Jul i Præstegården. mindste overensstemmelse mellem det ydre og det indre.

Transkript

1 Sognebladet SKOVSHOVED AVIS Nr December 2012 December 2012 Januar / Februar / Marts 2013 December 2012 Jul i Præstegården Inden læseren for sit indre blik ser et alt for yndigt billede af et kæmpestort juletræ med levende lys, så lad det være sagt, at der er langt fra Nøddebo præstegårds nostalgiske jul til den pyntning der foregår i præstegården på Sophus Bauditzvej. Her bliver ikke kræset for detaljen. Julepyntningen er overstået på 5 minutter, men det betyder ikke at der ikke er tænkt over den. Her er tankerne bag. DEN SLØREDE ADVENTSKRANS Min adventskrans i år er enkel. Den består af 4 udendørs havelys købt i Fakta i sommer. Det er en adventskrans som enhver gymnasieramt og udkørt teenager kan lave den. Der er ingen gran, ingen ler, ingen pynt, bare fire røde lys sat ved siden af hinanden på et bord. Lysene skinner kun ganske svagt igennem den røde plastik. Lysene fremstår slørede, og sådan kan det som bekendt være engang imellem med forventninger, man har til sig selv - og i det hele taget! Særligt hvis ens sind tager farve af årstidens mørke udenfor. De forventninger, vi hører om i kirkens gamle skrifter fra profeten Esaias er også slørede. Der bliver sagt, at frelseren ikke kommer til at ligne det, man kunne forestille sig. Advent betyder at vi venter på ham, der skal komme og det gør vi så. Hver med det vi nu har i os, og det er ikke altid ret meget. Der har været tider, hvor jeg har tænkt, at godt nok handler advent om, at der er lys for enden af tunnelen, men hvad nu hvis det er lyset fra et modkørende tog? Det kan godt være, at lyset bag det røde plastik er svagt og sløret, men hvis forventningerne ikke er kraftige og klare, så er der i det mindste overensstemmelse mellem det ydre og det indre. DET INDÆDTE JULETRÆ Jeg elsker den måde Walt Disneys figurer pynter juletræ på. Det er som om Mickey Mouse og Anders And næsten smider de kulørte lys på træet. Mit juletræ ligner et Walt Disney juletræ på den måde, at pynten kun består af kulørte kugler med små elektriske pærer i. Og selvom gæste-smagsdommere på Sophus Bauditzvej 38 plejer at vende tommefingeren nedad og udnævne det til at være uskønt og vulgært, så giver Walt Disney associationerne så mange indre smil af sig, at det bliver, som det er. En af de karakterer i Walt Disneys figur galleri, som det er svært ikke at holde af, på grund af hans vedholdende kampe med omgivelserne, er Anders And. I Walt Disneys klassiske juleshow er der en fortælling, som jeg efterhånden har fortalt til mange mennesker i og omkring Skovshoved. Den handler om, hvad der sker, når man er blevet indædt som et missil, der har låst sig fast på en retning, som det ikke kan dreje af fra. Anders And står sammen med Rip, Rap og Rup på en sneklædt bakke. De vil alle kælke, men der er kun én kælk. Anders And, som jo er den største and, tager kælken fra de små nevøer, sætter sig på den og gør klar til sit livs kælketur. Fortsættes side 2

2 2 SKOVSHOVED AVIS Fortsat fra forsiden Det ser jomfruelig hvidt ud, bakkens hældning er perfekt. Der er intet andet end det kridhvide landskab at se i horisonten, nå ja bortset fra en enkelt lille ting. Langt ude i horisonten er der et lille brændeskur, men det fylder næsten ingenting i det store landskab. Anders And sætter af, og uden det helt er til at forstå hvorfor, glider kælken og Anders And med usvigelig sikkerhed lige ind i brændeskuret. Det sidste klip, vi ser, er Anders And med læssevis af brænde ovenpå sig. Moralen er, at hvis man udelukkende fokuserer på det sted, hvor der er modstand, så bliver man en pest for andre og for en selv. Man kan ikke kan se, hvor stor og fin horisonten ellers er og dreje lidt af i den retning. Dét er vigtigt at huske på for undertegnede: ikke at blive så fastlåst, på de steder hvor der er modstand, at jeg ikke kan se hvad der ellers ligger derude i horisonten. Og derfor holder jeg af mit Disney juletræ, selvom det nok ikke ligner det klassiske billede af en jul i præstegården MORGEN- STJERNEN OG MODETS STJERNE Fra gammel tid har man i Christiansfeld i Sønderjylland brugt en speciel adventsstjerne af papir med 25 spidser. I første omgang vækker den måske associationer om Betlehemsstjernen, som ledte de vise mænd fra Østerland til Jesus-barnet. Men når stjernen kaldes "morgenstjernen", er det fordi den skal minde om den rigtige morgenstjerne, planeten Venus. Venus står op hver morgen "før det endnu er lyst" og skinner tydeligt på den mørke morgenhimmel - før den nye dag kommer. Moderne forskning med computerprogrammer har vist, at der på nogenlunde samme tid som Jesu fødsel skete en såkaldt tredobbelt samling af morgenstjernen Venus og kongestjernen Jupiter med Regulus i Løvens stjernebillede. Disse tre stjerner har tilsammen set ud som én mægtig stjerne. I overført betydning er morgenstjernen altså et tegn for dem, der venter på Guds rige midt i verdens mørke, - at dagen trods alt er på vej. Når morgenstjernen lyser ud mod Sophus Bauditzvej fra advent indtil hellig tre konger, er det også fordi den vækker associationer til en kirke i Berlin, som jeg holder særligt af. Det er Sionskirken, hvor morgenstjernen også hænger, men fordi den hænger netop der, bliver den til mere og andet end en morgenstjerne. Den bliver her til modets stjerne. I Sionskirken arbejdede en af de tyske helte fra 2. verdens krig, Dietrich Bonhoeffer, som præst. Bonhoeffer blev henrettet for at deltage aktivt i modstandsbevægelsen mod nazisterne. Sions-kirken i Berlin er ikke det, man vil kalde en fin kirke. Den ligger i bydelen Prenzlauer Berg og er forfalden både indvendigt og udvendigt. Men der er alligevel en kraft i dette kirkerum, som gør, at hvis jeg ikke selv prædikede i Skovshoved kirke i julen, ville jeg gerne prøve at sidde der 2. juledag. Helle Møller Jensen Sions-kirken i Berlin Sindsro, blot en drøm? I gamle dage blev man ramt af samfundets foragt og udstødelse, hvis man ikke levede op til de på forhånd fastlagte rammer i livet. Hvis man trådte ved siden af, faldt fra og måske endda kom i ulykke, som det hed. Man påførte familien og sig selv stor skam, hvis man på den måde gjorde sig udtilbens, - skam få den søn, der ikke fulgte i faderens fodspor og overtog gården eller firmaet, og skam få den datter, der gik andre veje end den, forældrene havde udstukket for hende. I vore dage bliver man i højere grad ramt på sin selvfølelse, hvis man ikke træder nok ved siden af! På den rigtige måde vel at mærke. Du skal blive til noget, du skal gøre noget og du kan bestemt gøre det bedre end dine forældre og være innovativ over hele linien. I dit karrierevalg, i dit partnervalg og hvad du gør med din fritid alt sammen siger det noget om, hvem du er. I dag har vi kun os selv at takke for hvordan det går. Eller hvad? Kristendommen siger, at du ikke blot har dig selv at takke, hverken for det gode der sker, eller for det dårlige, der sker med dig eller i verden. Måske er den stadig større opmærksomhed på, at der findes andet end jagten efter materielle værdier, tegn på at vi på ny er ved at få ørerne og øjnene op for, at vi ikke udelukkende er vores livs arkitekter. Meget kan vi og meget skal vi, men hvad er det hele værd, hvis vi alene bygger vores liv og lykke på flygtigheden i magt, penge og succes? Måske bliver vi stærkere, når vi tør være svage? Når vi også tør stå ved det, der gør ondt, det der ikke lykkedes og at vi blot er mennesker. Mennesker med svagheder, og en tilværelse, der langt fra altid former sig efter vores ønsker, lige meget hvor godt vi synes vi gør det? Skamfølelsen er en meget tabuiseret følelse, uanset, hvad den udspringer af. Og som regel viser skammen sig som noget andet som vrede, bitterhed eller modstand imod andre mennesker eller omstændigheder. Alt andet end at stå ved den følelse af blottethed, som skammen udløser i os. Og da vi lever i et samfund, hvor vi får af vide at vi kan det vi vil, - og det dermed er vores egen skyld, når det ikke lykkes, så bliver vi skamfulde, når det alligevel går galt. Det vil vi ikke indse, og derfor kører vi bare endnu hurtigere på. På et tidspunkt siger kroppen fra enten i form af stress eller depression. Ikke bare en pauseknap For nylig var der en lederartikel i Kristeligt Dagblad med overskriften: Den moderne angst. Den handlede om, hvordan angst, stress og depression er de nye folkesygdomme i Danmark. Jeg tror, vi er angste for ikke at være lykkelige. Vi er skeptiske over for, om der findes et paradis, og derfor jagter vi hele tiden lykken i livet. Jeg tror, vi har brug for lidt ro og eftertanke, siger/skriver? museumsdirektør Jens Erik Sørensen i artiklen?. Lidt ro og eftertanke dét er kirkens område tænker jeg straks. For selvom man også kan finde ro og eftertanke andre steder, i naturen eller ved at lave noget man bliver glad for, så tilbyder kirken et sted, hvor vi på afgørende vis kan finde ro og eftertanke. Ikke bare en pauseknap, men et tilbud om en anden måde at tænke på, en anden måde at forholde sig til sig selv og hele livet. Mens vi arbejder og stresser rundt, ser vi også mere og mere fjernsyn, hvad der for mig at se er

3 SKOVSHOVED AVIS 3 to sider af samme sag. Jo mere vi er på, jo mere vi farer rundt og tror vi skal skabe det hele selv, jo mere har vi også brug for en pauseknap. Et helle, hvor vi kan, ikke bare falde ned, men falde ud, et sted hvor vi slipper for at tænke eller gøre noget. På den måde bliver tilværelsen til en stadig og kontrastfyldt skiften mellem fuld fart frem og pause. Frys løb frys løb.. Løb stærkere Der findes en anden vej. En vej, mange godt aner findes, men som det kan være svært at finde i den larm, vores dagligdag omgiver os med. En vej, hvor vi ikke behøver at tænde og slukke som ivrige minuture, men hvor vi mere kan være som akustiske instrumenter,- der klinger med flere toner af gangen. Instrumenter, der klinger af nærvær og tilstedeværelse, både når vi har travlt, og når vi har mulighed for at slappe af. Der er ikke noget galt med at se fjernsyn, men det stadige skift mellem løb og frys er utrolig opslidende, hvad de mange stressdiagnoser taler med om. Det en kendt sag, at vi lever i et samfund, hvor rigtig mange bliver syge, og hvor flere end nogensinde før bryder sammen med stress og depressioner. Der forskes i baggrundene for, at det er sådan, og bibliotekshylderne bugner af selvhjælps-bøger. Bøger, der med fristende før- og nu-billeder og beretninger gør det nemt at tro, at hvis bare.. hvis bare jeg tog mig sammen og fik løbet hver dag. Hvis bare jeg kun spiste grøntsager og kød og ingen slik og kulhydrater. Hvis bare jeg lærte at tænkte på den rigtige måde - så ville jeg ikke have det sådan her.. På den ene side er selvhjælpsbøger jo del af en god og demokratisk udvikling, hvor vi ikke foreholdes nogen viden, hvor vi alle kan være eksperter på eget liv. På den anden side ligger det snublende nær at placere skylden for, hvorfor det går som det går på en selv. Og selv de bredeste skuldre kan altså ikke holde til at bære både egen skæbne, tilværelsens uforudsigelighed og vægten af alle de ugjorte gerninger, der kunne have reddet en, hvis bare.. Erkend magtesløsheden Preben Kok, sygehuspræst i Vejle, har stor erfaring i at møde mennesker, der er gået ned med stress. Han siger, vi bliver nødt til at erkende vores grundlæggende magtesløshed, hvis vi skal dæmme op for vor tids neurose, som han kalder stress: Historien viser, at hver periode har sin fortrængning: I 1890 erne fortrængte man seksualitet, og derfor lavede Freud sine teorier på baggrund af seksualneuroser, for det, vi fortrænger, er det, der giver os neuroser. Jung skrev 20 år senere og var optaget af andre neuroser, eksempelvis religiøse. I 1960 erne fortrængte vi skønhed. Derfor byggede arkitekterne betonsiloer til mennesker, og vi valgte at rette Skjern Å ud, fordi den fyldte for meget. I de seneste 25 år har vi fortrængt magtesløsheden. Vi har simpelthen fortrængt, at der er grænser for, hvad vi kan, og det giver os vor tids neurose: stress. Men nu er der altså sket et paradigmeskifte: Vi er begyndt at erkende, at magtesløshed findes, og det er umådeligt glædeligt. Korset er overgivelse Korset står i kristendommen som det vigtigste symbol. Et symbol på magtesløshed, på overgivelse til kræfter, der er stærkere end en selv, på selv i den yderste nød at lægge livet i Guds hænder. Ikke engang Jesus vidste om Guds hænder bar, da han på korset skreg sit desperate min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig! Men påskemorgens fortælling om den tomme grav viser noget andet: At Gud faktisk greb ind, selv når det så ud som om, der intet var at gøre mere. På dette spinkle håb grunder hele kristentroen sig, - at Gud greb ind, selvom det så helt umuligt ud, og døden og ondskaben allerede var kåret som vinder. I mørket, der hvor intet menneske så til, udspandt sig en kamp mellem den onde og Gud selv. Mellem tomheden og meningsløsheden på den ene side, og kærligheden på trods af alt på den anden side. Og Gud vandt. Vandt over døden som den ultimative målestok, hvormed vi kan måle om et liv er lykkedes eller ej. Døden findes stadig, det erfarer vi alle sammen, men det er ikke døden, der sætter standarden for vores liv. Det er derimod kærligheden. Fik du elsket? Blev du elsket? Og den dag, vi ikke kan gøre mere, da siger Gud stadig ja, jeg elsker og ja du blev elsket. At overgive sig til Guds kærlighed på trods af alt det, der smerter, - det er magtesløshed. Magtesløshed i positiv forstand, forstået som at give slip og turde tro Gud bærer igennem. Ikke kræve noget bevis, ikke kræve nogen former for retfærdighed, men blot turde hvile i at ligemeget hvad du gør, så falder du aldrig igennem. Om du gør for meget eller for lidt med dit liv, om du falder udenfor eller helt igennem, - korset bærer dig. På en paradoksal måde er der trøst i Jesu død på korset. Eller det vil sige: ikke blot korset, men påskemorgen hvor Gud bryder igennem graven, og dermed gør alle vores anstrengelser til skamme. Om vi dør eller lever, er Gud med. Hvis skamfølelsen udspringer af vores blottelse: i forhold til hvem vi er, overfor os selv og andre, ja, så dækker Gud os til og skærmer os for selv de ondeste blikke. Kirken ringer til os Preben Kok bruger kirkeklokkerne vi kan høre lige meget hvad vi ellers laver, eller hvordan vi synes det går, som et symbol på at huske det vigtigste: at livet har vi fået af Gud. Når kirkeklokkerne ringer morgen og aften, er det faktisk kirken, der ringer ud til befolkningen og siger: Nu skal du bare høre, nu starter en ny dag, og du skal ud at bruge alle dine kompetencer, men husk lige på, at solen står op, uden at et eneste menneske blandede sig i det, kærlig hilsen Fader, Søn og Helligånd. Og når vi kommer hjem om aftenen, ringer kirken til os igen og siger: Nå, gik det godt, eller gik det dårligt? Uanset hvad, så husk på, at du er elsket af Gud, uanset hvem du er, kærlig hilsen Fader, Søn og Helligånd. To gange om dagen ringer kirken ud til alle mennesker og siger, husk, hvad der er dit, og hvad der ikke er dit. Vi har det hele, vi skal bare opdage det. Marianne Telling

4 4 SKOVSHOVED AVIS Meditation en måde at møde Gud i hverdagen I december indbyder jeg for første gang til kristen meditation i Skovshoved kirke. Onsdag aften kl og en lille times tid. Det er naturligvis gratis at deltage, der kræves ingen forudsætninger eller tilmelding. Man kan bare møde op. I det følgende vil jeg fortælle lidt om kristen meditation som tradition og metode til at nærme sig Gud i et åndeligt nærvær. Hvad er kristen meditation Mange forbinder måske meditation med østlige religioner, og ikke med kristendom. Men meditation har været anvendt af kristne siden oldkirken, som en måde at opleve Guds nærvær på. Meditation kaldes også for stille eller indre bøn. Og det handler om gennem enkle sætninger eller billeder og indre bøn at blive opmærksom på Guds nærvær og bringe Kristus i centrum. De første kristne, der systematisk brugte meditation var ørkenfædrene, der trak sig tilbage fra dagliglivet for at nærme sig Gud i ensomhed og uafbrudt bøn. Siden udviklede munke- og nonneordner forskellige metoder til at få bønnen og kontakten til Gud sat i system. I 500 -tallet grundlagde Benedikt af Nursa Benediktinerordenen, som har haft stor betydning for bibelmeditation. Hans måde at tilegne sig bibelord på, ligger til grund for den enkle måde at meditere på, som Skovshoved kirke nu indbyder til: at man læser et kort ord og derefter i bøn og stilhed tilegner sig ordene, og lader dem synke ind i hjertet. Efter reformationen og den medfølgende forandring af klostervæsnet indenfor protestantiske kirker har der ikke været meget fokus på kristen meditation i vores kirker. Måske fordi man var bange for at meditationen skulle blive opfattet som en måde at kunne gøre sig fortjent til Gud på. Men det gode ved meditationen: ro, stilhed, nærvær og opmærksomhed rettet imod Gud, er med rette kommet i fokus i de senere år. Nu er vi ikke mere så angste for at det skal handle om gerningsretfærdighed, men derimod en erfaring af, at troen ikke næres alene af det hørte. Det er også godt at gøre noget, hvad enten det er meditation, pilgrimsvandring eller mere private bønne-ritualer. Et supplement til gudstjeneste Alt dette skal ikke ses i modstrid med den almindelige gudstjeneste i kirken. Gudstjenesten om søndagen har sin faste plads og ubestridelige betydning som det vigtigste samlingspunkt for kristne, med prædiken, dåb og nadver. Men søndagens gudstjeneste er ikke den eneste måde, man kan vise eller udvikle sin tro på. Her kommer kristen meditation ind som en måde, hvorpå man både kan samles, og kan få redskaber til at have Gud med sig i sit almindelige liv. Kristen meditation tager udgangspunkt i de bibelske tekster, og er ikke en terapeutisk metode for at nå højere udviklingstrin. Tværtimod kan man sige, at man mediterer for at blive klar over, hvor man er, hvad man skal og hvor Gud er i ens liv. Formålet er fordybelse i det kristne budskab og Kristi nærvær, blot i en mere fri og udogmatisk form end der, hvor præsten prædiker og udlægger tekstens budskab. Gudstjenesten og meditation er ikke i modstrid med hinanden, blot to forskellige måder at nærme sig Gud og det kristne budskab på. Hvor gudstjenesten er mere kollektiv, tilbyder meditationen en mere privat form for fordybelse, også hvis man bare synes man har brug for lidt stilhed og samling. Fundamentet for de fleste former for kristen meditation kaldes Lectio divina (guddommelig læsning), som er en bestemt måde at læse bibelen på. Den består af tre led: Meditation: langsom og gentagen læsning af en kort tekst Bøn: hvor man vender sit sind mod Gud med tak Kontemplation: hvor man fokuserer på Gud i stilhed og grunder over hans nærvær At grunde over Guds ord Et godt ord: Grunde. Det betyder både det hvorpå man bygger at grunde noget før man maler, at lægge en grund under det man skal bygge, - en god grund, hvis man gerne vil have det holder. Og det kan også bruges i overført betydning at grunde over noget. At tænke dybt og længe over noget. I virkeligheden hænger den konkrete og den overførte betydning af ordet grunde nøje sammen; det man tænker længe og dybt over, det lægger sig som en grund, under resten af ens handlinger og tanker. Følgelig hvis man grunder over Gud, grunder over sit liv som skabt menneske i forhold til Gud ja, så vil det uværgeligt lægge sig som grunden under resten af ens liv, og dermed være medbetydende i forhold til hvordan man opfatter hvad der ellers sker omkring en. Hvordan foregår det Meditationerne i Skovshoved kirke kommer mere eller mindre til at foregå på denne måde: Vi sidder på stole i kirkens kor oppe foran alteret. Jeg introducerer aftenens tema, f.eks. fred, tro, tvivl Meditation i Skovshoved Kirke Onsdage kl i kirken 19. december 16. januar 30. januar 13. februar 27. februar 13. marts 27. marts Se også facebook: Skovshoved kirke For Gud, der sagde: Af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vores hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. (2.korintherbrev 4,6) På trods af sit opgør med katolicismen og munkevæsnet mente også Luther at man skulle meditere over bibeltekster. F.eks. skrev han: Du skal meditere, det vil sige du skal ikke alene i dit hjerte, men også udvortes gentage og vende og dreje det mundtlige ord og bogstaven i bogen, læse igen og igen, idet du fligtigt mærker dig og eftertænker, hvad Helligånden mener dermed (Fortale til Tyske skrifter, 1539) eller glæde. Vi hører musik og forbereder kroppen på at være stille, med nærværsøvelser, der handler om at rette opmærksomheden på kroppen, åndedrættet og hjerteslaget. Jeg læser fra bibelen,- et kort stykke, flere gange. Derefter bliver der en periode med stilhed, hvorefter vi runder af. Meditationerne er tænkt som en kort stund i kirken, hvor man i fællesskab med andre kan samle sig om det væsentlige, det man ofte glemmer i en travl hverdag, - glæden og taknemmeligheden og livet som givet af Gud. Marianne Telling

5 SKOVSHOVED AVIS 5 Skole og kirke i samarbejde Af Helle Møller Jensen I de 6 år, jeg har været præst her, har jeg bemærket et usædvanlig godt samarbejde mellem skolen og kirken. Ud over juleafslutningerne har det som regel udmøntet sig i, at skolen henvendte sig og f.eks. bad om en rundvisning i kirken eller om at en af præsterne holdt et oplæg ovre i skolen. I dette efterår er skole/kirke-samarbejdet i Skovshoved blevet udvidet med særligt fokus på klasserne. I september, oktober og november har de ældste elever fra Skovshoved skole deltaget i Skovshoved kirkes tirsdagsmøder, hvor emnet var Danmarks og Kristendommens historie fra Vikingetiden til nu. Københavns Universitet i pædagogik og statskundskab. Vi blev enige om, at vi udvider skole/ kirke-samarbejdet med et fælles projekt i 2013, som er 200 års-jubilæet for Søren Kierkegaards fødsel. Projektet henvender sig til de ældste elever på Skovshoved Skole og de borgere, der måtte have lyst til at deltage. En af foredragsholderne bliver lærer på Skovshoved skole, Janus Neumann, der vil fortælle om Kierkegaards brug af ironi som et pædagogisk værktøj. Det var en fornøjelse at se, hvor engagerede eleverne var, og på den baggrund var det på tide at få snakket med Skovshoved skoles nye skoleleder om samarbejdets fremtidige form. Den nye skoleleder Jens Engel er ikke læreruddannet, men har en kandidatgrad fra Samtalen med skoleleder Jens Engel kom vidt omkring: fra trækbasunsdisiplin, pædagogik, Merleau Pontys filosofi og til Per Kirkeby`s kunst. Per Kirkeby om bevægelighed og forgængelighed Det er underligt at tænke på, at glasset i et vindue bevæger sig. Det er på vej ned for at lægge sig til hvile i bunden af vinduesrammen. Det går bare så uendeligt langsomt, at vi i mellemtiden kan bruge det som et værn mod vind og vejr. Sådan er det med alt i denne verden. Når man går rundt på jorden, virker den solid og stabil. Men når man er oppe at flyve en skyfri dag og kigger ned, kan man se, at jorden dernede består af materialer, der er i bevægelse og flytter sig. Ganske som alt det, der i det daglige virker urokkeligt og uforanderligt f.eks. et bjergmassiv, er underlagt tiden og bærer en historie i sig om dramatiske forandringer. Det er altså ikke kun et menneskeliv, der handler om skabelse og tilintetgørelse, det gør universet også for nu at formulere det med en Løgstrup-vending. Universet rejser nogle spørgsmål, som er af eksistentiel karakter. Citatet stammer fra: Malermunken, Per Kirkebys stentryk, kalkmaleriet og den byzantinske ikon.

6 6 SKOVSHOVED AVIS Tirsdagsmøder Tirsdag den 5. marts 2013 kl Underholdning ved kirkens kor og organist med opera, operette, sange m.m. Kristian Buhl-Mortensen Tirsdag den 5. februar 2013 kl Trio della Trenta Fortællekoncert Marianne Lund Sanger og fortæller Pia Dahl Blokfløjter Kristian Buhl Mortensen Guitar og lut I 1703 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky rejse til Italien, fordi han ville gense den kvinde, der havde tryllebundet ham på hans ungdoms dannelsesrejse, da han var 21 år. Denne unge kvinde hed Maria Trenta. Historien handler dog også om kongens faretruende flirten med katolicismen. Med baggrund i denne historiske udenlandsfærd har Trio della Trenta udviklet en Fortællekoncert, inspireret af Peter H. Fogtdals historiske roman Lystrejsen. Fortællingen veksler imellem Frederiks skæbnehistorie og musik fra den tid. Musikken er smuk, historien er både svulstig, morsom og katastrofal. Trioen er ny, men musikerne er kendte i det danske musikliv, hvor alle tre har gjort sig gældende gennem mange år. Fortællingen sættes i perspektiv med musikindslag, herunder musikstykker, som vi i dag véd, har været spillet ved Frederiks IV`s hof. Bl.a. et stykke jagtmusik, som hedder La Chasse d`hirschholm Hirschholm er synonymt med Hørsholm. Trioens guitarist / lutenist, Kristian Buhl-Mortensen, har fundet noget af trioens musik frem, i håndskrift - fra Frederik IV`s egen guitarmester. Marianne Lund har været ansat som sanger i DR- Kammerkoret i en lang årrække. Marianne Lund har indsunget flere cd er. Pia Dahl er uddannet ved Det jyske Musikkonservatorium og ved nu afdøde prof. F. Conrad, i Tyskland med blokfløjte som hovedinstrument. Kristian Buhl-Mortensen, guitarist og lutenist, har i mange år været flittigt brugt i forbindelse med renæssance- og barokteateropsætninger i København. Glædelig jul til alle i sognet - på gensyn i kirken Pia Dahl Marianne Lund

7 SKOVSHOVED AVIS 7 Koncerter i Skovshoved kirke Nytårskoncert mandag den 7. januar 2013 kl Anne Margrethe Dahl, sopran De Nordiske Spillemænd Årets første koncert bliver med De Nordiske Spillemænd og sopranen, Anne Margrethe Dahl. De Nordiske Spillemænd blev dannet i 1973 og har optrådt overalt i Danmark med koncerter så forskellige steder som Tivoli, musikforeninger, forsamlingshuse og kirker og har gennem adskillige år stået for de traditionsrige nytårskoncerter på Louisianamuseet i Nordsjælland. Ensemblets repertoire består hovedsageligt af folkemusik fra hele Norden og medlemmerne står selv for størstedelen af arrangementerne. De fem musikere er: Ørjan Sætran, violin, Boris Samsing, violin, Peter Fabricius, violin og bratsch, Hans Dal, guitar og sang og Johnny Sølvberg, kontrabas. Anne Margrethe Dahl er født i Norge, men er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun er siden 1999 engageret på Det Kongelige Teater, hvor hun har sunget en lang række store sopranpartier. Anne Margrethe Dahl er desuden forstander og underviser på Operaakademiet. Søndag den 10.februar 2013 kl Maria Hanke, sopran Dan Kær Nielsen, orgel Sopranen Maria Hanke og organisten Dan Kær Nielsen har kærligheden til fransk musik tilfælles. De har optrådt ved flere koncerter med værker af bl.a. Franck, Fauré og Duruflé. Men også det nordiske repertoire har duoen opført med glæde. Maria Hanke er uddannet på Sweelinck Conservatorium, Amsterdam og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i Som koncertsolist spænder hun over et meget varieret repertoire spændende fra tidlig gregoriansk sang over barok, klassik, romantik til avantgarde musik. Dan Kær Nielsen er uddannet pianist, kirkemusiker og orgelsolist fra DKDM med debut i Han har derudover studeret i Paris hos bl.a. Susan Landale. Dan Kær Nielsen er ansat som organist i Ordrup kirke fra 2010 og underviser desuden i orgel på Sjællands Kirkemusikskole. Gentofte Gospel Choir er taget af Hellung Foto. Søndag den 17. marts 2013 kl Gentofte Gospel Choir Ved koncerten i marts kan man høre Gentofte Gospel Choir, som hører hjemme i Messiaskirken. Det er et stort kor, som rummer og favner bredt, som de selv skriver. De har mange gange formået at fylde Bellevue Teatret og Gentofte Kommunes Rådhushal, som de hvert år i juni optræder i som finalen på Kultur & Festdagene i Gentofte. Koret har arrangeret en del støttekoncerter bl.a. de sidste 3 år på Bellevue Teatret for henholdsvis Folkekirkens Nødhjælp og Ibis. Gentofte Gospel Choirs musikalske ledelse består af chefdirigent Claus Christensen og flere assisterende dirigenter, som også optræder som solister ved koncerter og gudstjenester.

8 8 SKOVSHOVED AVIS Kierkegaard-kredsen åben for nye deltagere Kierkegaard studiekredsen starter igen og er åben for nye deltagere. Emnet bliver i 200 års jubilæumsåret for Søren Kierkegaards fødsel Bevægelse. Bevægelse er som bekendt forskellige ting, og kan opfatte disse tre former: 1. Det kan være en fysisk bevægelse fra et sted til et andet sted. Fra A til B. 2. Bevægelse kan også være bevægelse mellem mennesker, som smidighed og fleksibilitet. 3. Bevægelse kan også foregå i det indre, som når man bliver følelsesmæssigt bevæget. Første aften i studiekredsen, den 6. marts klokken ser vi på bevægelse forstået som fysisk bevægelse fra A til B. Det handler om bevægelsesmuligheder i henholdsvis modgang og medgang. Der udleveres tekster 14 dage inden. Anden gang, den 13. marts klokken ser vi på bevægelse mellem mennesker. Det handler om Kierkegaards pædagogik og arven fra Sokrates. Der udleveres tekster 7 dage inden. Tredje gang, den 20 marts klokken19.30 ser vi på den indre bevægelse. Hvad vil det sige at blive bevæget? Det handler om poetisk besjæling af landskabet og om videnskabens måde at opfatte verden på. Der udleveres tekster 7 dage inden. Jeg håber at se både nye og gamle deltagere i studiekredsen. Tilmelding: hmj@km.dk Gudstjenesteliste for december 2012 marts 2013 December 1.s. i advent 2/ og MT 2.s. i advent 9/ og MT Onsdag 12/ julegudstjeneste for børnehaverne HMJ 3.s. i advent 16/ og * HMJ *Musikgudstjeneste 4.s.i advent 23/ og MT Juleaftensdag 24/ og MT HMJ Juledag 25/ HMJ 2.juledag 26/ MT Julesøndag 30/ HMJ Januar Nytårsdag 1/ HMJ H. 3 konger 6/ og HMJ 1.s.e.h.3k. 13 / og MT S.s.e.h.3.k. 20/ og HMJ Septuagesima 27/ og MT Februar Seksagesima 3/ og MT Fastelavn 10/ og MT 1.s.i fasten 17/ og MT 2.s.i fasten 24/ og MT Marts 3.s.i fasten 3 / og HMJ Midfaste 10/ og HMJ MariæBebudelse 17/ og MT Palmesøndag 24/ og MT Skærtorsdag 28/ MT Langfredag 29/ MT Påskedag 31/ HMJ 2.påskedag 1/ HMJ Søndag den 16. december 2012 kl Musikgudstjeneste ved Helle Møller Jensen, kirkens kor og organist. Læsning af juleevangeliet iblandet arier og koraler fra J.S. Bachs Juleoratorium og arier fra Händels Messias Julens gudstjenester 3. søndag i advent, d. 16. december Udover gudstjenesten kl indbydes der til en særlig musikgudstjeneste kl Musik bl.a. fra Händels Messias. Medvirkende: Kirkens kor og organist og præst er Helle Møller Jensen. Efter gudstjenesten bydes på en lille forfriskning i nederste kirkesal. Onsdag d. 19. december kl Meditation i kirken. En mulighed for stille eftertanke i kirkens rum, under ledelse af Marianne Telling. 4. søndag i advent, d. 23. december er der gudstjeneste kl. 10 og kl Hvis man nu skal være et andet sted, eller være sammen med nogen andre juleaften, er det en god dag at gå i kirke på, og tage forskud på julefejringen. Advent: I adventstiden tæller vi ned til jul, og tema for teksterne i kirken handler om forberedelse og afgørelse overfor den store begivenhed: at Gud lader sin søn komme til jorden. I gamle dage var adventstiden en bodstid, hvor man fastede, som en kontrast til julens glæde, ud fra den erfaring at lys bedst ses på en mørk baggrund. Nu er advent og jul smeltet mere sammen, så vi også tør glæde os i de fire uger op til jul. Juleaftensdag er der ikke mindre end tre gudstjenester kl. 14, og Her bliver der rig lejlighed til at synge de mest elskede og kendte julesalmer i en fyldt kirke. Juledag d. 25.december er julens mest højhellige dag. Hvor vi fejrer Jesu fødsel og synger flere af julens skønne salmer. Gudstjeneste kl juledag d. 26.december griber tilbage til et tema fra advent: afgørelsen. Er du for eller imod Jesus Kristus? En dag til eftertanke og flere julesalmer. Gudstjeneste kl Juledagene: Med gudstjenesterne Juledag og 2. juledag bliver der plads til ro og refleksion. Søndag den 30.december hedder Julesøndag. Den sidste gudstjeneste i det gamle år, inden nytårsdag. Gudstjeneste kl Nytårsdag d. 1. januar 2013 holder vi gudstjeneste kl Det nye år synges ind, og der bydes på en drink efter gudstjenesten, så der er lejlighed til at hilse på hinanden og ønske godt nytår. Følg med på kirkens hjemmeside og på facebook for flere af kirkens arrangementer. www: Skovshoved kirke.dk eller facebook: skovshoved kirke God jul og godt nytår! Sognebladet Skovshoved Avis udgives af menighedsrådet i Skovshoved Sogn. Redaktion : Marianne Telling (ansv.) Næste nummer udkommer marts 2013 Stof til dette nr. skal være redaktionen i hænde senest primo februar 2013 Kirkebil Til gudstjenester og møder i Skovshoved Kirke kan gangbesværede og andre handicappede på kirkens regning blive hentet og bragt i taxa. Ring til kirkekontoret i åbningstiden, lørdag inden kl. 12. (Der kan ikke ringes søndag). Adresser og træffetider: Sognepræst, k.b., ph.d. Helle Møller Jensen KIRKE Sophus Bauditzvej 38, 2920 Charlottenlund Træffes bedst tirsdag kl onsdag og fredag kl. 9-10, torsdag kl og lørdag efter aftale Mobil: hmj@km.dk Sognepræst MMCR Marianne Telling Damgårdsvej 30, 2930 Klampenborg Træffes bedst tirs, ons, fredag kl samt torsdag kl Tlf Mobil: mt@km.dk Kordegn Morten Iversen Kirkekontoret Krøyersvej Klampenborg Tlf Fax miv@km.dk Træffetid Mandag lukket tirsdag-lørdag kl onsdag kl Organist Tove Lindgreen Tårnholmsvej Brønshøj Tlf Kirketjener Pauli Jensen Teglgårdsvej Charlottenlund Tlf Menighedsrådets formand Henrik Holmblad Søbakken 8A 2920 Charlottenlund Tlf SKOVS HOVED Sats/repro og tryk: Provins-Trykkeriet, Vordingborg.