Partnering. Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semester Valgfrit uddannelseselement

Transkript

1 Partnering Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semester Valgfrit uddannelseselement Vejleder: Jens Otto Grabau VIA University College Campus C Ceresbyen Aarhus C Andreas Pedersen

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Partnering VEJLEDER: Jens Otto Grabau FORFATTER: Andras Pedersen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): 28,5 sider anslag GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 Forord Denne rapport er en del af bygningskonstruktør uddannelsens 7. Semester, hvor den studerende har de første fem uger af semesteret til, at udarbejde en videnskabsteoretisk rapport, inden det endelige bachelor projekt skal påbegyndes. Rapporten også kaldet det valgfrie uddannelseselement skal udarbejdes på baggrund af empirisk data, som den studerende selv skal indsamle. Denne rapports emne omhandler samarbejdsformen partnering. Her vil jeg gå ind og kigge på, hvad partnering er og hvilke fordele og ulemper der er ved partnering. Derud over vil jeg spørge diverse entreprenører omkring partnering og deres erfaringer med samarbejdsformen. Altsammen for, at kunne komme med et svar, på hovedspørgsmålet fra problemformuleringen. Forløbet for rapporten har været individuelt. Jeg har arbejdet kontinuerligt i alle de afsatte fem uger og i løbet af de 5 uger har jeg haft mail korrespondancer kørende med de forskellige entreprenører, som havde lyst til, at svarer på mine spørgsmål. Derudover har jeg brugt tiden på, at indsamle så meget teori på området, som jeg fandt interessant og troværdigt. Til sidst er alle de indsamlede informationer analyseret og holdt op mod hinanden for, at kunne komme med et afsluttende svar. Til slut vil jeg gerne rette en tak til Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck, Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava, Direktør Martin Rindom fra Gråkjær og Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC, for at have taget sig tid til, at svare på mine spørgsmål. 2

4 Abstract This report is part of the 7th semester of the building construction management education, where we as students provide a theoretical scientific report. We should do this based on the empirical data that we have to collect. My problem statement has been: "What is the advantage of partnering in relation to turnkey contract for a contractor"? This Report s subject is partnering, I will look at the benefits and drawbacks of using partnering as a cooperation. In addition, I will compare the empirical data I collected with the theory exists, to find out what the advantage is, for using partnering on a turnkey contract for a contractor. The purpose of this rapport is to give mm fellow students more information about the collaboration Partnering and why people choose to work with this collaboration. The rapport is also for my own curiosity and because I find this subject interesting. I have made some questions based on my problem statement, which I will answer with my empirical data. I have collected this data through correspondences, with six contractors. They all got the same three questions: - What advantages and disadvantages are there for the contractor? - When should you choose partnering? - What form of contract is best suited to partnering? I have found out what is the benefits of partnering with regard to a turnkey for a contractor. The advantages are: easier to reconcile goal for completion, quality and economy. Greater certainty that the result will be optimal for wants and needs. Better process with common ground and fewer conflicts. Turnkey is the most suitable for partnering, as it gives the developer a more transverse and through construction contractor, that is both with and against as a player to the consultant and developer. 3

5 Indholdsfortegnelse TITELBLAD... 1 Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste Indledning Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Hvad er partnering? Hvordan ser den traditionelle samarbejdsform ud? Hvad er tidlig og sen partnering? Hvilke fordele og ulemper er der ved tidlig/sen partnering? Hvilke fordele og ulemper er der for entreprenøren? Hvornår bør man vælge partnering? Hvordan er en totalentreprise opbygget? Hvilken entrepriseform egner sig bedst til et partneringsamarbejde? Konklusion Metodekritik Kildeliste Bilagliste

