15. februar Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. februar 2013. Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet. En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning"

Transkript

1 15. februar 2013 Danske og internationale styrkepositioner på IKTområdet En bibliometrisk analyse af dansk IKT-forskning

2 Front page picture is a word-cloud representation of the keywords used in the bibliometric identification of Danish core competences in ICT research. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2013, DAMVAD 2 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

3 Indhold Excecutive Summary 5 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Hovedkonklusioner 8 2 Data og metodisk tilgang Definition og afgrænsning af IKT-området Datagrundlaget for kortlægningen 14 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Danske styrkepositioner på IKT-området International IKT-forskning Danske forskningsaktive aktører på IKT-området 27 4 Metode 32 5 Referencer 34 6 Appendiks Danske forskningsaktive organisationer Søge kriterier 42 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 3

4 4 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

5 Excecutive Summary Purpose of the report The purpose of the report is to map the Danish core competences in the ICT-area, and to identify the magnitude of Danish research activities and further to compare these with the average R&D activities in OECD. This results in an identification of ICT-areas where Danish research excels. Further the mapping of Danish core competences in the ICT-areas includes an identification of Danish ic and private organization conducting R&D in ICT-areas which has resulted in joint ications. Finally the purpose of the mapping is to show the Danish research institutions national and international research network with ic and private partners. The analysis is based on a comprehensive data collection based on state of the art bibliometric methods. The analysis covers the Danish research and development activities in the area of Information and Communication Technologies for the period of 2000 to The ICT-area is defined as: Research which has information science and communication technology with associated electronics as topic. Information technology is a group of technologies for storage, processing, distribution, dissemination and interpretation of information. Main findings The analysis has resulted in the following main findings: Danish research in ICT has international core competences at 4 of 27 possible research fields A total of 4 research fields stand out with significant strengths, these are core competences in terms of both articles and conference proceedings. These are: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Danish ic and privat research in ICT hold international top positions at two areas Danish ICT research excels compared to international standard at two specific areas: BIG Data and Security & Monitoring. The core competences is exemplified by the following textbox. BIG Data: Danish researcher is on this topic involved in projects on computer systems and solutions related to data management, systems and structuring. Security and Monitoring In the area of security Danish research is doing work on ITsecurity related to encryption for confidentiality and protection of information during information transfer between peers. Software Engineering and Programming Danish researchers are mainly working on R&D of software solutions, where design and system architecture is relevant to the user experience of the computer programs Artificial Intelligence and Neural Networks Danish scientists are working on computer systems and software solutions for robotics and their control by AI. Computer Science, Interdisciplinary Applications An example from Aarhus University is the R&D of a webbased system to help farmers select the most suitable crop varieties. Computer Science, Artificial Intelligence Danish researchers are particularly involved in the development of intelligent computer systems and software solutions related to control systems and measuring instruments. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 5

6 Danish ICT research is concentrated on few universities and collaborates with the best international research communities The results of the systematic analysis of Danish author affiliations show that: Technical University of Denmark is the Danish university that contributes to most ications but is closely followed by the Aalborg University. Academic collaborations are behind most ications, involvement from private firms is scattered. The amount of international collaboration means that collaborations is just as likely to be formed between international partners as it is within the national research communities. Danish research in the ICT area is well connected to the best international research communities. 6 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

7 1 Introduktion og resume af hovedkonklusionerne Kortlægningen baseres på en bibliometrisk analyse af dansk forskning indenfor informations-, kommunikations- og teknologiområdet i perioden , herunder en sammenligning med OECD og et udvalg af de mest forskningsaktive lande på området. IKT: Informations-, Kommunikations- og Teknologiområdet defineres i forbindelse med denne kortlæg som forskning, der har informations- og kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på rapporten Oplæg til dansk it-forskningsstrategi 1 fra 2002 og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning 2 fra Den bibliometriske kortlægning omfatter: Danmarks forskningsproduktivitet indenfor de identificerede IKT områder, samt sammenligning med OECD, for perioden En kortlægning af Danmarks styrkepositioner for IKT-forskning målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet indenfor de identificerede IKT forskningsområder. En kortlægning af danske forskningsaktive organisationer, offentlige som private, samt disses indbyrdes samarbejder om videnskabelige ikationer. En kortlægning af de danske forskningsinstitutionernes netværk nationalt og internationalt. Kortlægningen har fokus på de tekniske og naturvidenskabelige dele af IKT-forskningen. Derfor dækker analysen de vigtigste forskningsområder - både de, der har været nævnt som danske styrker og svagheder i tidligere analyser og de forskningsområder, der er kommet til inden for de seneste år. Kortlægninger af IKT-forskning og IKT-området er præget af, at det ikke er et entydigt og vel afgrænset forskningsområde. Dette søges der i nærværende kortlægning en løsning på ved systematisk at anvende to metoder. Dels en nomenklatur baseret søgning i Web of Science og dels ved at anvende et sæt af specifikt udvalgte søgekriterier på ord og begrebsniveau i samme ikationsdatabase Resultaterne vil bl.a. kunne bruges til at tegne en dansk specialiseringsprofil inden for IKTforskningen. Baseret på ikationsoutput og gennemslagskraft i forhold til gennemsnittet for OECD-landene. Ydermere kan resultaterne kvalificere udpegningen af danske styrkepositioner ved at belyse disse i forhold til de mest iceringsaktive lande inden for IKT-området. Sidst men ikke mindst vil kortlægningen af de danske forskningsmiljøers netværk nationalt og internationalt være med til at danne et mere kvalificeret billede af, hvorledes forskningen på IKT-området er organiseret. Det skal understreges, at fokus for kortlægningen ikke har været at undersøge forskningskvaliteten i den danske IKT-forskning, målt som ikationer i højt versus lavt rangerede tidsskrifter, men at identificere de forskningsområder indenfor IKT, hvor dansk forskning kan måle sig med det internationale niveau uanset hvor forskningen iceres. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 7

8 1.1 Hovedkonklusioner Analysen har tre hovedkonklusioner: Dansk IKT-forskning har styrkepositioner på 4 uf af 27 felter Set i forhold til alle OECD-lande har Danmark på IKT-området styrker på hele 20 ud af 27 mulige forskningsfelter. Målt som overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD gennemsnittet og opgjort for enten tidsskriftikationer eller konferencebidrag tryk i en conference proceeding (jf. figur 1.2). Der er imidlertid 4 forskningsfelter, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Disse defineres ud fra en relativ impact større end 1 og en årlig tilvækst der overstiger OECD, gældende for både artikler og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Figur 1.2 illustrer relationen mellem den relative impact og ændringen i den årlige tilvækst i procent. I øverste højre kvadrant genfindes de særligt markante styrkepositioner på IKT-områder, hvor Danmark både har både en høj relativ impact og en større årlig tilvækstprocent end OECD-landene. Dansk offentlig og privat IKT-forskning ligger helt i toppen internationalt på to områder Dansk IKT-Forskning udmærker sig internationalt ved at placere sig som nr. ét ift. de fem førende lande internationalt set på specielt to forskningsområder (jf. tabel 1.1): BIG Data og Security & Monitoring Imidlertid klarer dansk IKT-forskning sig ligeledes godt på tre andre områder, her placerer Danmark sig i top fem over de lande, der har en relativ impact over 1. Det drejer sig om: Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network Business, Operations Research & Management Science TABEL 1.1 Dansk IT-forskning sammenlignet med de førende lande inden for de pågældende områder, målt på hhv tidsskriftikationer øverst og konferencebidrag nedenfor. BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 USA 1,49 USA 1,38 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 Germany 1,10 Denmark 1,20 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 England 1,10 Italy 1,04 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 Denmark 1,04 Germany 0,90 Denmark 1,12 BIG Data Security &monitoring Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 England 1,96 USA 3,00 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 USA 1,53 France 1,42 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 Germany 1,11 Denmark 1,33 Canada 1,17 8 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

9 Resultaterne viser endvidere, at det på tværs af de her anvendte metodikker og på tværs af iceringsformerne kan konstateres, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der udnævnes til styrkepositioner, når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i konferencebidrag. Derfor kan de to tilgange til dataindsamlingen betragtes som komplementerende. Dansk IKT-forskning er koncentreret på de store universiteter og samarbejder med de bedste internationale miljøer Resultaterne af den systematiske gennemgang af hvilke organisationer forfatterne til de her anvendte ikationer tilhører viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet, der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set samtlige forskningsområder, der indgår i analysen. Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de bedste internationale miljøer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 9

10 Web of Scince Category terms Relativ Impact Relativ Impact Keywords Relativ Impact Relativ Impact TABEL 1.2 Den danske IKT-forsknings styrkepositioner målt på hhv. tidsskriftikationer og konferencebidrag Tidsskriftsikationer Konferencebidrag Artificial Intelligence & Neural network Telekommunik ation BIG data Humancomputer interaction Software Engineering & Programming E-Business Security & monitoring Software Engineering & Programming Netværks teknologi Artificial Intelligence & Neural network 0.8 GPS devices Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Computer Science Hardware & Architecture Remote Sensing Computer Science, Information Systems Computer Science Artificial Intelligence Telecommunic ations Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science, Software Engineering Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD Information Science & Library Science Telecommunica Computer tions Science, Theory & Methods Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinar y Applications Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Hardware & Architecture Imaging Science & Photographic Technology Robotics Ændring i tilvækst procent i forhold til OECD 10 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

11 2 Data og metodisk tilgang 2.1 Definition og afgrænsning af IKT-området IKT-forskning defineres i forbindelse med nærværende analyse som forskning, der har informationsog kommunikationsteknologi med tilhørende elektronik som sit mål og emne. Med informationsteknologi forstås gruppen af teknologier til lagring, behandling, udbredelse, formidling og fortolkning af information. Definitionen bygger på de to rapporter Oplæg til dansk it-forskningsstrategi og IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra hhv og De i nedenstående tabel 2.2 anvendte betegnelser for de enkelte forskningsområder er en opdateret version af de 16 forskningsfelter, der blev identificeret i forbindelse med Oplæg til dansk ITforskningsstrategi fra 2002 og igen i 2008 dannede udgangspunkt for rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning fra Udvalget, der i 2002 stod bag rapporten om den danske IT-forskningsstrategi, valgte at gennemføre en række interviews med ledere og forskningsledere i en række danske virksomheder for ad den vej at tilvejebringe et overblik over erhvervslivets forskning og forskningsbehov på it-området. I den seneste danske rapport om IKT og forskning indenfor samme fra 2008 er der anvendt lignende kvalitative metoder i kombination med en bibliometrisk til gang. I 2008 rapporten IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning gøres brug af to datakilder til identifikation af de danske videnskabelige ikationer på IKT-området. Kombinationen af de to datakilder, SCOPUS 3 og INSPEC 4, giver på da- 3 Scopus is one of the world s largest abstract and citation database of peer-reviewed literature. SCOPUS covers over 20,500 titles from 5,000 ishers worldwide and include over 5.3 million conference papers. 4 The Institution of Engineering and Technology (IET) bibliographic database with 13 million records, covering 4,500 scientific journals, 2,000 conferences, plus books, reports, and dissertations, 1898-present. The classification of INSPEC is a power full search tool for retrieving data on the five main subjects covered by the INSPEC database: physics; electrical enværende tidspunkt en detaljeret klassifikation af IKT-forskning, hvor specielt INSPEC anvendes til at identificere ikationer, der tilhører IKTområdet. SCOPUS anvendes efterfølgende til at identificere de ikationer, der er udgivet af forskere i fx Danmark. Årsagen til at man i tilbage i 2008 vælger denne metodik skyldes at Thomson Reuters Web of Science ikke på daværende tidspunkt indeholdt ikationsdata på udgivelser, der er foretaget i forbindelse med forskningskonferencer også kaldet Conference Proceedings. Dette har Thomson Reuthers Web of Science imidlertid tilføjet siden. Således indeholder Web of Science i dag bibliometrisk information fra mere end konferencebidrag fra en lang række af konferencer. Ydermere indeholder Web of Science et udbygget klassificeringssystem kaldet Web of Science Categories indeholdende 249 forskellige videnskabelige områder og underinddelinger, herunder 14 forskellige fagretninger inden for IKT og tilgrænsende områder (se tabel 2.1). BOKS 1: Thomson-Reuters Web of Science: En af verdens førende bibliometriske databaser. Web of Science indeholder indekseret information om ikationer i mere end internationalt anerkendte, peer reviewed videnskabelige tidsskrifter samt konferencebidrag fra de førende konference serier, dækkende flere end konferencer siden Ydermere indeholder Web of Science bl.a. information om, citationer, hvor citationerne kommer fra, artiklen/tidsskriftets gennemslagskraft, samt hvilke fagområder dette dækker. Web of Science tildeler hvert tidsskrift et eller flere Category Terms. Dette sker på baggrund af en peer review gennemgang af det enkelte tidsskrift. gineering and electronics; computers and control; information technology for business; and mechanical and production engineering.www.theiet.org/resources/inspec DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 11

12 Et givet tidsskrift kan tildeles fra en til fem forskellige Category Terms, alt efter hvor mange der skal bruges for at beskrive indholdet af det på gældende tidsskrift. Dette har betydning for hvorledes resultaterne i denne rapport skal læses. Da det kan være ensbetydende med at let af ikationer er kunstigt højt fordi de anvendte Category Terms ikke er gensidigt udelukkende. I praksis betyder det at en artikel, der udkommer i et tidsskrift, der har fået tildelt to Category Terms, vil blive talt to gange. Men da dette er ens for alle landene (Danmark og OECD-landene), der indgår i analysen, har det ikke betydning for, hvorledes tolkningen af det endelige resultat skal ske. Tabel 2.2 på den følgende side viser en sammenligning af de områdebetegnelser, der er anvendt i forbindelse med tidligere analyser af den danske IT-forskning og de i denne analyse anvendte betegnelser. Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier, der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002). Ved udpegningen af de betegnelser, der anvendes i denne kortlægning, tages der hensyn til at flere af de tidligere benyttede betegnelser ikke længere er relevante som enkeltstående forskningsområder dvs. de er blevet indlejret som dele af de nye begreber og/eller er blevet erstattet af nye og mere relevante betegnelser for sammen område. De 13 her anvendte IKT-områder og tilhørende definitionerne har gennemgået en valideringsproces, hos danske eksperter på DTU, Aalborg Universitet og hos Styrelsen for Forskning og Innovations analyseenhed. De 13 betegnelser med tilhørende definitioner angivet i tabel A15 appendiks 6.2 danner udgangspunkt for den Keyword baserede identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. TABEL 2.1 Web of Science Category Terms brugt til at definere teknologiområderne. Web of Science Category Terms Computer Science Computer Science, Theory & Methods Computer Science Artificial Intelligence Computer Science Cybernetics Computer Science Hardware & Architecture Computer Science, Information Systems Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Software Engineering Andre tilgrænsende teknologiområder Robotics Remote Sensing Mathematical & Computational Biology Information Science & Library Science Communications Telecommunications Imaging Science & Photographic Technology Definitionen af de 13 enkelte emner er foretaget ud fra et ønske om det mindst mulige overlap mellem områderne samtidig med at der tages højde for at målet er at opnå så stor dækning af emnerne som muligt. Denne afgrænsningens kunst er svær når målet er at have et stort volumen (mange videnskabelige ikationer), uden at de kriterier der stilles op for definitionen af hvert forskningsområde (tema/emne inden for IKT området) bliver forurenet af ikationer som ikke hører hjemme inden for definitionen af området. For hver af de gennemførte søgninger er der foretaget en stikprøve af de identificerede ikationer, hvor det er blevet vurderet, om den pågældende ikation havde et 12 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

13 IKT-relateret indhold og dernæst om det var relevant for det pågældende teknologiemne. I så fald at ikationen blev forkastet ved stikprøven er de anvendte søgekriterier blevet revideret og testet på ny. Ved denne iterative proces er de i tabel A15 (jfr appendiks 6.2) viste søgekriterier fremkommet. Da forskningen på IKT-området er kendetegnet ved at en stor del af denne ikke bliver iceret som traditionelle videnskabelige artikler i tidsskrifter, men i langt højere grad finder vej til akademiske konferencer og derefter iceres i de såkaldte konferencebidrag. Har vi derfor valgt at præsentere resultaterne af de to kortlægninger i en form, hvor det er muligt at skelne mellem, hvad der er iceret i tidsskrifter og hvad der er udkommet i konferencebidrag. TABEL 2.2 Forskningsområderne indenfor IKT, som de tidligere er blevet opgjort koblet til hvorledes disse i denne kortlægning anvendte betegnelser. Forskningsområder Informationsteknologi A. BIG data B. Security & monitoring Tidligere betegnelser - Bioinformatik - Videnskabelige beregninger - Datasikkerhed - Teoretisk datalogi C. Computer-aided design - Systemudvikling og brug D. Distributed computing - Teoretisk datalogi - Videnskabelige beregninger E. E-Business - Indlejrede it-systemer F. Computer games - It-støttet læring Computer Science A. Software Engineering & Programming B. Human-computer interaction C. Artificial Intelligence & Neural network D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation - Informationssystemer - Programmeringssprog og programmeludvikling - Teoretisk datalogi - Billedteknologi - It, medier og kommunikation - It-støttet læring - Beslutningsstøttesystemer - Kunstig intelligens - Billedteknologi - Sprog- og talesystemer - Indlejrede it-systemer - Informationssystemer - Teoretisk datalogi A. Telekommunikation - Kommunikationssystemer B. Netværksteknologi - Kommunikationssystemer C. GPS devices - Billedteknologi Note: Koblingen af de tidligere anvendte områdebetegnelser og de her anvendte er foretaget ved at sammenholde de søgekriterier der er brugt til at definere nærværende rapports 13 teknologiområder med beskrivelsen af de tidligere anvendte opdelinger af forskningen på IKT-området (se Oplæg til dansk IT-forskningsstrategi fra 2002) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 13

14 2.2 Datagrundlaget for kortlægningen Som nævnt, gør vi brug af to principper for indsamlingen af de ikationsdata, der skal danne grundlag for identifikation af det danske vidensniveau på IKT-området. I første runde foretages en mere overordnet dataindsamling af danske videnskabelige ikationer baseret på før omtalte Web of Science Category Terms, dernæst gennemføres på baggrund af de tidligere beskrevne Keywords en mere detaljeret identifikation af dansk IKT-forskning. Kombinationen af de to procedurer for dataindsamling gives dels det bredest mulige billede af, hvilke IKT-områder Danmark har styrkepositioner på og dels et mere detaljeret billede af, hvor dansk IKT-forskning har international standard. Som et led i den således todelte dataindsamling gennemføres også en registrering af let af ikationer og citationer pr. år for OECD-landene med henblik på at etablere et benchmark for dansk forskning. Vi har i analysen valgt at fokusere udelukkende på landene i OECD 5 og derved ikke at inkludere nationer som Indien og Kina, der indenfor dele af IKTområdet har et betydeligt forskningsvolumen. Vi har ved test på to af de anvendte Web of Science Category Terms (Telecommunication and Communication) konstateret, at eksklusionen af Kina og Indien fra gruppen af lande der indgår i benchmarket for Danmark, har minimal betydning for Danmarks placering i forhold til OECD-gennemsnittet 6. 5 Nuværende OECD-Lande: Poland, Portugal, Australia, Ireland, Austria, Israel, Italy, Belgium, Japan, Slovakia, Canada, Slovenia, Chile, Luxembourg, South Korea, Spain, Czech Reic, Sweden, Denmark, Mexico, Switzerland, Netherlands, Turkey, New Zealand, Finland, Norway, Usa, Germany, Greece, Wales, Hungary, France, Iceland, England og Scotland. 6 Således flytter den relative impact sig fra1,55 til 1,65 for ikationer indenfortelecommunication og på lignende vis resultere en inkludering af Kina og Indien for Web of Science Catego- De to områder Telecommunication og Communication er blevet valgt ud fra en antagelse om at det var nødvendigt at teste effekten på et stort og bredt forskningsområde som Telecommunication ( ikationer i perioden 2000 til 2012) og tilsvarende på et noget mindre område som Communication ( ikationer i perioden 2000 til 2012). Ved udvælgelsen er der ligeledes taget højde for, hvor godt de to forskningsområders ikationer er dækket af Web of Science. Her er det teknisk orienterede Telecommunication godt dækket af i Web of Science mens det mere samfundsfaglige og humanistiske orienterede Communication er knap så godt dækket. Dataindsamling afslørede danske ikationer for den Keyword baserede søgning og for den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling. I begge tilfælde dækker datamaterialet perioden 2000 til 2012 (begge år inklusiv). De indsamlede data dækker samtlige ikationer, hvor mindst en af forfatterne er dansk. Der vil således kunne forekomme ikationer i datamaterialet, hvor de danske forfattere vil være i mindretal. Dette skønnes dog ikke at have betydning for det endelige billede af, hvad den danske IKT-ekspertise betyder på de danske styrkepositioner på IKT-området. Tabel 2.3 opsummerer datamaterialet. Perioden 2000 til 2012 begge år inklusiv, er valgt for denne kortlægning med det klare mål at sikre en vis grad af kontinuitet og robusthed i de styrkepositioner der identificeres. Kortere tidsperiode vil være mere følsomme overfor svingninger i iceringsaktiviteten i Danmark og OECD. TABEL 2.3 ry Terms Communicationmålt på ikationer en øgning i den relative impact fra 0,65 til 0, DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

15 Datagrundlaget for de to søgninger på tværs af alle IKT-forskningsområder Antal danske ikationer Antal OECD Publikationer Total no of ications defined bykeyword Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area Total no of ications defined bywos Category Min. No of ications pr ICT-area Max. No of ications prict-area 29 (Computer-aided design) 427 (Artificial Intelligence& Neural network) 234 (Robotics) 2612 (Computer Science, Information Systems) 2349 (Computer games) (Artificial Intelligence & Neural network) (Communications) (Computer Science Artificial Intelligence) DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 15

16 3 Danske styrkepositioner på IKT-området Dette kapitel præsenterer identifikationen af de danske styrkepositioner indenfor IKT-området, indplacerer disse i forhold til de lande, der er førende på IKT-forskningsfelterne, og endelig giver eksempler på hvorledes de danske forskningsinstitutioner er forbundet nationalt og internationalt i akademiske forskningsnetværk. I afsnit 3.1 præsenteres tallene for den danske IKT-forskning identificeret ud fra hhv. Web of Science Category Terms og de IKT-specifikke Keywords. Danske videnmæssige styrkepositioner identificeres som overgennemsnitlig impact relativt til OECD-gennemsnittet. En værdi på 1 for denne relative gennemslagskraft indikerer, at den danske IKT-forskning er på niveau med OECDgennemsnittet. Således vil en værdi over 1 (fx 1.23) indikere at den danske IKT-forskning på dette specifikke område ligger 23 % over OECD gennemsnittet. Den anden indikator for udviklingen i den danske forskning er den årlige procentvise tilvækst i let af ikationer sammenlignet med tilvæksten for OECD. Sammenlignes de to tal giver det en klar indikation af, om den danske forskning på det specifikke område står stærkt eller svagt, og om udviklingen er kendetegnet ved vækst, stabilitet eller stagnation. I afsnit 3.3 præsenteres den keyword baserede identifikation af dansk IKT-forskning, en sammenligning af det danske vidensniveau og niveauet i de fem lande, der inden for hvert forskningsområde er mest iceringsaktive. Dette giver et lidt mere nuanceret billede af den danske IKTforskningsposition i international sammenhæng end sammenligningen med hele OECD. Ligger Danmark således højt i top 5 må det konkluderes, at den danske IKT-forskning indenfor dette specifikke område er i absolut topklasse og har haft denne position i en årrække. I afsnit 3.4 drejes fokus over på en analyse af de danske organisationer, der er forskningsaktive, og der gives eksempler på hvorledes organisationernes akademiske netværk kan se ud. Herved illustreres relationerne mellem de danske forskningskompetencer og disses forbindelser til dels nationale og internationale partnere. Kortlægningen af forskningsorganisationernes netværk synliggør, at de to største danske miljøer, når det kommer til let af ikationer, kun i ringe omfang er direkte forbundne gennem fælles ikationer, men at de i vid udstrækning samarbejder med de samme eksterne partnere. I afsnit 3.2 identificeres forskningstemaerne hvor Danmark er i besiddelse af en videnmæssig styrkeposition. Dette sker på tværs af de to metodikker og på tværs af iceringsformerne. Kortlægningen afslører, at der ikke er stor forskel på, hvilke forskningsområder der kan udnævnes til styrkepositioner når datagrundlaget udgøres af ordinære artikler i videnskabelige tidsskrifter eller ikationer i Conference Proceedings. Hvorfor de to tilgange til dataindsamlingen kan betragtes som komplementerende. 16 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

17 3.1 Dansk offentlig og privat IKT-forskning klarer sig rimeligt internationalt set Udpegningen af de områder indenfor IKTforskningen, hvor Danmark har stærke kompetencer, belyses, som ovenfor nævnt, fra to sider, gennem et datasæt, der tager udgangspunkt i Web of Science Category Terms, og et der gør brug af IKT specifikke søgekriterier (Keywords). For hver af de to datasæt opdeles resultaterne i en gruppe, der baserer sig på ordinære tidsskriftsartikler og en anden gruppe, der er baseret på det for IKTområdet almindelige formidlingsmedie Conference proceedings. Resultaterne af den Web of Science Category Terms baserede dataindsamling Tabel 3.1 gengivet herunder viser resultatet af kortlægningen foretaget på baggrund af Web of Science Category Terms for tidsskriftikationerne. Heraf ses det, at de danske forskningsmiljøer har en styrke position på 11 af de 14 forskningsområder, der dækkes i analysen. Ved at kombinere tallene for den relative gennemslagskraft med den årlige tilvækst i procent er der tegn på, at Danmark på en række områder er i besiddelse af IKT-forskning, der har potentiale til at udvikle sig til egentlige styrkepositioner. Dette gælder fx emneområder så som Artificial Intelligence og Robotics. Fokuseres udelukkende på udviklingen indenfor de enkelte forskningsområder, ses der en general vækst for OECD-landene i gennemsnit. Ser vi på den samme årrække, 2000 til 2012, finder vi en årlig tilvækstprocent, der ligger på niveau eller over OECD-gennemsnittet på hele 10 ud af de 14 områder fra 2000 til Specielt indenfor de områder, hvor Danmark har en styrkeposition, ses det tydeligt, at udviklingen ligger over OECD-gennemsnittet. Ikke desto mindre ses også TABEL 3.1 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Antal Cit/Publ Computer Science Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Computer Science Artificial Intelligence 824 9,76 1,01 6% 3% Computer Science Cybernetics 137 6,76 0,75 2% 1% Computer Science Hardware & Architecture 180 6,73 1,05 6% 2% Computer Science, Information Systems 795 7,85 1,28 1% 2% Computer Science, Interdisciplinary Applications ,49 1,47 6% 4% Computer Science, Software Engineering 674 6,28 1,02 2% 2% Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 210 3,25 0,65 19% 6% Robotics 64 8,45 0,95 6% 4% Remote Sensing ,19 1,31 5% 7% Mathematical &ComputationalBiology ,92 1,24 7% 9% Information Science & Library Science 355 9,13 2,53-2% -1% Computer Science, Theory& Methods ,89 1,59-2% -3% Telecommunications 666 9,43 1,55 7% 5% Imaging Science &Photographic Technology ,59 1,12 13% 5% DAMVAD2013 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 17

18 områder med en reduktion i aktiviteterne. Dette kan skyldes meget små variationer i de danske tal og skal som sådan ikke overfortolkes. Fx ses i tabel 3.1 en reduktion på 2 % inden for Cybernetics -området, hvilket dækker over en ændring fra 12 ikationer i 2000 til 10 ikationer i I samme periode vokser let af OECDikationer på området fra 715 til 879, hvilket ligeledes svarer til en ændring i den årlige tilvækstprocent på 2 %. Ændringerne i den årlige tilvækstprocent skal ses i lyset af, at der årligt tilføres et sted mellem 0,5 % og 1,5 % nye tidsskrifter til Web of Science. Den årlige tilvækst indenfor et givet område kan således være et udtryk for den generelle tilvækst i let af tidsskrifter i den pågældende Web of Science Category, men da tilvækstprocenterne beregnes og sammenlignes indenfor en og samme Category Term vil på virkningen af tallene være ens for OECD og Danmark. Kigger vi på resultaterne som de er præsenteret i tabel 3.2, der dækker Web of Science Category Terms for konferencebidrag, ses en højere andel af forskningsområder med en relativ gennemslagskraft over 1. I dette tilfælde kommer 11 af de 14 forskningsområder ud som en styrkeposition. Fokuserer vi her på udviklingen i let af videnskabelige ikationer kan der i de danske tal spores en mindre tilbagegang eller et status-quo for stort set alle forskningsområder. I enkelte tilfælde betyder dette, set i forhold til den gennemsnitlige udvikling for OECD-landene, at de danske forskningsmiljøer kan opretholde en mindre positiv udvikling på områder så som Computer Science Interdisciplinary Applications og Software Engineering. Samlet set har udviklingen i Danmark dog været højere end gennemsnittet i OECD på 8 ud af 14 områder fra 2000 til TABEL 3.2 Danske kompetenceområder baseret på ikationer udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på Web of Science Category Terms. Web of Science Category Terms Antal DK Publ Computer Science Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst DK ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) Kolonne1 Computer Science Artificial Intelligence ,89 1,45 2% -1% 3 Computer Science Cybernetics 115 1,30 2,58-12% -3% -9 Computer Science Hardware & Architecture 339 1,25 1,14-3% -2% -1 Computer Science, Information Systems ,82 1,04 1% 0% 1 Computer Science, Interdisciplinary Applications 686 3,80 1,94 0% -4% 4 Computer Science, Software Engineering 780 3,20 1,43 0% -5% 5 Andre tilgrænsende teknologiområder Communications 36 1,33 0,10 0% -13% 13 Robotics 181 2,92 2,81-6% -2% -4 Remote Sensing 250 1,48 1,41-3% -5% 2 Mathematical &ComputationalBiology 84 10,37 2,65-5% 13% -17 Information Science & Library Science 139 1,99 2,11-2% 6% -7 Computer Science, Theory& Methods ,52 2,16 3% 5% -2 Telecommunications 994 0,95 0,93 4% 1% 3 Imaging Science &Photographic Technology 395 0,86 0,58 12% 6% 6 18 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

19 Resultaterne af den Keyword baserede dataindsamling. I det følgende fokuseres på resultaterne af søgningen i Web of Science baseret på Keywords. Tabel 3.3 indeholder resultaterne af denne søgning for tidsskrift ikationer. I lighed med de resultater vi finder i analysen af Web of Science Category Terms ses der i tabel 3.3 at knap halvdelen af forskningsområderne (6 ud af 14) kan udpeges som styrkepositioner. For netværksteknologi er der tale om en markant styrkeposition med en relativ gennemslagskraft på hele 1,54. neområder kan der spores en overvægt af forskningsområder med en stigning i udviklingstallene sammenlignet med OECD-gennemsnittet. På 5 (6) af 14 områder har væksten i Danmark været højere end for gennemsnittet af OECD-landene. Ser vi på udviklingen i forskningsområderne viser resultaterne en moderat fremgang med den største årlige tilvækst indenfor Computer Science - områderne, hvor der som det eneste af de tre em- TABEL 3.3 Danske kompetenceområder baseret på ikationer der er udkommet som tidsskriftsartikler, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Antal DK Publ Informationsteknologi Antal Cit/Publ Relative Impact Årlig tilvækst ( ) Årlig tilvækst OECD ( ) A. BIG data ,41 1,29 4% 6% B. Security &monitoring ,29 1,79 10% 10% C. Computer-aided design 16 0,59 0,10 0% 2% D. Distributed computing 22 3,08 0,33 6% 2% E. E-Business 29 5,35 0,59 0% 5% F. Computer games 14 2,85 0,33 0% 20% Computer science A. Software Engineering & Programming 249 9,66 1,12 5% 1% B. Human-computer interaction 93 5,06 0,57 12% 6% C. Artificial Intelligence & Neural network ,30 1,04 10% 3% D. Businees, Operations Research & Management Science Kommunikation 45 9,21 1,20 6% 11% A. Telekommunikation 33 3,58 0,45 0% 5% B. Netværks teknologi ,96 1,54 9% 5% C. GPS devices 28 8,00 0,87 0% 5% DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 19

20 Resultaterne i tabel 3.4 er meget på linje med resultaterne fra de tidligere tabeller og viser at Danmark for lidt over halvdelen af (6 ud af 13) forskningsområderne har en styrkeposition når der måles på videnskabelige ikationer i Conference proceedings. Specielt på Computer Science -området finder vi flere forskningsfelter der kvalificere til at være styrkepositioner. Specielt interessant er styrkepositionen inden for Software Engineering & Programming der udover at have en høj gennemsnitlig gennemslagskraft også udviser en kraftig positiv udvikling i let af danske ikationer inden for området. Ser vi endnu en gang på udviklingen i let af ikationer finder vi en bekræftelse af de tidligere resultater, hvor det generelle billede er en tilbagegang for OECD som helhed i let af ikationer iceret som konferencebidrag. Lignende resultater ses for de danske konferencebidrag om end det ser ud som om, at nedgangen i let af bidrag er mindre end i OECDsammenhæng. Årsagen til dette kan skyldes en nedgang i konferenceaktiviteten inden for IKTområdet som følge af en finansiel afmatning, men der er ikke et solidt datamateriale, der kan underbygge en sådan konklusion. Samlet set har Danmark oplevet en større vækst (eller et mindre fald) end gennemsnittet af OECDlande på 10 ud af 14 områder. TABEL 3.4 Danske kompetenceområder baseret på ikationer, der er udkommet som konferencebidrag, her defineret ud fra søgningen på en keyword søgning. IKT - Forskningsområde Informationsteknologi Antal Publ Antal Cit/Publ Relativ Impact Årlig tilvækst ( ) OECD Årlig tilvækst( ) A. BIG data 155 4,21 2,71 7% -2% B. Security &monitoring ,79 2,12-9% -5% C. Computer-aided design 16 0,59 0,38 0% -7% D. Distributed computing 22 1,26 0,50 0% -11% E. E-Business 30 2,22 1,55 0% -16% F. Computer games 26 0,44 0,56 0% 10% Computer science A. Software Engineering & Programming 234 9,83 2,92 7% -10% B. Human-computer interaction 98 2,77 1,44 3% -9% C. Artificial Intelligence & Neural network 240 3,06 1,85-6% -7% D. Business, Operations Research & Management Science Kommunikation 78 1,33 0,73 0% -3% A. Telekommunikation 57 1,29 1,52 0% -2% B. Netværks teknologi 144 1,19 0,42 2% -5% C. GPS devices 28 2,51 0,90 0% -9% 20 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

21 3.2 Danske styrkepositioner på IKT-området Totalt set har Danmark på IKT-området styrker på hele 22 ud af 27 mulige forskningsfelter med en overgennemsnitlig gennemslagskraft sammenlignet med OECD-gennemsnittet, når det opgøres for enten tidsskriftartikler 7 eller konferencebidrag. Der er imidlertid fire forskningsfelter 8, som skiller sig ud som markante styrkepositioner. Her er der tale om styrker målt på både tidsskriftikationer og konferencebidrag. Det drejer sig om: Computer Science, Interdisciplinary Applications Computer Science, Artificial Intelligence Software Engineering & Programming Artificial Intelligence & Neural network De fire forskningsområder har sin oprindelse i, to forskningsfelter defineret ud fra Web of Science Category Terms og andre to udpeget på baggrund af den gennemførte Keyword søgning. Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark, hvis de danske videnskabelige ikationer, iceret som en tidsskriftartikel eller i forbindelse med en akademisk konference i begge tilfælde har en overgennemsnitlig gennemslagskraft relativt til OECD-gennemsnittet for det samme forskningsområde og samtidig har en årligtilvækstprocent, der overstiger niveauet i OECD. Dvs. for at et forskningsområde skal kvalificeres til at være en styrkeposition skal området både have en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag samt have en større tilvækst i ikationer end de øvrige OECD-lande. BOKS 2: Artificial Intelligence and Neural Networks Inden for området Artificial Intelligence and Neural Networks er der særligt to grene af forskningen, hvor danske forskere skiller sig ud. Det ene om handler computersystemer og softwareløsninger inden for robotteknologi, eksempelvis i forhold til design af mobile robotter. Et konkret eksempel herpå er forskere ved Aalborg Universitets arbejde med at designe styring og motorer til letvægtsrobotarme. Det andet eksempel omhandler udviklingen af intelligente computersystemer og softwareløsninger til anvendelse inden for især biologisk forskning, blandt andet i form af computersystemer til biologiske beregninger af biologiske neuron netværk i hjerner på mennesker og dyr. Computer Science, Interdisciplinary Applications Indenfor området Computer Science, Interdisciplinary Applications, er danske forskere særligt med på områder, hvor computersystemer til brug i landbruget fx til analyse og klassificering af afgrøder eller undersøgelse af dyrevelfærd og sundhed, udvikles. Et eksempel her på fra Aarhus Universitet er forskning og udvikling af webbaserede systemer til hjælp for valg af de bedst egnede bygsorter. Computer Science, Artificial Intelligence På området Computer Science, Artificial Intelligence, er danske forskere særligt involveret i arbejdet med udvikling af intelligente computersystemer og software løsninger med relation til kontrolsystemer og måleinstrumenter. Et eksempel på dansk forskning, der handler om anvendelsen af computermodeller med relation til kontrolsystemer, er forskere ved Aalborgs Universitets arbejde inden for vindteknologi, hvor de har udviklet en metodik til forudsigelse af vindturbiners holdbarhed. 7 Artikler dækker i denne sammenhæng over båd tidsskrift artikler, reviews, editorial material etc. 8 De 2 styrkepositioner der er nævnt i afsnit 3.2 adskiller sig fra de her nævnte 4 ved kun at være styrkepositioner målt i forhold til tidsskriftikationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 21

22 Tabel 3.5 identificerer de otte områder, hvor på dansk IKT-forskning har styrkepositioner både når det gælder de almindelige iceringskanaler i form af tidsskriftartikler og når det gælder den mere specielle form udgivelser af videnskabelige opdagelser i forbindelse med konferencebidrag,som især IKT-området benytter sig af,. TABEL 3.5 Danske videnmæssige styrkepositioner på IKTområdet defineret ud fra hhv. Web of Science Category Terms (øverst)og Keyword søgningen (nederst). IKT- Forskningsområder Computer Science - Computer Science, Interdisciplinary Applications - Computer Science, Artificial Intelligence IKT - Forskningsområde Computer science A. Software Engineering & Programming B. Artificial Intelligence & Neural network Antal Publikationer Antal Publikationer Relativ Impact , ,01 Relative Impact 483 2, ,45 På den internationale scene er det de vestlige lande og særligt USA der dominerer, men lande som Syd Korea og Japan spiller også en betydelig rolle (se tabel 3.1 og let af placeringer mellem top fem mest icerende lande på hvert område). Et forskningsområde defineres som en styrkeposition for Danmark i forhold til de fem mest icerende land, hvis forskningsområdet både har en overgennemsnitlig gennemslagskraft målt på tidsskriftartikler og på konferencebidrag, defineret ud fra den keyword baserede søgning. Et benchmark af de danske videnmæssige kompetenceområder overfor hele OECD siger ikke nødvendigvis meget i forhold til, hvordan de danske forskningsmiljøer er placeret på en større internationale scene. For at give et mere fyldestgørende billede af, hvor den danske IKT-forskning er placeret internationalt, tages der udgangspunkt i de lande, der inden for hvert af de 13 forskningsområder (jfr tabel 2.2) i absolutte tal ligger i top fem ift den største videnskabelige produktion. Her ved måles den danske IKT-forskning op imod de lande i verden, der har størst aktivitet på området og forventeligt også det højeste videnskabelige niveau. 3.3 International IKT-forskning Dansk IKT-Forskning udmærker sig på følgende områder internationalt set: Dansk forskning placerer sig sammenlignet med de bedste lande internationalt set i den absolutte top. Specielt på forskningsområderne: BIG Data og Security & Monitoring samt Software Engineering & Programming. Dansk IKT-forskning placeres godt internationalt set til trods for det i international sammenhæng lave ikationsvolumen. Som det fremgår af Tabel 3.6 består datagrundlaget for denne benchmark af 10 lande. De nævnte 10 lande repræsenterer det udvalg af lande, der fremkommer ved at tælle de lande, der placeres i top fem målet på let af iceringer. Hovedvægten er vestlige industrilande plus Syd Korea og Japan. Ikke overraskende har USA langt den største videnskabelige produktion på IKT-området, men mere interessant er det, at Tyskland spiller en så fremtrædende rolle på stort set samtlige forskningsområder. Der er derfor ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem det enkeltes lands størrelse og dets placering i top fem i absolutte tal. 22 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

23 Om end det ikke kan afvises at størrelse selvfølgelig har en betydning. Med udgangspunkt i de indhentede ikationsdata, beregnes for samtlige lande den relative impact for hvert lands bidrag til det enkelte forskningsområde. Dette sker efter samme formel som anvendes til beregning af de danske styrkepositioner. Tabel 3.7 og 3.8 illustrerer styrkepositionerne for de lande der ligger i top fem på det respektive forskningsområde. er er, at de klarer sig godt set i forhold til det begrænsede volumen, der er af dansk iceret forskning på IKT-området. Konkret er flere af forskningsområderne set med en dansk vinkel i gennemsnit ca. 10 gange mindre end dem vi finder hos de 10 lande vi sammenligner os med. Ikke overraskende er det USA, der ligger højest på mange af IKT-områderne, og tager førstepladsen på seks til otte af områderne alt efter om der ses på tidsskriftikationer eller konferencebidrag. Jf. resultaterne i tabel 3.7 og igen i tabel 3.8 placerer de danske videnmiljøer sig i den absolutte top på en række områder herunder; BIG data og Security & Monitoring (jf. tabel 3.7) samt Software Engineering & Programming (jf. table 3.7). Det generelle billede af de danske forskningsmiljø- TABEL 3.6 Deskriptiv gennemgang datagrundlaget for de 10 lande der ligger i top fem målt på let af ikationer på tværs af alle IKT-forskningsområder. Austra lien Total no of Publications No of ications pr. capita (I mio) Min no of ications per ICT-area Max no of ications per ICT-area No of top 5 positions* France Italy Japan South Korea Spain USA Canada England Germany Denmark *)Antal top 5 placeringer referer til let af forskningsområder hvor det pågældende land ligger i blandt de fem lande der er mest iceringsaktive i absolutte tal. Danmark har pga. det i absolutte tal lave ikationer ingen top 5 placeringer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 23

24 TEKSTBOKS 3: BIG Data Inden for forskningsområdet BIG Data beskæftiger danske forskere sig særligt med anvendelsen af webbaserede databaser til håndtering af genetisk data, men også mere generelt til håndtering af biologisk, kemisk, geografisk og geologisk data. Et eksempel på dansk forskning indenfor BIG Data, er en gruppe forskere på DTUs arbejde med at udvikle et system, der ved hjælp af statistisk metode kan identificere gener i forbindelse med kortlægning af hele genomer. Herudover beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer og løsninger i relation til datahåndtering, datasystemer og datastrukturering. Security and Monitoring Inden for forskningsområdet Security and Monitoring beskæftiger danske forskere sig særligt med computersikkerhed i form af kryptering til hemmeligholdelse og beskyttelse af data ved informationsoverførsel. Et eksempel på dansk forskning inden for computersikkerhed og kryptografi er et samarbejde mellem forskere på DTU og forskere fra Universitetet i Pisa, der handler om udvikling af algoritmer. På monitoreringssiden beskæftiger danske forskere sig særligt med computersystemer til brug ved målinger i forbindelse med miljø- og klimaforskning. Software Engineering & Programming Inden for området Software Engineering and Programming arbejder danske forskere specielt med software design, dvs. udvikling og design af software løsninger hvor særligt software- og computer arkitektur har stor betydning. Et eksempel på dansk forskning inden for softwaredesign er forskere fra IT Universitetet i Københavns arbejde med at optimere testprocessen i forbindelse med design af software. 24 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

25 TABEL 3.7 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 1,29 Denmark 1,79 Germany 1,55 USA 1,41 USA 1,53 Canada 2,09 England 1,65 USA 1,27 USA 1,38 USA 1,27 England 1,05 Germany 1,17 Germany 1,98 USA 1,23 Japan 1,07 Canada 1,08 Canada 0,99 Canada 0,89 Australien 0,82 USA 1,55 Canada 1,15 Germany 1,05 Germany 0,76 England 0,92 Germany 0,64 England 0,72 England 1,06 Denmark 1,12 England 0,97 Japan 0,57 Japan 0,43 Spain 0,61 Denmark 0,59 South Korea 0,73 Germany 1,11 France 0,69 South Korea 0,35 Denmark 0,10 Denmark 0,33 South Korea 0,42 Denmark 0,33 Italy 1,06 Human-computer Artificial Intelligence Businees, Operations Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices interaction & Neural network Research & Management Science USA 1,13 USA 1,49 USA 1,38 USA 1,71 USA 1,69 USA 1,37 England 0,98 Germany 1,10 Denmark 1,20 Germany 1,27 Denmark 1,54 Germany 1,04 Germany 0,89 England 1,10 Italy 1,04 England 1,04 Canada 1,36 Canada 0,98 Japan 0,74 Denmark 1,04 Germany 0,90 Japan 0,61 Germany 0,84 Australia 0,96 Denmark 0,57 Japan 0,79 France 0,87 Denmark 0,45 Japan 0,63 Denmark 0,87 South Korea 0,47 Spain 0,60 South Korea 0,29 South Korea 0,43 South Korea 0,35 Italy 0,84 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 25

26 TABEL 3.8 IKT-området set i et internationalt perspektiv, data baseret på videnskabelige tidsskriftikationer i konferencebidrag. BIG Data Security &monitoring Computer-aided design Distributed computing E-Business Computer games Software Engineering & Programming Denmark 2,71 Denmark 2,12 Germany 2,58 England 1,77 USA 2,21 Germany 2,73 Denmark 2,92 England 1,60 USA 1,29 USA 1,51 USA 1,23 Denmark 1,55 Canada 2,37 England 1,89 USA 1,37 Germany 0,96 Canada 0,56 Germany 1,08 Germany 1,04 USA 1,51 USA 1,22 Germany 1,29 Japan 0,93 England 0,53 Spain 0,73 England 0,86 South Korea 0,58 Canada 1,17 France 0,87 Canada 0,85 Japan 0,42 Canada 0,70 South Korea 0,76 Denmark 0,56 Italy 1,09 Japan 0,49 South Korea 0,51 Denmark 0,38 Denmark 0,50 Australien 0,56 England 0,47 Germany 1,06 Human-computer interaction Artificial Intelligence & Neural network Businees, Operations Research & Management Science Telekommunikation Netværks teknologi GPS devices USA 1,60 England 1,96 USA 3,00 USA 1,61 USA 1,70 USA 1,74 Denmark 1,44 Denmark 1,90 Germany 1,60 England 1,53 Canada 1,36 Australia 1,39 England 1,44 USA 1,53 France 1,42 Denmark 1,52 Germany 0,84 Germany 1,07 Germany 1,11 Germany 1,11 Denmark 1,33 Germany 0,98 Japan 0,63 Canada 1,04 Japan 0,81 Spain 0,77 South Korea 1,17 Japan 0,83 Denmark 0,42 Denmark 0,90 South Korea 0,47 Japan 0,67 Italy 1,16 South Korea 0,46 South Korea 0,35 Italy 0,71 26 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

27 3.4 Danske forskningsaktive aktører på IKTområdet Baseret på ikationsdata indsamlet ved brug af de tidligere beskrevne søgekriterier gennemgås 2182 ikationer, og 3887 unikke forfatteres tilhørsforhold identificeres. Med udgangspunkt i disse bestemmes let af danske og internationale organisationer med ikationsbidrag samt disses samarbejdsrelationer. Resultatet af heraf viser at: Danmark Tekniske Universitet, DTU, er det danske universitet der bidrager til flest ikationer tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge er aktive i stort set alle 13 forskningsområder Internt akademisk samarbejde står bag langt de fleste ikationer. Stort samarbejde med internationale forskningsmiljøer betyder, at der samarbejdes med internationale aktører i lige så høj grad som med andre danske aktører. Dansk forskning på IKT-området er forbundet til de internationalt bedste miljøer. Langt hovedparten af de danske ikationer forfattes, som forventet, af universitetsforskere og andre organisationer. Virksomhederne bidrager kun i ringe grad til videnproduktionen. Det stærkeste forskningsmiljø på IKT-området i Danmark,når det opgøres på ikationer, er DTU tæt fulgt af Aalborg Universitet. Begge organisationer er aktive i stort set alle de 13 forskningsområder. Internt akademisk samarbejde står bag de fleste ikationer med et væsentligt internationalt bidrag 9. Tabel 3.9 viser let af ikationer de danske forskningsaktive organisationer står bag. Som det fremgår af tabellen kommer langt det største bidrag til forskningsproduktionen fra de danske universiteter og uddannelsesinstitutioner. Set i det lys spiller den danske It-industri en meget lille rolle i forhold til universiteterne og i forhold til at skubbe den teknologiske udvikling på de her dækkede forskningsområder. Det skal dog understreges, at vi med den anvendte metode har et eksplicit fokus på de områder indenfor IKT-fagene, der har veludviklede forskningsaktiviteter og som led i dette icerer resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter. Vi dækker således ikke de dele af især den private forskning, der ikke som en del af deres udvikling af nye produkter, services og processer genererer ny viden, der egner sig til forskningsikationer. Dette kan være en medvirkende årsag til at de danske virksomheder på IKT-området i mindre omfang dukker op i denne analyse. Tabel 3.10 herunder viser hvilke danske universiteter, der har det største bidrag til det pågældende forskningsområde. Her ved fremgår det, at de danske universiteter er specialiserede inden for hver deres område. Ydermere tyder tallene på, at forskningskapaciteten på hele IKT-området i hovedsagen er samlet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i hvert fald når forskningskompetence opgøres som let af forfatter bidrag til icerede artikler. 9 Tabellerne A1-A13 i appendiks 6.1 angiver hvilke danske organisationer der bidrager til den danske videnproduktion fordelt på de 13 forskningsområder og i hvilket omfang at der bidrages. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 27

28 Tabel 3.11 angiver samarbejdsmønstrene for de danske universitetsaktører. Størstedelen af de samarbejder, der leder til ikationer foregår internt i det akademiske miljø og med de største bidrag fra nationale universitetspartnere. Tabellen viser andelen af den samlede danske videnskabelige produktion på området, der iceres i fællesskab mellem danske forskere og andre nationale og internationale aktører på området. Flere af ikationerne bliver iceret i samarbejder, der indeholder mere end to forskellige aktører, derfor vil andelene, som de er vist i tabellen, ikke kunne summeres til 100 %. De internationale partnere spiller en væsentlig rolle. Omtrent halvdelen af samtlige universitetssamarbejder, foregår med internationale uddannelsesorganisationer. De danske forskere er med andre ord lige så tilbøjelige til at samarbejde internationalt som nationalt. De danske virksomheder involveres i lige så stor grad som de internationale virksomheder, når det kommer til at indgå i samarbejder med danske universiteter. Den sidste store gruppe af samarbejdspartnere for de danske universiteter er andre forskningsorganisationer, hvilket i langt overvejende grad vil sige sektorforskningsinstitutioner, NGO ere og andre offentlige organisationer som fx Kort- og matrikel styrelsen. Denne gruppe af organisationer er stort set uden betydning når det gælder, samarbejder mellem danske universiteter og de danske organisationer. I international sammenhæng har denne type af organisationer langt flere samarbejder med danske universiteter end hvad vi finder for udenlandske virksomheder. Dette kan hænge sammen med, at vi i Danmark har ganske få non-profit eller offentligt finansierede forskningsinstitutioner, der er aktive på IKT-området. TABEL 3.9 Antallet af ikationer danske organisationer bidrager til IKT - Forskningsområde Danske org Antal Publ Antal Universiteter* Antal Publ Antal virksomheder Antal Publ Antal andre org** ArtificialIntiligence& Neural network BIG Data Businees, Operation Research & Management Science Computer games Computer-aided design Distributed computing E-Business GPS devices Human-computer interaction Network technology Security &monitoring Software Engineering & Programming Telekommunikation *)Universitets kategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som arkitekt skolen, biblioteksskolen, og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. Antal Publ 28 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

29 TABEL 3.10 Danske universiteter med det største bidrag til de danske ikationer fordelt pr. forskningsområde. IKT - Forskningsområde Universitet til ArtificialIntiligence& Neural network University of Southern Denmark 138 BIG Data Aalborg University 117 Businees, Operation Research & Management Science Technical University Denmark 35 Computer games IT University Copenhagen 9 Computer-aided design Technical University Denmark 6 Distributed computing Technical University Denmark 11 E-Business Copenhagen Business School 23 GPS devices Technical University Denmark 13 Human-computer interaction Aalborg University 48 Network technology Technical University Denmark 114 Security &monitoring Aarhus University 70 Software Engineering & Programming Aarhus University 109 Telekommunikation Aalborg University 37 TABEL3.11 Andelen af den samlede videnskabelige produktion indenfor det specifikke IKT-område, der stammer fra samarbejder mellem en dansk universitetsaktør og andre danske partnere og internationale partnere IKT - Forskningsområde Publ med bidrag fra DK Uni & DK Firm Publ med bidrag fra DK Uni & DK Uni* Publ med bidrag fra DK Uni & DK Publ med bidrag fra DK Uni & INT Firm Publ med bidrag fra DK Uni & INT Uni Publ med bidrag fra DK Uni & INT other other** ArtificialIntiligence& Neural 5% 97% 1% 4% 31% 7% network BIG Data 3% 94% 2% 5% 37% 12% Businees, Operation Research 5% 96% 0% 3% 19% 5% & Management Science Computer games 0% 95% 0% 3% 16% 0% Computer-aided design 7% 76% 0% 3% 59% 10% Distributed computing 0% 100% 3% 3% 31% 3% E-Business 2% 94% 0% 0% 23% 0% GPS devices 2% 76% 2% 2% 26% 10% Human-computer interaction 1% 96% 1% 2% 30% 3% Network technology 6% 85% 0% 5% 21% 3% Security & monitoring 5% 94% 0% 5% 27% 8% Software Engineering & Programming 2% 97% 0% 1% 33% 5% Telekommunikation 5% 94% 0% 5% 21% 2% *) Universitetskategorien indeholder også uddannelsesinstitutioner som Arkitektskolen, Biblioteksskolen og lignende **) Andre kategorien indeholder offentligt finansierede forskningsinstitutioner så som Alexandra instituttet, Kort & Matrikel styrelsen, Nationalmuseet og lignende. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 29

30 De danske aktørers forskningsnetværk De mest aktive danske forskningsmiljøer på IKTområdet, så som Aalborg Universitet og Danmark Tekniske Universitet, er i stort omfang spundet ind i et vidt forgrenet netværk bestående af mange og forskelligartede forskningsorganisationer. Resultaterne der kan udledes af figurerne viser, at de netværk som de danske forskningsinstitutioner er forbundet til består af lige dele internationale og danske partnere. Dette indikerer at de danske miljøer er internationalt forbundne også med de stærkeste forskningsmiljøer i verdenen. Figur 3.1 viser hvorledes at aktørerne, danske og internationale, er forbundet med hinanden inden for IKT-forskningsområdet Computer Games. En forbindelse mellem to noder (her forskningsinstitutioner) indikerer, at de to organisationer har bidraget til mindst en fælles videnskabelige ikation. Flere forbundne noder indikerer således at de forbundne noder indgår i et vidennetværk omkring et videnskabeligt emne. FIGUR 3.1 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området Computer Games. I figur 3.1 optræder en række isolerede organisationer. Dette skyldes, at de ikke samarbejder på anden vis end internt på institutionen. Som det tydeligt ses i figuren er det på Computer Games - området kun to af de danske aktører der har relationer ud af landet. Syddansk Universitet, SDU, har en enkelt relation til et University Strathclyde i Scotland, der bygger på en enkelt ikation, mens Aalborg Universitet, AAU, indgår i to netværk med en række af de store FIGUR 3.2 Vidennetværk blandt de aktive forskningsinstitutioner inden for IKT-området BIG Data. 30 DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM

31 internationale universiteter, herunder Carnegie Mellon i USA. Figur 3.2 illustrerer netværkskompleksiteten for det langt større forskningsområde BIG Data, i hvert fald i termer af danske ikationer. Som det tydeligt ses er forskningsområdet væsentligt bedre forbundet. Dette skyldes, at de enkelte organisation er ofte indgår i flere forskellige konstellationer omkring varierende områder med tilknytning til forskningsområdet BIG Data. Ydermere er kompleksiteten et udtryk for, at der er meget mere aktivitet inden for forskningsfeltet (det her er defineret) end hvad der er tilfældet for fx Computer Games - området. Figur 3.3 er en forstørret version af netværket i figur 3.2, viser her hvorledes at det hovedsageligt er tre organisationer at meget af den danske forskning på BIG Data -området udspringer fra. Øverst ses en store koncentration af relationer disse stammer fra en enkelt ikation med forfattere fra 30 forskellige organisationer, her i blandt Københavns Universitet, der er placeret øverst midt for. Danmark Tekniske Universitet, DTU, er vist med et vifteformet netværk i figurens højre side, mens Aalborg Universitet, der ligeledes indgår i et vifteformet netværk, dog noget mindre end DTU ser placeret i den nedre halvdel midt for. FIGUR 3.3 En forstørret version af figur 2. Her er det tydeligt at det meste af den danske forskning indenfor BIG Data har sit udspring i primært tre institutioner. Formen på noderne angiver hhv. danske (trekant) og internationale (firkant) aktører. Farven indikere organisationstypen; rød er universiteter, gul er virksomheder og blå er andre forskningsorganisationer. DANSKE OG INTERNATIONALE STYRKEPOSITIONER PÅ IKT-OMRÅDET DAMVAD.COM 31

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Institut for Datalogi

Institut for Datalogi Institut for Datalogi Instituttet underviser og forsker frem til højeste internationale niveau og har et omfattende samarbejde med erhvervslivet. Et uafhængigt internationalt evalueringspanel har placeret

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Dansk standard DS/EN 80000-13 1. udgave 2008-08-22 Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Quantities and units Part 13: Information science and technology DS/EN 80000-13 København

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12 Dansk standard DS/EN 13429 3. udgave 2006-10-12 Emballage Genbrug Packaging Reuse DS/EN 13429 København DS projekt: M215981 ICS: 13.030.50; 55.020 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN,

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004 1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Støtter bæredygtig forvaltning af skove for mere information:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Plast Eksponeringsmetoder til laboratorielyskilder Del 3: Fluorescerende UV-lamper

Plast Eksponeringsmetoder til laboratorielyskilder Del 3: Fluorescerende UV-lamper Dansk standard DS/EN ISO 4892-3 2. udgave 2006-03-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 4892-3:2006 Plast Eksponeringsmetoder til laboratorielyskilder Del 3:

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings

Læs mere

Præsentation af Dynamics AX 2012. Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess

Præsentation af Dynamics AX 2012. Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess Præsentation af Dynamics AX 2012 Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess Hvem er Claus Andersen Dynamics AX, Product Manager IT erfaring siden 1979 ERP implementering siden 1990 AX-erfaring siden

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

Udvikling af den danske offshore vind kompetence

Udvikling af den danske offshore vind kompetence April 28 2009 Udvikling af den danske offshore vind kompetence Morten Holmager Offshore Center Danmark The copyright of this entire presentation vests by Offshore Center Danmark. All rights reserved. The

Læs mere

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 Dato: Afslutningsskema 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 3. Projektperiode

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer DS-information DS/CLC/TS 60034-20-1 1. udgave 2004-10-08 Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer Rotating electrical machines Part 20-1: Control motors - Stepping motors

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Dansk standard Tillæg DS/EN 1997-1/A1 1. udgave 2014-02-03 Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geotechnical design Part 1: General rules DS/EN 1997-1/A1 København DS projekt: M267839

Læs mere

Jernbaner Spor Undersøgelse af den geometriske sporkvalitet

Jernbaner Spor Undersøgelse af den geometriske sporkvalitet DS-information DS/CEN/TR 16513 1. udgave 2014-05-05 Jernbaner Spor Undersøgelse af den geometriske sporkvalitet Railway applications Track Survey of track geometry quality DS/CEN/TR 16513 København DS

Læs mere

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Dansk Standard Tillæg DS/ISO/IEC 10746-4/Amd.1 1. udgave 2002-06-04 Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Information

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere