Referat fra telesårteknik-/projektledermøde

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon mbk@medcom.dk Dato Vor ref. MBK Referat fra telesårteknik-/projektledermøde Tidspunkt: Tirsdag den 1. oktober 2013 Sted: Deltagere: First Hotel Grand, Odense Karen Von Påhlman, Region Nordjylland Tue Rask Nielsen, Region Nordjylland Grethe Lomholdt Nielsen, Frederikshavn Kommune Peter Breum, Aalborg Kommune Lea Nørgaard Beck, Region Midtjylland Dorte Medum, Horsens Kommune Morten Mølgaard Pedersen, Region Syddanmark Ida Fjendsbo Kornerup, Vejle Kommune Lotte Bang Sandager, Haderslev Kommune Judith Lørup Rindum, Region Hovedstaden Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Per Fly Hansen, Region Hovedstaden Nina Bækmark, Hillerød Hospital Helle Rudebeck, Gentofte Kommune Søren Jakobsen, Region Sjælland Randi Jørgensen, Avaleo Ole Vilstrup, CSC Marius de Jager, CSC Nina Granath, KMD Henrik Palne, KMD Claus Kjærgaard Andersen, Systematic Kristoffer Karlsen, Dansk Telemedicin Ulrik Schønnemann, MedWare Dorthe Skou Lassen, MedCom Rikke Viggers, MedCom Jacob Glasdam, MedCom Michael Due Madsen, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom

2 Afbud: Tanja Gerner Jusslin, Region Syddanmark Niels Gundtoft, Region Syddanmark Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital Signe Kartoft, Vejle Kommune Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Inger Stenstrøm, Langeland Kommune Mette Kelter-Wesenberg Thomsen, Frederikshavn Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Gitte Fermerling, Hillerød Kommune Hanne Midskov, Rudersdal Kommune Ingrid Lysholdt, Aarhus Kommune Kim Bjørn Hansen, CGI 2

3 Referat: Del 1: Teknikmøde 1. Velkomst og præsentation samt kort baggrund for projektet v. Dorthe Skou Lassen Telesårsprojektet er et stort nationalt projekt på trods af et lille delområde, hvor alle regioner, kommuner og instanser (Digitaliseringsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, National Sundheds-It, KL, Danske Regioner og MedCom) er på banen. Dorthe præsenterer programmet for dagen og fremhæver desuden følgende: Integration og Den Gode WebService (DGWS). Styregruppemøde i morgen, hvor det det interessante er, hvorledes vi skal forholde os til samarbejdet med de praktiserende læger, som ikke er omtalt i den nationale business case. Forespørgsel fra privatleverandører til kommunal sygepleje i forhold til, hvordan de kan deltage. Kort orientering om telemedicinsk kortlægning, som i øjeblikket finder sted. Ønske fra styregruppen om FMK-lignende monitorering i forhold til udbredelse Statusrunde blandt regioner/kommuner hvor langt er vi i projektet? Baggrunden for det nationale projekt: Parterne (Regering, KL, Danske Regioner) lavede i sommeren 2012 en national handlingsplan for telemedicin i Danmark. I handlingsplanen er der iværksat forskellige initiativer, hvor national sårvurdering er ét af de 5 initiativer. Initiativet fylder meget med en bevilling på 30 mio. kr.. I projektet har man valgt at fokusere på en delmængde af sår (diabetiske og venøse sår), fordi det var her, man så det største potentiale for effektivisering (stort ressourceforbrug og meget samarbejde på tværs af regioner og kommuner). Projektet startede i september sidste år og løber til sommeren Forud for projektet og den nationale business case, som også indeholder en projektbeskrivelse, findes flere demonstrationsprojekter. MedCom har projektledelsen. Vigtigt at pointere er, at de 30 mio. kr. ikke kan dække alle omkostninger til projektet og dermed, at der er en lokal medfinansiering. Der efterspørges i denne forbindelse en opgørelse over, hvor meget denne medfinansiering kan komme til at omfatte. Formålet med projektet er at udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle regioner og kommuner men henblik på at få frigjort tid primært i kommunerne, men også i regionerne. Dette forventes at kunne lade sig gøre ved en effektivisering af ophelings- og behandlingsforløbet for det enkelte sår. MedComs projektorganisering består af en national styregruppe, MedCom projektledelse, en national projektledergruppe, en klinikergruppe, en teknikgruppe og en udviklingsgruppe. Herudover er der regionale styregrupper og lokale projektorganisationer. I øjeblikket er der et stort arbejde i regionerne og kommunerne, som skal etablere implementeringsgrupper. Af de 30 mio. kr., som er bevilget til projektet, anvendes halvdelen til licenser for brugen af Pleje.net, systemudvikling og projektledelse, mens den resterende halvdel anvendes til understøttelse af regionale tovholdere/koordinationer, understøttelse af lokale sårkurser, e- learningsredskaber, som stilles til rådighed, baselinevalidering og evaluering. Projektmidlerne fordeles af projektets styregruppe, men holdningen er, at pengene skal ud lokalt. Det sker blandt andet ved at Pleje.net stilles til rådighed ved at dække licensudgifter for både kommuner og regioner i projektperioden og ved at finansiere udvikling i det fælles it-værktøj Pleje.net, som blev valgt via SKI-udbud. Der har været store diskussioner i styregruppen om allokeringen af pengene, men verdensbilledet viste, at man allerede havde været i gang med telesår på mange måder og niveauer, hvorfor det var svært at komme op med ens model. Derfor kom 3

4 man frem til, at det, man ville få mest ud af, var at støtte, at man lokalt kunne komme i gang med arbejdet via en koordineret indsats og fælles minimumniveau i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling (herunder stille e-learningskurser til rådighed, støtte regionale kurser og lokale sårkurser på regionalt niveau for kommuner). Et stort spørgsmål er desuden, om man kan ramme en vejledning for henvisning/visitation i sårbehandling. På nuværende tidspunkt er systemet (Pleje.net) til rådighed for samtlige regioner og kommuner, og der er en flot aktivitet i systemet. Fokus er i business case og projektbeskrivelse på diabetiske og venøse sår, men i klinikergruppen diskuterede man meget besværligheden af kun at arbejde med en delmængde af sår i et bestemt system, hvorfor det nu er muligt at registrere alle typer af sår i systemet. Dette øger desuden rutinen i at bruge systemet. Derudover er der ingen begrænsning på antal af brugergrupper, men man skal fortsat huske på, at der kommer en driftssituation, hvorfor man bør gøre sig nogle overvejelser i forhold til disse brugergrupper. Det er sådan, at samtlige sår skal diagnoseregistreres eventuelt ved tentativ diagnose. Der ligger et stort arbejde for regioner og kommuner, hvor det største arbejde formentlig er at få flettet projektet sammen med det, man i forvejen havde kørende. Klinikergruppen har været helt central i forhold til, hvad der giver klinisk mening at arbejde med og har også udarbejdet anbefalinger i forhold til kompetenceniveauer for læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, social- og sundhedsmedhjælpere og praksissygeplejersker, brugerroller i Pleje.net og det ideelle henvisningsforløb. Desuden har gruppen holdt sparringsmøde med praktiserende læger. I øjeblikket har gruppen en anbefalet diagnoseliste i høring internt, der arbejdes med kliniske parametre, og gruppen har desuden anbefalet en opdatering af en guideline for Det gode billede. Hvis vi kigger på brugen af it-systemer, har vi det fælles it-system Pleje.net, PAS/EPJ i regionerne/sygehusene og EOJ i den kommunale hjemmesygepleje. Det man har tilfælles er nogle data, som både står i Pleje.net og eget system dokumentationen foregår altså flere steder. Desuden samarbejder man mellem regioner og kommuner. Det interessante er, at der vil være et fælles workflow og sprog, hvor man kunne udnytte brugen af en fælles snitflade. Ideen er at genbruge et fælles it-system, at stille e-learningskurser og regionale kurser til rådighed og at arbejde med fælles anvendelsestilgang til it-systemerne, fælles læring og begrebsforståelse og understøttelse i udbredelsen. Hvis samspillet lykkes, så lykkes telemedicinsk sårvurdering. 2. Teknikarbejdet v. Rikke Viggers a. Kommissoriet for teknikgruppen og orientering om udviklingsgruppen Der er nedsat to teknikgrupper: Den rigtige teknikgruppe, som er samlet i dag, og udviklingsgruppen. Den rigtige teknikgruppe er sammensat af leverandører fra systemerne og itrepræsentanter fra regioner og kommuner (hver region skulle finde tre kommunale repræsentanter). Ikke alle lokale projektorganisationer er repræsenteret i dag, hvilket formentlig skyldes den korte tidsfrist, men man kan finde medlemmerne af teknikgruppen her I evalueringen fra demonstrationsprojektet var det tydeligt, at dobbeltregistrering var et problem, hvorfor den store opgave for teknikgruppen er at have drøftelser vedrørende integration mellem telemedicinsk sårjournal og kliniske fagsystemer på kort og langt sigt samt indgå som aktiv part i forbindelse med implementering af integrationsløsningen. Gruppen skal også bidrage til drøftelser vedrørende registrering af data i hhv. kliniske fagsystemer og telemedicinsk it-løsning, herunder registrering og udtræk af kvalitetsparametre for sårbehandling. Som det ser ud nu, er det meget forskelligt, hvordan regioner og kommuner arbejder, og 4

5 der er brug for en kortlægning af dette. Teknikgruppens drøftelser løftes op til projektledergruppen og beslutninger vil ske i projektets styregruppe. Udviklingsgruppen (tidligere kaldt sparringsgruppen ) er mere uformelt sammensat. Gruppen skal beskæftige sig med udviklingen i Pleje.net. Det kan handle om rent kliniske spørgsmål som eksempelvis hvilke diagnoser, der skal på en fast diagnoseliste. Af udviklingsmæssige tiltag arbejdes der lige nu på at forbedre statistikken i Pleje.net (Uddybes nedenfor). Der arbejdes herudover på, at lave specielle sårvurderingsskemaer for de enkelte sårtyper og på kvalitetsmonitorering. Kvalitetsmonitoreringen har været taget op i klinikergruppen og vi arbejder videre under hensyntagen til ikke at øge omfanget af registreringer unødigt. Endvidere arbejdes der aktuelt med cpr.-opslag og diagnoseregistrering. Cpr.-opslag medfører, at man i forbindelse med oprettelse hurtigt kan få patientens stamdata. Der er kørt testforløb, og funktionen vil blive demonstreret ifm. første udviklingsgruppemøde i oktober. Man skal være registreret med eget cpr.nr. for at kunne anvende cpr.-opslaget. I projektets business-case indgår venøse bensår og diabetiske fodsår, og derfor skal der måles effekt af behandlingen på disse sårtyper. Pt. har 1/6 af alle sår ikke en specifik diagnose i Pleje.net hvilket vanskeliggør monitoreringen. Som Pleje.net er nu, er der en drop down-menu, som løbende gør de mest benyttede diagnoser lettest at anvende. Dermed forstærkes tendensen til at vælge uspecifikke diagnoser. I forsøg på at ændre dette har klinikergruppen lavet en diagnoseliste med anbefalede sårdiagnoser. Listen består af diagnoser fordelt ud på 6-7 overordnede grupper. Udviklingsgruppen skal se på et forslag til praktisk implementering af en ny diagnoseregistrering ved det første møde den 21. oktober. Man skal forsat have mulighed for at komme vælge alle diagnoser i ICD10. Der er desuden et ønske om at kunne mappe de overordnede grupper til sårdiagnoser i Fælles Indsatskatalog for sygeplejefaglige indsatsområder. b. Projektmonitorering og statistik Rikke viser, hvad der på nuværende tidspunkt ligger i den landsdækkende statistik i Pleje.net og fortæller, at det yderligere vil blive muligt at se, hvor mange patienter, som er tværsektorielle. Der er blevet ryddet op i brugergrupperne så alle kommunale brugere er oprettet i egne brugergrupper. Der vil stadig kunne findes fejl og uoverensstemmelser i statistikken. Klinikergruppen og projektledergruppen har fået mulighed for (og har fortsat mulighed for) at kontakte Mie fra MedCom (mbk@medcom.dk), hvis der ønskes adgang til den landsdækkende statistik i Pleje.net. c. Pleje.net som fælles værktøj registrering af sårdata Vi ser Pleje.net som en national sårdatabase, som skal indeholde hardcore sårdata, som måske ikke findes i fagsystemerne. I øjeblikket flyttes data mellem systemerne via copypaste eller korrespondancen, hvilket er en tidskrævende procedure. Problemet med dobbeltregistrering er mest nærværende i kommunerne. Praksis er meget forskellig. Nogle steder bruges Pleje.net til registrering af alle sår uanset, om der er et samarbejde med sygehus, mens Pleje.net andre steder kun anvendes til registrering af sår, hvor der er brug for dialog med sygehus. Det skal afklares, hvilke data - af hensyn til juridiske og indberetningsmæssige forhold der bør ligge hvor. Arbejdet med identifikation af relevante sårdata til en Sårstandard skal tage afsæt i denne afklaring og igangsættes i regi af projektets kliniker- og udviklingsgruppe. Erfaringsmæssigt er udvikling og implementering af en standard en langstrakt proces, og med henblik på at understøtte udbredelsen i projektperioden vil vi sideløbende tage fat en løsning ift. at lette adgangen til Pleje.net. d. Integrationsarbejdet: Der har i kliniker- og projektledergruppen været et stort ønske om en lettere adgang til Pleje.net. Forslaget er etablering af et dybt link fra fagsystemerne. Ulrik fra MedWare har 5

6 i den forbindelse lavet udkast til dokumentation baseret på Den Gode WebService (DGWS). Der er dokumenteret to kald nu (i udkast) og der vil være mulighed for at supplere med en indholdsstandard. 3. Dybt link til Pleje.net v. Ulrik Schønnemann og fælles drøftelse Der er udsendt udkast til dokumentation for et dybt link fra fagsystemerne til Pleje.net, således at man fra EOJ eller EPJ systemerne kan gå direkte ind i den aktuelle patients sårjournal. Løsningen muliggør endvidere etablering af en fancy-knap der vil kunne vise, om der er en journal på den pågældende patient, og om der er nye sårdata på patienten. DGWS-kaldet (1.0.1) er i udkastet baseret på sikkerhedsniveau 2, som indebærer, at brugeren skal identificeres med cpr, mens brugernavn og password kan være systemvist og udstedes af Pleje.net til eksempelvis KMD. Det vil være relevant at benytte niveau 4, som implementeres ifm. FMK, men infrastrukturen og systemerne er ikke klar til dette endnu. En medsendt SORkode i requestet vil være relevant mhp. at identificere, hvilke patienter brugerne må se. Workflow: Brugeren klikker på link i fagsystem, som kalder Pleje.net via sundhedsdatanet. Respons er et link til fagsystem (unikt engangstoken, gyldigt i sekunder). Man kan ikke skifte patientkontekst. Adgang til borger i eget system betyder ikke nødvendigvis, at man har adgang til borgeren i Pleje.net, men det vil være muligt hvis SOR-koden medsendes, idet brugerens tilhørsforhold til en specifik brugergruppe så vil kunne verificeres. Diskussion og spørgsmål: Randi spørger, hvordan der vil kunne gives adgang til sårjournaler på patienter udenfor egen brugergruppe, ifm. eksempelvis patienters ferie. Claus fra Systematic nævner problematikken omkring patienter, der evt. må ønske at visse sårforløb ikke er tilgængelig for alle. Jacob: Samme problematik som i E-journal. Brugeren skal vælge mellem ja og nej i forhold til samtykke. Ekstra logning ved nej og mulighed for at få adgang, selvom der ikke er samtykke, hvis det er nødvendigt. Hvis adgangen til et sårforløb begrænses til data registreret efter henvisningstidspunktet, vil sygehusbrugeren mangle data, der evt. er registreret om såret af kommunen frem til at sygehuset involveres. Drøftelse af sikkerhedsmodellen: Linket til Pleje.net er kun tilgængeligt på maskiner på sundhedsdatanettet og hvor der er uddelt brugernavn og password. Drøftelse af dokumentationspligten, hvor der udestår afklaring. Der vil være behov for udvikling af mange snitflader, hvis der skal opnås fuld integration. Ambitionen er at tage fat på indholdsdelen og efterfølgende se på den tekniske løsning. Der er mulighed for at flytte udvalgte sårdata via etablering af yderligere DGWS kald. Drøftelse af cpr.nr og status for implementering af DGWS i fagsystemerne: Vil det være muligt for fagsystemerne at medsende medarbejdercpr.nr. eller autorisationsid på medarbejderne? I forbindelse med implementering af FMK vil medarbejdercertifikat og dermed oplysning om cpr. være tilgængelig i alle systemer. Men på nuværende tidspunkt vil man ikke kunne forvente, at alle har medarbejdercertifikat. Systematic og CSC har oplysninger om medarbejder cpr. og har implementeret certifikatet, men hos CSC ligger dette i et specielt modul. 6

7 Mhp. at fremme muligheden for hurtig implementering er der forslag om, at differentiere adgangen, således at niveau 4 er mulig for de systemer, der er klar, og at brugere fra systemer, der ikke kan medsende bruger-cpr., vil blive promptet for at indtaste dette ved log in via link fra fagsystemet. Konklusion: Vi omskriver dokumentation og sender ud i udkast sammen med notat om den tekniske løsning og en tegning af flowet. 4. Fælles drøftelse Se punkt 3. Del 2: Projektledermøde 1. Indlæg fra regioner/kommuner Region Sjælland: Region Sjælland har været i gang i et lille års tid nu. De fandt hurtigt ud af, at der var behov for at tilpasse den eksisterende brugergrænseflade (BGF) i sårjournalen/pleje.net i forhold det aftalte workflow mellem kommune, lægepraksis og hospital. De har derfor fået lavet en light-udgave af sårjournalen, som er møntet på opstart i hjemmesygeplejen i kommunen herunder vejledning baseret på en række spørgsmål omkring såret, som hospitalet anbefaler beskrevet. I Region Sjælland fungerer det sådan, at sårsygeplejersken opretter patienten i Pleje.net (såret SKAL oprettes i Pleje.net, såfremt såret ikke er helet på 6 uger), hvorefter han/hun, gennem Pleje.net, sender en korrespondancemeddelelse indeholdende link til praktiserende læge med henblik på henvisning. Når patienten overgår til telemedicin, arbejdes der videre med patienten i sårjournalen og ikke i omsorgssystemet. Den praktiserende læge vil i sit system modtage korrespondancemeddelelsen med et link, som fører ham/hende ind i sårjournalen, hvor der er udviklet en enkel sides visning specifikt for praktiserende læge indeholdende alle sårdata til henvisning på den aktuelle patient. Praktiserende læge kan henvise videre til sygehus eller tage patienten ind til konsultation. Når praksis viderehenviser, kan dette ske ved en normal henvisning eller via henvisningsknap i sårjournalen. Al henvisning sker i region Sjælland gennem praktiserende læge. Hjemmesygeplejersken har ikke mulighed for selv at henvise til sygehus, men såfremt praksislæge ikke reagerer inden for 3 dage, skal hjemmesygeplejersken reagere på dette og tage kontakt til enten praktiserende læge eller hospitalet. Frem til sommer næste år, vil der være flere opgaver for Region Sjælland. Det drejer sig blandt andet om implementering, monitorering på praksisledet, anvendelsesgrad og faglige uddannelsesaktiviteter. Alle kommuner er med, og man er ca. 2/3 af vejen i forhold til undervisning. Fællesvisitation for hospitalerne forventes klar i november måned. Region Nordjylland: For Region Nordjylland er projektet meget nyt. Man har etableret en implementeringsgruppe med repræsentanter fra alle kommuner, en baggrundsgruppe og en styregruppe. Implementeringsgruppen har holdt møder, og der er godt gang i de enkelte kommuner. Man har i regionen vendt dilemmaet omkring de praktiserende læger, og man arbejder forsat med dette. Generelt ønsker de praktiserende læger at være med. Der er lavet undervisningsplaner (for superbrugere, og sårbehandlingskurser i november), og når undervisningen er gennemført i oktober-november, startes op med sårjournalen december Sygehusene finder relevante patienter. Efter en periode vil man i regionen se på, hvordan det går, og om flere skal uddannes i foråret og herefter inddrage flere ambulatorier (nu 3 ambulatorier) og andre sår. Man har i regionen på nuværende tidspunkt et henvisningsflow i høring, og man regner med, at det vil være sådan, at hjemmesygeplejen opretter borgeren i systemet, hvorefter sygehus vurde- 7

8 rer, om borgeren er egnet. I dette tilfælde fortsætter behandling mellem sygehus og kommune. Regionen er nu ved at afklare hvilke data, der skal være i journalen. Kommunerne knokler men er positive. En udfordring i regionen er at finde ud af, hvem der skal have skriveadgang til Pleje.net. De fleste kommuner i Nordjylland organiserer sygeplejen med generalisttilgang. Planlægning af brug af telemedicinsk sårvurdering og undervisning skal varetages med denne kontekst. Som en sidegevinst er der indenfor stråleterapibehandling på sygehusene interesse for at anvende Pleje.net. Region Midtjylland: I Region Midtjylland er man kommet godt i gang og har i sidste uge holdt netværksmøder, hvor tovholdere for hver kommune var med. Mødet gik godt, og der er positiv stemning over for brugen af telemedicin. I regionen er man lidt skeptiske i forhold til de anbefalinger, som klinikergruppen har lavet i forhold til uddannelse og kompetenceniveau. Det drejer sig blandt andet om anbefalingen om antallet af sårsygeplejersker i en kommune (Er det realistisk i små kommuner?) og anbefalingen om, hvem der må have noget med sår at gøre (Er det sådan i praksis?). Regionen foretager en kortlægning af kompetenceniveau. I forbindelse med monitoreringsopgaven er man i regionen i tvivl om, hvad man skal måle på, og hvordan man gør det? Man har forsøgt at lave sundhedsfaglige effektmål, men man kunne godt tænke sig, at dette blev drøftet, og at der var en enighed om dette. Almen praksis er i regionen et issue. Man forsøger at få almen praksis inddraget men oplever problemer både i forhold til at bruge Pleje.net og manglende takster for telemedicinske ydelser. Der er arrangeret såruddannelse i november (samarbejde med VIA i Århus) som et ekstra tilbud, og der arbejdes på indhold til det regionale 5-dages kursus. Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden har man kørt med telemedicin på tre forskellige måder: 1) Hillerød (kørt telemedicin i 4 år, Hillerød Sygehus opretter patienter, men det er forskelligt hvilke kommuner, som ønsker at modtage patienter på denne måde), 2) Herlev (mindre projekt, vil have praksislæge indover), 3) Bispebjerg (stort projekt i samarbejde med Københavns Kommune, hvor patienter oprettes uden om praksislæge). Dilemmaet i Region Hovedstaden er, at man ønsker at anvende samme model i regionen. Nina Bækmark kører i øjeblikket rundt i alle kommuner og har netværksmøder, hvor mange basale spørgsmål og opgaver er løst (orientering om projektet og on location undervisning i Pleje.net). Hun mangler at besøge 2-3 ud af 29 kommuner. Desuden afholdes mindre klyngegruppemøder, hvor man mødes til en snak om, om man kan bruge hinanden til noget, hvor mange der skal uddannes osv. Man har udnyttet erfaringer hos de rutinerede kommuner og undervist hinandens kommuner. En klyngegruppe har givet udtryk for at ville have KvaliCare ud og undervise i e- learning og vil formidle erfaringer til øvrige klynger/kommuner. Man vurderer i regionen, at klyngegrupperne er en velfungerende samarbejdsstruktur også indenfor telemedicinsk sårvurdering. Nina vejleder desuden i at tage det gode billede. Vejledning i Pleje.net er opdateret og tilgængelig for alle under Hjælp i Pleje.net. I Region Hovedstaden har Bettina Lund Nielsen (forskningssygeplejerske, PhD, Rigshospitalet) egen kræftsårsformular i Pleje.net. Alle vil fremover, hvis man vælger kræftsår, have mulighed at tilføje Bettina som vejleder. Nina giver udtryk for, at hun ønsker modellen fra Region Sjælland men med mulighed for, at den praktiserende læge kan bypasses. Judith nævner, at hun har fået mail fra Socialforsorgen. I Københavns Kommune er det sådan, at Sundhedsforvaltningen varetager borgere over 65 og socialforvaltningen borgere under 65 og spørger ind til, om andre kommuner også har den opdeling? Ingen andre kender til tilsvarende forvaltningsstruktur, som formodentlig hænger sammen med antal indbyggere i Kbh. Man har i regionen etableret en regional arbejdsgruppe, som blandt andet består af: én repræsentant fra hver klynge, 2 repræsentanter per sårklinik, én fra det administrative niveau, samt Bettina Lund Nielsen, endvidere inviteres repræsentanter fra lægepraksis. Der er afholdt et møde, og der afholdes endnu et møde i morgen, hvor det skal drøftes, hvor der udføres sårbehandling og hvor- 8

9 ledes visitering til sårklinikkerne skal foregå. Ud over Bispebjerg, Hillerød og Herlev, har Hvidovre og Bornholm også udtrykt interesse for at varetage sårbehandling. Judith nævner, at der fra januar 2014 kommer et telemedicinsk takst, men at der formodentlig er behov for at beskrive brugen af taksten og registreringspraksis i forbindelse med taksten. Region Syddanmark: Region Syddanmarks repræsentanter kan ikke deltage i dagens møde, da de aktuelt står og underviser i telemedicinsk sårvurdering. Region og kommuner gennemfører uddannelse i oktober-november måned og koordiner det nationale projekt med det lokale forskningsprojekt. Dorthe præsenterer en oversigt over fordelingen af de regionale midler. I forlængelse heraf spørges ind til, hvor meget der kræves af regionerne for at få udbetalt projektmidlerne. Budskabet lyder, at det ikke er de store projektbeskrivelser, som man i regionen skal udarbejde. Det er fint med de forskellige materialer, som man anvender i egen lokal planlægning som f.eks. drejebøger, tidsplaner eller lokale samarbejdsaftaler. Det er blot væsentligt, at MedCom kan se, at de forskellige beløb bliver brugt til undervisning, koordinering med kommunerne, fælles tidsplaner og implementering. I forbindelse med lokal medfinansiering har Dorthe lavet en liste over, hvad man kan forvente af medfinansiering. Det drejer sig om: 1) Allokering af medarbejdere, mødedeltagelse, kursusdeltagelse, lokale undervisningsmaterialer, support 1. level, eventuelt omkostninger, hvis man ønsker brugerstatistik på e-learningskurser. Herudover vil der formentlig være ekstraomkostninger til integrationsarbejdet. Region Syddanmark har beskrevet de forventede lokale omkostninger i forhold til medfinansiering, hvilket man bør tænke ind i det lokale projektarbejde. Udspecificering af omkostninger i Region Syddanmark Direkte udgifter for kommuner og sygehuse: Mobilt udstyr + abonnement Evt. e-læring (support + brugeroprettelse) Lokal systemopdatering og snitflader Andre: Kørsel, lokale materialer, lokale møder Indirekte udgifter for kommuner og sygehuse: Hele implementeringsindsatsen (implementeringsfunktion, tovholder, impl. aktiviteter m.v.) Deltagelse i uddannelsesaktiviteter og intern uddannelsesstrategi Mødedeltagelse Dorthe viser eksempler på, hvordan man har grebet projektet an i de forskellige regioner (informationer på hjemmesider, undervisningsplaner mm.). Se vedhæftede præsentation. 2. Orientering om baselinevalidering, fund i baseline, udfordringen med diagnoseudtræk fra LPR Validering af den nationale business case sker i samarbejde med Bjarne Kohl, der har lavet den oprindelige business case. Udvalgte parametre skal valideres med hjælp fra KORA og KvaliCare. Arbejdet med baseline-data har været og er meget omfattende og kompleks. Der drejer sig specielt om en usikkerhed på sygehustallene, hvilket har medført flere workarounds. Anden workaround skete med udgangspunkt i en diagnoseliste fra klinikerne. Når denne liste blev anvendt, steg antallet af sår markant. Afgrænsede man med top ti DRG, landede vi fortsat på nogle høje tal. Overlægerne i klinikergruppen mener, at de mest valide tal er tallene fra MTV- 9

10 rapporten fra SST ( Diabetiske fodsår en medicinsk teknologivurdering, 2011), men dette tal er svært at ramme fra LPR-udtrækket. Der er behov for, at man snart lander på en endelig beslutning, hvilket sker gennem arbejdsgruppe for baseline under styregruppen. Én ting er sikkert, nemlig at tallene bliver væsentligt lavere end i den oprindelige business case. Oplæg fra Bjarne Kohl på nye beregninger i forhold til den nationale business case sker på styregruppemøde d. 13. december, efterfølgende forventes rapporter og bilag at kunne offentliggøres. 3. Klinikergruppens arbejde og konklusioner Klinikergruppen har udarbejdet anbefalinger, som skal behandles i projektledergruppen og styregruppen. Det drejer sig om anbefalinger til sårkompetenceniveauer og regionale kurser, henvisningsforløb, diagnoseliste, fodterapeuter og kvalitetsparametre. I forhold til henvisning er der på nuværende tidspunkt to metoder i spil (henvisning via egen læge vs. henvisning direkte mellem sårsygeplejerske og specialafdeling på sygehus), og spørgsmålet er, hvordan vi håndterer dette. Der findes flere kommuner, hvor ventetiden ved lægen er for lang (hvor det endvidere også ofte er forskelligt fra lægepraksis til lægepraksis), men de fleste kommuner foretrækker, at henvisning sker gennem den praktiserende læge. Fokus skal være, om den kommunale sårsygeplejerske kan få fat i en læge indenfor acceptable tidsgrænser. Dette skal sikres via lokale aftaler i den enkelte region og være aftalt for hver enkel kommune 4. E-learning værktøjets anvendelighed og aftaler omkring værktøjer Der kan vælges mellem 3 løsningsmodeller, men der bliver i gruppen givet udtryk for, at det info-skema som KvaliCare i den forbindelse har lavet, er svært at forstå. Der spørges desuden indtil proceduren, når kommunerne vil søge penge til lokal tilpasning af e-learningskurserne. Det skulle gerne fremgå af KvaliCares materiale, hvad kommunerne skal gøre, men kommunen skal blot bestille og aftale lokal tilpasning med KvaliCare. KvaliCare sender faktura på den enkelte bestilling til MedCom. Det pointeres i gruppen, at det i forhold til disse kurser er vigtigt med ledelsesmæssig opbakning. Man er nødt til at sætte tid af til kurserne. Der har været forespørgsler på, om man kan få lov til at indlæse KvaliCares e-learningskurser, hvis man har lokalt LMS. Det kan man godt, hvis det lokale LMS overholder SCRUM standard for LMS (SCORM står for "Sharable Content Object Reference Model"). Indlæsning aftales med KvaliCare og MedCom. Det diskuteres, om almen praksis kan få gratis adgang til kurserne. Det nemmeste i en forbindelse er at tage de praktiserende læger med ind i egen pulje og altså ikke oprette nye grupper, da man kun kan forvente begrænsede antal praktiserende læger. 5. Eventuelt Næste møde afholdes en tirsdag i november måned. Det diskuteres, om næste møde eventuelt kunne være kombineret med MedCom-afslutning den 12. december. Der spørges ind til, hvordan man skal bruge Pleje.net i forhold til dokumentation. Arbejdet med dette vil ske i udviklingsgruppen, og vil herefter blive behandlet i projektledergruppen. Der er i forbindelse med dokumentation to dele: 1) Den hardcore nemme del (hvad gælder juridisk?) og 2) Hvordan foregår det i virkeligheden. Det aftales, at der er et første bud i udgangen af året. Buddet vil komme til udtryk i nogle anbefalinger, som man kan implementere, hvis man vil. 10