Nr. 1 Februar 2003 DBI BRAND &SIKRING. Vindmøller med beredskabsplan Termografering med certifikat. Tema: Brandsikkerhed i sportshaller

Transkript

1 Nr. 1 Februar 2003 DBI Vindmøller med beredskabsplan Termografering med certifikat Tema: Brandsikkerhed i sportshaller

2 Peter Johansen administrerende direktør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI PÅ BANEN Kære læser Velkommen til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts nye blad Brand & Sikring. Gennem mange år har DBI udgivet bladet Brandværn i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Samarbejdet om dette blad er nu ophørt, og vi har i stedet valgt at udgive vort eget blad, som vil blive sendt til DBI s kunder og andre interessenter. Brand & Sikring skal udkomme fire gange om året, og bladet vil indeholde artikler og information om de emner, som DBI beskæftiger sig med dvs. om brandforebyggelse og sikring. I dette første nummer spiller vi blandt andet ud med et tema om sikkerhed i større sports- og multihaller. Emnet fik for nylig stor bevågenhed, da en særlig gulvbelægning skabte problemer i forbindelse med afviklingen af EM i håndbold for kvinder i Danmark. På baggrund af bl.a. brandprøvninger af gulvmaterialet hos DBI, fandt håndboldforbund og myndigheder frem til en løsning, som i den aktuelle situation sikrede, at håndboldturneringen kunne gennemføres forsvarligt. Det var i øvrigt lidt forstemmende at se enkelte medier forfalde til at latterliggøre myndighedernes indgreb i forbindelse med gulvsagen. Nær vedkatastrofer som branden i Helle Hallen (omtalt inde i bladet) og sammenstyrtningen af tagkonstruktionen over Siemens Arenaen i Ballerup er påmindelser om, at sikkerhed bør tages alvorligt. DBI inddrages på mange leder, når sikkerhedsspørgsmål skal afklares i forbindelse med større halprojekter. Det kan man læse mere om i dette nummer af Brand & Sikring, som også bringer indslag fra andre dele af DBI s arbejdsmark. Med udgivelsen af bladet ønsker vi at give læseren et indtryk af, hvad Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut kan og gør. Samtidig vil vi gerne bidrage til, at der sættes øget fokus på brandsikring og forebyggelse af skader i samfundet. Med venlig hilsen Peter Johansen pj@dift.dk Uoverskuelige konsekvenser BONUS Energy sætter øget fokus på sikkerhed for medarbejdere og produktionsapparat. Beredskabsplaner er implementeret i hele koncernen. Foto BONUS Energy A/S Produktionshallen emmer af aktivitet, medarbejdere iklædt hvide kitler og handsker passer de m lange vinge-støbeforme. Produktionsstedet er nyopført i Ålborgs industrikvarter og den seneste udvidelse hos BONUS Energy A/S, som er en af verdens førende vindmølle-leverandører. Produktionsudstyret er specialfremstillet og ikke just en lagervare hos leverandøren. For BONUS Energy er vinden den ubetingede livsnerve. Et vedvarende forretningsgrundlag mange nok vil misunde dem! Alligevel bevæger virksomheden sig i risikobetonede miljøer såvel forretningsmæssigt som i det daglige arbejde. BONUS Energy skal tænke på sikkerhed for medarbejderne i mange arbejdsfunktioner fra administration og produktion til montører, der opstiller havvindmøller, samt i sikring af hele produktionsapparatet.

3 DBI Foto BONUS Energy A/S Under huden En beredskabsplan må aldrig blive en mappe - blandt mange - på hylden. Så kan man næsten lige så godt lade være med at have den. "Vi gør løbende et stort stykke arbejde for, at medarbejderne kender til indholdet i beredskabsplanen, ellers er den ikke noget værd. Mange ting skal bare ligge på rygraden, for i en nødsituation er der ikke tid til slå op i mappen eller i den elektroniske version" pointerer Helle Gitz. DBI's beredskabsplaner leveres også i elektronisk format, så de kan implementeres i virksomhedernes ofte eksisterende kvalitetssystem, intranet eller lignende. En god beredskabsplan er i Helle Gitz øjne først og fremmest en plan, der er fuldstændig tilpasset den enkelte virksomhed og de enkelte lokationer. Den skal være præcis, let forståelig og nem at finde rundt i. Man skal huske på, at planen skal stå sin prøve i stressede og måske fuldstændig kaotiske situationer. Generelle informationer om sikkerhed og sikring hører efter hendes mening ikke til i en beredskabsplan. Det giver al for meget støj og forstyrrer mere end det gavner. Hos BONUS Energy har man opstillet flere mål for beredskabsplanen, bl.a. at den vedkommer alle. Løbende fokus, træning, tjekspørgsmål og egentlige øvelser ligger som opgaver i Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, bck@dift.dk uden eget beredskab Beredt med entydige instrukser "Konsekvenserne kan være temmelig uoverskuelige, derfor skal vi være beredt, også på de ting man aldrig forstiller sig sker" fortæller miljøkoordinator Helle Gitz, som er ansvarlig for implementeringen af beredskabsplaner hos BONUS Energy. Implementeringen er netop gennemført som en del af ISO miljøcertificeringen. Nu ved alle medarbejdere f.eks. hvor den fælles samlingsplads er. For det er ekstremt vigtigt at få overblik over, om alle er ude af en evakueret bygning. Hun fortæller også, at de i det forberedende arbejde med beredskabsplanen fik styr på de uklare kommandoveje, og sat navne på dem, der har ansvar for at få alle medarbejdere ud i en evakueringssituation. Hvem der kan udtale sig til pressen og andre vigtige nøgleinteressenter er der også kommet styr på. Man har også etableret en egentlig krisegruppe. Beredskabsplanen: Den skal være operationel. Medarbejderne skal involveres i implementeringen. Virksomhedens risikoprofil er udgangspunktet. Specifikke instrukser er alfa og omega - de bør højst fylde 1 side. Tag højde for de utænkelige hændelser. Husk løbende opdatering. Følg op med træning og øvelser. Birger C. Kjærbye, DBI BONUS Energy A/S Årlig omsætning 3,2 mia. kr. Blandt verdens førende vindmølleproducenter. Miljø- og kvalitetscertificeret efter ISO og ISO ansatte på 3 lokationer, med hver sin beredskabsplan vindmøller snurrer rundt om i verden. 3

4 BI TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER Preben Kejser og Hans-Jørgen Salomonsen i Arenaen i Århus. Foto: Søren Holm/Chili Foto & Arkiv En hal-løsning sikrede EM i kvindehåndbold Optræk til drama inden spillet om guldet kom i gang. Under opvarmningen blev der både dømt rødt og gult kort til det blå-gule gulv. EM i kvindehåndbold 2002 blev som bekendt en stor triumf for dansk håndbold. Men inden guldeventyret kunne komme i gang, måtte håndboldforbund og brandmyndigheder gå så meget grueligt igennem. Problemet var, at Arenaen i Århus, Farum Arena og Helsingehallen ikke kun skulle lægge gulv til håndboldkampene. De tre haller skulle også lægge gulv til det europæiske håndboldforbunds blå-gule plasticgulv. I Århus var det beredskabsinspektør Preben Kejser, som stod for den kommunale brandsagsbehandling. Da Preben Kejser blev præsenteret for gulvplanerne i forbindelse Arenaen i Århus, bad han om dokumentation for gulvets brandmæssige egenskaber. Som udgangspunkt forlanger vi, at halgulve skal leve op til Bygningsreglementets bestemmelse om, at gulvbelægningen skal være en brandmæssigt egnet, klasse G belægning. Det krav så imidlertid ikke ud til at kunne opfyldes, beretter lederen af Århus Brandvæsens forebyggende afdeling, beredskabsinspektør Hans-Jørgen Salomonsen. I orkanens øje I nogle hektiske uger op til EMturneringens start befandt han og Preben Kejser sig i orkanens - det vil sige i mediernes - centrum. Gennem sagsforløbet var vi under et betydeligt pres, ikke mindst på grund af pressen, som konstant stod på nakken af os. Vi måtte lægge ryg til avishistorier om, at man ville aflyse EM, hvis vi fastholdt vores krav til gulvbelægningen. Dansk Håndbold Forbund bad om dispensation, da det stod klart, at gulvet ikke kunne leve op til Bygningsreglementets bestemmelser. Forbundet havde fået udført en orienterende brandprøvning af gulvbelægningen hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), og prøvningsrapporten viste, at belægningen ikke kom i nærheden af kravene til G- klassifikation, fastslår Hans-Jørgen Salomonsen. DBI havde også brandprøvet gulvet i henhold til det nye europæiske klassifikationssystem. På basis af prøvningsresultaterne var det vores vurdering, at en brand i plasticgulvet hurtigt vil udvikle sig som en ubehagelig væskebrand med en meget kraftig røgudvikling. Vi vurderede endvidere, at en brand kunne komme ud af kontrol inden for to til fem minut- 4

5 TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER DBI ter, hvorefter den ville blive særdeles vanskelig at bekæmpe med konventionelle slukningsmidler. Det betød, at vi ikke blot kunne løse problemet med et par ekstra brandvagter, da de ikke ville have mange chancer for at stoppe en brandudvikling i gulvet. Århus Brandvæsens udrykningstid til Arenaen er 4-5 minutter, og branden ville have nået et katastrofalt omfang, før et slukningstog kunne nå frem, konkluderer lederen af Århus Brandvæsens forebyggende afdeling nøgternt. De kommunale brandmyndigheder i Farum og Helsinge gav tilsvarende påbud om opstilling af slukningstog ved Farum Arena og Helsingehallen. På grund af flugtsvejsmæssige forhold i disse haller blev der desuden sat begrænsninger for antallet af tilskuere. Under forløbet kom det frem i pressen, at plasticgulvet har været anvendt under mindst seks tidligere europæiske turneringer. Til den oplysning har Hans-Jørgen Salomonsen følgende. kommentar: Der må være nogen, der har sovet i timen. DBI-rapporter fik konsekvens Prøvningsrapporterne fra DBI fik derfor den konsekvens, at brandvæsenet kun kunne give dispensation til afvikling af kampene under særdeles skærpede vilkår. Her var den væsentligste betingelse, at der skulle stationeres et fuldt bemandet slukningstog det vil sige med 7 mand umiddelbart ved Arenaen. Foto Lars Rønbøg Nærbillede af den omdiskuterede plasticbelægning, der var lagt oven på det normale - og godkendte - trægulv under EM i håndbold for kvinder. Mønten er en 1-krone. Tilfreds håndboldformand Søren Høg Thomsen Foto Dansk Håndbold Forbund Formanden for Dansk Håndbold Forbund, Søren Høg Thomsen, var en tilfreds mand efter kvindelandsholdets guldtriumf i Århus. Det var forståeligt nok. Men at han også var tilfreds med forløbet af sagen om de brandmæssige problemer med halgulvene, kommer sikkert bag på mange. Jeg har kun positive ting at sige om den behandling, vi har fået hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Vi stod i en meget presset situation, da vi med kort varsel skulle have gulvbelægningen brandtestet. Derfor er jeg glad for den konduite, DBI viste ved at løse opgaven så hurtigt og effektivt, som det skete. Det betød, at vi tidsnok kunne komme videre med den afgørende myndighedsbehandling af sagen, lyder det fra Søren Høg Thomsen. Også myndighederne får rosende ord med på vejen, og håndboldformanden beklager den udlægning, sagen fik i medierne: Jeg havde problemer med at få pressen til at forstå, at de hektiske forhandlinger med brandmyndighederne forløb i en god og positiv tone. Men sådan var det, og vi fandt i fællesskab frem til en løsning, som alle parter kunne leve med, fastslår han.. 5

6 BI TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER Krav til gulvbelægning i sportshaller og andre forsamlingslokaler Efter indførelsen af de nye europæiske brandklasser kan byggeprodukter med hensyn til reaktion på brand klassificeres efter to principper. Kontaktperson: Lina Ivar Andersen, lia@dift.dk Europamesterskaberne i kvindehåndbold i Danmark i december 2002 satte fokus på brandsikkerheden i forbindelse med sportshallers gulvbelægning. Medierne skrev i runde vendinger om ulovlige og brandfarlige gulve - men hvad er det konkret for krav, der stilles til gulvbelægninger i sportshaller? Og hvordan tester man belægningerne? Først skal det slås fast, at der ikke er særskilte brandregler for sportshaller i byggelovgivningen. Hallerne falder normalt ind under kategorien forsamlingslokaler beregnet til mere end 50 personer. Ifølge det gældende danske Bygningsreglement (BR 95) skal gulvbelægningen her være brandmæssigt egnet - dvs. en såkaldt klasse G gulvbelægnig. Det er det samme krav, som gælder for flugtveje, og sammenhængen er logisk nok. I brandceller, beregnet til flere end 50 personer, starter flugtvejene nemlig inde i brandcellen. Nyt europæisk system For at få skabt en ensartet måde at dokumentere byggeprodukter på, er der udviklet et sæt fælles europæiske regler for prøvning og klassifikation, som skal erstatte de nationale regler. Disse regler blev indført den 1. marts 2002, men blandt andet på gulvområdet kan man stadig klassificere efter det hidtidige, danske system, da begge regelsæt gælder i en overgangsperiode. De nye regler er beskrevet i Tillæg 4 til Bygningsreglementet. Det danske kravniveau til gulvene hedder klasse Dfl-s1 i det nye europæiske klassifikationssystem. Sportsgulvet bestod ikke I forbindelse med kvindernes håndbold-em blev DBI bedt om at gennemføre vejledende prøvninger af den gulvbelægning, som skulle anvendes ved kampene. Prøvningerne var bestilt af henholdsvis Virklund Sport A/S, som repræsenterer producenten, og Dansk Håndbold Forbund, som var kontraktligt forpligtet af det europæiske håndboldforbund til at benytte den særlige gulvbelægning. Der blev udført prøvninger efter både den gamle og den nye metode. Ved den gamle metode udsættes prøvelegemet for et træbål, som påvirkes af en jævn luftstrøm. Ved det europæiske system udsættes prøvelegemet for en kombineret flamme- og strålevarmepåvirkning. I begge tilfælde måles såvel brandspredningen som røgudviklingen. Prøvningerne af håndboldgulvet viste, at belægningen hverken levede op til klasse G kravet eller til det nye europæiske klasse Dfl-s1 krav. Således kunne hverken brandspredningskravet eller røgkravet opfyldes under nogen af de to prøvninger. Det var på det grundlag, at brandmyndighederne valgte at opstille særdeles skærpede vilkår for gennemførelse af EM-turneringen.. Foto: DBI Her brandprøves gulvbelægningen efter den nye europæiske metode. 6

7 TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER DBI Automatisk brandalarmering i sportshaller Automatiske brandalarmanlæg giver god sikkerhed. Men de skal kontrolleres løbende og håndteres korrekt. Hvis det brænder under et arrangement i en sportshal kan det få katastrofale følger, hvis sikkerheden ikke er i orden. Især er det vigtigt, at en brand bliver opdaget hurtigt, så deltagere og tilskuere kan blive evakueret, inden situationen bliver livstruende. Det er grunden til, at der installeres automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) i stadig flere idrætshaller. Moderne ABA-anlæg detekterer en brand i begyndelsesfasen, og sørger for at alarmere både brandvæsen og de truede personer. Desuden kan ABA-anlæg aktivere andre brandsikringsforanstaltninger. Krav til anlæg For at man skal kunne stole på et ABA-anlæg, stilles der store krav til anlæggets kvalitet og vedligeholdelse. Såvel i sportshaller som andre steder skal anlæggene installeres efter kravene i DBI-forskrift 232, hvilket betyder, at alle rum skal overvåges med detektorer. Desuden skal anlæggene inspiceres regelmæssigt for at sikre, at de fungerer, som de skal. Mere økonomiske moderne anlæg Tidligere var man nødt til at installere et, ofte større, antal punktrøgdetektorer under loftet, da hver detektor typisk havde et dækningsområde på 80m 2. Det er imidlertid en anlægsform, som er forbundet med relativt store omkostninger til vedligeholdelse af de mange detektorer under loftet. Efter udviklingen af de såkaldte linierøgdetektorer, er denne detektionsform blevet langt den almindeligste i haller og lignende bygningsrum. Fordelen ved en linierøgdetektor er, at den kan erstatte adskillige punktdetektorer. Det betyder, at der kan spares udgifter både til installation og til den løbende vedligeholdelse. En linierøgdetektor fungerer ved, at en lysstråle sendes gennem lokalet. Hvis lysstrålen afbrydes af røg, registreres det af en modtager, som derved aktiverer alarmanlægget. Foto: Farum Kommune Farum Arenas haller danner ramme om såvel lokale som nationale og internationale sportsarrangementer. Halkompleksets automatiske brandalarmanlæg inspiceres løbende af DBI. Blinde alarmer Da liniedetektorer også kan reagere på andre forstyrrelser af lysstrålen end røg, vil der kunne opstå blinde alarmer. Især i haller, som benyttes til mange forskellige aktiviteter, er der risiko for blind alarmering. Hvis man for eksempel hejser et net til baneadskillelse op gennem detektorens lysstråle, kan det medføre en blind alarm. Det er også sket, at brandvæsenet er blevet alarmeret, når der har været brugt scenerøg i forbindelse med diskoteksarrangementer. Da disse unødvendige udrykninger både svækker beredskabet og koster penge, er det vigtigt, at de ansvarlige for hallerne sikrer sig, at der ikke opstår blinde alarmer. Det kan blandt andet ske ved hjælp af en hensigtsmæssig halindretning, information til brugerne og indførelse af retningslinier, som forebygger blinde alarmer. I forbindelse med nogle arrangementer kan det være nødvendigt at frakoble anlægget i en periode. Det kræver dog, at der midlertidigt indføres ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som skal godkendes af såvel det lokale redningsberedskab som af forsikringsselskabet. Det er naturligvis vigtigt, at man allerede i projekteringsfasen tager højde for de begrænsninger, linierøgdetektorer kan give i hallens daglige brug. For eksempel bør man tænke på, hvor reklamer IKKE må placeres, når der opstår behov for opsætning af ekstra reklamebannere i forbindelse med tv-transmissioner. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er akkrediteret af DANAK til inspektion af blandt andet ABAanlæg. I forbindelse med den uvildige inspektion vil DBI s inspektører kunne give vejledning om, hvordan man undgår uønskede alarmer.. Kontaktperson: Finn Massesson fm@dift.dk 7

8 BI TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER Området i Helle Hallen, hvor branden brød gennem gulvet. Foto: DBI 1200 mennesker sikkert ud af brændende sportshal Brand startede under gulvet i sportshal fyldt til bristepunktet med et festende publikum. Kontaktperson: Bjarne Olesen, bo@dift.dk Der var fest og stemning i Helle Hallen ved Varde den sidste fredag i november begejstrede publikummer var kommet for at opleve idolerne fra det lokale band Spar2. Drikkevarer langes over den opstillede bar i en lind strøm, da forsyningerne midt på aftenen må indstilles. Der er opstået et strømsvigt. Det viser sig, at en sikring er sprunget, så det klares ved at sætte en ny i. Men den springer også, og historien gentager sig et par gange, før man klarer problemet ved flytte baranlægget over på en anden sikringsgruppe. Herefter kan de flydende forsyninger fortsætte - uden unødige forstyrrelser. Under koncerten har røgen fra bandets røgmaskiner bredt sig ud i den godt 1000 kvadratmeter store hal. Men da koncerten er ved at være slut, føles røgen i området ved baren lige lovlig skarp. Måske ikke så underligt, for nu opdager man, at det brænder i gulvet bag baren. Heldigvis er de fleste mennesker allerede ude af salen. Nogle venter på at få fat i deres overtøj i garderoben, mens der i selve salen kun er et halvt hundrede efternølere tilbage. De når alle at blive evakueret, inden ilden for alvor får fat ved 2- tiden lørdag morgen. Reddet fra kvælende røg Fra gulvet breder ilden sig nu hurtigt op til dommerlogen, som hænger på hallens væg, 2 meter over gulvet. Her antændes computerudstyr samt stole og reklameskilte af plastic, hvorefter en sort, kvælende røg breder sig i hele hallen. Da brandvæsenet ankommer, har ilden fået fat i hallens bærende tagspær. Halinspektør Ole Østergaard er fuld af lovord om Helle Idrætssamvirke, som stod for arrangementet. Kontrollørerne og de mange frivillige hjælpere bærer en stor del af æren for, at ingen blandt publikum kom til skade ved branden, fortæller halinspektøren. Dels har de løbende sørget for, at sovende og stærkt berusede gæster er blevet lempet ud af hallen, dels har de sørget for en hurtig og effektiv evakuering, da branden blev opdaget. Hvis der havde ligget nogen i hjørnerne og sovet rusen ud, kunne det have fået fatale følger, da hallen hurtig blev fyldt med tyk, sort røg, fastslår Ole Østergaard. Undersøgt af DBI DBI blev tilkaldt af politiet for at hjælpe med efterforskningen af brandårsagen. 8

9 TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER DBI Vore undersøgelser viser, at branden højst sandsynligt skyldes et gnaverangreb på et kabel, som førte fra dommerbordet til pointtavlen. På grund af den ødelagte isolering er der opstået en lysbue, hvis varmeudvikling har antændt noget brændbart under gulvet, hvor kablet lå, oplyser inspektør Søren B. Mortensen, som stod for DBI-undersøgelsen. Brandvæsnet bliver alarmeret kl , men da den første sikring går omkring klokken er branden formentlig allerede i sin startfase. Men den lave brandbelastning under gulvet og det kraftige trægulv gør, at branden de første to timer udvikler sig ganske langsomt. Samtidig betyder den kunstige røg, musikken og varmen i hallen, at ingen bemærker den startende brand, fortæller Søren Mortensen. Branden i Helle Hallen opstod i dagene op til postyret om håndboldgulvene i december, og DBIinspektøren er ikke i tvivl om, at det var en fornuftig beslutning at stille skrappe betingelser for afviklingen af EM-kampene. Katastrofe med plasticgulv Hvis gulvet i Helle Hallen havde været dækket af et plasticgulv, som det der blev brugt under håndbold-em, havde branden sandsynligvis udviklet sig til en katastrofe. Hallen ville på et tidligere tidspunkt være blevet indhyllet i en tyk sort røg, og ilden ville have bredt sig meget hurtigt. Publikums liv ville have været i alvorlig fare, og de materielle brand- og korrosionsskader ville have været langt større, fastslår DBI s brandundersøger. Ved branden i Helle Hallen blev syv kontrollører og hjælpere indlagt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Orkesterets instrumenter og forskellig elektronik blev delvist ødelagt af vand og røg, og dele af tagkonstruktionen samt hele gulvet måtte udskiftes. Hallen har ikke installeret automatisk brandalarmanlæg.. Foto: DBI Branden bredte sig til spærkonstruktionen via dommerlogen på hallens væg. KOMMENTAR Rundt på gulvet i medierne Medierne var på godt og ondt med til at sætte fokus på gulvsagen før EM i håndbold for kvinder. På godt, fordi der blev skabt skærpet opmærksomhed omkring brandsikkerhed i haller og forsamlingslokaler. På ondt, fordi enkelte kommentatorer lod sig friste til at gøre unødigt grin med folk, der tager brandsikkerhed alvorligt. Mellem disse yderpunkter kan der opstå småsvipsere, som skyldes dagspressens benhårde deadlines. For eksempel var der indslag, som nærmest gav indtryk af, at DBI var ved at stoppe hele EMturneringen. Faktum var, at DBI blot var blevet bedt om at udføre orienterende brandprøvninger i henhold til gældende normer og krav. Det var brandmyndighederne, som traf afgørelsen - og det gjorde de blandt andet på baggrund af prøvningsresultaterne. Den slags skønhedsfejl i medierne er til at leve med. Men når mediekommentatorer, med god tid til overvejelse, gør sig muntre over folk, der ønsker at leve op til deres ansvar, er der grund til at være på vagt. Grænsen er overskredet, når man drager paralleller mellem krav om airbags til hestevogne og brandkrav til sportshaller med tusindvis af tilskuere. Det skete i en klumme i gratisavisen MetroXpress, som udkommer i et oplag på i Hovedstadsområdet. Sagen bliver ikke mindre problematisk af, at klummeskriveren, Niels Krause-Kjær, er lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Man kan kun håbe på, at hans holdning til overholdelsen af vitale sikkerhedsregler ikke er fremherskende på den institution, som uddanner samfundets fremtidige vagt-. hunde. Så vil vi være ilde stedt. Kommentar: Ole B. Kristensen obk@dift.sk 9

10 BI TEMA: BRANDSIKKERHED I SPORTSHALLER Brandteknisk dimensionering af multihaller Avancerede beregninger bag brandsikkerheden i store idrætshaller. Kontaktperson: Gitte Reng Andreassen, gra@dift.dk Q (MVV) Store sports- og multihaller skyder nærmest op som paddehatte i landets kommuner i disse år. Men det er ikke kun hallerne, der er store der stilles også store krav til deres anvendelsesmuligheder. Derfor kan det være svært at få de ønskede brandtekniske løsninger passet ind under det gældende Bygningsreglement (BR 95). For eksempel indebærer mange projekter, at der er for langt til en udgang, dvs. mere end 25 m. Det volder også problemer at få udgangsdørene placeret, så de er jævnt fordelt, og at nå op på en samlet bredde af udgangsdørene, så den svarer til kravet om rummets personbelastning gange én centimeter. Tidens løsen Hvad gør man så? Tidens løsen hedder funktionsbaserede brandkrav den nye form for brandkrav, som har været på vej længe, men endnu ikke er indført. Heldigvis giver det nuværende bygningsreglement mulighed for at udføre andre bygninger efter de brandkrav, som kommunalbestyrelsen måtte stille. På det grundlag har vi i DBI for længst taget hul på de funktionsbaserede løsninger. Disse løsninger indebærer, at vi anvender såkaldt brandteknisk dimensionering til at dokumentere, at det er muligt at bygge lidt anderledes, samtidig med at man opretholder et brandsikkerhedsniveau, som svarer til BR 95. Det praktiske brandtekniske dimensioneringsarbejde starter med en gennemgang af bygningen, dens indretning og anvendelse. Dernæst opstilles en række kriterier for, hvornår personer udsættes for kritisk påvirkning fra en eventuel brand. Personer udsættes eksempelvis for kritiske forhold, hvis de påvirkes af høj temperatur eller af stråling fra røgen. Sigtbarheden må heller ikke blive for lav til, at man kan finde udgangen. Problemet nu - i forhold til et grundlag med præskriptive krav Time (min) Eksempel på brandforløb, beregnet i Argos-programmet. Kurven viser effektudviklingen, målt i MW (lodret akse), i forhold til tid (vandret akse). Eksemplet stammer fra arbejdet med dimensionering af flugtvejsforhold i en stor sportshal. er, at der ikke er defineret et entydigt acceptgrundlag. Derfor er det nødvendigt at opstille forslag til kriterier i hver enkelt byggesag. Forslag, som man gør klogt i at få godkendt hos byggemyndigheden, inden man kaster sig ud i beregningsarbejdet. Simuleringer og scenarier I næste fase skal der opstilles brandscenarier. Man analyserer sig frem til, hvor der er risiko for, at en brand opstår, hvor stor kan branden blive, og om den kan sprede sig. Branden analyseres ofte ved hjælp af computersimuleringer. Hos DBI bruger vi softwaren Argos - et 2-zone modelleringsprogram, udviklet af DBI. Når der er brug for meget præcise beregninger, anvender vi de såkaldte felt-modeller (CFD-modellering). Det er nødvendigt at gennemregne en række brandscenarier for at afklare, hvor og hvad der er mest kritisk. Fra brandsimuleringerne fås en række oplysninger om blandt andet temperaturudvikling, sigtbarhed og dannelse af røglag m.v. For at belyse, om personer har forsvarlig mulighed for at redde sig selv ud af bygningen, udføres evakueringssimuleringer. De kan udføres som ren håndregning eller ved hjælp af computersimuleringsprogrammer. Hos DBI anvender vi programmerne Simulex og BuildingEXODUS. I beregningerne medtages virkningen af de sikringssystemer, der påregnes installeret i bygningen for eksempel automatiske brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg og lignende. 10

11 DBI Resultaterne af brand- og evakueringssimuleringer sammenholdes, og for at opnå acceptable brandrisikoforhold skal analyserne vise, at alle personer er evakueret, inden der opstår kritisk forhold - når alle passive og aktive sikringstiltag fungerer, som de skal. Mulige svigt medregnes Dernæst er det nødvendigt at belyse bygningens følsomhed over for sandsynlige svigt. Hvad nu for eksempel hvis en udgang er spærret, vil alle personer da stadigvæk kunne nå at komme ud, inden der opstår kritiske forhold? Eller hvis en brand bliver 50% større end antaget, vil personer da blive udsat for kritiske forhold? Der skal normalt en række analyser til, før det kan afgøres, om den påtænkte indretning har et acceptabelt sikkerhedsniveau. Den brandtekniske dimensionering vil ofte indgå som et led i projekteringen, og være et værktøj til eksempelvis at belyse hvilke løsninger, der kan anvendes. For eksempel: Hvilke aktive brandsikringstiltag har den bedste virkning i det aktuelle tilfælde, hvilken glastype kan der anvendes i en brandsektionsadskillelse, skal en bærende stålkonstruktion brandbeskyttes, hvor er der flaskehalse i flugtvejene osv. Hos DBI har vi foretaget brandteknisk dimensionering i forbindelse med en række større byggeprojekter. Herunder har vi udført dimensioneringer af flugtvejsforholdene for større haller som Farum Arena, Topdanmark Hallen i Ballerup, Siemens Arena/Ballerup Superarena og opvisningshallen i Forum Horsens.. Ny hal til slukningsforsøg i stor skala DBI har etableret en ny, stor prøvningshal til brandslukningsforsøg i fuld skala. Hallen, der er den største af sin art i Danmark, har et areal på 300 m 2 og måler 8 m i højden. Et af de første forsøg, der blev gennemført i den nye hal, var et slukningsforsøg med trappesprinklere. Forsøget indgår i et projekt, der har til formål at udvikle en metode til sprinkling af trætrapper i ældre fleretages boligejendomme. Til brug for forsøget blev der opført en trappeskakt, udstyret med et boligsprinklersystem. Det siger lidt om størrelsesforholdene, at trappeskakten mageligt kunne stå i det ene hjørne af hallen, fortæller Sune Bille Jepsen. Han har stået for opbygning af hallen og er ansvarlig for anlæggets daglige drift. Skønt anlægget kun har været i drift i kort tid, har vi allerede haft lejlighed til at gennemføre en række prøvninger, som vi ikke tidligere har haft mulighed for at udføre under så gunstige vilkår. Ud over forsøget med trappesprinkling har vi blandt andet testet et aerosol-slukningssystem for maskinrum og gennemført et forsøg med sprinkling af højlagre. Senest har vi udført prøvning efter IMO-standarder og prøvning med slukning af friturebrand i henhold til DS/ISO 15371, oplyser Sune Bille Jepsen. Han tilføjer, at det ikke kun er størrelsen, men også de fleksible forhold, som er den nye forsøgsfacilitets store force. Kunderne kan bare komme med deres ønsker, så skal vi gøre alt for at løse dem, lover Sune Bille Jepsen, som gerne giver flere oplysninger pr. telefon eller mail.. Foto: Peter Præstrud Den nye prøvningshal med trappetårnet, der var opført til brug for sprinklerførsøg. Kontaktperson: Sune Bille Jepsen sbj@dift.dk 11

12 BI Termografør Bent Bagge Nøhr, Dansk Infrarød Inspektion A/S, kontrollerer med sit termografikamera, om der er fejl i en eltavle. "Jeg finder omkring 10 elektriske fejl om dagen på denne måde, og det er mit skøn, at hver tredje af disse fejl er alvorlig", fortæller termograføren. Bent Bagge Nøhr er blandt de første termografører, som er blevet certificeret af DBI til el-termografering. Foto: Peter Præstrud Kvalitetsstempel til el-termografører på plads Der er nu skabt en certificeringsordning for personer, som arbejder med brandforebyggende termografering af el-udstyr Kontaktperson: Steen Christensen, stc@dift.dk Termografører, som arbejder med termografering af elektrisk udstyr, kan nu få papir på deres kvalifikationer. I samarbejde med Forsikring & Pension har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) etableret en certificeringsordning for personer, som udfører el-termografering. Med det nye certifikat i hånden kan termograføren dokumentere relevant kompetence på området. En dokumentation, som naturligvis især er betryggende for de kunder, som ønsker at få udført termografering. For opnåelse af certifikat til eltermografering stilles der krav om fagrelevant uddannelse, erfaring og viden. Uddannelseskravet omfatter deltagelse i et termografikursus på minimum 35 timer, svarende til det såkaldte Level 1. Den afsluttende prøve skal efterfølgende være bestået. Certificeringsordningen bygger på en Nordisk Guideline for eltermografering, opstillet af de fire nordiske brandværnsorganisationer (med DBI som dansk part). Den nordiske guideline er desuden indstillet til at blive godkendt som europæisk guideline af CFPA Europe (Confederation of Fire Protections Associations). Godkendelsen ventes på plads i løbet af foråret El-termografering er et fagområde, hvor der længe har været savnet et anerkendt system for kvalitetssikring. Med den nye certificeringsordning, som bygger på anerkendte guidelines, er rammerne skabt for et troværdigt kvalitetsstempel, som kunderne kan have tillid til. Til gavn for den brandforebyggende indsats. Certifikatet har en gyldighed på 5 år, men ordningen indeholder faste årlige tjek for at sikre opretholdelse af kompetencen. Flere danske el-termografører har allerede erhvervet det nye certifikat. En oversigt vil blive lagt på Termografi Termografi er en teknik til berøringsfri måling af temperaturforskelle. Til målingen benyttes et såkaldt IR-kamera en form for tv-kamera, der er følsomt i det infrarøde spektrum. Termografering anvendes blandt andet til at undersøge bygningers isoleringsstandard. På elområdet benyttes termografering til at undersøge eltavler og andet elektrisk materiel for fejl, som giver unormal varmeudvikling. Gennem denne el-termografering kan termograføren stedfæste, hvor der er en potentiel risiko for brandudvikling. 12

13 Regler for integration af sikrings- og overvågningssystemer på vej De tekniske muligheder for at samle styringen af forskellige automatiske bygningsanlæg under én hat har længe været til stede. Men sikkerhedsmæssige forhold gør, at der bliver begrænsninger for den fulde integrering. DBI Kontaktperson: Gitte Reng Andreassen, Snart bliver det muligt at samle forskellige typer automatiske systemer til sikring, overvågning og teknikstyring i bygninger i ét fælles system. Det har man i praksis kunnet længe, men der har ikke eksisteret nogen form for regler eller forskrifter på området. Det bliver der rådet bod på, når DBI om kort tid udsender en revideret Forskrift 232 for automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Der er en række oplagte fordele ved denne form for samkøring: Der kan opnås en bedre brugerkomfort. Man kan få et hurtigere og bedre overblik over bygningens og systemets tilstand. Forskellige systemer vil i en vis udstrækning kunne trække på hinanden. Der vil være økonomiske fordele i form af mandskabsbesparelser og besparelser på udstyret. ABA fører dansen Det er med andre ord ABA-forskriften, som nu byder op til dans, og dermed er det også de automatiske brandsikringssystemer, som skal føre dansen. Men det er vel heller ikke urimeligt, at systemer, som skal sikre liv, skal have fortrinsret, når det gælder vitale områder. Det indebærer, at der i forskriften vil være opstillet en række krav med hensyn til betjening, alarmoverførsel, sammenbygning af systemer, udveksling af informationer, godkendelse af detektorer, fastlæggelse af prioriteringsrækkefølge osv. I det nye regelsæt bliver der skelnet mellem to systemtyper, nemlig managementsystemer (CCF-systemer) og de egentlige integrerede systemer. I begge systemtyper vil Building Management Systemer til styring af bygningskomfort og forsyning også kunne indgå på givne betingelser. De kommende regler for sammenbyggede og integrerede anlæg bygger på den nye europæiske specifikation CENELEC TC79, CLC/TS Den nye DBI-forskrift 232 ventes at kunne træde i kraft 1. april ABA Central ABA enheder Ikke sikringssystemer Sikringssystemer CCF AIA Central AIA enheder BMS Central BMS enheder Diagrammet viser, hvorledes et managementystem (CCF-system) kan være opbygget efter den nye DBI-forskrift. Et eller flere dedikerede systemer kan melde til og betjenes fra et eller flere overordnede systemer. Den nye ABA-forskrift vil anvise forskellige løsningsmuligheder for integration eller kombination under et overordnet managementsystem, som håndterer både automatiske brandsikringssystemer, som fx ABA- og sprinkleranlæg, og automatiske indbrudsalarmog adgangskontrolanlæg mv. Det nye regelsæt kommer specifikt til at gælde for ABA-anlæg, idet forskriften anviser, hvordan disse anlæg kan kombineres og integreres med andre automatiske bygningssystemer. Til gengæld bliver der i denne omgang ikke tale om et fælles regelsæt, som også omfatter forskrifter for adgangskontrolanlæg og indbrudsalarmanlæg. Nye regler for eksplosionsfarlige områder Den 1. juli 2003 er en skæringsdag for virksomheder med eksplosionsfarlige områder. Fra denne dato skal alt nyt udstyr, der anvendes i områder, hvor der kan opstå eksplosionsfare, opfylde kravene i det europæiske direktiv 1999/92/EC også kaldet ATEXdirektiv 137. Det kan man få meget mere at vide om på en temadag, som afholdes i samarbejde mellem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Teknologisk Institut. Arrangementet udbydes både i Jylland og på Sjælland: Tirsdag den 11. marts 2003 hos Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C. Torsdag den 13. marts 2003 hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. Begge steder foregår det kl Pris: kr moms. Temadag Vagtcentral Program/information og tilmelding bl.a. på: eller Nærmere oplysninger kan også gives på telefon eller

14 BI Marie-Louise Bjerg Jesper Ditlev Peter Johansen Dan Bluhme Karsten Radant Finn Massesson Bjarne Olesen Kim Marsengo DBI s chefgruppe. Indsat Einar Danø, som var bortrejst, da fotografen kom forbi. Foto: Peter Præstrud DBI har fået ny organisation Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har ændret sin organisation med virkning fra 1. januar Den nye organisationsstruktur er et led i arbejdet på at styrke DBI s markeds- og kundeorientering. Med en øget satsning på videnopbygning og produktudvikling ønsker DBI samtidig at fastholde og udvikle sin ledende position på det brand- og sikringstekniske område. Organisationen er blevet slanket, idet divisionsopdelingen er bortfaldet og antallet af afdelinger er reduceret. Det skal skabe større fleksibilitet og forbedre mulighederne for at kunne reagere hurtigt, når der sker ændringer i markedet. I det følgende gives en kort præsentation af nøglepersonerne i DBI s nye organisation. Ledelse og nøglepersoner Peter Johansen er fortsat DBI s administrerende direktør. Ud over det overordnede ansvar for ledelse, markedsudvikling og administration, står Peter Johansen for udvikling at DBI s omfattende samarbejde med eksterne partnere. Jesper Ditlev er nyudnævnt til teknisk direktør og får ansvaret for drift og udvikling af DBI s forretningsområder samt forskningsog udviklingsaktiviteter. I den nye organisation er DBI s aktiviteter samlet i de 4 forretningsområder: Inspektion, prøvning og certificering, rådgivning og kursus samt undersøgelser. Ejnar Danø fortsætter, som underdirektør, med at varetage de omfattende opgaver i forbindelse med norm og standardisering i Danmark og Europa. Derudover bliver den betydningsfulde vidensformidling inden for DBI en væsentlig opgave for Ejnar Danø. Karsten Radant er udnævnt til markedschef og får det samlede ansvar for salg, markedsføring, markedsudvikling og kommunikation. Desuden får han ansvaret for drift og udvikling af DBI s bibliotek. Disse opgaver er samlet i en nyoprettet markedsafdeling. Finn Massesson bliver ansvarlig for DBI s inspektionsaktiviteter. Produkterne omfatter bl.a. brandværnsinspektion, inspektion af sikringsanlæg samt udarbejdelse af beredskabsplaner og forsikringsanalyser. Dan Bluhme vil fortsat være ansvarlig for DBI s aktiviteter inden for brandteknisk prøvning. Han får desuden ansvaret for aktiviteterne inden for certificering og produktkontrol. På disse områder arbejder DBI med udvikling af nye prøvningstyper, opbygning af nye prøvningsfaciliteter og videreudvikling af certificeringsområdet. Marie-Louise Bjerg fortsætter som ansvarlig for DBI s rådgivningsafdeling, som fremover også vil omfatte kursus- og forlagsaktiviteterne. Der forventes en øget aktivitet inden for disse områder i de kommende år. Det skyldes ikke mindst den kommende indførelse af funktionsbaserede brandkrav og det følgende behov for udførelse af brandteknisk dimensionering. Bjarne Olesen vil, som hidtil, stå i spidsen for DBI s undersøgelsesafdeling. Afdelingen udfører bl.a. brandtekniske årsagsundersøgelser for politi og forsikringsselskaber mfl. Der sker også en spændende udvikling på dette område med introduktion af nye typer undersøgelser, rettet mod nye kundegrupper. Kim Marsengo fortsætter som økonomi- og administrationschef med ansvar for økonomi, personale, IT samt drifts- og ejendomsfunktioner.. 14

15 Kursusaktiviteter DBI Kurser Dato Afholdes Pris kr. Brandteknisk basiskursus Brandteknisk basiskursus Vejle Brandteknisk basiskursus Hvidovre/ Silkeborg Bygningsteknik og brandsikring Brandsikre planløsninger af bygninger Hvidovre Brandsikring af ældre bygninger ved renovering Hvidovre Funktionsbaserede brandkrav Hvidovre Bygningers brandsikring Hvidovre Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Hvidovre Industribygningers brandsikring Hvidovre Brandfarlige væsker Brandfarlige væsker i tank- og produktionsanlæg Hvidovre Brandfarlige væsker i mindre målestok Hvidovre Installationer Brandtætning af installationsgennemføring Hvidovre Brandventilation Hvidovre Elinstallationer og brand Hvidovre Klassifikation af eksplosionsfarlige områder Hvidovre Ventilationsanlæg og brandsikring Hvidovre Brandsimulering Brandsimulering i praksis med Argos Valby ABA og AVS for installatører- projektering Drifts- og vedligeholdelsesansvar - ABA Hvidovre Drifts- og vedligeholdelsesansvar - ABA Fredericia/Hvidovre Drifts- og vedligeholdelsesansvar - ABA Vejle/Hvidovre Drifts- og vedligeholdelsesansvar - AVS Århus Drifts- og vedligeholdelsesansvar - AVS Ballerup/Århus Bygningsmæssige brandforhold ved projektering af brandsikringsanlæg Hvidovre Projektering af automatisk sprinkleranlæg - AVS Glostrup Projektering af automatisk brandalarmanlæg - ABA Middelfart Projektering af automatisk brandalarmanlæg - ABA Middelfart Opdateringskursus for B-prøve ABA Hvidovre Elementær brandbekæmpelse Basiskursus for faglærere Hvidovre/Kolding Basiskursus for faglærere Hvidovre/Kolding Opdateringskursus for faglærere Hvidovre/Kolding Varmt arbejde Varmt arbejde tagdækkere Kolding/Hvidovre Varmt arbejde gnistproducerende værktøj Hvidovre/Kolding Prøver Prøve for personcertificering AVS Hvidovre Prøve for personcertificering ABA Hvidovre B-prøve for personcertificering ABA Hvidovre Alle priser ekskl. moms. Medlemmer og virksomheder under inspektion af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut opnår 20% rabat på kursusprisen. Tilmelding kan ske via vores hjemmeside eller Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut s kursusafdeling på telefon Se i øvrigt kursusliste på som løbende opdateres med nye kurser. 15

16 Beskadigelse og fugt 11% Isolationsfejl 12% 16 Fig. 1 Årsager til registrerede brande i 2001 Fejl ved materiel 5% Løs forbindelse 8% Ælde 20% Gnaver angreb 3% Forkert anvendelse 41% Elektricitetsrådet skønner, at der hvert år opstår omkring brande med elektrisk årsag i Danmark. Af disse får Elektricitetsrådet indberetninger om ca. 500 brande, som indgår i den årlige statistik over elbrande. Data fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandundersøgelser indgår som en af hovedkilderne i statistikken. Brandårsager Statistikken viser blandt andet, hvordan elbrandene fordeler sig på brandårsager. Som det ses af diagrammet (fig. 1), var kategorien forkert anvendelse, med 41 procent, langt den største årsag til elbrande i Forkert anvendelse omfatter for eksempel brande, som skyldes, at man har glemt at slukke for elkomfuret, at lamper er tildækkede, og at elektrisk udstyr ikke er renset eller vedligeholdt. Ælde er en anden væsentlig årsag til elbrande. Her er der ikke tale om problemer med gammel strøm, men om brande, som opstår, når isoleringsmateriale mv. nedbrydes af tidens tand. Maskinanlæg 11% TV, radio, edb o.lign. 15% Fig.2 Registrerede brandstiftere Belysning 10% Elforsyning 3% Installation 21% Elbrande i Danmark Jernbaner 1% Ser man på udviklingen gennem de sidste 10 år, har kategorien ælde i stigende grad været årsag til elektriske brande. Husholdningsapparater 39% Brandstiftere I statistikken kan man også se, hvorledes elbrandene fordeler sig på de såkaldte brandstiftere. Ved brandstifter menes arten af det elektriske materiel mv., hvorfra branden udvikler sig. Som det fremgår af diagrammet (fig. 2), var gruppen husholdningsapparater, med 39 procent, den hyppigste elektriske brandstifter i Elinstallationer stod bag 21 procent af brandene, mens radio/ tv og edb mv. og belysning var andre betydelige brandstiftere. Gennem de sidste 10 år har tvog husholdningsapparater tegnet sig for et stigende antal brandstiftelser, mens der er sket et fald i antallet af brande, som starter i elinstallationer, Da statistikken bygger på en relativt begrænset del af det samlede antal elbrande, præciserer Elektricitetsrådet, at statistikken kun viser hovedtendenserne på området. Den samlede statistik kan ses på Kilde: Elektricitetsrådets registreringer DBI Nr årgang Februar 2003 Udkommer 4 gange årligt Ansvarshavende: Peter Johansen pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen obk@dift.dk I redaktionen: Karsten Radant kra@dift.dk Helle Lindholm Mikkelsen hlm@dift.dk Layout: Trine Preisler Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dift@dift.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning og certificering. DBI Forsidefoto: Sportsfoto/Jan Christensen