Overblik over pris- lofterne for 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik over pris- lofterne for 2012"

Transkript

1 Overblik over pris- lofterne for 2012 Forsyningssekretariatet - 1. december

2 Overblik over prislofterne for 2012 RESUME Forsyningssekretariatet har truffet afgørelser om prislofter for 2012 for 222 drikkevandsselskaber og 104 spildevandsselskaber. Prislofterne er fastsat, så selskaberne kan få dækket udgifter til effektiv drift, alle udgifter til investeringer og alle ekstraudgifter til miljømål, kvalitetsforbedringer og statsafgifter mv. Prislofterne er i 2012 lidt højere end i I gennemsnit udgør prislofterne 16,11 kr. pr. m 3 drikkevand og 33,48 kr. pr. m 3 spildevand. Stigningerne dækker over, at selskaberne i 2012 kan opkræve større beløb til investeringer og ekstraudgifter til fx klimasikring, grundvandsbeskyttelse, kvalitetsforbedringer og statsafgifter mv. Derimod er de gennemsnitlige beløb til almindelige driftsudgifter lidt lavere i Det skyldes, at prislofterne for 2012 indeholder krav om effektiviseringer af de mindst effektive selskaber. Kravene om effektiviseringer har baggrund i, at drikkevand og spildevand er monopolydelser, hvor forbrugerne ikke kan vælge leverandør, og hvor selskaberne ikke er udsat for konkurrencepres for at effektivisere sig. Prislofterne skal sikre, at der gradvist bliver større og større effektivitet i selskaberne. Indtil videre har prisloftreglerne betydet krav om effektiviseringer i selskabernes faktiske driftsomkostninger på i alt 311 mio. kr. i prislofterne for 2011 og 124 mio. kr. i prislofterne for INDLEDNING Forsyningssekretariatet har truffet afgørelser om prislofter for 2012 for alle de 326 vandselskaber, som er omfattet af reglerne. I dette papir gennemgås den samlede statistik over de forskellige elementer, som indgår i prislofterne for Der er fokus på de økonomiske opgørelser af forskellige beløb i prislofterne. Hvem er der fastsat prislofter for? Prislofterne er fastsat for de 326 største vand- og spildevandselskaber i Danmark. Det omfatter i praksis alle de kommunalt ejede selskaber og de forbruger- eller fondsejede vandselskaber, som leverer mindst m 3 vand til mindst 10 ejendomme. 2

3 På drikkevandsområdet er der fastsat prislofter for i alt 222 selskaber. Heraf foretager 5 selskaber alene indvindingen af vand og et selskab alene handel med vand mellem selskaber, mens de fleste af de resterende 216 selskaber både står for indvinding, behandling, transport og levering af drikkevand. De 222 vandselskaber solgte i alt 296 mio. m 3 vand i I dette tal indgår det vand, som indvindes af et selskab og leveres til forbrugeren af et andet selskab, dog to gange. Hvis det skal opgøres, hvor stor en leveret vandmængde prislofterne omhandler, skal der derfor fratrækkes vandmængden fra de 5 indvindingsselskaber, handelsselskabet og dele af vandmængderne fra 9 selskaber, som udover indvinding til egne kunder også i større omfang står for indvinding af vand til andre selskaber. Forsyningssekretariatet skønner, at selskaber omfattet af prislofterne for 2012 til sammen leverede 269 mio. m 3 vand i Det er næsten uforandret i forhold til sidste år, hvor selskaberne omfattet af prislofterne for 2011 leverede 268 mio. m 3 vand i På spildevandsområdet er der fastsat prislofter for i alt 104 selskaber. Heraf har 7 selskaber alene aktiviteter om rensning af spildevand, mens de 97 øvrige spildevandselskaber typisk fordeler sig med et selskab i hver kommune. I især hovedstadsområdet står selskaberne alene for transporten af spildevandet i kommunen, mens rensningen sker på fælleskommunale rensningsanlæg. De fleste selskaber i resten af landet står for både transport, behandling og afledning af spildevand. De 104 spildevandselskaber håndterede i 2010 i alt 349 mio. m 3 spildevand. I dette tal er det spildevand, som renses på de 7 renseanlæg, dog talt med to gange, idet dette også indgår hos de selskaber, som står for transporten af spildevand frem til rensningsanlægget. De 274 mio. m 3 spildevand, som håndteres af de 97 selskaber, udgør derfor et bedre overslag over den samlede mængde spildevand i Danmark i Spildevandsmængden er faldet med 2 procent i forhold til 2009, hvor selskaberne tilsammen håndterede 281 mio. m 3 spildevand. Hvad indgår i prislofterne? Et prisloft er en ramme for et selskabs maksimale indtægter. Prisloftet fastsættes, så vandselskabet kan få dækket udgifter til effektiv drift, alle udgifter til investeringer og alle ekstraudgifter til klimatilpasninger, kvalitetsforbedringer og statsafgifter mv. 3

4 Prislofterne indeholder tillæg, som skal dække over tre overordnede typer af udgifter hos selskaberne: Udgifter til den almindelige drift. Udgifter til investeringer. Øvrige udgifter til miljø- og servicemål, statsafgifter, finansielle poster mv. For hver af disse tre overordnede typer af udgifter er der fastsat mere detaljerede regler om, hvilke udgifter selskaberne kan få dækket over taksterne. Senere i dette papir forklares, hvordan de mere detaljerede regler er, og hvordan opgørelserne heraf indgår i prislofterne. OVERBLIK OVER PRISLOFTERNE Prislofterne for levering af drikkevand er i gennemsnit fastsat til 16,11 kr. pr. m 3 (inkl. afgifter men ekskl. moms). Beløbet er opgjort som et samlet gennemsnitsbeløb for de 216 vandselskaber, som ikke alene er indvindings- eller handelsselskaber, og omhandler derfor et billede af det gennemsnitlige prisloft for den samlede ydelse om indvinding, behandling, transport og levering af vand. For drikkevandselskaberne er det gennemsnitlige prisloft sammensat således: Tabel 1: Gennemsnitligt prisloft på drikkevand 2011 (kr. pr. m 3 ) 2011 (pct.) 2012 (kr. pr. m 3 ) 2012 (pct.) Udgifter til alm. drift 6,04 38,3 5,72 35,5 Investeringer 3,91 24,8 4,47 27,8 Øvrige udgifter mv. 5,80 36,8 5,92 36,8 I alt 15, , På drikkevandsområdet er de gennemsnitlige prislofter lidt højere i 2012 i forhold til Stigning dækker over, at selskaberne i prislofterne for 2012 kan opkræve højere beløb til udgifter til investeringer og øvrige udgifter, mens de gennemsnitlige beløb til almindelige driftsudgifter er lavere i Der er store forskelle på prislofternes størrelse i de enkelte selskaber, jf. følgende oversigt over de 216 selskabers prislofter for indvinding, behandling, transport og levering af vand: 4

5 Figur 1: Kr. pr. m 3 35 Prislofter på drikkevand Investeringer og øvrige udgifter Udgifter til alm. drift Som det fremgår af figuren, ligger langt de fleste prislofter på kr. pr. m 3 drikkevand, men der er også enkelte prislofter på helt ned til omkring 7 kr. pr. m 3 og på helt op til 35 kr. pr. m 3 drikkevand. Den store variation mellem selskaberne er også afspejlet i selskabernes driftsomkostninger kr. pr. m 3 (den mørke del af søjlerne). Der er selskaber med driftsomkostninger på under 1 kr. pr. m 3 drikkevand og andre selskaber med driftsomkostninger på over 15 kr. pr. m 3. I bilaget til dette papir er der en nærmere gennemgang af de effektivitetskrav, som er fastsat for selskabernes driftsomkostninger i prislofterne for I gennemsnit er prislofterne på spildevandsområdet fastsat til 33,48 kr. pr. m 3 (inkl. afgifter men ekskl. moms). Beløbet er opgjort som et vægtet gennemsnitsbeløb for de 97 selskaber, som ikke alene udfører spildevandsrensning, og giver derfor et billede af det gennemsnitlige prisloft for den samlede ydelse om transport, behandling og afledning af spildevand. Prislofter er for spildevandsselskaberne er i gennemsnitlig sammensat således: 5

6 Tabel 2: Gennemsnitligt prisloft på spildevand 2011 (kr. pr. m 3 ) 2011 (pct.) 2012 (kr. pr. m 3 ) 2012 (pct.) Udgifter til alm. drift 11,63 37,8 11,53 34,4 Investeringer 16,90 54,9 18,97 56,7 Øvrige udgifter mv. 2,27 7,4 2,98 8,9 I alt 30, , De gennemsnitlige prislofter på spildevandsområdet er ca. 9 procent højere i 2012 i forhold til Denne stigning betyder, at selskaberne i 2012 kan opkræve højere beløb til udgifter til investeringer og til de øvrige udgifter til miljø- og servicemål, statsafgifter, finansielle poster mv., mens der gennemsnitligt er sket en mindre reduktion på 10 øre pr. m 3 i de almindelige driftsomkostninger som følge effektiviseringskrav. Der er også på spildevandsområdet store forskelle på prislofterne for de enkelte selskaber. Følgende oversigt viser fordelingen af prislofterne for 97 kommunale spildevandsselskaber (dvs. de 7 selskaber, som kun foretager spildevandsrensning og derfor har markant lavere prislofter, er udeladt fra oversigten): Figur 2: Kr. pr. m 3 Prislofter på spildevand Investeringer og øvrige udgifter Udgifter til alm. drift På spildevand ligger hovedparten af prislofterne på kr. pr. m 3, men ligesom på drikkevand er der også enkelte selskaber med såvel lavere som højere prislofter. Spildevandselskabernes driftsomkostninger (den mørke del af søjlerne) 6

7 varierer også meget mellem selskaberne. Der er selskaber, som alene står for transporten af spildevandet i kloakkerne, med driftsomkostninger på ned til 2-3 kr. pr. m 3. For de samlede kloak- og renseydelser varierer driftsomkostningerne fra 7-8 kr. pr. m 3 hos de mest effektive selskaber og op til mere end 20 kr. pr. m 3 hos de mindst effektive selskaber. Effektivitetskravene på spildevandsområdet er gennemgået i bilaget til dette papir. UDGIFTER TIL DEN ALMINDELIG DRIFT Vandselskaberne leverer deres ydelser i et geografisk afgrænset område. De har hver især et naturligt monopol, hvor forbrugerne ikke kan vælge leverandør, og hvor selskaberne ikke er udsat for konkurrencepres for at effektivisere sig. For at forbrugerne kan opnå rimelige priser, er der behov for regler, der tilskynder selskaberne til effektiviseringer. Reglerne om de almindelige driftsudgifter skal sikre, at der gradvist bliver større og større effektivitet i drikkevands- og spildevandsselskaberne. Det sker især gennem regler om benchmarking, hvor de mindst effektive selskaber pålægges effektiviseringskrav, så de gradvist tilskyndes til at blive mere effektive. Faktiske effektiviseringskrav i prislofterne for 2011 Reglerne om fastsættelsen af driftsomkostninger er lavet sådan, at der i prisloftet for 2011 blev opgjort driftsomkostninger ud fra oplysninger fra årene og en korrektion for prisudviklingen siden da. Denne opgørelsesmetode betød, at selskaberne fik fastsat driftsomkostninger i prisloftet for 2011, som afveg fra de faktiske driftsomkostninger. I nogle tilfælde var afvigelserne betydelige, og de gik i begge retninger. Nogle selskaber blev overkompenseret og fik meget luft i de første prislofter, mens andre selskaber blev underkompenseret og dermed i praksis fik effektiviseringskrav allerede fra første prisloft. Forsyningssekretariatet har i forbindelse med prislofterne for 2012 fået oplysninger om selskabernes faktiske driftsomkostninger i Derfor kan virkninger af metoden med oplysninger fra årene nu opgøres (i opgørelsen er der set bort fra 18 selskaber, som ikke har afgivet oplysninger om de faktiske driftsomkostninger i 2010): 7

8 Tabel 3: Faktiske og beregnede driftsomkostninger Drikkevand (mio. kr.) Spildevand (mio. kr.) Faktiske driftsomkostninger i 2010 (FADO) Driftsomkostninger i prisloftet for 2011 (DOiPL) Luft i prislofter (DoiPL > FADO) Faktiske effektiviseringskrav i 2011 (FADO > DoiPL) Samlet set har opgørelsesmetoden givet drikkevandsselskaberne 11 procent højere driftsomkostninger i prislofterne for 2011 end de faktiske driftsomkostninger. Metoden har givet ca. halvdelen af drikkevandsselskaberne lov til at opkræve tilsammen 258 mio. kr. ekstra til driftsomkostninger, som de pågældende selskaber ikke havde i Selskaberne kan dog i overensstemmelse med hvile-isig-selv princippet kun bruge denne mulighed, når de har faktiske driftsudgifter, som er højere end i Den anden halvdel af drikkevandsselskaberne er med metoden i praksis blevet pålagt effektiviseringskrav på tilsammen 80 mio. kr. i prislofterne for For spildevandsselskaberne har opgørelsesmetoden samlet set betydet driftsomkostninger i prislofterne for 2011, som nogenlunde svarede til de faktiske driftsomkostninger i Men også på spildevandsområdet er der nogle selskaber, som med metoden har fået lov til at opkræve tilsammen 260 mio. kr. ekstra til driftsomkostninger, som selskaberne ikke havde i 2010, mens metoden har påført andre selskaber effektiviseringskrav på tilsammen 231 mio. kr. i prislofterne for Den opgørelsesmetode, som er fastsat i prisloftreglerne, har således i prislofterne for 2011 betydet faktiske krav om effektiviseringer i selskaberne på i alt 311 mio. kr. Effektiviseringskrav i prislofterne for 2012 Fra og med prislofterne for 2012 skal der fastsættes individuelle effektiviseringskrav baseret på en resultatorienteret benchmarking af selskaberne. Det gøres ved hjælp af benchmarkingmodeller, som er udarbejdet under stor inddragelse af selskaber og brancheforeninger, og hvor der tages hensyn til de forhold, som efter det oplyste fra selskaberne har den største betydning for driftsomkostningernes størrelse i vand- og spildevandselskaberne. I bilaget til dette papir er der en gennemgang af benchmarkingmodellen og de effektivitetskrav, som er fastsat for selskabernes driftsomkostninger i prislofterne for

9 Tabel 4: Effektiviseringskrav 2012 Drikkevand (mio. kr.) Spildevand (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Driftsomkostninger i prisloftet for Effektiviseringspotentiale Effektiviseringskrav heraf luft heraf faktiske driftsomkostninger I benchmarkingen er der identificeret samlede effektiviseringspotentialer 1,9 mia. kr. fordelt på 0,7 mia. kr. på drikkevandet og 1,2 mia. kr. på spildevandet. Det konkrete effektiviseringskrav er i prislofterne for 2012 fastsat således, at ingen selskaber har fået effektiviseringskrav på mere end 5 procent deres faktiske driftsomkostninger i For de selskaber, som har meget luft i prislofterne, er der fastsat effektiviseringskrav på op til en femtedel af det beregnede effektiviseringspotentiale. Samlet har der i de første to år med prislofterne derfor i praksis været fastsat effektiviseringskrav i forhold til selskabernes faktiske driftsomkostninger på 435 mio. kr. fordelt på 311 mio. kr. i 2011 (som følge af reglerne om anvendelse af oplysninger fra ) og 124 mio. kr. i 2012 (som følge af benchmarkingen). Det svarer til samlede effektiviseringskrav på 8,5 procent i forhold til selskabernes faktiske driftsomkostninger i 2010 fordelt på 6,1 procentpoint i 2011 og 2,4 procentpoints i Korrektion for prisudviklingen fra 2011 til 2012 Driftsomkostningerne i prisloftet for 2012 fastsættes ved at tage udgangspunkt i driftsomkostningerne i prisloftet for 2011, fratrække individuelle effektiviseringskrav og tillægge korrektion for prisudviklingen fra 2011 til Det giver i gennemsnit følgende opgørelser for vand- og spildevandsselskaberne: Tabel 5: Gns. driftsomkostninger i prisloftet for 2012 Drikkevand (kr. pr. m 3 ) Spildevand (kr. pr. m 3 ) Gns. driftsomkostninger i prislofter for ,04 11,93 Individuelt effektiviseringskrav (gns.) -0,46-0,68 Korrektion for prisudvikling fra ,14 0,27 Gns. driftsomkostninger i prisloftet for ,72 11,53 9

10 De gennemsnitlige driftsomkostninger i prislofterne for 2012 er 5,3 procent lavere på drikkevand og 3,4 procent lavere på spildevand i forhold til i prislofterne for INVESTERINGER Reglerne om investeringer indebærer, at selskaberne kan finansiere alle de almindelige og løbende investeringsudgifter direkte over de årlige takster for vand og spildevand. Når selskaberne skal lave større investeringer i nye vandboringer, nye renseanlæg eller større projekter om klimasikring, skal udgifterne dog fordeles ud over flere år, så forbrugerne ikke skal betale for nye store investeringer over vandpriserne i et enkelt år. I prislofterne opgøres tillæg til investeringer ved, at værdien af hver enkelt investering fordeles ud på lineære afskrivninger i hvert år af investeringens levetid. De årlige afskrivninger indgår i tre forskellige investeringstillæg: Tillæg for historiske investeringer foretaget til og med udgangen af Tillæg for gennemførte investeringer i Tillæg for planlagte investeringer i 2011 og I prisloftet for 2012 er der også lavet en korrektion for forskellen mellem budgetterede beløb og faktiske beløb for gennemførte investeringer i Investeringstillæggene udgør i gennemsnit følgende beløb i prislofterne for 2012: Tabel 6: Gns. investeringstillæg i prisloftet for 2012 Drikkevand (kr. pr. m 3 ) Spildevand (kr. pr. m 3 ) Tillæg for historiske investeringer til og med ,05 17,87 Tillæg for gennemførte investeringer i ,13 0,33 - korrektion ift. planlagte investeringer i ,03-0,05 Tillæg for planlagte investeringer i 2011 og ,32 0,81 Investeringstillæg i alt 4,47 18,97 De gennemsnitlige investeringstillæg er væsentligt højere i prislofterne for 2012 i forhold til i prislofterne for 2011: 10

11 Tabel 7: Investeringstillæg i prislofterne for 2011 og 2012 Drikkevand (kr. pr. m 3 ) Spildevand (kr. pr. m 3 ) Investeringstillæg i prislofter for ,91 16,89 Investeringstillæg i prislofter for ,47 18,97 Ændring fra 2011 til ,3 % 12,3 % Stigningerne i investeringstillæggene skyldes flere forskellige forhold. De væsentligste forklaringer er, at der i prislofterne for 2012 er højere tillæg for historiske investeringer (tillæg forhøjes med restafskrivninger, når aktiver tages ud af drift), og planlagte investeringer (pga. stigende investeringsaktivitet). Investeringstillæggene giver tilsammen et maksimalt beløb, som et selskab må opkræve over taksterne i prisloftåret til brug for investeringer. Indtægterne herfra må kun bruges til at betale udgifter til investeringer og fx ikke til at dække driftsomkostninger. Selskabet må derfor kun opkræve den andel af det samlede maksimale investeringsbeløb, som svarer til selskabets forventede investeringsudgifter i prisloftåret. De fleste selskaber kan finansiere alle deres investeringer fuldt ud gennem indtægter fra investeringstillæggene. Det kan ses ved at sammenligne selskabernes udgifter til gennemførte investeringer i 2010 med investeringstillæggene i prislofterne for 2012: Tabel 8: Investeringer i 2010 og tillæg i 2012 Drikkevand (mia. kr.) Spildevand (mia. kr.) I alt (mia. kr.) Gennemførte investeringer i ,0 3,7 4,7 Investeringstillæg i prisloftet for ,3 5,5 6,8 Alle selskaber omfattet af prislofterne gennemførte i 2010 tilsammen investeringer for 4,7 mia. kr. Investeringsniveauet i 2010 har formentlig været lidt lavere end normalt pga. selskabsdannelse og indførelse af nye regler mv. Set i forhold til, at de samlede investeringstillæg i prislofterne for 2012 er på 6,8 mia. kr., giver det et billede af, at selskaberne samlet set fuldt ud kan finansiere investeringerne over prislofterne, uden at skulle foretage låntagning. Ud fra oplysningerne om de gennemførte investeringer i 2010 ser det umiddelbart ud til, at ca procent af selskaberne ikke har behov for at optage lån for at kunne finansiere deres investeringer. For drikkevandsselskaberne var der således kun 36 af de i alt 222 selskaber, som i 2010 havde højere investeringsudgifter end deres samlede investeringstillæg i prisloftet for Tilsvarende var det på 11

12 spildevandsområdet kun 19 af de 104 selskaber, som havde højere investeringsudgifter i 2010 end investeringstillæggene i prisloftet for 2012, og som derfor ved uændret investeringsniveau vil have haft behov for delvist at finansiere investeringerne ved låntagning i ØVRIGE UDGIFTER Ud over investeringer og almindelige driftsudgifter har vandselskaberne også ekstraudgifter til varetagelse af særlige miljø- og servicemål samt til betalinger fx statsafgifter og andre udgifter, som selskaberne ikke har indflydelse på. Alle vandselskabernes udgifter til sådanne formål er friholdt fra effektiviseringskravene i benchmarkingen og kan finansieres krone til krone over de årlige takster. Rent praktisk indgår disse udgifter i 3 forskellige tillæg i prislofterne: Tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Tillæg for 1:1 omkostninger. Tillæg/fradrag for nettofinansielle poster. Desuden sker der en korrektion for den over- eller underdækning, som der var i selskaberne på tidspunktet for overgang til prisloftreglerne ved udgangen af I prislofterne for 2012 udgør disse øvrige poster følgende beløb: Tabel 9: Øvrige udgifter mv. i prislofterne for 2012 Drikkevand (kr. pr. m 3 ) Spildevand (kr. pr. m 3 ) Driftsomkostninger til miljø- og servicemål 0,10 0,07 1:1 omkostninger mv. 5,96 2,84 Nettofinansielle poster 0,17 0,66 Over- eller underdækning -0,31-0,60 Øvrige udgifter mv. i alt 5,92 2,98 På spildevandsområdet er de gennemsnitlige udgifter til disse øvrige poster steget fra 2,27 kr. pr. m 3 i prisloftet for 2011 til 2,98 kr. pr. kubikmenter i prisloftet for Det er en stigning på 31 procent, som især skyldes en stigning i spildevandsselskabernes budgetterede 1:1 omkostninger. For vandselskaberne er det samlede beløb til de øvrige poster steget fra 5,79 kr. pr. kubikmenter i prisloftet for 2011 til 5, 92 kr. pr. m 3 i prisloftet for

13 Driftsomkostninger til miljø- og servicemål Der skelnes i prislofterne mellem almindelige driftsomkostninger og de driftsomkostninger, som er knyttet til konkrete miljø- og servicemål. Effektiviseringskrav i benchmarkingen fastsættes kun for de almindelige driftsomkostninger. Betingelserne i prisloftreglerne for at kunne opnå tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål kan kort sammenfattes således: Der skal være tale om nye mål/nye driftsomkostninger i forhold til (hvor driftsomkostninger allerede er medregnet i prisloftet). Driftsomkostninger til miljømål skal vedrøre aktiviteter, der går ud over selskabernes normale driftsopgaver, har gavnlige effekter på det omgivne miljø, men samtidig er en del af selskabets primære aktivitet om vand- eller spildevandsforsyning. Miljømål skal være konkret fastsat for selskabet af stat eller kommune. Driftsomkostninger til servicemål skal vedrøre en service eller et serviceniveau, som ligger ud over den gældende standard på området, og som kunden oplever som aftager af selskabets ydelser. Servicemål skal være konkret fastsat for selskabet af kommunen eller selskabets øverste ledelsesorgan. Reglerne har i praksis betydet lidt højere krav for især kommunerne mht. at formulere og konkretisere miljø- og servicemål, når ekstraomkostninger herved skal betales af vand- og spildevandselskabernes kunder over taksterne. Tidligere har det mange steder været sædvane, at der har været en gensidig forståelse mellem kommunen og forsyningen, uden at dette har været særligt konkret aftalt. Reglerne begrænser ikke mulighederne for at iværksætte nye miljøinitiativer om fx grundvandsbeskyttelse eller klimasikring. De dele af initiativer om fx klimasikring, som ligger indenfor spildevandselskabernes opgaver om transport, behandling og afledning af spildevand, kan finansieres over spildevandstaksterne. Derimod kan de dele af initiativer, som vedrører andre formål, efter de gældende regler ikke finansieres over spildevandstaksterne. I 2012 udgør tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål kun 0,2 procent af spildevandselskabernes samlede indtægtsrammer. Det svarer i gennemsnit til 7 øre pr. m 3 spildevand. På vandområdet er billedet stort set det samme. Tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål udgør 0,6 procent af selskabernes indtægtsrammer, svarende til 10 øre pr. m 3 drikkevand. Selv om der i prislofterne for 2012 er givet betydeligt flere tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål end i prislofterne for 2011, udgør disse indtil videre kun meget beskedne andele af prislofterne. Det forventes, at der vil blive givet væsentligt flere tillæg til driftsomkostninger til miljø- og servicemål i de kommende års prislofter, 13

14 når der nu er klarhed over, at reglerne sætter lidt højere krav end hidtil til især kommunernes formulering og konkretisering de mål, som betyder ekstraomkostninger, der skal betales af vand- og spildevandselskabernes kunder over taksterne, og når der i den kommende periode er behov for en række nye initiativer til klimasikring og grundvandsbeskyttelse mv. 1:1 omkostninger mv. 1:1 omkostninger er betegnelsen for de omkostninger, som selskaberne ikke selv har indflydelse på, og som derfor kan tillægges krone for krone (en til en) i prisloftet. Det gælder fx køb af ydelser omfattet af prisloftregulering i et andet vandselskab, skatter og uundgåelige afgifter, betaling til Forsyningssekretariatet og tjenestemandspensioner mv. Herudover kan selskabernes nødvendige udgifter til revisorerklæringer ved indberetninger til Forsyningssekretariatet og betalinger for ordinært medlemskab i DANVA og FVD medregnes i prisloftet på samme måde som 1:1 omkostninger. På vandområdet udgør 1:1 omkostningerne og omkostningerne til revisorerklæringer og medlemskaber i DANVA og FVD 37 procent af selskabernes samlede indtægtsrammer. Det svarer i gennemsnit til 5,97 kr. pr. m 3 drikkevand. En meget stor andel heraf udgøres af statsafgiften for ledningsført vand på 5 kr. pr. m 3. Desuden udgør køb af vand fra andre selskaber også betydelige 1:1 omkostninger for de selskaber, som ikke selv foretager indvindingen af vand. For spildevandselskaberne har 1:1 omkostninger og omkostningerne til revisorerklæringer og medlemskab af DANVA mindre betydning end på vandområdet. Omkostningerne hertil udgør her 8,5 procent af spildevandsselskabernes indtægtsrammer, svarende til 2,84 kr. pr. m 3 spildevand. Også på spildevandsområdet udgør køb af ydelser fra andre selskaber her især køb af rensningsydelser fra de fælleskommunale rensningsanlæg betydelige 1:1 omkostninger for de selskaber, som ikke selv foretager rensning af spildevandet. Nettofinansielle poster Nettofinansielle poster er en samlet betegnelse for alle finansielle indtægter og omkostninger, herunder renteudgifter, renteindtægter, kurstab, kursgevinster og finansielle gebyrer mv. I prislofterne er der indregnet tillæg eller fradrag afhængigt af, om selskabet samlet set har finansielle udgifter eller indtægter. For vandselskaberne er der givet tillæg for nettofinansielle udgifter på i gennemsnit 17 øre pr. m 3 drikkevand. I alt udgør disse tillæg godt 1 procent af indtægtsrammerne. 14

15 For spildevandselskaberne er der tale om lidt højere tillæg på 66 øre pr. m 3 spildevand, svarende til 2 procent af indtægtsrammerne. Tillæggene afspejler, at selskaberne samlet set forventer at have større finansielle udgifter end finansielle indtægter i Over- eller underdækning Ved overgangen til de nye prisloftregler i 2011 er der lavet en opgørelse af, om der i hvert enkelt vandselskabs område indtil udgangen af 2010 har været opkrævet takster, som svarer til omkostningerne, eller om der har været en overdækning eller en underdækning. Opgørelserne er af praktiske grunde lavet i to omgange. I prislofterne for 2011 (som blev fastsat i efteråret 2010) blev der lavet en akkumuleret opgørelse af overeller underdækningen frem til udgangen af I prislofterne for 2012 er denne opgørelse lagt sammen med en ny opgørelse, som dækker Opgørelserne viser en samlet overdækning på 2,1 mia. kr. i de 326 vandselskaber. Det giver en gennemsnitlig overdækning på knap 6,5 mio. kr. pr. selskab omfattet af prisloftreglerne, som svarer til, at selskaberne gennemsnitligt har lånt mere end 400 kr. af hver indbygger i deres forsyningsområder. De 104 spildevandsselskabers samlede overdækning var på mio. kr. Den gennemsnitlige overdækning er på 12,9 mio. kr. pr. spildevandsselskab og 4,67 kr. pr. m 3 spildevand. Den samlede overdækning i de 222 vandselskaber er på 759 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig overdækning på 3,4 mio. kr. pr. vandselskab og 2,67 kr. pr. m 3 drikkevand. I prislofterne for 2012 udgør korrektionerne for over- eller underdækning i gennemsnit fradrag på 31 øre pr. m 3 drikkevand og 60 øre pr. m 3 spildevand, svarende til knap 2 procent af drikke- og spildevandselskabernes indtægtsrammer. 15

16 Bilag EFFEKTIVISERINGER I VANDSEKTOREN Indledning Baggrunden for indførelsen af prisloftreglerne var blandt andet, at der i rapporter fra 2003 og 2004 blev peget på betydelige effektiviseringspotentialer i vandsektoren. I 2007 blev der indgået en politisk aftale om en mere effektiv vandsektor, hvor et af hovedpunkterne var, at effektiviseringspotentialet skulle udnyttes til gavn for forbrugerne og miljøet. Drikkevand- og spildevandselskaberne er forsyningsvirksomheder, som leverer deres ydelser i et geografisk afgrænset område. De har hver især et naturligt monopol, hvor forbrugerne ikke kan vælge leverandør, og hvor selskaberne ikke er udsat for konkurrencepres for at effektivisere sig. For at forbrugerne kan opnå rimelige priser, er der behov for regler, der tilskynder forsyningerne til effektivisering. Prislofterne skal derfor bidrage til, at de mindst effektive selskaber gradvist bliver mere effektive. I dette bilag ses nærmere på, hvordan reglerne i prisloftbekendtgørelsen på forskellige måder skal tilskynde selskaber til større effektivitet. Det sker dels i reglernes udgangspunkt om, at selskabernes driftsomkostninger i prislofterne fra 2011 fastsættes ud fra oplysninger fra årene , dels gennem resultatorienteret benchmarking i prislofterne fra 2012 og fremefter. Effektiviseringskrav i prislofterne for 2011 Reglerne i prisloftbekendtgørelsen fastsætter, at selskabernes driftsomkostninger i prislofterne for 2011 skulle opgøres med udgangspunkt i de gennemsnitlige driftsomkostninger i perioden Herefter skulle der korrigeres for blandt andet prisudviklingen siden og eventuelt bortfald af omkostninger siden Dette udgangspunkt indebar, at selskaberne fik fastsat driftsomkostninger i prislofterne for 2011, som afveg fra selskabernes faktiske driftsomkostninger. I nogle tilfælde var afvigelserne betydelige, og de gik i begge retninger. Metoden med udgangspunkt i oplysninger fra indebar derfor, at nogle selskaber blev overkompenseret og fik meget luft i de første prislofter, mens andre 16

17 selskaber blev underkompenseret og dermed i praksis fik effektiviseringskrav allerede fra første prisloft. Forsyningssekretariatet har i forbindelse med prislofterne for 2012 fået oplysninger om selskabernes faktiske driftsomkostninger i Derfor kan virkninger af metoden med oplysninger fra årene nu opgøres. Følgende figur viser, hvor store afgivelser der er mellem driftsomkostningerne i prisloftet for 2011 og de faktiske driftsomkostninger i 2010 (opgjort i procent af de faktiske driftsomkostninger): Figur B1: Virkninger af metoden - spildevand 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% -60% For de selskaber, som ligger til venstre i figuren (negative procenter), har metoden med udgangspunkt i driftsomkostningerne for således i praksis betydet, at de er blevet pålagt effektiviseringskrav allerede fra og med prisloftet for Selskaberne, som ligger til højre i figuren (positive procenter), har fået ekstra luft i prislofterne, da de med metoden har fået større driftsomkostninger i prisloftet for 2011 i forhold til deres faktiske driftsomkostninger i Ud af de 104 spildevandsselskaber har metoden betydet effektiviseringskrav på i alt 231 mio. kr. for 55 selskaber og luft i prislofterne på i alt 260 mio. kr. for 48 selskaber (et selskab har ikke oplyst om de faktiske driftsomkostninger i 2010). For 13 spildevandselskaber har effektiviseringskravene været på mere end 20 procent, mens der er yderligere 27 spildevandselskaber med effektiviseringskrav på procent. Virkningerne af metoden for drikkevandsselskaberne fremgår af følgende figur: 17

18 Figur B2: Virkninger af metoden - drikkevand 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% -60% -80% Ud af de 222 drikkevandsselskaber har metoden om opgørelse af driftsomkostninger ud fra oplysninger fra betydet effektiviseringskrav på i alt 80 mio. kr. for 109 selskaber og luft i prislofterne på 258 mio. kr. for 100 selskaber. De resterende 13 selskaber har ikke oplyst faktiske driftsomkostninger i For 45 drikkevandsselskaber har effektiviseringskravene været på mere end 20 procent, mens der er yderligere 26 drikkevandsselskaber med effektiviseringskrav på procent. Det bemærkes i denne forbindelse, at adskillige drikke- og spildevandsselskaber (ca selskaber) har ansøgt om at få driftsomkostningerne i prislofterne øget efter reglerne i prisloftbekendtgørelsens 8. Når disse ansøgninger er færdigbehandlet i løbet af de kommende måneder, vil det betyde, at de samlede effektiviseringskrav som følge af metoden bliver mindre end de beløb, som er beskrevet ovenfor. Metoden om udgangspunkt i oplysninger fra er afspejlet i tillægsbetænkningen til vandsektorloven, og den er udtrykkeligt angivet i prisloftbekendtgørelsen. Benchmarking Fra og med prislofterne for 2012 skal Forsyningssekretariatet fastsætte individuelle effektiviseringskrav baseret på en resultatorienteret benchmarking af selskaberne. Det fremgår udtrykkeligt af reglerne i prisloftbekendtgørelsen. I praksis laves den resultatorienterede benchmarking ved brug af modeller, som er udarbejdet under stor inddragelse af selskaber og brancheforeninger. I modellerne tages hensyn til netop de forhold, som efter Forsyningssekretariatets opfattelse på 18

19 baggrund af det oplyste fra selskaberne har den største betydning for driftsomkostningernes størrelse i vand- og spildevandselskaberne. I modellen for drikkevandsområdet afhænger driftsomkostningernes størrelse især af: Løftehøjde og oppumpede vandmængde fra vandboringer. Vandværkers udpumpede vandmængde. Antallet af trykforøgere med forskellig kapacitet. Længden af rentvandsledninger i forskellige zonekategorier. Antallet af stikledninger til kunder i forskellige zonekategorier. Antallet af målere (kundehåndtering). Benchmarkingmodellen er bygget op, så der tages hensyn til forskellene mellem selskaberne på netop disse forhold, og så selskaber, der fx har brug for at have flere og større trykforøgere end andre selskaber, kompenseres for dette. Modellens resultater afspejler derfor ikke alene den rene forskel på selskabernes driftsomkostninger pr. solgt m 3 drikkevand, men derimod hvad forskellene er, når der er kompenseret for selskabernes forskellige vilkår i forhold til de 6 nævnte forhold, som har størst betydning for driftsomkostninger ved at indvinde, behandle, transportere og levere drikkevand. Rent praktisk gennemføres benchmarkingen herefter ved, at der lægges oplysninger om alle selskabers faktiske driftsomkostninger og faktiske forhold vedr. de 6 nævnte punkter ovenfor ind i modellen. Desuden lægges oplysninger om forsyningsnettenes alder ind i modellen, da der er højere omkostninger ved at drive ældre nedslidte forsyningsnet. Modellen udregner så, hvilke af selskaberne der under hensyntagen til de nævnte forhold er de mest effektive. For at sikre, at benchmarkingen sker i forhold til sammenlignelige selskaber, ses der i udpegningen af de selskaber, som skal udgøre sammenligningsgrundlaget, bort fra, de private vandværker, som blandt andet drives ved hjælp af ulønnet arbejdskraft, og som det derfor vil være urimeligt at bruge som sammenligningsgrundlag for selskaber med lønnet arbejdskraft, og de allermest effektive kommunalt ejede selskaber, da der eventuelt kan være tale om helt særlige grunde til, at disse selskaber er de mest effektive, og som derfor eventuelt ikke udgør et rimeligt sammenligningsgrundlag for andre selskaber. Af disse grunde er de selskaber, som udgør sammenligningsgrundlaget i benchmarkingen, placeret som blandt de mest effektive blandt de 222 drikkevandselskaber. 19

20 Hvert enkelt selskabs effektiviseringspotentiale udregnes herefter i forhold til de selskaber, som indgår i sammenligningsgrundlaget, og der fastsættes effektiviseringskrav i prislofterne (forklares mere udførligt nedenfor). I modellen for spildevandsområdet er også taget hensyn til netop de forhold, som efter Forsyningssekretariatets opfattelse på baggrund af det oplyste fra selskaberne har den største betydning for driftsomkostningernes størrelse: Længden af ledninger i forskellige zonekategorier. Antallet af pumper med forskellig kapacitet. Antallet af åbne bassiner. Den samlede størrelse af lukkede bassiner. Kapaciteten og belastningen af renseanlæg. Antallet af målere (kundehåndtering). Ligesom for vandområdet er benchmarkingmodellen for spildevandsområdet også bygget op, så der bliver kompenseret for selskabernes forskellige vilkår i forhold til netop disse 6 forhold, som efter det oplyste fra spildevandsselskaber og brancheforeningen har størst betydning for driftsomkostninger ved at transportere, behandle og aflede spildevand. Effektiviseringspotentialer Til brug for prislofterne for 2012 er der for første gang gennemført en resultatorienteret benchmarking af selskaberne i vandsektoren ved brug af de modeller, som er beskrevet ovenfor. Ved denne første benchmarking er der identificeret samlede effektiviseringspotentialer på godt 1,9 mia. kr. (i alle opgørelserne i dette afsnit er der set bort fra 18 selskaber, som ikke har afgivet oplysninger til brug for benchmarkingen): Tabel B1: Effektiviseringspotentialer Drikkevand (mio. kr.) Spildevand (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Driftsomkostninger i prisloftet for Effektiviseringspotentiale heraf luft i prisloftet Effektiviseringspotentiale ift. faktiske driftsomkostninger i prisloftet for Det skal understreges, at det er første gang, der er beregnet effektiviseringspotentialer ved brug af den beskrevne benchmarkingmodel. I de kommende år vil der blive arbejdet videre med modellen. Det skal fx overvejes, om detaljeringsgraden i 20

21 modellen skal øges, og om der er forhold med væsentlig betydning for vandselskabernes omkostninger, som ikke er afspejlet i den nuværende model. Desuden skal der ses på, om der kan gøres mere for at sikre, at vandselskaberne afgiver præcise oplysninger om deres omkostninger til brug for beregningerne i modellen. Effektiviseringspotentialerne er opgjort i forhold til selskabernes driftsomkostninger i prislofterne for Som det fremgår ovenfor, har knap halvdelen af selskaberne dog fået ekstra luft i prislofterne for 2011 på i alt 518 mio. kr. som følge af opgørelsesmetoden med udgangspunkt i oplysninger fra Ud af effektiviseringspotentialet på 1,9 mia. kr. er det derfor alene knap 1,4 mia. kr., som vil kunne udgøre effektiviseringer i forhold til faktiske driftsomkostninger i prislofterne for Effektiviseringspotentialer i drikkevandsselskaber For drikkevandsselskaberne fordeler de opgjorte effektiviseringspotentialer sig således: Figur B3: Effektiviseringspotentialer - drikkevand Kr. pr. m Effektiviseringspotentiale Driftsomkostninger ved effektiv drift Gennemsnitligt er driftsomkostningerne ved effektiv drift i benchmarkingmodellen beregnet til at ligge på knap 3,5 kr. pr. m 3. 21

22 Der er dog betydelige forskelle på størrelsen af driftsomkostningerne ved effektiv drift i de forskellige drikkevandselskaber. Det ses af variationer i størrelserne af de lyse søjler i figuren ovenfor. Variationerne mellem selskaberne skyldes, at der i benchmarkingen netop tages hensyn til de selskabsspecifikke forhold, som har størst betydning for driftsomkostningerne i drikkevandsselskaberne, sådan som det er forklaret i beskrivelsen af modellen ovenfor. Samlet er der en klar tendens til, at der er størst effektiviseringspotentialer hos selskaberne med de højeste driftsomkostninger i prislofterne. Dette er også illustreret i den følgende figur, hvor effektiviseringspotentialerne er opgjort for grupper af selskaber. Hver gruppe dækker en femtedel af selskaberne. Gruppe 1 omhandler den mest effektive femtedel af selskaberne, gruppe 2 den næstmest effektive femtedel af selskaberne osv. Figur B4: Vægtede potentialer for grupper af selskaber Kr. pr. m Effektiviseringspotentiale Driftsomkostninger ved effektiv drift Der er ikke effektiviseringspotentialer i den mest effektive femtedel af selskaberne. For den næstmest effektive femtedel af selskaberne er effektiviseringspotentialerne beskedne. For den midterste femtedel af selskaberne er der effektiviseringspotentialer på næsten en tredjedel af selskabernes driftsomkostninger, mens de opgjorte effektiviseringspotentialer samlet set udgør 60 procent af driftsomkostningerne hos den mindst effektive femtedel af selskaberne. 22

23 Der er betydelige effektiviseringspotentialer i såvel private som kommunalt ejede drikkevandsselskaber: Figur B5: Potentialer i private og kommunale selskaber Kr. pr. m 3 20 Effektiviseringspotentiale 15 Driftsomkostninger ved effektiv drift Kommunale Private Samlet set er der tendenser til både højere driftsomkostninger og højere effektiviseringspotentialer i de kommunale drikkevandsselskaber set i forhold til de private selskaber. Men som det fremgår af figuren ovenfor, er der også betydelige effektiviseringspotentialer i mange af de private selskaber. Samlet set udgør de gennemsnitlige effektive driftsomkostninger på 3,54 kr. pr. m 3 i de private selskaber. Det er lidt højere end i de kommunale selskaber, hvor de gennemsnitlige effektive driftsomkostninger på 3,40 kr. pr. m 3. Forskellen er udtryk for, at benchmarkingmodellen samlet set tager hensyn til, at der er lidt højere omkostninger forbundet med at levere vand for de (typisk mindre) private selskaber i forhold til de (typisk større) kommunale drikkevandsselskaber. Effektiviseringspotentialer er derimod samlet set højere i de kommunale selskaber end i de private selskaber: 23

24 Figur B6: Vægtede potentialer for kommunale og private Kr. pr. m 3 Effektiviseringspotentiale 6 Driftsomkostninger ved effektiv drift Kommunale Private Det har været overvejet, om nogle af de mindste private drikkevandsselskaber skal undtages fra prisloftreglerne. Overvejelserne har især gået på, at prisloftregulering ikke vil være nødvendig, hvis der ikke er tale om særligt store effektiviseringspotentialer i de mindste private drikkevandsselskaber. I den følgende figur er der vist, hvordan effektiviseringspotentialerne fordeler sig i de private drikkevandsselskaber. Selskaber er i figuren placeret ud fra størrelsen af den debiterede vandmængde i 2010: 24

25 Figur B7: Fordeling af potentialer i private selskaber Kr. pr. m 3 15 Effektiviseringspotentiale Driftsomkostninger ved effektiv drift m m m m m 3 1 mio. m 3 Som det fremgår af figuren, er der ikke den store forskel på fordelingen af effektiviseringspotentialer blandt de mindste og de største private vandselskaber. Hvis kubikmetergrænsen for, hvornår private vandselskaber er omfattet af prisloftreglerne, ændres til fx en årlig debiteret vandmængde på m 3, vil det betyde, at 83 selskaber undtages fra prisloftreglerne (hertil kommer yderligere 15 mindre private selskaber, som ikke er medtaget i disse opgørelser, da de ikke har afgivet oplysninger til brug for benchmarkingen). Blandt disse 83 selskaber har 50 selskaber effektiviseringspotentialer på mere end 10 procent af deres driftsomkostninger. Tabel B2: Fordeling af effektiviseringspotentialer Små private (under m 3 ) Større private (over m 3 ) Kommunale Antal selskaber Antal med potentialer på over 10 pct Antal med potentialer på over 30 pct Antal med potentialer på over 50 pct Samlede potentialer (mio. kr.) 37 mio. kr. 44 mio. kr. 649 mio. kr. 25

26 Opgørelserne giver samlet set et billede af, at der er selskaber med betydelige effektiviseringspotentialer opgjort i kr. pr. m 3 i såvel små som store private selskaber og i kommunale selskaber. Forbrugerne har en interesse i, at der sker en mere effektiv drift i disse selskaber med store effektiviseringspotentialer, således at de kan få lavere priser eller miljøforbedringer i stedet for at betale for ineffektiv drift. Det gælder for hver enkelt forbruger, uanset om forbrugeren er kunde i et mindre eller et større drikkevandsselskab. Men når der ses på effektiviseringspotentialer opgjort i mio. kr., findes langt hovedparten af effektiviseringspotentialerne i de kommunale drikkevandsselskaber. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det derfor samlet set vigtigst at fokusere på at få udnyttet effektiviseringspotentialerne i de større private og i de kommunale selskaber. Effektiviseringspotentialer i spildevandselskaber Effektiviseringspotentialerne fordeler sig således blandt spildevandselskaberne: Figur B8: Effektiviseringspotentialer - spildevand Kr. pr. m 3 30 Effektiviseringspotentiale Driftsomkostninger ved effektiv drift Oversigten indeholder alle spildevandsselskaberne (undtaget et enkelt selskab, som ikke har afgivet oplysninger til benchmarkingen). For de selskaber, som har de laveste driftsomkostninger i prislofterne (til venstre i figuren), omhandler driftsomkostningerne typisk kun enten transporten af spildevandet i kloakkerne 26

27 eller rensningen af spildevandet. For selskaberne med de højeste driftsomkostninger (til højre i figuren), omhandler driftsomkostninger både transporten og rensningen af spildevandet. Figuren viser, at der også på spildevandsområdet er betydelige forskelle på størrelsen af driftsomkostninger ved effektiv drift i de forskellige spildevandsselskaber. Det ses af variationerne af størrelserne af de lyse søjler i figuren ovenfor. Variationerne skyldes også her (ligesom på vandområdet), at der i benchmarkingen netop tages hensyn til de selskabsspecifikke forhold, som har størst betydning for driftsomkostningerne i spildevandsselskaberne, jf. beskrivelsen af modellen ovenfor. Også på spildevandsområdet er klare tendenser om, at der er størst effektiviseringspotentialer hos selskaberne med de højeste driftsomkostninger. Det gælder for såvel selskaber, som kun står for enten transport eller rensning af spildevandet, som for selskaber, der varetager begge ydelser. Figur B9: Potentialer i selskaber med én ydelse Kr. pr. m 3 15 Effektiviseringspotentiale 10 Driftsomkostninger ved effektiv drift 5 0 Figuren viser alle de selskaber, som alene står for enten transport af spildevandet i kloakkerne eller for rensningen af spildevandet. Der er her meget betydelige forskelle på størrelsen af driftsomkostninger ved effektiv drift i de forskellige selskaber. For nogle af selskaberne (især for selskaber, som alene står for transport af spildevandet) er der tale om meget betydelige effektiviseringspotentialer. 27

28 Variationerne i driftsomkostningernes størrelse og effektiviseringspotentialerne er noget mindre mellem de selskaber, som står for den samlede ydelse om transport og rensning af spildevand: Figur B10: Potentialer i selskaber med samlet ydelse Kr. pr. m Efter beregningerne i benchmarkingmodellen udgør driftsomkostningerne for selskaber med den samlede ydelse om transport og rensning ved effektiv drift i gennemsnit 9,61 kr. pr. m 3. De gennemsnitlige effektiviseringspotentialer er på 4,21 kr. pr. m 3 i de selskaber, som varetager den samlede ydelse om både transport og rensning af spildevandet. Samlet set er der tale om meget betydelige effektiviseringspotentialer i spildevandsselskaberne, der i alt udgør beløb på knap 1,2 mia. kr. set i forhold til spildevandsselskabernes driftsomkostninger i prislofterne for Effektiviseringskrav Når der første gang stilles effektiviseringskrav på monopolområder, oplever man ofte stor modstand mod de nye regler. Det har man set på mange andre områder gennem tiderne, og det ser man også på vandområdet i øjeblikket. Forud for indførelsen af prisloftreglerne har der ikke i reglerne for vandsektoren været krav om effektivitet. Indførelsen af prisloftreglerne har derfor betydet starten på en proces, hvor de mindst effektive selskaber gradvist skal blive mere 28

29 effektive. Effektiviseringspotentialerne kan derfor ikke realiseres fra den ene dag til den anden. Det vil i stedet ske gradvist i løbet af de kommende år. Blandt andet på denne baggrund er effektiviseringskravene i prislofterne for 2012 fastsat således, at ingen selskaber har fået effektiviseringskrav på mere end 5 procent af deres faktiske driftsomkostninger i Samlet set udgør effektiviseringskravene for både drikkevands- og spildevandsselskaberne 124 mio. kr. i forhold til selskabernes faktiske driftsomkostninger i Det svarer samlet til 2,4 procent af de faktiske driftsomkostninger i Tabel B3: Effektiviseringskrav i prislofterne for 2012 Drikkevand (mio. kr.) Spildevand (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Driftsomkostninger i prisloftet for Faktiske driftsomkostninger i Effektiviseringskrav heraf luft heraf faktiske driftsomkostninger For de selskaber, som har meget luft i prislofterne (som følge af metoden med udgangspunkt i oplysninger fra , jf. ovenfor), er der fastsat effektiviseringskrav på op til en femtedel af det beregnede effektiviseringspotentiale. Tilsammen udgør den andel af effektiviseringskravene, som vedrører luft og altså går ud over de faktiske driftsomkostninger, 210 mio. kr. i prislofterne for For selskaberne, som har fået stillet effektiviseringskrav, er næste skridt at finde ud af, hvordan de rent praktisk bliver mere effektive. Det fremgår her af en bestemmelse i prisloftreglerne, at selskaberne selv skal foretage procesorienteret benchmarking, som skal give mulighed for, at selskaberne kan dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. 29

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Galten Vandværk Att.: Astrid Vølund-Regnskabsfører Låsbyvej 1 8464 Galten Den 10. september 2015 Sag nr. 15/02261 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Borup Vandværk Att.: Willy Larsen Stenhøjparken 41 4140 Borup Den 26. august 2014 Sag nr. 14/03992 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Ringsted Vand A/S Att.: Catharina Schulz Bragesvej 18 4100 Ringsted Den 1. oktober 2015 Sag nr. 15/02421 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen 24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Svendborg Spildevand A/S Att.: Michael Jørgensen Ryttermarken 21 5700 Svendborg Den 25. september 2015 Sag nr. 15/02455 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hørsholm Vand ApS (spildevand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm 13. december 2011 Sag 4/1020-0600-0051 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Aarhus Vand A/S Att.: Asbjørn Vagner Rasmussen Bautavej 1 8210 Aarhus V Den 25. september 2015 Sag nr. 15/02514 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015 Andelsselskabet Marielyst Vandværk Att.: Neel Ploug Olsen Cypresvej 20 4873 Væggerløse Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/03971 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE-

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Herning Rens A/S Att.: Lene Bach Kjær Ålykkevej 5 7400 Herning Den 1. oktober 2015 Sag nr. 15/02567 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 HTK Vand A/S Att.: Kim Rene Hansen Lervangen 35 D 2630 Taastrup Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02344 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Nybrovejens Vandværk a.m.b.a. Att.: Max M. Christensen Nybrovej 15 3550 Slangerup Den 19. september 2014 Sag nr. 14/04263 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Bilag A. HOFOR Vand Dragør A/S. Indholdsfortegnelse

Bilag A. HOFOR Vand Dragør A/S. Indholdsfortegnelse Bilag A Indholdsfortegnelse Fane nr. 2 Fane nr. 3 Fane nr. 4 Fane nr. 5 Fane nr. 6 Fane nr. 7 Fane nr. 8 Fane nr. 9 Fane nr. 10 Fane nr. 11 Fane nr. 12 Samlet prisloft Driftsomkostninger Historiske investeringer

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Kvarmløse-Tølløse Vandværk Att.: Lis Madsen Sofievej 11 4340 Tølløse 5. februar 2013 Sag 12/ 10749 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Vandcenter Djurs a.m.b.a. Att.: Henrik Harregaard Jordalen Teknologivej 2 8500 Grenaa Den 3. september 2014 Sag nr. 14/04376 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Frederikssund Vand A/S Att.: Jørgen Skaarup Marbækvej 2 3600 Frederikssund Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04175 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 HALSNÆS VAND A/S Att.: Ivor Jørgensen Gjethusparken 3 1 3300 Frederiksværk Den 11. september 2015 Sag nr. 15/02307 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016 Skovlund/Ansager Vandværk Att.: Svend Aage Maden Lundvej 14 - Skovlund 6823 Ansager Den 29. januar 2016 Sag nr. 15/02441 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE-

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Att.: Erling Rasmussen Kirkestien 3 A 4281 Gørlev Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03846 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Andelsselskabet Ejby Vandværk Att.: Erik Andresen Ejbyvej 101 B 4623 Lille Skensved 30 januar 2014 Sag nr. 13/05006 CGA/ VAND Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Brønderslev Vand A/S Att.: Thorkil Neergaard Virksomhedsvej 20 9700 Brønderslev Den 10. september 2015 Sag nr. 15/02225 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Sagsfremstilling 2/17

Sagsfremstilling 2/17 Assens Spildevand A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Faxe Vandforsyning A/S Att.: Henning B. Andersen Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Den 25. september 2015 Sag nr. 15/02243 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Ringsted Centralrenseanlæg A/S Att.: Catharina Schulz Bragesvej 18 4100 Ringsted Den 25. september 2015 Sag nr. 15/02419 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 TÅRNBYFORSYNING Vand Att.: Jørn Leth-Espensen Gemmas Alle 39 2770 Kastrup Den 5. oktober 2015 Sag nr. 15/02474 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Assens Rensning A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning.

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning. Vandcenter Syd A/S Att.: Allan Hansen Vandværksvej 7 5000 Odense C 10. december 2010 Sag 4/1020-0389-0005 / VAND Deres ref. Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Hedensted Vandværk Att.: Gitte Markussen Årupvej 16 8722 Hedensted 13. februar 2013 Sag 12/06127 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Langeland Spildevand ApS Att.: Peter Bøgebjerg Andreasen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing 11. februar 2013 Sag 12/05996 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloftet for 2013

Korrigeret afgørelse om prisloftet for 2013 Tarup Vandværk Att.: Jørgen Storm Pilevangen 2 D 5210 Odense NV Den 12. december 2013 Sag nr. 13/11777 Korrigeret afgørelse om prisloftet for 2013 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde Den 7. oktober 2014 Sag nr. 14/03811 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Aalborg Forsyning Kloak A/S Att.: Martin Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03842 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr. 2010-0023273 Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Frederiksberg Kloak A/S Att.: Frank steen Pedersen Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 13.oktober 2017 Sag nr. 17/00103 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes.

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes. KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 10/7 2013 i sag nr. 2010-0023454 Støvring Vandværk a.m.b.a. mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 15. oktober 2010

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Nr. Uttrup Vandværk a.m.b.a. Att.: Arne Larsen Gisselfeldparken 4 9400 Nørresundby Den 21. marts 2014 Sag nr. 13/04813 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Herning Vand A/S (Spildevand) Att.: Poul Schlosser Ålykkevej 5 7400 Herning Den 24. februar 2015 Sag nr. 14/03754 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Andelsselskabet Haarlev Vandværk Att.: Henrik Petersen Himlingøjevej 31 4652 Hårlev 23. marts 2012 Sag 4/1020-0301-0709 / VAND Deres ref. Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Rebild Vand & Spildevand A/S (vand) Att.: Morten Aaby Nielsen Sverriggårdsvej 3 9520 Skørping 19. oktober 2012 Sag 12/06033 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for HOFOR Spildevand Albertslund A/S Att.: Dennis Erboe Nielsen Ørestads Boulevard 35 2300 København S. Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00161 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Hillerød Vand A/S Att.: Alf Johansen Ægirsvej 4 3400 Hillerød 15. februar 2013 Sag 12/10875 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Struer Forsyning Vand A/S Att.: Torben Poulsen Jyllandsgade 1 7600 Struer 31. Maj 2013 Sag 12/05980 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012

Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Sønderborg Vandforsyning A/S Att.: Erik Renner Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Den 12. december 2013 Sag nr. 13/11776 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Genåbning af prisloftet for 2013 som led i den ekstraordinære ansøgningsrunde for klimatilpasning

Genåbning af prisloftet for 2013 som led i den ekstraordinære ansøgningsrunde for klimatilpasning Aalborg Forsyning, Kloak A/S Att: Bjarne Nielsen Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby 22. maj 2013 Sag 13/03714 Genåbning af prisloftet for 2013 som led i den ekstraordinære ansøgningsrunde

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030 Hjørring Vandselskab A/S (Spildevand) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Odsherred Spildevand A/S Att.: Trine Gaarde Hovedgaden 39 4571 Grevinge Den 9. oktober 2017 Sag nr. 17/00271 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Herlev Kloak A/S Att.: Torben Olsson Herlev Bygade 90 2730 Herlev 11. februar 2013 Sag 12/05976 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Frederiksberg Vandværk Att.: Jens Olsen Koldemosevej 2 4180 Sorø 2. september 2011 Sag 4/1020-0301-0408 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Birkerød Vandforsyning Amba Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes vej 16 3460 Birkerød Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00043 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Hadsund Vandværk a.m.b.a. Att.: Dorthe R. Bonde Vandværksvej 17 9560 Hadsund Den 15. december 2016 Sag nr. 16/01081 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2020 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Egå Vandværk a.m.b.a. Att.: Bestyrelsen Egå Havvej 8250 Egå Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04006 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Gentofte Vand A/S Att.: Morten Serup Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte 23. september 2011 Sag 4/1020-0301-0475 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Vandværk A.m.b.a. Att.: Lars Overgaard Lisberg Skovdalsvej 8 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02408 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Fensmark Vandværk a.m.b.a Att.: Erling Green Christensen Elmevej 2 4684 Holmegaard Den 4. Oktober 2013 Sag nr. 13/04565 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 NFS Spildevand A/S Att.: Connie Dorby Ersing Gasværksvej 2 5800 Nyborg Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00206 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Egå Vandværk Att.: Bestyrelsen Egå Havvej 3 8250 Egå 18. januar 2013 Sag 12/10765 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 Tlf. 4171

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Gl. Hørning Vandværk Att.: Steffen Dall Kristensen Møllevænget 45 8362 Hørning 13. februar 2013 Sag 12/05928 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg 12. februar 2013 Sag 12/06104 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Faxe Spildevandscenter A/S Att.: Rasmus Byskov Kappel Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Den 11. november 2016 Sag nr. 16/00075 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 27. februar 2014 Indhold Kapitel 1 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Reguleringsregnskabets udformning.... 3 1.3 Indberetning af faktiske

Læs mere

Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012

Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 HOFOR Vand København A/S Att.: Louise Isafold Ørestads Boulevard 35 2300 København S Den 19. december 2013 Sag nr. 13/11730 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hørsholm Vand ApS Att.: Gitte Benner Christensen Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm 27. august 2010 Sag 4/1020-0301-0138 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Verdo Vand A/S Jesper S. Sahl Agerskellet 7 8920 Randers NV 14. oktober 2011 Sag 4/1020-0301-0662 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Padborg Vandværk A.m.b.a. Att.: Børge V. Nielsen Toldbodvej 1 6330 Padborg Den 19. september 2013 Sag nr. 13/04286 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Vordingborg Vand A/S Att.: Søren L. Didriksen Færgegårdsvej 3 4760 Vordingborg Den 12. december 2013 Sag nr. 13/04372 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Vandfællesskabet Nordvestsjælland a.m.b.a. Att.: Jørgen Høj Vognserup 6 4420 Regstrup 15. februar 2013 Sag 12/10791 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 AquaDjurs A/S (vand) John A. Christiansen Århusvej 22 C 8500 Grenå 14. oktober 2011 Sag 4/1020-0301-0509 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej

Læs mere

BUDGETTER OG PRISER HOFOR Vand Dragør A/S HOFOR Spildevand Dragør A/S

BUDGETTER OG PRISER HOFOR Vand Dragør A/S HOFOR Spildevand Dragør A/S BUDGETTER OG PRISER 2017 HOFOR Vand Dragør A/S HOFOR Spildevand Dragør A/S ØKONOMISKE RAMMER 2017, JF. AFGØRELSER FRA FORSYNINGS- SEKRETARIATET Vand Spildevand Oversigt over den økonomiske ramme Oversigt

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016 Måløv Rens A/S Att.: Frank Bennetsen C/O Forsyning Ballerup A/S Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup Den 9. februar 2016 Sag nr. 15/02398 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016

Læs mere

Nyt økonomisk grundlag for vandselskaber. Metodenotat

Nyt økonomisk grundlag for vandselskaber. Metodenotat Nyt økonomisk grundlag for vandselskaber Metodenotat Oktober 2016 Nyt økonomisk grundlag for vandselskaber Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Herlev Kloak A/S Att.: Torben Olsson Herlev Bygade 90 2730 Herlev 23. september 2011 Sag 4/1020-0301-0438 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Aars Vand Att.: Per Havbro Industrivej 44 9600 Aars 21. december 2012 Sag 12/10799 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 Tlf. 4171

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Vand Ballerup A/S Att.: Klaus Ole Møgelvang Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04375 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Kalundborg Overfladevand A/S Att.: Karin Hansen Holbækvej 189B 4400 Kalundborg 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0273 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Lemvig Vand og Spildevand A/S (vand) Att.: Gitte Guldberg Rønbjerghage 31 7620 Lemvig 16. september 2011 Sag 4/1020-0301-0605 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Att.: Martin Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby 23. september 2011 Sag 4/1020-0301-0464 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Billund Spildevand A/S Att.: Ole Pedersen Johnsen Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted 12. februar 2013 Sag 12/05965 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Snejbjerg Vandværk A.m.b.a. Att.: Leif Nielsen Sigkvarteret 11 Snejbjerg 7400 Herning Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00251 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2020 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for HEDENSTED VANDVÆRK Att.: Gitte Markussen Årupvej 16 8722 Hedensted Den 1. december 2016 Sag nr. 16/00120 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2020 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 AALBORG KLOAK A/S Att.: Martin Christian Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00317 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for NK-Spildevand A/S Att.: Danijel Nedeljkovic Ved Fjorden 18 4700 Næstved Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00260 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Aarhus Vand A/S (spildevand) Att.: Lars Schrøder Bautavej 1 8210 Århus V 14. oktober 2011 Sag 4/1020-0301-0460 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Korrektion af prisloft for 2011

Korrektion af prisloft for 2011 Billund Spildevand A/S Varde Landevej 40 7200 Grindsted 7. oktober 2011 Sag 4/1020-0600-0006 / KST Indledning Korrektion af prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for de vandforsyninger

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Aars Vand Att.: Per Havbro Industrivej 44 9600 Aars 14. februar 2013 Sag 12/06224 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Forsyningssekretariatet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Egedal Spildevand A/S Att.: Eiko Sølby Steinhauer Krogholmvej 71 3650 Ølstykke 23. september 2011 Sag 4/1020-0301-0384 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere