PÆDAGOGIKKEN. Vores fælles menneskesyn præger omgangen mellem børn/voksne/personale/forældre:

Transkript

1 PÆDAGOGIKKEN. Vores professionelle menneskesyn. Vores fælles menneskesyn præger omgangen mellem børn/voksne/personale/forældre: Vi respekterer alle som lige individer. Vores omgangstone er anerkendende og respektfuld. Vi forventer ansvarlighed for sig selv og overfor hinanden Vi forsøger at tilgodese alle som forskellige individer. Med udgangspunkt i dette, er det vores intention at mødet mellem personale, børn og forældre er imødekommende, tillidsfuldt, trygt, ligeværdigt, uformelt såvel som formelt, alt afhængig af konteksten. Vi vil således møde hinanden åbent og ærligt, og i forhold til børnene, vil vi møde dem der hvor de er lige nu (udviklingsmæssigt, såvel som aldersmæssigt). Børnesyn. Den der gør noget for et barn, som barnet selv kunne have gjort, gør i virkeligheden barnet en bjørnetjeneste! Vores børnesyn tager udgangspunkt i at barnet er kompetent - d.v.s. At børnene i vid udstrækning kan selv, med medfødte muligheder og ressourcer. Børnene skal i udstrakt grad være selvforvaltende, selv tage ansvaret. Vi voksne er ved en aktiv, omsorgsfuld og positiv kommunikation formidlere af samfund og kultur. Vi har en betydningsfuld hverdag vi er SAMMEN om! Barnet er aktiv deltager i egen udviklingsproces. Vi har også den grundholdning at dette er BØRNENES sted de er de vigtigste elementer i institutionen, hvorfor deres meninger skal høres og respekteres. Værdierne. Vores pædagogik tager udgangspunkt i 6 vigtige værdier: 1: Ansvarlighed. Handlinger, pligter 2:Rummelighed. Plads til alle, samarbejde, mulighed for at foretage valg 3:Omsorg Opmærksomhed, anerkendelse, ris/ros, glæde, humor, nærvær

2 4:Respekt For andre, stedet, ting, omgangstone, ligeværdighed, opbakning, ansvarlighed,engagement, accept af forskellighed/uenighed. 5:Dannelse Æstetik, samfundsforståelse, viden og kundskabs-tilegnelse. 6:Udvikling Leg, læring, kreativitet, fordybelse. ad.1 Ansvarlighed : Barnet er fra naturen egoistisk. Her er det vores opgave at bibringe børnene en ansvarlighed både overfor sig selv og hinanden. Lege og aftaler er forpligtende, ligesom mange af vores aktiviteter og projekter kræver et gensidigt ansvar. Ligesom vi forventer ansvarlighed overfor hinanden, forventer vi også ansvarlighed overfor tingene i institutionen. Vi vil gerne udvikle en moral, hvor også børnene selv gør hinanden opmærksomme på det uhensigtsmæssige i uansvarlig/destruktiv adfærd. Vi forsøger også at fastholde børnene i, at det er deres ansvar at rydde op efter sig selv, om end det ofte er svært at afklare hvem der har leget med hvad. Denne problematik er tilbagevendende og må fastholdes og vendes gang på gang. ad.2 Rummelighed: I de enkelte afdelinger forsøger vi at vægte de brede rammer, hvor enhver har mulighed for at finde en niche d.v.s. mangfoldige og varierede være lære - miljøer. De forskelle der er iboende mennesker gives plads både fysisk (rumindretningen), men også psykisk. Idet vi som voksne skal lære børnene at acceptere og håndtere forskelligartede intentioner og ønsker. Alle har frihed til valg af aktiviteter og kammeratskaber, såvel som hvilke voksne man vil være sammen med. Denne tolerance udvides også ofte gennem konfliktløsninger, idet vi her lærer børnene, at give plads for hinanden og tolerere hinandens forskelligheder - : Du SKAL ikke være venner med alle! Da vi også modtager børn med handicap, 2-spogede etc., skal børnene også kunne rumme børn med særlige behov der ofte bibringer en erfaringsvinkel om livets mangfoldigheder og underfundigheder, og sætter livet i relief. ad.3 Omsorg: Det er væsentligt i det daglige at opfatte børnenes signaler hvilket humør de er i er der noget der trykker dem? Omsorgsdelen er naturligvis differentieret i afdelingerne alt efter børnenes alder, men generelt er børnenes tid her et afsæt til teenager- / voksenlivet, hvorfor omsorgsbegrebet i højere grad er funderet i vejlederrollen.. Via kommunikation om hensigtsmæssig adfærd, udvikles børnenes socialisering i en bestræbelse på at vende negativ til positiv adfærd. Det er vigtigt at være opmærksom og tage sig af det enkelte barns behov, og både udvikle, socialisere, vejlede samt irettesætte med en anerkendende tilgang. ad.4 Respekt: I hele organisationen respekterer vi børnene som selvstændige individer. Vi taler ikke ned til børnene som bedrevidende voksne. Børn bevæger sig i et helt unikt univers, som vi voksne ofte har glemt værdien af for mange år siden VI er privilegerede, at vi nu og da får lov til at løfte fligen, og kigge med i børnenes verden.

3 Ligesom børnene skal acceptere hinandens forskelligheder, skal de også respektere at nogle har andre behov og meninger end én selv. Gennem dette udvikles også selvrespekt det er vigtigt at blive mødt af andre, der respekterer én for det man er. Vores indfaldsvinkel til børnene er ligeværdighed, så længe den gensidige respekt er til stede. Ved manglende respekt, træder den voksne i karakter, og påtager sig vejlederrollen. At respektere hinanden er også at tale ordentligt til hinanden, at behandle andre ordentligt. Ligeværdigheden gælder også mellem de voksne d.v.s. at både ledelsespersoner, pædagoger og pæd. medhjælpere kan agere som praktiske grise. ad.5 Dannelse: Den almene dannelse går igen i vores relationer til børnene. Samfundsforståelse, æstetik og moral er nogle af vores nøglebegreber. Som voksne skal vi dog være opmærksomme på IKKE at præge børnene til et færdigsyet moral-kodeks eller samfundsforståelse, men i højere grad definere, og eksemplificere den fælles basis vi som sociale individer har, i vore tilværelse med hinanden. ad.6 Udvikling: De første år i organisationen er det vigtigt at børnene får LEGET. Via rollelege udvikler børnene deres sociale univers leger sig ind i rollen som voksne, og drager erfaringer heraf til deres senere liv. Alt for tidligt (i 9-11 års alderen) bliver de for gamle til at lege, så det er væsentligt at give børnene rum og inspiration til at lege så MEGET som muligt. Ved kreative aktiviteter udvikler børnene deres finmotorik, og drager erfaringer til brug for deres kommende fritidsliv: Hvad er JEG god til? - Hvad giver MIG en tilfredsstillelse at lave? I en tid med mere og mere fritid, er det væsentligt at det enkelte individ afklares om egne lyster og evner. At kunne fordybe sig er en vigtig kompetence som børnene skal tillære sig. Dette gør vi via længerevarende aktiviteter eks. Kunstmaling, projekter, musik etc. - typisk aktiviteter, som ikke blot er overstået på en time. Konflikthåndtering. De voksnes opgave ved konflikter børnene imellem er, at være garant for dels at konflikten ikke kommer ud af kontrol, dels at løsningen bliver tilfredsstillende for alle parter. Det er vigtigt for barnet at føle at der er rygdækning i form af hjælp fra en voksen, hvis det skal kunne overskue at gå ind i løsningen af en konflikt. Det gør vi ved at støtte børnene under arbejdet med at løse konflikterne ved at være udredende, tryghedsskabende, fastholdende og mæglende, samt ved at afdække uheldige mønstre/adfærd og inspirere til nye handlemuligheder. Børneperspektiv. Det er svært at definere entydigt, hvad der gør en god pædagog, idet faget altid har været domineret af en tavs viden en udefineret rygmarvsfornemmelse som den erfarne praktiker handler ud fra. Foruden at være barnets fortrolige og vejleder, skal man også yde en omsorgsfuld og nærværende indsats. Noget som hæver nogle pædagoger over gennemsnittet, og gør tilgangen til børnene og deres liv mere umiddelbar, er at kunne indtage et børneperspektiv d.v.s. At have

4 evnen til at finde barnet i sig selv at kunne undres og begejstres på samme måde som børnene gør. Denne evne kan ikke umiddelbart læres, idet den er bundet til vores personlighed, men den er værd at have in mente, for bedre at kunne forstå og agere i børnenes univers. En voksen som formår at indtage dette perspektiv, vil i de fleste tilfælde virke som en ren børne magnet. Den seneste tids sager om pædofili og overgreb mod børn, gør at vi voksne, ikke mindst mændene, skal være meget overvejede og afklarede i vores omgang med børnene. En mistanke, eller anklage, for overgreb er en erhvervsrisiko som vi alle må leve med. Dette må dog ikke gøre os berørings-angste for børnene, som har KRAV på nærhed og svar på de spørgsmål som fylder også af præ-pubertets seksuel karakter. Det er her vigtigt at give børnene så ærlige svar som den enkelte voksnes moral tillader ligesom det også er acceptabelt at have et barn siddende på skødet. Tommelfingerreglen for disse nære situationer er at det er BARNETS behov der skal tilfreds-stilles det er altså barnet der skal være den udfarende, og IKKE den voksne! Læring og de mange intelligenser, Den amerikanske psykolog Howard Gardner, var den første der fremsatte teorien om de mange intelligenser. De 9 indlæringsmåder eller intelligenser, Howard Gardner er kommet frem til er følgende: 1. Den sproglige 2. Den logisk-matematiske 3. Den intrapersonlige 4. Den rumlige 5. Den musiske 6. Den kropskinæstetiske 7. Den interpersonlige 8. Den naturalistiske 9. Den eksistentialistiske I børnehøjde er ordene ændret til: 1. Ord-klog: evnen til at beherske sprog, herunder bruge det som støtte til at huske informationer. 2. Tal-klog: evnen til at opdage mønstre, tænke logisk og ræsonnere. 3. Natur-klog: evnen til at forstå, begå sig i og se mønstre i naturen. Systematik! 4. Billed-klog: evnen til at skabe og håndtere forestillinger i bevidstheden som led i problemløsning.5. Musik-klog: evnen til at genkende og skabe musik. 6. Krops-klog: evnen til at bruge bevidstheden til at koordinere kroppen. 7. Menneskeklog: evnen til at forstå andres følelser og hensigter.

5 8. Selv-klog: evnen til at forstå sine egne følelser og hensigter. 9. Livsklog: evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål, samt at handle i overensstemmelse med eksistentielle og åndelige værdier. Visual/Spatial Evnen til at opfatte den visuelt-rumlige verden nøjagtigt. (f.eks. som jæger, spejder eller guide) og at foretage en transformation i erkendelse af disse opfattelser (f.eks. som indretningsarkitekt, arkitekt, kunstner, skulptør eller opfinder). Denne intelligens involverer følsomhed over for farver, linjer, facon, form, rum og det forhold, der eksisterer mellem disse elementer. Den inkluderer evnen til at visualisere, til grafisk at fremstille visuelle eller rumlige idéer samt at orientere sig hensigtsmæssigt i en rumlig form. Evnen til at repræsentere den rumlige verden internt i sindet som en sejler eller en pilot navigerer i en rumlig verden eller som en skak spiller orienterer sig på brættet. Børn, der er stærkt visuelle elsker at formgive, tegne, visualisere, skrible osv. Bruger LEGO, puslespil, fantasilege og labyrinter. Verbal/sproglig 1. Tænker i form og billeder 2. Klare visuelle billeder 3. Kender til beliggenheden af steder 4. Fascineres af maskiner og tekniske indretninger 5. Opfindere, arkitekter, ingeniører, mekanikere, kunstnere Evnen til at bruge ord effektivt, såvel mundtligt (som fortæller, ordfører, politiker) eller skriftligt (som poet, dramatiker, redaktør eller journalist). Denne intelligens indbefatter evnen til at anvende syntaks eller sprogets struktur, fonologi eller sprogets lyde, semantik eller sprogets betydning og de pragmatiske dimensioner eller den praktiske brug af sproget. Nogle af disse anvendelser inkluderer retorik (at bruge sproget til at overbevise andre om at bruge en bestemt fremgangsmåde), forklaring (at bruge sproget til at informere) og metasprog (at bruge sproget til at tale om sproget selv). Børn, der er stærkt sproglige elsker at læse, skrive, fortælle og lege med ord. De behøver bøger, bånd, skriveredskaber, dagbøger, samtale og debat. Tænker i ord Højt udviklet auditive evner Leger med lyden i sproget Gode historiefortællere, vittigheder og eventyr Elsker at se, sige og høre ord Har ofte hovedet begravet i bøger Kan lide at skrive

6 Lærere, journalister, forfattere, advokater og tolke Musisk/Rytmisk Evnen til at opfatte (f.eks. som musikelsker), skelne (f.eks. som musikanmelder), transformere (som komponist) og udtrykke (som optrædende kunstner) musikalske former. Denne intelligens indbefatter følsomhed over for rytme, tonehøjde eller melodi samt klangfarve eller stemning i et musikalsk stykke. Man kan have en figurativ eller hierarkisk forståelse for musikken (helhedsmæssig, intuitiv), en formel eller omvendt forståelse (analytisk, teknisk) eller begge dele Børn, der er stærkt musiske elsker at synge, fløjte, nynne og klappe. De behøver fællessang, koncertture, musik og musikinstrumenter. Tænker i lyde, rytmer og monster Synger, nynner og fløjter for dem selv Reagerer straks på musik Underholder og nyder musik samt leder an i sang Sensitiv overfor omgivelsernes lyde; støj, knirke, risle Stærke meninger om andres musik Korsanger, orkester, discjockey, musikanmelder, komponist Logisk/Matematisk Evnen til at bruge tal effektivt (som matematiker, skatterevisor eller statistiker) og til at ræsonnere på en god måde (som videnskabsmand, programmør eller logiker). Denne intelligens indbefatter følsomhed over for logiske mønstre og forhold, udsagn og påstande (hvis-så, årsag-virkning), funktioner og andre relaterede abstraktioner. Den type processer, der bruges til hjælp for den logisk-matematiske intelligens inkluderer: Kategorisering, klassificering, det at drage slutninger, generalisering, udregning og afprøvning af hypoteser. Børn, der er stærkt logiske elsker at eksperimentere, stille spørgsmål, finde ud af logiske puslespil og regne. De behøver ting de kan udforske og tænke over. Tænker i koncepter Trænet i resonering, logik og problemløsning Udforsker mønstre, kategorier og relationer Manipulerer med omgivelserne for at eksperimentere i et kontrolleret miljø Spørger og undrer sig over natur begivenheder Forskere, ingeniører, programmører, revisorer Krops/Kinæstetisk Evnen til at bruge hele kroppen til at udtrykke idéer og følelser (som skuespiller, danser, atlet eller mimiker) og færdighed i at bruge hænderne til at producere eller omforme ting (som håndværker, skulptør, mekaniker eller kirurg). Denne intelligens inkluderer specifikke fysiske færdigheder såsom koordination, balance, behændighed, styrke, fleksibilitet og hurtighed, såvel som dybdesensible, taktile og haptiske evner. Børn, der er stærkt kropslige elsker at danse, løbe, hoppe, bygge, berøre og bevæge sig. De behøver rollespil, drama, sport, ting at bygge med, fysiske lege og praktisk indlæring.

7 Processer viden gennem krops fornemmelser Excellent fin motorisk koordination Mave fornemmelser for ting God til at mime Har behov for fysisk at flytte sig omkring ofte betegnes som hyperaktiv Atleter, dansere, skuespillere, klovne, Interpersonel Evnen til at opfatte og skelne sindsstemninger, intentioner, motivationer og følelser hos andre mennesker. Dette kan indbefatte følsomhed overfor ansigtsudtryk, stemmeføring og bevægelser, evnen til at skelne blandt mange forskellige mellemmenneskelige signaler samt evnen til at respondere effektivt på disse signaler på en pragmatisk måde (f.eks. at påvirke en gruppe mennesker til at følge en bestemt handlemåde.) Børn, der er stærkt interpersonelle elsker at styre, organisere, forholde sig, mægle og feste. De behøver venner, gruppelege, sociale sammenkomster, begivenheder i lokalsamfundet og klubber. Tænker og processer ved relationer, samarbejde og kommunikation med andre Leder mellem ligemænd Evne til at fornemme følelser og intentioner hos andre Forstår mennesker og løser konflikter Organiserer, kommunikerer og manipulerer Har mange venner Rådgivere, politikere, pædagoger Intrapersonel Selvindsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset denne viden. Denne intelligens indbefatter at have et nøjagtigt billede af sig selv (ens styrkesider og begrænsninger), bevidsthed om indre sindsstemninger, temperamenter, ønsker samt evnen til selvdisciplin, selvforståelse og selvværd. Intrapersonel intelligens baserer sig på viden om selvet. Inkluderer metakognition (tænkning om at tænke) samt opmærksomhed på metafysiske koncepter. Børn, der er stærkt intra personelle elsker at målsætte, meditere, drømme, være stille og planlægge. De behøver hemmelige steder, tid alene, selvstyrende projekter og valgmuligheder. Færdigheder i indre fokusering Udviser en stærk personlighed Dyb erkendelse af indre følelser, drømme og ideer Reflektiv og analytisk Tendens til at søge væk fra hold aktiviteter Genkender egne styrker og svagheder Kræver privat tid og sted Selvstændige, forskere, filosoffer Naturalistisk

8 Evnen til at forstå, relatere, kategoriser og forklare nature fænomener. Fokuserer på systemiske sammenhænge, natur balancer og tidsforsinkelser. Mennesker som jægere, bønder, gartnere, meteorologer, sociologer og geografer gør brug af denne intelligens. Evnen til at kende forskel mellem planter og dyr samt være sensitiv overfor andre funktioner i naturen (skyer, bjergformationer). Denne intelligens blev i jæger samfundet højt værdsat, og er i forbruger samfundet sammenlignet med evnen til at skelne imellem biler, sko, make-up etc. Børn, der er stærkt naturalistiske elsker ordne og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge. De behøver ting til eksperimenter, hvor de kan ordne og systematisere og skabe orden i kaos. Har gode sanser og observerer og husker ting fra hans/hendes omgivelser Ekstremt god til at genkende og klassificere artefakter Diskrimination af ting i omgivelserne Trænet i mønster genkendelse Kan lide dyr og kan lide at vide og huske ting om dem Holder meget af at være udenfor Laver meget gode observationer af natur forandringer, sammenhænge og mønstre Den eksistentielle/spirituelle intelligens er stadig meget ny og der ikke skrevet meget om den. Den handler om det intuitive læringselement og forståelsen af det eksistentielle. Hvorfor vi lever og hvorfor vi dør. Vi kommer sikkert til at høre meget mere om denne intelligens. Læring i vores organisation tager udgangspunkt i disse intelligenser. Via vores aktivitetsudbud, får børnene udviklet disse intelligenser. Det er derfor væsentligt at vi voksne er BEVIDSTE om hvilke aktiviteter der stimulerer hvilke intelligenser, og udfordrer hvert barn til at udvikle dets særegne intelligenser. Inklusion af børn med særlige behov. Organisationen modtager også (som tidligere nævnt) børn med handicap. Forud for barnets start, er det vigtigt via møder med forældre og andre relevante parter, at få afklaret hvad barnets problematikker består i, samt afstemme omdrejningspunktet for vores indsats. En god inklusion, kræver en god inkluderende baggrund at de øvrige børn giver plads og accept. Heldigvis har vi generelt en åben og interesseret børnegruppe, som er gode til at bibringe glæde og energi. Som oftest laver vi specielle aktivitetsplaner for børnene med særlige behov, hvor vi i vid udstrækning specifikt tilgodeser DERES behov og udvikling, ofte i samvær med de øvrige børn, idet de aktuelle handicaps ofte drejer sig om socialisering og empati.

9 Børn med særlige behov kan fylde meget, og det er derfor nogle gange nødvendigt at skabe specielle rum og situationer, hvor det enkelte barn kan trives, såvel ugenert af andre, som ugenerende for andre.