SERVICE- OG KVALITETSMÅL FOR 2009

Transkript

1 STATUS PÅ UDVALGTE AF SKANDERBORG BYRÅDS SERVICE- OG KVALITETSMÅL FOR JANUAR 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Familiemrådet side 3 Ældremrådet side 10 Frsynings- g miljømrådet side 14 Sundheds- g handicapmrådet side 17 Arbejdsmarkedsmrådet side 25 Kultur- g brgerservicemrådet side 29 Organisatin g rammer side 44 2

3 Service- g kvalitetsmål 1 Det tilstræbes, at børn anvises dagtilbud tæt på deres bpæl En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 1 er andelen af børn, der er i et dagtilbud i det skledistrikt, hvr barnet br. Nedenstående tabel viser antallet g andelen af børn, der er i vuggestue- eller børnehavetilbud i eget skledistrikt, i nabdistriktet eller længere væk pr. 1. december Især i de bynære skledistrikter, hvr distriktsgrænserne går igennem byen, er en plads i nabdistriktet gså en indikatin på pfyldelse af målet. Såfremt barnet er i pasning længere væk end i eget eller nab-distriktet, er det gså angivet i hvr str en del af tilfældene, at dette har været efter eget ønske. Dagtilbuddets lkalitet Antal børn Andel (%) Bpæls- skledistrikt ,1 % Nab-skledistrikt ,3 % Længere væk, eget ønske 38 1,3 % Længere væk, øvrige 8 0,3 % Indskrevne i alt % 80,1 % af børnene er i dagtilbud i det skledistrikt, hvr de har bpæl, mens yderligere 18,3 % af børnene er i dagtilbud i det skledistrikt, der er nab til bpæls-skledistriktet. 1,3 % er i dagpasning længere væk efter frældrenes eget ønske, mens kun 0,3 % af de børn, der er indskrevet i Skanderbrg Kmmunes vuggestuer g børnehaver, er i dagpasning længere væk. Andelene er kun pgjrt fr vuggestuer g børnehaver. I 2009 implementeres et nyt styringssystem på dagpleje-mrådet, hvrefter det gså vil være muligt at følge p på målet på dagpleje-mrådet. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at målet fr så vidt angår anvisning til vuggestue g børnehave i høj grad er pfyldt, idet kun en meget lille andel på 0,3 % af børnene ikke er anvist dagtilbud tæt på egen bpæl, selvm frældrene har ønsket det. Sm angivet venfr er der dg ikke sket pfølgning i frhld til dagplejemrådet. Den ny institutin i Skanderbrg Bakker vil afhjælpe den pressede pasningssituatin i mrådet, g medvirke til, at der frtsat kan anvises pladser tæt på barnets bpæl i dette mråde. Det nye styringssystem på dagplejemrådet vil dels give mulighed fr at følge p på nærværende mål på dagplejemrådet g dels medvirke til, at behvet fr pasning af 0-2-årige vil kunne imødekmmes tæt på barnets bpæl. 3

4 Service- g kvalitetsmål 4 Alle dagtilbud arbejder med rummelighed, inklusin g relatiner En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 4 er en redegørelse fr de fælleskmmunale tiltag, der har været på dagtilbudsmrådet i frhld til rummelighed, inklusin g relatiner. I 2007 g 2008 har der været afhldt en række tema-, kursus- g udviklingsdage i frbindelse med rummelighed, inklusin g relatiner, sm er den verrdnede tilgang i det pædaggiske arbejde i Skanderbrg Kmmune. Ngle arrangementer har været afhldt på tværs af mråderne (skle, klub, dagtilbud m.fl.), mens andre har været målrettet medarbejdere g ledere på dagtilbudsmrådet. Tidspunkt Emne g plægshlder Deltagere Oktber 2007 Rummelighed g inklusin (tre arrangementer) Jørn Nielsen, psyklg g frfatter 1200 pædaggiske medarbejdere December 2007 LP-mdellen sm knkret redskab til vejledning AKT (adfærd, kmmunikatin, Aase Hlmgaard, knsulent i Fagsekretariatet Børn g Unge trivsel)-lærere/pædagger Februar 2008 AKT (adfærd, kmmunikatin, trivsel)-funktinen Aase Hlmgaard, knsulent i Fagsekretariatet Børn g Unge AKT-lærere/pædagger Anerkendende pædaggik g inklusin t sider af samme April 2008 sag (t arrangementer) Jens Andersen, lærer, psyklg, specialist i pædaggisk 400 pædaggiske medarbejdere psyklgi g supervisr på specialistniveau April 2008 En ændring, der gør en frskel kgnitiv relatinsfkuseret, anerkendende pædaggik Lene Metner, privatpraktiserende psyklg g medejer af 370 pædaggiske medarbejdere April-maj 2008 (t arrangementer) April-maj 2008 Maj 2008 Maj 2008 (t arrangementer) Oktber 2008 PsyklgCentret i Vibrg Når frældresamarbejdet er svært Kurt Rasmussen, scialpædagg g psykterapeut Børnesamtalen Lene Præst, Clumbussklen Rummelighed g inklusin Pernille Hviid, Pædagg, Cand. Psyk., PhD. Lektr i Udviklingspsyklgi ved Københavns Universitet Hvrdan møder man børn g unge ann 2008 Jhn Madsen, Ungdmsskleinspektør i Klding Kmmune Opstartsmøde i frbindelse med prjekt Inklusin i praksis 350 pædaggiske medarbejdere AKT-lærere/pædagger 200 pædaggiske medarbejdere 230 pædaggiske medarbejdere Daginstitutinsledere g suschefer, Fagsekretariatet Børn g Unge I frbindelse med den netp afhldte kntraktdialg frud fr indgåelsen af kntrakterne fr 2009 er der fr alvr sat gang i arbejdet hs de enkelte kntrakthldere, der gennem dialgen hver især har fået en øget bevidsthed m, hvrdan de kan give arbejdet med rummelighed, inklusin g relatiner endnu mere fkus i hverdagen. Der er igangsat en række initiativer i frhld til arbejdet med rummelighed, inklusin g relatiner, sm medvirker til, at kntrakthlderne i højere g højere grad bliver bevidste m, hvrdan de kan arbejde med at udvikle mrådet. Alle medarbejdere i PPR (Psyklgisk Pædaggisk Rådgivning) har endvidere gennemført uddannelse i LPmdellen, sm er en pædaggisk analysemdel. PPR understøtter dagtilbuddenes arbejde med rummelighed, inklusin g relatiner. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at mange initiativer g tiltag er igangsat, men at der stadig frestår et strt arbejde i at implementere tænkningen m rummelighed, inklusin g relatiner. Det er vigtigt at påpege, at der allerede nu arbejdes intenst på at udvikle de pædaggiske miljøer i denne retning på dagtilbudsmrådet. I det kmmende år frtsætter arbejdet både i Fagsekretariatet Børn g Unge g hs de kntraktstyrede enheder, der alle har sm kntraktmål, at der skal arbejdes systematisk med udvikling af de pædaggiske miljøer med henblik på rummelighed, inklusin g relatinspædaggik. Endvidere igangsættes prjektet Inklusin i praksis, sm er et udviklingsprjekt mhandlende hvrdan der kan arbejdes med inklusin i dagligdagen i dagtilbuddene. 4

5 Service- g kvalitetsmål 6 Der prettes et gæstedagplejehus i de større bysamfund fr at aflaste dagplejerne fr 5. barn En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 6 er, at der etableres gæstedagplejehuse i tilknytning til en institutin i de større bysamfund. På nuværende tidspunkt er der gæstedagplejehuse i Hørning g Ry. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at der ikke bliver etableret gæstedagplejehuse i Galten g Skanderbrg i 2009, idet der ikke er afsat midler hertil i anlægsbudgettet. I frbindelse med etableringen af en ny daginstitutin i Skanderbrg Bakker er muligheden fr at etablere et gæstedagplejehus i tilknytning til denne institutin blevet undersøgt men efterfølgende afvist på grund af grundarealets størrelse. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at målet m prettelse af et gæstedagplejehus i alle større bysamfund fr at aflaste dagplejerne fr 5. barn ikke vil kunne pfyldes i 2009, idet det frtsat ikke er realistisk at etablere gæstedagplejehuse i Galten g Skanderbrg. Det vil ved etablering af nye daginstitutiner blive vurderet, m det er muligt at etablere gæstedagplejepladser i tilknytning til institutinen. Samarbejdet mellem de integrerede institutiner g dagplejen søges udvidet, så der muligvis kan etableres gæstepladser i vuggestuerne, sm dagplejen kan benytte. 5

6 Service- g kvalitetsmål 7 Den driftsmæssige sårbarhed i frbindelse med små institutiner skal reduceres g fleksibiliteten g strdriftsfrdelene skal øges, så flest mulige ressurcer frigøres til anvendelse i det pædaggiske arbejde. Derfr skal institutiner have en størrelse, hvr dette kan tilgdeses. En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 7 er antallet af sammenlægninger på daginstitutinsmrådet. I frhld til pfølgningen på nærværende service- g kvalitetsmål er fkus rettet på antallet af sammenlægninger g den størrelse institutinerne efterfølgende har. Dvs. at pfølgningen først g fremmest vedrører reduktinen af den driftsmæssige sårbarhed frem fr anvendelsen af de frigjrte ressurcer. Antallet af sammenlægninger siden 1. januar 2007 er pgjrt nedenfr. Opgørelsen viser ligeledes størrelsen på de sammenlagte daginstitutiner. Daginstitutiner Sammenlægning Nrmering Stjær Børnehus g Strring Børnehave Stjær Børnehave Strring Børnehave Regnbuen g Røde Løvers Børnehave Regnbuen Røde Løvers Børnehave Børnehaven Gyvelhøjen g Prskjær Børnehaven Gyvelhøjen Børnehaven Prskjær Daginstitutinen Trekløveret Børnehaven Dragen Asylgades Børnehave Børnehaven Skvhuset Bjedstrup Børnehus Hvepsereden, Hørning Frventet sammenlægning prim/medi 2009 Frventet sammenlægning prim/medi I samme anledning udskilles naturbørnehaven under Røde Løvers Børnehave. Frventet sammenlægning prim/medi 2009 Daginstitutinerne blev sammenlagt pr. 1. april Asylgades Børnehave g Børnehaven Skvhuset var i frvejen lagt sammen. Indgik pr. 1. august 2008 i landsbyrdningen under Bjedstrup Skle. Indgik pr. 1. januar 2007 i landsbyrdningen under Veng Fællesskle (uændret) 67 (uændret) Siden 1. januar 2007 er der sket sammenlægning af t daginstitutiner samt prettet t landsbyrdninger, hvr daginstitutinen indgår i samdrift med mrådets skle. Prim/medi 2009 sker der sammenlægning af yderligere 3 x 2 daginstitutiner. Fr daginstitutinernes vedkmmende pnås en nrmering mellem 101 g 167 børn. Nrmeringen er uændret fr de daginstitutiner, der indgår i landsbyrdninger. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at målet m at sammenlægge institutiner med henblik på at reducere den driftsmæssige sårbarhed i ngen grad er pnået. Det vurderes på denne baggrund, at der frtsat er grundlag fr at undersøge, hvrvidt der kan ske sammenlægning af flere daginstitutiner i kmmunen. Der er løbende fkus på, hvrvidt der er grundlag fr at pstarte en prces m sammenlægning af yderligere daginstitutiner. 6

7 Service- g kvalitetsmål 9 Lærere g pædagger i såvel skler sm institutiner (SFOer) indgår i udviklingstiltag, der sikrer, at rummelighed, inklusin g arbejdet med relatinspædaggik får fkus. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 9 er andelen af skler, der synliggør deres udvikling af praksis i den årlige kvalitetsrapprt. En anden indikatin er en redegørelse fr de fælleskmmunale tiltag, der har været på sklemrådet i frhld til rummelighed, inklusin g relatiner. Af Skanderbrg Kmmunes kvalitetsrapprt fr sklemrådet fremgår, at sklerne i 2008 har udviklet arbejdet med rummelighed g inklusin på flere frskellige måder. Sklerne har på frskellig vis arbejdet med at udvikle deres rummelighed g inklusin i kvalitetsrapprten nævnes blandt andet: Læringsstile, Kursusfrløb g fredrag, Frebyggende brug af AKT-team, vidensdeling mellem pædagger g lærere, tværfaglige team bestående af skleleder, institutinsleder, scialrådgiver, psyklg, g sundhedsplejerske, udvikling af læringsmiljø g hlddeling I 2007 g 2008 har der endvidere været afhldt en række tema-, kursus- g udviklingsdage i frbindelse med rummelighed, inklusin g relatiner, sm er den verrdnede tilgang i det pædaggiske arbejde i Skanderbrg Kmmune. Ngle arrangementer har været afhldt på tværs af mråderne (skle, klub, dagtilbud m.fl.), mens andre har været målrettet medarbejdere g ledere på sklemrådet. Der har bl.a. været afhldt nedenstående arrangementer: Tidspunkt Emne g plægshlder Deltagere Oktber 2007 Rummelighed g inklusin (tre arrangementer) Jørn Nielsen, psyklg g frfatter 1200 pædaggiske medarbejdere December 2007 LP-mdellen sm knkret redskab til vejledning AKT (adfærd, kmmunikatin, trivsel)- Aase Hlmgaard, knsulent i Fagsekretariatet B & U lærere/pædagger LP-mdellen (Læringsmiljø g Pædaggisk analyse) Januar 2008 Ole Hansen, CVU Nrdjylland, prjektchef fr implementering Sklelederne af LP-mdellen g Kim Brøbech, Skleleder, Silkebrg Fagsekretariatet Børn g Unge Kmmune Februar 2008 AKT (adfærd, kmmunikatin, trivsel)-funktinen AKT-lærere/pædagger April 2008 (t arrangementer) April 2008 April-maj 2008 (t arrangementer) April-maj 2008 Maj 2008 Aase Hlmgaard, knsulent i Fagsekretariatet B & U Anerkendende pædaggik g inklusin t sider af samme sag Jens Andersen, lærer, psyklg, specialist i pædaggisk psyklgi g supervisr på specialistniveau En ændring, der gør en frskel kgnitiv relatinsfkuseret, anerkendende pædaggik Lene Metner, privatpraktiserende psyklg g medejer af PsyklgCentret i Vibrg Når frældresamarbejdet er svært Kurt Rasmussen, scialpædagg g psykterapeut Børnesamtalen Lene Præst, Clumbussklen Rummelighed g inklusin Pernille Hviid, Pædagg, Cand. Psyk., PhD. Lektr i Udviklingspsyklgi ved Københavns Universitet 400 pædaggiske medarbejdere 370 pædaggiske medarbejdere 350 pædaggiske medarbejdere AKT-lærere/pædagger 200 pædaggiske medarbejdere Maj 2008 Hvrdan møder man børn g unge ann 2008 (t arrangementer) Jhn Madsen, Ungdmsskleinspektør i Klding Kmmune 230 pædaggiske medarbejdere Oktber 2008 LP-mdellen, studiephld Skleledere, Fagsekretariatet Børn g Unge Nvember 2008 LP-knference Skleledere, Fagsekretariatet Børn g Unge Alle sklerne beskriver i kvalitetsrapprten, at der på frskellig vis er initiativer i gang i frhld til rummelighed g inklusin. Samtidig har der været en række fælles initiativer på mrådet. Alle medarbejdere i PPR (Psyklgisk Pædaggisk Rådgivning) har endvidere gennemført uddannelse i LP-mdellen. PPR understøtter sklernes arbejde med rummelighed, inklusin g relatiner. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at udviklingstiltag i frhld til inklusin, rummelighed g relatiner har str fkus på skler g i SFOer. Der er løbende brug fr at udvikle det samlede sklevæsens såvel sm den enkelte skle g SFOs mulighed fr at arbejde med rummelighed, inklusin g relatiner. I skleåret 2008/09 er arbejdet med LP-mdellen igangsat på flere skler. I 2009 frtsætter arbejdet både i Fagsekretariatet Børn g Unge g hs de kntraktstyrede enheder, der alle har sm kntraktmål, at arbejde systematisk med udvikling af de pædaggiske miljøer med henblik på rummelighed, inklusin g relatinspædaggik. 7

8 Service- g kvalitetsmål 19 Sundhedsplejen arbejder med kst, rygning, alkhl, mtin g seksuel adfærd på udvalgte klassetrin i flkesklen, med fkus på at skabe fællesskaber, sm styrker individets mulighed fr at tage valg, der sikrer en sund livsstil En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 19 er andelen af 6. klasser, sm har deltaget i gruppemetden aktiv vurdering. En anden indikatin er antallet af elever på de enkelte klassetrin, der har gennemført ind- g udsklingsundersøgelsen g sundhedssamtalen. Gruppemetden aktiv vurdering er en metde, sm er blevet brugt i prjektet Hvad trr du m andre?. Frmålet med metden er at styrke individets mulighed fr selv at tage valg f.eks. vedr. rygning g kst, der sikrer en sund livsstil. 38 ud af kmmunens 39 klasser på 6. årgang har deltaget i gruppemetden aktiv vurdering. Der fretages ind- g udsklingsundersøgelse i henhldsvis børnehaveklassen g 8. klasse. Endvidere gives tilbud m sundhedssamtale i 1. klasse, 3. klasse, 5. klasse g 7. klasse. I 2. klasse, 4. klasse g 6. klasse afhldes sundhedssamtaler efter behv. Sundhedssamtalen er en individuel samtale m barnets/den unges trivsel, ligesm der vejledes m sundhed g sygdm. Ind- g udsklingsundersøgelsen er en undersøgelse af barnets/den unges helbredstilstand samt bl.a. vejledning i spørgsmål m levevis. I 5. klasse er der endvidere pubertetsundervisning g i 9. klasse afhldes sundhedseksperimentarium, hvr de unge arbejder med selvindsigt m krp g sundhed, rygning, følelser, vægt g højde. Opgørelsen nedenfr viser hvr str en andel af eleverne der i skleåret 2007/2008 har deltaget i sundhedssamtaler på de enkelte klassetrin 1. Klassetrin Andel elever der har deltaget i sundhedssamtale (%) Børnehaveklasse 98,6 1. klasse 75,7 2. klasse 17,8 3. klasse 55,8 4. klasse 7,4 5. klasse 70,5 6. klasse 9,3 7. klasse 51,5 8. klasse 88,4 9. klasse 13,5 10.klasse 4,2 38 ud af 39 klasser på 6. årgang har deltaget i gruppemetden aktiv vurdering. Henhldsvis 98,6 % g 88,4 % har gennemgået ind- g udsklingsundersøgelsen Andelen af elever, der har deltaget i sundhedssamtalen, varierer på tværs af klassetrin. På de klassetrin, hvr sundhedsplejersken skal tilbyde sundhedssamtalen, varierer andelen mellem 51,5 % i 7. klasse g 75,7 % i 1. klasse. Der gøres pmærksm på, at sundhedssamtalerne er et tilbud, men Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at langt de fleste elever tager imd tilbuddet, når de får det. Samtidig skal det gså anføres, at strejkeperiden i fråret 2008 har haft indvirkning på resultatet, idet der i en peride ikke blev gennemført det planlagte antal samtaler. Her blev ind- g udsklingsundersøgelserne i børnehaveklasse g 8. klasse pririteret frem fr sundhedssamtalerne i 1., 3., 5. g 7. klasse. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at målet er pfyldt i ngen grad. Strt set alle har deltaget i gruppemetden vurdering g ind- g udsklingsundersøgelsen, mens der frtsat kan ske udvikling i frhld til sundhedssamtalerne. Her er strejkeperiden i fråret 2008 dg en væsentlig frklaringsfaktr. Der gennemføres frtsat sundhedssamtaler, ligesm arbejdet med sundhedseksperimentarium i 9. klasse g pubertetsundervisningen i 5. klasse frtsætter. Det er netp besluttet, at sundhedsplejen fr fremtiden gså varetager ind- g udsklingsundersøgelsen, hvrved helhedstækningen i Skanderbrg Kmmunes sundhedstilbud yderligere frbedres. 1 Klassetrin g andele markeret med fed skrift angiver hvr sundhedsplejen skal tilbyde ind- g udsklingsundersøgelsen (børnehaveklasse g 8. klasse) g sundhedssamtalen (øvrige). 8

9 Service- g kvalitetsmål 22 Børn g familier med særlige behv skal i distriktssamarbejdet pleve, at der er sammenhæng mellem den almene indsats i distrikternes institutiner, g den særlige indsats fra Familierådgivningen Distriktssamarbejdet er under pbygning. Både i Fagsekretariatet Børn g Unge g hs kntrakthlderne pågår der et strt arbejde med at etablere de rammer, der udgør grundlaget fr, at børn g familier med særlige behv plever en sammenhæng mellem den almene indsats g den særlige indsats. Nærværende pfølgning på service- g kvalitetsmålet er derfr en status på rammerne fr distriktssamarbejdet. Senere pfølgninger på service- g kvalitetsmålet vil gså mfatte den brugerplevede sammenhæng. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 22 er derfr, at rammerne fr distriktssamarbejdet er etableret. Dette er en afgørende frudsætning fr, at børn g familier plever sammenhæng i indsatsen. Samtidig er status på implementeringen af indhldet i distriktssamarbejdet en indikatr på målpfyldelsen. I løbet af 2007 g 2008 er der sket en rganisering af det tværinstitutinelle samarbejde i distrikterne i Distriktsfrum, sm er frum fr frebyggende g sundhedsfremmende tiltag. Endvidere er der sket en rganisering af Familierådgivningens tre faggrupper (myndighedsmrådet, Pædaggisk Psyklgisk Rådgivning (PPR) g sundhedsplejen) i tværfaglige særlig støtte-team, sm er tilknyttet hvert distrikt. Endelig er der sket rganisering af samarbejdet mellem det enkelte distrikt g særlig støtte-team med fkus på Distriktsmøder, sm skal mbilisere både familiens, netværkets g de prfessinelles ressurcer. Der er frskellige udviklingshastigheder i de enkelte distrikter. Der fregår fr nærværende dialgmøder mkring rammer g erfaringer i alle distrikter. Dialgen fregår mellem Distriktsfrum g knsulenter fra Fagsekretariatet Børn g Unge. Herefter sker en psamling af erfaringerne med henblik på at fretage justeringer, iværksætte udvikling g nye tiltag. Implementeringsfasen er lidt frsinket bl.a. pga. sygeplejerskestrejken i fråret g vakante stillinger i Børnescialrådgivningen. Fagsekretariatet Børn g Unge vurderer, at de rganisatriske rammer fr distriktssamarbejdet er på plads. Der vil blive fretaget marginale justeringer. Selvm en række distrikter gså er langt i implementeringen af den indhldsmæssige del af distriktssamarbejdet, er der frtsat strt udviklingsptentiale fr såvel kntrakthlderne sm deltagerne fra Familierådgivningen i Fagsekretariatet Børn g Unge. Der er endnu ikke fretaget evalueringer af den brugerplevede sammenhæng i indsatsen. I det kmmende år arbejdes der intenst med at implementere den indhldsmæssige del af distriktssamarbejdet. I periden august 2008 til juli 2009 er det målet at afhlde 3-4 møder i Distriktsfrum, så deltagerne i distriktet plever det tværinstitutinelle samarbejde mkring frebyggelse g sundhedsfremme sm værende meningsfuldt. Ligeledes er målet, at der afhldes distrikts-møder i skler g dagtilbud, hvr plevelsen skal være, at familiens, netværkets g de prfessinelles ressurcer mbiliseres. Endvidere er det målet, at særlig støtteteam deltager (sm team) i distriktssamarbejdet, g at de arbejder tværfagligt g knsultativt. Endelig arbejdes der med små, sikre g synlige succeser, så der kan frtælles psitive, knkrete histrier. Det er et aftalemål fr Fagsekretariatet Børn g Unge g et kntraktmål fr alle kntrakthldere på børn- g ungemrådet at udvikle distriktssamarbejdet, så det mbiliserer familiens, netværkets g de prfessinelles ressurcer. 9

10 Service- g kvalitetsmål 23 Mdtagere af hjemmehjælp ydes en helhedsrienteret indsats med færrest mulige frskellige hjælpere En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 23 er, at antallet af hjælpere pr. brger set ver en måned 2. Det vurderes, at en brger på nuværende tidspunkt har ca. 5-6 hjælpere i gennemsnit til persnlig pleje i løbet af en uge. Brgerne efterspørger i stigende grad tilbud m praktisk bistand fra private leverandører: Det frmdes, at denne efterspørgsel er en reaktin på det relativt høje antal af hjælpere til praktisk bistand fra kmmunale leverandører der ikke ensidigt, sm de private leverandører, kan fkusere på den praktiske hjælp, der fte ydes samtidig med den persnlige pleje. Private leverandører kan, når det kun er den praktiske hjælp, der skal rganiseres, sikre, at brgeren sm regel har den samme hjemmehjælper til praktisk bistand. De kmmunale leverandører står fr ca. 99 prcent af ydelserne vedr. persnlig pleje g ca. 66 prcent af ydelserne vedr. praktisk bistand. 5-6 hjælpere til persnlig pleje i løbet af en måned vurderes ud fra en faglig synsvinkel at være frsvarligt. Årsagen til det relativt høje antal hjemmehjælpere pr. brger vedr. praktisk hjælp kan dels begrundes af rekrutteringsvanskeligheder (der har i 2008 været ca. 30 ubesatte hjemmehjælperstillinger). Der iværksættes en brugerundersøgelse, der udver brugernes tilfredshed med ydelserne, skal afdække brugernes tilfredshed med antallet af hjemmehjælpere. Derudver skal det præcise antal hjælpere vedr. hhv. praktisk hjælp g persnlig pleje afdækkes, både fr de kmmunale g private leverandører. 2 Hjemmehjælp ydes sm persnlig pleje g/eller praktisk bistand. 10

11 Service- g kvalitetsmål 25 Aflysninger af hjemmehjælpsbesøg med henblik på persnlig pleje frekmmer ikke En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 25 er andelen af mdtagerne af persnlig pleje, der har plevet at hjælpen aflyses eller flyttes. Der er ingen hjemmehjælpsbesøg med henblik på persnlig pleje, der er blevet aflyst i Det sker, at aftaler m hjemmehjælp flyttes til et andet tidspunkt, hvr brgeren derved tilbydes et erstatningsbesøg af hjemmehjælpen. Under 5 prcent af hjemmehjælpsbesøg med henblik på persnlig pleje flyttes til et andet tidspunkt. Aflysning af hjemmehjælpsbesøg med henblik på persnlig pleje frekmmer ikke, hvilket er helt vitalt. Det er ikke frsvarligt g helt meningsløst at aflyse eller flytte et tiletbesøg eller medicinering til et senere tidspunkt. Status er tilfredsstillende. Der iværksættes en brugerundersøgelse af brugernes tilfredshed med hjemmehjælpen. Fra januar 2009 vil alle revisiteringer rumme elementer, der går ind g undersøger brugertilfredsheden. 11

12 Service- g kvalitetsmål 28 Ved akut behv fr hjemmehjælp iværksættes hjælpen straks. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 28 er at alle akutte behv fr hjemmehjælp imødekmmes straks Hjemmehjælpen er ved alle tilfælde af akut behv iværksat straks, uansat m behvet har været hjemmehjælp inden fr et par timer, et halvt døgn eller dagen efter. Akut behv fr hjemmehjælp er sm hvedregel behv fr persnlig pleje hs brgere, der sendes hjem efter indlæggelse på sygehus. At hjælpen skal iværksættes straks betyder sm hvedregel inden fr et døgns tid. Tidsrammen vurderes af sundhedspersnalet g afventer ikke en rdinær visitatin fra myndighedsafdelingen i Skanderbrg Kmmune Status er tilfredsstillende. Hvis hjemmehjælpen ikke leveres, er der tale m svigt. Derfr vil straks-hjælpen knstant være i fkus. 12

13 Service- g kvalitetsmål 29 Hjælpen iværksættes senest 10 hverdage efter, at der er visiteret hjælp g leverandøren er valgt. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 29 er andelen af ydelser, der iværksættes senest 10 hverdage efter, at der er visiteret praktisk hjælp g leverandøren er valgt. Ngle af de private leverandører lever ikke p til at levere den praktiske hjælp inden 10 dage efter visitatinen. Det vurderes, at ca. 10 prcent af de ydelser, de private leverandører bestilles til, ikke leveres inden fr den påkrævede tidsramme. Samme mfang er langt fra gældende fr de kmmunale leverandører, hvr der dg har været enkelte tilfælde, hvr ydelsen tidsmæssigt ikke leveres sm bestilt. De private leverandører har en markedsandel på ca. 33 prcent af ydelserne vedr. praktisk bistand i Skanderbrg Kmmune. Det er ikke tilfredsstillende, at 10 prcent af ydelser vedr. praktisk hjælp fra de private leverandører ikke leveres til brgerne inden de aftalte 10 dage. Der sættes særligt fkus på at kntrllere især de private leverandørers ydelser vedr. praktisk hjælp mht. verhldelse af fristen på de 10 dage, men gså kvaliteten i ydelserne kntrlleres løbende. 13

14 Service- g kvalitetsmål 34 Sagsbehandlingstiden er maximalt 8 uger ved byggesager g maksimalt 3 måneder ved sager, der invlverer landznebestemmelser. En indikatr fr pfyldelsen af service- g kvalitetsmål 34 er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fr byggesager er under 8 uger. Opgørelser pr fra Byg g Ejendm viser, at sagsbehandlingstiden fr byggesager er på 2 uger. Sagsbehandlingstiden fr byggesager er nedbragt fra ca. 10 uger til 2 uger i løbet af En anden indikatr fr pfyldelsen af service- g kvalitetsmål 34 er, at liggetiden 3 fr landznesager er under 3 måneder. Det vurderes, at liggetiden fr landznesager er nedbragt fra 12 til 6 måneder i løbet af Samtidig er antallet af liggende sager nedbragt fra gdt 100 til 40 sager. Byggesager Byggeriet er påvirket af den finansielle krise, hvilket har de sidste måneder har påvirket antallet af byggesager med en nedgang på ca. 33% Målet er i frhld til byggesager pfyldt. Det er planlagt, at samtlige byggesagsarkiver skal scannes, så alle sager kan søges frem elektrnisk. Dette vil kunne give mulighed fr at den enkelte sagsbehandler, brger samt rådgivere g ejendmsmægler kan hente sagen elektrnisk. Finansiering at dette prjekt er under afklaring. Landznesager Det skal understreges, at der i langt de fleste tilfælde, selv i idealsituatinen, ikke er muligt at leve p til målene m behandlingstiden på under 3 måneder fr sager, der invlverer landznesagsbehandling. En landznetilladelse kræver, at der frinden er gennemført en nabrientering (14 dage), der administrativt tager mindst 3 uger at gennemføre. En landznetilladelse kan først udnyttes 4 uger efter ffentliggørelsen, såfremt afgørelsen ikke er påklaget. Byggetilladelse kan ikke gives, før klagefristen er verstået g kun, såfremt der ikke freligger en klage. I tillæg til de 4 uger skal regnes 1½ uge til ffentliggørelse, samt ½ uge til afklaring af, m der er sket klage (intern pstgang). Den rene prcestid udgør således hele 2 måneder, hvilket i frhld til målet kun efterlader 1 måned til liggetid i begge afdelinger (Plan g Byg & Ejendm), sagsbehandling i begge afdelinger g prjektdialg. Målet er i frhld til landznesager ikke pfyldt. Tilførsel af ressurcer med henblik på at sikre, at sagerne ingen liggetid har, vil imidlertidig være en dårlig ressurceudnyttelse, idet medarbejdere i så fald skulle sidde parat den dag, ansøgningen indløber. I smmeren 2008 blev der tilført ekstra midlertidige ressurcer til sagsbehandlingen, sm har frbedret sagsbehandlingstiden sm beskrevet venfr. Denne særlige fkus frventes prethldt indtil de ventende sager er behandlet, g liggetiden er reduceret til under en måned. 3 Det vil sige den tid, hvr en sag ikke er under behandling, men afventer det egentlige prcesfrløb. 14

15 Service- g kvalitetsmål 35 Kmmunale bygninger bevares sm et ressurcemæssigt aktiv ved systematisk gennemgang af behv fr indvendig vedligehldelse g systematisk planlægning af udvendig vedligehldelse af den samlede bygningsmasse En indikatr fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 35 er, at den kmmunale bygningsmæssige tilstand vedligehldes g frbedres. Bygningssyn fretaget i 2008 viser, at knap halvdelen af bygningsmassen er i en middel tilstand udvendigt, mens 1/3 af bygningsmassen er under middel eller i ringe tilstand udvendigt. Gdt 20 prcent har en udvendig tilstand ver middel. Den udvendige vedligehldelsestilstand frdelt på 5 kategrier: Tilstand Andel af samlede bygningsmasse (%) Ringe stand (mange nedbrudte bygningsdele) 8 Under middel (en del bygningsdele nedbrudt) 23 Middel (ganske få bygninger nedbrudt) 48 Over middel (strt set vedligehldelsesfrie materialer) 18 Nye bygninger (ingen vedl. de første 4-5 år) 3 I alt 100 Der er ud ver nødvendig genpretning af nedbrudte bygningsdel behv fr almindelig vedligehldelse ved alle bygningstyper, undtaget herfra er nye bygninger. Den kmmunale bygningsmasse bevares ikke i tilfredsstillende grad med de eksisterende betingelser fr den udvendige vedligehldelse. Endvidere vurderes det, at der gså er behv fr at priritere genpretning af den bygningsmæssige tilstand indvendigt i mange bygninger. På baggrund af den bygningsmæssige gennemgang i 2008 vil de nuværende midler til udvendig bygningsvedligehldelse blive dispneret der, hvr behvet er størst. De enkelte institutiner eller bygningsbrugere vil i 1.kvartel 2009 får plyst, hvis der er planlagt større vedligehldelsespgaver på deres bygninger. Der vil i frbindelse med budgetlægningen fr 2010 g efterfølgende år blive frelagt en status fr bygningsmassen tilstand herunder skønnet øknmibehv. 15

16 Service- g kvalitetsmål 46 Opstuvning af vand i kældre hs brgere g virksmheder er faldende. En indikatr fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 46 er, at antallet af klager/henvendelser fra brgere/ virksmheder ver pstuvning af vand i kældre er faldet i frhld til året før. Antallet af henvendelser vedr. pstuvning af vand i kældre er falder fra ca. 10 henvendelser i 2007 til 4 henvendelser i 2008 (pgjrt ). Antallet af henvendelser vil naturligvis variere i frhld til nedbørsmængden, der var større i 2007 end i Det frventes, at regnmængden fr fremtiden vil være både hyppigere g længerevarende. Målet er i g fr sig pfyldt, men på baggrund af meget få henvendelser m pstuvning. Der er frhld sm variatiner i nedfør g fremtidige klimaudfrdringer, der betyder, at der er særlig grund til at være pmærksm på den fremtidige udvikling i pstuvninger af vand i kældre hs brgere g virksmheder. Klaksystemet skal kunne håndtere større nedbørsmængder (versvømmelser) g dimensineres efter de ny dimensineringsregler i frbindelse med, at klaksystemet geares til at håndtere regnvand g spildevand separat. Der tages således i frbindelse med nyanlæg hensyn til fremtidens frventede hyppigere g længerevarende regnmængder. Med den kmmende spildevandsplan med en 10-årig investeringsplan fr anlægsprjekter (herunder separeringer), vurderes det, at pstuvningen i kældre mindskes trds større nedbørsmængder. Henvendelser fra brgere/virksmheder, sm henvender sig på grund af pstuvning af vand, registreres løbende. 16

17 Service- g kvalitetsmål 55 Let adgang til rent drikkevand på skler g institutiner En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 55 er antal nypstillede drikkevandskøleautmater pstillet på skler g i haller. Der er 13 skler g 3 haller, der har taget psitivt imd tilbuddet m mkstningsfrit at få pstillet drikkevandskøle-autmater af Skanderbrg Kmmune, g autmaterne er nu pstillet. En skle har valgt at pstille autmaten i SFO-mrådet, så børnene har glæde af den hele dagen i tilbuddet. En hal har valgt at pstille autmaten på junirklubbens mråde, så det primært er de yngre børn, der har den letteste adgang til autmaten. Der er i alt 19 skler g 15 haller i Skanderbrg Kmmune. Der er ikke kendskab til, hvr mange skler g haller, der i frvejen har drikkevandskøleautmater pstillet. Målsætning m let adgang til drikkevand på skler g institutiner er kun delvist pfyldt. Der er yderligere 7 autmater bestilt til skler/klubber, der frventes at vise interesse fr at anskaffe drikkevandskøleautmater. 17

18 Service- g kvalitetsmål 57 Børn g unge er fysisk aktive hver dag En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 57 er antal børn g unge, sm deltager i prjekter m daglig fysisk aktivitet. I alt børn i alderen 6-9 år har deres daglige gang i fem SFO ere, der skaber rammer g indhld, der fremmer børns udvikling på det fysiske, psykiske, sciale g kgnitive plan. Partnerskabsaftalen med DGI Østjylland m bevægelsesprjektet fr de fem SFO ere sikrer de rigtige kmpetencer vedr. bevægelse mv. Derudver rummer partnerskabsaftalen gså et bevægelsesprjekt fr 5 børnehaver, hvr der er i alt 341 børn i alderen 3-6 år. Indsatsen på børnehavemrådet knytter sig til Sundhedsstyrelsens landsdækkende kampagne md vervægt, hvr der laves aktiviteter i 5 børnehaver pr. kmmune i alt 21 kmmuner. Da indsatserne i væsentlig grad mhandler kmpetenceudvikling via kurser g efteruddannelse af persnale, af frivillige i lkale idrætsfreninger g interesserede frældre er det frventeligt, at indsatserne inspirerer gradvist til mere g bedre bevægelse i hverdagen. Målet er meget langsigtet g er derfr endnu ikke pfyldt. Bevægelsesprjekterne evalueres med henblik på at afdække, hvrledes den daglige fysiske aktivitet fr børn på det aktuelle alderstrin kan udbredes i Skanderbrg Kmmunens SFO ere g børnehaver. 18

19 Service- g kvalitetsmål 63 Alle skler frmidler den nyeste viden m seksuel sundhed til deres elever. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 63 er antal kvinder under 20 år, der får fretaget abrt. Antallet af abrter blandt kvinder i Skanderbrg Kmmune under 20 år er faldet i periden fra : I 1995 var der 11 kvinder fra Skanderbrg Kmmune under 20 år der fik fretaget abrt, i 2006 var dette tal faldet til 5 kvinder (pgjrt af Sundhedsstyrelsen senest i 2006). En anden indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 63 er antal årige smittede med klamydia. Der findes ingen pgørelse i Danmark, der viser, hvr mange tilfælde af Klamydia, der er i hver enkelt kmmune. Det vurderes, at mellem 5-8 % af unge mellem år er smittet med klamydia svarende til mkring unge mellem år i Skanderbrg Kmmune smittet med klamydia. En tredje indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 63 er antal af unge, der går ind på rådgivningen Sexlinien. 36 unge fra Skanderbrg Kmmune har benyttet Sexlinien i Gennemsnitsalderen fr henvendelserne er 15,8 år, hvilket er lavere end landsgennemsnittet, hvr det typisk er unge mellem år, der benytter Sexlinien. Det har ikke været muligt at lave en decideret pgørelse fr hver enkelt skle, da det er meget individuelt fra skle til skle, hvem der bestiller materialer (f.eks, fldere, plejer, plakater penisattrapper, præventinskasser, undervisningspakker g Husk Kndm T-shirts) fra Sex & Samfund. Generelt kan det siges, at specielt eftersklerne g handelssklen (Skanderbrg-Odder Center fr Uddannelse) har benyttet sig af materialer fra Sex & Samfund. Der er ingen skler, der har benyttet sig af undervisningstilbud fra Sex & Samfund. Det vil være hensigtsmæssigt, at sklerne - der hører under Skanderbrg Kmmune i langt højere grad har kendskab til g benytter mulighederne, der ligger i tilbuddet m materialer fra Sex & Samfund til undervisningsbrug. Fkus på markedsføring af den samarbejdsaftalen, Skanderbrg Kmmune har indgået med "Sex & Samfund" vedrørende plysning m seksuel sundhed. Sex & Samfund tilbyder en række frskellige services g aktiviteter, sm hver enkelt skle kan benytte sig af med rabat. 19

20 Service- g kvalitetsmål 64 Skanderbrg Kmmunes medarbejdere efteruddannes i sundhedsfremme g frebyggelse. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 64 er, antal medarbejdere frdelt på fagmråder, der har mdtaget efteruddannelse i sundhedsfremme g frebyggelse. I alt 53 medarbejdere i Skanderbrg Kmmune har efteruddannet sig inden fr sundhedsfremme g frebyggelse. Frdelingen af medarbejdere på prfessin viser, at der er uddannet flest sundhedsplejersker g lærere, hvilket naturligvis afspejles i frdelingen på fagmråde, hvr Børn g ungemrådet er stærkt repræsenteret. Den lkale målsætning fr 2008 har været, at der har været nk efterspørgsel på denne type efteruddannelse. 75 % af puljen er brugt pr. 1. december Antal medarbejdere frdelt på prfessin PPR 3 Lærere 11 SSP 1 pædagger 1 sygepl./ssu 4 fys/erg 5 knsulenter 5 sundhedsplejesker 17 scialpsykiatrien 6 i alt 53 Antal medarbejdere frdelt på fagmråder b&u 34 ældre 12 handicap 6 IT g innvatin 1 I alt 53 I 2008 er afsat et beløb til medarbejderes efteruddannelse inden fr sundhedsfremme g frebyggelse, hvr medarbejdere efter ansøgning kan få bevilliget efteruddannelse. Infrmatin m puljen har været målrettet fag- g stabschefer. Skanderbrg Kmmunes sundhedsplitik nævner vigtigheden af kmpetenceudvikling af kmmunens medarbejdere indenfr sundhedsmrådet. Målsætningen er, at de medarbejdere i Skanderbrg Kmmune kan fungere sm sundhedsambassadører fr resten af beflkningen. Det ville være hensigtsmæssigt, at andre fagmråder sm ældre- g handicapmrådet var bedre repræsenteret. Sundhedspuljen frtsætter i 2009 g der tages initiativ til frnyet markedsføring. 20

21 Service- g kvalitetsmål 65 Unge, der har behv fr udvidet g særlig tilpasset støtte i frhld til ungdmsuddannelse(stu) 4, tilbydes særligt tilrettelagt frløb. En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 65 er andelen af unge med behv fr udvidet g særlig tilpasset støtte i frhld til ungdmsuddannelse, der er i gang med et særligt tilrettelagt frløb. 26 ud af 47 unge, der er visiteret til Særlig Tilrettelagt Uddannelse, er på nuværende tidspunkt i gang med et særligt tilrettelagt frløb. Frdelingen på de 26 igangværende særligt tilrettelagte frløb ses nedenfr fr hhv. brgere i Skanderbrg Kmmune g brgere med bpæl i andre kmmuner. Egne brgere Benyttede tilbud Antal Facet 1 Egtmnt 4 Gødvad 1 Klintebjerg Efterskle 2 Sansestrmerne 1 Langagersklen 1 Bøgevangsklen 1 Lysbr 6 Lyngå 1 Diverse tilbud 2 Brgere bsat i andre kmmuner Lyngå 1 Slbakken 1 Gdkendt 4 I alt 26 Unge, der er visiteret til Særlig Tilrettelagt Uddannelse, men endnu ikke startet, frventes tilbudt et særligt tilrettelagt frløb i løbet af 2009 på følgende tilbud: Frventet tilbud 09 Antal Gødvad Efterskle 2 Skannerup Efterskle 1 Sansestrmerne 1 Idrætshøjskle 1 Bøgevangssklen 1 Hørning Prduktinsskle 2 Handica 1 Uafklaret/ ikke parat men målgruppe* 12 I alt 21 *typisk indstillet af frældre, skle eller jbcentersagsbehandler. 4 STU er Særlig Tilrettelagt Uddannelse. Der er en lvgivningsbestemt individuel tilrettelagt uddannelse fr unge i alderen med udviklingshæmning g andre særlige prblemstillinger. Indsatsen tager endvidere udgangspunkt i handicapplitikkens mål mkring uddannelse. Ud ver almindeligt uddannelses- g udviklingsperspektiv indehlder indsatsen i Skanderbrg Kmmune gså en målsætning m livsfrbedring fr den enkelte brger. Målgruppen er meget bred g frskelligartet. 21

22 Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) har nu eksisteret i halvandet år, g 49 unge har været gennem visitatin, hvraf 2 har fået afslag. Det er lvens intentin, at der er pstillet en plan inden den unge frlader grundsklen. UU i Skanderbrg Kmmune har tillige bestræbt sig på at pfange den gruppe brgere, der havde/har frladt grundsklen. At hvedparten af de visiterede i Skanderbrg Kmmune (39 af 47 unge) er i alderen fra 16 til 19 år tydeliggør denne bestræbelse. Der er en bred vifte af tilbud specialiseret i frhld til den enkelte. Det drejer sig f.eks. m specialhøjskler (Egtmnt Højsklen), specialefterskler, Lysbr g Lyngaa samt Langagersklen. Gdt halvdelen af unge visiteret til den særligt tilrettelagte uddannelse er i gang med et særligt tilrettelagt tilbud. De 21 unge, der endnu ikke er i gang er bl.a. flere nyhenviste unge, der er målgruppen, men sm endnu ikke af persnlige årsager typisk manglende mdenhed - er klar til at starte et uddannelsesfrløb. Der er siden smmeren 2007 etableret et slidt g fagligt funderet samarbejde mkring indstilling g visitatin af unge, sm har ret til STU. Opgaven løses i et bredt samarbejde mellem repræsentanter fra UU, Handicap g Scialpsykiatri, Børn g Unge, jbcenter g scialfaglige knsulenter. Myndighedsmæssigt er pgaven frankret i Fagsekretariatet Handicap g Scialpsykiatri. Det er planen, at der i løbet af en årrække skal etableres et lkalt undervisningstilbud til de mest udsatte brgere med udviklingshæmning. 22

23 Service- g kvalitetsmål 68 Der udarbejdes en udviklingsplan fr målgruppen af senhjerneskadede. En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 68 er, at den nuværende indsats, interessenter g aktører i Skanderbrg Kmmune er afdækket herunder udfrdringer g udviklingsmråder i frhld til senhjerneskadede 5. Der er aktuelt ingen data på, hvr mange brgere i Skanderbrg Kmmune, der har en senhjerneskade. Status på den nuværende indsats er: - på handicapmrådet: at der i 2008 er bevilget 82 genptræningsfrløb til senhjerneskadede (pgjrt 1. dec. 08), hvraf 63 genptræningsfrløb af ældremrådets lkalcentre, 16 af privatpraktiserende g 3 af andre aktører. I juni måned 2008 var 40 brgere i kntakt med specialrådgivningen, der bevilger ydelser g støtte g udarbejder handleplan i samarbejde med den enkelte brger. I juni måned mdtg 18 brgere service fra Hjemmevejlederteamet, der leverer pædaggisk støtte g vejledning til de senhjerneskadede Terapeuterne i Ældre er bemyndiget til at bevilge standardhjælpemidler g små bligændringer til senhjerneskadede i Ældres mrådet. Handicap g Scialpsykiatri tager ver, hvis der ansøges m hjælpemidler g bligændriner, der går ud ver Ældreterapeuternes bevillingskmpetence. Eks. elkørestl/køretøj/større bligændringer. - på ældremrådet: Der var i juni 2008 enkelte brgere under år, der bede på kmmunens plejecentre. Der var i juni 2008 mkring 17 brgere med senhjerneskade på under 65 år, der mdtg ydelser fra hjemmeplejen i eget hjem. Praktisk bistand Aktuelt ikke muligt at pgøre antal. Demenskrdinatr rådgivning. Sygepleje Aktuelt ikke muligt at pgøre antal Genptræning/vedligehldelsestræning genptræning, der fregår på lkalcentrene, kan være både ambulanttræning g døgnplads. I 2008 er der iværksat mkring 63 genptræningsfrløb jf. pgørelsen mkring genptræningsmyndigheden på handicapmrådet. Aktivitetstilbud/vedligehldelsestilbud ydes til ca. 1 2 brgere under 60 år g mkring 5 brgere mellem år på hvert lkalcenter. - på Jb/scialcentret 6 : Scialcenter/ydelseskntr udbetaling af sygedagpenge mm. Opfølgning på sygedagpengesag. Ved længerevarende sygemelding sendes brgerens sag til Team 2. Jbcenter/Team 2 Afdækning af brgerens situatin, tilstand, muligheder g planlægning/ afgørelse af det videre frløb. Jbcenter/Team 3 Fr kntanthjælpsmdtagere. I princippet samme frløb sm venfr. - på børn- g ungemrådet: barnet bevilges et udvidet tilbud enten fra sundhedsplejersken g/eller børnefysiterapien PPR sørger fr at børn med senhjerneskade sendes til undersøgelse med henblik på at finde det permanente g passende skletilbud. Interessenter Pårørende der er aktuelt intet fastlagt g gennemtænkt pårørendesamarbejde. De pårørende inddrages i de individuelle sager alt efter sagens karakter. Brugerrganisatin Hjernesagen i Silkebrg g Skanderbrg Kmmuner er slået sammen g er en del af den landsdækkende brugerrganisatin Hjernesagen Videnscenter fr Hjerneskade. 5 Mennesker med erhvervet senhjerneskade er nrmalt raske mennesker både børn g vksne, der pludseligt rammes af en hjerneskade, sm kan medføre såvel synlige sm usynlige handicaps. Indsatsen finder sted i henhld til Sundhedslven, Servicelven g Lv m aktiv beskæftigelse. 6 Jbcentrets pgave er at yde den støtte, der skal til fr at brgeren kan pnå tilknytning til arbejdsmarkedet igen. Fkus er altså på arbejdsevne g arbejdsmæssige ressurcer. 23

24 På tværs af fagmråder er dannet et tværfagligt team, der har til pgave at - skabe verblik ver mrådet g pgaveløsningen, frslag til sikring af krdinatin af indsatsen, sikre vidensdeling g der igennem sikre brgerne en kmpetent indsats. Fagsekretariatet Handicap g Scialpsykiatri krdinerer aktiviteterne i teamet g er kmmunens repræsentant i frhld til eksternt kmmunale interessenter/aktører. Teamet har ingen myndighedsbeføjelser. I de enkelte sagsfrløb arbejder fagmråderne sammen, men der er ingen vedtagne prcedurer eller faste retningslinier. Det er p til den enkelte sagsbehandler, hvrledes rller g pgaver krdineres. Der er ingen sagsbehandlere i fagsekretariaterne, der er specialiserede på mrådet. Frskellige tilbud, de mange indgange til kmmunen kmbineret med invlvering af mange frskellige fagflk øger risiken fr at frløbene ikke bliver tilstrækkeligt krdinerede g at brgeren dermed ikke får det ptimale frløb. Desuden kan den enkelte brger g de pårørende have svært ved at finde ud af, hvr man henvender sig. Samarbejdspartnere i hspitalsvæsnet, praktiserende læger sv. har fte svært ved at finde de rette persner/indgange til kmmunen. Der er g har ikke været efteruddannelse på mrådet. Der fretages kun enkelte steder registrering, der kan danne grundlag fr udarbejdelse af statistik på mrådet. På baggrund af de skitserede undersøgelses, er der iværksat et arbejde, der munder ud i et frslag til den fremtidige rganisering g indsats på mrådet. Hensigten er, at frslaget vil blive frelagt til plitisk behandling ultim

25 Service- g kvalitetsmål 72 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) frventes nedbragt fra december 2008 til december 2009 (målt i fuldtidspersner i ledighed g aktivering) En indikatin fr pfyldelsen Service- g kvalitetsmål 72 er antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. I januar 2007 var antallet i alt 530 persner. I januar 2008 var antallet i alt 237 persner. Den seneste statistik stammer fra september Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed var her yderligere nedbragt til i alt 137 persner. Det skal bemærkes, at antallet af ikke-frsikrede ledige i samme peride har ligget stabilt på mkring persner, g at det således er antallet af frsikrede ledige, sm er nedbragt. Det skal ligeledes bemærkes, at selv m tallet fr de ikke-frsikrede ligger stabilt, så dækker det ver en frhldsvis str udskiftning. Det er således ikke de samme, sm er ledige måned efter måned. Arbejdskraftreserven defineres sm det antal persner, sm står til rådighed g sm har været ledige i en sammenhængende peride på mere end 3 måneder. Gruppen består af persner på understøttelse (frsikrede) g persner på kntanthjælp (ikke frsikrede). Det grønne lys relaterer til udviklingen Målsætningen m nedbringelse af antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed vurderes at være pfyldt. På baggrund af den krise sm der p.t. er i samfundet, er det ikke realistisk at frvente at faldet i arbejdskraftreserven frtsætter i Jbcentret frtsætter sin indsats fr at få så mange ledige sm muligt ud i rdinært arbejde. Viser dette sig at blive vanskeligere på grund af krisen, vil Jbcentret i højere grad anvende pkvalificering i frhld til varetagelse af jbs indenfr flaskehalsmråder. 25

26 Service- g kvalitetsmål 73 Antallet af sygedagpengefrløb ver 26 uger skal nedbringes således, at det gennemsnitlige antal sager pr. måned, målt ved månedens udgang, er mindre end 902 sager under 52 uger g mindre end 152 sager ver 52 uger En indikatin fr pfyldelsen af Service- g kvalitetsmål 73 er det gennemsnitlige antal sager pr. måned vedr. sygedagpengefrløb ver 26 uger. Sygedagpengemrådet er et mråde sm knstant er i fkus i Jbcentret, især nu hvr gruppen faktisk er den største klientgruppe med sammenlagt ca løbende aktive sager pr. uge. Der har i periden siden åbningen af jbcentret været et meget højt samlet antal klienter på sygedagpenge, hvraf nget kan tilskrives decideret prduktinstab i frbindelse med kmmunalrefrmen, g nget skyldes en tilgang af sager fra virksmheder g A-kasser. Især har der kunnet knstateres en kraftig stigning i antallet af sygemeldinger på grund af stress g depressin.. I 2007 g 2008 har Jbcentret derfr løbende ppririteret indsatsen, således at der i dag er tilført ca. 6 medarbejdere mere til pgaven kmbineret med, at der har været arbejdet på ptimering af arbejdsgange g samarbejdsflader til virksmheder, læger m.fl. Gennem hele 2008 har sagsantallet fr sygedagpengesager været faldende: Uger Antal sager i januar 2008 Antal sager i nvember mere end Angivelsen af nye sager fra nvember er endnu ikke valid, da der frtsat mdtages sager, hvr første sygedag lå i nvember. I pgørelsen er der således anvendt tal fr ktber vedr. intervallet 0-26 uger Ud fra venstående ses det, at sagsantallet ver 26 uger i januar 2008 sammenlagt var 359 sager, samt at sagsantallet i nvember var 362 sager. Der har således været en marginal stigning i antallet. Det vurderes dg at Jbcentret er på rette vej, idet rekrutteringsgruppen 0-26 uger er faldet væsentligt i samme peride. Vejen er således banet fr et faldende sagsantal med en varighed på ver 26 uger. I indeværende år er der iværksat yderligere tiltag i frm af en tidlig indsats i alle nye sager. Disse gennemgås hurtigt i et visitatinsudvalg bestående af sagsbehandler, lægeknsulent g afdelingsleder, g der tages herved skridt til en hurtig afklaring af dkumentatinsbehv m.m., således at sagen hurtigere kan afsluttes. Samtidig er der iværksat en løbende screening af sager ver 52 uger med henblik på sikring af en ptimal belysning af disse, således at sagen kan afsluttes. Endvidere er der fkus på anvendelse af disse afklaringstilbud / aktivitetstilbud tidligt i frløbet. 26