Voldspolitik og Konfliktberedskab

Transkript

1 Voldspolitik og Konfliktberedskab Følgende beskrivelse af voldspolitikken og konfliktberedskabet ved Godthåbskolen indeholder, strategier, metoder og procedurer vedr. forebyggelse, håndtering og opfølgning af episoder med vold og konflikter. NB! Gå evt. direkte til procedurerne på side 3 Formål / målsætning Formålet med en voldspolitik og et konfliktberedskab er først og fremmest, gennem forebyggelse, at beskytte børn og medarbejdere ved Godthåbskolen mod trusler og vold, - og herunder at: Øge trivsel og tryghed hos børn og medarbejdere Sikre fælles forståelse af strategier og procedurer til at imødegå trusler og vold Fastholde og udvikle metoder til at håndtere trusler og vold Sikre, at medarbejderne får krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder Øge inddragelsen af børnene i det forebyggende arbejde 1

2 Værdier På Godthåbskolen: Er trusler og vold et fælles anliggende og et fælles ansvar Foregriber vi trusler og vold gennem selvkritisk refleksion og kollegial respons Drager vi omsorg for hinanden i dagligdagen, og når skaden er sket Registrerer vi trusler og vold Definition på vold Ved vold forstås ikke kun fysisk vold, - men også trusler om vold, dvs. oplevelsen af at være truet på liv, førlighed eller personlig integritet. Selvom grænsen for hvornår den enkelte føler sig krænket eller udsat for vold er subjektiv, er slag, spark, bid eller skub altid vold. Fysisk vold Er enhver form for handling med intension om at forvolde legemlig skade på et andet menneske, - uanset handlingens farlighed eller omfang af skader Psykisk vold Er ethvert verbalt / nonverbalt udtryk rettet mod et andet menneske med intension om at fornedre eller indgyde frygt for vold Anden psykisk vold / påvirkning At være vidne til vold, selvskadende adfærd eller forsætlig vold mod egen eller andres ejendom og inventar, eller at gå i konstant risiko for fysisk eller psykisk vold For overskuelighedens skyld er beskrivelsen opdelt i tre kolonner: Før, under og efter episoder med vold eller konflikt. Ligeledes bruges begrebet den forulempede om den kollega, der har været udsat for vold eller trusler om vold, for at understrege, at vold er vold uanset om den er fysisk eller psykisk, samt at en definition på vold ikke kun kan karakteriseres objektivt, men må forstås subjektivt i respekt for de individuelle forskelle, der er i oplevelsen af vold hos den enkelte kollega. 2

3 Før: Forebyggende foranstaltninger Helt overordnet: Forsøg altid at undgå en eskalering af konflikten, - vi vil altid, så vidt som muligt, forsøge at undgå en magtanvendelse! Mærk efter, hvad du er klar til mentalt og fysisk, og træk dig, om nødvendigt, fra en kritisk situation, - pas på dig selv! Tilkald hjælp! Bevar roen! - Det man sætter i værk skal være proportional med situationen, - og kunne gennemføres med de personaleressourcer, der er tilstede. Vi er vedholdende i vore krav, men vi trækker os fra fysisk konfrontation med barnet, så langt som det er muligt, og anvender ikke fysisk magt, før barnet er til fare for sig selv eller andre! Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvad der skal iværksættes i den aktuelle situation. - Graden af, hvor overlagt eller hvor voldsom krænkelsen er, vil variere og kræve forskellige handlinger. Det forudsættes, at alle medarbejdere har kendskab til børnene, vore værdier, den teore- Under: Konflikthåndtering i situationen Alle har ansvar og handlepligt! Alle, der hører eller ser en akut eskalerende konflikt, er forpligtet til at løbe til og sikre sig at situationen er under kontrol. (Vurdér om du kan forlade de øvrige børn, set i forhold til om, der er tilstrækkeligt med andre tililende kollegaer, der kan hindre at konflikten eskalerer til vold). Situationen er under kontrol når: Der ikke er åbenbar risiko for at barnet kan skade sig selv eller andre De involverede børn og voksne ikke er mere ophidsede end der kan foregå en hensigtsmæssig konflikthåndtering efter vore principper Der mindst er to voksne tilstede Hvis der i konflikten forulempes en kollega, skal vedkommende straks hjælpes væk fra konflikten af en anden kollega. Kollegaen bliver hos den forulempede indtil en evt. omsorgsperson kan tage over. Efter: Omsorg og opfølgning For den forulempede kollega: Leder kontaktes Omsorgsperson kontaktes (se liste) Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv om situationen tilsyneladende ikke har virket særlig voldsom eller der alene har været tale om diskrete trusler, kan det have været meget ubehageligt for den forulempede, og der skal derfor altid udvises omsorg for den pågældende kollega. Når en kollega, eller et barn, oplever sig forulempet, ydes der altid psykisk førstehjælp: Lad ikke den forulempede være alene Find et lokale, hvor I kan være uforstyrrede Skab ro og tryghed, vis du er der uden at være omklamrende, - du må gerne give fysisk kontakt, hvis der er brug for det Lad den forulempede reagere, få afløb for sine følelser Lad den forulempede fortælle, hvad der 3

4 tiske og metodiske tilgang i behandlingen. - Den anerkendende, ressourceorienterede tilgang, konflikteskalering (konflikttrappen), konflikthåndtering, de defensive rutiner og hvordan disse håndteres, og pædagogiske metoder som feedforward, time out / helle, affektiv afstemning, spejling, og parallelsnak. ( Se f.eks. i papiret Status, evaluering og udvikling under Pædagogik om defensive rutiner, konflikteskalering (konflikttrappen), konflikthåndtering og feedforward som middel til at forbygge vold og trusler). Konflikt og konflikteskalering Uenighed der medfører spændinger er en konflikt. Spændinger og konflikter aktiverer vores defensive rutiner, hvilket distancerer os fra den anden part i konflikten, og dermed fra vores forståelse for den andens perspektiv på sagen. Under konflikt har vi en tendens til og gøre mere og mere af det samme, hvis det blot har virket tidligere. Vi kan f.eks. derfor ende med at råbe højere og højere. Feedforward Står helt centralt som metode i forhold til fore- Mindst to kollegaer bliver hos barnet, der er i konflikt. De resterende kollegaer omfordeler husets personaleressourcer. De øvrige børn afskærmes fra konflikten, dvs. hvis det ikke er muligt at flytte barnet væk fra lokalet, må de øvrige børn bringes væk, - de beroliges / informeres om, hvad der foregår. En kollega, der evt. er for ramt / ophidset trækkes ud af konflikten med kodeordene: Der er telefon, og har herefter pligt til at forlade konflikten. Metoder ved konflikthåndtering Brug de kommunikative og pædagogiske værktøjer vi har, og tænk på at lytte efter hensigten bag den konfliktende adfærd, og hvis der er tid og mulighed, så prøv at forstå, før du gør din merforståen / irettesættelse gældende. Overvejelser og handlemuligheder i den konkrete situation: Overvej om du er tryg ved situationen, læg er sket, - og LYT og spørg ind til selve episoden og de følelsesmæssige reaktioner, - snak episoden igennem, - evt. igen og igen Vær åben, imødekommende og direkte i dit sprog og kropssprog Undgå at bagatellisere eller intellektualisere (eller andre defensive rutiner, se evt. listen) Fortæl ikke om egne oplevelser, men genkend gerne det, der fortælles, - overvej i det hele taget dine egne reaktioner på episoden og hvordan de evt. kan påvirke samtalen Undgå at bebrejde, kritisere eller antyde, at den forulempede kunne have handlet anderledes, og imødegå ligeledes selvbebrejdelser og selvkritik fra forulempede Find ud af, hvad den forulempede gerne vil / har behov for, men husk, at vedkommende sikkert ikke er i stand til at overskue sine egne eller andres behov, eller hvad der skal gøres. - Bevar overblikket, tag ansvaret for samtalen og for, hvad der skal ske i det videre forløb Afslut samtalen med en opsamling af de løse ender / aftaler og evt. en kort eva- 4

5 byggelse af konflikter og vold på alle niveauer (se vores papir om primær-, sekundær- og tertiær feedforward). Feedforward er ikke blot og bar teknik, men først og fremmest en mental og professionel indstilling, man går til arbejdet med, og som også forudsætter anvendelse af f.eks. indlevelse, erfaring, affektiv afstemning, spejling osv. Lige så lidt er feedforward, i sig selv, en garanti for, at vi undgår konflikter og acting out fra børnene, men den hjælper os til at tilrettelægge hverdagen, sætte rammerne, så ingen, hverken børn eller voksne, er i tvivl om, hvad der skal ske, - hvilke krav eller forventninger, der er til den enkelte, - hvem der har ansvaret for, og styrer aktiviteterne, - hvilken grad af indflydelse eller medbestemmelse barnet selv har. Når du mærker, der er uro på vej i huset Få grundig information om, hvad der evt. er gået forud for uroen Overvej og diskutér dine handlemuligheder med dine kollegaer, - grib ind så tidligt som muligt! mærke til dine egne reaktioner, som du kender dem, når du bliver bange, - bliver du for ophidset / undvigende eller andet? Tilkald hellere hjælp én gang for meget end én gang for lidt, - du forventes ikke at kunne klare enhver situation alene! Læg mærke til barnets kropssprog og reaktioner Er der passivt fjendtlige reaktioner (undvigende adfærd), - mangler der øjenkontakt, vender barnet ryggen til, fysisk uro, forsøger barnet at komme væk, er der indestængt vrede, tårer, gråd, - bemærk åndedræt, ansigtskulør, puls, sved Er der mere udad rettede reaktioner, truende aggressive positioner eller udfordrende attituder, - angrebsstillinger, stirrende sort eller vildt blik, - bemærk igen åndedræt, ansigtskulør, puls, sved Vær bevidst om dit eget kropssprog Vend aldrig ryggen til et truende, ophidset barn, det inviterer til angreb, men vend evt. siden til for at signalere, at du, dels ikke ønsker konfrontation, dels bedre kan beskytte din krop mod luering Er den forulempede hårdt ramt / i chok, så Hjælp med at kontakte familie og pårørende Følg den forulempede hjem Sørg for at den forulempede ikke er alene det første døgn Kontakt krisepsykolog (se listen) Er den forulempede tilsyneladende mindre hårdt ramt, tager leder / omsorgsperson alligevel daglig kontakt, indtil det er vurderet, om der er brug for yderligere hjælp fra omsorgsperson eller krisehjælp fra ekstern psykolog Den forulempede laver, evt. sammen med involverede kollega, inden for det første døgn en indberetning, som afleveres til lederen. Det aftales mellem forulempede kollega, leder og omsorgsperson / miljørepræsentant, hvordan og hvornår forulempede vender tilbage til arbejdet. - Det overvejes om, der er brug for supervision til gruppen Der følges løbende op på episoden og forulem- 5

6 Hvad vil vi? Hvad er hensigten? Hvad skal der ske? Hvad gør vi, hvis vi ikke kan opnå, det vi ønsker? Hvad er det værst tænkelige, der kan ske? Er indsats og risiko afvejet? Hvor langt kan og vil du gå? - Mærk efter, hvad du magter til ud fra din aktuelle fysiske og psykiske tilstand og meld dette ud til dine kollegaer Vær særlig opmærksom på: Morgenrunden, - hvordan har barnet det i dag, børn der er pressede mister nemmere kontrol. Især de børn, der i forvejen mangler impulsstyring Sprog, tonefald og kropssprog (også dit eget!) - Handl så tidligt som muligt, når et barn eskalerer sit aggressionsniveau, - bliver ukoncentreret, fjern, rastløs, sur, højttalende, sort i øjnene osv., Hvor dine kollegaer er og giv dem et praj, før du går ind i en potentiel konevt. angreb, slag, spark Vær også bevidst om, at direkte øjenkontakt kan virke (angst-)provokerende på barnet og medføre øget aggression og evt. angreb Hold, i det hele taget, både fysisk og psykisk afstand og optræd roligt og afslappet, - professionel neutralitet Vær bevidst om din sproglige kommunikation: Der er faktisk paralleller mellem samtalen under konflikthåndtering og samtalen ved psykisk førstehjælp, - se følgende, som (lettere redigeret) er fra vores papir om konflikthåndtering og defensive rutiner: Fasthold autoritet, - bed om det du vil have, men anerkend barnets udgangspunkt og undgå moraliserende / dømmende kommunikation, - lyt til det, der ikke bliver sagt Indlev dig i barnets (defensive) reaktioner som f.eks. angst, og tag imod reaktioner som f.eks. vrede Skab afklaring omkring barnets opfattelse af situationen, - forsøg at forstå barpedes velbefindende i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet mellem leder, omsorgsperson og forulempede. For kollegaer, der evt. også er påvirket / ramt i samme konflikt gælder tilsvarende procedurer. For det involverede barn: Når en kollega forulempes skal barnet, køres hjem i skolens bus (eller taxa), - der tages stilling til, om der skal én eller to medarbejdere med, afhængigt af hvor roligt barnet er Hjemmet kontaktes og informeres, - hvis der ikke opnås kontakt med hjemmet, forbliver barnet på Godthåbskolen. En, eller to, medarbejdere er ansvarlige for barnet, - det er vigtigt at skabe ro, holde opsyn og afskærme barnet fra de øvrige børn og forulempede Hvis der opnås kontakt til forældrene og barnet køres hjem, tales episoden igennem med både barn og forældre, og der informeres om Godthåbskolens procedurer, når et barn forulemper en med- 6

7 flikt. Vær altid mindst to kollegaer, hvis barnet er aggressivt, eller en kollega er utryg Hvor du tager konflikten, hvordan er lokalet indrettet, kan du komme ud, er der ting, der kan bruges som våben, - eller andet barnet evt. kan skade dig eller sig selv med Dine egne grænser, - bliver et barn meget aggressivt, så vær ekstra opmærksom på din egen sikkerhed, træk dig væk, - det kan være nødvendigt, at du fjerner dig fra barnets personlige rum, såvel fysisk som psykisk, eller evt. helt forlader lokalet, hvis du oplever, at en konflikt eskalerer Hvordan du har det, - er du utryg, uoplagt eller stresset, så fortæl dine kollegaer, at du ikke kan præstere, som du plejer Andre forebyggende tiltag Det er særdeles vigtigt, at nye kollegaer, inden de påbegynder arbejdet, introduceres til vores nets perspektiv, og dets behov for at forsvare sig. - Respektér og angrib ikke de defensive rutiner Undgå at afvise barnet, men anvis en vej ud af konflikten, - kan du evt. aflede barnets frustrationer ved at sætte / tilbyde en anden dagsorden /aktivitet, er det både ok og hensigtsmæssigt, og husk, at fysisk aktivitet nogle gange kan tage trykket Tal for dig selv og undgå diskussioner, - kom med personlige udsagn frem for spørgsmål. Vær tydelig og giv kun få valgmuligheder Giv fuldstændige, men korte og klare meddelelser / forklaringer. Vær direkte og konkret. Undgå generaliseringer og gå til det specifikke, - konkretisér. Tag ikke gamle konflikter op, men bliv i her og nu Inddrag barnet i intentionen med dine handlinger, - vær åben hvad angår dine overvejelser Spørg lidt mindre "Hvorfor?" og mere "Hvordan?" og "Hvad?". Begrund dine spørgsmål Undgå at presse barnet til at love noget, som det alligevel ikke kan holde arbejder, - at forældre og barn møder op på leders kontor, og at barnet bliver hjemme fra skole, indtil mødet kan finde sted Det besluttes, hvornår barnet, sammen med sine forældre, skal indkaldes til møde på leders kontor. Det aftales mellem forulempede kollega, leder og omsorgsperson / miljørepræsentant, om forulempede deltager i mødet. Lederen og gruppen følger løbende op i forbindelse med barnets tilbagevenden til skolen. Er det nødvendigt med restriktioner eller alternative planer, aftales og udarbejdes disse mellem leder, gruppen og kontaktpersonerne. Af forebyggende hensyn er det vigtigt, at bearbejde konflikten med barnet, - hvad udløste volden, hvordan oplevede barnet episoden. Øvrige procedurer Er der sket alvorlige fysiske skader, der kræver lægehjælp, på forulempede eller barnet, følges 7

8 Voldspolitik og Konfliktberedskab. Ansvarlig herfor er lederen og arbejdsmiljørepræsentanten, og selvfølgelig har gruppekollegaerne også et særligt ansvar som mentorer i den første tid. Supervision og kollegial respons, der fokuserer på undgåelse af vold og trusler som udtryksform, og på en anerkendende, ressourceorienteret tilgang, affektiv afstemning, spejling og parallelsnak. Vær altid forberedt på det værst tænkelige: Konflikter kan eskalere dertil, hvor sædvanlig konflikthåndtering ikke er tilstrækkelig. Når barnet er så meget i affekt, at det ikke længere kan nås med beroligelse, varme omslag, mulighed for at gå til sit helle eller sprogligt, og hvor barnet potentielt begynder at blive til fare for sig selv eller andre, da begynder vi at overveje en fysisk magtanvendelse, (se udleveret papir). Om nødvendigt, og når det lovmæssige grundlag er tilstede, foretager vi magtanvendelse så skånsom som muligt, dvs. vi anvender kun den nødvendige og lige præcis tilstrækkelige magt til at forhindre, at barnet skader sig selv eller andre. Magtanvendelser må aldrig udvikle sig til en magtkamp, og skal forsøges afsluttet så hurtigt, som situationen tillader det. I tilfælde af, at en situation har udviklet sig til at blive så farlig, hvor barnet f.eks. truer med kniv, slagvåben eller kasteskyts, bringer man først sig selv, øvrige børn og kolleger i sikkerhed. Herefter tilkaldes hjælp, og man vurderer samdenne til skadestuen. Kræves der akut hjælp, så ring 112 og oplys om, hvad der er sket, hvor det er sket, hvor mange, der er kommet til skade og hvor du ringer fra. Yd førstehjælp, alarmcentralen kan hjælpe med råd i den konkrete situation. De pårørende underrettes altid og straks (se listen). - Bliv hos den skadeslidte indtil de pårørende kan tage over. Alle tilfælde af vold eller trusler om vold skal registreres i skemaet Indberetning om trusler / vold mod ansatte i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Husk kopi til arbejdsmiljøgruppen, som, sammen med forulempede, vurderer og sørger for en evt. arbejdsskadeanmeldelse Episoden og forløbet evalueres på førstkommende P-møde, og evt. justeringer føjes til beredskabsplanen. Uddybende information Typiske chokreaktioner hos forulempede umiddelbart efter en voldsepisode viser sig som nedsat evne til at føle, tænke og handle fornuftigt, - man er ved siden af sig selv : følelse af indre tomhed, uvirkelighed, 8

9 men med kollegaer, om det er muligt at nærme sig barnet på en sikker måde. Overvej derfor altid flugtveje for de øvrige børn og for dig selv og dine kollegaer Hvis du, en kollega eller et barn overfaldes kan nødværgeparagraffen evt. træde i kraft, og man har pligt til at komme til undsætning (se Straffelovens 13) apatisk eller mekanisk adfærd, manglende evne til at bearbejde og forstå informationer, forvirring Når disse mere akutte reaktioner aftager, typisk efter et døgn eller to, kan der opstå følelser som angst, skam, skyld, sorg og vrede. Disse følelser kan føre til irritabilitet og øget sårbarhed, træthed og manglende energi, hjælpeløshed og handlingslammelse. Ingen reagerer ens, efter et fast mønster, men efter en chokreaktion, kan der ofte være tale om stærke følelsesmæssige reaktioner, der både kan forskrække de pårørende og den forulempede selv. Humørsvingninger er typiske og der kan gå lang tid før forulempede igen finder ind i et stabilt følelsesmæssigt stemningsleje. Revideret marts