Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital og har ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. RHN er en del af (HEM). Neurorehabiliteringen er organiseret i 4 klinikker. De 4 klinikker har hver deres speciale: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik Centerledelsen på RHN består af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og en ledende terapeut. Ledelsen på de enkelte afsnit er tværfaglig og består af en afdelingssygeplejerske og en ledende ergoterapeut eller fysioterapeut. RHN har egen udviklings- og forskningsenhed samt uddannelsescenter, der har til opgave at styrke forskning, udvikling og uddannelse inden for neurorehabilitering. Læs mere på Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle RHN samarbejder med Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital med henblik på udvikling på neurorehabiliteringsområdet. RHN samarbejder med neurokirurgiske og neurologiske afdelinger i hele Danmark. I forbindelse med udskrivelse samarbejdes også med institutioner, kommuner og andre regioner i forhold til den videre rehabilitering. I forhold til den enkelte patient har RHN tæt kontakt til primær sektor i patientens hjemkommune/region. Samarbejdet med pårørende prioriteres højt. Der er udarbejdet selvstændig politik på området. Klinikkens personale er organiseret i teams omkring den enkelte patient. Teamet består af sygeplejerske, social og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Der kan efter behov trækkes på talepædagog, neuropsykolog, socialrådgiver, diætist og hospitalspræst. Desuden kan der rekvireres tilsyn af neurokirurg, psykiater, tandlæge og endokrinolog. På børn- og unge klinikken er der desuden en pædagog tilknyttet teamet. Klinikkerne fungerer også som klinisk uddannelsessted for ergo- og fysioterapeutstuderende, socialrådgiverstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Patientgrundlaget er børn og unge mellem 1/2-18 år med erhvervede hjerneskader, som oftest har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Der kan i perioder også være enkelte voksne med erhvervede hjerneskader indlagte. Side 1 af 7

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale kliniske problemstillinger Kerneområderne, for den neurorehabiliterende sygepleje, er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den tilgrundliggende sygdomstilstand/ traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Behandlingen på RHN sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til forældre/de pårørende er væsentlig, da forældre/de pårørende i begyndelsen af neurorehabiliteringsforløbet ofte er patientens talerør og eneste bindeled til patientens tidligere liv. De sygeplejefaglige problemstillinger kan relatere sig til følgende problemområder, som svarer til Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (se litteraturliste): o Ernæring o Respiration/cirkulation o Udskillelse o Immobilitet/aktivitet/ADL o Hud og slimhinder o Smerter og sanseindtryk o Søvn og hvile o Kommunikative o Psykosociale forhold o Seksualitet o Viden og udvikling o Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, forældre, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Sygeplejefunktionerne kan have sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Da patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, er der fokus på patientens grundlæggende behov. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt samt relationelle og kommunikative udfordringer er fremtrædende p.g.a. patienternes hjerneskade. Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje og behandling til patienterne tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang, og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Der er sygeplejeopgaver knyttet til de fysiologiske behov f.eks hjælp til: indtagelse af sufficient kost og væske; f.eks i form af sondeernæring og parenteralernæring støtte til patienten med respiratoriske problemer mobilisering af patienten og hjælp til ADL funktioner udredning og behandling af vandladnings- og afføringsproblemer planlægning af plejen i forhold til at etablere en hensigtsmæssig døgnrytme udredning af smerteproblematikker Samt: observation/dokumentation ift den specielle neurorehabiliterende sygepleje f.eks: neuropædagogisk strategi, respiratorisk dysfunktion og sensibilitetsforstyrrelser. medicinadministration relateret til patientgrupper i den enkelte klinik Der er sygeplejeopgaver tilknyttet både monofaglig og tværfaglig dokumentation i EPJ samt f.eks udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og tværfaglig status. Samarbejdet med forældre/de pårørende er prioriteret højt og indgår som en væsentlig del af neurorehabiliteringen og derfor ønsker vi et respektfuldt samarbejde med patient og forældre/ pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Der er desuden sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter f.eks mestring af ny livssituation og misbrugsproblematikker samt etiske og magt etiske dilemmaer. Typiske patientforløb/borgerforløb Børnene i klinikken er indlagte med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Typisk forekommende patientsituationer og patientfænomener kan være: Et 4-årigt barn med blodprop i hjernen (f.eks. efter en hjerteoperation) med følgende problemstillinger: Halvsidig lammet med facialisparese - kan kun ligge og sidde, har svært ved at kommunikere pga. ekspressiv afasi, bliver let dyspnøisk pga. nedsat hjertefunktion, har lette ødemer, incontinent med fæces og urin, problemer med at spise pga. svælgparese og øget træthed, er dehydreret og taber sig, har forstyrret døgnrytme. Bliver let utryg, bange og ked af det. Er i antikoagulations behandling (AK-beh.). Forældre og søskende, er i krise pga. barnets og familiens ændrede livssituation. 16-prig traume patient med følgende problemstillinger: Er endnu i opvågningsfasen, og der er kun kortvarigt indtryk af kontakt med barnet, har respiratoriske problemer - f.eks. glat tube hvorfra der suges en del slim og sekret, cirkulatoriske problemer pga. immobilitet og er i antikouagulationsbehandling (AK-beh.), stressmetabolisme med vægttab, underernæring og mavesår til følge, dysfagi, inkontinent med fæces og urin, post traumatisk amnesi (PTA) med svingende vågenheds- og bevidstheds tilstand, har ingen døgnrytme, er i risiko for at udvikle decubitus, har manglende evne til at klare almindelige daglige færdigheder (ADL funktioner), har smerteproblematikker relateret til traumet f.eks. brud og kirurgisk indgreb. Har forstyrrelser i væskebalancen pga. diabetes Side 3 af 7

4 Typiske patientforløb/borgerforløb insipidus. Forældre og søskende er i svær krise over den pludseligt forandrede livssituation. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og forældre/de pårørendes hver dag under rehabiliteringsforløbet. Klinikkens speciale retter sig mod børn og unge i alderen 0-18 år. Børnegruppen varierer fra det komatøse barn primært med senso-motoriske problematikker (dvs. barnet har f.eks. sensibilitetsforstyrrelser, afasi/dysartri, neglect, dystoniske tilstande, perceptionsforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser og dysfagi) - til det mobile, kognitivt skadede barn (dvs. et barn med problemstillinger i relation til nedsat hukommelse, manglende initiativ, nedsat evne til problemløsning, apraksi og andre skjulte handicaps ). Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, TOKS og GCS Kliniske metoder til vurdering af patienternes/borgernes psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes/borgernes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På RHN arbejdes kontinuerligt med at udvikle såvel den sygeplejefaglige som den tværfaglige dokumentation. Eksempelvis er der udarbejdet kliniske retningslinjer. Der udarbejdes løbende nye instrukser, som opdateres på E-doc. Endvidere arbejdes der med Den Danske Kvalitetsmodel. Indenfor såvel sygeplejen som ergo- og fysioterapi er der i hvert afsnit tilknyttet specialeansvarlige, der blandt andet bidrager med at implementere den nyeste viden inden for neurorehabiliteringsområdet. Side 4 af 7

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I klinikken har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. RHN kan tilbyde studiemiljø i form af studierum, hvor der er mulighed for brug af IT og have faglige diskussioner med medstuderende. Desuden er der i klinikkerne relevant faglitteratur. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder dog primært i dag-tiden. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Studiedage aftales med den kliniske vejleder. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere Side 5 af 7

6 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter på modul 12: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler anvender studiedage konstruktivt i forhold til studiet Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Side 6 af 7

7 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan smat følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører d relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Udarbejdet af: Hammel Neurocenter, 25.juni 2012; Beth Selmer Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 7 af 7