Dynamisk dokumentation - En metode til at understøtte Enterprise Architecture i en serviceorienteret verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynamisk dokumentation - En metode til at understøtte Enterprise Architecture i en serviceorienteret verden"

Transkript

1 Dynamisk dokumentation - En metode til at understøtte Enterprise Architecture i en serviceorienteret verden -Speciale ved Peter Gaarde Dejbjerg Jensen IT-Universitetet, juni Vejleder: John Gøtze 1

2 Indledning...4 Problemformulering...6 Afgrænsning Metode Begrebsafklaring...14 Arkitekturelement...14 Symbol...14 Objekt...14 Modelleringsstandard Teori Rammeværker og arkitekturelementer Modelleringsmetoder og -standarder Sammenhæng vs smidighed EA-modenhed Enterprise Information Integration (EII) Case: Dokumentation og EA i DR Historie...25 IT i DR...25 BIT Enterprise Architecture...27 Teknologiske stabe i DR og BIT EA Opgaven (maj til september)...28 Charter...29 Datamodel for DRs Rammeværk...29 Værktøjsunderstøttelse...29 Repositories...30 Indsatsplan...30 EA Governance Om rammeværkets opbygning DRs Rammeværk og dets indhold...36 Rammeværkets søjler...36 Celler, diagramtyper og arkitekturelementer Den dynamiske dokumentationsmodel Analyse...62 Serviceorientering i virksomheder...66 Case: Serviceorientering i DR Analysemne 1 Rammeværk og arkitekturelementer

3 5.2 Analyseemne 2 Modelleringsstandarder Analyseemne 3 Dynamisk dokumentation overfor dokumentbaseret dokumentation Analyseemne 4 Organisationen...89 Medarbejdere...89 Ledelse Anbefalinger Modenhed Punkt 1: Vælge, tilrette eller udvikle et rammeværk Punkt 2: Udvikle en dokumentationsmodel Punkt 3: Udvikle en dokumentationsstandard Punkt 4: Forankr arbejdet i organisationen...99 Konklusion Litteratur og bilag: Litteraturliste Bilag 1: Anvendte teknikker og værktøjer i casen

4 Indledning Ideen til dette speciale er langsomt opstået henover perioden fra jeg blev ansat som arkitekt i DR, maj 2005, til jeg igangsatte specialeskrivningen i efteråret. Efter at have studeret Enterprise Architecture (EA) ved IT-Universitetet, og med en bachelor i Informations- og biblioteksvidenskab, var det nærliggende at jeg kom til at fokusere på information, data og dokumentationsaspekter af EA i mit arbejde, og det ledte naturligt til de tanker der ligger bag dette speciale. I løbet af de sidste 30 år har IT-branchen oplevet to store teknologiske paradigmer; Mainframe og Client-Server, der begge beskriver måder hvorpå teknologi sammensættes og udvikles. Siden begyndelsen af 1990 erne har en ny defragmentarisk tanke bredt sig, der tog udgangspunkt i at splitte alting op, for så igen at kunne sætte det sammen igen på tværs som komponenter og objekter. Først slog denne tanke igennem med de objektorienterede programmeringssprog med java i spidsen. I kølvandet opstod så en ny tanke; når man splitter sin kode op i individuelle objekter der kan genbruges på tværs af klasser og metoder, hvorfor så ikke gøre det samme på et højere niveau, med ens systemer? I de tidligere paradigmer har systemer været monolitiske siloer med meget begrænsede muligheder for input og output. Kunne disse splittes op i mindre komponenter 1, ville det være muligt at genbruge funktioner på tværs af systemer. Hele denne defragmentariske tilgang blev til det begreb vi i dag kender som Serviceorienteret Arkitektur (SOA). Tanken om defragmentering stoppede dog ikke her. Når tankegangen tilsyneladende var slået igennem både indenfor programmeringssprog og systemarkitektur, kunne den jo også overvejes i forhold til hvordan ens forretning struktureredes. Kunne man klart adskille ressourcer indenfor services der kunne stilles til rådighed for resten af forretningen, ville ens virksomhed pludseligt være overskuelig. Case: Serviceorientering i DR Op til nu har det været praksis at man i projekter lod kunden købe servere når man løb tør for plads. På den måde fik kunden naturligvis den idé at han ejede de servere han havde købt. Men den 1 Jeg holder mig bevidst fri af diskussionen om hvad man kalder de dele SOA består af. For indledningen skyld, er det ligegyldigt om vi kalder delene for komponenter, applikationer eller services. 4

5 tankegang passede jo ikke ind i teknologiorganisationen, for hvordan skulle man kunne spejle sine servere, lave back-up og eventuelt flytte rundt på serverne, hvis de var kundernes ejendom? I dag laver man i stedet Service Level Agreements (S.L.A.), der betyder at kunden får opstillet et budget over hvad han skal bruge af storageplads, processorkraft, oppetid mm. S.L.A. en bliver dermed den service som teknologiorganisationen skal drifte for kunden. Livet bliver simplere for kunden, der kun skal forholde sig til de tal han har i sin aftale, og for teknologiorganisationen kan man effektivisere og omstrukturere, så længe man blot overholde sine services. Denne nye måde at organisere sig på ser ud til at blive mere og mere udbredt, men hvad betyder det for EA i en virksomhed? Det er helt klart at forandringen mod serviceorientering er kompleks og omfavner hele virksomheden. Det kommer til at kræve nye styringssløjfer og for at disse skal kunne fungere; et meget bedre beslutningsgrundlag end de fleste virksomheder har i dag. Ideen med serviceorientering er jo også at kunne ændre sig endnu hurtigere i forhold til det marked man opererer på. Det er hurtigere at sætte eksisterende services sammen på en ny måde, end at implementere et nyt system, afvikle det gamle og oplære folk i det nye system. For at kunne reagere hurtigt er det, som sagt, nødvendigt at have troværdig information til at kunne træffe de rette beslutninger. Det, mener jeg, bliver en helt ny udfordring for EA, og en som det eksisterende teoretiske grundlag indenfor EA, ikke understøtter. Jeg har fra foråret 2005 og året ud arbejdet med at udvikle et rammeværk og en dokumentationsmodel for DR, hvorfor jeg har været præget at tanker om hvordan en dokumentationsmodel bedst understøtter DR som en serviceorienteret virksomhed, hvad den langsomt er ved at blive. Fokus var at skabe fundamentet for information der var troværdigt, opdateret og præsenteret på en måde så det var muligt at træffe de rette beslutninger på baggrund deraf. Det viste sig at den bedste måde at opfylde disse krav, var at gå tilbage til den tanke der havde inspireret serviceorienteringen, og tænke i en objektorienteret dokumentationsmodel. Er virksomheden opdelt i unikke og afgrænsede services, kan hver af disse blive til et objekt, og alle disse objekter kan så relateres gennem navngivne relationer. Det giver virksomheden mulighed for på sigt, at uddrive viden gennem forespørgsler på en understøttende EA-database. Specialet her vil, som problemformuleringen fortæller, vurdere centrale EAteoretikeres værker i forhold til de krav serviceorientering stiller enhver virksomhed. 5

6 Imellem disse værker og udviklingen af en dokumentationsmodel i DR, vil jeg så forsøge at udlede nogle generelle erfaringer, og sætte disse op som anbefalinger for folk med samme interesse. Rapporten følger den gængse opstilling af et speciale. Kapitel 1 indleder specialet med at fortælle om hvordan jeg har arbejdet mig igennem stoffet, samt indeholder en diskussion af hvad det betyder at være praktiker og forsker samtidigt, som i dette speciale hvor jeg analyserer på min egen udviklede case. Kapitel 2 introducerer en række begreber som det er relevant at forstå min definition af, i det videre forløb. I kapitel 3 beskæftiger jeg mig med den teori der senere anvendes i analysen. Teorien danner også baggrund for forståelsen af casen, der beskrives i kapitel 4. I analysen i kapitel 5 anvender jeg den beskrevne teori samt uddrager erfaringer fra casen, for at nå frem til et sæt anbefalinger, som opsættes i kapitel 6. Problemformulering I et langt projekt som det er at skrive et speciale, kan der ske mange ting med opgavens fokus fra man skriver sin problemformulering til man afleverer rapporten. For dette speciales vedkommende har meningen med problemformuleringen ikke ændret sig. Derimod er anvendelsen af de termer der er anvendt i den oprindelige problemformulering forandret, i takt med den læringsproces der er foregået. Jeg vil i dette afsnit kort berette om de ændringer der er sket, og præsentere en opdateret formulering. Den oprindelige problemformulering lyder; I løbet af en kort årrække forventes det at den komponentbaserede IT-arkitektur (SOA) vil dominere i virksomheder, hvorfor man må indse at for at kunne understøtte strategiske teknologibeslutninger, bliver det nødvendigt at arbejde med levende dokumentation af hele forretningen, og ikke som idag, udfra (forældede) rapporter, tegninger og lister. Den første ændring angår teksten Den komponentbaserede IT-arkitektur (SOA). Denne formulering peger meget direkte på introduktionen af SOA gennem webservices, hvilket er ganske misvisende da specialet forsøger at kigge på hele virksomheden. Denne tekst burde i stedet anvende termen serviceorientering eller serviceorienteret virksomhed. Denne ændring tager sit udspring i Schekkerman der i sin artikel Structuring the Enterprise around services argumenterer for at man må tænke serviceorientering i hele virksomheden, ikke kun i forhold til applikationer. Serviceorienteringen er ligeså relevant i forbindelse med infrastruktur-understøttelse af systemer og i forretningsarkitekturen. 6

7 Den næste ændring angår det at understøtte strategiske teknologibeslutninger, hvilket i og for sig ikke er forkert. Men perspektivet bør være større end at understøtte teknologibeslutninger. Ordvalget falder tilbage på relationen til ITgovernance, men fejler da IT-governance er andet og mere end blot teknologibeslutninger. En ligeså vigtig del af teknologistyring er at dreje organisationen og medarbejderne (samt deres kompetencer) i forhold til teknologi, og ikke kun at styre teknologien i forhold til forretningen. Den sidste ændring går på termen levende arkitektur. Egentligt er det en attraktivt betegnelse, men jeg mener i retrospekt ikke at de ideer jeg fremlægger i dette speciale retfærdiggør den. Det bliver mere og mere almindeligt at forstå arkitektur som en vedvarende proces, og det er slet ikke hvad jeg beskæftiger mig med. Jeg tager kun fat i det datagrundlag arkitekturen kan fungere ud fra, hvorfor jeg endte med at kalde den samlede ide i dette speciale for dynamisk dokumentation. Det lyder ikke så hipt eller trendy 1, men til gengæld lover det så heller ikke mere end det kan holde. Den opmærksomme læser vil opdage at problemformuleringen kun anskueliggør et problem, og ikke fortæller hvordan undertegnede har tænkt sig at afdække og behandle det. I den oprindelige problemformulering var dette nærmere angivet i metodeafsnittet; Specialets hypotese søges afklaret ved at sammenligne teori omkring EA, ITgovernance, dokumentation og organisationsteori med det arbejde jeg har udført ved DR over de sidste 6 måneder, hvor jeg har udviklet en dokumentationsarkitektur indeholdende; metadatamodel over arkitekturelementer, visionsdokument for arbejdet, strategier omkring værktøj og generel organisering af dokumentation og arbejdet bag, samt et oplæg til governance ift dokumentationen. Denne del må ændres til noget meget operationelt, og den endelige og samlede problemformulering ser derfor således ud: I løbet af en kort årrække forventes det at serviceorientering vil slå igennem i virksomheder, hvorfor man må indse at for at kunne understøtte strategiske beslutninger, bliver det nødvendigt at arbejde med en dynamisk dokumentation af hele forretningen, og ikke som i dag, ud fra forældede rapporter, tegninger og lister. 1 Der er betydeligt mere buzz over arkitektur end over dokumentation, som oftest ses som en påtvunget byrde. 7

8 Jeg har igennem det seneste halve år udarbejdet rammeværk og dokumentationsmodel for DR, og mine tanker igennem det arbejde har ledt mig frem til at indse udfordringen i den serviceorienterede verden. Det ledte til ideen om dynamisk dokumentation, som det er meningen i dette speciale at udvikle og vurdere. Det vil blive undersøgt i hvor høj grad eksisterende teoretikeres værker understøtter denne fremtidige verden og om man kan anvende deres in-a-box løsninger, i ens virksomhed. Nødvendigheden af standardisering i præsentationen af dokumentation vil blive overvejet, før en komparativ analyse af dynamisk dokumentation overfor den klassiske dokumentbaserede dokumentation foretages. Ud fra analysen vil jeg opstille en række anbefalinger for hvordan man kan komme i gang med dynamisk dokumentation. Afgrænsning For ethvert speciale er en af de svære indledende øvelser at afgrænse ens felt til en størrelse der netop er komplekst nok til en god analyse, men også afgrænset nok til at man kan skrive den på normeret antal sider. Indenfor et område som EA er afgrænsning måske endda endnu mere vigtig end på de fleste andre områder, da EA er så omfavnsrigt og griber ind i næsten alle dele af en virksomhed. Jeg valgte tidligt i forløbet at lave en afgrænsning indenfor EA, der betyder at jeg udelukkende beskæftiger mig med dokumentationsdelen af EA 1, mens proces- og planlægningsdelen (som eksempelvis Stephen Spewaks EA Planning Method) holdes helt ude af kontekst. Det synes formålstjenligt at lave denne afgrænsning af flere grunde. Det er meget nemt at komme til at diskutere for overfladisk hvis en problemstilling skulle vurderes i forhold til alle aspekter af EA, og hovedfokus i dette speciale ligger på at analysere (meta)datagrundlag for teknologistyring, hvorfor jeg kun forholder mig til litteratur om EA-dokumentation. Det er dog umuligt helt at komme uden om planlægning og proces, som man kan læse om i kapitlet med anbefalinger, men emnet er ikke medtaget som en del af analysen. At kunne ændre ens virksomhed til at arbejde integreret med den dynamiske dokumentationsmodel ville kræve meget store forandringer for medarbejdere og ledere. En så stor ændring burde planlægges og gennemføres efter alle regler indenfor forandringsledelse, og det i sig selv kunne være et helt speciale. Eftersom det dog ikke er fokus for specialet, har jeg i stedet valgt helt at se bort fra denne udfordring, først og fremmest fordi den forandringsledelse der skulle foregå ville ligne 1 Den del Sam Bernard definerer som EA as a documentation Method (Bernard, 2004, s.37) 8

9 forandringsledelse for alle andre tilsvarende store forandringsprojekter, og det dermed ikke ville bibringe noget nyt for EA-interesserede. Det er dog vigtigt at læseren forstår vigtigheden af forandringsledelse og fokuserer på den udfordring, hvis man skulle ønske sig at gå i gang med dynamisk dokumentation. Formålet med at skabe et troværdigt informationsgrundlag for teknologistyring, angiver også et tilhørsforhold til IT-Governance teori. I stedet for dog at bruge specialet på at definere lige præcis hvilke type information ledere har brug for i forhold til governance, har jeg i stedet taget udgangspunkt i gængse regler for data og information (opdateret, relateret, ansvarfordelte). Der findes utroligt interessante diskussioner der kunne tages mellem IT-Governance og EA understøttet af den dynamiske dokumentationsmodel, men her er afgrænsningen foretaget med hensyn til omfanget af specialet. Ovenstående viser hvordan jeg har forsøgt at komme ind til benene på dette emne, og hvordan det er lykkedes, samtidig med at relationerne til andre ledelsesdiscipliner er tænkt ind, uden dog at blive en del af konteksten for specialet. Specielt kapitel 6 om anbefalinger kunne udbygges kraftigt med diskussioner om hvordan den dynamiske dokumentationsmodel kunne implementeres og hvad det ville kræve og betyde i forhold til EA-planlægning, forandringsledelse og IT-Governance, men det må blive en opgave for en anden specialeskrivende. 9

10 1. Metode Dette speciale adskiller sig fra de fleste forskningsarbejder ved at være en akademisk refleksion over eget arbejde. Indholdet af casen der beskrives i kapitel 4, er alt sammen arbejde udført af undertegnede, eller med undertegnede som organisator. Forskning går oftest ud på at forskeren undersøger en fremmed kontekst, for at kunne uddrive generelle konklusioner derfra, til gavn for andre forskere eller praktikere. Derfor findes der mængder litteratur om hvordan man som udenforstående bedst sætter sig ind i en ny og fremmed kontekst. Arbejder man, som undertegnede, analyserende over sit eget arbejde, findes der straks mindre litteratur. Derfor er metoden bag dette speciale en blanding af elementer fra forskellige forskningsmetoder. I udviklingen af casen er arbejdet udført meget lig den teori Bødker et al fremsætter som MUST-metoden 1, der specielt fremhæver deltagende arbejde og inddragelse af interessenter i arbejdet. Modsat har jeg til dette speciale ingen dataindsamlingsmetoder anvendt, udover litteratur, eftersom jeg selv har udviklet det produkt der bliver specialets analyseobjekt. Donald Schön beskæftiger sig, som en af få, indgående med hvordan man arbejder akademisk i en praktisk kontekst, i hans værk The Reflective Practitioner. Tanken bag at arbejde på denne måde er anvendt til at analysere min egen rolle i forhold til specialet, og vil blive diskuteret nedenfor. Yderligere et interessant aspekt af denne måde at arbejde på, er hvad det betyder for validitet og reliabilitet af resultaterne. Desuden må læseren spørge sig selv om han vil stole på forfatteren. Min afstand til kildematerialet er jo meget kort, og det er relevant at spørge sig selv om man tror at jeg objektivt kan forholde mig til en case, jeg selv har udviklet. Disse spørgsmål vil jeg komme ind på nedenfor, og håbet er at læseren derefter vil stole på min måde at takle materialet og kan stole på min evne til at kommunikere objektivt valide resultater frem for subjektive selvforherligende ideer. Forfatteren til dette speciale Emnet for et speciale, og specielt det fokus det får, hænger naturligvis tæt sammen med forfatterens baggrund og holdninger. Dette gælder specielt indenfor EA, der kan være mange forskellige ting, alt efter synspunkt. For lederen er EA en måde at styre, for strategen en måde at lægge planer og for en informationsansvarlig en måde at overskue. Jeg falder i sidstnævnte kategori, selvom jeg egentligt er tilhænger af at man ser på EA-spektret som et hele. Det er mig dog ikke muligt at glemme min 1 Læs mere herom i bilag 1 10

11 baggrund indenfor informations- og biblioteksvidenskab, hvorfor mit fokus ligger på denne side af EA. Som det nævnes i specialets afgrænsning, er det ikke min mening at forklejne planlægning og styringsaspekterne af EA for at fremhæve dokumentation, men derimod søger jeg at kunne understøtte teknologistyring gennem information. Der tages for mange beslutninger på mangelfulde informationer, og derfor mener jeg at informationsstyring er midlet til succes. Det er vigtigt for læseren af dette speciale at forstå denne baggrund, for den gennemsyrer mine konklusioner, analyser og anbefalinger. Desuden er det for undertegnede en kæphest at man ikke forledes til at sætte lighedstegn mellem datamodellering og informationsvidenskab. Datamodellering er en meget lille gren af informationsvidenskab 1, der dækker over data, information og viden (-deling og - styring), og den datamodellering der er indarbejdet i casen er netop designet med det formål at kunne blive viden for de der skal tage beslutningerne. Dataindsamling Som nævnt ovenfor består dataindsamlingen til dette speciale i litteraturlæsning. Der er dog to typer der gør sig gældende i denne sammenhæng; den litteratur der anvendes direkte i det akademiske arbejde med konteksten, her kaldet specialelitteratur, og den litteratur der over de seneste 2 år har opbygget min kompetence indenfor EA og dokumentationsmetodik, funktionslitteratur. Specialelitteraturen er udvalgt på forskellig vis. Nogle værker er gamle kendinge som jeg har anvendt ofte og stoler på, eksempelvis Gorman & Clayton hvis afsnit om validitet og reliabilitet jeg har anvendt i adskillige rapporter. Valget af de tre EAhovedværker, Carbone, Bernard og Wagter et al, var centralt for specialet og grunden til deres indlemning beror på; deres forskellighed, fundament og kvalitet. De tre værker repræsenterer forskellige syn på EA. Bernard forsøger at overskue hele spektret, Carbone ligeså men med tydeligt fokus på EAP 2 og Wagter et al fokuserer næsten udelukkende på governance-aspekter i EA. Dette gav mig muligheden for at lave komparative analyser af tre hovedværker og vurdere deres fokus på dette speciales interessefelt. 1 Om end det oftest varetages af udviklere i stedet for informationseksperter, hvilket er et af mine helt store ankepunkter indenfor IT i dag. Hvordan kan man tro at udviklere, der tænker i effektiv realisering af kode, samtidig skal varetages virksomhedens datagrundlag? 2 Enterprise Architecture Planning som modsætning til EA as a documentation Method. EAP beskæftiger sig med hvordan beslutningsprocesser og teknologistyring organiseres for at muliggøre EA som en process. 11

12 Funktionslitteraturen, altså de materialer jeg har anvendt for at opbygge kompetence indenfor områder, står ikke i specialets litteraturliste, men er en ligeså centralt del af specialet. Udviklingen af DRs arkitekturrammeværk kunne ikke være sket uden inspiration fra de mange eksisterende praktiske tiltag og funderinger indenfor feltet. Her kan eksempelvis nævnes a EA-journal, rapporter om FEAF, diverse blogs, hjemmesider med artikler og, ikke mindst, andre specialer. At arbejde akademisk praktisk eller praktisk akademisk? In a practitioner s reflective conversation with a situation that he treats as unique and uncertain, he functions as an agent/experient. Through his transaction with the situation he shapes it and makes himself a part of it. Hence, the sense he makes of the situation must include his own contribution to it. (Donald Schön, 1991, s.163) Citatet ovenfor belyser det spændende og komplicerede i at forsøge at bearbejde ens eget praktiske arbejde, med en akademisk tilgang. Omsætter man citatet til min kontekst, ville det stå således; I min udvikling har jeg selv formet DRs rammeværk og dokumentationsmodel og gennem min interaktion med emnet, gjort mig selv til en del af det. Det betyder at den mening jeg uddriver af arbejdet, bygger på mit eget bidrag til det. Det betyder umiddelbart at jeg ikke vil være i stand til at analysere emnet objektivt, fordi min baggrund er den samme som analyseobjektet. For den der søger at lave den objektive akademiske rapport indenfor et klassisk forskningsområde, ville dette anskueliggøre et meget relevant problem. EA udvikler sig dog på en helt anden måde, nemlig gennem praksis. Samtlige værker anvendt i dette speciale bygger på best practices, egne erfaringer eller surveys foretaget i de praktiske miljøer. På samme måde er mit speciale udtryk for en akademisk refleksion over praktisk arbejde, eller med andre ord et forsøg på at uddrive generel mening til brug for andre, fra et praktisk eksempel. Reliabilitet og validitet Det praktiske eksempel er mit eget arbejde hvilket har konsekvenser for både reliabiliteten og validiteten af mine konklusioner og anbefalinger. Som Gorman & Clayton definerer de to begreber forstås der ved reliabilitet: the extend to which a measurement procedure yields the same answer however and whenever it is carried out; validity is the extent to which it gives the correct answer (Gorman & Clayton, 1997, s.57) Denne definition peger dog imod en meget kvantitativ tilgang, hvorimod det I en kvalitativ forskningsmetode er forskeren selv der må forstås som det instrument der 12

13 sikrer reliabiliteten. Forstået på denne made er specialets datagrundlag meget troværdigt, for der er kun et led fra kontekst til læseren, og det er undertegnede. Jeg er samtidig det værktøj der har udført arbejdet, og den forsker der skal analysere det. Som Gorman & Clayton angiver er det let at opnå perfekt reliabilitet, uden dog at have opnået reel validitet, ved eksempelvis at anvende et misvisende instrument. I denne kontekst er det relevant da validiteten af dette speciales konklusioner og anbefalinger, beror udelukkende på at læseren stoler på forfatteren. Derfor gør jeg en del ud af i det ovenstående at præsentere mig selv og min baggrund, da det giver læseren en mulighed for at vurdere hvorfor netop jeg når frem til disse resultater. Dermed bliver det også læserens ansvar at beslutte om han eller hun vil tro på dette speciale, men det kommer man ikke udenom i selv de rent kvantitative forskningsarbejder. Læseren af et kvantitativt studie må tro på datagrundlagets troværdighed, formlerne bag de statistiske resultater og endda spørgsmålenes udformning. 1 Så i forbindelse med disse to begreber kan man sige at reliabiliteten er ganske god, eftersom der kun er et analyserende og præsenterende element, mens validiteten er mere speget. På den ene side kunne man næppe finde en mere kvalificeret analytiker end den der selv har udformet casen, men modsat må man spørge sig selv om analytikeren vil være i stand til objektivt at vurdere kvaliteten af sit arbejde. 1 hvorfor man kan argumentere for at spørgeskemaundersøgelser slet ikke er kvantitative, for den måde spørgsmålene stilles er en udpræget kvalitativ egenskab. 13

