KOMMUNEN INFORMERER. Herning Kommunes. Sundhedspolitik

Transkript

1 KOMMUNEN INFORMERER Herning Kommunes Sundhedspolitik

2 FORORD Kommunalreformen har for Herning Kommune været en kærkommen anledning til at skabe en fremadrettet ramme omkring den samlede kommunale sundhedsindsats. Kommunen har også hidtil løst sundhedsopgaver, men får med reformen dels ansvar for flere opgaver og dels medansvar for den samlede sundhedsindsats i Danmark. Der er tale om en enestående chance for at medvirke til at udvikle et sammenhængende sundhedssystem til gavn for borgerne. I Herning ønsker vi via en forstærket lokal sundhedsindsats bl.a. at mindske udbredelsen af livsstilssygdomme, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og sætte fokus på borgernes muligheder for at vælge en sundere levevis. Vores vision går ud på at højne folkesundheden gennem skabelse af rammer, der gør det lettere for alle borgere i alle aldre at træffe sunde valg. Et vigtigt mål er at skabe større social lighed i sundhed. Det kan kommunerne ikke løse alene, men vi vil arbejde for, at der kommer et godt samarbejde mellem regering, folketing, regioner, kommuner og andre organisationer om at udvikle en sammenhængende sundhedsindsats, hvor der er lige muligheder for alle til at træffe sunde valg. I Herning Kommune er vi af den klare opfattelse, at det er og skal være sjovt at leve sundt. Derfor vil vi i samarbejde med borgere, frivillige foreninger, organisationer og private virksomheder aktivt være med til at styrke en sund levevis ved at udvikle rammer, der rykker, oplysning som motiverer, og unikke sundhedstilbud der gør en forskel. Med denne sundhedspolitik vil Herning Kommune synliggøre kommunens holdninger til sundhed og invitere kommunens borgere, organisationer, virksomheder m.fl. til at deltage og sætte deres præg på udvikling af de kommende års sundhedsindsatser i Herning Kommune. Venlig hilsen Lars Krarup Borgmester 2

3 Indhold 1. Indledning Side 4 Hvorfor en kommunal sundhedspolitik? Politikformuleringsprocessen 2. Politik Side 7 Herning Kommunes vision og målsætninger Værdigrundlag for sundhed Sundhedsvision Målsætninger 3. Folkesundheden i Herning Side 10 Status for sundhedsindsatsen i Herning Kommune Sundhedsprofilen for Herning Kommune Økonomiske konsekvenser af KRAM Hvad ved vi om folkesundheden? 4. Strategi Side 16 Kommunale fokusområder Sundhedsfremme og forebyggelsesstrategi 5. Det videre arbejde Side 18 Proces Indsatsprioritering Kommunikationsstrategi Processtyring Opfølgning 6. Bilag Side 20 3

4 1. INDLEDNING Herning Kommune ønsker med denne Sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv kommunal sundhedsindsats. Kommunens Sundhedsvision handler om at satse på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel. Sunde rammer for hverdagslivet skal udvikles i et samarbejde med andre sundhedsaktører samt frivillige foreninger og virksomheder. Livskvalitet og folkesundhed skal fremmes for alle borgere samtidig med, at der sættes særligt fokus på udsatte grupper med henblik på at mindske social ulighed i sundhed. Sundhed opfattes i Herning Kommune som langt mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed er af WHO defineret som en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende. Denne brede opfattelse af sundhed ligger til grund for Sundhedspolitikken. Hvorfor en kommunal sundhedspolitik? Folkesundheden i den vestlige verden skranter! Flere og flere udvikler livsstilssygdomme og / eller kronisk sygdom visse kroniske sygdomme er så udbredte, at de betegnes som folkesygdomme. Livsstil er den faktor, som har størst direkte indflydelse på folkesundheden. Ifølge WHO er usund livsstil aktuelt årsag til 40 % af alle folkesygdomme. Dette forventes at stige til 70 % i 2020, hvis der ikke sættes ind i tide. Indsatsen for at vende udviklingen må fokusere på sammenhængen mellem livsstilsfaktorer / risikofaktorer og folkesygdomme og bør rettes mod kendte risikofaktorer som Kost (usunde kostvaner), Rygning, Alkohol (og rusmidler i øvrigt) Motion (fysisk inaktivitet) populært betegnet KRAM som påviseligt påvirker folkesundheden og anses for at være hovedårsager til bl.a. de største folkesygdomme. 1 Der er stor social ulighed i sundhed. Forskellene i sundhed mellem sociale grupper er betydelige. Der er en direkte sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og sundhedstilstanden. De svageste samfundsgrupper har generelt en mere usund livsstil end andre grupper og dermed en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, som medfører en lavere livskvalitet og risiko for tidlig død. Set i et internationalt perspektiv ligger sundhedstilstanden i Danmark markant under niveauet i lande, vi normalt sammenligner os med regnet på middellevetid, leveår med godt helbred samt livskvalitet. Selvom danskernes middellevetid gennem de seneste år er steget til 78 år, så ligger vi sidst blandt de fem nordiske lande. Årsagen er bl.a., at danskerne har en mere usund livsstil end borgerne i de øvrige nordiske lande i forhold til rygning, usund kost, fysisk inaktivitet m.v. Udviklingen i sygdomsmønstre i retning af, at flere og flere udvikler livsstilssygdomme og / eller kroniske lidelser, medfører behov for et andet og øget fokus på dels sundhedsfremme og forebyggelse dels behandling. Sundhedsfremme og forebyggelse er komplementære indsatser: Sundhedsfremme går ud på at styrke ressourcer og udvikle handlekompetencer hos såvel individer som fællesskaber. Forebyggelse retter sig mod at 1 KRAM refererer til KRAM-undersøgelsen, som er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, da undersøgelsen kortlægger danskernes sundhed vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion med særlig vægt på fysisk aktivitet og kondition. Undersøgelsen er tilvejebragt fra TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er udgivet en pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion ved Det Nationale Råd for Folkesundhed. Denne pjece giver et overblik over den dokumentation, der ligger bag KRAM. 4

5 forebygge risikofaktorer som årsag til sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse tilsigter overordnet at øge folkesundheden ved at fremme sund livsstil og gode sundhedsvaner samt ved at tilvejebringe rammer, der gør det let for borgerne at træffe sunde valg. Udviklingen i behandling går i retning af øget specialisering og centralisering af Hospitalsvæsenet samt mere ambulant behandling og kortere indlæggelsestid med deraf følgende krav til den opfølgende indsats i den øvrige del af sundhedsvæsenet. For så vidt angår de kroniske lidelser gælder det, at ca. 75 % af de samlede sundhedsudgifter i Danmark går til behandling af disse. Dette til trods er det erkendt, at kroniske patienter aktuelt ikke modtager gode, sammenhængende tilbud. Af disse årsager er kronikerindsatsen et fokuspunkt i sundhedsindsatsen i Danmark. Ovennævnte generelle udviklingstendenser, og Danmarks lave placering med hensyn til befolkningens sundhedstilstand, har foranlediget særlig fokus på situationen via bl.a. regeringens Folkesundhedsprogram, der har målsætningen: Flere gode leveår for alle i alle aldre, og som fremhæver tre målområder: Øget middellevetid, øget livskvalitet og øget lighed i sundhed. Den særlige fokus på sundhedstilstanden slår også igennem i den strukturreform, der er trådt i kraft i Danmark per 1. januar Et væsentligt element heri er en sundhedsreform, som indebærer, at kommunernes rolle på sundhedsområdet fremover vil være væsentlig mere omfattende end hidtil. Mens de nye regioner skal drive hospitalsvæsenet, skal kommunerne varetage en række nye opgaver på sundhedsområdet og være med til at finansiere det regionale sundhedsvæsen. Kommunernes opgaver og ansvarsområder ligger især indenfor felterne forebyggelse og sundhedsfremme samt opfølgende og understøttende indsatser. Desuden er der nye behandlingsopgaver indenfor områderne misbrug og socialpsykiatri, special- og omsorgstandpleje samt nye genoptræningsopgaver og øget ansvar for rehabilitering. De hidtidige kommunale opgaver som bl.a. sundhedspleje, hjemmesygepleje, børnetandpleje m.v. indgår i den samlede kommunale sundhedsindsats. Lovgrundlaget tilsiger, at kommunen har en pligt til at: - Skabe sunde rammer for borgerne - Tilvejebringe tilbud til borgere, der har brug for støtte - Medvirke til forskning og udvikling - Medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb. Den ændrede finansiering af sundhedsvæsenet udgør - sammen med det hidtidige fokus på de direkte kommunale sundhedsudgifter - et øget økonomisk incitament for kommunerne til at fokusere på effekten af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Det med Strukturreformen udvidede kommunale ansvar på sundhedsområdet giver sammen med de hastigt voksende udfordringer indenfor det samlede sundhedsvæsen anledning til formulering af en kommunal sundhedspolitik, der kan danne ramme omkring og udstikke retning for kommunens samlede sundhedsindsats. 5

6 Formålet med en kommunal sundhedspolitik er således at forankre den kommunale sundhedsindsats på tværs af fagudvalgs- og forvaltningsområder gennem formulering af kommunalbestyrelsens visioner, mål og værdigrundlag. Sundhedspolitikken skal med afsæt i lokale forhold være et redskab til at: - Skabe synlighed om mål og indsats - Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver - Danne grundlag for samarbejdet med øvrige parter / aktører på sundhedsområdet - Danne ramme for økonomiske prioriteringer Politikformuleringsprocessen Sammenlægningsudvalget for Ny Herning Kommune besluttede medio 2006, at der med afsæt i visionen og de overordnede mål for den nye Herning Kommune skulle udarbejdes en lokalt forankret sundhedspolitik, der skulle danne ramme for hele den kommunale sundhedsindsats og kunne rumme en dialogbaseret proces med såvel en direkte borgerinddragelse som inddragelse af de forskellige aktører på sundhedsområdet. Som opstart på den ønskede dialogbaserede politikproces har et notat (bilag 1) med forslag til overordnede politikelementer som vision, mål og værdier samt begrebsdefinitioner i 2006 været behandlet i de politiske fagudvalg samt i Sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsudvalget besluttede den 7. november 2006 at sende forslagene i offentlig høring. Høringssvarene (bilag 2), der alle rummer positive tilkendegivelser, har indgået i den videre politikudformning. Som oplæg til høringsfasen afholdtes d. 12. september 2006 et Sundhedstemamøde med repræsentanter fra Sammenlægningsudvalget, frivillige foreninger og organisationer, regionen, praksissektoren m.fl. I alt 135 personer deltog i arrangementet, hvor de foreslåede overordnede politikelementer blev drøftet, og hvor der blev genereret en lang række ideer til sundhedsindsatser, heriblandt forslag om en Sundheds-kanon (2009) for Herning Kommune med præsentation af Hernings sundheds-fyrtårne, forslag til et korps af Sundhedspiloter, forslag om bilfrie søndage i Herning, bilfrit centrum, røgfri by, Herning som KRAM-by og meget andet (bilag 3). Generelt blev der opfordret til en bred sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Som baggrund for strategiudformning er den aktuelle kommunale sundhedsindsats i 2006 søgt beskrevet i et samarbejde på tværs af alle forvaltningsområder. Den 21. november 2006 offentliggjorde Region Midtjylland Sundhedsprofilen, Hvordan har du det?. Indikationerne fra Sundhedsprofilen for Herning indgår også som baggrund for strategiudformningen. Høringsfasen har medvirket til en yderligere kvalificering af den overordnede sundhedspolitik, og kortlægningen af den hidtidige kommunale sundhedsindsats har sammen med den lokale sundhedsprofil dannet grundlag for udformning af en strategi, der er i overensstemmelse med intentionerne i den overordnede politik samt relaterer sig direkte til lokale sundhedsbehov. 6

7 2. POLITIK Der lægges op til udformning af en Sundhedspolitik, hvis visioner, mål og værdier baserer sig på kommunens overordnede politiske værdier, og som rummer en overordnet strategi for udpegning af indsatsområder, der efterfølgende via konkrete projekter kan udmøntes i egentlige handlingsplaner, som fastsætter mål og succeskriterier for indsatsen samt angiver evalueringsform. Tankegangen illustreres i nedenstående figur: Hernings Kommunes vision og målsætninger Sundhedspolitikken baserer sig således på Herning Kommunes overordnede vision og målsætninger. Herning Kommunes vision går ud på at sætte borgeren i centrum bl.a. via en demokratisk dialog, ved at turde gå nye veje og fremstå som et regionalt kraftcenter samt ved at være effektiv med fokus på udvikling og menneskelige værdier. Denne vision lå til grund for Sammenlægningsudvalgets ønske om en Borgerens Sundhedspolitik udformet i en dialogbaseret proces. Visionen lægger op til en innovativ sundhedsstrategi med fokus på effekt i forhold til såvel livskvalitet som økonomi. 7

8 Herning Kommunes overordnede mål er bl.a. at skabe sammenhæng for den enkelte borger og at understøtte borgernes egen-ressourcer og netværk ud fra LEON-princippet (princippet om lavest effektive omkostningsniveau). Disse mål danner afsæt for fokus på sammenhæng i sundhedsydelserne til den enkelte borger / sammenhængende patientforløb samt en sundhedsfremmende tilgang, der tager afsæt i styrkesider. En sådan tilgang understøttes også i det politiske arbejdsgrundlag for Herning Kommune, som for så vidt angår sundhedsområdet præciserer, at: Den sundhedsfremmende indsats og den forebyggende indsats skal prioriteres højt. Der skal igangsættes målrettede, forebyggende initiativer for konkrete befolkningsgrupper, der er særligt udsatte, men også projekter af mere generel sundhedsfremmende karakter prioriteres. Initiativerne igangsættes i tæt samspil med regionen, foreninger og frivillige. Værdigrundlag for sundhed Med henblik på at kunne formulere en egentlig sundhedspolitik ud fra de overordnede, politiske tilkendegivelser er nedennævnte grundantagelser og nøglebegreber præciseret i løbet af politikformuleringsprocessen, ligesom der er fremhævet 5 væsentlige værdier for sundhedsindsatsen. Grundantagelser: Sundhed har såvel fysiske som psykiske, sociale og kulturelle aspekter Menneskers sundhedsadfærd er et resultat af dels dets konstitution, dels de samfundsbetingede vilkår det lever under og dels dets handlinger i hverdagslivet. Definition af nøglebegreber: Sundhedsbegrebet Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende (jf. WHO) Sundhedsfremme Indsatsen for at fremme sundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (fokus på styrkesider) Forebyggelse Indsatsen for at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker (fokus på risici) Borgerrettet forebyggelse Formålet er at undgå at sygdom m.v. opstår Patientrettet forebyggelse Formålet er at medvirke til at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere, og at der opstår komplikationer i forbindelse med sygdom (jf. Ny Sundhedslov) Værdier: - Lighed i sundhed Ny Herning Kommune vil arbejde for lighed i sundhed for borgerne ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for udsatte grupper. 8

9 - Helhed og sammenhæng Ny Herning Kommune ønsker med borgeren i centrum at understøtte sammenhæng i sundhedsydelserne for den enkelte borger samt indgå i et bredt samarbejde om helhedsorienteret indsats med såvel offentlige som private sundhedsaktører. - Viden og udvikling Sundhedsindsatsen i Ny Herning Kommune skal gå på to ben : Den skal være vidensbaseret og den skal være innovativ. - Ansvar for sundhed Ny Herning Kommune påtager sig et ansvar for at medvirke til at fremme folkesundheden i kommunen i et bredt samarbejde med borgere, foreninger og organisationer, virksomheder samt offentlige og private sundhedsaktører. - Respekt for borgeren Ny Herning Kommune ønsker at understøtte, at den enkelte borger har en naturlig ret til at blive medinddraget i forhold, der har betydning for sundheden, samt til selv at definere egen sundhed og livskvalitet. Sundhedsvision Herning en livsglad og aktiv kommune! Herning Kommune vil kendes på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel. I Herning Kommune skal livskvaliteten og folkesundheden løbende øges via en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Indsatsen skal både rettes mod alle borgere og fokuseres særligt på udsatte grupper for at øge social lighed i sundhed. Sundhed er for alle, og Herning Kommune vil i samarbejde med andre sundhedsaktører som regionen, privat praksis, frivillige foreninger og offentlige og private virksomheder medvirke til, at borgerne sikres sunde rammer i hverdagen og får mulighed for at træffe sunde valg. Målsætninger Overordnede målsætninger for Herning Kommunes sundhedsindsats omfatter: - Der igangsættes tiltag, der fokuserer på sammenhængen mellem risikofaktorer og sundhed. Der tages udgangspunkt i de kendte risikofaktorer og de store folkesygdomme. - Den kommunale indsats skal hensigtsmæssigt supplere den regionale sundhedsindsats. Der skal opbygges supplerende og komplementære indsatsområder, så ressourcerne samlet set anvendes mest optimalt. - Sundhedsfremmeperspektivet integreres i alle kommunale aktiviteter samt udbredes til såvel andre offentlige som private arenaer - Indsatsen udvikles løbende gennem en både videns-baseret og innovativ tilgang, idet der fokuseres på effekt og dokumentation. 9

10 Ovenstående Sundhedsvision, mål og værdier udgør Herning Kommunes overordnede sundhedspolitik og skal sammen med lokale forhold som sundhedstilstand, aktuel sundhedsindsats, udtrykte ønsker og behov samt økonomiske vilkår danne afsæt for en overordnet strategi for den fremtidige sundhedsindsats. 3. FOLKESUNDHEDEN I HERNING KOMMUNE En strategi for, hvorledes den overordnede sundhedspolitik omsættes til konkret handling i Herning Kommune, forudsætter en belysning af den aktuelle sundhedsindsats, en belysning af sundhedstilstanden i kommunen samt en belysning af lokale sundhedsøkonomiske forhold. Status for sundhedsindsatsen i Herning Kommune Sundhedsbeskrivelsen 2006 (bilag 4) belyser den aktuelle sundhedsindsats i Herning Kommune. Indsatsen er i løbet af 2006 søgt beskrevet i et samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Følgende forvaltninger har bidraget til udarbejdelsen af Sundhedsbeskrivelsen: Børn & Unge Centralforvaltningen Teknik & Miljø Social, Sundhed & Beskæftigelse By, Erhverv & Kultur Fælles for de ovennævnte forvaltninger er det, at de alle løfter de lovpligtige opgaver på deres respektive områder. Derudover arbejder flere af forvaltningerne med indsatsområder, som ligger udover det lovpligtige, d.v.s. de løfter opgaver, som de i forhold til lovgivningen på området ikke er forpligtede til at løfte. Indsatsområder udover det lovpligtige i Herning Kommune er bl.a.: Deltagelse i diverse projekter Holtbjerg-projektet (Sundhedsplejen i samarbejde med Idræt & Fritid), De Sukkerfri Daginstitutioner (Den Kommunale Tandpleje i samarbejde med Sundhedsplejen) Undervisning af Social- & Sundhedshjælpere i sundhed og gode tandplejevaner (Den Kommunale Tandpleje) Udvikling og anvendelse af sundhedspædagogiske metoder (Sundhedsplejen) Trivselsprofiler i 9. klasse (Børne- & Ungelægerne) Deltagelse i Det Nationale Kvalitetsprojekt (Børne- & Ungelægerne) Projekt Rummeligt kommunalt arbejdsmarked med fokus på sygefravær, fastholdelse af ansatte etc. (Arbejdsmiljøkontoret) Projekt Sundt personale med fokus på kost og motion for de ansatte (Arbejdsmiljøkontoret) Projekt Dogme 2000, som er et arbejde med miljøvenlige byggeretningslinier, virksomhedsnetværk, kemikalier, grønt regnskab m.m. (Miljøafdelingen) Etablering af grønne områder, stiforbindelser, naturskole og formidling, affaldshåndtering m.m. (Miljøafdelingen) Udvikling af gode muligheder for bredt idræts- og fritidsliv i kommunen (Idræt & Fritid) Efter Sundhedsbeskrivelsens udarbejdelse er det desuden besluttet, at Herning skal deltage i det nationale projekt Gang i Danmark. De respektive afdelinger samarbejder med en række parter, eksterne såvel som interne, og forsøger i videst muligt omfang at tænke sammenhæng i sundhed på tværs af forvaltninger i form af et bredt tværfagligt samar- 10

11 bejde. I lyset af kommunesammenlægningen og i lyset af det udvidede kommunale sundhedsansvar er der imidlertid behov for en samlende ramme omkring indsatsen i form af en kommunal sundhedspolitik Sundhedsprofilen for Herning Kommune Sundhedstilstanden i Herning Kommune er søgt belyst via uddrag fra Sundhedsprofilen Hvordan har du det? (bilag 5). Profilen er i 2006 udarbejdet af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland og omfatter alle 19 kommuner i regionen. Sundhedsprofilen beskriver helbred, kronisk sygdom og sundhedsvaner i den voksne befolkning, fordelt på demografiske og sociale forhold, i form af køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype, samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. Helbred og sygdom belyses i rapporten som selvvurderet helbred, forekomst af kronisk sygdom, samt multisygdom. Sundhedsvanerne beskrives i form af KRAM-risikofaktorerne, kost, rygning, alkohol og motion / overvægt. Undersøgelsen kan indikere i forhold til hvilke målgrupper (køn, alder og socialgrupper mv.) og arenaer (fx skoler, typer af arbejdspladser mv.), der særligt er behov for indsats. Den indikerer ligeledes noget om motivation for ændring af sundhedsadfærd. Undersøgelsen er begrænset til danske statsborgere i alderen år, som er bosiddende i Region Midtjylland, og med mindst en forælder, der er født i Danmark. Undersøgelsen viser således ikke noget om sundheds- og sygdomstilstanden hos børn og unge, samt blandt etniske grupper. Der er derfor til brug for politikudformningen søgt indhentet supplerende oplysninger i forhold til disse to grupper (bilag 6 og 7). Undersøgelsen belyser heller ikke andre sundhedsfaktorer end KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) som fx stress, rusmidler og seksuel sundhed / usikker sex, som alle er stigende risikofaktorer og hvoraf især de to sidste er udbredt blandt de unge. Undersøgelsen er desuden udtryk for et øjebliksbillede af sygdomsbilledet og sundhedsvanerne, og siger derfor kun noget om omfanget af de enkelte faktorer og ikke noget om udviklingen på de enkelte områder. Det fremgår af undersøgelsen, at der kun er ganske små forskelle mellem kommunerne i regionen i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme og dårlige sundhedsvaner. I Herning Kommune viser sundhedsprofilen, at 12 % har et dårligt selvvurderet helbred 57 % har én eller flere kroniske sygdomme 25 % ryger dagligt 30 % af alle mænd har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug 8 % af kvinderne har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug 11 % er svært overvægtige 22 % er fysisk aktiv i 30 minutter om dagen 0-1dag om ugen 53 % dyrker ikke idræt eller regelmæssig motion 13 % har et usundt kostmønster 11

