15. februar Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. februar 2013. Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning"

Transkript

1 15. februar 2013 Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

2 Front page picture is a word-cloud representation of the keywords used in the bibliometric identification of Danish core competences in ICT research. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel info@damvad.com damvad.com Copyright 2013, DAMVAD 2 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

3 Indhold Excecutive Summary 5 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Hovedkonklusioner 8 2 Data og metodisk tilgang Definition og afgrænsning af IKT-området Datagrundlaget for kortlægningen 14 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Danske styrkepositioner på IKT-området International IKT-forskning Danske forskningsaktive aktører på IKT-området 27 4 Metode 32 5 Referencer 34 6 Appendiks Danske forskningsaktive organisationer Søge kriterier 42 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 3

4 4 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

5 Excecutive Summary Purpose of the report The purpose of the report is to map the Danish core competences in the ICT-area, and to identify the magnitude of Danish research activities and further to compare these with the average R&D activities in OECD. This results in an identification of ICT-areas where Danish research excels. Further the mapping of Danish core competences in the ICT-areas includes an identification of Danish ic and private organization conducting R&D in ICT-areas which has resulted in joint ications. Finally the purpose of the mapping is to show the Danish research institutions national and international research network with ic and private partners. The analysis is based on a comprehensive data collection based on state of the art bibliometric methods. The analysis covers the Danish research and development activities in the area of Information and Communication Technologies for the period of 2000 to The ICT-area is defined as: Research which has information science and communication technology with associated electronics as topic. Information technology is a group of technologies for storage, processing, distribution, dissemination and interpretation of information. Main findings The analysis has resulted in the following main findings: Danish research in ICT has international core competences at 4 of 27 possible research fields A total of 4 research fields stand out with significant strengths, these are core competences in terms of both articles and conference proceedings. These are: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Danish ic and privat research in ICT hold international top positions at two areas Danish ICT research excels compared to international standard at two specific areas: BIG Data and Security & Monitoring. The core competences is exemplified by the following textbox. BIG Data: Danish researcher is on this topic involved in projects on computer systems and solutions related to data management, systems and structuring. Security and Monitoring In the area of security Danish research is doing work on ITsecurity related to encryption for confidentiality and protection of information during information transfer between peers. Software Engineering and Programming Danish researchers are mainly working on R&D of software solutions, where design and system architecture is relevant to the user experience of the computer programs Artificial Intelligence and Neural Networks Danish scientists are working on computer systems and software solutions for robotics and their control by AI. Computer Science, Interdisciplinary Applications An example from Aarhus University is the R&D of a webbased system to help farmers select the most suitable crop varieties. Computer Science, Artificial Intelligence Danish researchers are particularly involved in the development of intelligent computer systems and software solutions related to control systems and measuring instruments. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 5

6 Danish ICT research is concentrated on few universities and collaborates with the best international research communities The results of the systematic analysis of Danish author affiliations show that: Technical University of Denmark is the Danish university that contributes to most ications but is closely followed by the Aalborg University. Academic collaborations are behind most ications, involvement from private firms is scattered. The amount of international collaboration means that collaborations is just as likely to be formed between international partners as it is within the national research communities. Danish research in the ICT area is well connected to the best international research communities. 6 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

7 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Kortlægningen baseres på en bibliometrisk analyse af dansk forskning indenfor informations-, kommunikations- og teknologiområdet i perioden , herunder en sammenligning med OECD og et udvalg af de mest forskningsaktive lande på området. IKT: Informations-, Kommunikations- og Teknologiområdet defineres i forbindelse med denne kortlæg som forskning, der har informations- og kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på rapporten Oplæg til dansk it-forskningsstrategi 1 fra 2002 og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning 2 fra Den bibliometriske kortlægning omfatter: Danmarks forskningsproduktivitet indenfor de identificerede IKT områder, samt sammenligning med OECD, for perioden En kortlægning af Danmarks styrkepositioner for IKT-forskning målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet indenfor de identificerede IKT forskningsområder. En kortlægning af danske forskningsaktive organisationer, offentlige som private, samt disses indbyrdes samarbejder om videnskabelige ikationer. En kortlægning af de danske forskningsinstitutionernes netværk nationalt og internationalt. Kortlægningen har fokus på de tekniske og naturvidenskabelige dele af IKT-forskningen. Derfor dækker analysen de vigtigste forskningsområder - både de, der har været nævnt som danske styrker og svagheder i tidligere analyser og de forskningsområder, der er kommet til inden for de seneste år. Kortlægninger af IKT-forskning og IKT-området er præget af, at det ikke er et entydigt og vel afgrænset forskningsområde. Dette søges der i nærværende kortlægning en løsning på ved systematisk at anvende to metoder. Dels en nomenklatur baseret søgning i Web of Science og dels ved at anvende et sæt af specifikt udvalgte søgekriterier på ord og begrebsniveau i samme ikationsdatabase Resultaterne vil bl.a. kunne bruges til at tegne en dansk specialiseringsprofil inden for IKTforskningen. Baseret på ikationsoutput og gennemslagskraft i forhold til gennemsnittet for OECD-landene. Ydermere kan resultaterne kvalificere udpegningen af danske styrkepositioner ved at belyse disse i forhold til de mest iceringsaktive lande inden for IKT-området. Sidst men ikke mindst vil kortlægningen af de danske forskningsmiljøers netværk nationalt og internationalt være med til at danne et mere kvalificeret billede af, hvorledes forskningen på IKT-området er organiseret. Det skal understreges, at fokus for kortlægningen ikke har været at undersøge forskningskvaliteten i den danske IKT-forskning, målt som ikationer i højt versus lavt rangerede tidsskrifter, men at identificere de forskningsområder indenfor IKT, hvor dansk forskning kan måle sig med det internationale niveau uanset hvor forskningen iceres. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 7

8 1.1 Hovedkonklusioner Analysen har tre hovedkonklusioner: Dansk IKT-forskning har styrkepositioner på 4 uf af 27 felter Set i forhold til alle OECD-lande har Danmark på IKT-området styrker på hele 20 ud af 27 mulige forskningsfelter. Målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet og opgjort for enten tidsskriftikationer eller konferencebidrag tryk i en conference proceeding (jf. figur 1.2). Der er imidlertid 4 forskningsfelter, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Disse defineres ud fra en relativ impact større end 1 og en årlig tilvækst der overstiger OECD, gældende for både artikler og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Figur 1.2 illustrer relationen mellem den relative impact og ændringen i den årlige tilvækst i procent. I øverste højre kvadrant genfindes de særligt markante styrkepositioner på IKT-områder, hvor Danmark både har både en høj relativ impact og en større årlig tilvækstprocent end OECD-landene. Dansk offentlig og privat IKT-forskning ligger helt i toppen internationalt på to områder Dansk IKT-Forskning udmærker sig internationalt ved at placere sig som nr. ét ift. de fem førende lande internationalt set på specielt to forskningsområder (jf. tabel 1.1): BIG Data og Security & Monitoring Imidlertid klarer dansk IKT-forskning sig ligeledes godt på tre andre områder, her placerer Danmark sig i top fem over de lande, der har en relativ impact over 1. Det drejer sig om: Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Business, Operations Research & Management Science TABEL 1.1 Dansk IT-forskning sammenlignet med de førende lande inden for de pågældende områder, målt på hhv tidsskriftikationer øverst og konferencebidrag nedenfor. BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 USA 1,49 USA 1,38 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 Germany 1,10 Denmark 1,20 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 England 1,10 Italy 1,04 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 Denmark 1,04 Germany 0,90 Denmark 1,12 BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 England 1,96 USA 3,00 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 USA 1,53 France 1,42 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 Germany 1,11 Denmark 1,33 Canada 1,17 8 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

9 Resultaterne viser endvidere, at det på tværs af de her anvendte metodikker og på tværs af iceringsformerne kan konstateres, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der udnævnes til styrkepositioner, når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i konferencebidrag. Derfor kan de to tilgange til dataindsamlingen betragtes som komplementerende. Dansk IKT-forskning er koncentreret på de store universiteter og samarbejder med de bedste internationale miljøer Resultaterne af den systematiske gennemgang af hvilke organisationer forfatterne til de her anvendte ikationer tilhører viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet, der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set samtlige forskningsområder, der indgår i analysen. Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de bedste internationale miljøer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 9

10 Web of Scince Category terms Relativ Impact Relativ Impact Keywords Relativ Impact Relativ Impact TABEL 1.2 Den danske IKT-forsknings styrkepositioner målt på hhv. tidsskriftikationer og konferencebidrag Tidsskriftsikationer Konferencebidrag Artificial Intelligence & Neural network Telekommunik ation BIG data Humancomputer interaction Software Engineering & Programming E-Business Security & monitoring Software Engineering & Programming Netværks teknologi Artificial Intelligence & Neural network 0.8 GPS devices Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Computer Science Hardware & Architecture Remote Sensing Computer Science, Information Systems Computer Science Artificial Intelligence Telecommunic ations Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science, Software Engineering Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Information Science & Library Science Telecommunica Computer tions Science, Theory & Methods Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Hardware & Architecture Imaging Science & Photographic Technology Robotics Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD 10 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

11 2 Data og metodisk tilgang 2.1 Definition og afgrænsning af IKT-området IKT-forskning defineres i forbindelse med nærværende analyse som forskning, der har informationsog kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på de to rapporter Oplæg til dansk it-forskningsstrategi og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra hhv og De i nedenstående tabel 2.2 anvendte betegnelser for de enkelte forskningsområder er en opdateret version af de 16 forskningsfelter, der blev identificeret i forbindelse med Oplæg til dansk ITforskningsstrategi fra 2002 og igen i 2008 dannede udgangspunkt for rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra Udvalget, der i 2002 stod bag rapporten om den danske IT-forskningsstrategi, valgte at gennemføre en række interviews med ledere og forskningsledere i en række danske virksomheder for ad den vej at tilvejebringe et overblik over erhvervslivets forskning og forskningsbehov på it-området. I den seneste danske rapport om IKT og forskning indenfor samme fra 2008 er der anvendt lignende kvalitative metoder i kombination med en bibliometrisk til gang. I 2008 rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning gøres brug af to datakilder til identifikation af de danske videnskabelige ikationer på IKT-området. Kombinationen af de to datakilder, SCOPUS 3 og INSPEC 4, giver på da- 3 Scopus is one of the world s largest abstract and citation database of peer-reviewed literature. SCOPUS covers over 20,500 titles from 5,000 ishers worldwide and include over 5.3 million conference papers. 4 The Institution of Engineering and Technology (IET) bibliographic database with 13 million records, covering 4,500 scientific journals, 2,000 conferences, plus books, reports, and dissertations, 1898-present. The classification of INSPEC is a power full search tool for retrieving data on the five main subjects covered by the INSPEC database: physics; electrical enværende tidspunkt en detaljeret klassifikation af IKT-forskning, hvor specielt INSPEC anvendes til at identificere ikationer, der tilhører IKTområdet. SCOPUS anvendes efterfølgende til at identificere de ikationer, der er udgivet af forskere i fx Danmark. Årsagen til at man i tilbage i 2008 vælger denne metodik skyldes at Thomson Reuters Web of Science ikke på daværende tidspunkt indeholdt ikationsdata på udgivelser, der er foretaget i forbindelse med forskningskonferencer også kaldet Conference Proceedings. Dette har Thomson Reuthers Web of Science imidlertid tilføjet siden. Således indeholder Web of Science i dag bibliometrisk information fra mere end konferencebidrag fra en lang række af konferencer. Ydermere indeholder Web of Science et udbygget klassificeringssystem kaldet Web of Science Categories indeholdende 249 forskellige videnskabelige områder og underinddelinger, herunder 14 forskellige fagretninger inden for IKT og tilgrænsende områder (se tabel 2.1). BOKS 1: Thomson-Reuters Web of Science: En af verdens førende bibliometriske databaser. Web of Science indeholder indekseret information om ikationer i mere end internationalt anerkendte, peer reviewed videnskabelige tidsskrifter samt konferencebidrag fra de førende konference serier, dækkende flere end konferencer siden Ydermere indeholder Web of Science bl.a. information om, citationer, hvor citationerne kommer fra, artiklen/tidsskriftets gennemslagskraft, samt hvilke fagområder dette dækker. Web of Science tildeler hvert tidsskrift et eller flere Category Terms. Dette sker på baggrund af en peer review gennemgang af det enkelte tidsskrift. gineering and electronics; computers and control; information technology for business; and mechanical and production engineering. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 11

12 Et givet tidsskrift kan tildeles fra en til fem forskellige Category Terms, alt efter hvor mange der skal bruges for at beskrive indholdet af det på gældende tidsskrift. Dette har betydning for hvorledes resultaterne i denne rapport skal læses. Da det kan være ensbetydende med at let af ikationer er kunstigt højt fordi de anvendte Category Terms ikke er gensidigt udelukkende. I praksis betyder det at en artikel, der udkommer i et tidsskrift, der har fået tildelt to Category Terms, vil blive talt to gange. Men da dette er ens for alle landene (Danmark og OECD-landene), der indgår i analysen, har det ikke betydning for, hvorledes tolkningen af det endelige resultat skal ske. Tabel 2.2 på den følgende side viser en sammenligning af de områdebetegnelser, der er anvendt i forbindelse med tidligere analyser af den danske IT-forskning og de i denne analyse anvendte betegnelser. Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier, der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002). Ved udpegningen af de betegnelser, der anvendes i denne kortlægning, tages der hensyn til at flere af de tidligere benyttede betegnelser ikke længere er relevante som enkeltstående forskningsområder dvs. de er blevet indlejret som dele af de nye begreber og/eller er blevet erstattet af nye og mere relevante betegnelser for sammen område. De 13 her anvendte IKT-områder og tilhørende definitionerne har gennemgået en valideringsproces, hos danske eksperter på DTU, Aalborg Universitet og hos Styrelsen for Forskning og Innovations analyseenhed. De 13 betegnelser med tilhørende definitioner angivet i tabel A15 appendiks 6.2 danner udgangspunkt for den Keyword baserede identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. TABEL 2.1 Web of Science Category Terms brugt til at definere teknologiområderne. Web of Science Category Terms Computer Science Computer Science, Theory & Methods Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Cybernetics Computer Science Hardware & Architecture Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Software Engineering Andre tilgrænsende teknologiområder Robotics Remote Sensing Mathematical & Computational Biology Information Science & Library Science Communications Telecommunications Imaging Science & Photographic Technology Definitionen af de 13 enkelte emner er foretaget ud fra et ønske om det mindst mulige overlap mellem områderne samtidig med at der tages højde for at målet er at opnå så stor dækning af emnerne som muligt. Denne afgrænsningens kunst er svær når målet er at have et stort volumen (mange videnskabelige ikationer), uden at de kriterier der stilles op for definitionen af hvert forskningsområde (tema/emne inden for IKT området) bliver forurenet af ikationer som ikke hører hjemme inden for definitionen af området. For hver af de gennemførte søgninger er der foretaget en stikprøve af de identificerede ikationer, hvor det er blevet vurderet, om den pågældende ikation havde et 12 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

13 IKT-relateret indhold og dernæst om det var relevant for det pågældende teknologiemne. I så fald at ikationen blev forkastet ved stikprøven er de anvendte søgekriterier blevet revideret og testet på ny. Ved denne iterative proces er de i tabel A15 (jfr appendiks 6.2) viste søgekriterier fremkommet. Da forskningen på IKT-området er kendetegnet ved at en stor del af denne ikke bliver iceret som traditionelle videnskabelige artikler i tidsskrifter, men i langt højere grad finder vej til akademiske konferencer og derefter iceres i de såkaldte konferencebidrag. Har vi derfor valgt at præsentere resultaterne af de to kortlægninger i en form, hvor det er muligt at skelne mellem, hvad der er iceret i tidsskrifter og hvad der er udkommet i konferencebidrag. TABEL 2.2 Forskningsområderne indenfor IKT, som de tidligere er blevet opgjort koblet til hvorledes disse i denne kortlægning anvendte betegnelser. Forskningsområder Informationsteknologi A. BIG data B. Security & monitoring Tidligere betegnelser - Bioinformatik - Videnskabelige beregninger - Datasikkerhed - Teoretisk datalogi C. Computer-aided design - Systemudvikling og brug D. Distributed computing - Teoretisk datalogi - Videnskabelige beregninger E. E-Business - Indlejrede it-systemer F. Computer games - It-støttet læring Computer Science A. Software Engineering & Programming B. Human-computer interaction C. Artificial Intelligence & Neural network D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation - Informationssystemer - Programmeringssprog og programmeludvikling - Teoretisk datalogi - Billedteknologi - It, medier og kommunikation - It-støttet læring - Beslutningsstøttesystemer - Kunstig intelligens - Billedteknologi - Sprog- og talesystemer - Indlejrede it-systemer - Informationssystemer - Teoretisk datalogi A. Telekommunikation - Kommunikationssystemer B. Netværksteknologi - Kommunikationssystemer C. GPS devices - Billedteknologi Note: Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 13

14 2.2 Datagrundlaget for kortlægningen Som nævnt, gør vi brug af to principper for indsamlingen af de ikationsdata, der skal danne grundlag for identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. I første runde foretages en mere overordnet dataindsamling af danske videnskabelige ikationer baseret på før omtalte Web of Science Category Terms, dernæst gennemføres på baggrund af de tidligere beskrevne Keywords en mere detaljeret identifikation af dansk IKT-forskning. Kombinationen af de to procedurer for dataindsamling gives dels det bredest mulige billede af, hvilke IKT-områder Danmark har styrkepositioner på og dels et mere detaljeret billede af, hvor dansk IKT-forskning har international standard. Som et led i den således todelte dataindsamling gennemføres også en registrering af let af ikationer og citationer pr. år for OECD-landene med henblik på at etablere et benchmark for dansk forskning. Vi har i analysen valgt at fokusere udelukkende på landene i OECD 5 og derved ikke at inkludere nationer som Indien og Kina, der indenfor dele af IKTområdet har et betydeligt forskningsvolumen. Vi har ved test på to af de anvendte Web of Science Category Terms (Telecommunication and Communication) konstateret, at eksklusionen af Kina og Indien fra gruppen af lande der indgår i benchmarket for Danmark, har minimal betydning for Danmarks placering i forhold til OECD-gennemsnittet 6. 5 Nuværende OECD-Lande: Poland, Portugal, Australia, Ireland, Austria, Israel, Italy, Belgium, Japan, Slovakia, Canada, Slovenia, Chile, Luxembourg, South Korea, Spain, Czech Reic, Sweden, Denmark, Mexico, Switzerland, Netherlands, Turkey, New Zealand, Finland, Norway, Usa, Germany, Greece, Wales, Hungary, France, Iceland, England og Scotland. 6 Således flytter den relative impact sig fra1,55 til 1,65 for ikationer indenfortelecommunication og på lignende vis resultere en inkludering af Kina og Indien for Web of Science Catego- De to områder Telecommunication og Communication er blevet valgt ud fra en antagelse om at det var nødvendigt at teste effekten på et stort og bredt forskningsområde som Telecommunication ( ikationer i perioden 2000 til 2012) og tilsvarende på et noget mindre område som Communication ( ikationer i perioden 2000 til 2012). Ved udvælgelsen er der ligeledes taget højde for, hvor godt de to forskningsområders ikationer er dækket af Web of Science. Her er det teknisk orienterede Telecommunication godt dækket af i Web of Science mens det mere samfundsfaglige og humanistiske orienterede Communication er knap så godt dækket. Dataindsamling afslørede danske ikationer for den Keyword baserede søgning og for den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling. I begge tilfælde dækker datamaterialet perioden 2000 til 2012 (begge år inklusiv). De indsamlede data dækker samtlige ikationer, hvor mindst en af forfatterne er dansk. Der vil således kunne forekomme ikationer i datamaterialet, hvor de danske forfattere vil være i mindretal. Dette skønnes dog ikke at have betydning for det endelige billede af, hvad den danske IKT-ekspertise betyder på de danske styrkepositioner på IKT-området. Tabel 2.3 opsummerer datamaterialet. Perioden 2000 til 2012 begge år inklusiv, er valgt for denne kortlægning med det klare mål at sikre en vis grad af kontinuitet og robusthed i de styrkepositioner der identificeres. Kortere tidsperiode vil være mere følsomme overfor svingninger i iceringsaktiviteten i Danmark og OECD. TABEL 2.3 ry Terms Communicationmålt på ikationer en øgning i den relative impact fra 0,65 til 0, DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

15 Datagrundlaget for de to søgninger på tværs af alle IKT-forskningsområder Antal danske ikationer Antal OECD Publikationer Total no of ications defined bykeyword Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area Total no of ications defined bywos Category Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area 29 (Computer-aided design) 427 (Artificial Intelligence& Neural network) 234 (Robotics) 2612 (Computer Science, Information Systems) 2349 (Computer games) (Artificial Intelligence & Neural network) (Communications) (Computer Science Artificial Intelligence) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 15

16 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dette kapitel præsenterer identifikationen af de danske styrkepositioner indenfor IKT-området, indplacerer disse i forhold til de lande, der er førende på IKT-forskningsfelterne, og endelig giver eksempler på hvorledes de danske forskningsinstitutioner er forbundet nationalt og internationalt i akademiske forskningsnetværk. I afsnit 3.1 præsenteres tallene for den danske IKT-forskning identificeret ud fra hhv. Web of Science Category Terms og de IKT-specifikke Keywords. Danske videnmæssige styrkepositioner identificeres som overgennemsnitlig impact relativt til OECD-gennemsnittet. En værdi på 1 for denne relative gennemslagskraft indikerer, at den danske IKT-forskning er på niveau med OECDgennemsnittet. Således vil en værdi over 1 (fx 1.23) indikere at den danske IKT-forskning på dette specifikke område ligger 23 % over OECD gennemsnittet. Den anden indikator for udviklingen i den danske forskning er den årlige procentvise tilvækst i let af ikationer sammenlignet med tilvæksten for OECD. Sammenlignes de to tal giver det en klar indikation af, om den danske forskning på det specifikke område står stærkt eller svagt, og om udviklingen er kendetegnet ved vækst, stabilitet eller stagnation. I afsnit 3.3 præsenteres den keyword baserede identifikation af dansk IKT-forskning, en sammenligning af det danske vidensniveau og niveauet i de fem lande, der inden for hvert forskningsområde er mest iceringsaktive. Dette giver et lidt mere nuanceret billede af den danske IKTforskningsposition i international sammenhæng end sammenligningen med hele OECD. Ligger Danmark således højt i top 5 må det konkluderes, at den danske IKT-forskning indenfor dette specifikke område er i absolut topklasse og har haft denne position i en årrække. I afsnit 3.4 drejes fokus over på en analyse af de danske organisationer, der er forskningsaktive, og der gives eksempler på hvorledes organisationernes akademiske netværk kan se ud. Herved illustreres relationerne mellem de danske forskningskompetencer og disses forbindelser til dels nationale og internationale partnere. Kortlægningen af forskningsorganisationernes netværk synliggør, at de to største danske miljøer, når det kommer til let af ikationer, kun i ringe omfang er direkte forbundne gennem fælles ikationer, men at de i vid udstrækning samarbejder med de samme eksterne partnere. I afsnit 3.2 identificeres forskningstemaerne hvor Danmark er i besiddelse af en videnmæssig styrkeposition. Dette sker på tværs af de to metodikker og på tværs af iceringsformerne. Kortlægningen afslører, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der kan udnævnes til styrkepositioner når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i Conference Proceedings. Hvorfor de to tilgange til dataindsamlingen kan betragtes som komplementerende. 16 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

17 3.1 Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Udpegningen af de områder indenfor IKTforskningen, hvor Danmark har stærke kompetencer, belyses, som ovenfor nævnt, fra to sider, gennem et datasæt, der tager udgangspunkt i Web of Science Category Terms, og et der gør brug af IKT specifikke søgekriterier (Keywords). For hver af de to datasæt opdeles resultaterne i en gruppe, der baserer sig på ordinære tidsskriftsartikler og en anden gruppe, der er baseret på det for IKTområdet almindelige formidlingsmedie Conference proceedings. Resultaterne af den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling Tabel 3.1 gengivet herunder viser resultatet af kortlægningen foretaget på baggrund af Web of Science Category Terms for tidsskriftikationerne. Heraf ses det, at de danske forskningsmiljøer har en styrke position på 11 af de 14 forskningsområder, der dækkes i analysen. Ved at kombinere tallene for den relative gennemslagskraft med den årlige tilvækst i procent er der tegn på, at Danmark på en række områder er i besiddelse af IKT-forskning, der har potentiale til at udvikle sig til egentlige styrkepositioner. Dette gælder fx emneområder så som Artificial Intelligence og Robotics. Fokuseres udelukkende på udviklingen indenfor de enkelte forskningsområder, ses der en general vækst for OECD-landene i gennemsnit. Ser vi på den samme årrække, 2000 til 2012, finder vi en årlig tilvækstprocent, der ligger på niveau eller over OECD-gennemsnittet på hele 10 ud af de 14 områder fra 2000 til Specielt indenfor de områder, hvor Danmark har en styrkeposition, ses det tydeligt, at udviklingen ligger over OECD-gennemsnittet. Ikke desto mindre ses også TABEL 3.1 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Antal Cit/Publ Computer Science Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Computer Science Artificial Intelligence 824 9,76 1,01 6% 3% Computer Science Cybernetics 137 6,76 0,75 2% 1% Computer Science Hardware & Architecture 180 6,73 1,05 6% 2% Computer Science, Information Systems 795 7,85 1,28 1% 2% Computer Science, Interdisciplinary Applications ,49 1,47 6% 4% Computer Science, Software Engineering 674 6,28 1,02 2% 2% Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 210 3,25 0,65 19% 6% Robotics 64 8,45 0,95 6% 4% Remote Sensing ,19 1,31 5% 7% Mathematical &ComputationalBiology ,92 1,24 7% 9% Information Science & Library Science 355 9,13 2,53-2% -1% Computer Science, Theory& Methods ,89 1,59-2% -3% Telecommunications 666 9,43 1,55 7% 5% Imaging Science &Photographic Technology ,59 1,12 13% 5% DAMVAD2013 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 17

18 områder med en reduktion i aktiviteterne. Dette kan skyldes meget små variationer i de danske tal og skal som sådan ikke overfortolkes. Fx ses i tabel 3.1 en reduktion på 2 % inden for Cybernetics -området, hvilket dækker over en ændring fra 12 ikationer i 2000 til 10 ikationer i I samme periode vokser let af OECDikationer på området fra 715 til 879, hvilket ligeledes svarer til en ændring i den årlige tilvækstprocent på 2 %. Ændringerne i den årlige tilvækstprocent skal ses i lyset af, at der årligt tilføres et sted mellem 0,5 % og 1,5 % nye tidsskrifter til Web of Science. Den årlige tilvækst indenfor et givet område kan således være et udtryk for den generelle tilvækst i let af tidsskrifter i den pågældende Web of Science Category, men da tilvækstprocenterne beregnes og sammenlignes indenfor en og samme Category Term vil på virkningen af tallene være ens for OECD og Danmark. Kigger vi på resultaterne som de er præsenteret i tabel 3.2, der dækker Web of Science Category Terms for konferencebidrag, ses en højere andel af forskningsområder med en relativ gennemslagskraft over 1. I dette tilfælde kommer 11 af de 14 forskningsområder ud som en styrkeposition. Fokuserer vi her på udviklingen i let af videnskabelige ikationer kan der i de danske tal spores en mindre tilbagegang eller et status-quo for stort set alle forskningsområder. I enkelte tilfælde betyder dette, set i forhold til den gennemsnitlige udvikling for OECD-landene, at de danske forskningsmiljøer kan opretholde en mindre positiv udvikling på områder så som Computer Science Interdisciplinary Applications og Software Engineering. Samlet set har udviklingen i Danmark dog været højere end gennemsnittet i OECD på 8 ud af 14 områder fra 2000 til TABEL 3.2 Danske kompetenceområder baseret på ikationer udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Computer Science Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Kolonne1 Computer Science Artificial Intelligence ,89 1,45 2% -1% 3 Computer Science Cybernetics 115 1,30 2,58-12% -3% -9 Computer Science Hardware & Architecture 339 1,25 1,14-3% -2% -1 Computer Science, Information Systems ,82 1,04 1% 0% 1 Computer Science, Interdisciplinary Applications 686 3,80 1,94 0% -4% 4 Computer Science, Software Engineering 780 3,20 1,43 0% -5% 5 Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 36 1,33 0,10 0% -13% 13 Robotics 181 2,92 2,81-6% -2% -4 Remote Sensing 250 1,48 1,41-3% -5% 2 Mathematical &ComputationalBiology 84 10,37 2,65-5% 13% -17 Information Science & Library Science 139 1,99 2,11-2% 6% -7 Computer Science, Theory& Methods ,52 2,16 3% 5% -2 Telecommunications 994 0,95 0,93 4% 1% 3 Imaging Science &Photographic Technology 395 0,86 0,58 12% 6% 6 18 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

19 Resultaterne af den Keyword baserede dataindsamling. I det følgende fokuseres på resultaterne af søgningen i Web of Science baseret på Keywords. Tabel 3.3 indeholder resultaterne af denne søgning for tidsskrift ikationer. I lighed med de resultater vi finder i analysen af Web of Science Category Terms ses der i tabel 3.3 at knap halvdelen af forskningsområderne (6 ud af 14) kan udpeges som styrkepositioner. For netværksteknologi er der tale om en markant styrkeposition med en relativ gennemslagskraft på hele 1,54. neområder kan der spores en overvægt af forskningsområder med en stigning i udviklingstallene sammenlignet med OECD-gennemsnittet. På 5 (6) af 14 områder har væksten i Danmark været højere end for gennemsnittet af OECD-landene. Ser vi på udviklingen i forskningsområderne viser resultaterne en moderat fremgang med den største årlige tilvækst indenfor Computer Science - områderne, hvor der som det eneste af de tre em- TABEL 3.3 Danske kompetenceområder baseret på ikationer der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Antal DK Publ Informationsteknologi Antal Cit/Publ Relative Impact Årlig tilvækst ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) A. BIG data ,41 1,29 4% 6% B. Security &monitoring ,29 1,79 10% 10% C. Computer-aided design 16 0,59 0,10 0% 2% D. Distributed computing 22 3,08 0,33 6% 2% E. E-Business 29 5,35 0,59 0% 5% F. Computer games 14 2,85 0,33 0% 20% Computer science A. Software Engineering & Programming 249 9,66 1,12 5% 1% B. Human-computer interaction 93 5,06 0,57 12% 6% C. Artificial Intelligence & Neural network ,30 1,04 10% 3% D. Businees, Operations Research & Management Science Kommunikation 45 9,21 1,20 6% 11% A. Telekommunikation 33 3,58 0,45 0% 5% B. Netværks teknologi ,96 1,54 9% 5% C. GPS devices 28 8,00 0,87 0% 5% DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 19

20 Resultaterne i tabel 3.4 er meget på linje med resultaterne fra de tidligere tabeller og viser at Danmark for lidt over halvdelen af (6 ud af 13) forskningsområderne har en styrkeposition når der måles på videnskabelige ikationer i Conference proceedings. Specielt på Computer Science -området finder vi flere forskningsfelter der kvalificere til at være styrkepositioner. Specielt interessant er styrkepositionen inden for Software Engineering & Programming der udover at have en høj gennemsnitlig gennemslagskraft også udviser en kraftig positiv udvikling i let af danske ikationer inden for området. Ser vi endnu en gang på udviklingen i let af ikationer finder vi en bekræftelse af de tidligere resultater, hvor det generelle billede er en tilbagegang for OECD som helhed i let af ikationer iceret som konferencebidrag. Lignende resultater ses for de danske konferencebidrag om end det ser ud som om, at nedgangen i let af bidrag er mindre end i OECDsammenhæng. Årsagen til dette kan skyldes en nedgang i konferenceaktiviteten inden for IKTområdet som følge af en finansiel afmatning, men der er ikke et solidt datamateriale, der kan underbygge en sådan konklusion. Samlet set har Danmark oplevet en større vækst (eller et mindre fald) end gennemsnittet af OECDlande på 10 ud af 14 områder. TABEL 3.4 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Informationsteknologi Antal Publ Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst ( ) OECD Årlig tilvækst( ) A. BIG data 155 4,21 2,71 7% -2% B. Security &monitoring ,79 2,12-9% -5% C. Computer-aided design 16 0,59 0,38 0% -7% D. Distributed computing 22 1,26 0,50 0% -11% E. E-Business 30 2,22 1,55 0% -16% F. Computer games 26 0,44 0,56 0% 10% Computer science A. Software Engineering & Programming 234 9,83 2,92 7% -10% B. Human-computer interaction 98 2,77 1,44 3% -9% C. Artificial Intelligence & Neural network 240 3,06 1,85-6% -7% D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation 78 1,33 0,73 0% -3% A. Telekommunikation 57 1,29 1,52 0% -2% B. Netværks teknologi 144 1,19 0,42 2% -5% C. GPS devices 28 2,51 0,90 0% -9% 20 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

21 3.2 Danske styrkepositioner på IKT-området Totalt set har Danmark på IKT-området styrker på hele 22 ud af 27 mulige forskningsfelter med en overgennemsnitlig gennemslagskraft sammenlignet med OECD-gennemsnittet, når det opgøres for enten tidsskriftartikler 7 eller konferencebidrag. Der er imidlertid fire forskningsfelter 8, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Her er der tale om styrker målt på både tidsskriftikationer og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network De fire forskningsområder har sin oprindelse i, to forskningsfelter defineret ud fra Web of Science Category Terms og andre to udpeget på baggrund af den gennemførte Keyword søgning. Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark, hvis de danske videnskabelige ikationer, iceret som en tidsskriftartikel eller i forbindelse med en akademisk konference i begge tilfælde har en overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD-gennemsnittet for det samme forskningsområde og samtidig har en årligtilvækstprocent, der overstiger niveauet i OECD. Dvs. for at et forskningsområde skal kvalificeres til at være en styrkeposition skal området både have en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag samt have en større tilvækst i ikationer end de øvrige OECD-lande. BOKS 2: Artificial Intelligence and Neural Networks Inden for området Artificial Intelligence and Neural Networks er der særligt to grene af forskningen, hvor danske forskere skiller sig ud. Det ene om handler computersystemer og softwareløsninger inden for robotteknologi, eksempelvis i forhold til design af mobile robotter. Et konkret eksempel herpå er forskere ved Aalborg Universitets arbejde med at designe styring og motorer til letvægtsrobotarme. Det andet eksempel omhandler udviklingen af intelligente computersystemer og softwareløsninger til anvendelse inden for især biologisk forskning, blandt andet i form af computersystemer til biologiske beregninger af biologiske neuron netværk i hjerner på mennesker og dyr. Computer Science, Interdisciplinary Applications Indenfor området Computer Science, Interdisciplinary Applications, er danske forskere særligt med på områder, hvor computersystemer til brug i landbruget fx til analyse og klassificering af afgrøder eller undersøgelse af dyrevelfærd og sundhed, udvikles. Et eksempel her på fra Aarhus Universitet er forskning og udvikling af webbaserede systemer til hjælp for valg af de bedst egnede bygsorter. Computer Science, Artificial Intelligence På området Computer Science, Artificial Intelligence, er danske forskere særligt involveret i arbejdet med udvikling af intelligente computersystemer og software løsninger med relation til kontrolsystemer og måleinstrumenter. Et eksempel på dansk forskning, der handler om anvendelsen af computermodeller med relation til kontrolsystemer, er forskere ved Aalborgs Universitets arbejde inden for vindteknologi, hvor de har udviklet en metodik til forudsigelse af vindturbiners holdbarhed. 7 Artikler dækker i denne sammenhæng over båd tidsskrift artikler, reviews, editorial material etc. 8 De 2 styrkepositioner der er nævnt i afsnit 3.2 adskiller sig fra de her nævnte 4 ved kun at være styrkepositioner målt i forhold til tidsskriftikationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 21

22 Tabel 3.5 identificerer de otte områder, hvor på dansk IKT-forskning har styrkepositioner både når det gælder de almindelige iceringskanaler i form af tidsskriftartikler og når det gælder den mere specielle form udgivelser af videnskabelige opdagelser i forbindelse med konferencebidrag,som især IKT-området benytter sig af,. TABEL 3.5 Danske videnmæssige styrkepositioner på IKTområdet defineret ud fra hhv. Web of Science Category Terms (øverst)og Keyword søgningen (nederst). IKT- Forskningsområder Computer Science - Computer Science, Interdisciplinary Applications - Computer Science, Artificial Intelligence IKT - Forskningsområde Computer science A. Software Engineering & Programming B. Artificial Intelligence & Neural network Antal Publikationer Antal Publikationer Relativ Impact , ,01 Relative Impact 483 2, ,45 På den internationale scene er det de vestlige lande og særligt USA der dominerer, men lande som Syd Korea og Japan spiller også en betydelig rolle (se tabel 3.1 og let af placeringer mellem top fem mest icerende lande på hvert område). Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark i forhold til de fem mest icerende land, hvis forskningsområdet både har en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag, defineret ud fra den keyword baserede søgning. Et benchmark af de danske videnmæssige kompetenceområder overfor hele OECD siger ikke nødvendigvis meget i forhold til, hvordan de danske forskningsmiljøer er placeret på en større internationale scene. For at give et mere fyldestgørende billede af, hvor den danske IKT-forskning er placeret internationalt, tages der udgangspunkt i de lande, der inden for hvert af de 13 forskningsområder (jfr tabel 2.2) i absolutte tal ligger i top fem ift den største videnskabelige produktion. Her ved måles den danske IKT-forskning op imod de lande i verden, der har størst aktivitet på området og forventeligt også det højeste videnskabelige niveau. 3.3 International IKT-forskning Dansk IKT-Forskning udmærker sig på følgende områder internationalt set: Dansk forskning placerer sig sammenlignet med de bedste lande internationalt set i den absolutte top. Specielt på forskningsområderne: BIG Data og Security & Monitoring samt Software Engineering & Programming. Dansk IKT-forskning placeres godt internationalt set til trods for det i international sammenhæng lave ikationsvolumen. Som det fremgår af Tabel 3.6 består datagrundlaget for denne benchmark af 10 lande. De nævnte 10 lande repræsenterer det udvalg af lande, der fremkommer ved at tælle de lande, der placeres i top fem målet på let af iceringer. Hovedvægten er vestlige industrilande plus Syd Korea og Japan. Ikke overraskende har USA langt den største videnskabelige produktion på IKT-området, men mere interessant er det, at Tyskland spiller en så fremtrædende rolle på stort set samtlige forskningsområder. Der er derfor ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem det enkeltes lands størrelse og dets placering i top fem i absolutte tal. 22 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

23 Om end det ikke kan afvises at størrelse selvfølgelig har en betydning. Med udgangspunkt i de indhentede ikationsdata, beregnes for samtlige lande den relative impact for hvert lands bidrag til det enkelte forskningsområde. Dette sker efter samme formel som anvendes til beregning af de danske styrkepositioner. Tabel 3.7 og 3.8 illustrerer styrkepositionerne for de lande der ligger i top fem på det respektive forskningsområde. er er, at de klarer sig godt set i forhold til det begrænsede volumen, der er af dansk iceret forskning på IKT-området. Konkret er flere af forskningsområderne set med en dansk vinkel i gennemsnit ca. 10 gange mindre end dem vi finder hos de 10 lande vi sammenligner os med. Ikke overraskende er det USA, der ligger højest på mange af IKT-områderne, og tager førstepladsen på seks til otte af områderne alt efter om der ses på tidsskriftikationer eller konferencebidrag. Jf. resultaterne i tabel 3.7 og igen i tabel 3.8 placerer de danske videnmiljøer sig i den absolutte top på en række områder herunder; BIG data og Security & Monitoring (jf. tabel 3.7) samt Software Engineering & Programming (jf. table 3.7). Det generelle billede af de danske forskningsmiljø- TABEL 3.6 Deskriptiv gennemgang datagrundlaget for de 10 lande der ligger i top fem målt på let af ikationer på tværs af alle IKT-forskningsområder. Austra lien Total no of Publications No of ications pr. capita (I mio) Min no of ications per ICT-area Max no of ications per ICT-area No of top 5 positions* France Italy Japan South Korea Spain USA Canada England Germany Denmark *)Antal top 5 placeringer referer til let af forskningsområder hvor det pågældende land ligger i blandt de fem lande der er mest iceringsaktive i absolutte tal. Danmark har pga. det i absolutte tal lave ikationer ingen top 5 placeringer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 23

24 TEKSTBOKS 3: BIG Data Inden for forskningsområdet BIG Data beskæftiger danske forskere sig særligt med anvendelsen af webbaserede databaser til håndtering af genetisk data, men også mere generelt til håndtering af biologisk, kemisk, geografisk og geologisk data. Et eksempel på dansk forskning indenfor BIG Data, er en gruppe forskere på DTUs arbejde med at udvikle et system, der ved hjælp af statistisk metode kan identificere gener i forbindelse med kortlægning af hele genomer. Herudover beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer og løsninger i relation til datahåndtering, datasystemer og datastrukturering. Security and Monitoring Inden for forskningsområdet Security and Monitoring beskæftiger danske forskere sig særligt med computersikkerhed i form af kryptering til hemmeligholdelse og beskyttelse af data ved informationsoverførsel. Et eksempel på dansk forskning inden for computersikkerhed og kryptografi er et samarbejde mellem forskere på DTU og forskere fra Universitetet i Pisa, der handler om udvikling af algoritmer. På monitoreringssiden beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer til brug ved målinger i forbindelse med miljø- og klimaforskning. Software Engineering & Programming Inden for området Software Engineering and Programming arbejder danske forskere specielt med software design, dvs. udvikling og design af software løsninger hvor særligt software- og computer arkitektur har stor betydning. Et eksempel på dansk forskning inden for softwaredesign er forskere fra IT Universitetet i Københavns arbejde med at optimere testprocessen i forbindelse med design af software. 24 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

25 TABEL 3.7 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 Germany 1,55 USA 1,41 USA 1,53 Canada 2,09 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 USA 1,27 England 1,05 Germany 1,17 Germany 1,98 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 Canada 0,99 Canada 0,89 Australien 0,82 USA 1,55 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 England 0,92 Germany 0,64 England 0,72 England 1,06 Denmark 1,12 England 0,97 Japan 0,57 Japan 0,43 Spain 0,61 Denmark 0,59 South Korea 0,73 Germany 1,11 France 0,69 South Korea 0,35 Denmark 0,10 Denmark 0,33 South Korea 0,42 Denmark 0,33 Italy 1,06 Human-computer Artificial Intelligence Businees, Operations Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices interaction & Neural network Research & Management Science USA 1,13 USA 1,49 USA 1,38 USA 1,71 USA 1,69 USA 1,37 England 0,98 Germany 1,10 Denmark 1,20 Germany 1,27 Denmark 1,54 Germany 1,04 Germany 0,89 England 1,10 Italy 1,04 England 1,04 Canada 1,36 Canada 0,98 Japan 0,74 Denmark 1,04 Germany 0,90 Japan 0,61 Germany 0,84 Australia 0,96 Denmark 0,57 Japan 0,79 France 0,87 Denmark 0,45 Japan 0,63 Denmark 0,87 South Korea 0,47 Spain 0,60 South Korea 0,29 South Korea 0,43 South Korea 0,35 Italy 0,84 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 25

26 TABEL 3.8 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer i konferencebidrag. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 Germany 2,58 England 1,77 USA 2,21 Germany 2,73 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 USA 1,51 USA 1,23 Denmark 1,55 Canada 2,37 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 Canada 0,56 Germany 1,08 Germany 1,04 USA 1,51 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 England 0,53 Spain 0,73 England 0,86 South Korea 0,58 Canada 1,17 France 0,87 Canada 0,85 Japan 0,42 Canada 0,70 South Korea 0,76 Denmark 0,56 Italy 1,09 Japan 0,49 South Korea 0,51 Denmark 0,38 Denmark 0,50 Australien 0,56 England 0,47 Germany 1,06 Human-computer interaction Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices USA 1,60 England 1,96 USA 3,00 USA 1,61 USA 1,70 USA 1,74 Denmark 1,44 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,53 Canada 1,36 Australia 1,39 England 1,44 USA 1,53 France 1,42 Denmark 1,52 Germany 0,84 Germany 1,07 Germany 1,11 Germany 1,11 Denmark 1,33 Germany 0,98 Japan 0,63 Canada 1,04 Japan 0,81 Spain 0,77 South Korea 1,17 Japan 0,83 Denmark 0,42 Denmark 0,90 South Korea 0,47 Japan 0,67 Italy 1,16 South Korea 0,46 South Korea 0,35 Italy 0,71 26 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

27 3.4 Danske forskningsaktive aktører på IKTområdet Baseret på ikationsdata indsamlet ved brug af de tidligere beskrevne søgekriterier gennemgås 2182 ikationer, og 3887 unikke forfatteres tilhørsforhold identificeres. Med udgangspunkt i disse bestemmes let af danske og internationale organisationer med ikationsbidrag samt disses samarbejdsrelationer. Resultatet af heraf viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set alle 13 forskningsområder Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de internationalt bedste miljøer. Langt hovedparten af de danske ikationer forfattes, som forventet, af universitetsforskere og andre organisationer. Virksomhederne bidrager kun i ringe grad til videnproduktionen. Det stærkeste forskningsmiljø på IKT-området i Danmark,når det opgøres på ikationer, er DTU tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge organisationer er aktive i stort set alle de 13 forskningsområder. Internt akademisk samarbejde står bag de fleste ikationer med et væsentligt internationalt bidrag 9. Tabel 3.9 viser let af ikationer de danske forskningsaktive organisationer står bag. Som det fremgår af tabellen kommer langt det største bidrag til forskningsproduktionen fra de danske universiteter og uddannelsesinstitutioner. Set i det lys spiller den danske It-industri en meget lille rolle i forhold til universiteterne og i forhold til at skubbe den teknologiske udvikling på de her dækkede forskningsområder. Det skal dog understreges, at vi med den anvendte metode har et eksplicit fokus på de områder indenfor IKT-fagene, der har veludviklede forskningsaktiviteter og som led i dette icerer resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter. Vi dækker således ikke de dele af især den private forskning, der ikke som en del af deres udvikling af nye produkter, services og processer genererer ny viden, der egner sig til forskningsikationer. Dette kan være en medvirkende årsag til at de danske virksomheder på IKT-området i mindre omfang dukker op i denne analyse. Tabel 3.10 herunder viser hvilke danske universiteter, der har det største bidrag til det pågældende forskningsområde. Her ved fremgår det, at de danske universiteter er specialiserede inden for hver deres område. Ydermere tyder tallene på, at forskningskapaciteten på hele IKT-området i hovedsagen er samlet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i hvert fald når forskningskompetence opgøres som let af forfatter bidrag til icerede artikler. 9 Tabellerne A1-A13 i appendiks 6.1 angiver hvilke danske organisationer der bidrager til den danske videnproduktion fordelt på de 13 forskningsområder og i hvilket omfang at der bidrages. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 27

28 Tabel 3.11 angiver samarbejdsmønstrene for de danske universitetsaktører. Størstedelen af de samarbejder, der leder til ikationer foregår internt i det akademiske miljø og med de største bidrag fra nationale universitetspartnere. Tabellen viser andelen af den samlede danske videnskabelige produktion på området, der iceres i fællesskab mellem danske forskere og andre nationale og internationale aktører på området. Flere af ikationerne bliver iceret i samarbejder, der indeholder mere end to forskellige aktører, derfor vil andelene, som de er vist i tabellen, ikke kunne summeres til 100 %. De internationale partnere spiller en væsentlig rolle. Omtrent halvdelen af samtlige universitetssamarbejder, foregår med internationale uddannelsesorganisationer. De danske forskere er med andre ord lige så tilbøjelige til at samarbejde internationalt som nationalt. De danske virksomheder involveres i lige så stor grad som de internationale virksomheder, når det kommer til at indgå i samarbejder med danske universiteter. Den sidste store gruppe af samarbejdspartnere for de danske universiteter er andre forskningsorganisationer, hvilket i langt overvejende grad vil sige sektorforskningsinstitutioner, NGO ere og andre offentlige organisationer som fx Kort- og matrikel styrelsen. Denne gruppe af organisationer er stort set uden betydning når det gælder, samarbejder mellem danske universiteter og de danske organisationer. I international sammenhæng har denne type af organisationer langt flere samarbejder med danske universiteter end hvad vi finder for udenlandske virksomheder. Dette kan hænge sammen med, at vi i Danmark har ganske få non-profit eller offentligt finansierede forskningsinstitutioner, der er aktive på IKT-området. TABEL 3.9 Antallet af ikationer danske organisationer bidrager til IKT - Forskningsområde Danske org Antal Publ Antal Universiteter* Antal Publ Antal virksomheder Antal Publ Antal andre org** ArtificialIntiligence& Neural network BIG Data Businees, Operation Research & Management Science Computer games Computer-aided design Distributed computing E-Business GPS devices Human-computer interaction Network technology Security &monitoring Software Engineering & Programming Telekommunikation *)Universitets kategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som arkitekt skolen, biblioteksskolen, og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. Antal Publ 28 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

29 TABEL 3.10 Danske universiteter med det største bidrag til de danske ikationer fordelt pr. forskningsområde. IKT - Forskningsområde Universitet til ArtificialIntiligence& Neural network University of Southern Denmark 138 BIG Data Aalborg University 117 Businees, Operation Research & Management Science Technical University Denmark 35 Computer games IT University Copenhagen 9 Computer-aided design Technical University Denmark 6 Distributed computing Technical University Denmark 11 E-Business Copenhagen Business School 23 GPS devices Technical University Denmark 13 Human-computer interaction Aalborg University 48 Network technology Technical University Denmark 114 Security &monitoring Aarhus University 70 Software Engineering & Programming Aarhus University 109 Telekommunikation Aalborg University 37 TABEL3.11 Andelen af den samlede videnskabelige produktion indenfor det specifikke IKT-område, der stammer fra samarbejder mellem en dansk universitetsaktør og andre danske partnere og internationale partnere IKT - Forskningsområde Publ med bidrag fra DK Uni & DK Firm Publ med bidrag fra DK Uni & DK Uni* Publ med bidrag fra DK Uni & DK Publ med bidrag fra DK Uni & INT Firm Publ med bidrag fra DK Uni & INT Uni Publ med bidrag fra DK Uni & INT other other** ArtificialIntiligence& Neural 5% 97% 1% 4% 31% 7% network BIG Data 3% 94% 2% 5% 37% 12% Businees, Operation Research 5% 96% 0% 3% 19% 5% & Management Science Computer games 0% 95% 0% 3% 16% 0% Computer-aided design 7% 76% 0% 3% 59% 10% Distributed computing 0% 100% 3% 3% 31% 3% E-Business 2% 94% 0% 0% 23% 0% GPS devices 2% 76% 2% 2% 26% 10% Human-computer interaction 1% 96% 1% 2% 30% 3% Network technology 6% 85% 0% 5% 21% 3% Security & monitoring 5% 94% 0% 5% 27% 8% Software Engineering & Programming 2% 97% 0% 1% 33% 5% Telekommunikation 5% 94% 0% 5% 21% 2% *) Universitetskategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som Arkitektskolen, Biblioteksskolen og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 29

30 De danske aktørers forskningsnetværk De mest aktive danske forskningsmiljøer på IKTområdet, så som Aalborg Universitet og Danmark Tekniske Universitet, er i stort omfang spundet ind i et vidt forgrenet netværk bestående af mange og forskelligartede forskningsorganisationer. Resultaterne der kan udledes af figurerne viser, at de netværk som de danske forskningsinstitutioner er forbundet til består af lige dele internationale og danske partnere. Dette indikerer at de danske miljøer er internationalt forbundne også med de stærkeste forskningsmiljøer i verdenen. Figur 3.1 viser hvorledes at aktørerne, danske og internationale, er forbundet med hinanden inden for IKT-forskningsområdet Computer Games. En forbindelse mellem to noder (her forskningsinstitutioner) indikerer, at de to organisationer har bidraget til mindst en fælles videnskabelige ikation. Flere forbundne noder indikerer således at de forbundne noder indgår i et vidennetværk omkring et videnskabeligt emne. FIGUR 3.1 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området Computer Games. I figur 3.1 optræder en række isolerede organisationer. Dette skyldes, at de ikke samarbejder på anden vis end internt på institutionen. Som det tydeligt ses i figuren er det på Computer Games - området kun to af de danske aktører der har relationer ud af landet. Syddansk Universitet, SDU, har en enkelt relation til et University Strathclyde i Scotland, der bygger på en enkelt ikation, mens Aalborg Universitet, AAU, indgår i to netværk med en række af de store FIGUR 3.2 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området BIG Data. 30 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

31 internationale universiteter, herunder Carnegie Mellon i USA. Figur 3.2 illustrerer netværkskompleksiteten for det langt større forskningsområde BIG Data, i hvert fald i termer af danske ikationer. Som det tydeligt ses er forskningsområdet væsentligt bedre forbundet. Dette skyldes, at de enkelte organisation er ofte indgår i flere forskellige konstellationer omkring varierende områder med tilknytning til forskningsområdet BIG Data. Ydermere er kompleksiteten et udtryk for, at der er meget mere aktivitet inden for forskningsfeltet (det her er defineret) end hvad der er tilfældet for fx Computer Games - området. Figur 3.3 er en forstørret version af netværket i figur 3.2, viser her hvorledes at det hovedsageligt er tre organisationer at meget af den danske forskning på BIG Data -området udspringer fra. Øverst ses en store koncentration af relationer disse stammer fra en enkelt ikation med forfattere fra 30 forskellige organisationer, her i blandt Københavns Universitet, der er placeret øverst midt for. Danmark Tekniske Universitet, DTU, er vist med et vifteformet netværk i figurens højre side, mens Aalborg Universitet, der ligeledes indgår i et vifteformet netværk, dog noget mindre end DTU ser placeret i den nedre halvdel midt for. FIGUR 3.3 En forstørret version af figur 2. Her er det tydeligt at det meste af den danske forskning indenfor BIG Data har sit udspring i primært tre institutioner. Formen på noderne angiver hhv. danske (trekant) og internationale (firkant) aktører. Farven indikere organisationstypen; rød er universiteter, gul er virksomheder og blå er andre forskningsorganisationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 31

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven. Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Maintenance Documentation for maintenance

Maintenance Documentation for maintenance Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første

Læs mere

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske

Læs mere

Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler

Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler Dansk Standard DS/EN ISO 10628 1. udgave Godkendelsesblad Godkendt:2001-04-06 Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler Flow diagrams for process plants General rules DANSK STANDARD

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder

Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse

Læs mere

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534

Læs mere

Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse

Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark Tal og tabeller Facts and Figures 2012 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019 FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark Tal og tabeller Facts and Figures 2013 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK

Tal og tabeller Facts and Figures UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Tal og tabeller Facts and Figures 2014 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Centrale strømforsyningssystemer

Centrale strømforsyningssystemer Dansk Standard DS/EN 50171 1. udgave 2001-08-29 Centrale strømforsyningssystemer Central power supply systems DS/EN 50171 København DS projekt: 30769 ICS: 29.200 Deskriptorer: belysning til nødudgang,elektriske

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode

Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Dansk standard DS/EN ISO 1133-1 1. udgave 2012-01-25 Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Plastics Determination of the melt mass-flow

Læs mere

STATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd

STATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd STATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd 1 Den digitale verden 2 Digitalisering og lidt tal IKT-sektoren omsætter

Læs mere

Dansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave

Dansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave Dansk standard DS/EN 14975 1. udgave 2007-02-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 København DS projekt: 55746 ICS: 97.145 Første del af denne

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn)

Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn) Dansk standard DS/EN ISO 6540 1. udgave 2010-06-23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 6540:2010 Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape

Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape Dansk standard DS/EN 10140 3. udgave 2009-06-02 Koldvalset båndstål Tolerancer for dimensioner og form Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape DS/EN 10140 København DS projekt:

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er energiteknologi styrkepositionen udfordret? Frem mod 2010 har Danmark opbygget: Stigende bevillinger til energiforskning, Stor videnskabelig

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Reviewprocessen

Forskningsprojekt og akademisk formidling Reviewprocessen + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 20 Reviewprocessen + Læringsmål Forstå reviewprocessen ved videnskabelige artikler Kende til almindelige reviewkriterier Kunne udføre et review (inden for

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko

Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Dansk standard DS/EN 846-4 + A1 2. udgave 2002-12-04 Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Methods of test for ancillary components

Læs mere

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:

Læs mere

Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler

Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler DS-information DS/CLC/TS 61836 1. udgave 2009-06-26 Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler Solar photovoltaic energy systems Terms, definitions and symbols DS/CLC/TS 61836 København DS projekt:

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily

Læs mere

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme

Læs mere

Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research"

Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - Danish ICT competences in European research Strategi for EU-projekt 07 jan. 10 Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research" Strategiplan Dagsorden

Læs mere

DS-information DS/CEN/TS 14159

DS-information DS/CEN/TS 14159 DS-information DS/CEN/TS 14159 2. udgave 2007-06-18 Textilgulvbelægninger Krav til tolerancer for (lineære) dimensioner for tæpper, løbere, tæppefliser, væg til væg-tæpper og til tolerancer for mønsterrapporter

Læs mere

Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN 1176-11 2. udgave 2009-04-22 Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Playground equipment and surfacing

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Institut for Datalogi

Institut for Datalogi Institut for Datalogi Instituttet underviser og forsker frem til højeste internationale niveau og har et omfattende samarbejde med erhvervslivet. Et uafhængigt internationalt evalueringspanel har placeret

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr

Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr 30. august 2018 Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr. 64014-0546 Med venlig hilsen Thomas Meier Sørensen Development officer CVR-nr. DK 30 06 09 46 Danmarks

Læs mere

Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik

Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik Dansk Standard DS/EN 1779 2. udgave 2001-10-26 Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik Non-destructive testing Leak testing Criteria for method and technique selection

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

What s Our Current Position? Uddannelsesstruktur i AUE. What Can You Choose After DE5? Uddannelsesstruktur i AUE

What s Our Current Position? Uddannelsesstruktur i AUE. What Can You Choose After DE5? Uddannelsesstruktur i AUE Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities What s Our Current Position? General Education Structure Andre muligheder DE3-DE5 Semesters (AUE) What Can You Choose After DE5? Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).

* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)). KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities

Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities General Education Structure Diplomingeniør i Datateknik og Elektronik Civilingeniør i Datateknik og Elektronik Civilingeniør i Softwarekonstruktion

Læs mere

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together

Læs mere

Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold

Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold Dansk standard DS/EN ISO 17932 2. udgave 2011-11-07 Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold Palm oil Determination of the deterioration

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12 Dansk standard DS/EN 13429 3. udgave 2006-10-12 Emballage Genbrug Packaging Reuse DS/EN 13429 København DS projekt: M215981 ICS: 13.030.50; 55.020 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN,

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

The Joanna Briggs Institute Database EBP

The Joanna Briggs Institute Database EBP Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty

Læs mere

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Mondrup, Thomas Fænø; Karlshøj, Jan; Vestergaard, Flemming Publication date: 2012 Document

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Dansk standard DS/EN 80000-13 1. udgave 2008-08-22 Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Quantities and units Part 13: Information science and technology DS/EN 80000-13 København

Læs mere

Stål Klassifikation af stål Eksempler på klassifikation i forhold til europæiske standarder

Stål Klassifikation af stål Eksempler på klassifikation i forhold til europæiske standarder Dansk Standard DS/CEN/CR 10313 1. udgave 2001-07-10 Stål Klassifikation af stål Eksempler på klassifikation i forhold til europæiske standarder Classification of grades of steel Examples of classification

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere