15. februar Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. februar 2013. Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning"

Transkript

1 15. februar 2013 Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

2 Front page picture is a word-cloud representation of the keywords used in the bibliometric identification of Danish core competences in ICT research. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2013, DAMVAD 2 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

3 Indhold Excecutive Summary 5 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Hovedkonklusioner 8 2 Data og metodisk tilgang Definition og afgrænsning af IKT-området Datagrundlaget for kortlægningen 14 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Danske styrkepositioner på IKT-området International IKT-forskning Danske forskningsaktive aktører på IKT-området 27 4 Metode 32 5 Referencer 34 6 Appendiks Danske forskningsaktive organisationer Søge kriterier 42 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 3

4 4 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

5 Excecutive Summary Purpose of the report The purpose of the report is to map the Danish core competences in the ICT-area, and to identify the magnitude of Danish research activities and further to compare these with the average R&D activities in OECD. This results in an identification of ICT-areas where Danish research excels. Further the mapping of Danish core competences in the ICT-areas includes an identification of Danish ic and private organization conducting R&D in ICT-areas which has resulted in joint ications. Finally the purpose of the mapping is to show the Danish research institutions national and international research network with ic and private partners. The analysis is based on a comprehensive data collection based on state of the art bibliometric methods. The analysis covers the Danish research and development activities in the area of Information and Communication Technologies for the period of 2000 to The ICT-area is defined as: Research which has information science and communication technology with associated electronics as topic. Information technology is a group of technologies for storage, processing, distribution, dissemination and interpretation of information. Main findings The analysis has resulted in the following main findings: Danish research in ICT has international core competences at 4 of 27 possible research fields A total of 4 research fields stand out with significant strengths, these are core competences in terms of both articles and conference proceedings. These are: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Danish ic and privat research in ICT hold international top positions at two areas Danish ICT research excels compared to international standard at two specific areas: BIG Data and Security & Monitoring. The core competences is exemplified by the following textbox. BIG Data: Danish researcher is on this topic involved in projects on computer systems and solutions related to data management, systems and structuring. Security and Monitoring In the area of security Danish research is doing work on ITsecurity related to encryption for confidentiality and protection of information during information transfer between peers. Software Engineering and Programming Danish researchers are mainly working on R&D of software solutions, where design and system architecture is relevant to the user experience of the computer programs Artificial Intelligence and Neural Networks Danish scientists are working on computer systems and software solutions for robotics and their control by AI. Computer Science, Interdisciplinary Applications An example from Aarhus University is the R&D of a webbased system to help farmers select the most suitable crop varieties. Computer Science, Artificial Intelligence Danish researchers are particularly involved in the development of intelligent computer systems and software solutions related to control systems and measuring instruments. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 5

6 Danish ICT research is concentrated on few universities and collaborates with the best international research communities The results of the systematic analysis of Danish author affiliations show that: Technical University of Denmark is the Danish university that contributes to most ications but is closely followed by the Aalborg University. Academic collaborations are behind most ications, involvement from private firms is scattered. The amount of international collaboration means that collaborations is just as likely to be formed between international partners as it is within the national research communities. Danish research in the ICT area is well connected to the best international research communities. 6 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

7 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Kortlægningen baseres på en bibliometrisk analyse af dansk forskning indenfor informations-, kommunikations- og teknologiområdet i perioden , herunder en sammenligning med OECD og et udvalg af de mest forskningsaktive lande på området. IKT: Informations-, Kommunikations- og Teknologiområdet defineres i forbindelse med denne kortlæg som forskning, der har informations- og kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på rapporten Oplæg til dansk it-forskningsstrategi 1 fra 2002 og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning 2 fra Den bibliometriske kortlægning omfatter: Danmarks forskningsproduktivitet indenfor de identificerede IKT områder, samt sammenligning med OECD, for perioden En kortlægning af Danmarks styrkepositioner for IKT-forskning målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet indenfor de identificerede IKT forskningsområder. En kortlægning af danske forskningsaktive organisationer, offentlige som private, samt disses indbyrdes samarbejder om videnskabelige ikationer. En kortlægning af de danske forskningsinstitutionernes netværk nationalt og internationalt. Kortlægningen har fokus på de tekniske og naturvidenskabelige dele af IKT-forskningen. Derfor dækker analysen de vigtigste forskningsområder - både de, der har været nævnt som danske styrker og svagheder i tidligere analyser og de forskningsområder, der er kommet til inden for de seneste år. Kortlægninger af IKT-forskning og IKT-området er præget af, at det ikke er et entydigt og vel afgrænset forskningsområde. Dette søges der i nærværende kortlægning en løsning på ved systematisk at anvende to metoder. Dels en nomenklatur baseret søgning i Web of Science og dels ved at anvende et sæt af specifikt udvalgte søgekriterier på ord og begrebsniveau i samme ikationsdatabase Resultaterne vil bl.a. kunne bruges til at tegne en dansk specialiseringsprofil inden for IKTforskningen. Baseret på ikationsoutput og gennemslagskraft i forhold til gennemsnittet for OECD-landene. Ydermere kan resultaterne kvalificere udpegningen af danske styrkepositioner ved at belyse disse i forhold til de mest iceringsaktive lande inden for IKT-området. Sidst men ikke mindst vil kortlægningen af de danske forskningsmiljøers netværk nationalt og internationalt være med til at danne et mere kvalificeret billede af, hvorledes forskningen på IKT-området er organiseret. Det skal understreges, at fokus for kortlægningen ikke har været at undersøge forskningskvaliteten i den danske IKT-forskning, målt som ikationer i højt versus lavt rangerede tidsskrifter, men at identificere de forskningsområder indenfor IKT, hvor dansk forskning kan måle sig med det internationale niveau uanset hvor forskningen iceres. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 7

8 1.1 Hovedkonklusioner Analysen har tre hovedkonklusioner: Dansk IKT-forskning har styrkepositioner på 4 uf af 27 felter Set i forhold til alle OECD-lande har Danmark på IKT-området styrker på hele 20 ud af 27 mulige forskningsfelter. Målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet og opgjort for enten tidsskriftikationer eller konferencebidrag tryk i en conference proceeding (jf. figur 1.2). Der er imidlertid 4 forskningsfelter, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Disse defineres ud fra en relativ impact større end 1 og en årlig tilvækst der overstiger OECD, gældende for både artikler og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Figur 1.2 illustrer relationen mellem den relative impact og ændringen i den årlige tilvækst i procent. I øverste højre kvadrant genfindes de særligt markante styrkepositioner på IKT-områder, hvor Danmark både har både en høj relativ impact og en større årlig tilvækstprocent end OECD-landene. Dansk offentlig og privat IKT-forskning ligger helt i toppen internationalt på to områder Dansk IKT-Forskning udmærker sig internationalt ved at placere sig som nr. ét ift. de fem førende lande internationalt set på specielt to forskningsområder (jf. tabel 1.1): BIG Data og Security & Monitoring Imidlertid klarer dansk IKT-forskning sig ligeledes godt på tre andre områder, her placerer Danmark sig i top fem over de lande, der har en relativ impact over 1. Det drejer sig om: Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Business, Operations Research & Management Science TABEL 1.1 Dansk IT-forskning sammenlignet med de førende lande inden for de pågældende områder, målt på hhv tidsskriftikationer øverst og konferencebidrag nedenfor. BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 USA 1,49 USA 1,38 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 Germany 1,10 Denmark 1,20 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 England 1,10 Italy 1,04 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 Denmark 1,04 Germany 0,90 Denmark 1,12 BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 England 1,96 USA 3,00 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 USA 1,53 France 1,42 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 Germany 1,11 Denmark 1,33 Canada 1,17 8 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

9 Resultaterne viser endvidere, at det på tværs af de her anvendte metodikker og på tværs af iceringsformerne kan konstateres, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der udnævnes til styrkepositioner, når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i konferencebidrag. Derfor kan de to tilgange til dataindsamlingen betragtes som komplementerende. Dansk IKT-forskning er koncentreret på de store universiteter og samarbejder med de bedste internationale miljøer Resultaterne af den systematiske gennemgang af hvilke organisationer forfatterne til de her anvendte ikationer tilhører viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet, der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set samtlige forskningsområder, der indgår i analysen. Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de bedste internationale miljøer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 9

10 Web of Scince Category terms Relativ Impact Relativ Impact Keywords Relativ Impact Relativ Impact TABEL 1.2 Den danske IKT-forsknings styrkepositioner målt på hhv. tidsskriftikationer og konferencebidrag Tidsskriftsikationer Konferencebidrag Artificial Intelligence & Neural network Telekommunik ation BIG data Humancomputer interaction Software Engineering & Programming E-Business Security & monitoring Software Engineering & Programming Netværks teknologi Artificial Intelligence & Neural network 0.8 GPS devices Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Computer Science Hardware & Architecture Remote Sensing Computer Science, Information Systems Computer Science Artificial Intelligence Telecommunic ations Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science, Software Engineering Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Information Science & Library Science Telecommunica Computer tions Science, Theory & Methods Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Hardware & Architecture Imaging Science & Photographic Technology Robotics Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD 10 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

11 2 Data og metodisk tilgang 2.1 Definition og afgrænsning af IKT-området IKT-forskning defineres i forbindelse med nærværende analyse som forskning, der har informationsog kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på de to rapporter Oplæg til dansk it-forskningsstrategi og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra hhv og De i nedenstående tabel 2.2 anvendte betegnelser for de enkelte forskningsområder er en opdateret version af de 16 forskningsfelter, der blev identificeret i forbindelse med Oplæg til dansk ITforskningsstrategi fra 2002 og igen i 2008 dannede udgangspunkt for rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra Udvalget, der i 2002 stod bag rapporten om den danske IT-forskningsstrategi, valgte at gennemføre en række interviews med ledere og forskningsledere i en række danske virksomheder for ad den vej at tilvejebringe et overblik over erhvervslivets forskning og forskningsbehov på it-området. I den seneste danske rapport om IKT og forskning indenfor samme fra 2008 er der anvendt lignende kvalitative metoder i kombination med en bibliometrisk til gang. I 2008 rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning gøres brug af to datakilder til identifikation af de danske videnskabelige ikationer på IKT-området. Kombinationen af de to datakilder, SCOPUS 3 og INSPEC 4, giver på da- 3 Scopus is one of the world s largest abstract and citation database of peer-reviewed literature. SCOPUS covers over 20,500 titles from 5,000 ishers worldwide and include over 5.3 million conference papers. 4 The Institution of Engineering and Technology (IET) bibliographic database with 13 million records, covering 4,500 scientific journals, 2,000 conferences, plus books, reports, and dissertations, 1898-present. The classification of INSPEC is a power full search tool for retrieving data on the five main subjects covered by the INSPEC database: physics; electrical enværende tidspunkt en detaljeret klassifikation af IKT-forskning, hvor specielt INSPEC anvendes til at identificere ikationer, der tilhører IKTområdet. SCOPUS anvendes efterfølgende til at identificere de ikationer, der er udgivet af forskere i fx Danmark. Årsagen til at man i tilbage i 2008 vælger denne metodik skyldes at Thomson Reuters Web of Science ikke på daværende tidspunkt indeholdt ikationsdata på udgivelser, der er foretaget i forbindelse med forskningskonferencer også kaldet Conference Proceedings. Dette har Thomson Reuthers Web of Science imidlertid tilføjet siden. Således indeholder Web of Science i dag bibliometrisk information fra mere end konferencebidrag fra en lang række af konferencer. Ydermere indeholder Web of Science et udbygget klassificeringssystem kaldet Web of Science Categories indeholdende 249 forskellige videnskabelige områder og underinddelinger, herunder 14 forskellige fagretninger inden for IKT og tilgrænsende områder (se tabel 2.1). BOKS 1: Thomson-Reuters Web of Science: En af verdens førende bibliometriske databaser. Web of Science indeholder indekseret information om ikationer i mere end internationalt anerkendte, peer reviewed videnskabelige tidsskrifter samt konferencebidrag fra de førende konference serier, dækkende flere end konferencer siden Ydermere indeholder Web of Science bl.a. information om, citationer, hvor citationerne kommer fra, artiklen/tidsskriftets gennemslagskraft, samt hvilke fagområder dette dækker. Web of Science tildeler hvert tidsskrift et eller flere Category Terms. Dette sker på baggrund af en peer review gennemgang af det enkelte tidsskrift. gineering and electronics; computers and control; information technology for business; and mechanical and production engineering.www.theiet.org/resources/inspec DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 11

12 Et givet tidsskrift kan tildeles fra en til fem forskellige Category Terms, alt efter hvor mange der skal bruges for at beskrive indholdet af det på gældende tidsskrift. Dette har betydning for hvorledes resultaterne i denne rapport skal læses. Da det kan være ensbetydende med at let af ikationer er kunstigt højt fordi de anvendte Category Terms ikke er gensidigt udelukkende. I praksis betyder det at en artikel, der udkommer i et tidsskrift, der har fået tildelt to Category Terms, vil blive talt to gange. Men da dette er ens for alle landene (Danmark og OECD-landene), der indgår i analysen, har det ikke betydning for, hvorledes tolkningen af det endelige resultat skal ske. Tabel 2.2 på den følgende side viser en sammenligning af de områdebetegnelser, der er anvendt i forbindelse med tidligere analyser af den danske IT-forskning og de i denne analyse anvendte betegnelser. Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier, der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002). Ved udpegningen af de betegnelser, der anvendes i denne kortlægning, tages der hensyn til at flere af de tidligere benyttede betegnelser ikke længere er relevante som enkeltstående forskningsområder dvs. de er blevet indlejret som dele af de nye begreber og/eller er blevet erstattet af nye og mere relevante betegnelser for sammen område. De 13 her anvendte IKT-områder og tilhørende definitionerne har gennemgået en valideringsproces, hos danske eksperter på DTU, Aalborg Universitet og hos Styrelsen for Forskning og Innovations analyseenhed. De 13 betegnelser med tilhørende definitioner angivet i tabel A15 appendiks 6.2 danner udgangspunkt for den Keyword baserede identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. TABEL 2.1 Web of Science Category Terms brugt til at definere teknologiområderne. Web of Science Category Terms Computer Science Computer Science, Theory & Methods Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Cybernetics Computer Science Hardware & Architecture Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Software Engineering Andre tilgrænsende teknologiområder Robotics Remote Sensing Mathematical & Computational Biology Information Science & Library Science Communications Telecommunications Imaging Science & Photographic Technology Definitionen af de 13 enkelte emner er foretaget ud fra et ønske om det mindst mulige overlap mellem områderne samtidig med at der tages højde for at målet er at opnå så stor dækning af emnerne som muligt. Denne afgrænsningens kunst er svær når målet er at have et stort volumen (mange videnskabelige ikationer), uden at de kriterier der stilles op for definitionen af hvert forskningsområde (tema/emne inden for IKT området) bliver forurenet af ikationer som ikke hører hjemme inden for definitionen af området. For hver af de gennemførte søgninger er der foretaget en stikprøve af de identificerede ikationer, hvor det er blevet vurderet, om den pågældende ikation havde et 12 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

13 IKT-relateret indhold og dernæst om det var relevant for det pågældende teknologiemne. I så fald at ikationen blev forkastet ved stikprøven er de anvendte søgekriterier blevet revideret og testet på ny. Ved denne iterative proces er de i tabel A15 (jfr appendiks 6.2) viste søgekriterier fremkommet. Da forskningen på IKT-området er kendetegnet ved at en stor del af denne ikke bliver iceret som traditionelle videnskabelige artikler i tidsskrifter, men i langt højere grad finder vej til akademiske konferencer og derefter iceres i de såkaldte konferencebidrag. Har vi derfor valgt at præsentere resultaterne af de to kortlægninger i en form, hvor det er muligt at skelne mellem, hvad der er iceret i tidsskrifter og hvad der er udkommet i konferencebidrag. TABEL 2.2 Forskningsområderne indenfor IKT, som de tidligere er blevet opgjort koblet til hvorledes disse i denne kortlægning anvendte betegnelser. Forskningsområder Informationsteknologi A. BIG data B. Security & monitoring Tidligere betegnelser - Bioinformatik - Videnskabelige beregninger - Datasikkerhed - Teoretisk datalogi C. Computer-aided design - Systemudvikling og brug D. Distributed computing - Teoretisk datalogi - Videnskabelige beregninger E. E-Business - Indlejrede it-systemer F. Computer games - It-støttet læring Computer Science A. Software Engineering & Programming B. Human-computer interaction C. Artificial Intelligence & Neural network D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation - Informationssystemer - Programmeringssprog og programmeludvikling - Teoretisk datalogi - Billedteknologi - It, medier og kommunikation - It-støttet læring - Beslutningsstøttesystemer - Kunstig intelligens - Billedteknologi - Sprog- og talesystemer - Indlejrede it-systemer - Informationssystemer - Teoretisk datalogi A. Telekommunikation - Kommunikationssystemer B. Netværksteknologi - Kommunikationssystemer C. GPS devices - Billedteknologi Note: Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 13

14 2.2 Datagrundlaget for kortlægningen Som nævnt, gør vi brug af to principper for indsamlingen af de ikationsdata, der skal danne grundlag for identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. I første runde foretages en mere overordnet dataindsamling af danske videnskabelige ikationer baseret på før omtalte Web of Science Category Terms, dernæst gennemføres på baggrund af de tidligere beskrevne Keywords en mere detaljeret identifikation af dansk IKT-forskning. Kombinationen af de to procedurer for dataindsamling gives dels det bredest mulige billede af, hvilke IKT-områder Danmark har styrkepositioner på og dels et mere detaljeret billede af, hvor dansk IKT-forskning har international standard. Som et led i den således todelte dataindsamling gennemføres også en registrering af let af ikationer og citationer pr. år for OECD-landene med henblik på at etablere et benchmark for dansk forskning. Vi har i analysen valgt at fokusere udelukkende på landene i OECD 5 og derved ikke at inkludere nationer som Indien og Kina, der indenfor dele af IKTområdet har et betydeligt forskningsvolumen. Vi har ved test på to af de anvendte Web of Science Category Terms (Telecommunication and Communication) konstateret, at eksklusionen af Kina og Indien fra gruppen af lande der indgår i benchmarket for Danmark, har minimal betydning for Danmarks placering i forhold til OECD-gennemsnittet 6. 5 Nuværende OECD-Lande: Poland, Portugal, Australia, Ireland, Austria, Israel, Italy, Belgium, Japan, Slovakia, Canada, Slovenia, Chile, Luxembourg, South Korea, Spain, Czech Reic, Sweden, Denmark, Mexico, Switzerland, Netherlands, Turkey, New Zealand, Finland, Norway, Usa, Germany, Greece, Wales, Hungary, France, Iceland, England og Scotland. 6 Således flytter den relative impact sig fra1,55 til 1,65 for ikationer indenfortelecommunication og på lignende vis resultere en inkludering af Kina og Indien for Web of Science Catego- De to områder Telecommunication og Communication er blevet valgt ud fra en antagelse om at det var nødvendigt at teste effekten på et stort og bredt forskningsområde som Telecommunication ( ikationer i perioden 2000 til 2012) og tilsvarende på et noget mindre område som Communication ( ikationer i perioden 2000 til 2012). Ved udvælgelsen er der ligeledes taget højde for, hvor godt de to forskningsområders ikationer er dækket af Web of Science. Her er det teknisk orienterede Telecommunication godt dækket af i Web of Science mens det mere samfundsfaglige og humanistiske orienterede Communication er knap så godt dækket. Dataindsamling afslørede danske ikationer for den Keyword baserede søgning og for den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling. I begge tilfælde dækker datamaterialet perioden 2000 til 2012 (begge år inklusiv). De indsamlede data dækker samtlige ikationer, hvor mindst en af forfatterne er dansk. Der vil således kunne forekomme ikationer i datamaterialet, hvor de danske forfattere vil være i mindretal. Dette skønnes dog ikke at have betydning for det endelige billede af, hvad den danske IKT-ekspertise betyder på de danske styrkepositioner på IKT-området. Tabel 2.3 opsummerer datamaterialet. Perioden 2000 til 2012 begge år inklusiv, er valgt for denne kortlægning med det klare mål at sikre en vis grad af kontinuitet og robusthed i de styrkepositioner der identificeres. Kortere tidsperiode vil være mere følsomme overfor svingninger i iceringsaktiviteten i Danmark og OECD. TABEL 2.3 ry Terms Communicationmålt på ikationer en øgning i den relative impact fra 0,65 til 0, DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

15 Datagrundlaget for de to søgninger på tværs af alle IKT-forskningsområder Antal danske ikationer Antal OECD Publikationer Total no of ications defined bykeyword Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area Total no of ications defined bywos Category Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area 29 (Computer-aided design) 427 (Artificial Intelligence& Neural network) 234 (Robotics) 2612 (Computer Science, Information Systems) 2349 (Computer games) (Artificial Intelligence & Neural network) (Communications) (Computer Science Artificial Intelligence) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 15

16 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dette kapitel præsenterer identifikationen af de danske styrkepositioner indenfor IKT-området, indplacerer disse i forhold til de lande, der er førende på IKT-forskningsfelterne, og endelig giver eksempler på hvorledes de danske forskningsinstitutioner er forbundet nationalt og internationalt i akademiske forskningsnetværk. I afsnit 3.1 præsenteres tallene for den danske IKT-forskning identificeret ud fra hhv. Web of Science Category Terms og de IKT-specifikke Keywords. Danske videnmæssige styrkepositioner identificeres som overgennemsnitlig impact relativt til OECD-gennemsnittet. En værdi på 1 for denne relative gennemslagskraft indikerer, at den danske IKT-forskning er på niveau med OECDgennemsnittet. Således vil en værdi over 1 (fx 1.23) indikere at den danske IKT-forskning på dette specifikke område ligger 23 % over OECD gennemsnittet. Den anden indikator for udviklingen i den danske forskning er den årlige procentvise tilvækst i let af ikationer sammenlignet med tilvæksten for OECD. Sammenlignes de to tal giver det en klar indikation af, om den danske forskning på det specifikke område står stærkt eller svagt, og om udviklingen er kendetegnet ved vækst, stabilitet eller stagnation. I afsnit 3.3 præsenteres den keyword baserede identifikation af dansk IKT-forskning, en sammenligning af det danske vidensniveau og niveauet i de fem lande, der inden for hvert forskningsområde er mest iceringsaktive. Dette giver et lidt mere nuanceret billede af den danske IKTforskningsposition i international sammenhæng end sammenligningen med hele OECD. Ligger Danmark således højt i top 5 må det konkluderes, at den danske IKT-forskning indenfor dette specifikke område er i absolut topklasse og har haft denne position i en årrække. I afsnit 3.4 drejes fokus over på en analyse af de danske organisationer, der er forskningsaktive, og der gives eksempler på hvorledes organisationernes akademiske netværk kan se ud. Herved illustreres relationerne mellem de danske forskningskompetencer og disses forbindelser til dels nationale og internationale partnere. Kortlægningen af forskningsorganisationernes netværk synliggør, at de to største danske miljøer, når det kommer til let af ikationer, kun i ringe omfang er direkte forbundne gennem fælles ikationer, men at de i vid udstrækning samarbejder med de samme eksterne partnere. I afsnit 3.2 identificeres forskningstemaerne hvor Danmark er i besiddelse af en videnmæssig styrkeposition. Dette sker på tværs af de to metodikker og på tværs af iceringsformerne. Kortlægningen afslører, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der kan udnævnes til styrkepositioner når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i Conference Proceedings. Hvorfor de to tilgange til dataindsamlingen kan betragtes som komplementerende. 16 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

17 3.1 Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Udpegningen af de områder indenfor IKTforskningen, hvor Danmark har stærke kompetencer, belyses, som ovenfor nævnt, fra to sider, gennem et datasæt, der tager udgangspunkt i Web of Science Category Terms, og et der gør brug af IKT specifikke søgekriterier (Keywords). For hver af de to datasæt opdeles resultaterne i en gruppe, der baserer sig på ordinære tidsskriftsartikler og en anden gruppe, der er baseret på det for IKTområdet almindelige formidlingsmedie Conference proceedings. Resultaterne af den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling Tabel 3.1 gengivet herunder viser resultatet af kortlægningen foretaget på baggrund af Web of Science Category Terms for tidsskriftikationerne. Heraf ses det, at de danske forskningsmiljøer har en styrke position på 11 af de 14 forskningsområder, der dækkes i analysen. Ved at kombinere tallene for den relative gennemslagskraft med den årlige tilvækst i procent er der tegn på, at Danmark på en række områder er i besiddelse af IKT-forskning, der har potentiale til at udvikle sig til egentlige styrkepositioner. Dette gælder fx emneområder så som Artificial Intelligence og Robotics. Fokuseres udelukkende på udviklingen indenfor de enkelte forskningsområder, ses der en general vækst for OECD-landene i gennemsnit. Ser vi på den samme årrække, 2000 til 2012, finder vi en årlig tilvækstprocent, der ligger på niveau eller over OECD-gennemsnittet på hele 10 ud af de 14 områder fra 2000 til Specielt indenfor de områder, hvor Danmark har en styrkeposition, ses det tydeligt, at udviklingen ligger over OECD-gennemsnittet. Ikke desto mindre ses også TABEL 3.1 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Antal Cit/Publ Computer Science Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Computer Science Artificial Intelligence 824 9,76 1,01 6% 3% Computer Science Cybernetics 137 6,76 0,75 2% 1% Computer Science Hardware & Architecture 180 6,73 1,05 6% 2% Computer Science, Information Systems 795 7,85 1,28 1% 2% Computer Science, Interdisciplinary Applications ,49 1,47 6% 4% Computer Science, Software Engineering 674 6,28 1,02 2% 2% Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 210 3,25 0,65 19% 6% Robotics 64 8,45 0,95 6% 4% Remote Sensing ,19 1,31 5% 7% Mathematical &ComputationalBiology ,92 1,24 7% 9% Information Science & Library Science 355 9,13 2,53-2% -1% Computer Science, Theory& Methods ,89 1,59-2% -3% Telecommunications 666 9,43 1,55 7% 5% Imaging Science &Photographic Technology ,59 1,12 13% 5% DAMVAD2013 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 17

18 områder med en reduktion i aktiviteterne. Dette kan skyldes meget små variationer i de danske tal og skal som sådan ikke overfortolkes. Fx ses i tabel 3.1 en reduktion på 2 % inden for Cybernetics -området, hvilket dækker over en ændring fra 12 ikationer i 2000 til 10 ikationer i I samme periode vokser let af OECDikationer på området fra 715 til 879, hvilket ligeledes svarer til en ændring i den årlige tilvækstprocent på 2 %. Ændringerne i den årlige tilvækstprocent skal ses i lyset af, at der årligt tilføres et sted mellem 0,5 % og 1,5 % nye tidsskrifter til Web of Science. Den årlige tilvækst indenfor et givet område kan således være et udtryk for den generelle tilvækst i let af tidsskrifter i den pågældende Web of Science Category, men da tilvækstprocenterne beregnes og sammenlignes indenfor en og samme Category Term vil på virkningen af tallene være ens for OECD og Danmark. Kigger vi på resultaterne som de er præsenteret i tabel 3.2, der dækker Web of Science Category Terms for konferencebidrag, ses en højere andel af forskningsområder med en relativ gennemslagskraft over 1. I dette tilfælde kommer 11 af de 14 forskningsområder ud som en styrkeposition. Fokuserer vi her på udviklingen i let af videnskabelige ikationer kan der i de danske tal spores en mindre tilbagegang eller et status-quo for stort set alle forskningsområder. I enkelte tilfælde betyder dette, set i forhold til den gennemsnitlige udvikling for OECD-landene, at de danske forskningsmiljøer kan opretholde en mindre positiv udvikling på områder så som Computer Science Interdisciplinary Applications og Software Engineering. Samlet set har udviklingen i Danmark dog været højere end gennemsnittet i OECD på 8 ud af 14 områder fra 2000 til TABEL 3.2 Danske kompetenceområder baseret på ikationer udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Computer Science Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Kolonne1 Computer Science Artificial Intelligence ,89 1,45 2% -1% 3 Computer Science Cybernetics 115 1,30 2,58-12% -3% -9 Computer Science Hardware & Architecture 339 1,25 1,14-3% -2% -1 Computer Science, Information Systems ,82 1,04 1% 0% 1 Computer Science, Interdisciplinary Applications 686 3,80 1,94 0% -4% 4 Computer Science, Software Engineering 780 3,20 1,43 0% -5% 5 Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 36 1,33 0,10 0% -13% 13 Robotics 181 2,92 2,81-6% -2% -4 Remote Sensing 250 1,48 1,41-3% -5% 2 Mathematical &ComputationalBiology 84 10,37 2,65-5% 13% -17 Information Science & Library Science 139 1,99 2,11-2% 6% -7 Computer Science, Theory& Methods ,52 2,16 3% 5% -2 Telecommunications 994 0,95 0,93 4% 1% 3 Imaging Science &Photographic Technology 395 0,86 0,58 12% 6% 6 18 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

19 Resultaterne af den Keyword baserede dataindsamling. I det følgende fokuseres på resultaterne af søgningen i Web of Science baseret på Keywords. Tabel 3.3 indeholder resultaterne af denne søgning for tidsskrift ikationer. I lighed med de resultater vi finder i analysen af Web of Science Category Terms ses der i tabel 3.3 at knap halvdelen af forskningsområderne (6 ud af 14) kan udpeges som styrkepositioner. For netværksteknologi er der tale om en markant styrkeposition med en relativ gennemslagskraft på hele 1,54. neområder kan der spores en overvægt af forskningsområder med en stigning i udviklingstallene sammenlignet med OECD-gennemsnittet. På 5 (6) af 14 områder har væksten i Danmark været højere end for gennemsnittet af OECD-landene. Ser vi på udviklingen i forskningsområderne viser resultaterne en moderat fremgang med den største årlige tilvækst indenfor Computer Science - områderne, hvor der som det eneste af de tre em- TABEL 3.3 Danske kompetenceområder baseret på ikationer der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Antal DK Publ Informationsteknologi Antal Cit/Publ Relative Impact Årlig tilvækst ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) A. BIG data ,41 1,29 4% 6% B. Security &monitoring ,29 1,79 10% 10% C. Computer-aided design 16 0,59 0,10 0% 2% D. Distributed computing 22 3,08 0,33 6% 2% E. E-Business 29 5,35 0,59 0% 5% F. Computer games 14 2,85 0,33 0% 20% Computer science A. Software Engineering & Programming 249 9,66 1,12 5% 1% B. Human-computer interaction 93 5,06 0,57 12% 6% C. Artificial Intelligence & Neural network ,30 1,04 10% 3% D. Businees, Operations Research & Management Science Kommunikation 45 9,21 1,20 6% 11% A. Telekommunikation 33 3,58 0,45 0% 5% B. Netværks teknologi ,96 1,54 9% 5% C. GPS devices 28 8,00 0,87 0% 5% DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 19

20 Resultaterne i tabel 3.4 er meget på linje med resultaterne fra de tidligere tabeller og viser at Danmark for lidt over halvdelen af (6 ud af 13) forskningsområderne har en styrkeposition når der måles på videnskabelige ikationer i Conference proceedings. Specielt på Computer Science -området finder vi flere forskningsfelter der kvalificere til at være styrkepositioner. Specielt interessant er styrkepositionen inden for Software Engineering & Programming der udover at have en høj gennemsnitlig gennemslagskraft også udviser en kraftig positiv udvikling i let af danske ikationer inden for området. Ser vi endnu en gang på udviklingen i let af ikationer finder vi en bekræftelse af de tidligere resultater, hvor det generelle billede er en tilbagegang for OECD som helhed i let af ikationer iceret som konferencebidrag. Lignende resultater ses for de danske konferencebidrag om end det ser ud som om, at nedgangen i let af bidrag er mindre end i OECDsammenhæng. Årsagen til dette kan skyldes en nedgang i konferenceaktiviteten inden for IKTområdet som følge af en finansiel afmatning, men der er ikke et solidt datamateriale, der kan underbygge en sådan konklusion. Samlet set har Danmark oplevet en større vækst (eller et mindre fald) end gennemsnittet af OECDlande på 10 ud af 14 områder. TABEL 3.4 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Informationsteknologi Antal Publ Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst ( ) OECD Årlig tilvækst( ) A. BIG data 155 4,21 2,71 7% -2% B. Security &monitoring ,79 2,12-9% -5% C. Computer-aided design 16 0,59 0,38 0% -7% D. Distributed computing 22 1,26 0,50 0% -11% E. E-Business 30 2,22 1,55 0% -16% F. Computer games 26 0,44 0,56 0% 10% Computer science A. Software Engineering & Programming 234 9,83 2,92 7% -10% B. Human-computer interaction 98 2,77 1,44 3% -9% C. Artificial Intelligence & Neural network 240 3,06 1,85-6% -7% D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation 78 1,33 0,73 0% -3% A. Telekommunikation 57 1,29 1,52 0% -2% B. Netværks teknologi 144 1,19 0,42 2% -5% C. GPS devices 28 2,51 0,90 0% -9% 20 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

21 3.2 Danske styrkepositioner på IKT-området Totalt set har Danmark på IKT-området styrker på hele 22 ud af 27 mulige forskningsfelter med en overgennemsnitlig gennemslagskraft sammenlignet med OECD-gennemsnittet, når det opgøres for enten tidsskriftartikler 7 eller konferencebidrag. Der er imidlertid fire forskningsfelter 8, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Her er der tale om styrker målt på både tidsskriftikationer og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network De fire forskningsområder har sin oprindelse i, to forskningsfelter defineret ud fra Web of Science Category Terms og andre to udpeget på baggrund af den gennemførte Keyword søgning. Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark, hvis de danske videnskabelige ikationer, iceret som en tidsskriftartikel eller i forbindelse med en akademisk konference i begge tilfælde har en overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD-gennemsnittet for det samme forskningsområde og samtidig har en årligtilvækstprocent, der overstiger niveauet i OECD. Dvs. for at et forskningsområde skal kvalificeres til at være en styrkeposition skal området både have en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag samt have en større tilvækst i ikationer end de øvrige OECD-lande. BOKS 2: Artificial Intelligence and Neural Networks Inden for området Artificial Intelligence and Neural Networks er der særligt to grene af forskningen, hvor danske forskere skiller sig ud. Det ene om handler computersystemer og softwareløsninger inden for robotteknologi, eksempelvis i forhold til design af mobile robotter. Et konkret eksempel herpå er forskere ved Aalborg Universitets arbejde med at designe styring og motorer til letvægtsrobotarme. Det andet eksempel omhandler udviklingen af intelligente computersystemer og softwareløsninger til anvendelse inden for især biologisk forskning, blandt andet i form af computersystemer til biologiske beregninger af biologiske neuron netværk i hjerner på mennesker og dyr. Computer Science, Interdisciplinary Applications Indenfor området Computer Science, Interdisciplinary Applications, er danske forskere særligt med på områder, hvor computersystemer til brug i landbruget fx til analyse og klassificering af afgrøder eller undersøgelse af dyrevelfærd og sundhed, udvikles. Et eksempel her på fra Aarhus Universitet er forskning og udvikling af webbaserede systemer til hjælp for valg af de bedst egnede bygsorter. Computer Science, Artificial Intelligence På området Computer Science, Artificial Intelligence, er danske forskere særligt involveret i arbejdet med udvikling af intelligente computersystemer og software løsninger med relation til kontrolsystemer og måleinstrumenter. Et eksempel på dansk forskning, der handler om anvendelsen af computermodeller med relation til kontrolsystemer, er forskere ved Aalborgs Universitets arbejde inden for vindteknologi, hvor de har udviklet en metodik til forudsigelse af vindturbiners holdbarhed. 7 Artikler dækker i denne sammenhæng over båd tidsskrift artikler, reviews, editorial material etc. 8 De 2 styrkepositioner der er nævnt i afsnit 3.2 adskiller sig fra de her nævnte 4 ved kun at være styrkepositioner målt i forhold til tidsskriftikationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 21

22 Tabel 3.5 identificerer de otte områder, hvor på dansk IKT-forskning har styrkepositioner både når det gælder de almindelige iceringskanaler i form af tidsskriftartikler og når det gælder den mere specielle form udgivelser af videnskabelige opdagelser i forbindelse med konferencebidrag,som især IKT-området benytter sig af,. TABEL 3.5 Danske videnmæssige styrkepositioner på IKTområdet defineret ud fra hhv. Web of Science Category Terms (øverst)og Keyword søgningen (nederst). IKT- Forskningsområder Computer Science - Computer Science, Interdisciplinary Applications - Computer Science, Artificial Intelligence IKT - Forskningsområde Computer science A. Software Engineering & Programming B. Artificial Intelligence & Neural network Antal Publikationer Antal Publikationer Relativ Impact , ,01 Relative Impact 483 2, ,45 På den internationale scene er det de vestlige lande og særligt USA der dominerer, men lande som Syd Korea og Japan spiller også en betydelig rolle (se tabel 3.1 og let af placeringer mellem top fem mest icerende lande på hvert område). Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark i forhold til de fem mest icerende land, hvis forskningsområdet både har en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag, defineret ud fra den keyword baserede søgning. Et benchmark af de danske videnmæssige kompetenceområder overfor hele OECD siger ikke nødvendigvis meget i forhold til, hvordan de danske forskningsmiljøer er placeret på en større internationale scene. For at give et mere fyldestgørende billede af, hvor den danske IKT-forskning er placeret internationalt, tages der udgangspunkt i de lande, der inden for hvert af de 13 forskningsområder (jfr tabel 2.2) i absolutte tal ligger i top fem ift den største videnskabelige produktion. Her ved måles den danske IKT-forskning op imod de lande i verden, der har størst aktivitet på området og forventeligt også det højeste videnskabelige niveau. 3.3 International IKT-forskning Dansk IKT-Forskning udmærker sig på følgende områder internationalt set: Dansk forskning placerer sig sammenlignet med de bedste lande internationalt set i den absolutte top. Specielt på forskningsområderne: BIG Data og Security & Monitoring samt Software Engineering & Programming. Dansk IKT-forskning placeres godt internationalt set til trods for det i international sammenhæng lave ikationsvolumen. Som det fremgår af Tabel 3.6 består datagrundlaget for denne benchmark af 10 lande. De nævnte 10 lande repræsenterer det udvalg af lande, der fremkommer ved at tælle de lande, der placeres i top fem målet på let af iceringer. Hovedvægten er vestlige industrilande plus Syd Korea og Japan. Ikke overraskende har USA langt den største videnskabelige produktion på IKT-området, men mere interessant er det, at Tyskland spiller en så fremtrædende rolle på stort set samtlige forskningsområder. Der er derfor ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem det enkeltes lands størrelse og dets placering i top fem i absolutte tal. 22 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

23 Om end det ikke kan afvises at størrelse selvfølgelig har en betydning. Med udgangspunkt i de indhentede ikationsdata, beregnes for samtlige lande den relative impact for hvert lands bidrag til det enkelte forskningsområde. Dette sker efter samme formel som anvendes til beregning af de danske styrkepositioner. Tabel 3.7 og 3.8 illustrerer styrkepositionerne for de lande der ligger i top fem på det respektive forskningsområde. er er, at de klarer sig godt set i forhold til det begrænsede volumen, der er af dansk iceret forskning på IKT-området. Konkret er flere af forskningsområderne set med en dansk vinkel i gennemsnit ca. 10 gange mindre end dem vi finder hos de 10 lande vi sammenligner os med. Ikke overraskende er det USA, der ligger højest på mange af IKT-områderne, og tager førstepladsen på seks til otte af områderne alt efter om der ses på tidsskriftikationer eller konferencebidrag. Jf. resultaterne i tabel 3.7 og igen i tabel 3.8 placerer de danske videnmiljøer sig i den absolutte top på en række områder herunder; BIG data og Security & Monitoring (jf. tabel 3.7) samt Software Engineering & Programming (jf. table 3.7). Det generelle billede af de danske forskningsmiljø- TABEL 3.6 Deskriptiv gennemgang datagrundlaget for de 10 lande der ligger i top fem målt på let af ikationer på tværs af alle IKT-forskningsområder. Austra lien Total no of Publications No of ications pr. capita (I mio) Min no of ications per ICT-area Max no of ications per ICT-area No of top 5 positions* France Italy Japan South Korea Spain USA Canada England Germany Denmark *)Antal top 5 placeringer referer til let af forskningsområder hvor det pågældende land ligger i blandt de fem lande der er mest iceringsaktive i absolutte tal. Danmark har pga. det i absolutte tal lave ikationer ingen top 5 placeringer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 23

24 TEKSTBOKS 3: BIG Data Inden for forskningsområdet BIG Data beskæftiger danske forskere sig særligt med anvendelsen af webbaserede databaser til håndtering af genetisk data, men også mere generelt til håndtering af biologisk, kemisk, geografisk og geologisk data. Et eksempel på dansk forskning indenfor BIG Data, er en gruppe forskere på DTUs arbejde med at udvikle et system, der ved hjælp af statistisk metode kan identificere gener i forbindelse med kortlægning af hele genomer. Herudover beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer og løsninger i relation til datahåndtering, datasystemer og datastrukturering. Security and Monitoring Inden for forskningsområdet Security and Monitoring beskæftiger danske forskere sig særligt med computersikkerhed i form af kryptering til hemmeligholdelse og beskyttelse af data ved informationsoverførsel. Et eksempel på dansk forskning inden for computersikkerhed og kryptografi er et samarbejde mellem forskere på DTU og forskere fra Universitetet i Pisa, der handler om udvikling af algoritmer. På monitoreringssiden beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer til brug ved målinger i forbindelse med miljø- og klimaforskning. Software Engineering & Programming Inden for området Software Engineering and Programming arbejder danske forskere specielt med software design, dvs. udvikling og design af software løsninger hvor særligt software- og computer arkitektur har stor betydning. Et eksempel på dansk forskning inden for softwaredesign er forskere fra IT Universitetet i Københavns arbejde med at optimere testprocessen i forbindelse med design af software. 24 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

25 TABEL 3.7 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 Germany 1,55 USA 1,41 USA 1,53 Canada 2,09 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 USA 1,27 England 1,05 Germany 1,17 Germany 1,98 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 Canada 0,99 Canada 0,89 Australien 0,82 USA 1,55 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 England 0,92 Germany 0,64 England 0,72 England 1,06 Denmark 1,12 England 0,97 Japan 0,57 Japan 0,43 Spain 0,61 Denmark 0,59 South Korea 0,73 Germany 1,11 France 0,69 South Korea 0,35 Denmark 0,10 Denmark 0,33 South Korea 0,42 Denmark 0,33 Italy 1,06 Human-computer Artificial Intelligence Businees, Operations Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices interaction & Neural network Research & Management Science USA 1,13 USA 1,49 USA 1,38 USA 1,71 USA 1,69 USA 1,37 England 0,98 Germany 1,10 Denmark 1,20 Germany 1,27 Denmark 1,54 Germany 1,04 Germany 0,89 England 1,10 Italy 1,04 England 1,04 Canada 1,36 Canada 0,98 Japan 0,74 Denmark 1,04 Germany 0,90 Japan 0,61 Germany 0,84 Australia 0,96 Denmark 0,57 Japan 0,79 France 0,87 Denmark 0,45 Japan 0,63 Denmark 0,87 South Korea 0,47 Spain 0,60 South Korea 0,29 South Korea 0,43 South Korea 0,35 Italy 0,84 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 25

26 TABEL 3.8 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer i konferencebidrag. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 Germany 2,58 England 1,77 USA 2,21 Germany 2,73 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 USA 1,51 USA 1,23 Denmark 1,55 Canada 2,37 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 Canada 0,56 Germany 1,08 Germany 1,04 USA 1,51 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 England 0,53 Spain 0,73 England 0,86 South Korea 0,58 Canada 1,17 France 0,87 Canada 0,85 Japan 0,42 Canada 0,70 South Korea 0,76 Denmark 0,56 Italy 1,09 Japan 0,49 South Korea 0,51 Denmark 0,38 Denmark 0,50 Australien 0,56 England 0,47 Germany 1,06 Human-computer interaction Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices USA 1,60 England 1,96 USA 3,00 USA 1,61 USA 1,70 USA 1,74 Denmark 1,44 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,53 Canada 1,36 Australia 1,39 England 1,44 USA 1,53 France 1,42 Denmark 1,52 Germany 0,84 Germany 1,07 Germany 1,11 Germany 1,11 Denmark 1,33 Germany 0,98 Japan 0,63 Canada 1,04 Japan 0,81 Spain 0,77 South Korea 1,17 Japan 0,83 Denmark 0,42 Denmark 0,90 South Korea 0,47 Japan 0,67 Italy 1,16 South Korea 0,46 South Korea 0,35 Italy 0,71 26 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

27 3.4 Danske forskningsaktive aktører på IKTområdet Baseret på ikationsdata indsamlet ved brug af de tidligere beskrevne søgekriterier gennemgås 2182 ikationer, og 3887 unikke forfatteres tilhørsforhold identificeres. Med udgangspunkt i disse bestemmes let af danske og internationale organisationer med ikationsbidrag samt disses samarbejdsrelationer. Resultatet af heraf viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set alle 13 forskningsområder Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de internationalt bedste miljøer. Langt hovedparten af de danske ikationer forfattes, som forventet, af universitetsforskere og andre organisationer. Virksomhederne bidrager kun i ringe grad til videnproduktionen. Det stærkeste forskningsmiljø på IKT-området i Danmark,når det opgøres på ikationer, er DTU tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge organisationer er aktive i stort set alle de 13 forskningsområder. Internt akademisk samarbejde står bag de fleste ikationer med et væsentligt internationalt bidrag 9. Tabel 3.9 viser let af ikationer de danske forskningsaktive organisationer står bag. Som det fremgår af tabellen kommer langt det største bidrag til forskningsproduktionen fra de danske universiteter og uddannelsesinstitutioner. Set i det lys spiller den danske It-industri en meget lille rolle i forhold til universiteterne og i forhold til at skubbe den teknologiske udvikling på de her dækkede forskningsområder. Det skal dog understreges, at vi med den anvendte metode har et eksplicit fokus på de områder indenfor IKT-fagene, der har veludviklede forskningsaktiviteter og som led i dette icerer resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter. Vi dækker således ikke de dele af især den private forskning, der ikke som en del af deres udvikling af nye produkter, services og processer genererer ny viden, der egner sig til forskningsikationer. Dette kan være en medvirkende årsag til at de danske virksomheder på IKT-området i mindre omfang dukker op i denne analyse. Tabel 3.10 herunder viser hvilke danske universiteter, der har det største bidrag til det pågældende forskningsområde. Her ved fremgår det, at de danske universiteter er specialiserede inden for hver deres område. Ydermere tyder tallene på, at forskningskapaciteten på hele IKT-området i hovedsagen er samlet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i hvert fald når forskningskompetence opgøres som let af forfatter bidrag til icerede artikler. 9 Tabellerne A1-A13 i appendiks 6.1 angiver hvilke danske organisationer der bidrager til den danske videnproduktion fordelt på de 13 forskningsområder og i hvilket omfang at der bidrages. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 27

28 Tabel 3.11 angiver samarbejdsmønstrene for de danske universitetsaktører. Størstedelen af de samarbejder, der leder til ikationer foregår internt i det akademiske miljø og med de største bidrag fra nationale universitetspartnere. Tabellen viser andelen af den samlede danske videnskabelige produktion på området, der iceres i fællesskab mellem danske forskere og andre nationale og internationale aktører på området. Flere af ikationerne bliver iceret i samarbejder, der indeholder mere end to forskellige aktører, derfor vil andelene, som de er vist i tabellen, ikke kunne summeres til 100 %. De internationale partnere spiller en væsentlig rolle. Omtrent halvdelen af samtlige universitetssamarbejder, foregår med internationale uddannelsesorganisationer. De danske forskere er med andre ord lige så tilbøjelige til at samarbejde internationalt som nationalt. De danske virksomheder involveres i lige så stor grad som de internationale virksomheder, når det kommer til at indgå i samarbejder med danske universiteter. Den sidste store gruppe af samarbejdspartnere for de danske universiteter er andre forskningsorganisationer, hvilket i langt overvejende grad vil sige sektorforskningsinstitutioner, NGO ere og andre offentlige organisationer som fx Kort- og matrikel styrelsen. Denne gruppe af organisationer er stort set uden betydning når det gælder, samarbejder mellem danske universiteter og de danske organisationer. I international sammenhæng har denne type af organisationer langt flere samarbejder med danske universiteter end hvad vi finder for udenlandske virksomheder. Dette kan hænge sammen med, at vi i Danmark har ganske få non-profit eller offentligt finansierede forskningsinstitutioner, der er aktive på IKT-området. TABEL 3.9 Antallet af ikationer danske organisationer bidrager til IKT - Forskningsområde Danske org Antal Publ Antal Universiteter* Antal Publ Antal virksomheder Antal Publ Antal andre org** ArtificialIntiligence& Neural network BIG Data Businees, Operation Research & Management Science Computer games Computer-aided design Distributed computing E-Business GPS devices Human-computer interaction Network technology Security &monitoring Software Engineering & Programming Telekommunikation *)Universitets kategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som arkitekt skolen, biblioteksskolen, og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. Antal Publ 28 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

29 TABEL 3.10 Danske universiteter med det største bidrag til de danske ikationer fordelt pr. forskningsområde. IKT - Forskningsområde Universitet til ArtificialIntiligence& Neural network University of Southern Denmark 138 BIG Data Aalborg University 117 Businees, Operation Research & Management Science Technical University Denmark 35 Computer games IT University Copenhagen 9 Computer-aided design Technical University Denmark 6 Distributed computing Technical University Denmark 11 E-Business Copenhagen Business School 23 GPS devices Technical University Denmark 13 Human-computer interaction Aalborg University 48 Network technology Technical University Denmark 114 Security &monitoring Aarhus University 70 Software Engineering & Programming Aarhus University 109 Telekommunikation Aalborg University 37 TABEL3.11 Andelen af den samlede videnskabelige produktion indenfor det specifikke IKT-område, der stammer fra samarbejder mellem en dansk universitetsaktør og andre danske partnere og internationale partnere IKT - Forskningsområde Publ med bidrag fra DK Uni & DK Firm Publ med bidrag fra DK Uni & DK Uni* Publ med bidrag fra DK Uni & DK Publ med bidrag fra DK Uni & INT Firm Publ med bidrag fra DK Uni & INT Uni Publ med bidrag fra DK Uni & INT other other** ArtificialIntiligence& Neural 5% 97% 1% 4% 31% 7% network BIG Data 3% 94% 2% 5% 37% 12% Businees, Operation Research 5% 96% 0% 3% 19% 5% & Management Science Computer games 0% 95% 0% 3% 16% 0% Computer-aided design 7% 76% 0% 3% 59% 10% Distributed computing 0% 100% 3% 3% 31% 3% E-Business 2% 94% 0% 0% 23% 0% GPS devices 2% 76% 2% 2% 26% 10% Human-computer interaction 1% 96% 1% 2% 30% 3% Network technology 6% 85% 0% 5% 21% 3% Security & monitoring 5% 94% 0% 5% 27% 8% Software Engineering & Programming 2% 97% 0% 1% 33% 5% Telekommunikation 5% 94% 0% 5% 21% 2% *) Universitetskategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som Arkitektskolen, Biblioteksskolen og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 29

30 De danske aktørers forskningsnetværk De mest aktive danske forskningsmiljøer på IKTområdet, så som Aalborg Universitet og Danmark Tekniske Universitet, er i stort omfang spundet ind i et vidt forgrenet netværk bestående af mange og forskelligartede forskningsorganisationer. Resultaterne der kan udledes af figurerne viser, at de netværk som de danske forskningsinstitutioner er forbundet til består af lige dele internationale og danske partnere. Dette indikerer at de danske miljøer er internationalt forbundne også med de stærkeste forskningsmiljøer i verdenen. Figur 3.1 viser hvorledes at aktørerne, danske og internationale, er forbundet med hinanden inden for IKT-forskningsområdet Computer Games. En forbindelse mellem to noder (her forskningsinstitutioner) indikerer, at de to organisationer har bidraget til mindst en fælles videnskabelige ikation. Flere forbundne noder indikerer således at de forbundne noder indgår i et vidennetværk omkring et videnskabeligt emne. FIGUR 3.1 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området Computer Games. I figur 3.1 optræder en række isolerede organisationer. Dette skyldes, at de ikke samarbejder på anden vis end internt på institutionen. Som det tydeligt ses i figuren er det på Computer Games - området kun to af de danske aktører der har relationer ud af landet. Syddansk Universitet, SDU, har en enkelt relation til et University Strathclyde i Scotland, der bygger på en enkelt ikation, mens Aalborg Universitet, AAU, indgår i to netværk med en række af de store FIGUR 3.2 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området BIG Data. 30 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

31 internationale universiteter, herunder Carnegie Mellon i USA. Figur 3.2 illustrerer netværkskompleksiteten for det langt større forskningsområde BIG Data, i hvert fald i termer af danske ikationer. Som det tydeligt ses er forskningsområdet væsentligt bedre forbundet. Dette skyldes, at de enkelte organisation er ofte indgår i flere forskellige konstellationer omkring varierende områder med tilknytning til forskningsområdet BIG Data. Ydermere er kompleksiteten et udtryk for, at der er meget mere aktivitet inden for forskningsfeltet (det her er defineret) end hvad der er tilfældet for fx Computer Games - området. Figur 3.3 er en forstørret version af netværket i figur 3.2, viser her hvorledes at det hovedsageligt er tre organisationer at meget af den danske forskning på BIG Data -området udspringer fra. Øverst ses en store koncentration af relationer disse stammer fra en enkelt ikation med forfattere fra 30 forskellige organisationer, her i blandt Københavns Universitet, der er placeret øverst midt for. Danmark Tekniske Universitet, DTU, er vist med et vifteformet netværk i figurens højre side, mens Aalborg Universitet, der ligeledes indgår i et vifteformet netværk, dog noget mindre end DTU ser placeret i den nedre halvdel midt for. FIGUR 3.3 En forstørret version af figur 2. Her er det tydeligt at det meste af den danske forskning indenfor BIG Data har sit udspring i primært tre institutioner. Formen på noderne angiver hhv. danske (trekant) og internationale (firkant) aktører. Farven indikere organisationstypen; rød er universiteter, gul er virksomheder og blå er andre forskningsorganisationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 31

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer DS-information DS/CLC/TS 60034-20-1 1. udgave 2004-10-08 Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer Rotating electrical machines Part 20-1: Control motors - Stepping motors

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Financial Times April 2012. Forretning i Kina

Financial Times April 2012. Forretning i Kina Financial Times April 2012 Forretning i Kina Danske løsninger i Kina - Kan man være for lille? Ved Carsten Boyer Thøgersen Tidl. generalkonsul og kontorchef i Udenrigsministeriet DTU Risø Campus Den 24.

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Tema 1: Standard Jobsøgning Oplæg 1-4 (ud af 9) CV - Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold og opsætning. Lær hvordan du

Læs mere

Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger

Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger Dansk standard DS/EN 1546-3 1. udgave 1999-12-07 Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger Identification card systems Inter-sector electronic

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN JOB- OG KRAVPROFIL Jens Jacobsen Hellerup, den 6. februar 2014 Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Dansk standard DS/ISO 14641-1 1. udgave 2012-02-29 Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Electronic

Læs mere

Matematikken former morgendagens satellitter

Matematikken former morgendagens satellitter Matematikken former morgendagens satellitter Michael Lumholt Adm. Direktør ml@ticra.com "Fremtidens matematik" Maj 2014, KU/DTU Page 1 Agenda Kort introduktion til TICRA Eksempler på hvordan vi arbejder

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund

Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund Emner : Status & Trends Nye markeder - Kina Leverings flaskehalse Vinger til vindmøller Prognose til 2012 Perspektiver og Udfordringer for danske aktører

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Dansk Standard DS/EN ISO 3262-15 1. udgave Godkendt:2000-07-10 Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Extenders for paints - Specifications and methods

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk Fremtidens Matematik Agenda Baggrund COMSOL og IDA Matematik COMSOL Multiphysics Udvikling Anvendelse Matematisk software Hvad kan vi

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Morten Lind Automation and Control AutomationDesign & Center for Elteknologi Forskningsprojekter Forskningsbaseret undervisning

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Vetspanel Dyrlæge Undersøgelse 2013. Rapport November, 2013

Vetspanel Dyrlæge Undersøgelse 2013. Rapport November, 2013 Vetspanel Dyrlæge Undersøgelse 2013 Rapport November, 2013 Metode Undersøgelsesperiode : 20 August 20 Oktober 2013 Online interviewene 2,793 respondenter Dækningsområde : 10 Europæiske lande og USA Respondenten

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN ISO 20126 2. udgave 2012-04-18 Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dentistry Manual toothbrushes General requirements and test methods DS/EN ISO 20126

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model?

Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model? Dansk velfærdspolitik som model for EU? Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model? Søren Kaj Andersen March 21, 2006 Flexicurity For the Danish, A Job Loss Can

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere

Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management

Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Udfordringen Top down Lederskab visioner Buttom up Fakta om Informi GIS 90 medarbejdere Full-size IT hus; salg/rådgivning/

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member

What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member Public research budget 2002-2011 Billion DKK National Research Foundation Municipal and regional grants International

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

10 års. Jubilæum. Meget er sket siden 2002... - og vi har stadig fingeren på pulsen!

10 års. Jubilæum. Meget er sket siden 2002... - og vi har stadig fingeren på pulsen! 10 års Jubilæum Meget er sket siden 2002... - og vi har stadig fingeren på pulsen! CISS går verden rundt CISS i billeder Fø vir CIS me Mi Tik tak, tik tak Tiden går... Center for Indlejrede Software Systemer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere