MIDTVEJSEVALUERING SUNDHEDSCENTER ÅRHUS

Transkript

1 MIDTVEJSEVALUERING SUNDHEDSCENTER ÅRHUS Center for Kvalitetsudvikling Center for Folkesundhed Februar 2008

2 Midtvejsevaluering af SundhedsCenter Århus Februar 2008 Yderligere information: Sundhedscenterchef Karen Bjerre SundhedsCenter Århus Jægergårdsgade Århus C Tlf. : Rapporten er udarbejdet af : Konsulent Jens Hansen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Datamanager Titina Vinter Konsulent Claus Løvschall Center for Folkesundhed Region Midtjylland Bestiling : Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus Nord Tlf. : Bestillingsnr.: 102 ISBN:

3 Forord SundhedsCenter Århus åbnede den Projektet, som nu er halvvejs, skal ses i lyset af Strukturreformen og i sammenhæng med de tilbud, som i forvejen findes på sundhedsområdet i Århus Kommune, samt tilbud som er undervejs. F.eks. Sundhedscenter Vest for etniske minoriteter og Sundhedshuset for Unge. Projektet er udformet i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende læger, som vi har haft og har et rigtig godt samarbejde med. De praktiserende læger er de eneste, som kan henvise patienter til 12 ugers sundhedskurset. Der skulle gå lidt tid, før lægerne for alvor fik øjnene op for sundhedscentret. Som det fremgår af rapporten var der kun 16%, der havde henvist til os efter et halvt år. Hen på efteråret begyndte lægernes interesse imidlertid at tage fart. Det fremgår ikke så tydeligt af lægernes svar i rapporten måske fordi data er indsamlet i oktober 2007-, men i skrivende stund har 132 af byens 218 læger henvist. Det er over 60% på lidt over 1 år. Det er faktisk ret flot og lovende. Jeg forventer, at vi kommer til at samarbejde med de allerfleste praktiserende læger i kommunen indenfor det næste år. Hvordan er det gået Vores to største udfordringer var: 1. Ville lægerne henvise? 2. Virker den måde at arbejde med rehabilitering og livsstilsændring for mennesker med kronisk sygdom ud over den tid kurset varer? Den første udfordring, som jo er en stor del af vores eksistensberettigelse, har vi fået bekræftet. Det gik sejt i starten, men nu er der gang i henvisningerne. Den anden udfordring bekræfter nærværende rapport. Ja, det virker ikke mindst på de psykiske livskvalitetsparametre og den bevidsthedsmæssige del, som jo er forudsætningen for at en vane- og livsstilsændringsproces overhovedet sættes i gang hos den enkelte. Og det mest opmuntrende er, at kurset ser ud til at virke i hverdagen, også efter kurset er slut. Flere borgere igennem, indenfor samme økonomiske ramme Vi har nu fået udviklet systemer og opnået rutine i dokumentation. Stadigt flere læger henviser og vi har stadigt plads til flere henviste. Sundhedskurserne fortsætter. Vi har nu mulighed for at nedsætte ressourceforbruget i sundhedskurserne og agter derfor at udvide med flere og nye tilbud: Rygestopkurser som opfølgning på sundhedspolitikken for motiverede i det borgerrettede tilbud uden lægehenvisning. Patientuddannelsen Stanfordmodellen, således at alle kronisk syge borgere kan få et kommunalt tilbud Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til en lang række mennesker som på forskellig vis har medvirket til, at vores projekt ser ud til at blive en succes. Først til teamet på Sundhedscentret som har udviklet og arbejdet intensivt med egen kompetenceudvikling, konceptudvikling af sundhedskurset, planlægning, kvalitetsudvikling, beskrivelse og koordinering af forskellige tilbud. Herudover har evaluering, målinger, indsamling af data fyldt meget. Uden jeres faglighed, optimisme og handlekraft var det ikke lykkedes. Tak til kollegerne i Sundhedsstabes for sparring og refleksion undervejs. Tak til følgegruppen, som vi glæder os til at komme i tættere dialog med i nærmeste fremtid. Tak til de mange samarbejdspartnere for daglig sparring og for ideer og gode forslag. Og tak til Praksiskoordinator Jens Rubak, praksiskonsulent Hans Jørgen Andersen, praksiskonsulent Mogens Jacobsen, praksiskonsulent Klaus Barfoed, praksiskonsulent Jette Dam-Hansen og Susanne Frogner, som med stor faglighed og engagement deltog i planlægningen af sundhedscenterprojektet, og som i projektperioden har virket som ambassadører og kaldet det Vores projekt. 3

4 Til slut skal Center for Kvalitetsudvikling, Region MIDT, med Peter Rhode i spidsen og Jens Hansen, der som en uvurderlig og respektfuld samarbejdspartner for os, har ført pennen i store dele af denne evaluering, have en varm tak. Også tak til Center for Folkesundhed, Region MIDT, for samarbejdet. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde og slutevalueringen. Karen Bjerre Sundhedscenterchef SundhedsCenter Århus Århus Kommune 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND SundhedsCenter Århus formål og indhold Evaluering af SundhedsCenter Århus SAMMENFATNING DEN PATIENTRETTEDE OG BORGERRETTEDE INDSATS Beskrivelse af den patientrettede indsats Status på aktiviteter i den patientrettede indsats Beskrivelse af den borgerrettede indsats Status på aktiviteter i den borgerrettede indsats RESULTATMÅLINGER AF DEN PATIENTRETTEDE INDSATS Indledning Metode Resultater KURSISTERNES TILFREDSHED MED DEN PATIENTRETTEDE INDSATS Formål Metode Resultater i spørgeskemaundersøgelsen SUNDHEDSCENTRETS SAMARBEJDSRELATIONER Formål Metode SundhedsCentrets væsentligste samarbejdsrelationer SundhedsCentrets samarbejde med patientforeninger SundhedsCentrets samarbejde med sundhedsklinikker i Århus Kommune SundhedsCentrets samarbejde med Ældre Sagen SundhedsCentrets samarbejde med DGI-Huset PRAKTISERENDE LÆGERS EVALUERING AF SUNDHEDSCENTRET Formål Metode Resultater i spørgeskemaundersøgelsen Resultater i interviewundersøgelsen BILAG

6 Del 1 1. Baggrund 1.1 SundhedsCenter Århus formål og indhold Med strukturreformen har de nye kommuner fået ansvaret for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse og skal samarbejde med regionen om patientrettet forebyggelse. Århus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg har med baggrund i blandt andet den nye sundhedslovgivning og de deraf tilførte opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse ønsket at udvikle et sundhedscentertilbud i Århus Kommune. Der har været et ønske om at udvikle et modelprojekt med etablering af sundhedscentre i Århus Kommune, som fremover vil kunne inspirere til yderligere udvikling af tilbud i kommunen samt i andre kommuner 1. På sigt er der et ønske om etablering af 3-4 sundhedscentre i Århus Kommune. Århus Kommune er foreløbig opstartet med ét sundhedscenterprojekt SundhedsCenter Århus. Projektperioden for SundhedsCenter Århus er 1. november 2006 til 31. januar SundhedsCenter Århus er et sundhedsfremmende tilbud til alle borgere i Århus Kommune. SundhedsCentrets hovedopgaver er rådgivning, vejledning og træning i livsstilsændringer og formidling af viden om sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme. Derigennem skal SundhedsCentret medvirke til, at flere får mulighed for at leve et godt liv med en sund livsstil. SundhedsCentret arbejder ud fra det åbne sundhedsbegreb, hvor man ønsker at flytte fokus fra sygdom til sundhed. Der arbejdes med anerkendende, induktiv og deltagerorienteret sundhedspædagogik, hvor der, indenfor den fastlagte undervisningsramme, tages afsæt i de cases og problemstillinger, som kursisterne selv bringer op. På den måde sikres, at budskabet bliver meningsfuldt, vedkommende, efterspurgt og høres, og at teorien omsættes til kursisternes egen hverdag 2. SundhedsCentret består dels af en borgerrettet indsats, hvor man kan komme direkte fra gaden og modtage en sundhedssamtale og vejledning i, hvor man i øvrigt kan henvende sig med henblik på støtte inden for eksempelvis sundheds-, arbejdsmarkeds-, psykiatri eller socialsystemet. Dels tilbyder SundhedsCentret en tværfaglig patientrettet indsats henvendt til borgere med KOL, hjerte-/karsygdomme og diabetes type 2. I den patientrettede indsats henvises patienterne (som kaldes kursister i SundhedsCentrets terminologi) fra egen læge til et 12-ugers kursusforløb med undervisning i kost, motion, rygevaner, alkoholvaner, psykosociale forhold samt fysisk træning. Undervisningen varetages af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist og socialrådgiver. Herudover tilbyder SundhedsCentret vægttabs- og rygestopkurser samt deltager i udadrettede aktiviteter. 1.2 Evaluering af SundhedsCenter Århus I forbindelse med etableringen af SundhedsCenter Århus har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune besluttet, at Center for Kvalitetsudvikling og Center for Folkesundhed i Region Midtjylland forestår en evaluering af SundhedsCentret i hele projektperioden. Nærværende rapport er en midtvejsevaluering, som indeholder data til og med 31. december Ved projektperiodens ophør udarbejdes en endelig evaluering For uddybning af SundhedsCentrets pædagogik og sundhedsbegreb, se bilag 13. 6

7 Denne midtvejsevaluering fokuserer overordnet på organisatoriske, brugeroplevede og faglige aspekter af SundhedsCentrets indsats. Nærmere bestemt indeholder evalueringen følgende fire delundersøgelser: Resultatmålinger af den patientrettede indsats Tilfredshedsundersøgelse af den patientrettede indsats SundhedsCentrets samarbejdsrelationer Praktiserende lægers evaluering af SundhedsCentret Center for Folkesundhed har været ansvarlig for førstnævnte delundersøgelse, mens Center for Kvalitetsudvikling har forestået de tre øvrige delundersøgelser. Tidsplanen for undersøgelserne er præsenteret i tabel 1. Tabel 1. Midtvejsevalueringens samlede tidsplan TID DELUNDERSØGELSER Resultatmålinger af den patientrettede indsats Tilfredshedsundersøgelse af den patientrettede indsats Jan 07 Feb O7 Mar 07 Apr 07 Maj 07 Jun 07 Jul 07 Aug 07 Sep 07 Okt 07 Nov 07 Dec 07 Samarbejdsundersøgelse Lægers evaluering af SundhedsCentret I tabel 2 gives et samlet overblik over de metoder, der er anvendt i de fire delundersøgelser. I de kommende kapitler er delundersøgelserne nærmere beskrevet. Tabel 2. Anvendte metoder METODER DELUNDERSØGELSER Målinger og test Litteraturog dokumentstudier Spørgeskema Fokusgruppeinterview Personligt interview Telefoninterview Resultatmålinger af den patientrettede indsats Tilfredshedsundersøgelse af den patientrettede indsats Samarbejdsundersøgelse Lægers evaluering af SundhedsCentret Oversigt I det følgende kapitel 2 er midtvejsevalueringens resultater sammenfattet. I kapitel 3 beskrives SundhedsCentrets patientrettede og borgerrettede indsats, og der præsenteres en status på aktiviteterne i de to indsatser. I Kapitel 4 beskrives og analyseres målingerne af den patientrettede indsats, mens kapitel 5 indeholder resultaterne af den løbende tilfredshedsmåling af den patientrettede indsats. Kapitel 6 indeholder dels en oversigt over SundhedsCentrets væsentligste samarbejdspartnere og dels resultaterne af en interviewundersøgelse med fire centrale samarbejdsrelationer. Rapporten afsluttes i kapitel 7, hvor resultaterne af en spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt praktiserende læger i Århus Kommune afrapporteres. 7

8 2. Sammenfatning Baggrund I forbindelse med Strukturreformen har de nye kommuner fået ansvaret for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse og skal samarbejde med regionen om patientrettet forebyggelse. På den baggrund har Århus Kommune besluttet at etablere et sundhedscenter i en projektperiode fra 1. november 2006 til 31. januar SundhedsCentrets hovedopgaver er rådgivning, vejledning og træning i livsstilsændringer og formidling af viden om sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme. SundhedsCentret tilbyder en tværfaglig indsats, som primært er rettet mod en patientrettet og en borgerrettet del, hvor førstnævnte henvender sig til borgere med KOL, hjerte- /karsygdomme og diabetes type 2 og indebærer et 12-ugers kursusforløb med fokus på det sunde liv. I det borgerrettede tilbud kan alle borgere i Århus Kommune henvende sig med henblik på en sundhedssamtale og vejledning i, hvor man i øvrigt kan henvende sig inden for eksempelvis social- og sundhedssystemet. Som et led i etableringen af SundhedsCenter Århus har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg besluttet, at Center for Kvalitetsudvikling og Center for Folkesundhed i Region Midtjylland skal forestå en evaluering af SundhedsCentret i hele projektperioden. Nærværende rapport er en midtvejsevaluering, som indeholder data til og med 31. december Rapporten indeholder resultaterne af fire delundersøgelser, henholdsvis resultatmålinger og test før og efter det 12-ugers kursusforløb, kursisternes tilfredshed med kursusforløbet, samarbejdspartneres vurdering af det hidtidige samspil med SundhedsCentret og praktiserende lægers evaluering af SundhedsCentret. Status på aktiviteter i den patientrettede og borgerrettede indsats I de patientrettede 12-ugers kursusforløb har i alt 112 kursister gennemført et forløb i undersøgelsesperioden. Andelen af praktiserende læger i Århus Kommune der henviser til SundhedsCentret er steget betydeligt i løbet af I juni 2007 var andelen af læger, der havde henvist en eller flere patienter til SundhedsCentret 16%, i november 37%, mens 56% af lægerne (svarende til 123 læger) havde henvist pr. december Disse data inkluderer alle henvisninger dvs. også vedrørende patienter, der af den ene eller anden grund ikke starter et kursusforløb. Som datagrundlag i denne rapport anvendes antallet af læger, der henviser en patient, der starter et kursusforløb i SundhedsCentret. SundhedsCentrets egne registreringer heraf viser, at 87 læger 3, svarende til 40%, pr. december 2007 har henvist en eller flere patienter, som er startet i et kursusforløb på SundhedsCentret. Ud af de 87 læger har 22% henvist mere end to patienter, mens 64% indtil videre har henvist en patient. Geografisk set kommer 49% af alle henvisninger fra læger, der er placeret i Århus centrum. I det borgerrettede tilbud er der i perioden november 2006 til december 2007 i alt registreret 218 henvendelser, svarende til ca. 16 om måneden. Henvendelserne har meget forskellig karakter og varierer meget i tidsforbrug. Næsten halvdelen af henvendelserne har en varighed på under 10 minutter. En femtedel af henvendelserne varer over 20 minutter og heriblandt 3 I SundhedsCentrets registreringer mangler oplysninger om lægens navn på 13 skemaer. På den baggrund er det reelle antal henvisende læger større end 87, men der er ikke sikre tilgængelige data herom. 8

9 nogle få over en time. Herudover medfører nogle henvendelser længerevarende individuelle samtaleforløb med forskellige fagpersoner i SundhedsCentret. Målinger af resultater i den patientrettede indsats Ved kursusstart og kursusafslutning indsamles oplysninger om kursisternes KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), netværksrelationer, livskvalitet og fysiske formåen. Signalement af kursisterne, deres livsstil og netværk 42% af alle henvises med hjerte/-karsygdomme, 38% med KOL og 34% med diabetes type 2. 78% af alle henviste er kvinder og gennemsnitsalderen for kursisterne er knap 63 år. 21% af kursisterne er i beskæftigelse. Kursisternes resultater vedrørende KRAM faktorer, netværk og livskvalitet er sammenholdt med data fra en baggrundsbefolkning med samme alders- og kønsfordeling. Blandt kursisterne er der 8% flere dagligrygere og 26% flere eks-rygere end i baggrundsbefolkningen. Derimod er der i forhold til baggrundsbefolkningen markant færre kursister, der drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede ugentlige antal genstande. Kursisternes egenvurdering af fysisk form er markant ringere end baggrundsbefolkningens, og deres motionsvaner er tilsvarende markant ringere end baggrundsbefolkningens. Kursisternes netværksrelationer er lidt svagere end baggrundsbefolkningens og den sundhedsrelaterede livskvalitet for kursisterne i forhold til baggrundsbefolkningen er markant lavere på alle parametre ved kursusstart. Kursister med KOL ligger lidt lavere end andre kursister i livskvalitetsscore. Kursisterne har som udgangspunkt et meget lavt kondital, hvilket gælder både mænd og kvinder. Ligeledes ligger den gennemsnitlige gangdistance i en 6 minutters gå test lavt. Det gennemsnitlige BMI for kvindelige og mandlige kursister er ens, og ligger væsentligt højere end baggrundsbefolkningens. Kursisternes BMI ligger i kategorien svær overvægt med en spredning fra under 20 til over 45. Hvilken betydning har det at følge SundhedsCentrets patientrettede indsats? Der foreligger indtil videre data om 82 kursisters 4 resultater før og efter kursusafslutning. Overordnet viser analyserne en positiv udvikling på de fleste parametre. I forhold til KRAM faktorer ses efter tre måneder en pæn fremgang på kostvaner, så der nu spises mere frugt og grønt. Det ses desuden, at det lykkes for en stor del af dagligrygerne at ændre rygevaner til at blive lejlighedsrygere (fald på 26 %) samt begrænse alkoholforbruget. Ved første opfølgning er der en klar forbedring i kursisternes egenvurdering af deres fysiske form, og en stor andel af kursisterne ændrer motionsvaner i kursusforløbet og øger aktivitetsniveauet. Med hensyn til sundhedsrelateret livskvalitet ses en normalisering af den psykiske dimension, og en lille forbedring i den fysiske dimension, som dog ligger næsten 10 procentpoint lavere 4 I SundhedsCentrets opstartsfase anvendtes for ca. 30 kursister en anden type registreringsskema (SF36). Data fra disse skemaer indgår ikke i denne midtvejsevaluering, da variablene adskiller sig fra de primært anvendte basis- og opfølgningsskemaer. 9

10 end den gennemsnitlige norm. I forhold til kondital og gangdistance kan der ligeledes observeres markante gennemsnitlige forbedringer indenfor disse områder, og indenfor alle diagnosegrupper. Derimod ændres kursisternes BMI ikke væsentligt. BMI for Kursister med KOL falder i gennemsnit 0,1 point i 3 måneders perioden, kursister med diabetes type 2 har et fald på 0,2 point, mens kursister med hjerte/- karsygdomme har et fald på 0,5 point. Det kan desuden observeres, at kursisterne ved opfølgning er i samme BMI kategori (undervægt, normalvægt, overvægt) som de var i ved kursusstart. Opfølgningen ved kursusafslutning viser således pæn fremgang både i livsstil og kursisternes egenvurdering af livskvaliteten. Dette understøttes af de mere objektive fysiske tests som kondital og gå-test. Den afsluttende evaluering i starten af 2009 vil indeholde en 12 måneders opfølgning, og fokusere på i hvor høj grad det er muligt at fastholde de positive effekter/tendenser, som kan observeres ved kursusafslutning. Kursisternes tilfredshed med det patientrettede kursusforløb Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kursister, der har gennemført et kursusforløb. Undersøgelsen har en svarprocent på 79. Kursisterne er blevet bedt om at vurdere deres samlede indtryk af kursusforløbet ved tildeling af 1-5 stjerner, hvor 5 stjerner betyder et meget godt forløb, mens 1 stjerne er udtryk for et meget dårligt forløb. 59% af alle kursister vurderer kurset på SundhedsCentret som meget godt, 30% svarer godt. Blot en kursist svarer dårligt, og ingen kursister svarer meget dårligt. Undersøgelsen viser desuden, at kursisternes tilfredshed er størst med de dele af kurset, hvor de har en personlig kontakt med SundhedsCentrets personale. Det gælder blandt andet modtagelsen første dag i SundhedsCentret, den indledende samtale og den tildelte kontaktperson. Mindst tilfredshed opleves med muligheden for at lære af andre kursisters erfaringer, den information kursisterne har modtaget fra egen læge om SundhedsCentrets tilbud og holdets måde at fungere på undervejs i kursusforløbet. Kursisterne er desuden blevet bedt om at vurdere seks forhold vedrørende deres udbytte af kurset ved kursusafslutning og 3 måneder senere. For det første viser resultaterne, at ved kursusafslutning svarer ca. to tredjedele af kursisterne enten ja i høj grad eller ja i nogen grad på alle seks spørgsmål, dvs. om kurset har øget bevidstheden på at leve et sundt liv; om kurset har været med til at flytte fokus fra sygdom til sundhed; om kurset har medført en ændring af kursistens vaner; om kurset har gjort kursisten bedre til at håndtere sin hverdag; om kursisten dyrker mere motion, og om kursisten er blevet mere afklaret med sin sygdom. For det andet ses i alle seks spørgsmål en fremgang i resultaterne fra kursusafslutning til 3 måneder senere. Det indikerer, at kursisterne har været i stand til at fastholde bevidstheds- og handlingsmæssige forandringer 3 måneder efter kursusafslutning. Endeligt er kursisterne blevet bedt om at beskrive, hvad det vigtigste er, de har fået ud af kursusforløbet. Opgjort på antallet af kommentarer, nævner kursisterne hyppigst motion. Næst flest kommentarer vedrører en øget bevidsthed om at leve et sundt liv. 10

11 Evaluering af SundhedsCentrets samarbejdsrelationer Der er gennemført interview med fire centrale samarbejdspartnere, henholdsvis patientforeninger, sundhedsklinikker, Ældre Sagen og DGI-Huset. Samarbejdet med patientforeningerne Siden SundhedsCentrets start har lunge-, hjerte og diabetesforeningen deltaget i arrangementer i SundhedsCentrets lokaler med tilbud om vejledning og test. Overordnet ser patientforeningerne et stort potentiale i samarbejdet, men oplever stadig mulighed for forbedringer. Særligt hvad angår kommunikation og hensigtsmæssig udnyttelse af hinandens ressourcer. Patientforeningerne har haft en forventning om, at SundhedsCentret i højere grad ville tage initiativ til at koordinere og profilere de fælles Åbent Hus dage. Problemstillingerne er dog til dels blevet løst med tiden. Alle tre patientforeninger udtrykker stor tilfredshed med SundhedsCentrets personale såvel fagligt som socialt. Samarbejdet med sundhedsklinikkerne SundhedsCentret skal fungere som en overbygning til de tilbud, der findes på Århus Kommunes sundhedsklinikker ved blandt andet at varetage opgaver, hvor et større antal borgere har behov for samme undervisning. Sundhedsklinikkerne har oplevet en god støtte og inspiration fra SundhedsCentrets side i forbindelse med opstart af klinikker. I forhold til sundhedsklinikkernes daglige arbejde udtrykkes imidlertid behov for, at SundhedsCentret løbende gør opmærksom på, hvad centret kan, som sundhedsklinikkerne ikke kan. Der er dog enighed om, at der er et stort behov for et centralt SundhedsCenter, som kan løfte arbejdet i sundhedsklinikkerne op til mere end almindelige sygeplejeopgaver. De sundhedsklinikker, der har anvendt SundhedsCentret som faglig sparringspartner, har oplevet kvalificerede og hurtige svar. Alle udtrykker stor begejstring for SundhedsCentrets initiativ til opstart af netværksmøder for ansatte i sundhedsklinikkerne og håber, at de afholdes hyppigere i fremtiden. Fremadrettet kan sundhedsklinikkerne ønske sig SundhedsCentret i en mere koordinerende funktion, fx i forhold til igangsætning af udviklingsprojekter. Samarbejdet med Ældre Sagen Ældre Sagen og SundhedsCentret har siden sommeren 2007 samarbejdet om et motionsprojekt i Folkeoplysningens Hus, hvor SundhedsCentret har stillet to fysioterapeuter til rådighed for individuel motionsundervisning. I samarbejdets opstartsfase oplevede Ældre Sagen lidt uklar kommunikation og mangel på opfølgning på aftaler. Der var imidlertid tale om startvanskeligheder, og det videre samarbejde opleves som positivt. Den faglige og personlige indsats fra SundhedsCentrets side vurderes som meget tilfredsstillende, og der er et ønske om at fortsætte det gode samarbejde. Samarbejdet med DGI-Huset Samarbejdet med DGI-Huset indebærer bl.a., at kursister har mulighed for at se DGI-Husets faciliteter og selv deltage i træning ud fra kursisternes niveau. Derudover samarbejdes om Projekt Seniorstyrken, hvor DGI-Huset og SundhedsCentret i fællesskab bidrager med inspiration til deltagerne om helhedsorienteret sundhedsfremme. 11

12 DGI-Huset kalder samarbejdet mellem et sundhedscenter og et hus med de motionstilbud, som DGI-Huset har, for unikt i Danmark og oplever stor interesse for dette samarbejde fra eksterne parter. Samarbejdet beskrives som godt og upåklageligt helt fra start med løbende fokus på opfølgning og udvikling. Praktiserende lægers evaluering af SundhedsCentret Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse både blandt læger der har, og ikke har, henvist en patient til SundhedsCentrets 12-ugers kursusforløb. Undersøgelsen har en samlet svarprocent på 50. Derudover er der gennemført fem opfølgende interview med læger. Henvisningsårsager Som hyppigste begrundelse for henvisning angives forventningen om at SundhedsCentret kan gøre en positiv forskel for patienterne. De læger der ikke har henvist, angiver som hyppigste begrundelser, at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til SundhedsCentret eller de henviser patienterne til andre lignende tilbud. Blandt de læger der har henvist, svarer 72%, at de fremover også vil henvise til SundhedsCentret. Det tilsvarende tal for de læger der endnu ikke har henvist er 43%. Kendskab til SundhedsCentret Af alle læger i undersøgelsen svarer 47%, at de har et dårligt kendskab til SundhedsCentret, 38% har et rimeligt kendskab, mens blot 15% vurderes at have et godt kendskab. Lægerne har primært deres viden om SundhedsCentret fra nyhedsbrevet Klinisk Info, som rundsendes til alle læger i Århus Kommune. Ganske få oplyser, at de har fået kendskab til SundhedsCentret via hjemmeside, artikler eller annoncer. Vurdering af SundhedsCentrets betydning for de henviste patienter SundhedsCentrets betydning for de henviste patienter vurderes af lægerne som stor for 29% af alle patienter, som lille for 25% af patienterne og for 22% vurderes SundhedsCentret ikke at have haft nogen betydning. For 24% ved lægerne endnu ikke hvilken betydning SundhedsCentret har haft. For de patienter der vurderes at have haft stor gavn af SundhedsCentret vurderer lægerne, at kursusforløbet har medført større tryghed i hverdagen, bedre kondition og livskvalitet. For de patienter, der enten vurderes at have haft lille eller ingen gavn af SundhedsCentret, er lægernes begrundelser blandt andet manglende fastholdelse af vaner i hverdagen og manglende målelige forandringer. Kan SundhedsCentret være til gavn for andre patientgrupper? 53% af de adspurgte læger vurderer, at SundhedsCentret kan være til gavn for andre end de tre nuværende målgrupper (KOL, hjerte/- karsygdomme og diabetes type 2). Hyppigst nævnte forslag er ønsket om tilbud til overvægtige patienter. Herefter nævnes tilbud til personer med lettere depressioner eller angsttilstande, kroniske smertepatienter og osteporose. Resultater af interviewundersøgelsen Spørgeskemaresultaterne er suppleret med fem opfølgende interview med praktiserende læger i Århus Kommune. 12

13 Grundlæggende er det lægernes vurdering, at SundhedsCentret er et godt og nødvendigt tilbud, som løfter en række opgaver, de praktiserende læger ikke har ressourcer til. Lægerne oplever særligt, at SundhedsCentret adskiller sig fra andre tilbud ved den forebyggende tilgang, hvor der arbejdes med at bryde kognitive mønstre. Derudover betones tværfagligheden og særligt tilknytningen af en fysioterapeut, som kan vise patienterne, at det er muligt at dyrke motion, selvom man har en kronisk lidelse. Lægerne oplever imidlertid primært, at patienterne flytter sig på et bevidsthedsmæssigt plan og ikke i så høj grad i forhold til medicinske sygdomsmarkører eller hårde tal som blodtryk og vægt. Ifølge lægerne er der en fare for, at SundhedsCentrets tilbud i for høj grad henvender sig til en velfungerende gruppe, som i forvejen er motiveret for at gøre en indsats for egen sundhed. Der ligger en fremtidig udfordring i at motivere en svagere gruppe af patienter, herunder skabe et tilbud, der indeholder psykologiske problemstillinger for denne gruppe. Flere læger er desuden bekymrede for den langsigtede betydning af SundhedsCentrets indsats, og hvordan patienterne fastholder gode intentioner og ændrede vaner, når SundhedsCentrets kursusforløb er afsluttet. Lægerne giver ikke selv noget svar på, hvordan vaner fastholdes, men gør opmærksom på, at information alene ikke er nok. Der er ikke enighed blandt de interviewede læger om, hvorvidt SundhedsCentret kan være til gavn for andre patientgrupper end de nuværende tre målgrupper (KOL, diabetes type 2 og hjerte-/ karsygdomme). Nogle læger mener, at man skal fastholde den nuværende målgruppe, og ikke oprette tilbud til grupper, der i forvejen findes tilbud til på sygehusene eller andre steder. Andre læger vurderer, at SundhedsCentret ville få en større effekt og mere forebyggende karakter, hvis indsatsen blev rettet mod prædisponerede patienter, fx overvægtige med risiko for diabetes. Endeligt er der et ønske om et særskilt sprogtilpasset tilbud til flygtninge og indvandrere, da denne gruppe vurderes at have mindst viden om sundhed og sygdom og størst problemer. Århus Kommune har imødekommet det sidstnævnte ønske om et sprogtilpasset sundhedstilbud til borgere med anden etnisk baggrund, idet der fra foråret 2008 gennemføres et udviklet og afprøvet koncept for diabetesskole og rygestopaktiviteter i Århus Vest. 13

14 Del 2 3. Den patientrettede og borgerrettede indsats I dette afsnit beskrives SundhedsCentrets patientrettede og borgerrettede indsats, og der præsenteres en status på aktiviteter i de to tilbud. 3.1 Beskrivelse af den patientrettede indsats Målgruppen for den patientrettede indsats er patienter (i det følgende kaldet kursister), som primært har følgende kroniske sygdomme: diabetes type 2, hjerte/- karsygdomme og KOL. Kursisterne henvises til SundhedsCentret fra egen læge. Kursisterne gennemgår et 12 ugers kursusforløb under titlen Flyt fokus fra sygdom til sundhed, hvor de deltager i en ugentlig undervisningssektion a 2 timer fordelt med en times undervisning, refleksion og dialog og en times aktivitet i et motionslokale. Kursusforløbet indeholder i hovedoverskrifter følgende elementer: Teoretisk og praktisk introduktion til træning Dialog om sundhed og ændring af vaner Handlekompetencer i forhold til kostråd; ord på følelser i forhold til mad; indkøbsøvelser Forståelse og bevidsthed om det gode liv Opmærksomhed på psykiske reaktioner i forbindelse med kroniske sygdomme Individuel undervisning om den kroniske sygdom Opbygning af ressourcer og rammer for at skabe det gode liv Forberedelse på fastholdelse af forandringer Efter henvisning fra praktiserende læge bliver den pågældende person kontaktet pr. telefon inden for to dage af en kontaktperson fra SundhedsCentret. Samme kontaktperson gennemfører ca. 1 uge efter telefonsamtalen en indledende samtale med kursisten i SundhedsCentret, hvor kursisten informeres yderligere om kurset, kursistens baggrund for at deltage drøftes og der opstilles personlige mål for kurset og tiden efter. Efter den indledende samtale starter kursisten i et forløb af 12 ugers varighed. Undervejs i de 12 uger har kursisterne efter behov mulighed for at deltage i yderligere individuelle samtaler med fagpersonalet på SundhedsCentret. Ved afslutning af forløbet gennemføres en slutsamtale med hver enkelt kursist, hvor der bl.a. udfyldes en epikrise med beskrivelse af kursistens målopfyldelse, som fremsendes til den henvisende læge. Efter afslutning tilbydes kursisten en telefonisk opfølgning efter en måned og derudover personlige samtaler efter tre måneder og igen et år efter kursets start. Som et supplement til det 12-ugers kursusforløb har SundhedsCentret i løbet af 2007 oprettet separate rygestop- og vægttabskurser. 14

15 Casebeskrivelser I følgende to casebeskrivelser præsenteres eksempler på SundhedsCentrets ydelser i den patientrettede indsats. Case 1: Mand 64 år En mand (herefter kaldt H) henvises til Sundhedscentrets kursusforløb på grund af diabetes type 2. Sammen med sin kontaktperson aftaler H følgende målsætningerne for forløbet: 1. Forbedret konstitution efter hustruens død 2. Forbedret kondition, så svaghederne ikke styrer 3. Vægttab (kostvaner og motion) Efter afsluttet 12-ugers kursusforløb er H s og personalets vurdering af status, at forløbet på Sundhedscentret har øget H s generelle velbefindende og funktionsniveau. I gangtesten har H øget sin distance fra 67,5% af normal til 90,7%. H har lært, hvor hans grænser for fysisk formåen går, inden han bliver dårlig. Borgskalaen er i den sammenhæng et nyttigt redskab i hverdagen. Det vurderes, at der er basis for forbedring af H s kondition. Med hensyn til det sidste mål, vægttab, har H tabt sig 4 kilo og har i kraft af øget opmærksomhed på blodsukker, indkøbsvaner og kost fået reduceret sin insulin fra 69 til 39 enheder. Ved afslutning af kursusforløbet indgås aftale med kontaktpersonen om det videre forløb, hvor målet for H er fortsat vægttab med yderligere 6 kilo, fokus på kost og forslag til daglig motion. Fra Sundhedscentrets side gennemføres en telefonisk opfølgning ca. 1 måned efter kursusafslutning samt en personlig samtale med H i Sundhedscentret ca. 3 og 12 måneder efter afslutning. Case 2: Kvinde med KOL Ved den indledende samtale på Sundhedscentret er denne kvinde (herefter kaldt U) grådlabil og føler sig hverken fysisk eller psykisk ovenpå, efter hun faldt og brækkede lårbenshalsen for 1 år siden. I den forbindelse tabte U sig 10 kilo, og har ikke følt appetit til at tage på igen. U var nervøs for at gå udenfor, U følte sig usikker på benene og var bange for at falde igen. Under det 12-ugers kursusforløb har U en personlig samtale på Sundhedscentret, som gør U mere bevidst om sin kost. Vægtmæssigt har U taget 2 kilo på, og er motiveret for at fortsætte den udvikling, da U kan mærke, at det giver mere energi og overskud at tage på. Fysisk er U s kondital blevet lidt dårligere undervejs i kursusforløbet (ved at hun har taget på), og hendes gangdistance er også lidt kortere nu end ved start. På det psykiske plan er der derimod sket positive forandringer. U fortæller ved den opfølgende samtale 3 måneder efter kursusafslutning, at hun føler sig mere rolig, har mere selvtillid og har mere magt over sig selv. Desuden fortæller U, at det har hjulpet hende, at være sammen med andre mennesker i kursusforløbet, som også har lidt modgang, hvilket har sat hendes problemer i perspektiv. 15

16 3.2 Status på aktiviteter i den patientrettede indsats Pr. 31. december 2007 har 19 hold med i alt 112 kursister gennemført et 12-ugers kursusforløb siden SundhedsCentrets første hold startede 13. december Som det ses af figur 1 har mellem syv og atten kursister gennemført hver måned. Figur 1. Udvikling i antal gennemførte kursister Antal gennemførte kursister mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 Mdr. I gennemsnit har knap seks kursister gennemført pr. hold. Ved kursusstart var der otte-ni kursister på et hold, dermed er der i gennemsnit to-tre kursister, der er stoppet før tid på hvert hold. De hyppigste frafaldsårsager er manglende motivation og personlige årsager såsom fysisk eller psykisk sygdom. Ca. 30 personer har efter henvisning fra egen læge enten selv eller i samråd med SundhedsCentrets personale besluttet alligevel ikke at starte et kursusforløb. Opgjort pr. 20. december 2007 har 87 læger ud af Århus Kommunes 218 praktiserende læger henvist en eller flere patienter til SundhedsCentret svarende til 40% af alle læger. Disse tal er baseret på de registreringer SundhedsCentret foretager i forbindelse med henvisning. Der mangler imidlertid registreringer om lægens navn på 13 registreringsskemaer. Samtidig kan der være henviste personer, hvor der ikke udfyldes et registreringsskema, fordi vedkommende ikke starter et kursusforløb. På den baggrund er det reelle antal henvisende læger større end 87, men der er ikke sikre tilgængelige data herom. Af de 87 læger har ca. en femtedel (22%) henvist mere end to patienter, 14% har henvist to patienter, mens 64% har henvist en patient. Tabel 3. Antal henvisninger pr. læge Procent (antal) Læger der har henvist 1 patient 64% (56) Læger der har henvist 2 patienter 14% (12) Læger der har henvist over 2 patienter 22% (19) Total 100% (87) 16

17 Geografisk er de henvisende læger langt overvejende og ikke overraskende placeret i centrum af Århus. Således har læger i postnummer 8000 stået for 49% af samtlige henvisninger. Der er imidlertid ikke en større relativ andel henvisninger fra læger i postnummer 8000 end fra de øvrige postnumre. I figur 2 ses antallet af henvisninger fordelt på postnumre. Udover Århus centrum kommer henvisningerne primært fra Århus Nord (postnummer 8200), Åbyhøj (postnummer 8230) og Højbjerg (postnummer 8270). Figur 2. Antal henvisninger fra læger til SundhedsCentret fordelt på postnumre 3.3 Beskrivelse af den borgerrettede indsats I SundhedsCentrets borgerrettede indsats kan alle borgere i Århus Kommune komme direkte fra gaden uden en henvisning fra egen læge. Indsatsen vil ofte være tilpasset den enkeltes behov, men kan eksempelvis indeholde følgende elementer 5. formidling om livsstilsemner, fx kost, motion, overvægt, rygning guide til et eller flere sundhedsfremmende tilbud i offentligt, frivilligt eller privat regi tilbud om motiverende sundhedsfremme- og forebyggelsessamtale for den enkelte i forhold til livsstilssygdomme Hvis det skønnes, at en borger kan have glæde af deltagelse i et 12 ugers kursusforløb, og selv er motiveret, vejledes borgeren til at få en henvisning via egen læge. 5 SundhedsCentrets projektbeskrivelse (2006), side 4. 17

18 Casebeskrivelser I de følgende to casebeskrivelser præsenteres eksempler på SundhedsCentrets ydelser i den borgerrettede indsats. Case 3: Mand 24 år En far til en ung mand på 24 år henvender sig til SundhedsCentret med henblik på, om SundhedsCentret kan hjælpe sin søn (her kaldet F), der befinder sig i en svær og fastlåst situation. F er for 1 år siden flyttet til Århus for at uddanne sig, men er som følge af sin helbredsmæssige og sociale situation ved at droppe ud af sit studie. F har svært ved at koncentrere sig, klare almindelige dagligdags gøremål og være sammen med andre unge. F har selv en mistanke om, at han har en psykiatrisk lidelse og ønsker at få hurtig hjælp til en udredning for denne mistanke. F er til fire samtaler på SundhedsCentret. Her får han hjælp til at få skabt klarhed over, hvilke problemstillinger han står med, og hvor han kan gå hen for at få hjælp til disse. I samarbejde med praktiserende læge er SundhedsCentret behjælpelig med at få fremskyndet en tid til undersøgelse hos speciallæge indenfor psykiatrien. Desuden arrangerer og deltager SundhedsCentrets socialrådgiver i et møde med F s sagsbehandler med henblik på at få etableret den nødvendige kontakt med social- og beskæftigelsesforvaltningen, og søge hjælp til midlertidig forsørgelse og afklaring af muligheder på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Endelig har SundhedsCentret udtalt sig skriftligt i forbindelse med forlængelse af lejemål vedrørende nuværende bolig. Case 4: Mand 71 år En tidligere chef (herefter kaldt S) i et stort firma har i DGI-Huset efterspurgt et sted, hvor han kan få vejledning om sin tiltagende åndenød og slimdannelse. DGI-Huset har foreslået SundhedsCentret, og manden tilbydes en indledende sundhedssamtale. I samtalen tales ud fra KRAM faktorerne dette får ikke advarselslamperne til at lyse, og et 12-ugers kursusforløb i SundhedsCentret vurderes ikke at være aktuelt for S. I stedet tilbydes S samme dag en samtale med SundhedsCentrets fysioterapeut, som instruerer i vejrtrækningsøvelser samt råder S til at tage en brusetablet, før han skal hoste. Afslutningsvis indgås aftale om, at S skal kontakte SundhedsCentret ved forværring af symptomer, forsøge et totalt rygestop og lave anviste vejrtrækningsøvelser. Samlet varighed af denne kontakt er ca. 20 minutter. 3.4 Status på aktiviteter i den borgerrettede indsats Langt hovedparten af henvendelserne i SundhedsCentrets borgerrettede indsats sker ved personligt fremmøde. Der er stor forskel på baggrunden for en henvendelse og SundhedsCentrets ydelse. Mange henvender sig med et ønske om at få en generel introduktion til, hvad SundhedsCentret er, og hvad det kan gøre for dem. Nogle borgere møder op med helt specifikke ønsker om hjælp, og nogle kommer på vegne af familiemedlemmer. Endeligt 18

19 medfører nogle henvendelser længerevarende individuelle samtaleforløb med forskellige fagpersoner i SundhedsCentret. I figur 3 ses antallet af henvendelser fra borgere i perioden november 2006 til december 2007 i SundhedsCentrets borgerrettede tilbud. I alt er der registreret 218 henvendelser, svarende til ca. 16 om måneden. Ca. en fjerdedel af alle der henvender sig er mænd. Figur 3. Antal henvendelser i SundhedsCentrets borgerrettede tilbud Antal henvendelser nov-06 dec-06 jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 Mdr. Næsten halvdelen af henvendelserne har en varighed på under 10 minutter. En femtedel af henvendelserne varer imidlertid over 20 minutter og heriblandt nogle få af over en times varighed. Tabel 4. Varighed af henvendelser Procent (antal) 0 10 minutter 47% (79) minutter 34% (58) Over 20 minutter 19% (32) Total 100% (169) Udover henvendelser fra private borgere modtager SundhedsCentret henvendelser fra læger, sygehuse samt en lang række af kommunale, private og frivillige organisationer. Som eksempler på denne aktivitet kan nævnes en henvendelse fra en forebyggelseskonsulent, som ønsker generel viden om SundhedsCentret; en henvendelse fra en studerende som ønsker hjælp i forbindelse med opgaveskrivning; en henvendelse fra en lægesekretær, der skal vejledes om fremsendelse af henvisning; en forespørgsel fra en patientforening om muligheden for foredragsaktivitet samt faglig sparring med en sundhedsklinik. 19

20 4. Resultatmålinger af den patientrettede indsats 4.1 Indledning Dette kapitel indeholder data indsamlet med henblik på at måle og vurdere effekten af SundhedsCentrets indsats. Der foreligger således baggrundsoplysninger på kursisterne samt målinger fra kursusstart og opfølgende målinger. Ud fra centrets målsætninger vil det hermed være muligt at demonstrere mulige effekter af SundhedsCenter Århus indsats overfor folkesundheden. Kapitlet er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland. 4.2 Metode Dataindsamling gennemføres bl.a. via selvudfyldte spørgeskemaer samt registreringsskemaer udfyldt af personalet. Til alle registreringsskemaer hører registreringspraksis for udfyldelse af skemaer mhp. at sikre pålideligheden. Registreringsskemaer og registreringspraksis kan rekvireres via SundhedsCentret eller Center for Folkesundhed. Personfølsomme data behandles i overensstemmelse med Lov om behandling af personoplysninger af 2. juni Variable Der er indsamlet data på følgende variable: Baggrundsoplysninger: personlige oplysninger som alder og køn samt oplysninger om henvisende læge og henvisningsårsag Sundhedsrelateret livskvalitetsmåling (SF12) KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) Netværksrelationer Deltagelse i tidligere kursusforløb vedr. sundhedsfremme Fysiske tests/målinger samt BMI og taljemål. Data er indsamlet ved indledende samtaler, via spørgeskema første og sidste kursusgang. Vha. deskriptiv statistik fremlægges brugerprofiler herunder sundhedsvaner hos kursisterne samt eventuelle effekter af SundhedsCentrets aktiviteter. Analyse Analyser af data er gennemført i IT-programmerne Stata og Excel. Data præsenteres deskriptivt og sammenstilles med standardiserede tal (samme aldersgrupper og kønsfordeling) fra Århus Kommune via Sundhedsprofilen 7. Analyser gennemføres via parametrisk og nonparametrisk statistik. Nærværende rapport skal læses med det forbehold at datamaterialet (antal inkluderede borgere samt besvarelser) endnu på nogle variable kan være begrænset, hvormed der ikke bør drages endelige konklusioner på baggrund heraf. Datagrundlaget (antallet af inkluderede borgere) kan variere mellem de enkelte variable, hvilket medfører, at der på nogle variable (fx køn og alder) kan gøres status på alle kursister, mens andre variable (fx SF12) kun kan opgøres på færre kursister. Ligeledes påvirkes datamaterialet i varierende omfang af manglende registreringer Larsen FB, Nordvig L. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Center for Folkesundhed,

21 Læsevejledning Indledningsvis præsenteres de resultater der vedrører baggrundsoplysninger eller basismålinger altså målinger i forbindelse med opstart på SundhedsCentret. Efterfølgende præsenteres basismålinger (baseline) samt opfølgende resultater, hvor udviklingen fra kursusstart til kursusafslutning (3 mdr. opfølgning) beskrives. I det omfang det findes relevant, sammenstilles målingerne med en sammenlignelig befolkningsgruppe fra Århus Kommune (referenceramme). Hermed kan brugerprofilen og livsstilsfaktorer bedre vurderes, og det giver en baggrund for bedre at fokusere indsatsen og tilpasse SundhedsCentrets tilbud. De resultater, der vedrører opfølgning, omfatter kun kursister og ikke baggrundsbefolkning. En del kursister har flere henvisningsdiagnoser, hvilket betyder, at samme person ved opgørelser fordelt på henvisningsdiagnoser kan optræde som fx kursist med KOL og kursist med diabetes. 4.3 Resultater Ultimo december 2007 er der indsamlet registreringsoplysninger på 199 kursister på SundhedsCenter Århus kvinder og 51 mænd. Aldersfordelingen er vist i figur 4 nedenfor. 78 kursister er gift eller samlevende, 76 kursister bor alene, mens samlivsstatus for 45 kursister er uoplyst. Figur 4. Aldersfordeling hos kursister på SundhedsCenter Århus. Periode dec dec Antal kursister alder I tabel 5 nedenfor vises henvisningsmønstret for de 199 kursister. En del kursister har flere henvisningsdiagnoser, mens andre er henvist med en anden henvisningsdiagnose end de i tabel 5 fremstillede. Sundhedscenter Århus har for hver kursist vurderet hvilken henvisningsdiagnose der hovedsagligt har krævet aktion. Fordeling af kursister på aktionsdiagnoser er også listet i tabel 5 nedenfor. 21

22 Tabel 5. Henvisnings- og aktionsdiagnoser hos kursister i perioden december 2006 december 2007 Antal henvisningsdiagnoser pr. kursist Antal Total 199 Antal kursister med henvisningsdiagnose: Antal KOL 74 Hjerte/- karsygdomme 91 Diabetes 2 70 Antal kursister med aktionsdiagnose: Antal KOL 68 Hjerte/- karsygdomme 48 Diabetes 2 64 Basisoplysninger 144 kursister har besvaret basisskemaet, som er det spørgeskema der udleveres i forbindelse med første kursusgang. Denne gruppe kursister består af 112 kvinder og 32 mænd. Gruppen har et aldersgennemsnit på 62,6 år 82 kursister har besvaret første opfølgningsskema ved afslutning af kurset (efter 3 mdr.) Ud af 144 kursister har 114 børn, 28 har ikke børn. Der mangler oplysninger for 2 kursister. Kursisternes besvarelser i forhold til skole- og erhvervsuddannelse er i tabel 6 konverteret til et samlet uddannelsesniveau som følger principperne i Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN) 8. Tabel 6. Uddannelsesniveau hos 144 kursister og baggrundsbefolkning Uddannelsesniveau Kursister på SundhedsCenter Århus (andel) Befolkningsdata for Århus Kommune* (andel) Lavt 15 % 23 % Middel 47 % 49 % Højt 23 % 28 % Uoplyst/andet 15 % 0 % Beskæftigelsesforhold Beskæftigelsesforhold er oplyst på 160 kursister. 33 kursister er i beskæftigelse og 127 er ikke i beskæftigelse (se tabel 7)

23 Tabel 7. Oversigt over kursister uden tilknytning til arbejdsmarkedet (de kursister der angiver ikke at være beskæftigelse) Personer udenfor beskæftigelse Antal Arbejdsløs med understøttelse 2 Førtidspensionist 32 Pensionist (folkepension m.v.) 59 Efterlønsmodtager eller på overgangsydelse 20 På kontanthjælp 4 Hjemmegående (uden andet arbejde) 1 Under uddannelse 1 Andet 6 Ej besvaret 2 Total 127 Kramfaktorer Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorer) er livsstilsfaktorer, som har stor betydning for udviklingen og forløbet af KOL, diabetes 2 og hjerte/- karsygdomme. Nedenstående tabeller samt bilagsrapporten giver et overblik over KRAM-faktorerne hos kursisterne på SundhedsCenter Århus og sammenligner med data for en tilsvarende baggrundsbefolkning i Århus Kommune (samme aldersgruppe og kønsfordeling). Kost Kostens indhold af frugt og grønt spiller en væsentlig rolle for vores helbredstilstand, og i Ernæringsrådets reviderede kostråd fra 2005 optræder anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen 9. I bilagsrapporten vises kostvaner hos SundhedsCentrets kursister sammenholdt med standardiserede befolkningsdata fra Århus Kommune. Der er ikke væsentlige forskelle i kursisternes sundhedsvaner ved kursusstart (basisskema) i forhold til baggrundsbefolkningen. De kursister der er fulgt op på efter tre måneder, har imidlertid ændret kostvaner, så der spises mere frugt og grønt. Rygning Der er flere dagligrygere og eksrygere blandt kursister på SundhedsCenter Århus end i baggrundsbefolkningen. De indsamlede data viser 8% flere dagligrygere samt 26% flere eksrygere blandt kursisterne i forhold til baggrundsbefolkningen (figur 5)

24 Figur 5. Rygevaner hos 160 kursister og den standardiserede baggrundsbefolkning i Århus Kommune 45% 40% 35% Andel i procent 30% 25% 20% 15% 10% 5% Kursister Baggrundsbefolkning ** 0% Ryger dagligt Lejlighedsryger Eks-ryger Aldrig røget Ryger ikke* Ej besvaret Rygevaner * Tidligere rygevaner uoplyst. ** Data fra Hvordan har du det? - undersøgelsen. Bemærk: sammenligningsgrundlag er baggrundsbefolkning standardiseret på alder og køn. Udviklingen i rygevaner er vist i figur 6 samlet og på henvisningsdiagnoseniveau. Det bemærkes igen, at der kan være overlap mellem diagnosegrupperne. Figur 6. Andel dagligrygere af kursister (82) ved kursusstart og 3 måneders opfølgning samlet og fordelt på henvisningsdiagnose 35% Andel 30% 25% 20% 15% 10% 5% Samlet KOL Diabetes 2 Hjerte-kar-lidelse 0% Kursusstart Opfølgning Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder og mænd henholdsvis indtager maksimalt 14 og 21 genstande om ugen. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at man højst drikker fem genstande på én gang 10. Andelen af kursister, der overskrider de anbefalede ugentlige grænseværdier vises i tabel 8. Markant færre kursister i forhold til baggrundsbefolkningen drikker mere end de anbefalede ugentlige genstandsgrænser. Med hensyn til engangsdrikkeri udviser mænd og kvinder det modsatte mønster i forhold til baggrundsbefolkningen