12 En af de væsentligste konklusioner i sundhedsprofilen er, at der er stor social ulighed i sundhedstilstand og sundhedsvaner. Uligheden kan i høj grad relateres til uddannelsesniveau, køn og alder. Den faktor, der har størst betydning for variationerne i sundhedstilstand og sundhedsvaner, er uddannelsesniveauet. Personer med et lavt uddannelsesniveau har færre sociale ressourcer og netværk og scorer lavt på stort set alle målevariablene. Tilsvarende undersøgelser viser, at frafaldet blandt respondenterne er størst hos de svagest stillede befolkningsgrupper, så undersøgelsens resultater skal tolkes med dette for øje. I den forbindelse er det værd at bemærke, at det af den demografiske oversigt, som profilen rummer, fremgår, at der er 27 % flere lavt uddannede og 24 % færre højtuddannede i Herning end i gennemsnittet for regionen. For så vidt angår etniske grupper gælder det, at der ikke kan tegnes et entydigt billede, da der er tale om mange forskellige grupper med forskellig kultur og levevis, men undersøgelser viser bl.a., at den sociale ulighed i sundhed omfatter mange etniske grupper, og at mønsteret i risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme blandt etniske grupper følger mønsteret blandt etniske danskere. I Herning Kommune er der aktuelt 4,4 % af befolkningen (ca personer), der tilhører etniske minoritetsgrupper. For så vidt angår børn og unge gælder det, at der ses samme mønster vedrørende social ulighed i sundhed som blandt voksne. Såvel sundhedsprofilen, Hvordan har du det? som undersøgelser vedr. børn og unge samt etniske grupper understøtter således behovet for sundhedsindsatser, der særligt retter sig mod socialt svagt stillede borgere i Herning Kommune. Sundhedsprofilen bringer i øvrigt særligt fokus på nedennævnte forhold: Selvvurderet helbred Blandt Herning-borgere med et lavt uddannelsesniveau vurderer hver 5., at de har et dårligt helbred, mens dette kun gør sig gældende for hver 14. af de højtuddannede. Kronisk sygdom For 14 af de 17 kroniske sygdomme, som undersøgelsen omfatter, ses en højere udbredelse blandt de lavt uddannede i Herning. Personer med flere kroniske sygdomme de såkaldte multisygdomme er også i flertal blandt lavtuddannede. Disse personer oplever en større helbredsbelastning og har behov for mere hjælp i dagligdagen end personer uden sygdom eller med kun én kronisk sygdom. En tredjedel af personer med 4 eller flere kroniske sygdomme har behov for hjælp i dagligdagen, mens det kun er 6 % af dem med én kronisk sygdom og kun 2 % af personerne, der ikke lider af en kronisk sygdom. Herning Kommunes relativt store andel af lavtuddannede sammenholdt med ovennævnte forhold betyder således, at der er særlig anledning til at have fokus på en kronikerindsats i Herning Kommune. Rygning Rygning er en medvirkende årsag til en lang række kroniske sygdomme, og sundhedsprofilen viser, at rygning er mere udbredt blandt de kronisk syge end i befolkningen som helhed. 12

13 Der er en markant sammenhæng mellem rygning og de sociale faktorer. Den stærkeste sammenhæng findes mellem rygning og uddannelsesniveau. 34 % af de lavt uddannede ryger, mens det kun er 15 % af de højt uddannede. 52 % af de adspurgte rygere i Herning Kommune vil gerne holde op med at ryge, og 94 % af disse vil gerne have hjælp til rygestop. Dette er markant flere end gennemsnittet for kommunerne i regionen. Der synes således være et stort potentiale for en særlig indsats i forhold til rygning i Herning Kommune. Alkohol Alkohol er den eneste af de dårlige sundhedsvaner, der ikke er hyppigst hos de lavtuddannede, men derimod mere udbredt hos de højtuddannede. Som nævnt belyser undersøgelsen ikke alkohol- og rusmiddelforbrug blandt unge. Det er der dog mange andre undersøgelser, der gør. Generelt indikerer disse, at der er stort behov for indsatser, der retter sig mod unges alkohol- og rusmiddelforbrug i øvrigt. Overvægt Sundhedsprofilen viser, at der er signifikant flere svært overvægtige blandt de årige og blandt de lavtuddannede. Der er en meget kraftig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og svær overvægt, og en tendens til, at denne forskel er størst blandt personer under 55 år. Andelen af svært overvægtige er større blandt personer med en af 16 af de 17 kroniske sygdomme eneste undtagelse er knogleskørhed. Fysisk aktivitet Personer med kronisk sygdom er generelt mindre fysisk aktive end personer uden kroniske sygdomme. Eneste undtagelse er personer med allergi, hvor 4 % flere end gennemsnittet dyrker mere motion. Kost Også på kostområdet gælder det, at usunde vaner er mest udbredt blandt de lavest uddannede. Der er en signifikant sammenhæng med uddannelsesniveau, alder, køn og kostmønster. I forbindelse med en fremtidig kronikerindsats bør fokus således foruden at rette sig mod sygdomsspecifikke forhold generelt rettes mod KRAM-livsstilsvaner. Økonomiske konsekvenser af dårlig folkesundhed KRAM-risikofaktorerne kost, rygning alkohol og motion er en betydelig medvirkende årsag til udvikling af kroniske sygdomme, hospitalsindlæggelser og besøg hos de praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen vurderer, at 1,5 mio. mennesker i dagens Danmark lider af en eller flere kroniske sygdomme, og at disse sygdomme samlet udgør en væsentlig belastning af sundhedsvæsenet. Som nævnt går ca. 75 % af de samlede udgifter i det danske sundhedsvæsen til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Kvalitetsudviklingsprojektet Den gode medicinske afdeling har påvist, at den allerstørste del af de medicinske senge på hospitalerne anvendes til behandling af patienter med kroniske sygdomme, og at en stor del af indlæggelserne sker akut. Efter udskrivningen finder genindlæggelse sted i et betydeligt omfang. For lungesygdomme og visse hjertesygdomme genindlægges ca. 25 % af de udskrevne patienter inden for 30 dage. 13

14 Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitetshospital har i 2006 gennemført en analyse af forekomsten af kroniske sygdomme og nye tilfælde af kroniske sygdomme på hospitalerne i Århus, Viborg, Nordjylland og Ringkjøbing Amter. Denne viser, at 11,5 % eller borgere i Herning Kommune i løbet af 2004 eller 2005 har været i kontakt med sygehusvæsenet med en kronisk sygdom. Den viser desuden, at forekomsten af nye kroniker-tilfælde er steget med 2,7 % fra 2004 til Det økonomiske potentiale ved en sundhedspolitik med velfungerende indsatser på KRAM-områderne er stort jf. nedenfor, men det vil være nødvendigt med en økonomisk konsekvensanalyse af forebyggelsesindsatsen, inden indsatserne sættes i værk. DSI-rapporten om Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne (2006) påpeger, at der generelt findes stor viden om risikofaktorernes indvirkning på folkesundheden, men mere begrænset viden om hvordan man kan påvirke disse risikofaktorer og dermed forbedre folkesundheden. Den borgerrettede forebyggelse er kun sporadisk dokumenteret, og der er endnu mindre viden om de økonomiske effekter af forebyggelsesindsatsen. Undtagelsen er rygeområdet, hvor både indsats og effekt er veldokumenteret. Den store udfordring i forhold til forebyggelse er at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker / hvordan man ændrer risikofaktorernes forekomst i befolkningen via adfærdsinterventioner og vilkårsændringer. Forebyggelsens dilemma er, at ændringer i sygdomshyppigheden ofte først afspejles langt senere, og at det derfor praktisk taget er umuligt at sige, om det er forårsaget af indsatsen eller andre faktorer. Men netop på grund af den udokumenterede indsats er det væsentligt at anvende metoder, der på kort sigt kan dokumentere og evaluere de økonomiske konsekvenser af en forebyggelsesindsats og herunder belyse, hvilke kasser der bærer de forskellige omkostninger, og hvilke der høster fordelene. Besparelserne findes ikke kun i sundhedssektoren i form af reduceret behandlingsbehov, men også i form af færre udgifter til sygedagpenge, pensioner og andre overførselsindkomster. Sundhedsstyrelsen 2 har beregnet konsekvenserne af KRAM faktorerne årligt på landsplan. Omregnet til Herning Kommune betyder det, KRAM-faktorerne årligt relaterer sig til: hospitalsindlæggelser ambulante besøg 150 skadestuebesøg besøg hos praktiserende læger fraværsdage, og 117 førtidspensioner Strukturreformen indeholder, som nævnt, også en finansieringsreform, der bl.a. medfører, at kommunerne skal medfinansiere regionernes udgifter til hospitalskontakter og sygesikringsområdet. Den kommunale økonomi i Herning Kommune, der relaterer sig til ovennævnte tal kan opgøres til ca.: 21 mio. kr. til hospitalsudgifter 1 mio. kr. til udgifter til praktiserende læger 2 I publikationen Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. 14

15 80 mio. kr. til fraværsdage 20 mio. kr. til førtidspensioner Hertil kommer udgifter til bl.a. hjemmehjælp, ældreboliger, hjælpemidler og mistede skatteindtægter. De samlede kommunale udgifter, der har relation til KRAM-faktorerne, har således et betydeligt omfang. De samlede sundhedsudgifter for Herning Kommune i form af overførselsudgifter, ydelsesudgifter, mistede skatteindtægter, kommunal medfinansiering, sygefravær (egen sygdom) samt administration er løseligt anslået til omkring 700 mia. kr. årligt. Der er beregningsmodeller, der opererer med besparelsespotentiale på 0,25 % årligt med udgangspunkt i de delvist styrbare sundhedsudgifter. Der fokuseres her på sammenhængen mellem kommunal medfinansiering, sygedagpenge og mistede skatteindtægter. Selvom sundhedsudgifterne aldrig vil kunne styres fuldstændigt, vil de kunne reduceres i forskelligt omfang bl.a. via en veltilrettelagt sundhedsstrategi, hvor der bl.a. sættes fokus på effekt på henholdsvis kort og langt sigt og hvor det så vidt hensigtsmæssigt tilstræbes at prioritere en realisering af tiltag, der på kort sigt har dokumenterbar og økonomisk effekt. En tilgang der populært betegnes at gå efter de lavt hængende frugter først. Inden nærmere bud på sundhedsstrategi en kort opsummering af hvad vi ved om folkesundhed, og hvor der mest oplagt kan sættes ind: Hvad ved vi om folkesundheden? Generelle forhold: Risikofaktorer som påvirker folkesundheden (100 %) 1. Livsstil og arbejdsmiljø 40 % 2. Levevilkår og infrastruktur (rammer og socioøkonomiske forhold) 40 % - Uddannelse og boligforhold - Byplanlægning og infrastruktur - Miljøforhold 3. Sundhedssektorens organisering 15 % 4. Biologisk og genetisk disponering 5 % Opstillingen er ikke helt konsistent. Fx dækker arbejdsmiljø både livsstil og levevilkår. Det samme gælder miljøforhold. Mere specifikt for så vidt angår livsstil er sammenhængen mellem KRAM-risikofaktorerne og folkesygdomme veldokumenteret. Der er kun begrænset viden om, hvordan risikofaktorerne kan påvirkes med henblik på at forbedre folkesundheden, dvs. der er behov for dokumentation af effekten af adfærds- og vilkårsintervention. Mange typer af kroniske lidelser er i vid udstrækning livsstilsbetingede. Ca. 75 % af udgifterne i det danske sundhedsvæsen går til behandling af kronikere. Der er dokumentation for positiv effekt af sammenhængende behandlingsforløb for kronikere inkl. fokus på livsstil. Adfærd grundlægges tidligt i livet. 15

16 Den sociale ulighed i sundhed er veldokumenteret. Folkesundhedsproblemerne accelererer, hvis der ikke gøres noget! Lokale forhold: - Hernings omfang af borgere med lav social status ligger over regionsgennemsnittet - Antallet af rygere i Herning er lig regionsgennemsnittet, men motivationen for at stoppe er markant højere end gennemsnittet. Dette er koblet med et meget udbredt ønske om støtte til rygestop - Antallet af kronikere i Herning ligger over regionsgennemsnittet - En tredjedel af personer med 4 eller flere kroniske sygdomme har behov for hjælp i dagligdagen, mens det kun er 6 % af dem med én kronisk sygdom og kun 2 % af personer, der ikke lider af kronisk sygdom. - 11,5 % (9.500 personer) af Herning-borgerne har i 2004 eller 2005 haft kontakt til sundhedsvæsenet pga. en kronisk lidelse. - Forekomsten af nye kroniker-tilfælde blandt Herning-borgere er steget med 2,7 % fra 2004 til Følgende udgifter anslås at relatere sig til livsstilsbetingede lidelser blandt Herning-borgere: 21 mio. - hospitalsudgifter, 1 mio. praktiserende læger, 80 mio. sygedagpenge, 20 mio. førtidspension. - De samlede sundhedsudgifter i Herning Kommune anslås til ca. 700 mio. kr. Beregningsmodeller angiver et besparelsespotentiale på 0,25 % ved fokus på udgiftssammenhænge relateret til sygefravær. 4. STRATEGI Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte kommunalpolitisk. Hvad angår de nævnte risikofaktorer, der påvirker folkesundheden, gælder det, at en del af disse kun indirekte eller minimalt kan påvirkes via en kommunal-politisk indsats. Det gælder især rammevilkår af global, national eller regional karakter. Mange rammevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på (fx bymiljø, infrastruktur, naturområder, fritidskultur etc.) og kan via forbedring af rammerne for borgernes livsførelse gøre det lettere at leve sundt (vilkårsændring). Kommunen kan ligeledes gøre en holdningsbearbejdende indsats i forhold til usunde livsstilsvaner (adfærdsændring). Fokusområder: På baggrund af de generelle sundhedsmæssige udfordringer sammenholdt med den lokale situation i Herning Kommune peges på følgende fokusområder: - Sund livsstil for alle borgere - Sunde arbejdspladser - Social ulighed i sundhed - Kronikerindsats og Rehabilitering - Sunde byer og lokalsamfund - Miljø og sundhed 16

17 Som det fremgår af Sundhedsbeskrivelsen 2006, er der allerede initiativer i gang indenfor en række af fokusområderne. Sundhedspolitikken vil kunne danne ramme om en udbygning og monitorering samt evaluering af indsatsen. Der bør formuleres strategiske mål for hvert fokusområde (oplæg hertil er vedlagt (bilag 8)). Sundhedsfremme og forebyggelsesstrategi: Den overordnede strategi vil indebære en sundhedsfremmende og forebyggende indsats tilrettelagt ud fra: - en evidensbaseret tilgang på områder hvor evidens forefindes - en prioritering af indsatser der har relativt hurtig effekt i forhold til livskvalitet og økonomi (jf. de lavt hængende frugter ) - en innovativ, risikovillig tilgang til udvikling af nye tilbud - dokumentation og evaluering i forhold til alle tiltag Sundhedsfremme og forebyggelsesstrategien vil dels indebære en strukturel forebyggelse og sundhedsfremme, der understøtter, at de sundhedspolitiske rammer i kommunen og fællesskaber bliver indrettet således, at de fremmer, at sunde valg bliver lette valg Endvidere vil strategien indebære en sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der retter sig mod holdningsændringer og adfærd ved bl.a. at søge at styrke bevidsthed om risikofaktorer samt styrke udvikling af ressourcer, handlekompetencer, egenomsorg og motivation hos den enkelte borger og i fællesskaber. En sådan sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats i forhold til folkesundhed og livskvalitet hos borgerne omfatter tre forebyggelse dimensioner: Primær forebyggelse: Fremme at raske borgere forbliver raske Sekundær forebyggelse: Fremme tidlig opsporing af sygdomssymptomer Tertiær forebyggelse: Fremme at kunne leve godt med kronisk sygdom m.v. og forhindre forværring (herunder rehabilitering og genoptræning). Målgruppen for en sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats er alle borgere, men kan opdeles i en borgerrettet og en patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den borgerrettede indsats omfatter især primærforebyggelse og til dels sekundærforebyggelse. Mens den patientrettede indsats især omfatter tertiær forebyggelse og delvist sekundærforebyggelse i forhold til opsporing af sygdomme. KRAM står for risikofaktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Senest er den populære forkortelse udvidet til KRAMS, hvor S kan stå for f.eks. Stress, seksuel sundhed, social ulighed m.m. KRAM(S) oversat til risikofaktorer giver mening ud fra et forebyggelsesperspektiv med fokus på risici. Ud fra et sundhedsfremmeperspektiv med fokus på styrkesider giver det derimod mening at oversætte KRAMS til Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse, Meningsfuldhed og Selvværd KRAMS kan således på samme tid være tilgangen til både forebyggelse og sundhedsfremme. De vigtigste arenaer for en målrettet indsats er hjemmet, arbejdspladser/institutioner/jobcentre, foreninger/fællesskaber, bolig- og lokalområder, og det formelle sundhedssystem (Sygehuse, lægepraksis, kommune). 17

18 Primær Ł Tertiær Forebyggelse og Sundhedsfremme Borgerrettet Kost Kompetencer Rygning Ressourcer Alkohol Anerkendelse Motion Meningsfuldhed Seksuel sundhed Selvtillid Stress m.v. Selvværd m.v. Patientrettet Tankegangen er illustreret nedenfor: Målgruppe Arenaer Fritidsliv og foreninger Ungdomsklubber Offentlige rum Natur og miljø Fritidsliv og foreninger Bolig og lokalområder Offentlige Natur og miljø Fritidsliv og foreninger Bolig og lokalområder Offentlige rum Natur og miljø Fritidsliv og foreninger Bolig og lokalområder Offentlige rum Natur og miljø Etniske minoriteter Fritidsliv og foreninger Bolig og lokalområder Offentlige rum Natur og miljø Patienter Psykiske patienter Børn/unge Voksne Ældre Socialt udsatte Familier/hjem Børnehaver, dagpleje, skoler Ungdomsuddannelser Familier/hjem Arbejdspladser Familier/hjem Lokalcentre og plejehjem Familier/hjem Jobcentre og rehabilitering genoptræning Familier/hjem Arbejdspladser Familier/hjem Familier/hjem Sundhedscentrtilbud Bo og dag- Patientskoler Rehabilitering Genoptræning Fritidsliv og Fritidsliv og foreninger foreninger Bolig og Bolig og lokalområder lokalområder Offentlige Offentlige rum rum Natur og Natur og miljø miljø Principielt bør der laves KRAMS-indsatser på alle målgrupper. Der vil dog være indsatser, som er mere generelle end andre. Det vigtige er her, at udvælgelse af arenaer sker som del af udformning af sundhedspolitik og delpolitikker på KRAMS-områderne. 5. DET VIDERE ARBEJDE Proces Der lægges op til en proces, hvor byrådet ud fra den overordnede sundhedspolitik og strategi løbende godkender delpolitikker og konkrete projekter til imødegåelse af de strategiske mål indenfor hvert af de kommunale fokusområder. 18

19 Indsatsprioritering Følgende kommunale delpolitikker prioriteres udformet: Kostpolitik Rygepolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik Motionspolitik Overførselsværdien fra interne kommunale sundhedspolitikker og projekter skal udnyttes i forhold til indsatsen i kommunen som helhed. En fej for egen dør først -strategi. Et sundt arbejdspladsprojekt for kommunen bør som en konsekvens heraf prioriteres højt, da det dels vil omfatte tusinder af medarbejdere, dels vil kunne udbredes til ikke-kommunale arbejdspladser og dels vil kunne indebære en konkret udmøntning af ovennævnte KRAM-politikker. Projektet bør også fokusere på psykisk arbejdsmiljø i forhold til bl.a. fremme af arbejdsglæde og modvirken af stress. Endeligt bør et projekt, der sætter særligt fokus på sygefravær prioriteres parallelt med arbejdspladsprojektet. Kommunikationsstrategi: I lyset af det udtrykte politiske ønske om en løbende dialogbaseret politikproces skal sundhedsstrategien understøttes af en kommunikationsstrategi, som skal sikre synlighed og åbenhed omkring processerne samt sikre reel borgerinddragelse i udformningen af delpolitikker og handlingsplaner. Kommunikationsstrategien kan bl.a. indebære: - Debatmøder - Fokusmøder - Netværksgrupper - Netbaseret dialog Endeligt omfatter kommunikationsstrategien nedsættelse af et Sundhedsforum med repræsentanter fra bl.a. sygehus, praksissektor, frivillige foreninger, erhvervslivet, arbejdspladser. Sundhedsforum skal dels inspirere og dels følge det videre politikarbejde. Der udarbejdes et kommissorium med en nærmere beskrivelse af Sundhedsforummets rolle. Processtyring: I forhold til processtyring vil Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalg fungere som politisk styregruppe for den kommunale sundhedsindsats. Der nedsættes en tværsektorielt sammensat administrativ styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de enkelte forvaltningsområder og med Sundhedsafdelingen som tovholder. Arbejdsgrupper nedsættes ad hoc i forhold til udpegede indsatsområder / projekter / delpolitikker Arbejdsgrupperne skal udarbejde handlingsplaner og fremkomme med forslag til finansiering herunder forholde sig til spørgsmål om mulighed for ekstern projektstøtte og muligheden for omlægning af intern drift. Opfølgning Handlingsplanerne skal indeholde beskrivelse af evalueringsmetode, idet der skal følges op på samtlige tiltag med henblik på dokumentation og effektevaluering. Den overordnede Sundhedspolitik skal evalueres én gang i hver valgperiode første gang i

20 Bilagsoversigt 1. Notat: Kommunen som sundhedsaktør 2. Høringssvar 3. Notat: Bidrag fra temamøde 4. Sundhedsbeskrivelsen Notat vedr. Sundhedsprofilen 6. Notat vedr. etniske minoriteter 7. Notat vedr. børn og unge 8. Oplæg til strategiske mål Bilagene ligger på Herning Kommunes hjemmeside 20