Legepladsens kvalitet

Transkript

1 Legepladsens kvalitet Legepladsens kvalitet Kvalitetsløft på daginstitutionernes legepladser - et kvalitetseftersyn på legepladsen i»marielyst team«gladsaxe KOMMUNE 45

2 LEGEPLADSENS KVALITET Et kvalitetseftersyn af legepladserne i team Marielyst. Med henblik på et kvalitetsløft af daginstitutionernes Legepladser i Gladsaxe kommune Gladsaxe kommune Teknik og miljøforvaltningen Børne- og kulturforvaltningen August 2003 Rapporten er udarbejdet af en baggrundsgruppe bestående af: Peter Christiansen, afdelingsleder BKF, Gladsaxe Kommune Anders Jensen, landskabsarkitekt TMF, Gladsaxe Kommune Charlotte Harteg Jacobsen, landskabsarkitekt TMF, Gladsaxe Kommune Benny Schytte, legepladskonsulent Legepladskompagniet Lene Hoffmeyer, teamleder og leder, Børneinstitutionen Gnisten Niels Erslev, pædagogisk konsulent BKF, Gladsaxe Kommune Rapporten er redigeret og sammenskrevet af: Niels Erslev, pædagogisk konsulent, BKF Gladsaxe Kvalitetsvurderingen er foretaget i daginstitutionsteam Marielyst : Vuggestuen Saxen Børnehaven Højmarksvej Børnehaven og dagplejen Tusindfryd Børnehaven Garhøj Børnehaven Marielyst Børneinstitutionen Gnisten Børneinstitutionen Lauggården (denne er i forløbet udskilt fra den samlede vurdering, idet legepladsen er under nyetablering grundet jordforurening). Tegning og vignetter: Fotos: Layout og tryk: Charlotte Harteg Jacobsen, landskabsarkitekt TMF Gladsaxe Kommune Børneinstitutionen Sommerfuglen Grafia Design ApS ISBN: Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse 2

3 Indhold En sammenfatning af kvalitetsvurderingens resultater Side 5 Legepladsen et signalement Side 9 Udelivet på legepladsen, - pædagogik på legepladsen side 11 Legepladsens fysiske forhold, - æstetik og vedligehold Side 13 Om at gå i gang på legepladsen Side 14 Vurdering af legekvalitet Ved legepladskonsulent Benny Schytte Side 17 Æstetik og vedligehold Vurdering af de fysiske forhold på legepladserne i»team Marielyst«Ved landskabsarkitekt Charlotte Jacobsen Side 21 Legepladsens sikkerhed Side 27 Sikkerhedsinstruks for daginstitutioner i Gladsaxe kommune Side 27 Sikkerhedsvurdering på legepladserne i»team Marielyst« Side 34 Eksempel på vuggestuen Saxens Sikkerhedsinspektion Side 35 Sikkerhedsinstruks Side 37 3

4 Legepladsens kvalitet 4

5 Legepladskvalitet på legepladserne i team Marielyst - en sammenfatning På forældrebestyrelsernes kontaktmøder med byrådsmedlemmer var der på møderne i 2002 mange institutioner, der gjorde opmærksom på legepladskvaliteten ved daginstitutionerne i Gladsaxe Kommune. Flere pegede på, at legepladserne generelt var slidte, manglede vedligeholdelse og nogle steder var i en stand, der ikke svarede til de målsætninger, som findes på daginstitutionsområdet. På bl.a. den baggrund besluttede børne- og undervisningsudvalget at gennemføre en kvalitetsvurdering af et udsnit af legepladserne for at vurdere: Hvordan kvaliteten på daginstitutionens legeplads kan vurderes, hvad et kvalitetsløft efterfølgende kunne betyde, samt et billede af hvilket økonomisk grundlag et sådant kvalitetsløft vil forudsætte. Den foreliggende vurderingsrapport er udtryk for et bud på dette og må efterfølgende følges op af en mere konkret projektering på den enkelte legeplads, såfremt Byrådet ønsker at gennemføre et kvalitetsløft på daginstitutionernes legepladser over en årrække. Vurderingsrapporten er udarbejdet af en baggrundsgruppe bestående af byggesagsbehandler, landskabsarkitekter, legepladskonsulent, daginstitutionsleder og pædagogisk konsulent. Rapportens indhold bygger på kvalitetsvurderinger gennemført på daginstitutionerne i»team Marielyst«. Daginstitutionerne i Marielyst team spænder fra små til store, kommunale og selvejende, samt»gamle«og mere nye legepladser, og det er gruppens vurdering, at dette udsnit giver et brugbart billede af legepladskvaliteten på daginstitutionernes legepladser i Gladsaxe Kommune Kvalitetsvurderingen er gennemført med tre indfaldsvinkler, som efterfølgende har dannet baggrund for drøftelserne i gruppen. De tre indfaldsvinkler eller den optik gruppen har set på legepladskvaliteten med er: - Vurdering af legekvalitet - Vurdering af de fysiske forhold æstetik og vedligehold - Vurdering af legepladssikkerhed Vurdering af legekvalitet Denne er gennemført af legepladskonsulent Benny Schytte. Vurdering af legepladser har udgangspunkt i følgende: - Legepladsens mulighed for at tilgodese børns leg og legeformer. Herunder hvilke muligheder børnene har for at lege forskellige former for lege: rollelege, regellege, konstruktionslege mv., og om legepladsen tager hensyn til både pigerne og drengenes foretrukne lege, samt om legepladsen giver børnene varierede oplevelser. - En vurdering af legepladserne ud fra eksistensen af rum for børns leg, ud fra den betragtning, at børn som oftest leger i mindre grupper (2-5 børn), og at børn enten søger eller selv etablerer afgrænsede legerum. I den forbindelse har vurderingen også inddraget legepladsens struktur og opbygning; - om den sikrer, at børnene ikke unødigt griber forstyrrende ind i hinandens lege. - Om legepladsernes udformning og indretning tager hensyn til vejrmæssige forhold i form af ly og læ, skyggefulde steder mv. - Om legepladserne har velegnede steder, hvor personalet og børnene kan få fælles oplevelser i form af fælleslege, pædagogiske aktiviteter og projekter. Vurderingen peger på, at alle institutionerne på forskellig måde og i forskelligt omfang kan trænge til et kvalitetsløft på alle disse punkter. Dette uddybes i rapportens afsnit Vurdering af legekvalitet, og for den enkelte institutions lege- plads i den vurderingsrapport, der er udarbejdet for de enkelte legepladser. Det er ikke muligt at tænke legepladskvalitet uden at medtænke relationerne på legepladser mellem børnene og mellem pædagoger og børn. Med dette udgangspunkt er det baggrundsgruppens opfattelse, at et kvalitetsløft på den enkelte legeplads også må indbefatte og inddrage et pædagogisk udviklingsarbejde, der kan sammentænke indretning, sikkerhed, vedligeholdelse, og æstetik med børns leg og pædagogisk arbejde - der i udgangspunktet sætter fokus på følgende centrale spørgsmål: - Hvad skal den kunne»vores legeplads«? - Med hvilken begrundelse? - Hvordan skal den komme til at kunne det? 5

6 Dette bliver uddybet og begrundes i rapportens afsnit: Udelivet det pædagogiske arbejde på legepladsen. Vurdering af fysiske forhold Denne kvalitetsvurdering er gennemført af Gladsaxe Kommunes landskabsarkitekter. En vurdering af hvordan legepladsen ser ud, er indrettet og fungerer rent oplevelsesmæssigt er naturligvis subjektiv og præget af de vurderende parter. Arkitekterne har derfor forsøgt at opstille nogle konkrete kriterier for, hvordan en god legeplads bør indrettes. Målet er en legeplads, der: har en rimelig vedligeholdelsesmæssig standard har beskyttende og trygge rammer i forhold til vejr, vind og indblik indbyder til leg og ophold giver naturoplevelser giver mulighed for årstidsbestemte lege har en funktionel indretning udfordrer sanserne Til trods for de store forskelle, både hvad angår størrelse og indhold på legepladserne, har der alligevel vist sig nogle generelle muligheder for forbedringer. Ofte vil der på den enkelte legeplads kunne ske et kvalitetsmæssigt løft ved at fokusere på nogle generelle problemer, vi er stødt på i undersøgelsen. Disse stikord kan give et fingerpeg om, hvilke typiske forbedringer, der kan opkvalificere legepladserne: opdeling i små rum klar struktur landskabelige former med integrerede legeredskaber samling af funktioner, især småbørnsleg isolerede cykelbaner jordnære redskaber og dermed færre store faldunderlag faldunderlag i organiske former varieret beplantning buske til huler og klatring krydderurter og duftende blomster terrænformation skygge ved opholdssteder, især sandkasser sjove detaljer varierende udsmykning, fx børnenes egne malerier mobile legeredskaber natur-elementer, vandleg, bål m.m. institutionens egne kreative indslag; ophængninger og udsmykninger En yderligere uddybning findes i i rapportens afsnit æstetik og vedligehold en generel vurdering af de fysiske forhold.., og for den enkelte institutions legeplads i den vurderingsrapport der er udarbejdet for de enkelte legepladser. Vurdering af legepladssikkerheden Vurderingen af legepladssikkerheden er foretaget gennem inspektion af legeredskaberne ved legepladsinspektør Svend Erik Støvlbæk. Inspektionen er foretaget i henhold til DS/EN 1176 og DS/EN 1177, alle offentliggjort i DS- håndbog 121: udgave (øvrige vilkår henv. til den vurderingsrapport for den enkelte legeplads). Sikkerhedsinspektionen peger på forhold, der skal rettes på alle legepladserne set i forhold til de nyeste standarder for sikkerhed på legepladser. Baggrundsgruppens vurdering af sikkerhedsforholdene tager udgangspunkt i legepladsinspektørens rapporter fra de enkelte institutioner. Bortset fra enkelte»hjemmelavede«redskaber er alle de omtalte redskaber udført efter de på opstillingstidspunktet gældende regler. Dette betyder, at der ikke er noget»lovmæssigt«krav på at rette fejl og mangler, der optræder i henhold til reglerne i DS/EN 1176 og DS/ EN 1177., før der ved reparation ændres eller gribes ind i redskabets konstruktion. Dog skal fejl og mangler, der udgør fare for alvorlige ulykker, naturligvis rettes med det samme, og dette er: - Fejl og mangler, der kan medføre alvorlige faldulykker, skal rettes straks. - Hovedklemfælder, halsklemfælder, der kan medføre kvælning, rettes straks. - Sprækker, der kan fange anoraksnore vurderes enkeltvis og skal rettes, hvilket kan gøres forholdsvis let ved lister eller plader - Fingerklemfælder vurderes enkeltvis og kan rettes ved hjælp af lister, plader eller mindre indgreb i konstruktionen. En yderligere uddybning findes i i rapportens afsnit legepladsens sikkerhed., og for den enkelte institutions legeplads i den vurderingsrapport, der er udarbejdet for de enkelte legepladser. Et økonomisk grundlag - for et kvalitetsløft på daginstitutionernes legepladser På baggrund af ovenstående og i de tre foreliggende rapporteringer vedrørende den enkelte legeplads, samlet i en rapport for hver institution, har baggrundsgruppen foretaget en vurde- 6

7 ring af, hvilke ændringer der kunne løfte kvaliteten og afhjælpe sikkerhedsmangler på den enkelte legeplads. Ændringerne tager afsæt i den eksisterende legeplads, som tilpasses de forslag der er stillet i rapporten. Der vil ikke være tale om en radikal omlægning og nyetablering af den enkelte legeplads. Gruppens forslag har ikke været drøftet med institutionen, de har alene været et fagligt grundlag til en beregning af, hvad det vil koste at give legepladsen et væsentligt kvalitetsløft, og foretaget de nødvendige sikkerhedsrettelser på legeredskaberne. Sikkerhedsarbejde Med baggrund i gennemgang af de seks legepladser vurderer arbejdsgruppen at den gennemsnitlige omkostning til udførelse af sikkerhedsarbejde vil beløbe sig til ca kr. pr. legeplads. Hertil kommer evt. omkostninger til årlige sikkerhedstjek, som første gang koster kr. og derefter årligt koster kr. pr. legeplads. Ansvaret for at sikkerhedstjekke legepladsen påhviler den enkelte leder. Lederne er instrueret gennem instruktionen:»legeplads sikkerhed«som indgår i vejledningsmappen på daginstitutionsområdet, og gennem en årlig gennemgang og drøftelse og instruktion på et ledermøde. Den praktiske udførelse af rettelse på legeredskaber mv. sker gennem kontakt med vej- og parkafdelingen, som har økonomi til rådighed til udførelse af sikkerhedsrettelser. Den gennemførte kortlægning af de seks legepladser viser, at med det nuværende vidensniveau kan det være vanskeligt for den enkelte institution at varetage sikkerhedsansvaret for legepladsen uden hjælp fra autoriseret legepladsinspektør. På den baggrund finder baggrundsgruppen, at det bør overvejes enten at opkvalificere lederne i forhold til legepladssikkerhed,eller at gennemføre et årligt systematiseret eksternt sikkerhedstjek af samtlige legepladser. Kvalitetsløft Variationerne på de seks legepladser i forhold til størrelse, alder, slid m.m. kommer også til udtryk i et kvalitativt skøn over den økonomi et givet kvalitetsløft vil forudsætte. For de repræsentative seks legepladser spænder dette fra til kroner incl. sikkerhedsarbejde Den gennemsnitlige omkostning til et kvalitetsløft på den enkelte legeplads i henhold til rapportens anbefalinger har baggrundsgruppen skønnet vil beløbe sig til ca kr. pr. legeplads. Hertil kommer evt. omkostninger til projektering i det omfang, denne ikke kan udføres af TMF. Anlægsbehov På baggrund af ovenstående er det arbejdsgruppens opfattelse, at vurderingen af de seks legepladser er dækkende for kommunens ikke renoverede 68 småbørnslegepladser ved dagin sti tutionerne. Et samlet anlægsbehov for oprettelse af daginstitutionernes legepladser vurderes til en samlet omkostning på ca millioner kr. hvoraf ca. 1,5 million kr. vedrører sikkerhedsforhold. Hertil kommer evt. omkostninger til projektering i det omfang denne ikke kan udføres af TMF Såfremt der gennemføres årlige autoriserede sikkerhedstjek på alle kommunens småbørns-legepladser, vil det som tidligere nævnt første år koste ca kr. herefter hvert år ca kr. 7

8 Legepladsens kvalitet 8

9 Legepladsens kvalitet LEGEPLADSEN - et signalement For at kunne forholde os systematisk til en kvalitetsvurdering af legepladsen, har vi valgt at se på de delelementer, som en legeplads er opbygget af. Vi betragter legepladsen som daginstitutionens udendørsrum, hvor visse rammer er givet på forhånd, fx placeringen i forhold til bygninger, veje og omgivende beplantning. Det er det, vi kalder de grundlæggende rammer. Den efterfølgende fysiske bearbejdning af arealet indebærer en terrænregulering, hvorefter der plantes træer og buske og lægges belægninger. Siden opsættes legeredskaber og andet inventar. Ved ibrugtagning udfolder den fjerde faktor sig, nemlig det pædagogiske virke - samspillet mellem børn og voksne - på legepladsen. Ovenstående er baggrundsgruppens korte signalement af»legepladsen«og et bud på hvad en legeplads er og den optik med hvilken gruppen har vurderet og drøftet legepladskvalitet; en drøftelse med en tydelig retning der egent- lig ikke har nogen ende, idet den gode legeplads, på samme måde som legen, er karakteriseret af fleksibilitet, variation og uforudsigelighed: 9

10 Hvad er så en legeplads? Umiddelbart tænker de fleste på en legeplads som det stykke jord, der tilfældigvis ligger ud for børneinstitutionen. Her er der opsat et par legeredskaber og lagt en terrasse, og så kan børn og voksne ellers komme ud og røre sig og få lidt frisk luft. Legepladsen er langt mere end blot et åbent tumle-rum. Det er her, sanserne sættes på spil, legene med de store armbevægelser leges, det er her børnene afprøver deres fysik og det sted, hvor der gøres erfaringer med og i naturen. For at rummet til disse livsudfoldelser er til stede, kræver det en hel del af både planlæggere, pædagoger og andre, der påvirker det fysiske miljø på legepladsen. Legepladsen kan anskues som et uderum, bestående af følgende delelementer: De grundlæggende rammer De grundlæggende rammer er legepladsens placering i forhold til omgivende veje, beplantning og bygninger samt topografi og jordbundsforhold. Disse faktorer kan ikke umiddelbart ændres, men uønskede forhold kan afhjælpes i mindre grad gennem den fysiske planlægning. Den fysiske planlægning Igennem den fysiske planlægning bliver stedet til en legeplads. Arealet formes med bakker, og der gives en overordnet disponering, bl.a gennem beplantning. På tegningen ovenfor er dette vist som legepladsens natur og terræn. Hertil lægges et lag bestående af legeredskaber og andet inventar. Arealet bliver til en legeplads - et sted med oplevelsesmuligheder og plads til leg og læring. De fysiske forhold er alle mulige at påvirke og ændre på. Det er bl.a. disse forhold, vi vil se nærmere på i vores legepladsvurdering. Her kommer vi ind på hvilke kvaliteter, de fysiske forhold skal rumme. Sikkerhed på legepladsen er også en del af de fysiske forhold, og dette er behandlet i et afsnit for sig. Det pædagogiske arbejde Det pædagogiske arbejde rummer alt fra de voksnes igangsætning af lege og aktiviteter, motivering af børnene, midlertidig indretning af legepladsen og mobile legeredskaber. Legepladsen kan selvsagt ikke rumme hele barnets verden, men skal den have mening, må legepladsen være relevant for børnene. Børn vil helt fra fødslen erobre verden, og børn er tillidsfulde deltagere. De er nysgerrige og gode til at undre sig. Her møder de en verden, de skal lære at mestre, og på legepladsen hænger megen læring sammen med det miljø, de færdes og leger i. På legepladsen kommer børnene i kontakt med nogle grundlæggende kulturelementer jord, sand, grus, vand, luft og ild, samt levende organismer som planter, træer og smådyr. De lærer om former og farver og genstandenes beskaffenhed og funktion, og lærer sig mange værdifulde færdigheder ikke mindst i det sociale samspil med andre børn og voksne. Herigennem inddrages barnet i kulturen og tilegner sig mangfoldige kulturelle erfaringer. 10

11 Udelivet på legepladsen - pædagogik på legepladsen Bag indretningen og valg af materialer ligger der nogle overvejelser og forestillinger om»hvad legepladsen skal kunne? Eller sagt med andre ord : Hvad er vores budskab til børnene, når de møder institutionens legeplads sammen med andre børn og voksne? - når de bevæger sig rundt på legepladsen, måske igennem 4-5 år, svarende til mere end 1000 timer om året. Og på hvilken måde forventer vi, at personalet er aktivt medvirkende i udelivet? Hvordan vil vi udvikle legepladsen som et lege og læringsmiljø for børn med et udviklings- og aldersspænd fra 1-6 år. Indledningsvis har arbejdsgruppen bag denne rapport fundet det relevant at pege på, at legepladsens indretning, det æstetiske rum, vedligeholdelsen og sikkerheden ude på legepladsen har stor betydning for de lærerige oplevelser, børn får, og de erfaringer, børn kan gøre sig i udelivet på legepladsen og at det gør det ikke alene 1. På samme måde som indretningen af de indendørs rum fortæller om institutionens pædagogik, barne- og læringssyn, og hvad børn kan lege, lave og gå i gang med, vil indretningen af legepladsen gøre det samme. Det rejser spørgsmål som: Hvilke forestillinger om børns leg, ligger bag, hvilke overvejelser er der gjort omkring børns legeformer, hvad tænker pædagogerne, at børn skal øve, træne og lære, når de er på legepladsen de mange timer gennem ugen, måneden og året. En legeplads med en udpræget redskabskultur med mange præfabrikerede materialer giver andre muligheder for lærerige oplevelser, end en legeplads uden så mange færdige redskaber. En sådan mere»ufærdig«legeplads lægger op til børnenes egne initiativer og medvirker til at udvikle børnenes fantasi, hvor pædagogerne og andre voksne indgår aktivt medsøgende og medskabende i børnenes aktiviteter. Fantasi er intelligens, der morer sig. En legeplads, hvor børnene dagligt bliver»luftet«og er overladt til samvær og at lege uden særlig megen medvirken fra voksne, udover de nødvendige sikkerheds- og omsorgsfunktioner, vil på samme måde være kvalitativt anderledes end en legeplads, hvor de voksne gør sig overvejelser over, hvad udelivet på legepladsen skal kunne, eksempelvis i forhold til det, der foregår indendørs. Det kan være institutioner, der udvikler legepladsen til»det 3. rum«, og ud fra reflekterede og begrundede valg bruger aktiviteterne på legepladsen som en integreret del af institutionens pædagogiske virksomhed. At det kan være vanskeligt at udvikle og forandre på legepladsrutinerne blev dokumenteret i det legepladsprojekt, som er gennemført i Gladsaxe for nogle år siden. Det er helt naturligt at sætte børnene i centrum for udviklingen af udelivet på legepladsen. Det er jo netop børnenes legeplads. Derfor handler det om at sikre børnene et spændende og lærerigt udeliv og sikre, at legepladsen indeholder muligheder for, at legen kan udfolde sig. Det peger bl.a. på en høj grad af fleksibilitet, variation og mobilitet, fordi en for forudsigelig legeplads ikke udfordrer børn aktivt. Det alt for færdige har en tendens til at gøre børn til passive forbrugere af redskaber og materialer, frem for aktive i selvorganiserede lege og læringsaktiviteter. De voksne er levende forbilleder for børnene. Det betyder, at pædagoger selv må tage fat på at ændre rutiner, holdninger og handlinger og 1 Dette dokumenteres bl.a. gennem resultaterne af det legepladsprojekt som blev gennemført på fire legepladser i Gladsaxe, fra hvilken erfaringer er samlet op i arbejdsmappen» Fra luftning til pædagogik om udelivet på legepladsen,

12 derigennem bl.a. vise børnene, hvordan man kan udvikle og få et rigere udeliv på legepladsen. Sagt med andre ord, så har samværet mellem børn og med voksne, det sociale samspil, den adfærd, hvormed de voksne»er på legepladsen«måske større betydning for børnenes leg og lærerige oplevelser end så meget andet. De pædagogiske overvejelser Bag indretningen og valg af materialer ligger der nogle overvejelser og forestillinger om»hvad legepladsen skal kunne; - f.eks. overvejelser over hvilke materialer og legetøj, der skal være på legepladsen. Udendørs legetøj har indflydelse på, hvilke former for leg, der er mulighed for at lege. Når legepladser skal være et mere uforudsigeligt og fleksibelt sted med muligheder for varierede legeformer og oplevelser, hvor legen kan udvikle sig i forskellige retninger, kræver det eksempelvis noget mere end cykler og plastik-legetøj. Det er også karakteristisk for børns udeleg, at der er stor glæde og interesse i at flytte rundt med ting og sager. Fleksible materialer som mælkekasser, brædder, sandsække, rafter, pinde, grene, gryder, tæpper og meget andet kan bruges i utallige sammenhænge. Fleksible materialer er yderst velegnede til børns forskellige legeformer, - når der skal rodes i jorden (genstandsrettet leg), bruges pinde som skyder, eller laves købmandsbutik, eller rigtige spande og gryder, når der leges far-mor-barn leg (rolleleg), eller der bygges hule og hytter (funktionsleg). I det udendørs værksted øver barnet færdigheder, viden og lærer sig holdninger og værdier, og udvikler sig på en alsidig måde. Iagttagelser af børns leg 2 viser, at børn leger i mindre grupper og søger efter rum, som afgrænser legen; - er der fx taget højde for det i legepladsens indretning? På samme måde vil forskellige indretninger på legepladsen i sig selv støtte børns udvikling, eksempelvis gynger og kolbøttestativer, der støtter børns udvikling af balancesansen (labyrintsansen), hvilket senere kan have betydning for børns læsning og skrivning. At indrette legepladsen med forskellige terrænformer betyder eksempelvis, at børnene på en naturlig måde udvikler deres motorik. 2 se fx legepladsens arbejdsmappe, Gladsaxe,2000 De voksne, personalet Der er ingen tvivl om at børn kan lide og nyder at foretage sig noget aktivt sammen med rigtige voksne, det vil bl.a. sige voksne»der er i gang med noget«. Børn vil ses og høres og inddrager gerne voksne i det, de er i gang med, med fx ordene:»se hvad jeg kan«(underforstået:»vil du dele min begejstring«). Spørgsmålet er, om de voksne har noget at byde på udendørs, - om pædagogerne har udviklet kompetencer i udelivet, og både kan motivere og udfolde det, børnene er i gang med. Hvis man fx ikke har lært at snitte med kniv, eller bruge en økse, at binde knob, eller lave et bål og ikke kender til andre bål -madopskrifter end den traditionelle snobrødsdej; eller ikke har erfaringer og kompetence med at sætte fx store lege i gang, spille bold eller lignende, så er sandsynligheden stor, for at dette ikke ses som en mulighed. Det omtalte udviklingsprojekt peger bl.a. på, at hvis legepladsen skal være et attraktivt sted, for både børn og voksne, så indebærer det, at personalet har en vis viden om og færdigheder i at bruge udelivets mange muligheder, både ved at være i gang selv i samspil og samvær med børnene. Et nøgleord i denne sammenhæng blev ikke overraskende formuleret i det omtalte udviklingsprojekt: Engagement. Flere er bekendte med voksenbænken på legepladsen eller sandkassekanten og når personalet bliver spurgt i Interviews og spøgskemaer om deres funktion på legepladsen, går ord som kedsomhed og passivitet igen. Engagement har naturligvis stor indflydelse på livet og mulighederne for børnene. En af forklaringerne kan være, at der ikke har været fokus på de både overskridende og oplevelsesrige muligheder, der ligger i det udendørs liv på legepladsen. Legepladsen bliver en vane - med for faste rutiner i hverdagslivet, hvor man stort set gør det samme hver dag, uden megen eftertanke. At det ikke behøver at være sådan blev dokumenteret igennem projektets forløb, hvor ledelsen og personalet satte fokus på legepladsen med ønsket om at skabe forandringer. Egentlig skal der ikke så meget til; - der blev eksempelvis anskaffet nogle fleksible materialer, nogle gik i gang med at bygge bålpladsen, andre fik vand på legepladsen, nogle lavede en stor bunke af efterårets blade, andre forsøgte med cykelfri dage forandringer som medvirkede til at inspirere til større voksenengagement og flere nye aktiviteter. 12

13 Ledelse og voksenorganisering - voksenorden På legepladsen må der gælde nogle fælles normer og regler, som både børn og voksne kan forholde sig til, ikke mindst for at tilgodese det fleksible og varierede. De voksne må indarbejde nogle gode vaner og klare rutiner, der giver trygge rammer for børnene, til at lege, prøve af, og eksperimentere. Også på legepladsen er det muligt at organisere personalets arbejde sådan, at den enkelte kan deltage i aktiviteter på legepladsen eller være igangsættende uden at blive forstyrret, mens andre tager sig mere af opsynet og overblikket. Enkelte andre kan have den funktion at være observerende og gøre sig mere systematiske iagttagelser, eksempelvis i forhold til børnenes relationer og leg, - hvordan børnene forhandler og indgår i lege med hinanden. Også det pædagogiske arbejde på legepladsen skal planlægges, ikke forstået sådan at børnenes tid skal planlægges. Børns leg Moderne legeforskning fortæller, at miljøet og de fysiske rammer er vigtige for børns leg. Legen er barndommens rum, hvor barnet udtrykker sig som barn, forsøger at»finde sig selv«og finde ud af at håndtere»det som sker«, omkring dem. Hvor de bl.a. finder ud af, at det normale ikke altid er det samme som det mulige i deres leg med tilfældighederne. eller som en legeforsker har udtrykt det 3 : Mennesket leger kun, når det i ordets fulde betydning er menneske og kun når det leger, er det fuldt og helt menneske. Legen åbner på den ene side muligheder for den hele og fuldstændige udfoldelse og fordrer på den anden side den fulde og hele involvering. På legepladsen eksisterer legen på sin egen måde i en selvstændig børneverden. En forudsætning for de gode lege er, at barnet har et miljø, der inspirerer barnets fantasi og udvikling af kreativitet og selvorganisering. Legen på legepladsen skal ikke kun træne barnet i bestemte færdigheder, funktioner eller sociale roller. I legen øver barnet sig i at turde og have mod til at eksperimentere og prøve sig selv eller»noget«af. At se legen som budbringer for det nye og uventede, forudsætter at legepladsen fremstår fleksibel og varieret. Den gode legeplads fremstår som udgangspunkt ufærdig og uforudsigelig med rammer, der er tænkt ud fra en forståelse af børns legeformer. Kunsten er på den ene side, at børnene føler»sig frit stillet«, så de selv kan bruge elementerne i deres legepladsverden og samtidig kan tilføre nye muligheder, nye perspektiver, igangsætte små meningsfulde projekter sammen med børn. En god legeplads at lege på er et sted, hvor det er legen, der styrer redskaberne og materialerne og ikke omvendt. Et sted hvor venskaber kan dannes og trives, og som tager udgangspunkt i børns legeformer og måder at lære på. Nedenstående har baggrundsgruppen forsøgt at formidle de fyiske rammer, som vi mener kan støtte og styrke både barnets leg og institutionens pædagogiske bestræbelser Legepladsens fysiske forhold - æstetik og vedligehold Udover et grundlag af gode funktioner og materialebeskaffenhed skal legepladsen også indeholde værdier af mere æstetisk karakter. Æstetikbegrebet forstås her bredt, idet det bl.a. dækker over stemninger, dimensioner, lys og lyd. Indretningen og materialerne præger vores sanser og følelser, giver både bevidste og ubevidste indtryk og er med til at bestemme, hvordan vi har det i et givent rum. Rumhøjder, bredder, materialekarakteren, lyset, lydene, konstruktion og udsmykning inspirerer til leg/ nysgerrighed og giver en følelsesmæssig oplevelse af, om her er rart, spændende, farligt, imødekommende. Arkitekturen bør inddrage de pædagogiske behov og kravene til øvrige funktioner og dermed skabe en helhed i rummene. Det er gennem valget af velegnede materialer og virkemidler, at den ønskede effekt kan opnås. Ved overordnet disponering forstås selve grundplanen for udearealet. Det er rammerne, opdelingen i mindre rum, elementernes størrelsesforhold, bevægelseslinier etc. Her ses der på helheden af legepladsen og sammenhængen mellem de enkelte elementer. Der skal være en omgivende ramme om området. Rammen definerer rummet og giver en oplevelse af, at stedet er en beskyttende helhed. Det er med til at give legepladsen en identitet jeg ved hvor jeg er, jeg er på legepladsen!«. Hvordan er ruminddelingen? Her kan man se på funktioner, forskellige muligheder for leg, 3 Schiller 13

14 hvor leger de store/små børn, hvem er tæt/langt fra huset etc. Hvordan er rum-dimensioneringen? Er rummene fx for store eller små? En overskuelig legepladsen er logisk indrettet. Der må gerne være små rum og aflukker. Man får lyst til at udforske området, når man ikke kan se alt på én gang. Små hegn, skærme, hække kan være nok dem kan de voksne se henover, men ikke børn. En funktionsopdelt legeplads minimerer konflikter, derfor bør legepladsen være opdelt i mindre rum, hvor der er tilknyttet en bestemt type aktivitet. Fx rolige områder/områder med motorisk aktivitet. Af funktioner, der kræver en bevidst rumopdeling, kan nævnes: vilde lege (boldspil/cykler) steder til ro, ophold, fx et græsstykke samlende steder hvile for øjet hvis hver en plet er udfyldt, virker området uoverskueligt De funktionelle forhold på legepladsen kræver, at logistik/færdsel fungerer, og at ganglinier fx ikke krydser et gyngeareal. Til vurdering af om legepladsen virker og fungerer som en helhed, ses på om de enkelte elementer danner en sammenhæng eller om hvert legeelement er placeret uafhængigt af hinanden. Legefunktioner kan sagtens integreres i terrænet, som fx terrænrutsjebaner. Derved opnår man at skabe legelandskaber, et samlet hele, i stedet for en samling af elementer på rad. Inventaret på legepladsen er den møblering, man har valgt at udstyre stedet med. Det kan fx være belægningsarealer, legeredskaber, beplantning og borde/bænke og skure. Disse elementer skal naturligvis leve op til deres formål rent funktionelt, men derudover bør der også ses på, om vedligeholdelsesstandarden er tilstrækkelig, og om inventaret i øvrigt bidrager positivt til miljøet på legepladsen. Æstetisk kvalitet på legepladsen er et lidt diffust begreb. Det kan også oversættes til stemninger eller sanseoplevelser. Med forskellige virkemidler kan legepladsen gøres mystisk, eventyragtig, farverig, duftende, rar, smuk, overskuelig. Rummets oplevelser skabes ved de store rammer, og det er ikke mindst i kraft af detaljerne på stedet at oplevelsen virkeliggøres. 4 jf; arbejdsmappen» Fra luftning til pædagogik om udelivet på legepladsen, Gladsaxe 2000 Det kan være detaljer som belægningsdele, vinduer, niveauforskelle, træudskæringer, sjove sten, installationer, frugter og bær. Det er den grundlæggende stemning på stedet, der afgør, om barnet har en følelse af, at her er rart at være, og at der også i morgen vil være nye oplevelser at kaste sig ud i og lære noget af. Om at gå i gang med legepladsen Med udgangspunkt i ovenstående er det baggrundsgruppens opfattelse, at et kvalitetsløft på den enkelte legeplads må indbefatte og inddrage et pædagogisk udviklingsarbejde, der kan sammentænke indretning, sikkerhed, vedligeholdelse, og æstetik med børns leg og pædagogisk arbejde - der i udgangspunktet sætter fokus på følgende centrale spørgsmål: - Hvad skal den kunne»vores legeplads«? - Med hvilken begrundelse? - Hvordan skal den komme til at kunne det? Bl.a. disse tre udviklingstemaer vil være relevante: Pædagogik på legepladsen, eksempelvis; - Hvilke pædagogiske mål / værdier skal legepladsen medvirke til at udfolde / indfri med en begrundelse og en handleplan og evalueringsplan, - Hvordan afspejler institutionens årsplan sig på legepladsen og omvendt Børns legeformer, eksempelvis; - Legepladsens indretning, legeredskaber, legetøj - Viden og erfaring med børns legeformer De voksne på legepladsen, eksempelvis - De voksne spiller en meget betydningsfuld rolle på legepladsen, hvad, hvorfor, hvordan? - Temaet sætter fokus på samværet og sam- spillet: Når vi er på legepladsen 4 De følgende afsnit formidler det generelle resultat af den kvalitetsvurdering, som er gennemført på legepladserne i Marielyst daginstitutionsteam, som omfatter seks daginstitutioner: vuggestuen Saxen, Børnehaven Højmarksvej, børneinstitutionen Gnisten, børnehaven og dagplejen Tusindfryd, børnehaven Garhøj og børnehaven Marielyst. Børneinstitutionen Lauggården er taget ud af undersøgelsen, da legepladsen her på baggrund af en større jordforureningssag skal have en nyetablering af deres legeplads. 14

15 Legepladsens kvalitet Et udsnit af daginstitutioner I Gladsaxe, som repræsenterer små og store legepladser, kommunale og selvejende institutioner, og som tilsammen kan give et nogenlunde billede af legepladskvaliteten på daginstitutionerne I Gladsaxe. Ved siden af denne fælles og generelle vurderingsrapport er der udarbejdet en vurderingsrapport for hver af de seks legepladser, som data og dokumentationsmateriale for baggrundsgruppen. 15

16 Legepladsens kvalitet 16

17 VURDERING AF LEGEKVALITET - en generel vurdering af legepladserne i team Marielyst Legepladskonsulent Benny Schytte har i perioden januar marts 2003 gennemført en legekvalitetsvurdering på legepladserne i Marielyst team. Nedenstående er Benny Schyttes generelle vurdering af institutionerne under ét. Vurderingen af den enkelte legeplads fremgår af de vurderingsrapporter, som er udarbejdet for hver enkelt legeplads Introduktion I min vurdering af legepladserne har jeg set på deres mulighed for at tilgodese børns leg og legeformer. Jeg har vurderet, hvilke muligheder børnene har for at lege forskellige former for lege: rollelege, regellege, konstruktionslege mv., og om legepladsen tager hensyn til både pigerne og drengenes fortrukne lege, samt om legepladsen giver børnene varierede oplevelser. Jeg har endvidere lagt vægt på at vurdere legepladserne ud fra eksistensen af rum for børns leg ud fra den betragtning, at børn som oftest leger i mindre gruppe (2-5 børn), og at børn enten søger eller selv etablerer afgrænsede legerum. I den forbindelse har jeg samtidig set på, om legepladsens struktur og opbygning sikrer, at børnene ikke unødigt griber forstyrrende ind i hinandens lege. Her tænker jeg først og fremmest på cyklerne og deres ofte meget dominerende rolle på legepladsen. Udover disse ting har jeg vurderet, om legepladsernes udformning og indretning tager hensyn til vejrmæssige forhold i form af ly og læ, skyggefulde steder m.v. Endvidere har jeg set på, om legepladserne har velegnede steder, hvor personalet og børnene kan få fælles oplevelser i form af fælleslege, pædagogiske aktiviteter og projekter. Vurderingen baserer sig på et enkelt besøg på legepladsen en formiddag i januar eller februar måned, samtaler med en eller flere medarbejdere og børn fra institutionen samt foto fra besøget, tegning af legepladsen og diverse ma- terialer, som institutionerne har udarbejdet om legepladsen. I nogle tilfælde har jeg efterfølgende været i telefonisk kontakt med institutionerne. Man kan med rette mene, at en legepladsvurdering skulle indeholde flere observationer og gerne over et helt år -, men præmisserne og rammerne for nærværende projekt har været som beskrevet. Vurdering af legepladserne Selvom hver af de undersøgte legepladser på mange måder er forskellige, er der nogle generelle forhold, som går igen på næsten samtlige legepladser: Åbne og gennemsigtige legepladser Legepladserne er generelt meget åbne og gennemsigtige. Det er muligt forholdsvis uhindret at bevæge sig rundt mellem de forskellige områder og legeredskaber. Det gør legepladserne forholdsvis nemme at overskue for personalet, men begrænser børnenes mulighed for at etablere deres egne, ugenerte og længerevarende legesteder. Legepladsernes struktur og opbygning Et godt princip for opbygning af en legeplads er, at der er forholdsvis trygt og roligt, hvor børnene går ud og ind og i nærheden af selve bygningen. Det vil tage hensyn til de mindre, de nye og de lidt utrygge børn. Jo længere man bevæger sig ud på legeplad- 17

18 sen, jo vildere og voldsommere lege og aktiviteter kan der lægges op til og dermed sikre, at der også er udfordringer for de større og mere voldsomme børn. For legepladserne i Team Marielyst (og i øvrigt for langt de fleste legepladser) virker det mere eller mindre tilfældigt, hvordan legepladserne er opbygget, og hvor de enkelte legeredskaber og legemiljøer er placeret. Det største problem i den her sammenhæng er cyklerne (se nedenfor), men ellers vil en løsning, som sikrer både rolige og trygge legesteder samt mere voldsomme udfordringer og aktivitetsmuligheder kunne være, at man enten rykkede rundt på nogle af de eksisterende legemiljøer, eller at man skabte mere markante afskærmninger, Flere rum og afgrænsninger Legepladserne kunne med fordel have mange flere rum. Dels kunne man med forskellige mindre afskærmninger i form af fodhegn, beplantning, træstammer mv. afskærme de eksisterende legesteder som f.eks. gynger, sandkasser, legeredskaber, boldbaner mv., og dels kunne man inddele større områder i mindre rum og legesteder. I den sammenhæng kunne man arbejde med etablering af forskellige former for indgangspartier til de enkelte legemiljøer, som vil give børnene en oplevelse af at gå ind til noget og være et sted. Sagt på en anden måde kunne legepladserne med fordel have flere rum med en klarere identitet og en større grad af forskellighed, som kan lægge op til flere alsidige bevægelsesoplevelser og legemuligheder. Ly, læ og skygge Alle legepladserne er fint og varieret afgrænset med tætte hegn, hække, mure, plankeværk mv., hvilket betyder, at legepladserne ligger i læ, og dermed gør dem mere behagelige at opholde sig på i al slags vejr. Samtidig har børn en tendens til at søge ud til kanterne og hjørnerne, hvilket en god afgrænsning giver dem mulighed for. Den fine variation i afgrænsningen giver endvidere mulighed for varierede former for lege i kanterne og hjørnerne. Som en opfølgning på de gode læforhold kunne der med fordel etableres langt flere overdækkede rum på legepladserne i form af halvtage, pergolaer, huse, hytter mv., som kunne gøre opholdet på legepladsen mere langvarigt og behageligt på regnfulde dage og samtidig give skygge på solrige dage. Det vil samtidig give legepladserne flere rum til leg, kreative udeaktiviteter, opholds- og spisesteder mv. Rollelege - konstruktionslege Legepladserne bærer efter min vurdering alt for lidt præg af, at rollelegen er den mest dominerende legeform for den aldersgruppe, som bruger legepladserne (vuggestuebørnene i mindre omfang). Rollelegene ( far, mor og børn, købmandsbutik osv.) stiller dels krav om afgrænsede legesteder, hvor legene kan foregå uforstyrret i en mindre legegruppe, og dels at der eksisterer en lang række varierede, manipulerbare materialer som eksempelvis sand, grus, mudder, vand, pinde, gryder, potter, mælkekasser, tæpper (ja, næsten alt kan bruges i børnenes rollelege). I den forbindelse skal det også med her, at mange manipulerbare materialer, som benyttes i rollelegene samtidig kommer til at fungere som materialer til børnenes konstruktionslege. De manipulerbare materialer vil af børnene blive brugt til konstruktion af dukkekroge, købmandsdisk, borde, stole osv. Min vurdering er, at en større opmærksomhed og understøttelse af børnenes rolleleg (og konstruktionsleg) vil fremme legepladsernes legeværdi og pædagogiske kvalitet. Udendørs legetøj For at understøtte børnenes rollelege er det vigtigt som nævnt at skabe nogle flere afgrænsede rum. Derudover handler det om at have meget forskelligt udendørs legetøj. Sammenlignet med mængden og variationen af indendørs materialer og legetøj på institutionerne er legepladserne (med et par undtagelser) præget af meget traditionelt udendørs legetøj placeret i et skur, som oftest er uoverskueligt for både børn og voksne at finde tingene i. Idérigdommen og den pædagogiske tænkning med hensyn til udendørs legetøj rækker på de fleste af legepladserne sjældent længere end til cykler, plastiksandkasseting, mælkekasser og i heldigste fald en bold. Et rigere udeliv og en mere spændende legeplads for børnene må indebære et større udbud af udendørs legetøj på legepladserne. I den forbindelse vil det være en fordel, hvis der på hensigtsmæssige steder blev placeret nogle kasser til det udendørs legetøj. Cykler og cykelområde Principielt er jeg ikke imod cykler på legeplad- 18

19 sen, men jeg synes, at cyklerne har en alt for dominerende rolle på mange legepladser i forhold til det at skabe andre lege- og oplevelsesmuligheder. Derudover skaber de også mange unødvendige konflikter. Som jeg var inde på tidligere er det vigtigt, at der tæt ved bygningen er trygt og roligt for de utrygge, nye og mindre børn. Desværre er det alt for ofte sådan, at cykelskuret og cykelområdet er placeret netop på dette område. Og det forhold gælder også for legepladserne i Team Marielyst. Mit forslag er, at man så vidt det overhovedet er muligt prøver at finde andre områder til cyklerne og meget gerne ændrer cykelskurets placering. Man kan også prøve at begrænse cykelområdet, indføre cykelfrie dage og i det hele taget begrænse antallet af cykler. Specielt vil jeg fraråde mooncars (op til 6 år), som kræver meget plads og heller ikke er helt ufarlige at blive kørt ned af, og tohjulede cykler som ofte får en alt for høj fart i forhold til cykelområdets størrelse. Endvidere er det heller ikke helt uvæsentligt, at man anbefaler cykelhjelme til børn, som kører på tohjulede cykler. Men cykelhjelme er bandlyst på legepladser på grund af faren for kvælning i legeredskaber! Mere krat og eventyrlige steder En del af legepladserne har nogle grønne partier, men jeg synes de burde udbygges og udvikles, så der i højere grad blev skabt flere buske og mere krat på legepladserne til børnenes fantasilege. Som jeg plejer at sige.: Børn skal opdrages med de tre k er: kys, kærlighed og KRAT! Og hvor er de eventyrlige og fantasifulde steder på legepladserne? Dem børnene selv kan skabe og dem de voksne kan lægge op til. Hvor er troldehulen, det sorte hul, Pippi s lysthus, slangen med de farlige tænder, slottet med den gode og onde fe, dinosaurernes paradis, den øde ø, blåbærskoven, Harry Potters hemmelige hule? og gennemførte udeværksteder, bålpladser, urtehaver osv. samt det nødvendige udstyr til at aktiviteterne kan foregå på en kvalificeret måde. Det er også mit indtryk, at der på flere af legepladserne kunne ske det, at børnene (se på, hjælpe til) og personale (og forældre) i højere grad blev involveret i udformning og indretning af forskellige legesteder og kreative udemiljøer. Her tænker jeg på at lave mindre afskærmninger, plante lidt, lave fodboldmål, indsamle utraditionelt udendørs legetøj, indrette og organisere udeværksted, cykelskur, bålplads, spisekroge mv. Legepladsen som et pædagogisk rum Det er selvfølgelig ikke helt problemfrit at tale generelt om legepladserne i Team Marielyst, idet de hver for sig er meget forskellige både med hensyn til størrelse, udformning og daglig brug. Der vil også meget muligt være forhold i min generelle vurdering, som nogle af jer ikke kan genkende fra jeres legeplads. Det gælder måske også min sidste bemærkning, men egentlig tror jeg, at legepladserne i Team Marielyst (ligesom mange andre steder i landet) kunne have en højere pædagogisk kvalitet, hvis personalet var lidt mere opmærksomme på og brugte lidt mere energi på at betragte legepladsen som et pædagogisk rum og dermed også et sted hvor børns leg og legeformer blev højere prioriteret. Fælleslege, udeaktiviteter og projekter Skal man vurdere en legeplads ud fra dens legekvalitet, er det også nødvendigt at se på, hvilke muligheder der er for at skabe forskellige former for lege- og samværssituationer mellem børn og personale. Her tænker jeg både på fælleslege, kreative udeaktiviteter, legepladsprojekter mv. Min vurdering er, at der på flere af legepladserne både sker og er mulighed for sådanne aktiviteter, men at der også kunne ske meget mere end der gør. Der mangler dels ordentlige 19

20 Legepladsens kvalitet 20

21 ÆSTETIK OG VEDLIGEHOLDELSE - generel vurdering af de fysiske forhold på legepladserne i team Marielyst Landskabsarkitekterne Charlotte Jacobsen og Anders Jensen har i perioden januar marts 2003 gennemført en vurdering af de fysiske forhold på legepladserne i Marielyst team. Nedenstående er deres generelle vurdering af institutionerne under ét. Vurderingen af den enkelte legeplads fremgår af de vurderingsrapporter, som er udarbejdet for hver enkelt legeplads: I vurderingen af de fysiske forhold har vi set bredt på opbygningen og indholdet af legepladsen. Vi har forsøgt at komme hele vejen rundt om de forhold, der udgør de grundlæggende rammer for legen på udendørsarealet. Formålet er at beskrive de faktiske forhold, som er på stedet. Enkelte er uforanderlige, mens de fleste forhold kan ændres med henblik på at højne kvaliteten af de arkitektoniske og naturmæssige forhold på legepladsen. Placeringen af legepladsen i forhold til bygningen og øvrige omgivelser kan naturligvis ikke umiddelbart ændres, mens indretning i form af legeredskaber og andet inventar står mere lige for at forbedre, når vi taler om at højne legepladsens kvalitet. Den vedligeholdelsesmæssige standard fortæller noget om, hvorvidt redskaber og andet inventar trænger til at blive skiftet ud, men kan desuden give et fingerpeg om noget bør prioriteres en højere indsats af vedligeholdelse. Sikkerhedsforhold er ikke medtaget her, det behandles i et afsnit for sig. En vurdering af hvordan legepladsen ser ud, er indrettet og fungerer rent oplevelsesmæssigt er naturligvis subjektiv og præget af de vurderende parter. Vi har derfor forsøgt at opstille nogle konkrete kriterier for hvordan, vi mener, en god legeplads bør indrettes. Målet er en legeplads, der: har en rimelig vedligeholdelsesmæssig standard har beskyttende og trygge rammer i forhold til vejr, vind og indblik indbyder til leg og ophold giver naturoplevelser giver mulighed for årstidsbestemte lege har en funktionel indretning udfordrer sanserne Metode For at få belyst ovennævnte forhold på legepladserne, har vi på hver enkelt sted set på indretning, inventar, æstetik og naturen på legepladsen. Gennemgangene fandt sted i januar/marts 2003, og ved hver hvert besøg havde vi en samtale med en medarbejder, der kendte legepladsen godt på alle årstider. For hver legeplads udfyldte vi et skema, som vist på de næste to sider. Skemaet er efterfølgende omskrevet i tekstform og fremgår af vurderingsrapporter fra de enkelte legepladser. 21

22 22

23 23

24 Samlet konklusion for vurdering af legepladserne Legepladserne i pilotprojektet er indbyrdes meget forskellige, både hvad angår størrelse, udformning og vedligeholdelse. Det er derfor svært at drage en fælles konklusion, og der vil også i den samlende konklusion være fokus på manglerne frem for de positive ting. Legestativer og det øvrige inventar er i sin tid blevet opført efter datidens krav og ønsker. Meget er forældet, både sikkerhedsmæssigt og i forhold til de pædagogiske og motoriske krav, der i dag stilles til legepladsen. Forholdene omkring sikkerheden behandles i afsnit for sig og indgår ikke i denne vurdering. Legemæssigt er de fleste af legepladserne præget af redskabskulturen, dvs. en opfattelse af at legepladsen er et fladt areal, hvorpå der er opsat forskellige legeredskaber side om side. Barnet kan gå fra redskab til redskab og prøve det. Dette giver ofte nogle ufleksible og diffuse rum uden egentlig sammenhæng mellem de enkelte legemuligheder. Hvis legepladsen udover at være et sjovt sted at lege, også skal give barnet nye og spændende sanseindtryk bør der på legepladsen være mulighed for at gå på opdagelse og finde nye veje, smuthuller, blomster, belægningsdetaljer, vandhuller etc. På en del legepladser savnes mere terrænvariation til brug for motorisk træning, kælkning samt til at give rumlig opdeling. Den overordnede disponering er i takt med løbende forandringer på legepladsen ikke længere så klar, hvilket gør, at man let mister overblikket og fornemmelsen for hvad der foregår, og hvor det foregår. Det giver desuden problemer funktionelt, hvis der er for mange overlappende funktioner, fx ophold, ganglinier og cykelkørsel på samme sted. De mange krydsende cykler på flisearealerne er derfor blevet til et problem på de fleste af institutionerne. Beplantningen kan udfra naturhensyn, legemuligheder, skygge- og oplevelsesmuligheder sagtens suppleres og forbedres på stort set alle institutioner. Generelt trænger både legeredskaber, legehuse, hegn m.m. til fornyelse. I takt med at der er valgt uimprægnerede træsorter om alternativ til trykimprægneret træ er der desuden et stigende behov for træbeskyttelse. Til trods for de store forskelle, både hvad angår størrelse og indhold på legepladserne, har der alligevel vist sig nogle generelle muligheder for forbedringer. Ofte vil der på den enkelte legeplads kunne ske et kvalitetsmæssigt løft, ved at fokusere på nogle generelle problemer, vi er stødt på i vores undersøgelse. Disse stikord kan give et fingerpeg om, hvilke typiske forbedringer, der kan opkvalificere legepladserne: opdeling i små rum klar struktur landskabelige former med integrerede legeredskaber samling af funktioner, især småbørnsleg isolerede cykelbaner jordnære redskaber og dermed færre store faldunderlag faldunderlag i organiske former varieret beplantning buske til huler og klatring krydderurter og duftende blomster terrænformation skygge ved opholdssteder, især sandkasser sjove detaljer varierende udsmykning, fx børnenes egne malerier mobile legeredskaber natur-elementer, vandleg, bål mm institutionens egne kreative indslag; ophængninger og udsmykninger Arealernes disponering Den overordnede struktur bør i første omgang sikre, at der er steder (gerne tæt på huset) hvor vuggestuebørnene kan lege i fred for cykler/ bolde etc. De skal kunne etablere en sammenhæng i legen med sand, legehus, bakker og andre motoriske udfordringer uden at disse enheder ligger spredt på det store areal. På flere af legepladserne har der oprindelig været et småbørns-område, som så med tiden er blevet opløst ved at nye legegenstande er placeret andre steder på området. Mange af institutionerne vil med fordel kunne samle småbørnslegen på ét sted. Især på de institutioner, som har små arealer til rådighed, er det vigtigt, at pladsen er disponeret og dermed udnyttet optimalt. Her kunne man opnå bedre fungerende legepladser med et større indhold af aktiviteter og oplevelser, end det er tilfældet. En funktionsopdelt legeplads minimerer konflikter, derfor bør legepladsen være opdelt i mindre rum, der er tilknyttet en bestemt aktivitet. På flere af institutionerne kunne man forestille sig en mere bevidst opdeling af legefunktioner, således at der mere synligt var områder til henholdsvis vild leg, stille leg/ophold, aleneleg/opdagelsessteder, fælleslege etc. Der er flere steder, hvor cykelkør- 24