Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital. Uddannelsesplan. for Hoveduddannelsesstilling

Transkript

1 Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Uddannelsesplan for Hoveduddannelsesstilling

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus Sygehus 5 3. Uddannelsesforløbet 9 4. Præsentation af kompetenceudvikling Teoretisk uddannelse og kliniske ophold Læringsstrategier Evalueringsstrategier Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet Referencer 30 3

4 1. Indledning Oftalmologi var det første speciale, der blev skilt ud fra medicin og kirurgi. Faget indeholder forsat både medicinske og kirurgiske aspekter. Den medicinske del består af diagnose og behandling af øjensygdomme. Den kirurgiske del omfatter også mikrokirurgi. Arbejdet kan i stort omfang tilrettelægges i dagarbejdstiden, om end der opretholdes akut beredskab på alle større regionale afdelinger. Der er ingen formel subspecialisering i faget, men opgavefordeling og kompetancefordeling forekommer i øget grad på overlægeniveau. Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) har tradition for at samle alle øjenlæger på tværs af stillingskategorier som yngre læger, praktiserende speciallæger og hospitalslæger. Uddannelsens opbygning Introduktionsstilling: 12 måneder Introduktionskursus til oftalmologi (2 dage) Vejlederkursus Mulighed for kortvarigt ophold i speciallægepraksis Hoveduddannelse: 48 måneder Ophold på universitetsafdeling Ophold i speciallægepraksis Ophold på regionsafdeling A-kurser (teoretiske og kliniske kurser) SOL kurser Fokuserede ophold i neurofysiologi, neuroradiologi og neurologi Forskningstræning 4

5 2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Øjenafdelingen ligger på Århus Sygehus Nørrebrogade (NBG) og har satellitfunktioner på Regionssygehuset i Randers og på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Afdelingsledelsen består af: Toke Bek, ledende overlæge, professor dr.med. HD(O) Lone Hauritz, oversygeplejerske Idégrundlag & målsætning: Øjenafdelingen er en universitetsafdeling, som varetager patientbehandling, uddannelse og forskning indenfor øjenfaget. Øjenafdelingen har som målsætning at udføre disse aktiviteter efter højeste internationale standard, sikret ved systematisk kvalitetsudvikling. Øjenafdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med øjensygdomme på et dokumenteret grundlag, og som er afstemt med befolkningens behov, etiske forventninger, og den øjenfaglige udvikling. Den faglige afgrænsning kan defineres ved: Sjældne eller komplicerede øjensygdomme som det ikke er muligt at opnå rutine i at varetage i øjenlægepraksis. Almindelige øjensygdomme i det omfang det er nødvendigt for at kunne sikre en høj faglig ekspertise, uddanne øjenlæger, samt for at kunne initiere og deltage i sikring og udvikling af den faglige kvalitet. Øjenafdelingen driver desuden på non-profit basis en biobank som fremstiller produkter til behandling af øjensygdomme og blindhed. På øjenafdelingen er alle basisspecialer repræsenterede. Som universitets- og landsdelsafdeling behandler øjenafdelingen et antal patienter fra andre regioner for visse typer øjensygdomme. Det gælder især hornhindesygdomme, svulster i øjnene og vitreoretinale sygdomme samt alvorlige øjenlidelser og specialdiagnostik af nethindesygdomme, der skyldes sukkersyge. Endvidere behandler øjenafdelingen ondartede svulster i øjnene hos børn fra hele Danmark. Øjenafdelingen modtager patienter efter henvisning fra praktiserende speciallæger i oftalmologi og almen medicin samt fra andre af landets øjenafdelinger. Afdelingen har oftalmologisk tilsynsfunktion for Regions Midts østlige sygehusafdelinger. Øjenafdelingen har døgnvagt og modtager efter telefonisk aftale med vagthavende øjenlæge patienter til uopsættelig behandling for øjensygdomme eller -skader. Opbygning: 5

6 Gruppeopdeling: Øjenafdelingen er opdelt i to grupper. Grupperne varetager hver især ét eller flere patientforløb, som deler ressourcer med hensyn til apparatur, plejepersonale, sekretærer og yngre læger under uddannelse. Forrest afsnits gruppe Hornhindesygdomme Katarakt Tåreveje Eksterna Børneoftalmologi Skelen Intrabulbære tumorer Bagerste afsnits gruppe Medicinsk retina Kirurgisk retina Glaukom Uveitis Neurooftalmologi Orbitalidelser Der er en klinisk ansvarlig overlæge for hvert patientforløb. Overlæger kan være ansvarlige for eller være involveret i flere forskellige patientforløb, og kan derfor være tilknyttet (hente ressourcer fra) flere forskellige grupper. Klinisk ansvarlige overlæger: Toke Bek: Retinasygdomme, neurooftalmologi, medicinsk orbita Marianne Haim: Børneoftalmologi, socialoftalmologi, skelen hos børn Jesper Hjortdal: Hornhindesygdomme, hornhindebanken Susanne Krag: Glaukom, uveitis Kristian Næser: Tåreveje Thomas Olsen og Peter Jeppesen: Katarakt og intraokulær refraktiv kirurgi Steen Fiil Urbak: Externa, okulære tumorer Jan Kjær Pedersen: Skelen hos voksne Jesper Eriksen og Martin Thorwest: Vitreo-retinal kirurgi Vagten: Øjenafdelingen har to vagtlag, hvor der er 8-skiftet vagt i forvagtslaget og 6-skiftet vagt i bagvagtslag. Forvagtenvaretages af introduktionsreservelæger og hoveduddannelseslæger i 1 år af hoveduddannelsen og dækker vagten fra 8-24 alle hverdage og fra 9-24 i weekenden. Læger i hoveduddannelsens andet år og senere dækker bagvagtlaget med vagt på hverdage og næste morgen og 9-9 næste morgen i weekender og helligdage. Bagvagten dækkes hele døgnet alle ugens dage. Der er formaliseret overlæge beredskabsvagt. Forvagten er udelukkende skemasat til at passe vagten. Bagvagten er skemasat med klinisk arbejde/undervisning i det omfang varetagelse af bagvagtfunktionen tillader dette, oftest i om formiddagen. På hverdage og på lørdage suppleres vagten med en stjernevagt fra kl 8-17 på hverdage og 8-15 på lørdage. Stjernevagten visiterer akut henviste patienter og ser på patienter på vagtprogrammet. Vagtholdet er et team og 6

7 det forventes at bagvagten hjælper med at undersøge patienter så ventetiden for patienterne minimeres, men også supervisere de yngre læger i vagtteamet. Arbejdsplanen for yngre læger udarbejdes for en 3-månders periode ad gangen af Afdelingslæge, ph.d. Anders Ramløv Ivarsen, Anders.Ramloev.Ivarsen@vest.rm.dk I hvert rul er der indlagt et par dage uden planlagt dagarbejde/undervisning, som den yngre læge selv kan anvende til uddannelsesformål, men som vil blive anvendt til afspadsering hvis normtiden overskrides på grund af ekstraarbejde. IT, EPJ, hjemmeside Øjenafdelingen har fuld elektronisk patientjournal, og det forventes at yngre læger skriver journalerne selv. For en væsentlig del af patientforløbene kan journalskrivningen lettes ved at hente forud skrevne makroer. Alle kliniske vejledninger og administrative instrukser kan hentes på afdelingens hjemmeside. Konferencer: Morgenkonference for afgående og tiltrædende vagthold kl Den tilgående bagvagt møder 7.45 og forbereder gennemgang af de patienter som er sat på dagens program samt orienterer sig om der skal konfereres patienter fra gårsdagens vagt. Bagvagten afslutter morgenkonference med at fremlægge dagens case, hvor et patientforløb præsenteres med tanke på at der i forløbet er læring som andre kan drage nytte af. Det forventes at alle yngre læger på arbejde er tilstede ved morgenkonferencen. Faglig konference for lægerne i biblioteket onsdag Programmet findes på hjemmesiden. Røntgenkonference foregår onsdag kl på neuroradiologisk Rtg. P De uddannelsessøgende yngre læger deltager i systematisk morgenundervisning på tirsdage og fredage Desuden arrangeres konferencer i de tværfaglige teams efter behov. Forskning: Forskningen inden for øjenfaget på Århus Universitetshospital superviseres af øjenfagets professorer. Øjenafdelingen initierer og deltager i forskningen inden for alle øjenfagets aspekter. De vigtigste overordnede forsknings- og udviklingsfelter i øjets bageste afsnit er øjets sansefunktion, vaskulær patofysiologi, trykforhold og uveitis, diagnostik og behandling af nethindesygdomme og glaukom, proteomanalyse og arvelige sygdomme, mens den vigtigste forskning i øjets forreste afsnit omfatter hornhindens fysiologi, patofysiologi og transparensforhold, refraktiv kirurgi og katarakt, immunologi og transplantation. Hvis du har lyst til at involvere dig i forskning skal du rette henvendelse til afdelingens professorer som har 7

8 ansvaret for afdelingens overordnede forskningsplanlægning. Professorerne har fordelt det daglige ansvaret for afdelingens forskellige forskningsområder imellem sig. Ansvarsfordelingen er aktuelt aftalt som følger: Professor, overlæge, dr.med Toke Bek: Bagerste øjenafsnit o o o o o o o Øjets sansefunktion Vaskulær patofysiologi, herunder trykforhold og uveitis Diagnostik og behandling af nethindesygdomme, herunder glaukom Proteomanalyse Okulær onkologi Arvelige sygdomme i bagerste øjenafsnit IT Organisation Professor, overlæge, dr.med, ph.d. Jesper Hjortdal: Forreste øjenafsnit o o o o o Hornhindens fysiologi og patofysiologi, herunder dens transparensforhold Refraktiv kirurgi, herunder katarakt Immunologi/transplantation Immunologi/transplantation Arvelige sygdomme i forreste øjenafsnit 8

9 3. Uddannelsesforløbet Afdelingens uddannelsesansvarlige: Uddannelsesansvarlig overlæge: Overlæge, ph.d. Peter Jeppesen Uddannelseskoordinerende yngre læge: Afdelingslæge, ph.d. Anders Hessellund Undervisningen er en integreret del af det daglige arbejde. Undervisningen omfatter klinisk arbejde og læsning på de problemstillinger som mødes i klinikken. Endelig vil der blive givet opgaver i litteratursøgning og sammenfatning af specifikke problemstillinger med henblik på opdatering af afdelingens kliniske retningslinjer. Alle læger under uddannelse tildeles en klinisk vejleder inden påbegyndelse af ansættelsen Introduktion: For yngre læger der ikke tidligere har været ansat på øjenafdelingen afholdes introduktion de første 2 uger. I denne periode indgår man ikke i vagten. Introduktionen består af: Turnering i grupperne (8½ dage) Introduktion i EPJ og afdelingens hjemmeside, inklusive vejledninger (½ dag) Følgevagt (1 dage) Ved afslutningen af introduktionen er der samtale med den yngre læges kliniske vejleder og evt. den uddannelsesansvarlige overlæge, hvor der vil blive udleveret diverse uddannelsespapirer. Som et led i uddannelsen er yngre læger hver dag tilknyttet en speciallæge og har faste skemalagte opgaver. Efter de første to ugers introduktion indgår lægen i hoveduddannelse i forvagten, såfremt lægen er i første år af hoveduddannelse, eller i bagvagtslaget, såfremt lægen er længere i hoveduddannelsesforløbet end første år. Gruppeskift: Yngre læger turnerer mellem afdelingens teams som en del af den formaliserede uddannelse. Yngre lægers tilknytning til afdelingens subspecialer skifter i løbet af året med ophold på 2 til 6 ugers varighed i hvert subspeciale. I sommerperioden er team-tilhørsforholdet ophævet. 9

10 Særlige funktionsområder: Der kan i løbet af hoveduddannelsesstilling blive mulighed for at ansøge efter opslag om deltagelse og oplæring i subspecialiserede funktioner. Tildelingen af disse særlige funktionsområder sker efter ansøgning hvor den uddannelsessøgende læger skal motivere ansøgningen samt anføre evt. allerede opnåede kompetencer inden for det særlig område. Tildelingen besluttes af den kliniske ansvarlige overlæge for området i samråd med den uddannelsesansvarlige overlæge og den ledende overlæge. Vejledning i den lægelige videreuddannelse : Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de "seks samtaler" (introduktionssamtalen, justeringssamtalerne (4 samtaler) og slutevalueringssamtalen) - disse samtaler finder sted ved hoveduddannelsesstillingens start, efter ca. 6,12,18, 24 måneder og ved stillingens afslutning. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i afdelingen. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos den kliniske vejleder. Den uddannelsessøgende skal printe skemaer for vejledningssamtaler ud fra afdelingens hjemmeside under postgraduate uddannelse og medbringe skemaet til vejledningssamtalen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos den kliniske vejleder og de øvrige speciallæger I afdelingen. Lægen i hoveduddannelse har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning - både hvad angår form og indhold. Der kan endvidere holdes møder med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge i det omfang det er nødvendigt. 10

11 4. Præsentation af kompetenceudvikling Det overordnede formål med speciallægeuddannelsen i oftalmologi er, at lægen skal opnå kundskaber, færdigheder og holdninger der gør vedkommende i stand til selvstændigt at virke som øjenlæge. Uddannelsen stiler mod at lægen skal kunne fungere som Medicinsk ekspert inden for oftalmologi Kommunikator med patienter, sundhedsvæsenet og samfundet Samarbejder Leder og administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel person Alle syv roller er væsentlige i det oftalmologiske speciale og såvel kommunikator-, samarbejder-, administrator- og sundhedsfremmmer-rollerne er en del af den oftalmologiske ekspertrolle. For at synliggøre vægten på de syv roller er de alle beskrevet selvstændigt. De kompetencer som skal erhverves i løbet af den 2 ½-årige ansættelse i hoveduddannelsesstilling ved øjenafdelingen, Århus Universitetshospital er defineret i målbeskrivelse for speciallæge i oftalmologi og præsenteres hernedenfor i skemaform. 11

12 KOMPETENCER HOVEDUDDANNELSEN MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: TEKNISKE FÆRDIGHEDER Kunne udføre avancerede oftalmologiske undersøgelser Kunne udføre almindelige oftalmologiske procedure Kunne vurdere og drage konsekvens af kliniske og parakliniske undersøgelser Kunne anvende og redegøre for apparatur til diagnostik og behandling af øjenlidelser KONKRETISERING AF MÅL Herunder: Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser Visus undersøgelse af personer uden sprog Neurooftalmologisk undersøgelse Ortoptisk undersøgelse Fundusfotografering Fluoresceinangiografi Ultralydsmikroskopi Mørke adaptation Spaltelampefoto Herunder: Biopsi fra ydre øjenomgivelser og conjuctiva Sondering af tåreveje Forreste kammerpunktur Vitreous tap Biopsi af a. Temp. Superficialis Radiologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser Histologiske undersøgelser Cytologiske undersøgelser Elektrofysiologi Principper for opbygning Fejlkilder Vedligeholdelse I børneambulatoriet I neuroambulatoriet I børneambulatoriet I medicinsk retina I medicinsk retina I oftalmo-onkologisk amb I medicinsk retina I cornea teamet I externa I tåreveje I vagten I vagten I katarakt teamet I vagten I vagten I vagten I oftalmo-onkologisk amb I oftalmo-onkologisk amb. I Medicinsk retina I cataract teamet Fokuseret klinisk ophold Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- ELSE 8 8 DAL AMK DAL TB TB SFU TB JH SFU KN MT MT PJ 10 SFU SFU SFU SFU SFU TB 4 PJ MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: YDRE ØJE Kunne diagnosticere og redegøre for behandling af tumorer i ydre øjenomgivelser Kunne diagnosticere kongenitte og akkvisitte misdannelser i de øjenomgivelser Kunne varetage lidelser i øjenomgivelser kirurgiske behandlingsprincipper for lidelser i øjenlågene okuloplastiske operationer KONKRETISERING AF MÅL indikationer og komplikationer for plastikkirurgiske indgreb i øjenlågene 1. I externa-teamet 2. I oftalmoonkologisk team 1. I externa-teamet 2. I oftalmoonkologisk team I externa teamet 18 SFU 30 SFU 14 SFU 12

13 MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: ORBITA Kunne varetage lidelser i orbita KONKRETISERING AF MÅL 1. I externa-teamet 2. I oftalmoonkologisk team 3. I vagten MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: TÅREVEJE Kunne varetage lidelser i tåreveje KONKRETISERING AF MÅL I tårevejsteamet Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET 12 MF MÅNED FOR FOR- VENTET 10 KN behandling af tumorer i tårevejene I tårevejsteamet Audit af arbejdspraksis 10 KN MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSE: ØJETS FORRESTE AFSNIT Kunne varetage kongenitte og akkvisitte lidelser i øjets forreste afsnit Kunne varetage lidelser i cornea kirurgisk behandling af cornealidelser Kunne identificere og iværksætte behandling af komplikationer til medicinsk behandling af cornealidelser KONKRETISERING I børneoftalmologisk team I corneateamet I corneateamet I corneateamet Audit af arbejdspraksis FOR- VENTET 6 DAL 8 JH 20 JH 20 JH MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: SKLERA Kunne varetage lidelser i sklera KONKRETISERING AF MÅL I uveitisteamet Struktureret kollegial 24 SK MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: LINSE OG LINSEAPPARAT Kunne varetage lidelser i øjets linse og linseapparat KONKRETISERING AF MÅL I cataract teamet Struktureret kollegial 18 TO kirurgisk behandling af lidelser i øjets linse og forskellige former for cataract extraction og Fremstilling af kliniske cases ved klinisk konference Struktureret kollegial 18 TO 13

14 linseapparat Kunne varetage efterstær med YAG-laser tilhørende komplikationer I cataract teamet Struktureret kollegial MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: GLAUKOM Kunne varetage forskellige typer af glaukom kirurgisk behandling af forskellige typer af glaukom inklusive komplikationer. Kunne foretage laserbehandling af glaukom med YAG-Cyclodiodelaser KONKRETISERING I glaukom teamet MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: LIDELSER I UVEA Kunne varetage uveale lidelser Kunne behandle uveale infektioner og inflammationer, akutte og kroniske. behandling af uvealt malignt melanom KONKRETISERING AF MÅL I uveitis teamet I uveitis teamet I oftalmo-onkologisk team Procedureliste 24 SK 24 SK 27 SK 30 SFU MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: LIDELSER I CORPUS VITREUM Kunne varetage lidelser i corpus vitreum Kunne medicinsk behandle lidelser i corpus vitreum behandling af lidelser i corpus vitreum operationer på corpus vitreum KONKRETISERING MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: RETINA Kunne varetage lidelser i retina Kunne medicinsk behandle retinitis KONKRETISERING AF MÅL I medicinsk retina team I uveitis teamet Procedureliste 18 TB 24 SK Kunne laserbehandle retina og vejlede om komplikationer kirurgiske behandlinger af Kunne foretage laserbehandling af retinale huller og rifter. Diabetogene retinalidelser og øvrige iskæmiske retinale lidelser 14

15 retinale lidelser og disses komplikationer Kunne diagnosticere og henvise til behandling af fibroplasia retrolentalis (ROP) Kunne diagnosticere og redegøre for behandling af retinale tumorer risikovurdering af præmature, stadieinddeling af ROP og behandling I børneoftalmologisk team I oftalmo-onkologisk team I kirurgisk retina Procedureliste Procedureliste 18 DAL 30 SFU operationer på retina MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: TRAUMER Kunne varetage traumer i relationer til øjet og øjenomgivelserne Kunne behandle læsioner med og uden fremmedlegemer Kunne suturere simple læsioner i øjenlåg, tåreveje, cornea, conjuctiva og sclera Kunne varetage umiddelbare komplikationer og senkomplikationer til øjentraumer operationer for okulære traumer og henvise i relevante tilfælde KONKRETISERING I cornea I conjuctiva Hyphæma I vagten I vagten I vagten I vagten I vagten 27 SFU 14 JH 27 SFU 22 SFU 22 SFU MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: REFRAKTION OG OPTIK almene optiske principper inklusiv refraktion, refleksion, diffraktion og aberration Kunne varetage refraktionsanomalier kirurgisk og optisk behandling af refraktionsanomalier. Kunne foretage svagsynoptisk udmåling KONKRETISERING I corneateamet I corneateamet I corneateamet I almen oftalmologisk ambulatorium 6 JH 6 JH 6 JH 14 AMK MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: STRABISMUS Kunne varetage manifest og latent skelen KONKRETISERING Kunne varetage inkonkommitant skelen Kunne foretage ortoptisk 15

16 behandling inklusiv amblyopibehandling, konvergenstræning og prismebehandling kirurgisk behandling af skelen inklusive komplikationer operation for skelen MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: NEUROOFTALMOLOGI Kunne varetage neurooftalmologiske lidelser KONKRETISERING I neurooftalmologisk team I vagten Audit af arbejdspraksis 20 AMK MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: BØRNEOFTALMOLOGI Kunne varetage specielle øjenlidelser hos børn Anvende anmeldelsespligten af blinde og svagsynede børn og unge KONKRETISERING I børneoftalmologisk team I børneoftalmologisk team Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis 22 DAL 22 DAL MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: ANATOMI, FYSIOLOGI OG FARMAKOLOGI synsfysiologi og -anatomi okulære farmakologiske behandlingsprincipper KONKRETISERING normal synsudvikling patologisk synsudvikling hos børn og voksne I børneoftalmologisk team Audit af arbejdspraksis I medicinsk retina 8 DAL 10 TB MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: INTERN MEDICINSKE LIDELSER Kunne varetage øjenmanifestationer ved systemiske lidelser KONKRETISERING I alment neurooftalmologisk ambulatorium I vagten Audit af arbejdspraksis 18 AMK Kunne varetage arteritis temporalis I neurooftalmologisk ambulatorium I vagten 4 PJ 16

17 MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: OKULÆRE GENETISKE LIDELSER Kunne varetage øjenmanifestationer ved genetiske lidelser diagnostiske metoder til udredning af genetiske øjenlidelser Kunne foretage visitation til genetisk rådgivning KONKRETISERING AF MÅL Kromosomundersøgelse DNA analyse Stamtræsudredninger I børneoftalmologisk ambulatorium I børneoftalmologisk ambulatorium I børneoftalmologisk ambulatorium Audit af arbejdspraksis 12 DAL 12 DAL 12 DAL MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: SOCIALOFTALMOLOGI Kunne iværksætte rehabilitering af blinde og svagsynede børn og voksne Kunne iværksætte habilitering af blinde og svagsynede børn KONKRETISERING Iværksætte akutte foranstaltninger ved pludseligt synstab Iværksætte foranstaltninger ved snigende synstab Pædagogiske tiltag Optisk vurdering af hjælpemidler MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: FOKUSEREDE KLINISKE OPHOLD I ØJENSPECIALLÆGEKLINIK KONKRETISERING Kunne varetage de almindeligste funktioner i det lægelige arbejde i en øjenlægeklinik Visitering af uselekterede patienter Diagnosticering og behandling af de almindeligt forekommende øjensygdomme i øjenspeciallægeklinik Kunne udfærdige henvisning til øjenafdeling og give vejledning om undersøgelser og behandling, herunder operationer for øjensygdomme Kunne indgå i et gensidigt samarbejde mellem den oftalmologiske primær- og sekundærsektor MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: FOKUSEREDE KLINISKE OPHOLD I OFTALMOLOGISKE SPECIALKLINIKKER KONKRETISERING Kunne varetage de procedure som i særlig grad anvendes indenfor oftalmologiske specialklinikker MEDICINSK EKSPERT HOVEDUDDANNELSEN: TVÆRFAGLIGT KLINISK SAMARBEJDE KONKRETISERING 17

18 Kunne aktivt deltage i det tværfaglige kliniske samarbejde som kan etableres for den enkelte patient Struktureret kollegial 360 graders evaluering 30 PJ diagnostiske procedurer og behandling i et tilgrænsende speciale Struktureret kollegial 30 PJ SUNDHEDSFREMMER HOVEDUDDANNELSEN Kunne undervise andre personalegrupper, myndigheder, pårørende og patienter principperne og deltage i screeningsprogrammer for oftalmologiske folkesygdomme og henvise til rehabiliterings muligheder for voksne blinde og svagsynede herunder akutte foranstaltninger Kunne anvende anmeldelsespligten for blinde og svagsynede børn og unge KONKRETISERING Herunder Tiltag, der kan forebygge udvikling af sygdom, der manifesterer sig i øjne og syn Generelle risikofaktorer af betydning for sygdomme, der manifestere sig i øjne og syn I alment oftalmologisk ambulatorium I vagten I medicinsk retina I børneoftalmologisk team Audit af arbejdspraksis 14 TB 6 TB 4 DAL SAMARBEJDER HOVEDUDDANNELSEN Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmers meninger og rolle i samarbejdet og samtidig bidrage med egen faglig ekspertise Kunne fungere i og herunder redegøre for sundhedsorganisationens opbygning, lokalt, regionalt og nationalt Kunne samarbejde med myndighederne KONKRETISERING AF MÅL Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere Kunne søge råd og vejledning fra lægelige og ikke-lægelige specialister Patientbehandling Forskning Uddannelsesmæssige aktiver Med politiet Med pressen Med embedslægeinstitutionen Med øvrige offentlige myndigheder I al daglig klinisk arbejde PROFESSIONEL HOVEDUDDANNELSEN 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis 20 DAL 16 TB 16 TB Kunne opretholde og udvikle faglig kompetence KONKRETISERING AF MÅL Anvende informationsteknologi til 24 PJ 18

19 optimering af patientbehandling Kunne håndtere konfliktfyldte forhold overfor patient, pårørende og personale reglerne for erhvervsbetingende synskrav Kunne anvende anmeldelsespligten til nationale registre bestemmelserne vedrørende patientklager, patientforsikring, livstestamente og organdonation Interessekonflikter Ressourceallokering Videnskabsetik I trafikken, alle kørekortskrav og krav i transporterhverv Vejlede patienter i, hvor oplysninger om synskrav til et erhverv kan findes Cancerregistret Synsregistret for svagsynede og blinde børn Bivirkningsnævnet Embedslægeinstitutionen Statens Serum Institut Arbejdsskadestyrelsen Sociale myndigheder Politi I al daglig klinisk arbejde I cataract teamet Audit af arbejdspraksis 16 PJ 4 PJ 27 TB 27 TB LEDER/ADMINISTRATOR HOVEDUDDANNELSEN KONKRETISERING Kunne udnytte og prioritere afdelingens ressourcer indenfor afgrænsede områder i relation til det lægelige arbejde Kunne lede et team Redegøre for principperne og krav for kvalitetssikring og udvikling principperne for Medicinsk teknologivurdering Kunne korrespondere med andre kolleger og myndigheder, inklusiv klageinstanser Kunne udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser og behandlingsrutiner for medicinsk virksomhed KOMMUNIKATOR HOVEDUDDANNELSEN KONKRETISERING Kunne etablere kontakt og kommunikere med patienter, kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere på niveau tilpasset situationen Indsamle og anvende relevant information om sygdom og forhold som har indflydelse på patientens situation Kunne forelægge en problemstilling mundtlig eller skriftlig vedrørende en patient på en sådan måde at det kan danne grundlag for en beslutning Kunne informere patienter og pårørende om kirurgiske procedurer og medicinske behandlinger herunder forventet effekt, normal per- og postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer og risici på et niveau og detaljeringsgrad der er tilpasset den enkelte patient Kunne vejlede patienter og pårørende om valg af behandling Kunne informere patienter og pårørende om alvorlig, syns- og/eller livstruende sygdom- på et niveau og i en detaljeringsgrad der er tilpasset den enkelte patient Kunne sikre at patient og pårørende har forstået en give en information 19 Struktureret kollegial Audit af arbejdspraksis 360 graders evaluering 20 TB Kunne håndtere Struktureret 12 SFU

20 krisereaktioner hos patienter og pårørende med synsskade eller maligne lidelser principperne ved informeret samtykke og indhente dette Case-præsentation kollegial Audit af arbejdspraksis Struktureret kollegial 12 TB AKADEMIKER HOVEDUDDANNELSEN KONKRETISERING Kunne kritisk vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag og uddrage essensen heraf Kunne formidle et videnskabeligt budskab samt undervise studenter, kolleger og andet personale Kunne udarbejde en projektbeskrivelse/protokol og stå for afvikling af projektet Kunne kritisk vurdere nyt oftalmologisk udstyr Kunne angive nationale og internationale deklarationer vedr. lægefaglig virksomhed Kunne foretage en litteratursøgning og anvende den basale medicinske statistik Kunne forberede og holde et videnskabeligt foredrag bestemmelserne for anmeldelser af videnskabelige projektet til den videnskabsetiske komite Farmaka Utensiler Medicinsk og kirurgiske procedure Den Hippokratiske Ed Det danske lægeløfte Geneve deklarationen International Code of Medical Ethics Tokyo deklarationen Hawaii deklarationen Recommendations on the plights of sick and dying Sydney deklaratiionen, Statement of death Helsinki deklarationen Rekommendationer fra den centrale Videnskabsetiske komite 14 JH 14 JH 14 JH 16 TB 16 TB 5. Teoretisk uddannelse og kliniske ophold 20

21 Teoretiske og færdighedstrænende kurser samt kliniske ophold: Hoveduddannelsen består 48 måneders ansættelse med stigende kompetenceudvikling i medicinsk og kirurgisk oftalmologi. Ansættelserne indgår i hoveduddannelsesforløb på øjenafdelinger i Danmark samt i øjenlægeklinik. Derudover kan hoveduddannelsesforløbet indeholde fokuserede kliniske ophold i tilgrænsende medicinske og kirurgiske specialer. Hoveduddannelsen tilrettelægges således at den uddannelsessøgende efter 48 måneder skal have opfyldt de i målbeskrivelsen omhandlede mål. Teoretiske og færdighedstrænende kurser: Fire ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik, ledelse/administration og samarbejde gennemføres i såvel turnusuddannelsen som under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Der er afsat 4 uger til obligatorisk forskningstræning (2 uger til kurser og 2 uger til arbejde med det videnskabelige projekt), der hensigtsmæssigt fordeles over uddannelsesforløbet, fortrinsvis på hoveduddannelsen og primært under opholdet på universitetsafdelingen. Under uddannelsen gennemføres et oftalmologisk orienteret forskningsprojekt. For at sikre kvaliteten i forskningstræningen tilbydes den uddannelsessøgende deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forskningsaktivitet. Efter forskningstræningsmodulet er afsluttet skal projektet afrapporteres skriftligt og mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel og som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d.grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet omfatte vejledningsfunktioner, med aktiv deltagelse, inden for emner med oftalmologisk relevans. A-kurser: Seks ugers specialespecifikke oftalmologiske kurser med i alt (max. )210 timer evalueret undervisning gennemføres under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Færdighedstrænende kurser omfatter deltagelse i wet-lab, hvor operative og behandlingsmæssige procedurer kan afprøves på fantom, dyremodeller og/eller kadavere. De specialespecifikke kurser er alle obligatoriske ligesom det klinisk tværfaglige kursus i neurooftalmologi vil være obligatorisk. Emner til obligatoriske specialespecifikke kurser i oftalmologi Basale Oftalmologiske instrumenter Optik og refraktion Okulær fysiologi Okulær farmakologi Øjenpatolog Mikrokirurgiske færdighedskurser Kliniske Okulær traumatologi Oculære adnexa Cornea Cataract Glaukom 21

22 Retinale lidelser Uveale lidelser Corpus Vitreum Socialoftalmologi Oftalmologisk genetik Skelekursus Videregående mikrokirurgisk færdighedskursus Børneoftalmologi Tværfaglige kliniske kurser Neurooftalmologi De teoretiske kursusmoduler, specialespecifikke og forskningsmetodologiske kurser kan eventuelt gennemføres gennem evaluerede kursusophold i udlandet. Godkendelse af sådanne udenlandske kursusforløb skal efter individuel vurdering og godkendelse ske i det regionale videreuddannelsesråd. I hoveduddannelsen skal delelementer af den kliniske uddannelse på sygehus og i speciallægeklinik gennemføres ud fra de opstillede mål. Dette betyder, at den uddannelsessøgende læge skal gennemføre ophold i speciallægeklinik for at få godkendt det samlede uddannelsesforløb. Såfremt en læge som led i andet godkendt uddannelsesforløb (nationalt eller internationalt) har erhvervet sig kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, vil uddannelsestiden kunne nedsættes efter godkendelse af de regionale råd for lægers videreuddannelse. Fokuserede kliniske ophold Under hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge gennemføre fokuserede ophold på neurologisk afdeling, NBG, Århus sygehus (2 uger), neuroradiologisk afdeling, NBG, Århus sygehus (3 dage), neurofysiologisk afdeling, NBG, Århus Sygehus (2 dage). Hvis man i tidligere ansættelser har haft neurologi af mere end 6 måneder varighed, kan der arrangeres et fokuseret klinisk ophold inden for andre specialer, f.eks plastikkirurgi eller øre-,næse-, og halssygdomme i stedet for opholdet på neurologisk afdelingen. Fokuserede kliniske ophold er kortere ophold som stiler mod at den uddannelsessøgende opnår kompetencer, som ikke kan erhverves andre steder i introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen. Hvis den uddannelsessøgende læge har ønske om der arrangeres ophold på et eller flere at de oftalmologiske specialklinikker og institutter: Synscentralen, Højbjerg Statens Øjenklinik Øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet Udenlandske kurser: Der vil også være mulighed for at deltage i kurser i udlandet. Midler til kursusafgift, rejse og ophold kan søges ved sygehuset. Ansøgningsskema fås ved afdelingsledelsens sekretær Eva Raagaard Nielsen. Der opslås også 22

23 med jævne mellemrum legater fra Dansk Oftalmologisk Selskab og Foreningen af Yngre Oftalmologer som kan ansøges. 23

24 6. Læringsstrategier Den kliniske uddannelse til øjenlæge er baseret på mesterlære i moderne forstand, som er en form for reflekterende læring, hvor man ikke adskiller læringssituationen fra daglig klinisk arbejde. Den uddannelsessøgende superviseres ved deltagelse i arbejdet i henholdsvis afdeling, skadestue, operationsgang, ambulatorium, m.v. Superviseringen foretages af ældre og mere erfarne kolleger og derigennem introduceres den uddannelsessøgende trinvis for sygdomskomplekser og brugen og udvælgelsen af værktøj til diagnostik og behandling af specifikke sygdomme eller kombinationer af sygdomme. Princippet for mesterlæren indeholder mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd og medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling samt foregår over en længere periode. n består således af en læringsstrategi sammensat af flere delelementer og målebeskrivelsen anvender nedenstående begreber: Varetagelse af praktisk arbejde Ved deltagelse i det daglige arbejde vil den uddannelsessøgende opbygge kompetencer til brug for samlet klinisk adfærd. Det daglige arbejde omfatter stuegang, ambulatorievirksomhed, afdelings- og tværfaglige konferencer, operationer og specielle relevante undersøgelsesteknikker. Afdelingsundervisning Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Fremlæggelse ved undervisningskonference Den uddannelsessøgende skal ved afholdelse af undervisningskonferencer på afdelingen gennemgå specifikke kliniske emner, efter aftale med sin uddannelsesvejleder. Udarbejdelse af informationsmateriale Den uddannelsessøgende skal på baggrund af klinisk praksis udarbejde informationsmateriale som dels kan anvendes overfor patienter og pårørende dels vil kunne indgå i f.eks. ansøgninger til nyt apparatur, nye kliniske tiltag o. lign. Undervisning af andre Den uddannelsessøgende gennemfører undervisning af sundhedspersonale, patientgrupper og lign. Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende i oftalmologi af egen drift sætter sig ind i basalt lærebogsstof vedr. øjensygdomme samt opsøger og sætter sig ind i nødvendig dokumentation, inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan dokumenteres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over det læste. Materialet til det løbende selvstændige studium 24

25 vil være sammensat af anbefalede og/eller selvvalgt litteratur inkl. medicinsk faglitteratur i form af lærebogsstof, artikler, love, bekendtgørelser og bestemmelser. Teoretisk undervisning og deltagelse i tværfaglige og teoretisk kurser Foregår i forbindelse med de tværfaglige kurser og under de specialespecifikke kurser og I særdeleshed under den systematiske morgenundervisning for yngre læger tirsdag og fredag fra 8.10 til Deltagelse kræver egenindsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder eventuelt anviste opgaver. Porteføljeføre div. optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i portefølje m.h.p. at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under vejledersamtalerne. Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført patientforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. Det er således ikke meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. betragtes derfor som en læringsstrategi. Refleksion over praksis Herved forstås, at den uddannelsessøgende sammen med vejleder gør sig overvejelser ud fra udvalgte patientforløb indeholdende refleksioner over selve forløbet, den teori og praksis som er indgået i løsningen af opgaven. Refleksioner kan nedfældes i porteføljens læringsdagbog, og bør drøftes efterfølgende med vejleder. Kvalitetsudviklingsprojekt Herved forstås et projekt udarbejdet med anvendelse af kvalitetsudviklingens metode, typisk udført på ansættelsesstedet med et emne anvist af vejleder eller fundet i samarbejde med denne. Klinisk fokuseret ophold Under klinisk fokuserede ophold dels i speciallægeklinikker og oftalmologiske institutter, dels i tilgrænsende kliniske specialer skal den uddannelsessøgende deltage i det daglige arbejde, respektivt knyttes til de specifikke arbejdsopgaver som er beskrevet som mål for det fokuserede ophold. Arbejdet foregår under supervision af speciallægeklinikkens eller afdelingens faste læger. Wet-lab Færdighedslaboratorium på fantom, dyremodel og kadaver. Øjenafdelingen har mulighed for wetlab øvelser og såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker at benytte dette skal lægen henvende sig til den uddannelsesansvarlige overlæge. 25

26 Litteratursøgning Litteratursøgning foregår ved bibliotekssøgninger dels besøg på lægevidenskabelige biblioteker dels via tilgængelige elektroniske databaser. 26

27 7. Evalueringsstrategier Evaluering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til evaluering af kompetencer skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Evaluering af kompetencer foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation og evt. justering af uddannelsen undervejs. Evalueringsstrategi Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres: (SKB) Herved forstås en umiddelbar vurdering og en senere opfølgning på konkrete kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Øjenafdelingen har udarbejdet et checkkort for at sikre at specifikke kompetencer opnås, og for at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Der er ved den umiddelbare feedback tale om en formativ evaluering beregnet på at korrigere og vejlede den uddannelsessøgende læge, mens den summative evaluering finder sted i de strukturerede vejledersamtaler efterfølgende. Drøftelse med kolleger og vejleder I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en sandhed, som man kan evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle og perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette kræver et forum, hvor en uformel drøftelse og udvikling af egne tanker kan finde sted, og øjenafdelingen opfordrer den uddannelsessøgende til at spørge og drøfte tvivlsspørgsmål med den kliniske vejleder og andre speciallæger. Vejledersamtale Det er en struktureret samtale hvor der foregår en vurdering af casepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner m.m. Samtalen foregår mellem den uddannelsessøgende og udpegede vejleder. Godkendt kursus Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder at kursisten har opfyldt kursets mål Procedureliste Den uddannelsessøgende skal ved daglige optegnelser registrere udførte procedurer. 27

28 Bedømmelse af opgave Samtale mellem vejleder og den uddannelsessøgende af kvalitet af gennemført opgave, for eksempel gennemført litteraturkonference, læst faglitteratur og undervisningskonference. Audit af arbejdspraksis Superviseret struktureret gennemgang af journalmateriale, patientforløb, arbejdsprocedurer og lign. Dette vil foregå løbende og i det omfang det findes nødvendigt med hensyn til den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling Multiple peer review ( 360 graders evaluering ) En 360 graders evaluering er en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere med forskellige baggrund. På øjenafdelingen skal alle yngre læger under uddannelse evalueres med 360 graders evaluering, som foretages med hjælp af et IT-baseret program. Den uddannelsessøgende læge i hoveduddannelse vil efter ca. 6 måneders ansættelse blive sat ind i, hvorledes evalueringen foregår af den uddannelsesansvarlig overlæge. Der udføres 360 graders evaluering efter 6 og 18 måneders ansættelse Gennemgang af portefølje Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen med udgangspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet og planlægge det videre forløb. Porteføljevurdering Porteføljevurdering er den afsluttende evaluering af hele uddannelsesforløbet, hvor den uddannelsessøgende indsamler alt tilgængeligt materiale fra dele af eller hele uddannelsen udarbejder en skriftlig vurdering af materialet Vejlederen læser materialet og den uddannelsessøgendes vurderingen Vejlederen og den uddannelsessøgende fælles diskuterer materialet og den uddannelsessøgendes vurdering Vejlederen skriftligt formulerer en afgørelse. 28

29 8. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstede Evaluering af læringsrammerne Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Evaluering af læringsrammerne foregår ved inspektorbesøg. Den uddannelsessøgende skal ved afslutningen af uddannelsen evaluerer afdelingens læringsramme ved at udfylde en elektronisk baseret vurdering. Den uddannelsesøgende modtager et brev herom i slutningen af uddannelsesforløbet. 29

30 9. Referencer Øjenafdelingens e-doc Dansk Oftalmologisk Selskabs målbeskrivelse for speciallægeuddanenlsen i Oftalmologi 30