Solvarme og varmepumpe ved Karup Varmeværk a.m.b.a.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solvarme og varmepumpe ved Karup Varmeværk a.m.b.a."

Transkript

1 Solvarme og varmepumpe ved Karup Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV November 2013 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.:

2 Rekvirent Karup Varmeværk a.m.b.a. Godthåbsvej Karup J Kontaktperson Jens Jørgen Maagaard Tlf.: Mob..: Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Lars Bøgeskov Hyttel Tlf.: Mob.: & Christian Carlsen Tlf.: Mob.: NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. Kvalitetssikret af PlanEnergi, Fax Nordjylland Niels From Tlf MIDTJYLLAND Mobil Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Projekt ref. Fax SJÆLLAND Aggerupvej 1 DK 4330 Hvalsø Tel Fax CVR: Side 2 af 50

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Sammenfatning 5 3 Metode 6 4 Forudsætninger Varmegrundlag Energipriser og afgifter Solvarme Varmepumpe Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion Overskudsvarme, vurdering af mulighed for anvendelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik til varmeproduktion Anlægsomfang Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked 14 5 Resultater Energiomsætning Varmeproduktion og naturgasforbrug Varmeproduktion fra motor, kedler, solvarmeanlæg og varmepumpe Investeringsbehov, solvarme Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe inkl. boringer Investeringsbehov, grundvand- og overskudsvarme varmepumpe ekskl. boringer Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe Selskabsøkonomi Følsomhedsberegninger Variation på naturgasprisen med ±10 % Variation i spotmarkedsbetalingen 24 Bilag 1: Danmarkskort med solindstråling og temperatur 25 Bilag 2: Inddata til energypro 27 Bilag 3: Overblik 29 Bilag 4: Udskrifter fra energypro 31 Side 3 af 50

4 1 Indledning Karup Varmeværk har i sommeren 2013 fået etableret et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank og transmissionsledning til kraftvarmeværket. Inden solvarmeanlægget blev etableret var al varmeproduktionen baseret på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Karup Varmeværk at belyse et supplement til den nuværende varmeproduktion som varetages af en Bergen gasmotor, tre gaskedler samt det nye solvarmeanlæg. Karup Varmeværk ønsker at belyse økonomien i forbindelse med etablering af en varmepumpe, der som udgangspunkt anvender grundvand som varmekilde. Som supplerende varmekilde til varmepumpen, kan der anvendes industriel overskudsvarme. Karup Kartoffelmelfabrik har oplyst, at fabrikken bortkøler en del overskudsvarme i kampagnen, som normalt løber fra starten af september og året ud. I teknikbygningen, som er opført i forbindelse med det nye solvarmeanlæg, er der afsat plads til en varmepumpe. Ligeledes er rørinstallationerne forberedt for indkobling af en varmepumpe. Der er endvidere etableret en robust elforsyning, som kan forsyne varmepumpen med den nødvendige effekt. Et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk kan med den nuværende lovgivning ikke skifte til et CO 2 -neutralt brændsel, hvilket begrænser mulighederne for en udfasning af de fossile brændsler. Solvarme og el til varmepumper anses ikke som brændsler, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektforslag for solvarme og varmepumper, der udviser positiv forbruger-, selskabs- og samfundsøkonomi. Varmepumper til fjernvarme er relativt nyt, hvilket betyder, at antallet af anlæg i drift er begrænset. Dog er teknologien langt fra ny, da der i mange år har været anvendt store varmepumper (kølemaskiner) til kølehuse, slagterier etc. I forbindelse med varmepumpen er der behov for en stabil varmekilde, som kan være industriel overskudsvarme i form af luft eller vand. I nærværende rapport er anvendeligheden af grundvand samt overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik belyst. ICS Energy har oplyst en overslagspris på en varmepumpekonfiguration, der kan anvendes til fjernvarme. Grundvandsinstallationen med tilhørende rørføring samt installationen, som er relateret til overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik er estimeret af PlanEnergi. Investeringen i solvarmeanlægget kendes, da anlægget er realiseret. For at vurdere totaløkonomien for varmeforbrugerne ved etablering af en varmepumpe kombineret med et solvarmeanlæg har PlanEnergi opstillet en beregningsmodel for energisystemet, for herved at kunne beregne energiomsætningen og selskabsøkonomien ved realisering af en varmepumpe kombineret med solvarmeanlægget. Side 4 af 50

5 2 Sammenfatning Som det fremgår af den selskabsøkonomiske beregning i afsnit 5.6, vil der være mulighed for en reduktion af varmeprisen inkl. kapitalomkostninger ved at vælge en solvarme- og varmepumpeløsning. Der kan opnås en stor besparelse ved at kombinere solvarmen og varmepumpen. I den selskabsøkonomiske beregning er der belyst et scenarie, hvor det nuværende grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik lejes af Karup Varmeværk i de måneder, hvor det ikke anvendes til procesformål. I kampagnen skal Karup Varmeværk aftage overskudsvarmen fra kartoffelmel fabrikken. Hvis et fjernvarmeselskab køber overskudsvarme fra en virksomhed, skal der betales 38 % afgift af vederlaget. I nærværende rapport forudsættes det, at Karup Varmeværk ikke skal betale for overskudsvarmen fra Kartoffelmelfabrikken, da Karup Varmeværk ved hjælp af varmepumpen vil nedkøle kondensatet, og dermed vil Kartoffelmelfabrikken spare nogle af de nuværende udgifter der er relateret til køling. Efter at energiafgiften på el til varmepumper er blevet reduceret markant, er varmepumper blevet særdeles interessante i fjernvarmesystemer. En varmepumpe kan være konkurrencedygtig i hovedparten af alle driftstimer i varmeåret, hvilket betyder, at varmepumpen kan supplere eller delvist erstatte de nuværende produktionsenheder. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe, som hæver temperaturen fra returtemperatur til fremløbstemperatur. Solvarmeanlægget har naturligvis en begrænsning i forhold til at producere varme i de kolde måneder. Dog vil et solvarmeanlæg i vinterhalvåret bidrage med energiproduktion ved en lavere temperatur end fremløbstemperaturen. I forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget i sommeren 2013 blev der opført en teknikbygning til varmeveksler, pumper, ventiler, glykoltanke, styring etc. I teknikbygningen kan varmepumpen, med tilhørende hjælpeudstyr, med fordel placeres og samtidigt tilkobles akkumuleringstanken, som blev opført i tilknytning til solvarmeanlægget. Dog skal teknikbygningen tilpasses varmepumpen, og der skal bl.a. etableres et bulderhus for at begrænse støjniveauet fra varmepumpen. Hvis bestyrelsen ønsker at arbejde videre med solvarme- og varmepumpe-løsningen anbefales det, at der foretages supplerende beregninger for at bestemme størrelsen af varmepumpen. For at fastlægge grundvandsresurserne i forbindelse med varmepumpen, skal der foretages en prøveboring og pumpning, der efterfølgende vil vise om der er tilstrækkeligt med brugbart grundvand til varmepumpen. Hvis Karup Varmeværk ønskes at arbejde videre med løsningen, hvor der aftages overskudsvarme og grundvand fra Karup Kartoffelmelfabrik, skal der foretages en specifik gennemgang af projektet med henblik på at få udarbejdet en forsyningsaftale med fabrikken. Der skal endvidere udarbejdes projektforslag samt ansøgning om, VVM-screening, miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse. Side 5 af 50

6 3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt. Dette er i modsætning til f.eks. Worst Case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved Worst Case-metoden er, at man risikerer at indbygge så megen sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at undersøge, hvor meget projektet påvirkes af ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsberegninger på relevante parametre herunder ændringer i brændselsprisen samt ændringer i el-afregningen (spotmarkedsbetaling). Alle beløb i rapporten er i 2013-kr. ekskl. moms med mindre andet er nævnt. Driften af det nuværende kraftvarmeværk, suppleret med et solvarmeanlæg og en varmepumpe er beregnet i programmet energypro, hvor den optimale drift beregnes time for time gennem et år, ud fra de opstillede forudsætninger. Herefter er driftsøkonomien og kapitalomkostningerne, som er relateret til investeringerne, beregnet i Excel. Udgangspunktet for de økonomiske beregninger er en referenceberegning, hvor driftsøkonomien for Karup Varmeværk er beregnet uden solvarme og varmepumpe. Herefter er driftsøkonomien for værket inklusiv solvarme og varmepumpe beregnet. Da udarbejdelsen af nærværende rapport er støttet af Region Midtjylland igennem Fjernvarme Vækst, hvor formålet er at beregne effekten af større solvarmeanlæg og varmepumper i tilknytning til eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker er der foretaget en beregning på Karup Varmeværk med og uden et solvarmeanlæg for at påvise effekten af solvarmeanlægget. Solindstrålingen i Danmark varierer med ca. ±10 % afhængigt af, hvor i landet man befinder sig, jf. Bilag 1. Udetemperaturen i Danmark varierer ligeledes jf. temperaturkortet i bilag 1. For Karup Varmeværk er der anvendt DRY 1 -data fra DMI fra det centrale Jylland (Zone 3) i forhold til solindstrålingen og Zone 2 for udetemperaturen. 1 Design Reference Year for Denmark. Side 6 af 50

7 4 Forudsætninger De vigtigste forudsætninger for beregningerne fremgår i det følgende. Øvrige forudsætninger for energypro-modellen ses i Bilag Varmegrundlag Varmeproduktionen har i henhold til årsopgørelsen fra Karup Varmeværk for kalenderåret 2012 været MWh. I nærværende rapport er der anvendt et varmegrundlag på MWh/år med et graddøgnsafhængigt forbrug (GAF) på 70,5 %. I forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget i 2012/2013 har PlanEnergi tidligere udarbejdet et notat, hvor størrelsen på solvarmeanlægget blev vurderet. I dette notat er ovenstående varmegrundlag anvendt med samme graddøgnsafhængige forbrug. 4.2 Energipriser og afgifter På nuværende tidspunkt sælger Karup Varmeværk den producerede elektricitet på spotmarked. Varmepumpen er i alle beregningerne tilknyttet spotmarkedet. Naturgasprisen er sat til 2,78 kr./nm 3, inkl. transport, lager og distribution. Der regnes med gældende afgiftssatser pr. februar 2013 inkl. forsyningssikkerhedsafgift på naturgas. 4.3 Solvarme Solvarmeanlægget er opbygget af en række solfangere, hvor igennem der cirkuleres glykolholdig væske. Væsken fordeles til rækkerne af solfangere ved hjælp af en cirkulationspumpe. Væsken bliver gennem rækkerne af solfangerne opvarmet til den ønskede temperatur. Typisk opvarmes væsken til omkring C. Den glykolholdige væske ledes, når den er blevet opvarmet, til en pladevarmeveksler, hvor den opvarmer fjernvarmevandet. Da solvarmeproduktionen og varmebehovet i byen stort set aldrig stemmer overens, er der tilkoblet en varmeakkumuleringstank, der virker som et døgnlager. Figur 1: Solvarmeanlæg, principdiagram. Side 7 af 50

8 Som det fremgår af nedenstående illustration er den enkelte solfanger opbygget i en højisoleret aluminiumskasse, hvor der er monteret en absorber, hvor igennem der cirkuleres glykolholdig væske. Figur 2: Illustration af solfanger fra ARCON Solar monteret på betonfundamenter. Som det fremgår af nedenstående kurve er effektiviteten på solfangerne afhængige af temperaturdifferensen mellem solfangerne og omgivelserne. Figur 3: Effektivitet på en solfanger som en funktion af temperaturdifferensen (Tm Ta) mellem væsken i solfangeren og omgivelsestemperaturen. (Tm= Middelvæsketemperatur i solfangeren; Ta=Udetemperatur). Side 8 af 50

9 4.4 Varmepumpe Varmepumpen er opbygget som et traditionelt køleanlæg med en fordamper, kondensator, kompressor og drøvleventil. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe som kan hæve temperaturen på fjernvarmevandet til fremløbstemperatur. Som varmekilde til varmepumpen er der anvendt grundvand med en temperatur på 8 C eller industriel overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik i form af kondensatvand med en temperatur på ca. 47 C som af varmepumpen nedkøles til 3 C. Varmepumpens COP 2 er beregningsmæssigt sat til 4. Figur 4: Principdiagram for en varmepumpeinstallation med grundvand og industriel overskudsvarme som varmekilder. Solvarmeanlægget og varmepumpen kan anvende en fælles varmeakkumuleringstank som lager. 2 COP = Coefficient Of Performance, som angiver forholdet mellem den afgivne varmeydelse og kompressorens el-forbrug. Side 9 af 50

10 4.5 Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion Afsnit vedr. grundvand af Lars Bøgeskov Hyttel, PlanEnergi. Der er undersøgt mulighed for at anvende grundvand som varmekilde baseret på geologi, miljøforhold samt grundlæggende data om flow og temperaturforhold: Karup grundvandsdata Data Maksimalt flow / Kapacitet*? m 3 /h Temperatur vinter 8-9 C Temperatur, sommer 8-9 C Tabel 1: Data for grundvand, kilde: GEUS-JUPITER. *Kapaciteten er ukendt indtil prøveboring er foretaget. I sammenhæng med vurdering af den/de mest optimale energimæssige produktionsforhold er der undersøgt om det kan være en realistisk mulighed, at anvende grundvand til varmeproduktion ved hjælp af varmepumpeanlæg til hel eller delvis dækning af Karup-områdets varmebehov. Denne løsning vil i givet fald være baseret på et antal produktionsboringer som oppumper grundvand, der via et varmepumpeanlægget afgiver varmeenergien, som efterfølgende anvendes som en del af varmeforsyningsgrundlaget. Det grundvand der oppumpes fra grundvandsmagasinet, med en gennemsnitstemperatur på 8-9 grader celsius, vil efter energiafgivelse i varmepumpeanlægget blive returneret til samme grundvandsmagasin med en temperatur på 2-3 grader celsius, via injektionsboringer. Der er foretaget en gennemgang og vurdering af de grundvandsmæssige forhold i området ved og omkring Karup varmeværk i en radius på ca. 1 km. Overordnet betragtet er geologien i området præget af lagserier med en gennemgående relativt ensartet struktur. Udover ca. 0-1 m. toplag af sand/muldagtig karakter, er der fra ca. 1 m. til cirka 80 m. under terræn, registreret primært vekslende smeltevands formationer bestående af sandfraktioner. Figur 5: Vandindvindingsboringer mm. i området omkring Karup varmeværk. Side 10 af 50

11 I området er der etableret boringer til blandt andet vandforsyning og industrielt formål (Karup kartoffelmelsfabrik) som er de dybeste boringer i områder. I disse boringer er der boret ned til cirka meter under terræn. I øvrige boringer i området er der boret ned til mellem 5-50 m. under terræn. De geologiske forhold viser, at der fra terræn og ned er meter sandlag, hvor sandlagene udgør det primære grundvandsmagasin. Der er enkelte angivelser af mindre udbredte lagserier med lerindhold. De prøvepumpninger der er foretaget viser, at der har været oppumpet op til ca. 95 m 3 /hr, hvor der er konstateret en sænkning af grundvandsspejlet på ca. 8 m (boring DGU , Karup Kartoffelmelsfabrik, nord for Viborgvej). Der er dog også foretaget prøvepumpning i anden vandforsyningsboring i samme område(karup vandværk, syd for Viborgvej), hvor der med en pumpeydelse på 33m 3 /h er en sænkning på ca. 3meter. De data der er til rådighed for det undersøgte område omkring Karup varmeværk, viser, at der er omgivende åbne arealer og grundvandsforekomster, som indikerer at der er gode muligheder for at placere et antal grundvandsboringer og dermed anvende en grundvandsvarmepumpeløsning til hel eller delvis dækning af varmebehovet i Karup by mv. Eksempelvis er den angivne vandstandssænkning på cirka 8 m. ved en prøvepumpning på 95m 3 /h en klar indikation af, at der er mulighed for en forøgelse af den oppumpede vandmængde uden sænkningsproblemer mv. Uanset om der fokuseres på en 100 % eller f.eks. en 50 % dækning af et varmebehov, baseret på en grundvandsvarmepumpeløsning, er der dog ikke tilstrækkelige data til en sikker afklaring af hvor stor dækningsprocenten rent faktisk kan blive. I sammenhæng med den mængde grundvand, der skal anvendes til dækning af et varmebehov svarende til varmeværket produktion, vil der blive behov for langt større vandmængder end tilfældet er ved dækning af grundvandsbehov til drikkevandsforbrug. Hvor f.eks. et vandværk, der producerer drikkevand til ca. 300 ejendomme oppumper en vandmængde svarende til ca m 3 /år, så skal der en vandmængde på op til ca. 23 gange så meget til pr. år, til dækning af ca. 87 % af varmebehovet for samme antal ejendomme. Den vandmængde der skal anvendes til dækning af varmebehovet vil være direkte afhængig af, hvor stor en del af varmebehovet, der kalkuleres dækket. Hvis f.eks. der kun er behov for et supplement på 25 %, vil der, som naturlig konsekvens heraf være behov for en mindre grundvandsmængde. En afklaring af hvor meget kapacitet, der er til rådighed grundvandsmæssigt betragtet vil ikke kunne afklares før der er udført en testboring, der i givet fald kan anvendes efterfølgende som produktionsboring eller injektionsboring. Med de kendte geologiske / hydrogeologiske forhold taget i betragtning vil en testboring skulle etableres med en filtersat boring i sandmagasinet i en dybde på ca meter under terræn. På grundlag af resultaterne af en testboring vil det kunne afklares, hvor meget vand der kan oppumpes og dermed hvordan et komplet anlæg kan designes. Det er omkostningsmæssigt betrag- Side 11 af 50

12 tet vigtigt om det er tilstrækkeligt at etablere 1 sæt boringer (1 produktionsboring og 1 injektionsboring). Under forudsætning af, at der kan opnås tilfredsstillende vandmængder fra en testboring, kan der træffes afgørelse om, hvordan et komplet grundvandsbaseret varmepumpeanlæg dimensioneres/designes. En testboring skal etableres, som en normal vandindvindingsboring med forerør (det rør der sikrer boringen er tæt og ikke i fysisk kontakt med jordlagene omkring boringen) og filtersætning (det rør i boringen der er nede i de vandførende lag, hvor røret er perforeret med slidser hele vejen rundt, sådan at der kan pumpes grundvand ind igennem og op videre op fra boringen). Når boringen er udført, skal den efter ren-pumpning ( sandfri boring ) og evt. prøvetagning (analyse af grundvandvandets kvalitet) prøvepumpes over en periode på op til 14 dage med maksimal ydelse. Maksimal ydelse er den ydelse der kan opnås uden at der sker en tørkøring (filter/forerør tømmes for vand og dermed blotlægges pumpen) af pumpen i boringen. På grundlag af en prøvepumpning af testboringen, kan det vurderes hvor meget vand der kan oppumpes og dermed hvor stort et energipotentiale der faktisk er, dvs. der kan kalkuleres hvor meget varme, der vil kunne produceres. Selve testboringen vil kræve en myndighedsgodkendelse på samme vilkår som en traditionel boring med henblik på vandindvinding. Der skal søges om boringstilladelse og der skal også søges om indvindingstilladelse uanset, det er en midlertidig boring. Derudover skal der tages med i betragtning at det skal være muligt at komme af med det oppumpede grundvand gennem prøvepumpningsperioden. Omkostningerne for udførelse af en testboring vil være afhængig af boredybde, adgangsforhold mv. En testboring til ca. 100 m. dybde med renpumpning, analyser og prøvepumpning og tolkning af data vil typisk kunne udføres indenfor en beløbsramme på kr. Når/hvis det bliver realistisk, skal der laves et decideret projekt, hvor testboringen anvendes som produktionsboring eller injektionsboring. Der er relativt store områder ved og omkring Karup der er velegnede til etablering af boringer og som ikke vil udgøre et problem i relation til negativ belastning af natur og miljømæssige interesse-områder. Typisk vil der kun være en midlertidig påvirkning i forbindelse med etablering af boringer og nedgraving af forsyningskabler, transmissionslledninger og etablering af en tørbrønd, der kan afsluttes i niveau med terræn. De grundvandsmæssige og natur/miljømæssige forhold i området, set ud fra drikkevandsmæssige interesser,er derfor heller ikke problematiske, og dermed vil det være muligt at etablere produktions og injektionsboringer. I sammenhæng med en afklaring af boringers placering mv. bør det overvejse, hvorvidt de eksisterende produktionsboringer i relation til Karup kartoffelmelsfabrik vil kunne iddrages som del af vandgrundlaget. Side 12 af 50

13 4.6 Overskudsvarme, vurdering af mulighed for anvendelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik til varmeproduktion Som en supplerende varmekilde til varmepumpen, er anvendeligheden og tilgængeligheden af industriel overskudsvarme til varmepumpen undersøgt. Karup Kartoffelmelfabrik bearbejder hvert år omkring ton kartofler til ton kartoffelmel. Årets produktion fremstilles i perioden fra august til januar, som kaldes kampagnen. I forbindelse med fremstillingen af kartoffelmel anvendes der b.la. følgende resurser til fremstilling af 1 ton kartoffelmel 3 : El Naturgas Grundvand 149 kwh 23,5 Nm 3 2,2 m 3 I henhold til Karup Kartoffelmelfabrik s grønne regnskab for 2012/2013, er der i den foregående kampagne pumpet m 3 kondensatvand til nedsivningsanlægget i Uhre, fordelt over 121 kampagnedøgn, hvilket giver et flow på ca. 47,5 m 3 /time. Kondensatvandet har i dag en temperatur på ca. 47 C, hvilket betyder at kondensatvandet skal nedkøles, inden det ledes til nedsivningsanlægget. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe med en varmeeffekt på kw, heraf leverer kompressoren 750 kw og de resterende kw skal hentes fra varmekilden. Som det fremgår af nedenstående varmebalance, vil der være behov for en volumenstrøm på 45 m 3 /time, hvis kondensatvandet afkøles fra 47 til 3 C. Varmepumpens kolde COP er 3, hvilket beskriver forholdet mellem effekten på varmekilden og den optagne el-effekt (2.250 kw / 750 kw = 3). Varmepumpens varme COP er 4, hvilket er forholdet mellem den afgivne varme-effekt og den optagne el-effekt (3.000 kw / 750 kw = 4). INPUT Symbol OUTPUT Enhed Kold side Specifik varmekapacitet: c p = 4,19 kj/(kg*k) Densitet: rho = 980 kg/m 3 Effektfaktor: COP kold = 3 - Effekt: Q kold = kw Indgangstemperatur: T ind = 47 C Udgangstemperatur: T ud = 3 C Temperaturdifferens: Delta-T = 44 K Massestrøm: m = 12,20 kg/s Volumenstrøm: V = 0,0125 m 3 /s = 45 m 3 /h Tabel 2: Varmebalance for kondensatvand som varmekilde til varmepumpen. Karup Kartoffelmel fabrik ejer fire aktive vandindvindingsboringer til industri- og procesvand. Boringerne anvendes primært i kampagnen. Den samlede kapacitet på boringerne er m 3 /år som fordeles således: m 3 til levnedsmiddelformål og m 3 til køleformål. I henhold til det grønne regnskab for 2012/2013 er der dog kun brugt omkring m 3 i den foregående kampagne. 3 Kilde: Grønt regnskab 2012/2013 for Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. Side 13 af 50

14 4.7 Anlægsomfang Nedenstående figur viser et principdiagram med det nuværende kraftvarmeværk, som modtager varme fra et solvarmeanlæg samt en varmepumpe, der anvender grund- og spildevand som varmekilde. I mellem kraftvarmeværket og solvarmeanlægget/varmepumpen er der etableret en varmetransmissionsledning. Figur 6: Nuværende kraftvarmeværk suppleret med solvarme og varmepumpe. 4.8 Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked Nedenstående diagram viser varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger for de enkelte produktionsenheder. Det fremgår, at priskrydset mellem varmepumpen (blå) og gasmotor nr. 1 (grøn) er ved en el-spotpris på 560 kr./mwh, hvilket betyder, at varmepumpen vil være den billigste produktionsenhed, når el-spotprisen er lavere end 560 kr./mwh. Figur 7: Varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger som en funktion af elspotprisen. Side 14 af 50

15 Som det fremgår af nedenstående figur, veksler el-spotprisen meget i løbet af døgnet. I 2012 var der timer, hvor el-spotprisen var 560 kr./mwh eller mindre. Den gennemsnitlige værdi af disse timer var 266 kr./mwh. Figur 8: El-spotpriser for Vestdanmark i Resultater I dette kapitel sammenholdes energiomsætning og økonomi for det udbyggede kraftvarmeværk med solvarme og varmepumpe, med referencen. 5.1 Energiomsætning Varmeproduktion og naturgasforbrug Tabel 3 viser fordelingen af varmeproduktionen mellem de forskellige produktionsenheder, samt el-produktion og forbrug, i forhold til den nuværende drift på naturgas. 0 Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (grundvand) MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (Spildevand) MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Tabel 3: Naturgasforbrug og varmeproduktion fordelt mellem naturgas, sol og varmepumpe, samt el-produktion og -forbrug. Side 15 af 50

16 El forbrug og produktion [MWh/år] Varmeproduktion [MWh/år] Naturgasforbrug [Nm3/år] Som det fremgår af nedenstående figur fortrænger solvarmeanlægget og varmepumpen en væsentlig del af det nuværende naturgasforbrug. Dog skal det bemærkes, at naturgasforbruget delvist erstattes af et øget el-forbrug Varmeproduktion og naturgasforbrug pr. år Reference 1 Sol Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (grundvand) MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (Spildevand) Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Nm3/år 4 Sol & VP, grundvand og spildevand 0 Figur 9: Fordelingen af varmeproduktion mellem naturgas, sol og varmepumpe, samt naturgasforbruget i Nm 3 /år El- forbrug og produktion pr. år Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand El produktion, naturgasmotorer MWh/år 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand El forbrug, varmepumpe MWh/år Figur 10: El-forbrug og produktion i MWh/år for referencen og de forskellige scenarier. Ovenstående figur viser el-forbrug og produktion ved implementering af solvarme og varmepumpe. Side 16 af 50

17 MWh Varmeproduktion fra motor, kedler, solvarmeanlæg og varmepumpe Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget topper i sommerhalvåret, hvor solvarmeanlægget stort set dækker varmebehovet. Selvom solvarmanlægget naturligvis ikke dækker varmebehovet i de resterende måneder, vil det stadig bidrage med energiproduktion. Som det fremgår af nedenstående figur, bidrager varmepumpen med en væsentlig del af varmeproduktionen i de øvrige måneder Varmeproduktion fra motor, kedler, solvarme og varmepumpe Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Varmeproduktion, Solvarme (MWh) Varmeproduktion (Varmepumpe) (MWh) Varmeproduktion (Motor) (MWh) Varmeproduktion (kedler) (MWh) Varmebehov (MWh) Figur 11: Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget dækker varmebehovet i sommermånederne. Side 17 af 50

18 5.2 Investeringsbehov, solvarme Investeringsbehovet for udbygningen af Karup Varmeværk med et m 2 solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringstank fremgår af nedenstående budget: Estimeret investering solvarme Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc m 2 á kr. kr Veksler, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 250 meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr Elforsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr./ampere kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Elinstallation og instrumentering kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første drifts år kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Uforudsete udgifter kr I alt kr Tabel 4: Estimeret investeringsbehov, solvarmeanlæg. I budgettet er der indregnet værdien af energibesparelserne, beregnet som 300 kr./mwh multipliceret med solvarmeproduktionen i det første driftsår. Det bemærkes, at Karup Varmeværk har opført og ibrugtaget ovenstående solvarmeanlæg i sommeren Jordkøb er ikke inkluderet i budgettet for solvarmeanlægget. Side 18 af 50

19 5.3 Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe inkl. boringer Estimeret investering varmepumpe 2 Boringer 2 x 4 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc. á kr. kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 3,0 MW kr Rørarbejde ved indskæring af varmepumpe kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr Elforsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr Evt. lodsejerersatning, tinglysning ( kr.) kr Teknikbygning, tilpasning til varmepumpe kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy. Tabel 5: Estimeret investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe. Ovenstående investeringsbehov i grundvandsboringerne samt vandtransmissionsledningen, er estimeret af PlanEnergi. ICS Energy har oplyst en budgetpris på selve varmepumpen. I forhold til el-tilslutningsbidraget er der i nærværende budget anvendt en afbrydelig forbindelse, hvor elselskabet til enhver tid kan frakoble varmepumpen, da denne er væsentligt billigere end en fast forbindelse. Den afbrydelige forbindelse betragtes normalt som værende stabil. Øvrige udgifter, herunder projektering, tilsyn, myndighedsbehandling, udarbejdelse af grundvandsmodel etc., er estimeret af PlanEnergi. Side 19 af 50

20 5.4 Investeringsbehov, grundvand- og overskudsvarme varmepumpe ekskl. boringer Estimeret investering varmepumpe 2 Vandtransmissionsledning til Karup Kartoffelmelsfabrik, PE (trykrør) 2 X 200 meter, pumper, ventiler, styring etc. Kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 3,0 MW kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr Rørarbejde ved indskæring af varmepumpe Kr El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr Teknikbygning, tilpasning til varmepumpe kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy Tabel 6: Estimeret investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe inkl. overskudsvarme. I forbindelse med en varmepumpe til grundvand og overskudsvarme, hvor der anvendes grundvand fra det nuværende grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabriks grundvandsanlæg, er der ikke inkluderet en investering i selve grundvandsinstallationen, da der her er antaget, at Karup Varmeværk kan anvende denne installation udenfor kampagnen, når kartoffelmelfabrikken ikke selv har et grundvandsbehov. I den selskabsøkonomiske beregning er indregnet en årlig leje af grundvandsinstallationen. I forbindelse med kampagnen modtager Karup Varmeværk kondensat/overskudsvarme med en temperatur på ca. 47 C som afkøles til ca. 3 C. Side 20 af 50

21 5.5 Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe Det samlede investeringsbehov i forbindelse med etablering af solvarme og varmepumpe installationen fremgår af nedenstående tabel, med og uden investering i et grundvandsanlæg. 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc m 2 a kr. kr Veksler, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 250 meter á kr kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr./amp. kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Elinstallation og instrumentering kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr Estimeret investering varmepumpe 2 Boringer 2 x 4 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc á kr. kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Vandtransmissionsledning til Karup Kartoffelmelsfabrik, PE (trykrør) 2 X 200 meter, pumper, ventiler, kr styring etc. Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 3,0 MW kr Rørarbejde ved indskæring af varmepumpe Kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr Evt. lodsejererstatning, tinglysning ( kr.) kr Teknikbygning, tilpasning til varmepumpe kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy Side 21 af 50

22 5.6 Selskabsøkonomi I nedenstående tabel er selskabsøkonomien beregnet som driftsbesparelsen minus kapitalomkostningerne, der er relateret til de enkelte investeringer. Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen på solvarmeanlægget, og som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen, der er relateret til varmepumpen. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil der være en simpel tilbagebetalingstid på solvarmeanlægget kombineret med varmepumpen på 6,2 år, hvis der anvendes overskudsvarme og grundvand fra Karup Kartoffelmelfabrik. Grundberegning (Naturgas 2,78 kr./nm 3 ) 0 Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Leje af grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik** kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 10,3 4,7 7,2 6,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg*** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe**** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh Besparelse, Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Omkostninger relateret til leje af grundvandsanlæg er estimeret af PlanEnergi. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ****) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 7: Selskabsøkonomisk beregning ved etablering af solvarme og varmepumpe. Bemærk at der ved scenarie 4 er indregnet en leje af det eksisterende grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik. Niveauet på lejeomkostningerne er estimeret af PlanEnergi. Side 22 af 50

23 5.7 Følsomhedsberegninger Variation på naturgasprisen med ±10 % Der er foretaget følsomhedsberegninger på referencen samt løsningsforslaget med solvarme og grundvandsvarmepumpen. Driftsomkostningerne er her beregnet med naturgaspriser på 2,50 kr./nm 3 ; 2,78 kr./nm 3 (reference) og 3,07 kr./nm 3. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Variation i naturgaspriser med ±10% 0 Reference 0 Reference 0 Reference 3 Sol & VP, grundvand Naturgas 2,50 kr./nm3 3 Sol & VP, grundvand Naturgas 2,78 kr./nm3 3 Sol & VP, grundvand Naturgas 3,07 kr./nm3 Variant Naturgas 2,50 Naturgas 2,78 Naturgas 3,07 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 8,1 7,2 6,5 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 8: Følsomhedsberegning på ændring af naturgasprisen med ±10 %. Som det fremgår af ovenstående tabel bliver den simple tilbagebetalingstid naturligvis påvirket af en ændring af naturgasprisen i forhold til referencesituationen. Side 23 af 50

24 5.7.2 Variation i spotmarkedsbetalingen Der er endvidere foretaget en følsomhedsberegning på en ændring i spotmarkedsbetalingen. Her er der anvendt el-priser for Vestdanmark i Middelværdien af alle timer i 2012 var 270 kr./mwh. I 2010 var middelværdien af alle timer 346 kr./mwh. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning,Spotmarked 2010 vs Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Spot år Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Leje af grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik** kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 10,6 5,8 8,4 7,4 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg*** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe**** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh Besparelse, Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Omkostninger relateret til leje af grundvandsanlæg er estimeret af PlanEnergi. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ****) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Grundberegning (Naturgas 2,78 kr./nm 3 ) 0 Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Spot år Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Leje af grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik** kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 10,3 4,7 7,2 6,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg*** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe**** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh Besparelse, Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning og lejeudgifter kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Omkostninger relateret til leje af grundvandsanlæg er estimeret af PlanEnergi. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ****) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 9: Følsomhedsberegning på ændring af spotmarkedsbetalingen. Side 24 af 50

25 Bilag 1: Danmarkskort med solindstråling og temperatur Figur 12: Danmarkskort fra DMI med årlig solindstråling på en vandret flade. Side 25 af 50

26 Figur 13: Danmarkskort fra DMI med zoneinddeling. Side 26 af 50

27 Bilag 2: Inddata til energypro Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (1/ til 31/ ) Udetemperatur Udetemperatur, DRY, Zone 2 (Centrale Jylland) Naturgas Brændværdi (nedre): 11 kwh/nm 3 Varme ab værk Motor 1 Bergen Kedel 1 Kedel 2 Kedel MWh/år med behovsprofil, hvor 70,5 % afhænger af udetemperaturen (GAF). Indfyret effekt: kw Varme-effekt: 4.289kW El-effekt: kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw Solvarmeanlæg m 2 Koefficienter i solfangerligningen (η 0, k 1 og k 2 ) η 0 : 0,817 k 1 : 2,205 k 2 : 0,0135 Varmepumpe Varmelager El-effekt: 750 kw Varme-effekt: kw COP = 4 Varmelager, varmeværk Volumen: 650 m 3 (Eksisterende) Kapacitet: 35 MWh Varmelager, Solvarmeranlæg Volumen: m 3 Kapacitet: 92,5 MWh El-marked Spotmarked i Vestdanmark i perioden d. 1/ til og med d. 31/ Driftsstrategi Minimer netto varmeproduktionsomkostninger Side 27 af 50

28 Økonomi Grundbeløb El-afregning Naturgaspris excl. afgifter Afgifter CO 2 -kvoter CO 2 -kompensation kr. Spotmarked, Vestdanmark 2012 (samt følsomhedsberegning) 2,78 kr./nm 3 inkl. transmission og distribution (samt følsomhedsberegninger) Gældende afgifter fra februar Se i øvrigt bilag 4 (energypro beregninger) for anvendte afgiftsforudsætninger. Ingen kr./år Drift og vedligehold Motor 1 Bergen Motor: 40 kr./mwh el Kedel 1: 8 kr./mwh varme Kedel 2: 8 kr./mwh varme Kedel 3: 8 kr./mwh varme Solvarme: 5 kr./mwh varme Varmepumpe: 25 kr./mwh el Side 28 af 50

29 Bilag 3: Overblik Side 29 af 50

30 0 Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (grundvand) MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe (Spildevand) MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl fundamenter, rør i jord etc m 2 a kr kr Vekslser, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 250 meter á kr kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Elinstallation og instrumentering kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr Estimeret investering varmepumpe 2 Boringer 2 x 4 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc á kr kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Vandtransmissionsledning til Karup Kartoffelmelsfabrik, PE (trykrør) 2 X 200 meter, kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 3,0 MW kr Varmepumpestyring, PLC og integration med kr El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr Evt. lodsejerersatning, tinglysning ( kr) kr Teknikbygning, tilpasning til varmepumpe kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy Grundberegning (Naturgas 2,78 kr./nm 3 ) 0 Reference 1 Sol 2 Varmepumpe, grundvand 3 Sol & VP, grundvand 4 Sol & VP, grundvand og spildevand Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Leje af grundvandsanlæg ved Karup Kartoffelmelfabrik** kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 10,3 4,6 7,2 6,4 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg*** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe**** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Besparelse, Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Omkostninger relateret til leje af grundvandsanlæg er estimeret af PlanEnergi. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ****) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Side 30 af 50

31 Bilag 4: Udskrifter fra energypro I dette bilag ses udskrifter fra energypro af henholdsvis den årlige energiomsætning og resultat af ordinær drift for referencen og projektet. Side 31 af 50

32 Side 32 af 50

33 Side 33 af 50

34 Side 34 af 50

35 Side 35 af 50

36 Side 36 af 50

37 Side 37 af 50

38 Side 38 af 50

39 Side 39 af 50

40 Side 40 af 50

41 Side 41 af 50

42 Side 42 af 50

43 Side 43 af 50

44 Side 44 af 50

45 Side 45 af 50

46 Side 46 af 50

47 Side 47 af 50

48 Side 48 af 50

49 Side 49 af 50

50 Side 50 af 50

Solvarme og varmepumpe ved Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a.

Solvarme og varmepumpe ved Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. Solvarme og varmepumpe ved Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Solvarme og varmepumpe ved Aulum Fjernvarme A.m.b.a.

Solvarme og varmepumpe ved Aulum Fjernvarme A.m.b.a. Solvarme og varmepumpe ved Aulum Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682

Læs mere

Skals Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Skals Kraftvarmeværk a.m.b.a. Solvarme og varmepumpe ved Skals Kraftvarmeværk a.m.b.a. Roger Andersen Nordjylland Tlf. +45 9682 0400 Mobil +45 2552 7015 ra@planenergi.dk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400

Læs mere

Solvarme og varmepumpe ved Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a.

Solvarme og varmepumpe ved Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a. Solvarme og varmepumpe ved Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Saltum Fjernvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Fjerritslev Fjernvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a.

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a. 1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 8742

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel.

Læs mere

Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a.

Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

Bilag A: Projektforslag

Bilag A: Projektforslag Bilag A: Projektforslag Projektforslag for Grundvandsvarmepumpe ved Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt Skovsgaard Varmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Nærværende skrivelse er en revision af tidligere fremsendt skrivelse dateret 2. juli 2015

Nærværende skrivelse er en revision af tidligere fremsendt skrivelse dateret 2. juli 2015 Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Søren Alstrup Nielsen Nordjylland Tlf. +45 9682 0401 Mobil +45 4038 9724 SAN@planenergi.dk Att.: Planchef Karl Johan Legaard Skørping den 29. oktober 2015 Vedrørende:

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Gjøl Private Kraftvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400

Læs mere

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé 5 8800 Viborg

Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé 5 8800 Viborg Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé 5 8800 Viborg 20. marts 2015 Sagsnr.: 2015030021 Tlf. direkte: 62259570 energiplaner@naturgas.dk HMN Naturgas I/S' høringssvar

Læs mere

Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker

Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 12. september 2013 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Økonomi-eksempel Varmepumper

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk

Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk Notat Projekt: Dato: 5. marts 2015 Brædstrup Fjernvarme Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk Linn Laurberg Jensen PlanEnergi, Værksgruppen E: llj@planenergi.dk T: +45 9682 0450

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg Hundested Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg Marts 2013 revideret Marts 2014 2 af 10 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion og

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Solvarme på kraftvarmeværker

Solvarme på kraftvarmeværker Solvarme på kraftvarmeværker Per Kristensen a.m.b.a. Brædstrup Totalenergianlæg A/S Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for skal med effektiviseringer samt engagementer i nye forretningsområder

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk

Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk Projektforslag for udvidelse til 7.000 m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til

VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Projektforslag Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Etablering af 2872m 2 solvarmeanlæg 1 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF SOLFANGERANLÆG PÅ EKSISTERENDE VARMEANLÆG HOS KØLKÆR VARMECENTRAL Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Maj 2015 PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VARMELAGER, OVERSKUDSVARME OG ELKEDEL

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere