Strategi til sneglebekæmpelse

Transkript

1 Planteavlsnyt Strategi til sneglebekæmpelse 5. juli 2017 VKST Det har altid været bedre at være forberedt end at blive overrasket. Det gælder også, når det drejer sig om angreb af agersnegle i vores markafgrøder. Vejrforholdene er i øjeblikket ideelle til opformering af snegle og skulle man være i tvivl om det kræver det blot, at man en morgenstund går ud i en hvidkløver-mark eller kigger på hvedeaksene! Det kan blive ødelæggende for efterårsafgrøderne men det kan undgås, hvis man udviser rettidig omhu! Der er ingen undskyldning for at blive overrasket af snegle. Der er i øjeblikket en stor opforming af snegle, så vi kan allerede nu forudse en trussel mod efterårets afgrøder. Læg en særlig effektiv strategi i hvede efter raps, vinterraps og engrapsgræs efter hvidkløver. Jernfosfat i form af Sluxx HP, Agros Sneglekorn, SmartBayt er stadigvæk det eneste lovlige bekæmpelsesmiddel. Heldigvis faldt priserne på midlerne dramatisk sidste år. Valg af jordbehandlingssystem. Det er altid de samme steder, man får problemer med snegle! Derfor er der ingen grund til at blive overrasket hver gang. Efter to år med massive problemer gjorde mange en ekstraordinær indsats mod snegleangreb sidste år. Nogle mente, at det var spildt da problemerne blev ikke så store, som frygtet. Forkert konklusion det var i høj grad fordi man blev belønnet for sin indsats!!! Omfanget af snegleangreb afhænger af tre faktorer: Jordtypen, afgrøden og vejrforholdene. 1. Jordtypen! Snegleangreb knytter sig til de lerede jordtyper og ikke til de sandede jordtyper, hvor jordstrukturen sjældent efterlader knolde, gange og hulrum til sneglene. Jordtypen ændres ikke og der er derfor ikke noget argument for at blive overrasket af snegleangreb på lerede jordtyper. 2. Afgrøden/sædskiftet! Snegleangreb knytter sig ofte til vinterraps, vintersæd efter vinterraps og i engrapgræs efter hvidkløver. Derfor skal der hver gang lægges en særlig effektiv indsats mod snegleangreb i disse afgrøder. 3. Vejrforholdene Sneglene elsker fugtige, regnfyldte forhold, men det er meget vigtigt at understrege, at man sagtens kan få problemer under mere tørre forhold. Husk, at sneglene udvikles og opformeres hele året herunder i hele vækstsæsonen, hvor der er masser af mad og perioder med perfekt vejr, som tilfældet fx er i øjeblikket. Ligeledes kan det sagtens være tørt i august/september men stadigvæk mange timers nattedug, hvor sneglene kommer frem og kan gå i gang med de nysåede afgrøder! Så lad være med at begå den fejl at tro, at tørvejret alene kan fjerne risikoen for betydende snegleangreb på risikojorde og i risikoafgrøder. Når det så er sagt, er det selvfølgelig korrekt, at en regnfyldt juli/august øger forekomsten fordi opformeringen ikke blot sker om natten, men hele døgnet. VKST I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I info@vkst.dk vkst.dk

2 4. Strategi til sneglebekæmpelse Vi kan starte med at konstatere, at der kun er to muligheder for at bekæmpe snegle jordbehandling og sneglegift. Især i risikoafgrøder (punkt 2) på lerjord (punkt 1) bør man have en klar strategi for, hvordan man imødegår snegletruslen i disse situationer. Løsningen er ikke at vente på, at de har ædt afgrøden, men at påbegynde bekæmpelsen snartest muligt og dermed bremse opformeringen frem mod såning, hvor det er muligt! 4.1. Hvede efter raps på lerjord Perioden fra høst til såning skal bruges til at nedbringe bestanden ikke til opformering! Sås hvede uden forudgående pløjning er fremgangsmåden: Så snart rapsen er høstet gennemføres den første stubharvning (5-10 cm dybde). Det gentages frem til ca 10 dage før såning. Jordbehandlingen ødelægger sneglenes gangsystemer ligesom spildraps bekæmpes, så den grønne bro ødelægges hvilket også eliminerer opformeringen af kålbrok. Er rapshalmen snittet giver de gentagne harvninger tillige en forbedret opblanding af skulperester og jord det hæmmer også sneglene og forbedrer også fremspiringen af hvede. De gentagne harvninger er ikke optimalt i forhold til frøspiring af græsukrudt, men her vejer hensynet til sneglebekæmpelsen tungere. Når der er dage til såning slutter ophavning og i stedet sprøjtes med g/ha Glyphosat dagen før såbedstilberedning/såningfor at være 100% sikker på, at der ikke er gengroning af græs eller lign. i den efterfølgende hvedemark. Når hveden er sået udspredes umiddelbart efter 3-4 kg/ha Sluxx HP (eller lignende). Man venter ikke på, at de første områder er ødelagt af snegle og/eller på at bestanden øges. Så længe der kan findes sneglekorn, er afgrøden sikret. Når hveden har to blade (ubeskadigede) vil den normalt være sneglesikker. Frem til dette tidspunkt kan en yderligere behandling med sneglegift blive nødvendig, hvis vejret er gunstigt for snegle. Sås hvede med forudgående pløjning er fremgangsmåden: Man kan naturligvis stadigvæk benytte harvestrategien, men fravælges den, skal der benyttes andre metoder til at hæmme opformeringen af snegle (og kålbrok). Spildrapsen skal sprøjtes væk med Glyphosat, hver gang en ny generation raps har opnået 2-3 blade af hensyn til kålbrok opformering. Skal det være effektivt i relation til snegle, skal der sprøjtes endnu tidligere/oftere, hvilket gør det urealistisk! Derfor må man benytte en anden mulighed nemlig at sprede sneglegift lige efter rapshøst og på den måde bremse opformeringen. Det vil være direkte tåbeligt at undlade at gøre noget og dermed står overfor en endnu større udgift til sneglegift efter såning, fordi man har brugt perioden mellem høst og såning til opformering af snegle.

3 Pløjningen er en effektiv snegledæmpende jordbehandling, men begå ikke den fejl at tro, at det kan råde bod på, at sneglene uhindret er opformeret fra høst til såning. Hvis man er inde i en tør periode, kan man også driste sig til at pløje rapsstubben, kort efter høst og derefter pakke jorden til med en såbedsharvning eller tromling. Så kan man fint så med skiveskærs-såsæt eller rotorsæt efterfølgende. Vent med pløjning til den første generation spildraps står på kimbladstadiet, så spildfrø-problemet mindskes Vinterraps på lerjord Her er der typisk ingen tid til at bekæmpe snegle mellem høst og såning, da det ikke er driftsøkonomisk fornuftigt at udskyde rapssåningen for at få tid til fx gentagne harvninger. Hertil reagerer rapsudbyttet alt for meget på såtidspunktet. Derfor er det et ufravigeligt krav, at der udbringes sneglegift umiddelbart efter såningen. Det er simpelthen alt for risikabelt at vente til rapsen spirer frem og først begynde bekæmpelsen, når angrebene kan erkendes i afgrøden. Det er der flere gode grunde til: Man kommer tit uhjælpeligt bagefter Huller i en rapsafgrøde ikke kan omsås eller lappes med en vårafgrøder modsat vinterhvede. Hullerne bliver ikke til andet end ukrudtsopformering, som man kan få fornøjelsen af mange år efter. Sidst men ikke mindst er vinterrapsen afsindig dyr at bringe frem til fremspiring. Den investering skal man ikke spille hasard med!! 4.3. Engrapsgræs efter hvidkløver I hvidkløveren er der perfekte opformeringsmuligheder for snegle skygge, fugtighed og masser af mad. Det kostede sidste år flere udlæg af engrapgræs fordi sneglene kastede sig over græsudlægget efter nedvisning/høst af hvidkløveren. Prøver at kigge ned i hvidkløver nu og konstater ved selvsyn at det vrimler med snegle. Derfor er det særdeles vigtigt at være på forkant med sneglebekæmpelsen så snart kløveren er høstet. Det gælder ikke mindst, hvis græsudlægget er svagt: Kan der findes snegle i kløveren udspredes sneglegift så snart kløveren er høstet. Sidst år var flere behandlinger nødvendig for at redde udlægget.

4 Bortsprøjtningen af kløveren skal ske så hurtigt det er muligt (= tilstrækkelig genvækst) også selvom det kunne være fristende at lade den stå til at danne kvælstof. Det sikrer også hurtigere lys og vokseplads til engrapgræsset. Det kan ikke anbefales at udsprede sneglegift før høst af kløveren. Der er intet lokkemiddel i Sluxx HP (eller lignende), som kan tiltrække sneglene. I betragtningen af afgrødefylden i en uhøstet hvidkløver bliver der simpelthen for langt mellem sneglekornene til, at en rimelig snegleeffekt kan forventes. 5. Hvilke sneglegifte findes der? De samme som sidste år. Mesurol er nu forbudt i hele EU så dette meget effektive middel kommer aldrig mere i brug. Metaldehyd bruges af vores nabolande og sidste år blev der forsøgt at få en fornyet godkendelse i Danmark. Det blev afvist. Har man undtagelsesvis kobbermangel i hveden kan det udbedres med udsprøjtning af en 3% opløsning af blåsten (6 kg i 200 liter vand). Sker udsprøjtningen, når sneglene er fremme (nat eller tidlig morgen), opnås samtidig en meget markant sideeffekt på snegle. Husk, at blåsten svider raps og kan derfor ikke bruges her. Det skal understreges, at blåsten er ulovligt at bruge til målrettet sneglebekæmpelse det er kun lovligt til udbedring af kobbermangel. Der tales en del om udsprøjtning af flydende gødning (N-32) på sneglene (fx en morgenstund, hvor de er fremme) også skulle have en afslimende/dræbende effekt. Det har vi ikke kunnet få bekræftet tværtimod!! Melkalk kan have en udtørrende effekt på snegle, man bliver meget dyrt, ligesom effekten kun er på de snegle man rammer. Ligeså har Cyanidkvælstof (fx Perlka) en vis effekt, men også her står pris slet ikke i forhold til udgiften. Der findes nematoder, som angriber sneglene og som sælges kommercielt til podning af jorden. På nuværende tidspunkt er de dog alt, alt for dyre til landbrugsanvendelse. Vi står således tilbage med Jernfosfat, som eneste godkendte aktivstof mod snegle. Det sælges fx i form af fx Sluxx HP, Agros Sneglekorn og SmartBayt. I modsætning til Mesurol dør sneglene ikke umiddelbart efter indtagelsen, men søger ned i jorden igen og derfor finder man meget sjældent de døde snegle. 6. Andre indsatsmuligheder Jo bedre jorden er pakket, desto vanskelige betingelser har sneglene (manglende kolde/hulrum). Mange har oplevet, at forpløjningen har stået fint i en mark, der ellers har været hårdt medtaget af snegle. Det er dog heller ikke risikofrit, at pakke/tromle jorden. Kommer der slagregn kan sammenslemning ødelægge fremspiringen og så er man lige vidt! Er såbeddet blevet meget knoldet kan en efterfølgende tromling dog gøre mere gavn end skade men husk, at man tromler ikke på våd jord Sørg for korrekt sådybe og sørg for, at sårillen er dækket af jorden ellers vil de udgøre en motorvej for sneglene, som på deres vej frem æder kernerne på deres vej frem. Lad være med at blande sneglegift i såsæden effekten er ganske enkelt for dårlig, når vi bruger sneglegift uden lokkemiddel. Generelt kan det ikke anbefales at hæve udsædsmængden ekstraordinært. Snegle skal bekæmpes, ikke fodres! I den yderste omgang kan det dog være en fordel at øge udsædsmængden, fordi snegletrykket her kan være ekstra højt og i øvrigt også fordi en tæt afgrøde er vigtigt for at hæmme udviklingen af svært bekæmpeligt græsukrudt, som fx gold hejre og væselhale. 7. Sneglefælder Det er klart, at det også er muligt at opstille sneglefælder i risiko-marker/områder. Det kunne fx være en plade som holdes lidt over jordoverfladen af små sten. Gør jorden fugtig under pladen gerne med en øl, som tiltrækker snegle. Pladen holder på fugtigheden og forhindrer, at sneglene bliver ædt af fugle.

5 Fremfor sneglefælder vil jeg dog foretrække, at man selv bevæger sig ud i marken, når sneglene er fremme (tidlige morgen eller på en regnvejrsdag) og på den måde få overblik over omfanget af snegle. Jeg vil dog gerne understrege, at i risikoafgrøderne (se punkt 4.1, 4.2 og 4.3) skal de nævnte forholdsregler iværksættes uanset, hvad fælder måtte vise eller, hvad man selv kan se af snegle! 8. Kommentar til jordbehandlingssystemer Nu skal man ikke gå i panik over snegle, og derefter foretage unødigt store investeringer i dyre harver. De fleste kan udmærket bekæmpe snegle med deres eksisterende maskiner. Halmstrigler: Man kunne tro, at halmstrigler er det oplagte redskab til at genere snegle og samtidigt fordele snittet halm på en billig måde. Men desværre er effekten på sneglene tilsvarende dårligere. Vi har set et eksempel, hvor en halv mark blev halmstiglet og den anden halvdel blev stubharvet. Der var efterfølgende et tydeligt skel med flere snegleangreb efter halmstiglen. Lettere stubharver: På mange ejendomme står stadig en ældre fjerdertands-stubharve, som kan bruges til sneglebekæmpelse. Efterharven er måske ikke iorden, og dybdestyringen er sikkert heller ikke for god under tørre forhold. Men harven kan genere sneglene forud for en pløjning og være en god og billig løsning. Nyere fjedertandsharver, som f.eks. Väderstad Swift eller Kongskilde Vibro Flex 7400 i 5-7 meters udgaver har en stor kapacitet og er velegnede til øverlig harvning lige efter høst. Ved efterfølgende harvninger er begrænsningen maks. 20 cm dybde på mellemsvær jord. Stivtandsharver: Stivtandsharver kan det hele!, øverlig og dyb behandling samt god opblanding. Men kapaciteten er tilsvarende lav. Så overvej den årlige anvendelse, samt ledig mandskab og traktor lige efter høst, inden der investeres. Markedet for stivtandsstubharver er uoverskueligt. Der findes ca. 40 fabrikater på det danske marked, og hvilken skal man så vælge? Undersøg andres erfaringer og husk at gensalgsværdien har en betydning. Spørg dig selv om du ville købe en 8 år gammel stubharve, ligesom den nye ukendte billige harve du kikker på? Stivtandsharver er tunge at løfte og trække, og vi ser ikke sjældent, at man undervurdere kravet til traktor. Det betyder så at harven, som reelt udnyttes 100 timer/år udløser en dårlig investering i en ny stor traktor. Har man en 200 hk traktor, så skal stivtandsharven ikke være større end 3,5 meter, hvis man ønsker at harve i 25 cm dybde forud for raps. Hvis der investeres i en dyr stivtandsharve og en lidt for stor traktor, så kunne mange landmænd få harvet billigere af en maskinstation eller nabo! Tallerkenharver: Kompakte tallerkenharver er udviklet meget de sidste 10 år. En ældre Carrier med små og måske slidte skiver er for dårlig under tørre og lerede forhold. Tilsvarende er en ny type tungere Carrier XL med store skiver og bedre pakvalse i stand til at lave en god opblanding af plantematerialer. Flere fabrikater kan levere en halmstrigle sektion foran tallerkenharven, så snittet halm kan fordeles bedre inden opblanding. Der findes også her et stort antal fabrikater, som alle laver en god, men dyr tallerkenharve (fx Horsch Joker, Köckerling Rebell, He-Va Disc Roller. Tallerkenharver vil være velegnede til bekæmpelse af snegle lige efter høst med stor kapacitet, da mange kører med 5-6 meter harver med km/time. Men det kniber bare tit med udnyttelsen. F.eks. koster en 6 meter tallerkenharve omkring kr., og hvis den kun udnyttes 200 ha/år, så koster den typisk omkring 275 kr./ha. Konklusion En god pakvalse fremme sneglebekæmpelse. Det er vigtigt, at ønsket om at bruge jordbehandling til sneglebekæmpelse ikke bliver en undskyldning for at købe nyt harvegrej. Gentagne harvninger er vigtigere end harvens pris og farve. Brug den I har! Venlig hilsen, Planteavlsrådgivningen Christian Rabølle og Jakob F. Kjærsgaard