Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge"

Transkript

1 VPnr. V A, LCnr Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter: * Blanding, Hereward 107 led * Blanding = Ambition, Ritmo, Skalmeje, Solist 350 spiredygtige kerner pr. m2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets PDgødningsnorm velvidende, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Udbytte Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt, faldtal og sedimentation fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abed og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Refsvindinge og Holstebro: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Refsvindinge og Holstebro til Tystofte. Revideret 14/09/05

2 VPnr. V B Afprøvning af sorter af vinterhvede til bagningsundersøgelser Tystofte, Sejet og Refsvindinge Afd B: Målesorter: Hereward samt sorter på brødhvedeliste 64 led 350 spiredygtige kerner pr. m 2 Vigtigt: Forsøget anlægges for at fastlægge hvilke sorter der skal kunne tildeles ekstra N, svarende til tillægget for brødhvede, samt for at vurdere sorternes bagekvaliteter. Specielt vurderingen af faldtal, sedimentation, proteinindhold og bagekvalitet er afhængig af at forsøgsplanen overholdes nøje. Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. Udsåning i enkeltparcel i sortsrækkefølge med tilstrækkelig værn til andre forsøg pga. ekstra kvælstofgødskning ved skridning. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden afvejes parcelvis og tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden for hver sort. Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater). Gødskning i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedet gødningsnormer plus N-tillæg for brødhvede. Omkring skridning (st. 59) sengødskes forsøget med det vejledende tillæg i N-mængde på ca kg N/ha. Behandlinger i vækstperioden (inklusiv værn): Der anvendes ikke vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høst Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af lednummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Høstning: Foretages med mejetærsker. Der måles således ikke udbytte i parcellerne. Prøverne renses og tørres inden fremsendelse til Afdeling for Sortsafprøvning. Der udtages en for sorten repræsentativ prøve af parcellerne. Af hensyn til bestemmelse af faldtal, har det meget høj prioritet, at forsøget høstes rettidigt! Der skal bedømmes lejesæd før høst. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af faldtal, sedimentation, kornvægt, rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) samt bagekvalitet foretages ved Tystofte. Hertil sendes prøver à 8 kg.

3 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vinterbyg til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscenteret Planteavl Tystofte, Sejet, Abed, PF-Abildgård og Koldkærgård 2+6rd: Målesorter: * Blanding II, Nobilia 50 led * Blanding II = Chess, Himalaya, Ludo, Dolly 325 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landscentret Planteavl. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Der mangangødskes efter erfaring for behov på lokaliteten. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd før høst (min. 3 uger før høst) og ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Nedknækning af strå ved høst, 0-10, 10=helt nedknækket. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i udbytteforsøgene kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og proteinindhold (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og sortering fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abed og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 6, 19 til 27 (begge incl.), 31 til 42 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 06/09/06

4 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vinterrug til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abildgård og Koldkærgård Målesorter: Matador og Picasso 26 led 250 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Stråforkortning kan anvendes efter vurdering af det stedlige behov. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. N-analyse af A-sorter udføres ved Steins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 2, 10 til 15 og 17 til 22 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 08/09/05

5 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vintertriticale til sortslisteoptagelse og I forsøg ve Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abildgård og Koldkærgård Målesort: SW Valentino 12 led 300 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og proteinindhold (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, og 7 til 9 og 11 til 12 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 01/05/06

6 VPnr. V ; LCnr Afprøvning af sorter af vårbyg til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abed, Abildgård og Koldkærgård Målesorter: Blanding *, Prestige * Blanding : Power, Scandium, Hydrogen, Otira. 118 led 300 spiredygtige kerner pr. m 2. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Der manganødskes efter erfaring for behov på lokaliteten. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel og dosering efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater: - Forfrugt. - JB-nr (vurderet). - Evt. markbetegnelse. - Rækkeafstand. - Parcelstørrelse (brutto & netto). Dato for - Såning. - Fremspiring (1.gent.). - Høstning. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Alle notater og bedømmelser sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes forskellige dyrkningsegenskaber og modtagelighed over for en række sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. - Kg oprenset kerne pr. parcel. - Tørstofprocent pr. sort. - Nettoparcelstørrelse. - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af sortering, rumvægt, proteinindhold og stivelse (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. Der gennemføres undersøgelse af sorternes maltningskvalitet på foranledning af ønske fra anmelderen. For alle led sendes der en prøver à 2 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abed og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 5, 44 til 61 (begge incl.), 63 til 106 ( begge incl.) og 116 til 118 til Tystofte. Revideret 20/02/06

7 VPnr. V ; LCnr Afprøvning af sorter af havre til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abildgård og Koldkærgård Målesort: Markant 16 sorter 350 spiredygtige kerner pr. m 2. Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater: - Forfrugt. - JB-nr (vurderet). - Evt. markbetegnelse. - Rækkeafstand. - Parcelstørrelse (brutto & netto). Dato for - Såning. - Fremspiring (1.gent.). - Høstning. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Alle notater og bedømmelser sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes forskellige dyrkningsegenskaber og modtagelighed over for en række sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. - Kg oprenset kerne pr. parcel. - Tørstofprocent pr. sort. - Nettoparcelstørrelse. - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. N-analyse af A-sorter udføres ved Steins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 12 til 14 (begge incl.) til Tystofte. Revideret 20/02/06

8 VPnr. V ; LCnr Afprøvning af sorter af vårhvede til sortslisteoptagelse og sorter i afprøvning hos Landscentret Planteavl Tystofte, Abildgård og Koldkærgård Målesort: Vinjett 8 sorter 450 spiredygtige kerner pr. m 2. Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater: - Forfrugt. - JB-nr (vurderet). - Evt. markbetegnelse. - Rækkeafstand. - Parcelstørrelse (brutto & netto). Dato for - Såning. - Fremspiring (1.gent.). - Høstning. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Alle notater og bedømmelser sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes forskellige dyrkningsegenskaber og modtagelighed over for en række sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Idet nøgen havre er meget småkernet, skal indstilling af majetærsker tilpasses så meget små kerner ikke frarenses. Det vurderes eventuelt om de 8 parceller med nøgen havre må høstes separat med ændret indstilling af tærskeren. - Kg oprenset kerne pr. parcel. - Tørstofprocent pr. sort. - Nettoparcelstørrelse. - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt, faldtal og sedimentation fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For led 2-5 (begge incl.) samt led 7 og 8 (begge incl.) sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne). For led 1+6 sendes der en prøver à 8 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne).: Abildgård: Sender alle prøver til KKG. NB! KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 6 til Tystofte. Revideret 20/02/05

9 VPnr. V ; LCnr Afprøvning af sorter af markært til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Boelshøj, Toft Planteforædling og Koldkærgård Målesorter: * Blanding, Attika * Blanding: Attika, Jackpot, Hector, Exclusive 19 led 70 spiredygtige frø pr. m 2. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine i en sådybde på 5-6 cm. Efter såning tromles på tør jord. På fugtig jord kan tromlingen udsættes til ærternes stadie Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B- sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken. Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget P- og K- gødes efter stedets normale behov. Bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og eventuelt sygdomme gennemføres med et anerkendt middel. Notater: - Forfrugt. - JB-nr (vurderet). - Evt. markbetegnelse. - Rækkeafstand. - Parcelstørrelse (brutto & netto). Dato for - Såning. - Fremspiring (1.gent.). - Begyndende blomstring (1.gent.). - Modenhed stadie 89, dato. 1. og 2. gentagelse. - Høstning. Bedømmelser i vækstperioden: - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand (alle gent.). - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb. - Lejesæd stadie 65, skala 0-10, 10=helt i leje (alle ent.). - Afgrødehøjde stadie 65 skala. Der måles i 1. og 2. gentagelser med 3 målinger pr. parcel. - Modningsdato. Der bedømmes i 1. og 2. gentagelser. - Afgrødehøjde ved høst, stadie 89. Der måles i 1. og 2. gentagelser med 3 målinger pr. parcel. - Lejesæd ved høst, stadie 89, skala 0-10, 10=helt i leje (alle gent.). - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og væksstadie. Alle notater og bedømmelser sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker ved modenhed. - Kg oprenset kerne pr. parcel. - Tørstofprocent pr. sort. - Nettoparcelstørrelse. - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af frøvægt foretages ved Tystofte og KKG. N-analyse udføres ved Steins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte eller KKG. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): DP-Boelshøj: Sender alle prøver til Tystofte. TPF-Toft: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra TPF-Toft og KKG fra led 1, 4, 12 til 14 (begge incl.) til Tystofte. Revideret 20/02/03

10 VPno. V A, LCnr Afprøvning af sorter af vinterraps til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abildgård, Boelshøj og Koldkærgård Målesorter: Blanding *, Disco, Caracas * Blanding : SW Calypso, Disco, Labrador, Castille. 94 led Udsædsmængder: Konventionelle sorter: 80 spiredygtige frø pr. m 2. Hybrider: 65 spiredygtige frø pr. m 2 -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Forsøgene gennemføres med kernetærskning 'Kerndrusch' NPZ-system, med 6 (23 cm rk. afstand) henholdsvis 10 (12,5 cm rk. afstand) parcelrækker samt 2x2 værnerækker. Sorterne skal kunne skårlægges individuelt. Såning foretages med i en sådybde på 1-2 cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B- sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. Frøene er ikke behandlet med insekticider, og der bekæmpes jordrapslopper. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Notater: - Forfrugt - JB-nr (vurderet) - Evt. markbetegnelse - Rækkeafstand - Parcelstørrelse (brutto & netto) Dato for: - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Begyndende blomstring, stadie 61 (1.gent.) - Modning (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Plantebestand forår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Overvintring om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = alle planter døde. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring. Én måling pr. parcel. - Lejesæd lige før skårlægning, skala 0-10, 10=helt i leje. - Afgrødehøjde lige før skårlægning. Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, for etages bedømmelse af procent sygdomsangreb. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Der anlægges observationsparceller til bedømmes af sorternes modtagelighed for sygdomme og dyrkningsegenskaber. Parcellerne anlægges i én gentagelse, hvor der behandles mod ukrudt og skadedyr, men ikke svampe. Observationsparcellerne besøges 1-2 gange i sæsonen af personalet ved Afdeling for Sortsafprøvning, der vurderer om der er væsentlig sygdomsdifferentiering. Bedømmelserne i værdiafprøvningen foretages lokalt. Høstning: Skårlægges sortsvis, når en tredjedel/halvdelen af frøene er brune. Tærskes dage senere. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Følgende prøver foretages på det høstede materiale, og afsendes fra Tystofte: - Glucosinolateindhold undersøges ved Plantedirektoratet (ISO :1995). Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Steins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra tre lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages ved Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af personalet ved Tystofte og Landscentret Planteavl. Følgende prøver foretages på det fra anmelderen modtagne udsæd, og afsendes fra Tystofte: - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): DP-Boelshøj: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 3, 4, 20 til 36 (begge incl.), 38 til 46 ( begge incl.) og 49 til 88 (begge incl.) til Tystofte. Revideret 12/08/05

11 VPnr. V ; LCnr Afprøvning af sorter af vårraps til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abildgård og Koldkærgård Målesort: Pluto 12 led 100 spiredygtige frø pr. m 2 -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Forsøgene gennemføres med kernetærskning ('Kerndrusch') hvor sorterne har sig selv som nabo med to rækkers værn på hver side af parcellen, under hensyntagen til at sorterne skal kunne skårlægges individuelt. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine i en sådybde på 1-3 cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B- sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Det iagttages om bekæmpelsen af 'glimmerbøsser' er effektiv. Er der udprægede problemer i forsøget meddeles dette til Tystofte. Notater: - Forfrugt - JB-nr (vurderet) - Evt. markbetegnelse - Rækkeafstand - Parcelstørrelse (brutto & netto) Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Begyndende blomstring (1.gent.) - Modenhed (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring (stadie 85). Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb. - Lejesæd før skårlægning (stadie 85), skala 0-10, 10=helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Bedømmelser, registreringer og udbytteresultatet sendes til Afdeling for Sortsafprøvning. Hver bedømmelse forsynes med dato og væksstadie. Alle notater og bedømmelser sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Høstning: Skårlægges sortsvis, når en tredjedel/halvdelen af frøene er brune. Tærskes dage senere. Er der væsentligt forskel på sorternes modenhed, skårlægges af flere gange. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort - Nettoparcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Da vårrapsprøverne er de sidste prøver, der skal analyseres til publikationen "Sortsforsøg" bedes prøveforsendelsen foretaget straks efter høst. For sorter anmeldt til værdiafprøvning (A-sorter) samt led 1 (Pluto) foretages endvidere følgende analyser: - Glucosinolateindhold undersøges ved Plantedirektoratet (ISO :1995). Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold (NIT1241). Denne analyse foretages på høstet materiale fra tre lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages ved Tystofte. - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre. Denne analyse foretages på det fra anmelderen modtagne udsæd. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1 og 6 til 12 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 20/02/06 NB!

12 VPnr. V A Afprøvning af sorter af majs til sortslisteoptagelse Tystofte, Varde, Års Afd. A: Blanding: Tasillo, Ravenna, Rosalie, Banguy 90 led Udsædsmængde og anlæg: Alpha-design med 4 gentagelser. Der såes 11 frø pr. m 2 i 4 rækker med en frøafstand på 12 cm og 75 cm rækkeafstand. Sådybden er ca. 5 cm. Nettoparcellen består af de 2 midterste rækker, der omgives af én værnerække på hver side. Detailplan for forsøgene på Varde og Års udarbejdes af Landscentret. Afdeling for Sortsafprøvning randomiserer selv forsøget på Tystofte. Såning ved Tystofte foretages af Landscentret med enkornssåmaskine omkring 1. maj. Udsæden er ikke bejdset mod fugle, derfor henstilles det til at man er særligt opmærksomt på fugle der optræder i flokke. Gødning: Der placeres 150 kg. startgødning NP med S og B, og gødskes i øvrigt efter Plantedirektoratets normer. Behandling: Ukrudtsbekæmpelse med anerkendte ukrudtsmidler. Der bekæmpes fritfluer med 1 eller 2 behandlinger, første gang ca. 14 dage efter fremspiring når majsen har 1,5 blad. Der kan som sidste udvej anvendes MajsTer hvis der forekommer meget græsukrudt. MajsTer menes at have sortsspecifik effekt, og skal derfor anvendes med stor varsomhed! Notater: Dato for - Såning - Fremspiring (1. gent.) - Høst Bedømmelser i vækstperioden: - Kulderesistens, ved sortsdifferentiering (5-15 cm høje planter). Skala 0-10, 10=helt friske (grønne) planter, 0=svage (gule) planter. - Afgrødedækning, % dækning af jord (ca. 1/7). - Plantehøjde, cm fra jordoverflade til bladspids (ca. 1/7). - Dato for begyndende blomstring for hanblomst. - Lejesæd/væltetilbøjelighed, skala 0-10, 10=100% væltede planter. Målinger kort før høst: - Plantehøjde, cm fra jordoverflade til underkant af hanblomst. - Sideskud, % planter. - Knækketilbøjelighed, skala 0-10, 10=100% knækkede stængler. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Høstning: Alle sorterne indenfor en afdeling høstes samme dag. Der startes først på formiddagen når duggen er forsvundet. Der høstes i stadie med tørstofindhold på 30-32% i målesorten (kernerne er dejagtige og der kan netop ikke klemmes en dråbe vand af mellemste kerner i kolben). Kolbe: Fra række 1. (værn) udtages kolber til tørstofbestemmelse på Tystofte. Kolben plukkes og snittes, med enrækkeshøsteren og indvejes i tørreskab dagen før forsøget endeligt høstes. Hele planten: Række 1. (værn) fjernes. Række 2+3 høstes samtidigt, og der udtages ca. 800 gram i een prøver pr. parcel til tørstofbestemmelse på Tystofte. De 4 parcelposer med nedtørret prøve sendes til Steins samlet i én pose pr. led, påført label. Efter aftale afhentes prøverne af Steins. Følgende informationer registreres: - Tørstofprocent i kolben m. svøb i 1. værnerække (Tyst.). - Nettoparcelstørrelse. - Grøntudbytte pr. parcel for hele planten i 2+3 række. - Tørstofprocent pr. parcel for hele planten i 2+3 række. Analyser: Tystofte gennemfører tørstofanalyser ved max. 80 C af de høstede parcelprøver. Tystofte leverer de 4 parcelprøver pr. led (række 2+3) til Steins, der foretager neddelingen til én fællesprøve pr. led. Prøven formales og Steins. Landscentret laver plantørring i marken på parcelniveau, neddeler og sender prøverne til Steins. Kvalitetsanalyser foretages på Steins Laboratorium ( ). Analyseres foretages på hele planten i række 2+3. Der analyseres for råprotein (%), træstof (%), råaske (%), sukker (%), stivelse (%), EFOS kvæg (%), NDF i tørstof, total. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorter anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Revideret 24/02/06 Målinger ved høst: - Plantebestand, planter/m2 (m2, korrigeret for rækkeafstand) og totale antal planter. Antal planter tælles på 10 meter række. - Kolber pr. m2. - Kolber angrebet af fusarium (forrådnet kolbestilk) (%). - Planter angrebet af majsbrand (%). - Bladplet (% dækning af blade). Straks efter høstning: - Planter angrebet af Fusarium (fodsyge, mørkfarvede stubbe og rødder) pr. række. - Hver bedømmelse/optælling forsynes med dato og vækststadie.

13 Afprøvning af sorter af tidlig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04); Boelshøj (udlæg 04) FS-nr V A udlæg '04; 2. brugsår '06: Reference: Blanding af di- og tetraploide T sorter 4 led Blanding: Tetramax, Triton, Pimpernel, Sambin Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår. Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmængden til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte senest efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har 25-(50 max.) pct. af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Der bedømmes sneskimmel i foråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: Evt. afmeldinger meddeles forsøgsstederne her.

14 Afprøvning af sorter af middeltidlig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04); Boelshøj (udlæg 04) FS-nr V B udlæg '04; 2. brugsår '06: Reference: Blanding af di- og tetraploide MT sorter 12 led FS-nr V B udlæg '05; 1. brugsår '06: Blanding af di- og tetraploide MT sorter, Laura 11 led Blanding: Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmængden til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: 'Patricio' (3. brugsår) er afmeldt afprøvningen. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har 25-(50 max.) pct. af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt.

15 Afprøvning af sorter af sildig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04, 05); Boelshøj (udlæg 04, 05) FS-nr V C udlæg '04; 2. brugsår '06: Reference: Blanding af di- og tetraploide S sorter 9 led FS-nr V C udlæg '05; 1. brugsår '06: Reference: Blanding af di- og tetraploide S sorter 2 led Blanding: Tivoli, Montando, Sameba, Sirius Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmæng-den til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har ca. 50 pct af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: DP (3. br.år, led nr. 7) er afmeldt afprøvningen.

16 Afprøvning af sorter af hvidkløver slætforsøg Tystofte, Boelshøj (udl. 2003) FS-nr V udlæg '03; 3. brugsår '06: Referencer: Milo 4 led Generelt: Afprøvningsgruppe: 5 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 3 7 kg pr. ha Udsåes med 18 kg pr. ha af en sort af sildig alm. rajgræs (tetraploid Tivoli). Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår, hvor udbyttebestemmelsen begrænser sig til 2. og 3. brugsår Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes på 1 forsøgssted under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmængden til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: I første brugsår høstes forsøget ikke forsøgsmæssigt, men klippes og afgrøden fjernes. I 2. og 3. brugsår høstes med udbytteregistrering og kvalitetsanalyser. Afhængig af hvidkløverbestanden i forudgående efterår tilføres kvælstof til forsøget for at bevare en rimelig balance mellem hvidkløveren og alm. rajgræsset. Ved en for kraftig kløverbestand tilføres 40 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Hvis kløverbestanden stadigvæk ved 1. slæt er for dominerende tilføres yderligere kvælstof for at favorisere rajgræsset. Ellers gødes med P og K efter behov. Desuden vandes, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning. - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand. - Vitalitet, 1-9 I brugsårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Afgrødens kløverindhold ved slæt. Bedømmelsen laves med udgangspunkt i "Grøn Viden" (Markbrug 225, juni 2000). Publikationen kan eventuelt rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. - Vandingstidspunkt og mængde. - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. - Afgrødens kløverindhold ved slæt. Bedømmelsen la- ves med udgangspunkt i "Grøn Viden" (Markbrug 225, juni 2000). Publikationen kan eventuelt rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte efter afslutning af hvert brugsår. Høst og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes samtidig med de sildige rajgræssorter til ensileringsslæt slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse (rekvireres ved Steins), således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: Evt. afmeldinger meddeles forsøgsstederne her.

17 VPnr VPnr. V Afprøvning af sorter af middeltidlige chipskartofler til sortslisteoptagelse Jyndevad og Vandel Sorter: Saturna (19155), 97-CUD-409 (22413 Royal), 97-CKQ-67 (22414) 3 led Randomiseret blokforsøg med ét optagningstidspunkt og 4 blokke med en nettoparcelstørrelse på m 2. Detailplan tilsendes fra Tystofte. Læggematerialet (40-50 mm) forvarmes og bedjses mod rodfiltsvamp. Knoldene lægges tidligst muligt i april med ca knolde pr. hektar. Behandling i vækstperioden Næringsstoftilførsel: - N-gødes efter stedets normalbehov - 30 kg P/ha ved pt>=3; ellers tilføres mere kg K/ha ved kt>=6; chlorfri gødning - 30 kg Mg/ha Bekæmpelse af ukrudt med anerkendt middel. Skimmelbehandling efter behov med anerkendte midler. Vanding efter behov. Notater i vækstperioden: Dato for: - Lægning - 85 pct. fremspiring - Optagning Lige før rækkerne lukker tælles antal planter pr. nettoparcel. Bedømmelser i vækstperioden: - Frostskade - Skimmel på top - fra første synlige forekomst og derefter en gang om ugen, skala 0-10, 10=meget kraftige angreb - Nedvisning, skala 0-10, 10=helt nedvisnet - Evt. andre sygdomme på top, skala 0-10, 10 = meget kraftige angreb - Evt. andre afvigende iagttagelser Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markblade til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Optagningstid: For at få den optimale chipskvalitet bør sorterne optages omkring den 1. september ved begyndende afmodning, dog senest medio september. Følgende informationer sendes til Tystofte - Kg knolde pr. sortering pr. parcel - Kg frasortering pr. sortering pr. parcel - Nettoparcelstørrelse NB! Parceludbyttet sorteres i følgende fraktioner - over 65 mm - mellem 50 og 65 mm - mellem 40 og 50 mm - mindre 40 mm Udbyttet i hver fraktion vejes. I fraktionerne større end 40 mm frasorteres uanvendelige knolde (misdannede, revnede, flækkede eller grønne knolde). Frasorteringen vejes ligeledes. For hver sort udtages en repræsentativ prøve af fraktionerne over 40 mm på i alt ca. 25 kg pr. parcel, som blandes til én fællesprøve. Knoldene fra høsten på Vandel og Jyndevad opbevares på lager ved Vandel indtil tisdspunktet for chipning. Kvalitetsanalyser første års værdiafprøvning: I fællesprøven bestemmes tørstofprocenten ved vægt i vand. Kims A/S, (Sømarksvej Søndersø, att. Bjarne Thisgaard) gennemfører for 97-CUD-409, 97-CKQ-67 og Saturna en test for sorternes egnethed til chipsfremstilling. Vandel sender knoldene til Bjarne Thisgaard efter aftale, umiddelbart før chipning. Ved første chipning vil Jakob Willas været tilstede. Der genemføres 4 chipninger: 1. chipning gennemføres primo december. Kartoflerne opbevares ved 8 0 C efter sårheling. 2. chipning laves i januar måned. Kartoflerne opbevares ved 8 0 C efter sårheling. 3. chipning laves i ultimo februar måned. Kartoflerne opbevares ved 4 0 C efter sårheling. 4. chipning laves i april måned. Kartoflerne opbevares ved 8 0 C efter sårheling. (5. chipning gennemføres i maj måned. Kartoflerne opbevares ved 8 0 C efter sårheling.) Ved hver chipning bestemmes tørstofindholdet, chipsfarve (IBVL eller Agtron) og glukose i procent af friskvægt. Sygdomsundersøgelser og optællinger: Der udtages og vaskes på hvert forsøgssted min. 200 knolde til registrering af knoldsygdomme mv. Knoldene bedømmes for angreb af skurv (fotoskala 0-5). Knoldene gennemskæres på langs og bedømmes for hule knolde, plet- og ringrust (1=intet angreb, 2=svagt angreb og 3=stærkt angreb). Knoldene i hver gruppe tælles. Knoldene bedømmes for knoldform: ml-meget lang; l-lang; lo-lang oval; o-oval; ro-rundoval; r-rund. Knoldene bedømmes for knoldfarve: h-hvid; hg-hvidgul; lg-lysgul; g-gul; mg-mørkgul. På forædlerens anmodning undersøges for resistens mod kartoffelbrok og kartoffelnematoder (Ro1). Denne afprøvning foregår i Holland.

18 VPnr. V Afprøvning af sorter af sildig fabrikskartofler til sortslisteoptagelse, een optagningstid Jyndevad og Vandel Sorter: Oleva (12505), 95-CLA-5 (24211), 98-BPU-3 (22412) 3 led Randomiseret blokforsøg med ét optagningstidspunkt og 4 gentagelser. Vandel: Brutto 6 rækker á 15 planter, netto: 4 rækker á 15 planter. Jyndevad: Brutto 6 rækker á 28 planter, netto: 4 rækker á 21 planter. Detailplan tilsendes fra Tystofte. Læggematerialet (40-50 mm) forvarmes og bejdses mod rodfiltsvamp. Knoldene lægges tidligst muligt i april med ca knolde pr. hektar. Behandling i vækstperioden Næringsstoftilførsel: - N-gødes efter stedets normalbehov - 30 kg P/ha ved pt>=3; ellers tilføres mere kg K/ha ved kt>=6; chlorfri gødning - 30 kg Mg/ha Bekæmpelse af ukrudt med anerkendt middel. Skimmelbehandling efter behov med anerkendte midler. Vanding efter behov. Notater i vækstperioden: Dato for: - Lægning - 85 pct. fremspiring - Optagning Lige før rækkerne lukker tælles antal planter pr. nettoparcel. Bedømmelser i vækstperioden: - Frostskade - Udbytteparceller: Til registrering af forsøgets tilstand bedømmes skimmel på top - fra første synlige forekomst og derefter en gang om ugen, skala: procent (%) angreb - Udbytteparceller: Nedvisning, skala: procent (%) nedvisning - Observationsparceller: På Vandel er sorterne udlagt i observationsparceller med 4 x 3 gentagelser. Resultaterne for kandidat og målesort, samt kendte modtagelige og resistente referencesorter sendes til Tystofte - Andre sygdomme på top, skala: procent (%) sygdom - Evt. andre afvigende iagttagelser Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markblade til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Optagningstid: Sorterne optages ved modenhed, dog senest primo oktober. Følgende informationer sendes til Tystofte - Kg knolde pr. parcel - Kg knolde i udtagen prøve pr. parcel - Nettoparcelstørrelse Efter optagning udtages ca. 6 kg pr. parcel i midter-rækken til tørstofanalyse ved vægt i vand. Sygdomsundersøgelser og optællinger: Der udtages og vaskes på hvert forsøgssted min. 200 knolde til registrering af knoldsygdomme mv. Knoldene bedømmes for angreb af skurv (fotoskala 0-5). Knoldene gennemskæres på langs og bedømmes for hule knolde samt rust (plet og ringrust bedømmes under ét, da symptomerne ikke kan adskilles morfologisk) (1=intet angreb, 2=svagt angreb og 3=stærkt angreb). Knoldene i hver gruppe tælles. Knoldmorfologi: Der udtages 30 repræsentative knolde til måling og bedømmelse af knoldstørrelse og knoldform (længde x bredde), kødfarve og hudfarve. Knoldene bedømmes for knoldform: ml-meget lang; l-lang; lo-lang oval; o-oval; ro-rundoval; r-rund. Knoldene bedømmes for kødfarve: h-hvid; hg-hvidgul; lg-lysgul; g-gul; mg-mørkgul. Knoldene bedømmes for hudfarve: h-hvid; g-gul. På forædlerens anmodning undersøges for resistens mod kartoffelbrok (type 1 & 6) og kartoffelnematoder (Ro1, Pa2+3, Pa6). Denne afprøvning foregår i Holland, og Vandel sender dokumentation til Tystofte.

19 VPnr. V Afprøvning af sorter af middeltidlige spisekartofler til sortslisteoptagelse Jyndevad og Vandel Sorter: Sava (11294), 98-CXQ-4 (22415), 95-CHV-1 (23289), 96-CIU-762 (23290) 4 led Randomiseret blokforsøg med ét optagningstidspunkt og 4 gentagelser. Vandel: Brutto 6 rækker á 15 planter, netto: 4 rækker á 15 planter. Jyndevad: Brutto 6 rækker á 28 planter, netto: 4 rækker á 21 planter. Detailplan tilsendes fra Tystofte. Læggematerialet (40-50 mm) forvarmes og bejdses mod rodfiltsvamp. Knoldene lægges tidligst muligt i april med ca knolde pr. hektar. Behandling i vækstperioden Næringsstoftilførsel: - N-gødes efter stedets normalbehov - 30 kg P/ha ved pt>=3; ellers tilføres mere kg K/ha ved kt>=6; chlorfri gødning - 30 kg Mg/ha Bekæmpelse af ukrudt med anerkendt middel. Skimmelbehandling efter behov med anerkendte midler. Vanding efter behov. Notater i vækstperioden: Dato for: - Lægning - 85 pct. fremspiring - Optagning Lige før rækkerne lukker tælles antal planter pr. nettoparcel. Bedømmelser i vækstperioden: - Frostskade - Udbytteparceller: Til registrering af forsøgets tilstand bedømmes skimmel på top - fra første synlige forekomst og derefter en gang om ugen, skala: procent (%) angreb - Udbytteparceller: Nedvisning, skala: procent (%) nedvisning - Observationsparceller: På Vandel er sorterne udlagt i observationsparceller med 4 x 3 gentagelser. Resultaterne for kandidat og målesort, samt kendte modtagelige og resistente referencesorter sendes til Tystofte - Andre sygdomme på top, skala: procent (%) sygdom - Evt. andre afvigende iagttagelser Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markblade til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Optagningstid: Sorterne optages omkring den 14. august. Følgende informationer sendes til Tystofte - Kg knolde pr. sortering pr. parcel - Kg frasortering pr. sortering pr. parcel - Nettoparcelstørrelse Parceludbyttet sorteres i følgende fraktioner - over 65 mm - mellem 40 og 65 mm - mindre 40 mm Udbyttet i hver fraktion vejes. I fraktionerne større end 40 mm frasorteres uanvendelige knolde (misdannede, revnede, flækkede eller grønne knolde). Frasorteringen vejes ligeledes. Der udtages en prøve til kvalitetsanalyser på 5 kg pr. parcel af fraktionerne over 40 mm, som blandes til én fællesprøve. Kvalitetsanalyser: I fællesprøven bestemmes tørstofprocenten ved vægt i vand. Fra ovennævnte prøve koges 20 knolde af hver sort og bedømmer for mørkfarvning, konsistens, udkogning og smag (Tylstrup skala). Sygdomsundersøgelser og optællinger: Der udtages og vaskes på hvert forsøgssted min. 200 knolde til registrering af knoldsygdomme mv. Knoldene bedømmes for angreb af skurv (fotoskala 0-5). Knoldene gennemskæres på langs og bedømmes for hule knolde samt rust (plet og ringrust bedømmes under ét, da symptomerne ikke kan adskilles morfologisk) (1=intet angreb, 2=svagt angreb og 3=stærkt angreb). Knoldene i hver gruppe tælles. Knoldmorfologi: Der udtages 30 repræsentative knolde til måling og bedømmelse af knoldstørrelse og knoldform (længde x bredde), kødfarve. Knoldene bedømmes for knoldform: ml-meget lang; l-lang; lo-lang oval; o-oval; ro-rundoval; r-rund. Knoldene bedømmes for kødfarve: h-hvid; hg-hvidgul; lg-lysgul; g-gul; mg-mørkgul. På forædlerens anmodning undersøges for resistens mod kartoffelbrok (type 1 & 6) og kartoffelnematoder (Ro1, Pa2+3, Pa6). Denne afprøvning foregår i Holland, og Vandel sender dokumentation til Tystofte.

20 Afprøvning af sorter af sukkerroer til sortslisteoptagelse Tystofte, Holeby, Vilhemsdal og Alstedgaard Afd. A: Målesorter(Manhattan, Hekla, Brigitta, Nemakill), reference- og kandidatsorter 72 led Frø: Anmeldelses:dato Indsendelse af udsæd: 22 januar 12 februar Udsæd indsendes pilleret og bejdset med Gaucho (60g) og Thiram (6 g). Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser og med en nettoparcelstørrelse på 9-15 m 2. Eventuelt inddeles blokke i miniblokke. Der sendes en detailplan med randomisering fra Tystofte. Når ingen værnerækker anvendes skal parcellen mindst bestå af 3 rækker. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på 50 cm. Roerne såes til blivende bestand, hvor planteafstanden er 20 cm hvilket giver en planteantal på ca planter pr. ha. Der anvendes udsæd, som er afvejet til hver enkelt parcel og tilsendt fra Tystofte. Udsæden fremsendes under kode og hver enkelt såpose er kun forsynet med blok-, parcel- og evt. miniblok-nummer. Jordprøver: Udtages ved forsøgsanlæggelse til bestemmelse af N-min, Rt, Pt, Kt, Mgt, Bt, og tekstur og humus. Nematodprøver: Udtages som en fællesprøve for hele forsøgsarealet. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Der gennemføres en ukrudtsbehandling bestående af 2-3 gange Betanal OF & Goltix WG ( ltr/ha) og olie efter behov. 1 behandling gennemføres når ukrudtet er i kim-bladsstadiet. 2. behandling ca dage senere på ny-fremspiret ukrudt. Hele forsøget N, P og K gødes efter stedets normale behov. Desuden tilføres B, Mg og Mn, hvis der er behov. Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler. Plantetælling: Dato og tælling af planter efter fuld fremspiring. Planter i midterste eller 2 midterste rækker tælles for 2 gentagelser. Notater: Dato for såning af forsøg Dato for høstning af forsøg Bedømmelser i vækstperioden: Meldug, Rust, Ramularia - bedømmes 2 gange efter 1.august, skala 0-10, 10=100% angreb Toppens størrelse - bedømmes ved høst - skala meget lille top; 9-meget stor top Roens grenet- og glathed bedømmes ved Tystofte på optagne roer fra 1. gentagelse af SES forsøg Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Stokløber optælling Antal stokløbere optælles i alle parcellerne inklusiv værne rækker ca. 1 august samt igen ca. 1 september Stokløberne strippes, men bortfjernes ikke fra parcellen. Speciel stokløberforsøg med tidlig såning udføres ved og af Danisco Seed. Alstedgaard står for kodning og fremsendelse af frø til Danisco. Målesorter, referencesorter og kandidatsorter bredsåes i 6 gentagelser med ca planter i alt pr. sort i forsøget. Optælling foretages 4 gange i sæson med start medio juni til ultimo august. Syn: Syn af forsøg og parceller foretages inden høst Optællinger og målinger: I alle nettoparceller tælles antal roer ved høst Ved Tystofte og Alstedgaard måles roens højde over jord. Ved Tystofte måles ligeledes rodens længde på roer data kommer her fra SES afprøvningen Alle notater, bedømmelser, optællinger og målinger sendes med angivelse af dato, forsøgssted og parcelnummer til Tystofte. Optagning: Ved forsøg med 3-rækker parceller er nettoparcellen 3 rækker. Ved forsøg med 4 eller 6 rækker parceller er nettoparcellen de 2 midterste rækker. Udbyttevejningerne og analyserne foretages ved Danisco Seed, kemisk laboratorium, der modtager roerne fra hver lokalitet og gentagelse med angivelse af parcelnummer. Følgende informationer sendes til Tystofte fra Danisco Seed: - kg snavsede roer pr. parcel - kg rene roer pr. parcel - Nettoparcelstørrelse Analyser - Danisco Seed, kemisk laboratorium: For hver parcel bestemmes: - Procent vedhængende jord - Sukkerindhold - NH 2 -N, Na, og K indhold Andet: Nematod tolerante/resistente kandidatsorter afprøves med laboratorietest ved Danisco Seed. Kandidatsort og min. 2 målesorter fremsendes med 100 frø af hver sort ved testen.

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2015

VP-forsøgsplaner 2015 VP-forsøgsplaner 2015 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20070011A, LCnr. 01-104-07-07 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2016

VP-forsøgsplaner 2016 VP-forsøgsplaner 2016 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2017

VP-forsøgsplaner 2017 VP-forsøgsplaner 2017 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier og dværghybrider... 7 Vinterraps, hybrider...

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2014

VP-forsøgsplaner 2014 VP-forsøgsplaner 2014 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Aktuelt inden for dyrkning af majs Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårbyg, uden udlæg (foder) Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Kunsten at vækstregulere

Kunsten at vækstregulere Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten

Læs mere