14 2. Begrebsafklaring Da specialet omhandler mange fagområder og endda forsøger at tænke nyt, er det nødvendigt at afklare for læseren hvad jeg mener med bestemte termer. De er her defineret enten fordi de kan misforstås, deres forhold til litteraturen må defineres eller fordi de kan betyde forskellige ting alt efter ens baggrund og paradigme. Arkitekturelement Havde dette speciale været skrevet på engelsk ville jeg have anvendt termen architecture component, men direkte oversat henleder arkitekturkomponent tanken på applikationsverdenen, hvorfor jeg anvender termen element i stedet. Begrundelsen herfor er at anvende færrest mulige begreber der i forvejen har andre meninger, og komponent peger i undertegnedes mening for meget imod SOA. Element har derudover den fordel at termen ikke anvendes i andre sammenhænge indenfor specialets videnområder, hvorfor læseren ikke vil være predisponeret for nogen bestemt opfattelse af ordet. Som jeg senere kommer ind på dækker termen det Bernard og Carbone begge kalder architecture components, men også til dels Bernards architecture artifacts. Symbol Et symbol identificerer i dette speciale en måde at repræsentere et arkitekturelement grafisk. Indsættes en Aktør på et Use Case diagram, er symbolet den lille tændstikmand, mens det den repræsenterer, er et arkitekturelement. Objekt Når jeg i dette skriv anvender termen objekt henviser det til den måde at lagre information om et arkitekturelement på. Den dynamiske dokumentationsmodel tager udgangspunkt i objektorienteret udvikling, og hvert element skal derfor kunne gemmes og relateres til, og i den tilstand bliver de objekter. Modelleringsstandard En modelleringsstandard er et sæt regler for og symboler til at modellere en kontekst på et logisk niveau. Object Management Group er mest kendt for dette arbejde med deres Unified Modelling Language (UML). UML er en modelleringsstandard der indeholder 9 forskellige slags diagrammer, og for hver diagramtype er der en række symboler man kan anvende, samt fast regler for hvordan diagrammerne må tegnes og 14

15 symbolerne forbindes. Modelleringsstandarden kan, som UML, indeholde adskillige forskellige diagramtyper, eller blot et enkelt. Jeg anvender i specialet termen på to måder. Der findes for det første markedsstandarder som UML, men også det sæt regler en virksomhed bestemmer sig for er en modelleringsstandard. Det kan helt simpelt være at aftale hvordan man definerer relationer på E/R-diagrammer (hønsefødder, 0.1, 0-1 etc), eller være en samlet portefølje af markedsstandarder og interne regler. 15

16 3. Teori I dette kapitel vil jeg introducere den teori der senere anvendes til analysen i kapitel 5. Desuden introducerer jeg enkelte teorier og værker der kun vil blive inddraget i anbefalingerne. Deres inkludering i analysen syntes at forstyrre fokus for læseren, og rettelig angiver de aspekter kun relevante for specialets anbefalinger. 3.1 Rammeværker og arkitekturelementer I dette afsnit vil jeg kigge på John Zachman, Jane Carbone og Sam Bernards syn på og beskrivelser af rammeværk og arkitekturelementer. De tre har meget forskellige syn på de emner, hvorfor de tilsammen er gode elementer i en komparativ analyse som der foretages i kapitel 5. Zachmans rammeværk In my view John Zachman is the founder of Enterprise Architecture (Bernard, 2004, s.18) John Zachman var manden der begyndte det hele tilbage i 1986 da han udgav artiklen A Framework for Information Systems Architecture hvori han præsenterede det første rammeværk. Han tituleres ofte som faderen til EA, selvom rammeværket er det eneste han har bidraget med, og der immervæk ligger en del mere end blot rammeværk indenfor EA. Hans rammeværk er et af de mest komplicerede man finder, med 6 kolonner, 5 niveauer og dermed 30 rammeværksceller. På den måde skulle det være sikkert at man kan finde en kasse at indeksere ens element i, men på den anden side bliver det en udfordring af finde den rette celle. Til gengæld for denne store kompleksitet i rammen, er der meget lidt at finde omkring hvad der skal puttes ind i rammeværket. Zachman kommer kun med få ideer til strukturering og indhold af de 30 celler. Han stammer fra en tid hvor man stadig tænkte i at putte alting i kasser, en tankegang der er udviklet i biblioteker og videre ført indenfor teknologien eksempelvis i Windows styresystemets filhåndtering. Fordelen ved denne tanke var at man så kunne genfinde ens materiale, men efterhånden som den meste information bliver elektronisk bliver nøglen til genfinding i større og større grad de relationer materialet har, hvilket meget af dette speciale bygger videre på. 16

17 Carbones IT-Framework Jane Carbone har en markant anderledes tilgang til rammeværk end John Zachman. For hende er rammeværket ikke ligeså centralt for indsatsen og hun fokuserer mere på simplicitet, der efter hendes opfattelse giver større chance for en succesfuld implementering. Hendes rammeværk, der er en del af en trefaset model, har heller ikke niveauinddeling, men i stedet arkitekturområder på den ene akse og arkitekturprodukter på den anden. Carbone angiver en kort række architecture components (herefter arkitekturelementer) man kan overveje at anvende, men angiver ikke noget om forholdene mellem disse elementer. Bernards e 3 cube Scott Bernard udvidede i 2004 de gængse to dimensionale modeller med en tredje; Lines of business. Denne tredje dimension betyder at underområder i en virksomhed får deres eget rammeværk, samtidig med at de gængse systemer, eksempelvis , ligger under alle de specifikke sub-areas. Bernard adskiller arkitekturelementer i to forskellige typer; EA components og EA artifacts. En komponent er de dele ens arkitektur er bygget op af (proces, mål, system, teknologi etc.), mens en artefakt er et dokumentationsprodukt; altså noget der fortæller noget om en eller flere komponenter. Artefakter er eksempelvis tekstdokumenter, videoklip og diagrammer. I forhold til dette speciale er denne opdeling ikke relevant, da meningen netop er at komme frem til en situation hvor Bernards artefakt blot er en dynamisk samlet mængde af arkitekturelementer. Med en dynamisk dokumentationsmodel bliver hans artefakter altså blot præsentation, og ikke noget man skal søge at indeksere. 3.2 Modelleringsmetoder og -standarder I dette afsnit præsenteres Jane Carbone, Sam Bernards og Wagter et al s syn på modelleringsmetoder og -standarder. Teorien her understøtter analyseemne 2. Carbone Jane Carbone taler om arkitekturmodeller, architecture models, hvilket i hendes terminologi forstås som grafiske repræsentationer af forretningens syn på arkitektur. In our toolkit, what we mean by an architecture model is the graphical representation of the business view of data, functions, technology, people and the relationships and/or interactions between them. (Carbone 2004, s.51) 17

18 Hun ligger op til at man tilrettelægger sine arkitekturmodeller så de sigter mod en bestemt modtagergruppe; forretningsleder, andre planlæggere (arkitekter) eller ITorganisationen. Dermed ligger hun sig kraftigt op af Zachmans rammeværk ved at tænke i kommunikation på forskellige niveauer, men hendes niveauer er ikke baseret på hendes rammeværk, som de andre teoretikere i dette speciale. Carbone opsætter seks regler for udviklingen af en modelleringsstandard (Carbone 2004, s.58). 1. Bliv enige om et sæt arkitekturelementer 2. Anvend et standardiseret sæt symboler 3. Bestem omfang 4. Detaljeringsniveau 5. Definer hvilke stader man modellerer (ikke relevant for specialet) 6. Definer miljø Regel 1 går ud på at man i en virksomhed bliver enige om et sæt arkitekturelementer der bør modelleres (og dermed kan teknologistyres på). Sættet skal repræsentere virksomhedens fokus, hvorfor enhver virksomhed må udvikle et unikt sæt. Regel 2 handler om vigtigheden af at vælge et symbol for hvert forskellige arkitekturelement, og anvende det konsistent. Carbone argumenterer for at et standardiseret sæt symboler vil lede til at man mere effektivt diskuterer indholdet af et givent diagram, frem for at forsøge at forstå det. Symbolerne Carbone vælger tager udgangspunkt i er Gane & Sarson Data Flow Diagrams, hvor der er tilføjet enkelte symboler efterfølgende. Carbone fokuserer på et simpelt sæt symboler, da hendes argument er at jo flere symboler man har, jo større chance er der for at folk bruger forskellige symboler for det samme, hvorimod et større sæt symboler dog giver større arkitektonisk præcision. Den tredje regel omfatter at man bestemmer hvilke arkitekturelementer der hører hjemme på hvilke arkitekturmodeller, altså om man bør have diagrammer der kun omhandler data eller teknologi, eksempelvis, eller det er bedre at have alle typer arkitekturelementer på samme diagram. Carbone angiver, med grundlag i sin erfaring, at det bedste valg er at lade diagrammer indeholde alle komponenter, således at et diagram kan vise alt fra en kunde, til det produkt kunden eftersøger, over et fysisk netværk og de servere der indeholder data. 18

19 Regel 4 omhandler de niveauer man bør kommunikere på, og Carbone angiver niveauerne 0, 1 og n, samt præsentationsniveau. Sidstnævnte er beregnet på topledelsen, 0 på at give et generelt overblik, 1 er en detaljering af en del af niveau 0 modellen og n angiver arkitekturmodeller der er så praktiske at de kan overlevere meningen direkte til designere og udviklere. Carbone forklarer i den sjette regel, at man må sikre sig ikke at modellere apples and oranges, forstået på den måde at man på diagrammerne ikke må prøve at modellere mening der kun vil forstås i et miljø. Hun foreslår tre miljøer Execution, Development og Operations. Carbones bekymring eksemplificerer hun med allegorien til en bygningsarkitekt der tegner en del af et hus og en del af et kloaksystem på en tegning, i stedet for at have en tegning af hele huset, og en anden af kloakken. Udover at fortælle at den foreslåede række symboler tager udgangspunkt i Data Flow Diagrams, angiver Carbone altså ingen holdning til hvorvidt en organisation bør arbejde med eksterne standarder for modellering (eks. UML og BPMN), men argumenterer derimod for at organisationer selv udvikler deres måde at modellere på. Bernard Ligesom John Zachman er Scott Bernard mest optaget af hvordan man dokumenterer og klassificerer, og går ikke meget op i hvordan det dokumenterede bør præsenteres. While this book identifies and briefly describes documentation techniques, it does not go into detail or attempt to build proficiency in a particular technique. That is left to the many other books on strategy, business and systems analysis and design (Bernard 2004, s.14). Når det kommer til klassificeringen af arkitekturelementer, er Bernard yderst detaljeret i sine beskrivelser og holdninger til automatisering, mens når det kommer til at skulle præsentere ens arkitektur har Bernard ikke meget nyt at komme med. Jævnfør ovenstående citat mener Bernard det klogest at lade læseren gå til andre kilder for at bestemme modelleringsmetoder (documentation techniques). På et senere tidspunkt nævner han dog en række modelleringsmetoder for hvert funktionsområde i hans EA3 rammeværk. Listen er en række mere eller mindre uformelle standarder, såsom data models, som han ikke videre beskriver hvad han forstår ved. Valget af modelleringsformer mener han skal foregå i et forum bestående af chefarkitekten, arkitektteamet samt EA interessenter. 19

20 Wagter På trods af at være baseret på en stor mængde empiri, vægter Wagter og hans medforfattere slet ikke modelleringsmetode som vigtigt for præsentation af arkitekturen. Det eneste der bliver kommunikeret er at Using templates accelerate the creation of models (Wagter 2005, s.113). Forudsat at skabelonen (template) er den række symboler der kan anvendes, er dette det eneste hollænderne har at sige om emnet, og det er altså kun i forbindelse med udarbejdelsen at en skabelon har værdi. 3.3 Sammenhæng vs smidighed Inspireret af Wagter et al (2005) har jeg valgt at bruge to begreber i analysen, der angiver hvad en dynamisk dokumentationsmodel kan betyde for en virksomhed. Om end emnet i dette speciale hælder mod en mere serviceorienteret verden i årene fremover, og Wagter et al ikke specifikt beskriver serviceorientering, så arbejder de dog med to begreber der indeholder nøglen til hele denne udfordring. Wagter et al mener at baggrunden for den store udfordring det er at udvikle og køre en fornuftig arkitektur og teknologistyring, ligger i den selvsmodsigende konflikt der findes i en organisations behov for sammenhæng, coherence, og markederne der kræver smidighed, agility. Metaforisk kan de to fænomener bedst sammenlignes med en skizofren hydra 1. Hovederne vil hver sin vej, og hiver og slider, uden at kroppen bevæger sig noget sted hen. Wagter begrunder problematikken med et udsagn fra en forretningsleder We can completely redesign our business processes every three months and subsequently our IT department needs to catch up with the supporting information systems (Wagter et al, 2005, s.15). Men samtidig må man også erkende at the possibilities created by IT are increasingly responsible for the direction chosen in determining a business strategy (Wagter et al, 2005, s.19). De to udsagn belyser i hvert fald at der er behov for at skabe sammenhæng mellem forretning og teknologi, men man må forstå at det gælder sammenhæng for at katalysere smidighed. Mange af de problemer man finder i virksomheder omkring forholdet mellem forretning og IT, skyldes nemlig at man er tippet mod enten sammenhæng eller smidighed. Fokuserer man strengt på sammenhæng og regler, kan det hurtigt komme til at hæmme forretningens innovations- og omstillingsevne. Modsat kan en virksomheds teknologi hurtigt blive uhørt indviklet og omkostningstung, hvis der 1 Metafor stjålet fra Gorman & Clayton der anvender metaforen om reliability versus validity 20

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

System Arkitekt Practitioner

System Arkitekt Practitioner System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelsee DISAC Danish IT Society s Architectural Certification DANSK IT 2012 1 IT arkitekt Practitioner System Arkitekt Denne certificering repræsenterer det

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO relateret til andre metoder og rammeværk Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007 SOA Seminar 19.06.2007 Agenda Kl. 08.30 09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.15 Velkomst Kl. 09.15 09.30 Indledning Kl. 09.30 10.30 Hvad er SOA og hvad er Enterprise Arkitektur? Kl. 10.30 10.45

Læs mere

SAS Institute CIO networking

SAS Institute CIO networking SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere