Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder"

Transkript

1 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard, Christen Duus Børgesen, Johannes Lund Jensen, Inge Toft Kristensen, Jørgen Eivind Olesen og Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi BAGGRUND I forbindelse med forhøjelse af efterafgrødekravet i Vækstplan for Fødevarer efterspørges yderligere alternativer til efterafgrøder. Brak er aktuelt da det fra 2015 kan anvendes til opfyldelse af de grønne krav i forhold til landbrugsstøtten. For planperioden 2014/2015 blev frivilligt brak langs vandløb tilbudt som nyt alternativ til efterafgrøder. Ordningen var et forsøg på at fastholde en del af de obligatoriske randzoner der blev gjort frivillige i forbindelse med ændringen af randzoneloven pr. 1. august Alternativet har ikke haft den store udbredelse idet der kun er anmeldt ca. 110 ha. under ordningen. Erhvervet har påpeget, at ordningen kunne gøres mere attraktiv ved at indføre en større fleksibilitet, således at bredden kunne variere med bredde op til 20m eller evt. 30 m. Græs i omdrift er i flere sammenhænge blevet beskrevet som et muligt alternativ til efterafgrøder. På baggrund af ovenstående har NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 3. december 2014 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at belyse en række forhold vedr. de to virkemidler brak og vedvarende græs. Det er endnu ikke besluttet hvordan virkemidlerne skal indgå i reguleringen, og NAER anmoder derfor om at DCA forholder sig til følgende to situationer: A: Virkemidlerne skal indgå på samme måde som tidlig såning, således at effekten af at virkemidlet allerede anvendes i dag, bliver indregnet i omregningsfaktoren. B: Effekten af at virkemidlet allerede anvendes i dag, omregnes til et forhøjet efterafgrødekrav. Omregningsfaktoren skal således alene bygge på den direkte forskel mellem alternativet og efterafgrøderne uden hensyntagen til den nuværende udbredelse af virkemidlet.

2 Forud for besvarelsen har DCA og NAER drøftet beregninger med inddragelse af udlægsår i brakog græseffekter. Det blev aftalt, at scenarier med og uden inddragelse medtages i besvarelsen. DCA skal i den forbindelse pointere, at scenariet med inddragelse af udlægsår er problematisk f.eks. i forhold til landsdækkende beregninger. Det skyldes, at effekten af udlægsåret er indregnet i de efterfølgende brak- eller græseffekter. Hvis man ikke er specielt opmærksom på dette, er der risiko for, at effekten af udlægsåret tælles med to gange. BESVARELSE Nedenstående besvarelse er opbygget således, at hvert afsnit indledes med et del-spørgsmål fra NAERs bestilling, som herefter besvares. 1. Brak som alternativ til efterafgrøder 1.1. AU bedes komme med bud på hvor stor en kvælstofreducerende effekt brak der allerede er udlagt har f.eks. i de sidste 2-3 år. Der kan tages udgangspunkt i afgrødekoden for brak - udyrkede arealer (310). Arealet med afgrødekode 310 var ifølge udtræk fra enkeltbetalingsordningen ca ha i Idet der tages udgangspunkt i en gennemsnitlig middeludvaskningen på 67 kg N/ha for jord i omdrift (Eriksen, 2015) og i en udvaskning fra ikke-permanent brak på i gennemsnit ca. 15 kg N/ha (Eriksen et al., 2014; Olesen et al., 2014) kan det beregnes, at ikke-permanent brak reducerer udvaskningen med 52 kg N/ha (=67-15 kg N/ha). Dermed reducerer allerede udlagt brak udvaskningen med ca. 880 t N/år (jf. svar til spørgsmål 1.2) AU bedes komme med bud på en omregningsfaktor mellem brak og efterafgrøder for både situation A og B, som beskrevet under baggrund. Kan der svares på hvad omregningsfaktoren vil være, hvis der er tale et areal der kun har været brak et år, og et areal der f.eks. har været brak 3 eller flere år? Brak og dennes udvaskningsreducerende effekt i vækstperioden og efter ompløjning er forsøgsmæssigt yderst mangelfuldt belyst. Estimater for omregningsfaktorer mellem brak og efterafgrøde er derfor meget usikre. For brak forudsættes følgende: Brakken etableres som græsudlæg i en hovedafgrøde om foråret eller i renbestand ligeledes om foråret (dvs. der må ikke udsås kvælstoffikserende planter som f.eks. kløver).

3 Brakken ompløjes efter tidspunkterne i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014). Brakken gødes ikke. Ved at ompløje brak efter reglerne i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014) reducereres risikoen for merudvaskning betydeligt i forhold til at ompløje brak om efteråret. Dette er vist af Djurhuus og Olsen (1997) for ompløjning af kløvergræs (se spørgsmål 2.3). Der findes så vidt vides ikke markforsøg med sammenligning af 1) forårsompløjning af brak eller græs og efterfølgende dyrkning af en forårssået afgrøde med 2) en forårssået afgrøde uden forudgående brak eller græs. I et lysimeterforsøg af Thomsen et al. (1993) er det muligt under ugødede forhold, at sammenligne vinterhvede sået efter græs med vinterhvede sået efter vinterhvede, dvs. ved efterårspløjning af græs, som minder om den type brak, der forudsættes ovenfor. Udvaskningen i ompløjningsåret og det efterfølgende år (dvs. to år) var i gennemsnit af fire års forsøg 41 ( ) kg N/ha for vinterhvede efter græs og 62 (2 31) kg N/ha efter vinterhvede sået efter vinterhvede. Der er således ikke noget der tyder på en merudvaskning ved ompløjning af ugødet græs om efteråret i sammenligning med dyrkning af vinterhvede efter vinterhvede uden græs i sædskiftet. Som følge af dette og de strammere krav under virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret end i forsøget i Thomsen et al. (1993) er der i det følgende ikke regnet med merudvaskning efter ompløjning af brak. Som i spørgsmål 1.1 tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig middeludvaskningen på 67 kg N/ha for jord i omdrift (Eriksen, 2015) og i en udvaskning fra ikke-permanent brak på i gennemsnit ca. 15 kg N/ha (Eriksen et al., 2014; Olesen et al., 2014). Den udvaskningsreducerende effekt pr. år med etableret brak kan derved beregnes at være 52 kg N/ha, ligesom for allerede udlagt brak. Ved en udvaskningsreducerende effekt af brak på 52 kg N/ha pr. år med etableret græs og en udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder på 29 kg N/ha (Hansen et al., 2014) kan det beregnes, at 1 ha etableret brak vil kunne erstatte 1,8 ha efterafgrøde (=52/29), dvs. en omregningsfaktor mellem brak og efterafgrøde på 1:1,8. Da brakken ofte vil blive udlagt i en vårbyg, kan den udvaskningsreducerende effekt af denne afgrøde tillægges den effekt, som brakken har i de(t) efterfølgende år. Hvis antallet af år med etableret brak kaldes x, vil der være 1 år med græsudlæg med udvaskningsreducerende effekt på 29 kg N/ha (samme effekt som efterafgrøder) og x år med udvaskningsreduktion på 52 kg N/ha (67-15 kg N/ha). Den udvaskningsreducerende effekt (Y) pr. år med etableret brak og indregning af den udvaskningsreducerende effekt af udlægsåret kan derved beregnes som: Y = (29 + x 52)/(x) (Ligning 1)

4 For x=1-5 år fås en udvaskningsreducerende effekt på i gennemsnit 65 kg N/ha pr. år med etableret brak. Det skal bemærkes, at de 65 kg N/ha er beregnet pr. år med etableret brak (x), dvs., at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret, men at udlægsårets udvaskningsreducerende effekt (29 kg N/ha) er tillagt den etablerede brak. Det er vigtigt, at der i senere opgørelser tages hensyn til evt. indregning af udlægsåret i brak. Ved en udvaskningsreducerende effekt af brak på 65 kg N/ha pr. år med etableret brak og en udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder på 29 kg N/ha (Hansen et al., 2014) kan det beregnes, at 1 ha etableret brak vil kunne erstatte 2,2 ha efterafgrøde (=65/29), når den udvaskningsreducerende effekt af udlægsåret indregnes, dvs. en omregningsfaktor mellem brak og efterafgrøde på 1:2,2. I betragtning af de usikkerheder, der eksisterer på estimatet, vurderes det, at samme estimat for omregningsfaktoren kan benyttes, uanset om der er tale om nyetableret brak eller allerede etableret ikke-permanent brak (svar på sidste del af spørgsmål 1.2). Situation A: brak Hvis brak som alternativ til efterafgrøder skal korrigeres for effekten af det areal, der i dag er braklagt, vil omregningsfaktoren afhænge af, hvor mange der i fremtiden vil begynde at anvende virkemidlet. Effekten af en given fremtidig stigning i brakarealet på omregningsfaktoren til efterafgrøder kan beregnes ved følgende funktion (Ligning 2): Omregningsfaktor = (Fremtidige areal - Nuværende areal) Udvaskningsreduktion (brak) Fremtidige areal Udvaskningsreduktion (efterafgrøder) Som det vil fremgå af Ligning 2, vil en fordobling af arealet bevirke, at omregningsfaktoren på hhv. 1:2,2 og 1:1,8 (hhv. med og uden indregning af udlægsåret) halveres i forhold til, hvis der ikke korrigeres for nuværende brakareal. Modsat vil et uændret brakareal betyde, at brak i princippet ikke kan anvendes som virkemiddel. I Tabel 1 er beregnet omregningsfaktorer for forskellige scenarier for fremtidigt brakareal, hvor omregningsfaktoren er beregnet hhv. med og uden indregning af udlægsåret. Tabel 1. Omregningsfaktor korrigeret for det areal, der i dag er braklagt (ca ha) ved forskellige scenarier for det fremtidige brakareal. Omregningsfaktoren svarer til, hvad én ha med brak kan erstatte af efterafgrøder mht. udvaskningsreducerende effekt og er beregnet med (65 kg N/ha) og uden (52 kg N/ha) indregning af udlægsåret i effekten af brakarealet. Bemærk at med (65 kg N/ha) er beregnet pr. år med etableret brak, dvs. at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret (vigtigt ved eventuelle fremtidige beregninger). Aktuelt areal med brak Brakarealet stiger med Fremtidigt brakareal Omregningsfaktor hvis udlægsår indregnes i brakeffekten ( med ) Omregningsfaktor hvis udlægsår ikke indregnes i brakeffekten ( uden ) (ha) (%) (ha) (1 ha brak erstatter antal ha efterafgrøder)

5 ,2 0, ,8 0, ,1 0, ,9 1,5 Omregningsfaktorerne som funktion af stigning i brakareal er vist i Figur 1. Omregningsfaktoren er beregnet for et areal på op til ca ha, som er den omtrentlige størrelse på det areal, der var braklagt i Som det fremgår af Tabel 1 og Figur 1, vil en indregning af nuværende brakareal i omregningsfaktoren betyde, at det fremtidige areal med brak skal fordobles, før omregningsfaktoren overstiger 1, dvs. hvor der kan byttes 1:1 med efterafgrøder. Figur 1. Omregningsfaktorer mellem brak og efterafgrøder ved en stigning i brakarealet på op til ca ha og ved korrektion for effekten af det nuværende areal på ha. Reduktionen i udvaskningen ved brak er vist med (65 kg N/ha) og uden (52 kg N/ha) inddragelse af udlægsåret i virkningen af brakken. Bemærk at med (65 kg N/ha) er beregnet pr. år med etableret brak, dvs. at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret (vigtigt ved eventuelle fremtidige beregninger). 1.3 Hvis den eksisterende kvælstofreducerende effekt af brak i situation B skal neutraliseres af et forhøjet efterafgrødekrav, hvor meget vil efterafgrødekravet skulle hæves i procent? - Situation B: brak Hvis den udvaskningsreducerende effekt af det nuværende areal med brak skal neutraliseres af et forhøjet efterafgrødekrav, vil der skulle neutraliseres ca. 880 t N ( ha 52 kg N/ha), hvis udlægsåret ikke inddrages i brakeffekten eller t N ( ha 65 kg N/ha) hvis udlægsårets udvaskningsreducerende funktion indregnes i brakeffekten. Ifølge Hansen et al. (2014) er den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder i gennemsnit 29 kg N/ha. De 880 t N og t N svarer altså til hhv og ha efterafgrøder. Det nuværende areal med efterafgrøder på

6 ha vil derfor skulle øges med ca % med den mindste stigning, hvor udlægsåret ikke inkluderes. Dette vil øge efterafgrødekravet tilsvarende, og de nuværende krav på 10 og 14 % over og under 0,8 DE/ha vil skulle øges med ca. 1-2 procentpoint AU bedes komme med bud på hvilke krav, der skal stilles til brak som alternativ udover, f. eks.: a) Arealet må ikke dyrkes eller jordbehandles mellem 1. januar til 1. november på ler / 1. februar på sand b) Arealet skal enten fortsætte som brak eller efterfølges af en vårsået afgrøde c) Arealet skal være tilsået med græs d) Arealet må ikke gødskes og har ingen kvælstofnorm Der vedlægges et bilag der beskriver hvilke krav der stilles til brak i forhold til den direkte støtte (landbrugstøtten). Vedrørende kravene ovenfor: Ad. a): Den i besvarelsen forudsatte ompløjning efter tidspunkterne angivet i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014) er indeholdt i dette krav. Ad. b): Hvis brakken ompløjes og efterfølgende skal fortsætte som brak, skal græs udsås i renbestand om foråret. Etableringsåret regnes derved som etableret brak og omregningsfaktoren uden indregning af udlægsår skal benyttes. Ad. c) og d): Ingen bemærkninger. Derudover har vi ingen bud på yderligere krav. 2. Græs som alternativ til efterafgrøder 2.1. Med udgangspunkt i virkemiddelkatalogets beskrivelse af afgrøder med høj kvælstofoptagelse græs, bedes AU komme med et bud på hvilke type græsafgrøde (blandt græs i omdrift), der giver den største kvælstofoptagelse og derved er bedst egnet som alternativ til efterafgrøder (afgrænset på afgrødekode). Græs, der er i omdrift, skal have været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode (Anonym 2014) for at forblive i omdrift. Nærværende besvarelse gælder i princippet alle afgrødekoder under Græsmarksplanter, omdrift i Anonym (2014), men blot et fåtal af disse er

7 undersøgt i forsøg. De mest benyttede afgrøder dvs. afgrødekode 260 Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) og afgrødekode 263 Græs uden kløver (omdrift) er dem, der minder mest om de afgrøder, der er indgået i forsøg. Den type græsafgrøde i omdrift, der er bedst egnet som alternativ til efterafgrøder, er en afgrøde, hvor der ved høst fjernes samme mængde kvælstof, som der er tilført med handelsgødning. I dette tilfælde er der i princippet ingen risiko for merudvaskning ved ompløjning. En sådan afgrøde vil derfor være bedst egnet som alternativ til efterafgrøder. Græsmarker, der udelukkende består af græs, vil, når de ikke er begrænset af mangel på vand eller næringsstoffer, kunne udnytte store mængder kvælstof. Thomsen (1989) fandt således, at ca. 90% af det tilførte gødningskvælstof til almindelig rajgræs blev fjernet ved høst af afgrøden ved en gødningstilførsel, der er sammenlignelig med tilførslen efter de nugældende normer. Ved dyrkning af kløvergræs fjernes der normalt mere kvælstof end der tilføres med handelsgødning. Dette skyldes, at der bindes kvælstof fra luften ved biologisk kvælstoffiksering i kløverplanterne. Hvor meget kvælstof, der bindes fra luften, afhænger af mange forhold og er vanskeligt at bestemme under markforhold, men har betydning for udvaskningsrisikoen efter ompløjning (se nedenfor). Afgræsning af græs- eller kløvergræsmarker øger ofte udvaskningsrisikoen både før og efter ompløjning (f.eks. Eriksen et al., 2004). Under nuværende landbrugspraksis er der kun et begrænset antal konventionelle landmænd, der praktiserer afgræsning. Kristensen (2010) har således beregnet, at den afgræssede andel af FE i 2008 udgjorde 12% af græs-fe i årets fodring. Da afgræsning siden 2008 er faldet yderligere, og da afgræsning normalt indgår i et slæt/afgræsningssystem, er andelen af græsmarker i omdriften, som bliver afgræsset, estimeret til 30%. I forsøg har afgræsning ofte indgået som en forsøgsbehandling (f.eks. Eriksen et al., 2004) eller som udgangspunkt for marker, der efterfølgende er blevet ompløjet (f.eks. Hansen et al., 2007; Askegaard et al., 2011). Sidstnævnte forsøg adskiller sig derfor fra den mest udbredte konventionelle praksis. I nærværende besvarelse er det forudsat, at græs- og kløvergræsmarker, der afgræsses, ikke indgår i beregningerne, dvs. kun slætmarker indgår. Udvaskning efter ompløjning af græs eller kløvergræs er undersøgt i flere forsøg (Olsen, 1995; Djurhuus og Olsen, 1997; Berntsen et al., 2006; Hansen et al., 2007; Eriksen et al., 2008; Askegaard et al. 2011; Kristensen et al., 2011). I disse forsøg er der data for udvaskning efter ompløjning af kløvergræs og efterfølgende dyrkning af afgrøder, hvor der ikke er taget hensyn til at minimere risikoen for udvaskning, dvs. hvor der f.eks. ikke er dyrket efterafgrøder i følgende år. I andre forsøg er risikoen for udvaskning derimod reduceret ved efterfølgende dyrkning af en afgrøde med udlæg af græs (f.eks. Eriksen, 2001; Eriksen et al., 2004 og 2006). Sidstnævnte forsøg indgår ikke i vurderingen af risiko for udvaskning ved ompløjning i nærværende besvarelse. Nogle af forsøgene i førstnævnte gruppe er udført for at undersøge betydning af tidspunkt for ompløjning (efterår eller forår, Djurhuus og Olsen, 1997). I andre forsøg har man blot fulgt en

8 udbredt praksis, hvor der blev efterårspløjet og sået vintersæd efter ompløjning (Olsen, 1995; Askegaard et al., 2011). I de fleste ældre forsøg er gødskningen af den efterfølgende afgrøde foretaget efter daværende praksis uden væsentlig reduktion for en forfrugtsværdi, som i de nugældende normer betyder, at der skal fratrækkes op til 84 kg N/ha i gødningsmængden til den efterfølgende afgrøde (Anonym, 2014). Tilsammen betyder ovennævnte forskelle mellem forsøgsbehandlinger og nuværende praksis, at en del af forsøgene ikke længere er relevante i forhold til nuværende afgræsningspraksis samt i forhold til virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014) og de reduktioner i gødningsmængde, som følger af nugældende forfrugtsværdier (Anonym, 2014). I en del af forsøgene er udvaskningen blot undersøgt første år efter ompløjning. Men når udvaskningen efter ompløjning skal vurderes, er det relevant at undersøge udvaskning ikke blot året umiddelbart efter ompløjning, men også andet år efter (Olsen og Djurhuus, 1997). Ved inddragelse af et til to år efter ompløjning er udvaskningen influeret af, hvilke afgrøder, der dyrkes efterfølgende, og hvor effektive de er til opsamling af kvælstof fra gødningtilførsel og mineralisering. Kvælstofudnyttelsen afhænger bl.a. af såtidspunkt og afgrødens udvikling om foråret, hvor der visse år kan forekomme afstrømning. Det afhænger ligeledes af afgrødens vækst i løbet af sommeren og evt. efteråret, hvor hovedparten af afstrømningen som regel finder sted. Hvor hurtigt der sker mineralisering af den ompløjede kløvergræs afhænger af, hvornår den ompløjes og af temperaturen efter ompløjning. Hvis der gødes med husdyrgødning til den efterfølgende afgrøde, har det ligeledes betydning, hvornår om foråret gødning udbringes, idet tidlig udbringning i et fugtigt forår kan betyde udvaskning af kvælstof, især på grovsandet jord. En lang række forhold har derfor indflydelse på udvaskningens størrelse efter ompløjning. Dette bidrager formentlig til stor variation i resultaterne fra forsøgene. I ingen af de nævnte forsøg, er der mulighed for at vurdere udvaskning efter ompløjning af kløvergræs i sammenligning med dyrkning af de samme efterfølgende afgrøder uden forfrugt af kløvergræs (nedenfor omtales et lysimeterforsøg af Thomsen et al., (1993), hvor en sådan sammenligning kan fortages ved efterårspløjning af græs i renbestand). Udvaskningsreduktioner og omregningsfaktorer i besvarelsen er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Grundet reglerne for ompløjning af græs herunder kløvergræs i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014) og de forfrugtsværdier, der skal benyttes for efterfølgende afgrøde (Anonym, 2014), samt at græsset ikke afgræsses, vurderes det, at alle afgrødekoder for græsmarksplanter i omdrift kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Efterfølgende benævnes disse blot som græs AU bedes komme med bud på hvor stor en kvælstofreducerende effekt græs i omdrift allerede har. Der skal tages udgangspunkt i de afgrødekoder der findes frem til i 2.1.

9 Hvis den eksisterende kvælstofreducerende effekt af græs i situation B skal neutraliseres af et forhøjet efterafgrødekrav, hvor meget vil efterafgrødekravet skulle hæves? I 2013 er arealet af konventionelt dyrket græs, der ikke blev afgræsset og som indgik i omdrift, estimeret til ha. Der er set bort fra græsmarker på økologiske brug pga. krav om, at økologiske kreaturer skal på græs et vist antal dage om året. I det følgende tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig middeludvaskning på 67 kg N/ha for jord i omdrift (Eriksen, 2015). For slætgræs i omdrift er der benyttet en værdi for udvaskningen på i gennemsnit 21 kg N/ha. Værdien er beregnet på baggrund af Eriksen et al. (2004) og Eriksen et al. (20xx). Det kan på baggrund af disse værdier beregnes, at græs i omdrift reducerer udvaskningen med 46 kg N/ha (=67-21 kg N/ha). Dermed reducerer allerede eksisterende slætmarker i omdrift udvaskningen med i alt ca t N/år. (jf. svar til spørgsmål 2.3) AU bedes komme med bud på en omregningsfaktor mellem græs i omdrift og efterafgrøder for både situation A og B. For græs forudsættes følgende: Græsset etableres som udlæg i en hovedafgrøde om foråret. Græsset ompløjes efter reglerne i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014). Græsset gødes efter normerne. Græsset afgræsses ikke. Græsset bibeholder forfrugtsværdier på op til 84 kg N/ha tilsvarende gældende forfrugtsværdier (Anonym, 2014), som medfører reduktion i efterfølgende afgrødes gødningstilførsel. Ved at ompløje græsset efter reglerne i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014) reducereres risikoen for merudvaskning betydeligt i forhold til at ompløje græsset om efteråret. På baggrund af Djurhuus og Olsen (1997) kan det således beregnes, at udvaskningen blev mindsket med i gennemsnit 36 kg N/ha ved ompløjning af kløvergræs om foråret i stedet for om efteråret. Under nugældende regler er det dog ikke tilladt at ompløje græs om efteråret forud for såning af en vinterafgrøde som f.eks. vinterhvede. Som det var tilfældet for brak, findes der så vidt vides ikke markforsøg med sammenligning af 1) forårsompløjning af græs og efterfølgende dyrkning af en forårssået afgrøde med 2) en forårssået afgrøde uden forudgående græs. I føromtalte lysimeterforsøg (Thomsen et al., 1993) er det muligt at sammenligne vinterhvede sået efter gødet græs med vinterhvede sået efter vinterhvede, dvs. ved efterårspløjning af græsset (ikke

10 tilladt under de nugældende regler). Græsset blev gødet med 300 kg N/ha, og der blev ikke indregnet en forfrugtsvirkning i gødningstildelingen til den efterfølgende vinterhvede. Ved en gødningsmængde svarende til 150 kg N/ha i handelsgødning til vinterhveden var udvaskningen i ompløjningsåret og det efterfølgende år i gennemsnit af fire forsøgsår 52 ( ) kg N/ha efter vinterhvede efter græs og 80 (2 40) kg N/ha efter vinterhvede efter vinterhvede. Ved samme gødningsmængde i ammonium-n i gylle var de tilsvarende værddier 87 ( ) og 90 (2 45) kg N/ha. Der er således ikke noget der tyder på en merudvaskning ved efterårsompløjning af græs, der er gødet med 300 kg N/ha i sammenligning med vinterhvede efter vinterhvede uden græs i sædskiftet. Som følge af dette og de strammere krav (bl.a. en forfrugtsværdi på op til 84 kg N/ha, som angivet ovenfor) er der i det følgende ikke regnet med merudvaskning efter ompløjning af græs. Ved indregning af udlægsåret i græseffekten ud fra Ligning 1 og med en udvaskningsreducerende effekt af græsset på 46 kg N/ha, fås for x=1-5 år en udvaskningsreducerende effekt på i gennemsnit 59 kg N/ha pr. år med etableret græs. Det skal bemærkes, at de 59 kg N/ha er beregnet pr. år med etableret græs, dvs., at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret, men at udlægsårets udvaskningsreducerende effekt (29 kg N/ha) er tillagt det etablerede græs. Det er vigtigt, at der i senere opgørelser tages hensyn til evt. indregning af udlægsåret i selve græsperioden. Situation A: græs Hvis slætgræs i omdrift som alternativ til efterafgrøder skal korrigeres for effekten af det areal, der i dag ligger i græs, vil omregningsfaktoren som for brak afhænge af, hvor mange der i fremtiden vil begynde at anvende virkemidlet. Omregningsfaktorerne som funktion af stigning i græsarealet beregnet efter Ligning 2 er vist i Tabel 1 og Figur 2. Som det var tilfældet med brak, vil græsarealet mindst skulle fordobles for at opnå en omregningsfaktor på 1:1 i forhold til efterafgrøder. Tabel 2. Omregningsfaktor korrigeret for det areal, der i dag er i slætgræs i omdrift (ca ha) ved forskellige scenarier for det fremtidige græsareal. Omregningsfaktoren svarer til, hvad én ha med græs kan erstatte af efterafgrøder mht. udvaskningsreducerende effekt og er beregnet med og uden indregning af udlægsåret i effekten af græsarealet, hvorved effekten bliver hhv. 59 og 46 kg N/ha. Bemærk at med (59 kg N/ha) er beregnet pr. år med etableret græs, dvs. at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret (vigtigt ved eventuelle fremtidige beregninger). Aktuelt areal med græs Græsarealet stiger med Fremtidigt areal med græs i omdrift Omregningsfaktor hvis udlægsåret indregnes i græseffekten ( med ) Omregningsfaktor hvis udlægsår ikke indregnes i græseffekten ( uden ) (ha) (%) (ha) (1 ha græs erstatter antal ha efterafgrøder) ,2 0, ,7 0, ,0 0, ,7 1,3

11 Figur 2. Omregningsfaktorer mellem slætgræs i omdrift og efterafgrøder ved en stigning i græsarealet på op til 100 % og ved korrektion for effekten af nuværende græsareal på ha. Reduktionen i udvaskningen ved græs er vist med (59 kg N/ha) og uden (46 kg N/ha) inddragelse af udlægsåret i virkningen af græsset. Bemærk at med (59 kg N/ha) er beregnet pr. år med etableret græs, dvs. at antallet af år ikke inkluderer selve udlægsåret (vigtigt ved eventuelle fremtidige beregninger). Situation B: græs Hvis der tages udgangspunkt i ha med slætgræs i omdrift, vil der skulle neutraliseres ca t N svarende til yderligere ca ha efterafgrøder, hvis der anvendes en omregningsfaktor uden hensyntagen til udlægsåret (gns. effekt 46 kg N/ha) og en effekt af efterafgrøder på 29 kg N/ha (Hansen et al., 2014). Hvis effekten af udlægsåret indregnes (gns. effekt 59 kg N/ha) vil der skulle neutraliseres ca t N svarende til yderligere ha efterafgrøder. Der vil altså være tale om, at efterafgrødearealet skal stige til ca ha, hvilket svarer til mere end en fordobling i efterafgrødearealet sammenlignet med de nuværende ha. Efterafgrødekravet vil af samme grund stige med op til ca. 20 procentpoint, så der ved den højeste omregningsfaktor vil være et generelt efterafgrødekrav på mere end 30 % AU bedes komme med bud på hvilke krav der skal stilles til vedvarende græs som alternativ til efterafgrøde udover f.eks.: Arealet skal enten fortsætte som græs eller efterfølges af en vårsået afgrøde Vores bud på yderligere krav, der skal stilles:

12 Græsset skal ompløjes efter reglerne i virkemidlet Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret (Søegaard et al., 2014). Græsset skal bibeholde forfrugtsværdier på op til 84 kg N/ha tilsvarende gældende forfrugtsværdier (Anonym, 2014). Græsset må ikke afgræsses. 3. Justering af alternativet frivillig brak langs vandløb 3.1 Hvor bred kan den frivillige brak langs vandløb ( randzonen ), før retentionen har betydning for omregningsfaktoren, dvs kan det fagligt forsvares at udvide bredden til 20 og evt. 30 m og beholde den samme omregningsfaktor på hele arealet? Man kan ifølge Anonym (2014) erstatte pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at lade udlagte randzoner, som ikke længere er lovpligtige, overgå til braklagte arealer langs vandløb og søer. Arealerne skal som hovedregel have en bredde på 10 m fra kronekanten og skal være dyrknings-, gødsknings og sprøjtefrie, men må gerne anvendes til græsning eller slet. Omregningsfaktoren er bestemt til 0,25. Det vil sige at 0,25 ha braklagt areal langs vandløb kan erstatte 1 ha pligtige efterafgrøder, eller omvendt : 1 ha braklagt areal langs vandløb kan erstatte 4 ha pligtige efterafgrøder. I baggrund for bestillingen redegør NAER for, at ordningen var et forsøg på at fastholde en del af de obligatoriske randzoner, der senere blev gjort frivillige. Omregningsfaktorens størrelse er derfor delvist bestemt af ønsket om at fastholde de braklagte arealer langs vandløb og er bl.a. derfor forskellig fra omregningsfaktoren beregnet ovenfor for ikke-permanent brak (jf. spørgsmål 1.2). På ikke-drænede arealer vil vandspejlshøjden i jordprofilen øges med afstanden fra vandløbet, hvor vandspejlshøjden er styret af vandstanden i det vandløb marken afvander til, jordens hydrauliske egenskaber samt evt. tilstrømning fra bagvedliggende områder. Kvælstofreduktion forudsætter vandmættede og iltfrieforhold, og kvælstofreduktionspotentialet i jordprofilen øges dermed teoretisk med afstanden fra vandløbet. Afstandsvariationen i reduktionspotentialet vil dog være meget afhængig af jordtype, herunder tekstur og geokemi samt vandspejlshøjden i vandløb og de hydrauliske forhold på marken. For drænede arealer vil vandspejlshøjden og dermed reduktionspotentialet variere afhængigt af beliggenheden af dræn og her vil der ikke være en direkte sammenhæng mellem reduktionspotentiale og afstand til vandløb (personlig kommentar, Charlotte Kjærgaard, AU). Det er således ikke på det eksisterende vidensgrundlag muligt at give et fagligt begrundet generelt svar på spørgsmålet. Til orientering skal vi gøre opmærksom på, at emnet Reduktionsforhold i randzonen vil blive belyst i forbindelse med en kommende besvarelse på en bestilling fra NAER.

13 Referencer Anonym (2014). Vejledningen om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Revideret september Askegaard, M., Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Kristensen, K. (2011). Nitrate leaching from organic arable organic crop rotations is mostly determined by autumn field management. Agriculture, Ecosystems and Environment 142, Berntsen, J., Grant, R., Olesen, J.E., Kristensen, I.S., Vinther, F.P., Mølgaard, J.P., Petersen, B.M. (2006). Nitrogen cycling in organic farming systems with rotational grass-clover and arable crops. Soil Use and Management 22, Djurhuus, J., Olsen, P. (1997). Nitrate leaching after cut grass/clover leys as affected by time of ploughing. Soil Use and Management 13, Eriksen, J. (2001). Nitrate leaching and growth of cereal crops following cultivation of contrasting temporary grasslands. Journal of Agricultural Science, Cambridge 136, Eriksen, J. (2015). Yderligere opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny Arealregulering. Notat til NaturErhvervstyrelsen. Under udarbejdelse. Eriksen, J., Askegaard, M., Rasmussen, J., Søegaard, K. (20xx). Nitrate leaching in dairy crop rotations with grass-clover leys as influenced by sward age, grazing, cutting and fertilizer regimes. Manuscript under udarbejdelse. Eriksen, J., Askegaard, M., Søegaard, K. (2008). Residual effect and nitrate leaching in grass-arable rotations: effect of grassland proportion, sward type and fertilizer history. Soil Use and Management 24, Eriksen, J., Børgesen, C.D., Schelde, K., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jørgensen, U., Søegaard, K. og Olesen, J. (2014). Notat vedrørende bestillingen Opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny Arealregulering : Procentvis reduktion af kvælstofudvaskningen ved anvendelse af virkemidler. til NaturErhvervstyrelsen den 31. oktober 2014 (endnu ikke offentliggjort). Eriksen, J., Pedersen, L., Jørgensen, J.R. (2006). Nitrate leaching and bread-making quality of spring wheat following cultivation of different grasslands. Agriculture, Ecosystems and Environment, 116, Eriksen, J., Vinther, F.P., Søegaard, K. (2004). Nitrate leaching and N2-fixation in grasslands of different composition, age and management. Journal of Agricultural Science 142, Hansen, E.M., Eriksen, J. Vinther, F.P. (2007). Catch crop strategy and nitrate leaching following grazed grass-clover. Soil Use and Management 23,

14 Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Efterafgrøder. I Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side Kristensen, I.S., Jørgensen, U., Hansen, E.M. (2011). Supplerende undersøgelser undersøgelser af udvaskning af kvælstof til forsøget Kvælstof til majs med efterafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene, side Kristensen, K. (2010). Produktionssystemer i danske malkekvægbedrifter. Kvæginfo https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/afgraesning/sider/produktionssystemeridan skemalkekvaegbedrifter.aspx (tilgængelig 22. januar 2015). Olesen, J.E., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Brak (ikke permanent udtagning). I Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side Olsen, P. (1995) Nitratudvaskning fra landbrugsjorde i relation til dyrkning, klima og jord. SP rapport, 15, Aarhus Universitet. Søegaard, K., Rubæk, G.H., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret. I Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side Thomsen, I.K., Hansen, J.F., Kjellerup, V., Christensen, B.T. (1993). Effects of cropping system and rates of nitrogen in animal slurry and mineral fertilizer on nitrate leaching from a sandy loam. Soil Use and Management 9, Thomsen, P.C. (1989). Slætantal, kvælstofmængder og vanding i alm. rajgræs. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, beretning S2026. Aarhus Universitet.

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notatet Miljøeffekter af EFA-elementer Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen RHUS UNIVERSITET DC - NTIONLT CENTER FOR FØDEVRER OG JORDRUG Til NaturErhvervstyrelsen estillingen: Risiko for øget udvaskning ved omlægning af fodergræs til vintersået afgrøde, samt omfang af problemer

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere