd. 0,736* 19,77 0,700* 14,45 Andel af medarbejdere med erhvervsfaglig udd. -0,057* -2,19 0,071 1,94 Andel af medarbejdere med KVU 0,392* 8,98 0,364* 6,36 Andel af medarbejdere med MVU 0,678* 20,71 0,240* 5,43 Ejer/leder findes ikke i data 0,809* 9,95 Ejer/leders alder -0,012* -12,13 Ejer/leder er kvinde -0,164* -5,80 Ejer/leder har indvandrerbaggrund -0,415* -7,76 Ejer/leder har grundskole udd. Udeladt kategori Ejer/leder har gymnasial udd. 0,046 0,93 Ejer/leder har erhvervsfaglig udd. -0,197* -5,45 Ejer/leder har KVU 0,026 0,46 Ejer/leder har MVU 0,628* 14,07 Konstant 1,010* 22,14 0,523* 5,67 22

23 VÆKST GENNEM VIDEN DEA er en ideologisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges; at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K Tel / / 23

Første generation af akademikere i private virksomheder. Hvor mange er de, hvem er de og hvordan klarer de sig?

Første generation af akademikere i private virksomheder. Hvor mange er de, hvem er de og hvordan klarer de sig? Første generation af akademikere i private virksomheder Hvor mange er de, hvem er de og hvordan klarer de sig? Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked

Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked Oplæg på Region Sjællands afslutningskonference om Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland 11. oktober 2017 Jannik

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland September 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere