Kravspecifikation for Business Intelligence System

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kravspecifikation for Business Intelligence System"

Transkript

1 Kravspecifikation for Business Intelligence System

2 Forord Denne kravspecifikation er udarbejdet af Business Intelligence-gruppen under Knowledge Lab. Kravspecifikationen er udarbejdet som led i opfyldelsen af milepæl sat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det er vigtigt at understrege, at dette er den første version, og derfor ikke er fuldt ud specificeret på mange af de områder den beskæftiger sig med. Odense d. 10. februar 2004 Helge Munk, Munk IT Tim J. M. Hansson, Knowledge Lab Thomas Møhring, Munk IT Christopher Gersbo-Møller, Knowledge Lab

3 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING KLAB GENERELT Business IntelIigence-projektet Vision Mission Strategi Identitet Ressourcer Tidshorisont BAGGRUND FOR AT UDVIKLE SYSTEMET FØRSTE PRIORITET ER DE MINDRE VIRKSOMHEDER AUTOMATISERING FORSTÅELIGE INFORMATIONER FREMADRETTEDE VÆRKTØJER UDVIKLINGSMODELLEN EN ITERATIV PROCES SAMARBEJDE MED POTENTIELLE BRUGERE AF SYSTEMET BRANCHEMODELLER Smedebranchen - DS Håndværk og Industri Gartneribranchen Landbruget Den Grafiske branche SYSTEMETS STRUKTUR FUNKTIONER Brug af data fra eksterne systemer Datatyper Importstrategier Online-adgang Fil-baseret adgang Warehousing Budget og budgetsimulering Status på budgetmodel og kommende udvikling Forudsætninger Specifikationer Beregninger og budgetter Simulering og scenarieanalyse Forecast, økonometri og regressionsanalyse Benchmarking Måling af handlingsvariable Produktivitetsudvikling Benchmarking af økonomiske nøgletal TEKNOLOGISKE VÆRKTØJER Automatik Generisk intelligens AKTUEL STATUS... 40

4 1 Indledning Følgende kravspecifikation er ikke nogen helt almindelig kravspecifikation. Rapporten er nemlig ikke udarbejdet for et helt almindeligt IT-projekt, men for et forsknings- og udviklingsprojekt, hvori der optræder adskillige forhold og faktorer, som for de involverede parter er af en ukendt karakter. Et vigtigt element i denne rapport er derfor beskrivelserne af, hvorledes vi har tænkt os at arbejdsprocesserne skal forløbe samt med hvilke parter, vi forventer at indgå tætte relationer. En del af projektarbejdet består således i at udvikle og formalisere den arbejdsform og den samarbejdsmodel, som skal muliggøre en tæt interaktion mellem parter fra universitetsverdenen og erhvervslivet. De endelige krav til funktionalitet og teknologiske muligheder udvikler sig hele tiden, hvilket de selvfølgelig også gerne skulle, og vi har derfor gjort mere ud af at beskrive de overordnede linier for systemets kunnen og de processer, som det skal udfylde, end selve den teknologi, som systemet skal bygge på. 1.1 KLAB generelt I Knowledge Lab arbejder vi med at operationalisere modeller og begreber i konkrete IT-baserede værktøjer, som virksomheder og organisationer kan anvende i deres daglige arbejde til håndtering af viden. Et af vores projekter er udviklingen af et Business Intelligence-system, der skal gøre avanceret teknologi tilgængelig for små og mellemstore virksomheder (SMV) Business IntelIigence-projektet Business Intelligence er en fællesbetegnelse, der dækker over en lang række IT-værktøjer, som har til formål at skabe viden ud af de data, der genereres i en virksomheds processer. Business Intelligence handler med andre ord om at skabe overblik over de enorme mængder af oplysninger, som selv meget små virksomheder i dag akkumulerer om deres kunder, leverandører, konkurrenter og, ikke mindst, sig selv. Midlet er metodisk analyse af data. Målet er et bedre grundlag for beslutningstagning, og dermed en forbedret forretningsmæssig adfærd. Kravspecifikation til VTU 4

5 Hos Knowledge Lab har vi ingen intentioner om at opfinde den dybe tallerken på ny. Til gengæld har vi en klar ambition om at gøre de funktioner, som i dag kun findes i store og dyre BI-løsninger, økonomisk tilgængelige og praktisk anvendelige for de små og mellemstore virksomheder. Vi arbejder derfor målrettet mod at udvikle et system, der dels gør de funktionaliteter, som vi allerede kender fra store eksisterende BI-systemer, let tilgængelige, og som dels kan integreres med eksisterende IT-systemer i virksomhederne. Det er altså ikke et mål i sig selv, at vores BI-system skal indeholde en masse nye revolutionerende funktionaliteter. Til gengæld skal det være nyskabende i forhold til den måde, hvorpå de enkelte elementer hænger sammen og er integrerede samt i forhold til de præsentationsteknikker, som vi vil anvende for at kunne illustrere konsekvenser af handlinger, afvigelser og anbefalinger. Vi er derfor meget fokuserede på at kreere en brugerflade, som vil gøre det nemt og overskueligt for selv små virksomheder at installere, opsætte, anvende og vedligeholde et meget komplekst og teknologisk avanceret system. Tilgængeligheden opnås ved at integrere og samle informationer fra forskellige programmer, som i dag allerede anvendes i SMV er, gennem en proces der er så automatisk, at brugeren på ingen måde besværes med selve fremskaffelsen eller sammenholdelsen af informationer. Virkeligt nyskabende er det at bringe teknologier som neurale netværk og moderne kunstig intelligens, som den der anvendes i den seneste generation af robotter, ind i et system til behandling af regnskabs- og virksomhedsdata. Det er vores klare forventning, at vi kan skabe et system med en generisk intelligens, dvs. et system der hele tiden kan lære af de handlinger/aktioner, som udføres i systemet, og som derfor løbende kan forbedre sin egen og på et tidspunkt også brugerens adfærd i forhold til analyse og beslutningstagning. Ved at kombinere funktioner fra traditionelle regnskabssystemer med et højt automatiseringsniveau og generisk intelligens, får vi et system, der både kan masseproduceres, og som brugeren derefter kan individualisere og tilpasse til netop sin virksomhed; udelukkende ved anvendelse af systemet Vision Visionen bag BI-projektet er at udvikle det bedste BI-system til små og mellemstore virksomheder. I første omgang handler det om at sikre eksisterende arbejdspladser i regionens små og mellemstore virksomheder ved at udvikle og formidle et IT-værktøj, som kan forbedre disse virksomheders konkurrenceevne. Dernæst handler det om at sætte gang i en teknologisk og faglig udvikling indenfor Business Intel- Kravspecifikation til VTU 5

6 ligence og Knowledge Management, der på sigt kan være med til at skabe helt nye arbejdspladser i regionen Mission Missionen for projektet er at gøre en række avancerede IT-redskaber tilgængelige for en bred vifte af virksomheder og derved sætte gang i et generelt IT-løft og en erhvervsfremmende udvikling, samtidig med at forskellige IT-redskaber inddrages og udfordres i forhold til nye anvendelsesområder. Den heraf afledte mission er derfor at udvikle og formidle et værktøj, som kan hjælpe virksomheder til hurtigt og let at skabe sig et overblik over deres aktuelle situation, og som derfor giver muligheder for bedre styring og operationalisering af økonomiske mål og midler. Med andre ord, at skabe et system der er i stand til at komme med forslag til brugerne om taktiske muligheder og operationelle handlinger, som endnu ikke har været overvejet Strategi Vores strategi er at samarbejde med alle, der kan bidrage med viden til dette projekt. Vi søger således at skabe et samspil mellem universitet og erhvervsliv for at forene udvikling og kreativitet med praktisk anvendelighed. Vi søger derfor at etablere et samarbejde med alle, der kan bidrage med viden til projektet, både store som små, teoretikere som praktikere. Vi prøver derfor hele tiden på at bringe eksperter fra forskellige fagområder sammen, samtidig med at vi løbende er i dialog med en række virksomheder, der bl.a. repræsenterer de senere brugere af systemet. Vi tillægger samarbejdet med netop de senere brugere af systemet meget stor vægt, og har et tæt samarbejde med både private virksomheder og forskellige brancheorganisationer Identitet Udsagnet Vi bygger bro er næsten blevet et mantra for BI-projektet, hvor vi efterhånden som projektet har taget form, har fået etableret en bred gruppe af deltagere fra både erhvervsliv og universitet. Gruppen af eksterne deltagere i BI-projektet er efterhånden ved at tælle mange virksomheder og institutioner, og der kommer løbende flere til. Kravspecifikation til VTU 6

7 De teknologiske, industrielle og teoretiske samarbejdspartnere som i øjeblikket er tilknyttet projektet er anført herunder: Munk IT TARGIT A/S Microsoft Business Solutions Horticultural Management Consulting DEG - Dansk Erhvervsgartnerforening Leo Olsen & Dalgaard DS Håndværk & Industri Bramidan A/S Kami Stål A/S Smeden i Gamborg Sv. Frederiksens Maskinfabrik Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet SDU - Økonomisk Institut SDU - Institut for Organisation og Ledelse Ressourcer De personer, som projektet på nuværende tidspunkt råder over, og som i det daglige arbejde udgør den interne arbejdsgruppe, er: Helge Munk, Munk IT, Cand.merc. i Operationsanalyse. Stifter af og bestyrelsesformand for Munk IT A/S, grundlagt 1993, og beskæftiger i dag ca. 170 medarbejdere. Thomas Møhring, Munk IT, Cand.merc. i Planlægning og Finansiering, med speciale i Stokastisk lineær programmering. Tim J. M. Hansson, Knowledge Lab, Cand.merc. i International Management, med speciale i Organizational Design og Knowledge Management. Christopher Gersbo-Møller, Knowledge Lab, Cand.polyt. i Computer Systems Engineering med speciale i Design af Pervasive Software Applikationer. Og der kommer løbende flere til, samtidig med at vi hele tiden bliver bedre til at definere og afgrænse de opgaver, som andre medarbejdere i Knowledge Lab kan løse, selv med en relativt løst tilknytning til selve projektet. Professor Bo Eriksen står, som den daglige leder af Enheden for Knowledge Management (EKM), for den overordnede koordination og kommunikation af projektet i forhold til andre projekter i EKM og i Knowledge Lab. Den primære arbejdsbyrde ligger i dag internt i Knowledge Lab, men efterhånden som målsætningerne og rammerne for projektet bliver formuleret, er det hensigten at benytte eksterne parter til at løse tekniske og branchespecifikke arbejdsopgaver flere af de deltagende parter har givet enten et konkret tilsagn eller en hensigtserklæring om at ville bidrage med et antal timer til projektet. Udviklingen det første halve år har i enkelte perioder ikke været optimal på grund af manglende muligheder for at trække på ekstra ressourcer, men efterhånden som flere og flere eksterne parter deltager i løsningen af separate opgaver, og den interne gruppe langsomt vokser, mener vi godt at kunne leve op til det ressourcekrav, som den videre udvikling vil stille. Kravspecifikation til VTU 7

8 1.1.3 Tidshorisont Tidshorisonten for dette forsknings- og udviklingsprojekt er svært definerbar, men forventes at løbe frem til sommeren Som det fremgår af afsnit 3.1, er det den overordnede plan at strukturere udviklingsarbejdet omkring tre iterationer, hvor en gennemløbning af 1., 2. og næsten hele 3. iteration kan finde sted inden udløb af den bevilligede periode. Opdelingen i tre iterationer, og dermed tre tidsperioder, giver også helt naturlige deadlines og milepæle for udviklingen. Første prototype, indeholdende delelementer og eksempler på alle de, i afsnit 4, beskrevne funktioner og teknologier, forventes således klar til prototypeafprøvning omkring juni Herefter forventer vi at kunne gennemløbe en lignende udvikling, ligeledes på tolv måneder, men fra et noget andet udgangspunkt (se afsnit 3.1), og derved have prototype nummer 2 klar til afprøvning medio Vi har allerede påbegyndt testningen af de dele af systemet, der har været arbejdet med det første halve år, og virksomhederne Bramidan A/S og Kami Stål A/S har modtaget en første version af den budgetmodel, som er udviklet. Virksomhederne er gjort bekendte med modellens svagheder og styrker, og afprøver nu modellen sideløbende med deres egen budgetlægning for Aktiviteterne de følgende 2½ år er skitseret herunder: Primo 2004 Medio 2004 Kravspecifikation indleveres til VTU, og arbejdet med at konkretisere systemets funktioner og den tekniske tilvirkning af disse forsætter. Samarbejdsmodellen er formaliseret, og retningslinier for eksterne parters deltagelse i projektet er udarbejdet. En bred vifte af teknologier er udforsket, og der kan på nuværende tidspunkt træffes et informeret valg om teknikker og programmeringssprog. Primo 2005 Medio 2005 Primo 2006 Medio 2006 Arbejdet med at rekonfigurere systemet ud fra et aktivitetsbaseret udgangspunkt forventes færdigt, og kravspecifikation nr. 2 udarbejdes. Prototype version 2 er klar til testning i flere virksomheder simultant. Tredje iteration, hvor det økonomiske og det aktivitetsbaserede udgangspunkt integreres og udmønter sig i udviklingen af endnu en version af modellen. Udviklingsarbejdet transformeres til en samlet prototype, som gennemløber gennemgribende testning i foråret Prototyperne er nu på et stadie, hvor de kan danne udgangspunkt for udviklingen af egentlige produkter. Herefter følger en kommercialiseringsproces. Kravspecifikation til VTU 8

9 2 Baggrund for at udvikle systemet Den konkrete idé til Business Intelligence-projektet opstod for et par år siden på baggrund af den modsætning, der kan opleves, når man som IT-medarbejder på den ene side arbejder med store og avancerede beslutningsstøttesystemer og på den anden side arbejder med små virksomheder, der ikke aner, hvordan man forholder sig til selv ganske begrænsede mængder information. Teorierne bliver mere og mere forfinede, udbyggede og avancerede, men samtidig er brugerne i den konkrete verden af danske SMV er ikke i stand til at tage værktøjerne til sig. Virksomhederne har hverken medarbejderne med den teoretiske baggrund til at forstå værktøjernes opbygning og anvendelse eller de tidsmæssige ressourcer til selv at strukturere og analysere de mange informationer, som samles i virksomhederne. 2.1 Første prioritet er de mindre virksomheder Samtidig må det konstateres, at det specielt er SMV erne, der har behov for redskaber til konstant at holde øje med udviklingen og opdage forskellige faresignaler. Den typiske situation i de mindre virksomheder er, at man lægger al energi i dagligdagen og glemmer udviklingen af virksomheden og derfor ikke både på kort og lang sigt kan yde kunderne den optimale service. De daglige driftsopgaver, produkterne og kundekontakten fylder så meget, at man ikke når at tage sig af de mere strategiske overvejelser, og derfor heller ikke når at opdage de signaler om farer og muligheder, som ligger i de mange informationer, der strømmer ind i IT-systemerne. Den generelle situation i mange SMV er er, at edb-systemerne bruges til fakturering, momsregnskab og danner grundlaget for, at revisoren laver årsregnkabet. I Knowledge Lab vil vi derfor arbejde med udvikling af BI-systemer, der er målrettede mod de små og mellemstore virksomheder. For mens man i disse virksomheder sjældent har de ressourcer, som store avancerede BI-systemer kræver, så har man her om muligt endnu mere brug for netop sådan et værktøj til at skabe det nødvendige overblik, og dermed reducere usikkerhed i forbindelse med beslutningstagen. Dette skyldes dels at man i disse virksomheder ofte er presset på tid og opererer med en meget lille overskudsmargin, dels at man sjældent har mulighed for at ansætte specialister inden for samtlige områder af moderne virksomhedsledelse. Derfor skal BI-systemerne være med til at aktivere værdierne i de mange informationer, som løbende samles ind i de forskellige edb-systemer. Kravspecifikation til VTU 9

10 Men selv om de større virksomheder burde have ressourcerne til at opsamle, strukturere og analysere de mange informationer, er det bestemt ikke altid, at opgaverne prioriteres tilstrækkelig højt. Derfor er det ikke bare SMV erne, som har behov for værktøjer til at håndtere den opsamlede information og viden. Det er også et udtalt behov i mange af de mellemstore og store virksomheder. 2.2 Automatisering Mange forudgående projekter har fokuseret på informationshåndtering i SMV er, uden at der er kommet væsentlige resultater ud af det. Dette projekt skal derfor forsøge at tage ved lære af denne erfaring og i videst mulig udstrækning sikre, at de udviklede værktøjer rent faktisk er det, som svarer til virksomhedernes behov og fungerer på en sådan måde, at brugerne i praksis vil anvende systemet. Derfor bliver begrebet automatisering ganske afgørende for hele udviklingen. Erfaringerne viser nemlig, at uanset hvor godt et værktøj er og hvor megen værditilvækst, det kan give, vil det altid komme i anden række i forhold til de daglige opgaver, som skal sørge for, at virksomheden også kører i morgen. BI-værktøjerne må altså ikke forudsætte en større uddannelse eller en masse oplæring i nye værktøjer, for det vil være en stor barriere i anvendelsen af de nye ting. Ligeledes må det ikke forudsætte, at for mange og for omfattende arbejdsgange skal ændres, for det vil igen blot være med til at udskyde eller stoppe anvendelsen af værktøjerne. Derimod skal systemet være så automatiseret og integreret med brugernes hverdag, at de, uden overhovedet at spekulere på systemet, får de forskellige resultater præsenteret på de tidspunkter, hvor de rent faktisk er parat til at modtage disse informationer. Det betyder, at man f.eks. skal sende væsentlige advarsler eller anbefalinger som mail eller sms-beskeder direkte til brugeren. Automatikken i BI-værktøjerne skal fungere på samme måde som i en bil, hvor føreren typisk er i stand til at køre bilen ganske tilfredsstillende uden at have nogen konkret viden om, hvordan de forskellige enheder i bilen virker. Kravspecifikation til VTU 10

11 2.3 Forståelige informationer Men forudsætningen for at det kan lade sig gøre er, at alle de informationer og beskeder, som systemet giver brugeren, skal være nemme og enkle at forstå. Selv om der kan være mange detaljer man ønsker, at brugeren skal forholde sig til, bør man sørge for, at signalerne er enkle og klare. I princippet skal BI-systemet ikke forstyrre brugeren, hvis tingene går som ønsket/forventet. Og når der er problemer, er det væsentligt, at modtageren forstår essensen af budskabet, så vedkommende motiveres til aktivt at opsøge og løse eventuelle problemer. På dette område kan der være stor forskel på præsentationen af budskabet for de større og mindre virksomheder, fordi der er stor forskel på de ressourcer, man umiddelbart kan trække på. Den større virksomhed vil typisk have personer til rådighed, der har mulighed for at undersøge tingene i detaljer og forstå problemernes årsag, virkning samt løsningsmuligheder. Den lille virksomhed vil mere have brug for en vejledning til, hvordan man med egen indsats kan ændre på tingene eller en anbefaling om i tide at trække på ekstern assistance. 2.4 Fremadrettede værktøjer Hovedparten af de ressourcer man i dag anvender på administrative informationer bruges på historiske data. Målet er naturligvis at opsamle informationerne, så regnskaber mv. kan aflægges og rapporteres på korrekt vis. Men derudover er målet også at bearbejde og analysere de historiske informationer, så man lærer af fortiden og kan håndtere fremtiden bedre. Faciliteterne i traditionelle regnskabssystemer (Enterprise Resource Planning - ERP) er blot ikke kommet så langt, og hvis man opregner de funktioner, der findes i ERP-systemerne, vil det ikke være atypisk, at mere end 90% af faciliteterne er bagudrettede. Derfor er ERP-systemerne ikke umiddelbart velegnede til at hjælpe og vejlede brugerne i forbindelse med deres beslutninger for fremtiden. Derfor skal et godt Business Intelligence værktøj bygges oven på ERP-systemerne og anvende alle de opsamlede historiske informationer til i stedet at se frem i tiden, så man kan afsløre tendenser, og løbende analysere styrker, svagheder, muligheder og trusler, som vil få betydning for virksomhedens evne til handle effektivt og efficient. Business Intelligence-værktøjet skal gøre virksomhederne i stand til tidligt/tidligere at opdage eventuelle faresignaler samt identificere uudnyttet potentialer og muligheder for værditilvækst. Kravspecifikation til VTU 11

12 3 Udviklingsmodellen Vi har i gruppen omkring BI-projektet besluttet at strukturere udviklingsarbejdet med systemet ud fra den struktur, som vi på nuværende tidspunkt ser systemet bygget op omkring. Det er derfor med udgangspunkt i modellen for systemets opbygning, at udviklingsarbejdet bedst og klarest kan beskrives. Strukturen i systemet vil senere, i afsnit 4, blive nærmere gennemgået og begrundet. Se dog figuren herunder for en illustration af, hvorledes vi tænker Business Intelligence og dermed, hvordan vi forestiller os, at udviklingen vil forme sig i den nærmeste fremtid. Figur 3.1: Sådan tænker vi Business intelligence Det endelige BI-system skal kunne fungere som et avanceret beslutningsstøtte-system, der ikke bare kan identificere styrker, svagheder, muligheder og trusler, men som ligefrem automatisk formulerer og fremsætter løsningsforslag. Før vi når frem til et sådant system, er der imidlertid en række redskaber og kompetencer, som skal udvikles og tilpasses lige præcis de behov og krav, som brugerne har og stiller til et BI-system. BI-projektet er derfor inddelt i flere udviklingsområder og -faser, ligesom vi forestiller os, at systemet vil være bygget op af brikker, der tilsammen vil udgøre det endelige beslutningsstøttesystem. Målet er at ende ud med puslespillets øverste, højre brik et intelligent beslutningsstøtte-system. Men, for at et beslutningsstøtte-system skal kunne siges at agere intelligent - dvs. i en eller anden forstand tænke selv så mener vi, at en initial forudsætning må være, at systemet kan håndtere afvigelsesrapporteringer. Som et minimum skal systemet med andre ord kunne foretage automatisk identificering af kritiske forhold og uudnyttede potentialer. For at kunne identificere sådanne afvigelser, må systemet imidlertid have noget at måle op imod. Der skal altså være nogle givne faktorer, eller fikspunkter, som man kan måle eventuelle afvigelser ud fra. Et oplagt sted at hente disse fikspunkter er i virksomhedens budget. Vi har dog kunnet konstatere, at de redskaber, som i dag findes til budgetlægning, ikke har den grad af Kravspecifikation til VTU 12

13 automatisering og præcision, som er nødvendig for, at selv de mindste virksomheder får lagt et detaljeret og afstemt budget med tilstrækkeligt mange relevante fikspunkter. Første udviklingsfase, eller første brik, i BI-projektet har derfor været at udvikle en automatiseret budgetmodel, der kan kobles på de eksisterende regnskabssystemer, som fx C5. Herefter påbegynder vi arbejdet med at udvikle og integrere redskaber til simulering, forecasting og benchmarking. Parallelt med arbejdet på disse udviklingsområder sætter vi et udviklingsarbejde i gang inden for hvert af de tre kompetenceområder data mining, automatik og kunstig intelligens. Det er vores klare opfattelse, at integrationen af teknikker og metoder fra disse områder vil kunne bibringe systemet en lang række kompetencer, som man ikke hidtil har set i relation til økonomisystemer. Læs mere om disse i afsnit En iterativ proces Analysen af behov og brug i forrige afsnit tjener til at identificere projektets basale omdrejningspunkt, eller kerne om man vil. Det er hensigten at udbygge BI-systemet gradvist via en iterativ arbejdsproces. Inspirationen hertil er hentet fra de processer, der bl.a. indgår i moderne software-udviklingsmetoder. Den iterative arbejdsform tjener flere formål. For det første er det, ud fra et kompleksitetsreducerende perspektiv, ønskeligt at opdele arbejdet med det samlede system i flere, overskuelige dele. Hver enkelt del, eller rettere iteration, tilføjer funktionalitet til BI-systemet og reviderer det bestående system. I Figur 3.2 er den iterative arbejdsform illustreret vha. en løg-model ; et udviklingsprojekt startes ved løgets kerne og hver iteration føjer et lag til løget. Efter hver iteration foreligger BI-systemet i en, ganske vist ukomplet, tilstand, der er så tilpas afgrænset, at systemet kan testes og evalueres med BIprojektets samarbejdspartnere. Over flere iterationer udbygger vi altså BI-systemet, samtidig med at BIsystemet opnår en større og større anvendelighed og korrekthed i kraft af den konstante evaluering. Et andet formål med en iterativ arbejdsform følger heraf: Ved at foretage planlagte skift i fokus mellem de enkelte iterationer ønsker vi at skabe de bedste muligheder for dialog med og respons fra projektets interessenter. Kravspecifikation til VTU 13

14 Fastlæggelse af mål, alternativer og begrænsninger Evaluer alternativer, Identificer og afklar risici Planlægning af næste iteration Udvikling af næste produktversion Figur 3.2: "Løg-model" for iterativ udvikling BI-projektet har allerede adskillige samarbejdspartnere af meget forskellig karakter. Skiftet i fokus åbner muligheden for, at partnere koncentrerer deres deltagelse i den eller de iterationer samt de specifikke funktionsområder, der berører aspekter med særlig relevans for netop dem, mens deltagelsen kan nedtones i andre iterationer. Delafsnittene herunder gennemgår kort de iterationer, der på nuværende tidspunkt er tænkt ind i projektet. Første iteration vil have et økonomisk udgangspunkt, da der i de regnskabstal og opgørelser, som alle virksomheder bruger meget tid på at lave, ligger meget store mængder af information, som vi umiddelbart ser anvendt i et Business Intelligence-system. Som tidligere nævnt, forventer vi at have en prototype indeholdende delelementer fra hvert af de områder, som er beskrevet i afsnittet omring udviklingsmodellen, klar til præsentation i løbet af sommeren Herefter forestiller vi os, at vi træder adskillige skridt tilbage, og så vrider modellen og hele udviklingsapparatet, så fokus rettes imod aktiviteter og handlinger i virksomhederne. Teoretisk burde et handlingsbaseret system være bedre til at håndtere den fremadrettede planlægning og analyse, som er systemet mål. Det er dog i dag langt fra muligt, at få adgang til lige så store mængder data om virksomhedernes produktionsplanlægning, som der findes, og kan skaffes adgang til, om økonomiske forhold. Ved den tredje iteration er det vores mål at forene fordelene ved de økonomisk registrerede data og den handlingsbaserede planlægning og derigennem opnå en praktisk anvendelig og samtidig teoretisk optimal grundstruktur for BI-systemet. Kravspecifikation til VTU 14

15 I denne tredje udviklingsrunde ser vi det klare potentiale i projektet til at generere et decideret spin-off i forhold til at danne det grundlag, som en virksomhedsetablering kan tage sit afsæt i. 3.2 Samarbejde med potentielle brugere af systemet Gennem vores forskellige arrangementer workshops, besøgsrunder og materialeudveksling forsøger vi hele tiden at bevare blikket for brugernes krav til et Business Intelligence-system. Samtidig er vi meget bevidste om at sætte overliggeren så højt, at der er plads til et højt abstraktionsniveau, store visioner og vilde ideer. Projektet bliver således hele tiden udfordret på mindst to fronter. For at imødekomme disse udfordringer, arbejder vi både med en meget konkret prototypeudvikling, hvor bl.a. produktionsvirksomheder inden for smedefaget tester og afprøver konkrete modeller og formulerer nye krav til systemet, samtidig med at teknologiske, strategiske og teoretiske problemstillinger behandles af fageksperter og virksomheder, der til daglig arbejder med udviklingen af IT-systemer. Det er vanskeligt generelt at formulere det konkrete udbytte, som alle involverede parter vil høste af udviklingen af dette system, men overordnet vil systemet være med til at skabe overblik og overskud i de små og mellemstore virksomheder og samtidig sætte fokus på et teknologisk område, som i længere tid ikke har oplevet de store forandringer. Ved at integrere dele af virksomhedernes forskellige funktioner og ved at standardisere den systematiske anvendelse af brancheoplysninger, prisindeks og udviklingstendenser, vil systemet øge anvendeligheden og dermed værdien af allerede eksisterende oplysninger. Systemet vil gøre det lettere at gennemskue årsagsvirkningssammenhænge og dermed foranledige sikrere processer omkring udarbejdelsen af budgetter og mindske byrden af det bagudrettede administrative arbejde. Anvendelsen af systemet vil således frigøre arbejdsmæssige ressourcer, som efterfølgende kan tage vare om en bedre fremadrettet planlægning og forretningsførelse. De virksomheder, som deltager i projektet, besøges eller indbydes med jævne mellemrum til forskellige arrangementer så som møder og workshops, hvor vi dels søger at skabe et godt miljø for en konstruktiv og produktiv dialog, dels tilstræber at præsentere de deltagende parter for inspirerende og nytænkende oplægsholdere fra forskellige fagområder. Kravspecifikation til VTU 15

16 Med disse simple midler besøg, møder og workshops er det vores klare overbevisning, at vi kan sætte skub i en udvikling, hvor tankeprocesser og vidensdeling finder sted på kryds af fagområder og brancher, og derved skaber en enorm synergieffekt. Samtidig kan vi ved løbende at udvikle prototyper teste og afprøve ideerne i praksis og løbende evaluere den udvikling og de resultater, som projektet genererer. 3.3 Branchemodeller I Business Intelligence-projektet arbejder vi hele tiden med at definere og redefinere de undergrupper eller delmængder af projektet, som løbende bryder ud eller kommer til projektet. Dvs. vi søger at lave et set-up, hvor alle deltagere i projektet er forbundet gennem det generelle udviklingsarbejde, men hvor fraktioner af deltagere også kan påtage sig branchespecifikke opgaver, der kan løses delvist isoleret fra den samlede gruppe. En vigtig parameter i forhold til denne samarbejdsform er udviklingen af det, vi i Knowledge Lab kalder partnerskabsmodellen, hvor vi hele tiden forsøger at skabe en symmetrisk udvikling af forventninger til projektet og samarbejdets udbytte for alle parter. Det gøres bl.a. gennem præsentationer af ideer og gennem udlevering af prototyper til afprøvning. Ud over partnerskabsmodellen arbejder vi også ud fra en opdeling i et generelt udviklingsprojekt, og forskellige branchemodeller. De forskellige branchemodeller indgår som delmængder i det samlede BIprojekt og muliggør, at aktører fra bestemte brancher kan påtage sig opgaver, som umiddelbart kun er gavnlige i relation til deres branche. Branchemodellerne er dog langt fra isolerede fra hinanden eller den generelle udvikling, og vi har meget fokus på at skabe en tovejs kommunikation, hvor ideer og teknologi kan overføres og anvendes i relation til bestemte brancher eller i relation til den generelle udvikling. Dette forhold er forsøgt illustreret i figuren herunder: Kravspecifikation til VTU 16

17 Smede og vvs virksomheder Gartnerier GBIS BI Generelle udviklings projekt? Grafisk branche? Dansk Landbrug Figur 3.3: Generel og branchespecifik udvikling Smedebranchen - DS Håndværk og Industri DS Håndværk og Industri har gennem hele projektets udvikling været utroligt interesseret i projektet, og smede/vvs-branchen har derfor også været den første branche til at deltage i workshops om projektet. Gennem Ole Simmelholdt, konsulent hos DS, har vi fået kontakt til foreløbigt fire smede - virksomheder, som alle har udvist interesse for projektet, og hvoraf to på nuværende tidspunkt deltager i afprøvningen af en budgetmodel. Smedevirksomhederne i Danmark er samlet set en meget lidt homogen gruppe, hvor stort set hver enkelt virksomhed anvender helt specifikke procedurer og kombinationer af IT-redskaber. Vi er netop nu, i samarbejde med Ole Simmelholdt, i gang med at arrangere en ny workshop og etableringen af flere kontakter direkte til smede- og VVS virksomheder Gartneribranchen Gartneribranchen består i modsætning til smedene (målt på procedurer og kombinationer af ITredskaber) af en langt mere homogen gruppe, hvor man også har en lang tradition for at samarbejde og udveksle data. Til gartneribranchen arbejder vi målrettet mod at etablere en gruppe under navnet GBIS Grower Business Intelligence System. Gruppen, der i øjeblikket arbejder på at nå til enighed omkring samarbejdsvilkår og en projektbeskrivelse, består på nuværende tidspunkt af Danske Erhvervs Gartnere (rep. ved Henrik Danielsen), Horticultural Management Consulting (rep. ved Søren Bøgede Andersen), Kravspecifikation til VTU 17

18 Leo Olsen & Dalgaard (rep. ved Palle Knudsen og Jan Erik Henriksen) samt GartPlan (rep. ved Per Kjærulf-Møller) Landbruget Konsulent ved Dansk Landbrugs Rådgivningscenter Leif Herløv, har tidligere på året taget kontakt til BI-projektet, fordi man i dansk landbrug i dag oplever mange af de problemstillinger som projektet netop sigter mod at løse. Vi har dog fra projektets side måtte udskyde den direkte kontakt til Leif Herløv og etableringen af en landbrugsgruppe, med henvisning til en intern ressourcemangel. Kontakten til Landbruget forventes dog genoptaget i starten af det nye år, og Ivan Munk fra Rådgivningscentret deltog derfor i starten af december i en workshop for den generelle udviklingsprojekt Den Grafiske branche Der har igennem det sidste halve år, været udtrykt et meget positivt ønske fra den grafiske branches hovedorganisation, GF Grafisk Forbund, om at deltage i BI-projektet. Branchen har dog som helhed været så ressourcemæssigt trængt, at der endnu ikke er blevet taget aktion på de intentioner som der fra branchens og Knowledge Labs side har været givet udtryk for. Ligeledes har der fra projektets side heller ikke hidtil været den mængde af ressourcer til rådighed, som håndteringen af endnu en branche vil kræve. Der er dog en klar forventning om at genoptage kontakten i løbet af 2004 for at kunne starte en decideret modeludvikling til den grafiske branche. Vi håber fra projektets side løbende at kunne inddrage flere brancher i projektet, som enten kan deltage i kraft af en decideret branchemodel eller som selvstændige deltagere i det generelle udviklingsprojekt. Kravspecifikation til VTU 18

19 4 Systemets struktur Dette kapitel indeholder en beskrivelse af BI-systemets struktur. Som illustreret i figur 3.1, er BIsystemet forsøgt dekomponeret til en række delelementer, der hver især bidrager med en afgrænset del af den samlede funktionalitet. Som beskrevet i kapitel 3, er der fra vore samarbejdspartnere kommet en række konstruktive forslag til systemindhold, som er forsøgt konkretiseret og indarbejdet i systemet. De følgende underafsnit beskriver indhold og egenskaber for de enkelte brikker i figuren, og kapitlet indeholder endvidere en status på den udvikling af en prototype, der allerede er sat i gang. Basalt skal BI-systemet være i stand til at indlæse data fra eksterne kilder, så virksomhedens eksisterende data samt allerede realiserede regnskabstal kan danne grundlag for udarbejdelsen af et budgetudkast. Når et sådant budgetudkast er opstillet gennem en budgetmodel, vil den danne basis for en række budgetsimuleringer. Det er tanken, at applikationen skal kunne håndtere en række simuleringsparametre, således at det bliver muligt at vurdere forskellige påvirkninger og deres konsekvenser for den enkelte virksomhed. Simuleringerne tilføjes en grad af intelligens ved evt. at bygge på kunstige neurale netværk samt at inkludere branchespecifikke indekstal, markedstendenser og teoretiske prognosemodeller i beregningerne. Hvad denne intelligens skal bestå i er på nuværende tidspunkt ikke nærmere defineret, men det er ønskværdigt at få input fra robotteknologien, hvor robotter kan lære af deres erfaringer. I et senere afsnit i dette kapitel vil denne intelligens blive beskrevet yderligere. Et af de output, som anvendelsen af systemet skal resultere i, er et budget, der kan fungere som virksomhedens officielle budget. Der skal således i budgetsimuleringen være taget højde for alle de aspekter, som budgetlæggeren finder relevante. Vi vil her tilstræbe, at både brugere med stor og lille IT-mæssig indsigt kan anvende systemet og opnå de omtalte output. Systemet skal ydermere løbende generere budgetforecasts. Det kan tænkes, at systemet selv kan vurdere, hvornår der er behov for at danne disse forecasts på baggrund af de realiserede tal, der findes i virksomhedernes ERP-system. Når virksomheden ved årets afslutning skal lægge næste års budget, bliver budgetforecastet et godt udgangspunkt. Efterfølgende sammenholder systemets kontrolfunktion løbende de realiserede resultater med de budgetterede, og kan derfor signalere positive og negative konsekvenser af virksomhedens handlinger. Kravspecifikation til VTU 19

20 4.1 Funktioner De følgende afsnit beskriver indhold og egenskaber for de enkelte brikker i Figur Brug af data fra eksterne systemer Som det ses af Figur 4.1, er det tanken at lade BI-systemets funktionalitet trække på data fra en række eksterne datakilder. Begrundelsen herfor er, at de fleste virksomheder allerede benytter en eller flere løsninger, der indeholder de data, som BI-systemet skal have adgang til. Disse løsninger kan være relativt simple løn- og ordrestyringssystemer eller mere komplekse Enterprise Resource Planning (ERP) og Customer Relationship Management (CRM) systemer. Figur 4.1: Strukturen i BI-systemet BI-projektet sigter ikke mod at erstatte disse systemer, men mod at komplementere dem. Ved at lade systemet trække på eksterne datakilder undgås på den ene side de problemer og den kompleksitet, der er Kravspecifikation til VTU 20

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL

CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL Dynamics for Partners BEVAR BALANCEN I EN FORANDERLIG VERDEN I en tid, hvor næste års budget ikke nødvendigvis ligner dette års, stilles der ikke kun krav til regnskabet,

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg) Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Birgit Holmboe, Anders Christiansen og Berit Hallam Rambøll Birgitte Refn Wenzel Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Miljøprojekt

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5 FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED ET EFFEKTIVT økonomisystem SPARER BÅDE TID OG PENGE Der er nok at se til i en mindre virksomhed. Og

Læs mere

Lidt af mine 30 år Som Automations tekniker.

Lidt af mine 30 år Som Automations tekniker. Lidt af mine 30 år Som Automations tekniker. Arbejdet i Praktisk med Robotter Siden 04.12.1986 Over 57 Robot- Anlæg Udviklet, Installeret & Indkørt! Behov for ny viden Eksisterende viden 1 2 3 4 5 Kompleksitet

Læs mere

De 5 Benspænd. Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring

De 5 Benspænd. Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring De 5 Benspænd Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring I har et ERP-system, der håndterer jeres transaktioner og i nogen grad rapportering. Men måske oplever I også, at et ERP-system har nogle begrænsninger,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nr. 3 december 2003. business intelligence

Nr. 3 december 2003. business intelligence Nr. 3 december 2003 business intelligence Indhold Samarbejde med resultater... 3 Lars Qvortrup Business Intelligence til små og mellemstore virksomheder 4 Tim Hansson og Thomas Møhring Fælles viden og

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning.

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. idq MDM Edition Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. Hvad er Master Data Management? Master Data

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

SCADA systemet System 2000 - Version 15

SCADA systemet System 2000 - Version 15 System 2000 SCADA systemet System 2000 - Version 15 System 2000 - Version 15 har styrket fokus på fremtidens krav til driftsanlæg indenfor brancherne vandværker, renseanlæg, fjernvarme samt fødevarer og

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

En samlet CPM-Løsning

En samlet CPM-Løsning En samlet CPM-Løsning Fleksibel og sikker økonomistyring med Prophix Er du på udkig efter et budget og rapporteringsværktøj, der hurtigt skaber én sandhed i datagrundlaget og giver fuld kontrol over jeres

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Nyheder MICrOSOFT dynamics C5 2008

Nyheder MICrOSOFT dynamics C5 2008 MICROSOFT DYNAMICS C5 2008 Nyheder INDHOLDSFORTEGNELSE Økonomistyring på dine betingelser... side 3 Integration... side 3 Udveksling af data med revisor... side 3 Import og Eksport... side 4 Sikkerhed...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPC

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPC er den mobile arbejdsplads en Windowsbaseret terminal til alle typer registreringer via PC eller tablet både i virksomheden og på farten. Imponerende stærk offline-funktionalitet. WINDOWSBASERET TERMINAL

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX

Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX På vores onlinebaserede webinarer kan du få overblik over de mest effektive tillægsløsninger til Dynamics AX og se, hvordan du optimerer din virksomheds forretningsgange

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PID2000 Archive Service

PID2000 Archive Service PROLON CONTROL SYSTEMS Herstedvesterstræde 56 DK-2620 Albertslund Danmark Tlf.: (+45) 43620625 Fax: (+45) 43623125 PID2000 Archive Service Bruger vejledning Juni 2002 Denne manual beskriver brugen af softwaren

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Budgettering, planlægning og styring i praksis

Budgettering, planlægning og styring i praksis Budgettering, planlægning og styring i praksis Budgettering og planlægning Det styringsrelevante budget Fastholder beslutninger og prioriteringer. på kort og lang sigt og forankrer ansvaret hos ledere

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Den bedste løsning er den som bliver anvendt

Den bedste løsning er den som bliver anvendt Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER

AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Specialefag til hovedforløbet Kontor Generel

Specialefag til hovedforløbet Kontor Generel Specialefag til hovedforløbet Kontor Generel Indhold Kvalitet og Service... 3 Salg og Markedsføring... 5 Informations- og planlægningsværktøjer... 7 2 Kvalitet og Service Avanceret 1 uges varighed Formål

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

forårstilbud til Mamut kunder Øg salget Reducér udgifterne Få pengene ind Tilbud på ekstra brugerlicenser

forårstilbud til Mamut kunder Øg salget Reducér udgifterne Få pengene ind Tilbud på ekstra brugerlicenser Mamut One din nye løsning! Læs mere side 6 forårstilbud til Mamut kunder Øg salget Reducér udgifterne Få pengene ind Viden er en sikker investering Køb kurser og spar op til 47%. Læs mere side 4 op til

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Business case skabelon

Business case skabelon Business case skabelon 27. februar 2016 Den gode business case - fra beslutningsdokument til styringsdokument Forfatter: Martin J. Ernst, Jimmy Kevin Pedersen og Peter Hellmann Index Forord... 3 Ledelsesresumé...

Læs mere

Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system.

Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system. Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system. I dette notat gøres rede for Hvordan visning af dagsordener og referater teknisk set kører i dag, Valg af

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Product Builder. Fleksible produktmodeller. Præcision. Med Microsoft Navision Axapta Product Builder. kan produktionsmedarbejdere, sælgere og

Product Builder. Fleksible produktmodeller. Præcision. Med Microsoft Navision Axapta Product Builder. kan produktionsmedarbejdere, sælgere og Med Microsoft Navision Axapta Product Builder kan produktionsmedarbejdere, sælgere og kunder konfigurere komplekse produkter ved hjælp af en Windows-klient eller internettet. Product Builder Produktionsvirksomheder

Læs mere