6 Billedliste Figur 1: Aftale mellem parterne I fællesskab (En aftaleretlig udfordring, 2002 s. 79) Figur 2: Forløb ved tidligt valg af samarbejdspartnere (Partnering i praksis, 2005 s. 7) Figur 3: Traditionelt projektforløb (Partnering I praksis, 2005 s. 7) Figur 4: Forskelle på samarbejdsformer (Partnering i byggeriet, 2006 s. 5) Figur 5: Totalentreprise (Partnering ABC en håndbog for bygherrer, 2005 s. 28) Figur 6: Hovedentreprise Partnering ABC en håndbog for bygherrer, 2005 s. 28) Figur 7: Fagentreprise (Jura 1_Intro power point oplæg) Figur 8: Storentreprise ( ) Figur 9: Teamentreprise (State of the art partnering, 2003 s. 13) 5

7 2. Indledning 2.1 Indledning med problemformulering Denne rapport er en del af bygningskonstruktør uddannelsens 7. semester, hvor vi som studerende skal udarbejde en videnskabsteoretisk rapport, kaldet det valgfrie uddannelseselement. Det skal vi gøre på baggrund af empirisk data, som vi selv skal indsamle. Jeg vil i denne rapport undersøge: Hvilke fordele der er ved partnering i forhold til en totalentreprise, for en entreprenør? Denne rapports emne er partnering, her vil jeg kigge på, hvad partnering er og hvad totalentreprise er. Jeg vil også kigge på de fordele og ulemper der er ved, at bruge partnering som samarbejdsform. Derud over vil jeg sammenligne den empiri jeg får indsamlet, med den teori, der findes, for at finde frem til, hvad fordelene er ved, at bruge partnering ved en totalentreprise for en entreprenør, hvis dette skulle være tilfældet. 2.2 Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne rapport er en del af 7. semesters afsluttende opgaver på bygningskonstruktør uddannelsen i Århus, inden bachelor projektet skal påbegyndes. Rapportens emne er partnering, som i slutningen af 1990 erne blev præsenteret, som den nye samarbejdsform. Meningen med partnering er, at sætte samarbejdet mellem de involverede parter i fokus, ved blandt andet, at arbejde med begreber som godt samarbejde, fælles optimering, gensidig respekt og tillid. Samarbejdsformen partnering stammer oprindeligt fra USA, hvor blandt andet det amerikanske forsvarsministerium har benyttet samarbejdsformen med succes, som et alternativ til mere traditionelle kontraktformer. I Danmark har samarbejdsformen, som ny samarbejdsform især fundet anvendelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Partnering er en samarbejdsform, som fungere sideløbende med de gængse hoved- og totalentrepriseformer. Bygherrer, arkitekter, rådgivere, ingeniører og entreprenører er alle sammen partnere i denne samarbejdsform. ( 6

8 2.3 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt emnet partnering, da jeg stødte på det under mit praktik forløb på 6. semester, i forbindelse med en samtale, som jeg havde med en tidligere praktikant i det firma, som jeg var i praktik hos. Her opstod min nysgerrighed for emnet, da jeg ikke vidste, hvad partnering var. Jeg begyndte, at søge på internettet omkring emnet og fandt samarbejdsformen interessant. Jeg ville gerne vide noget mere om denne samarbejdsform og besluttede derfor, at vælge det som emne til det valgfrie uddannelseselement. Rapporten har til formål, at give mig, som studerende en større viden indenfor emnet og gøre mig klogere på partnering, set fra entreprenørens side. Det er bygherren, rådgiveren og entreprenøren, som er partnere i en byggesag og som arbejder sammen om et fælles mål, nemlig et færdigt byggeri til aftalt tid, kvalitet og pris. Jeg vil derfor se nærmere på i denne rapport, hvad der er fordelene ved et partnering samarbejde i forhold til en totalentreprise, for en entreprenør. 2.4 Problemformulerings spørgsmål Det overordnet hovedspørgsmål, som jeg ønsker at undersøger er: - Hvad er fordelene ved partnering i forhold til en totalentreprise, for en entreprenør? Jeg håber, at jeg i min konklusionen kan komme frem til, at fordelene ved partnering overskygger de ulemper der eventuelt måtte være ved et partnering samarbejde i forhold til en totalentreprise, for en entreprenør. Jeg har afgrænset mit emne ved, at lave nogle underspørgsmål, som jeg vil finde svaret på gennem min søgen på emnet. Disse underspørgsmål, skulle gerne danne grundlag for, at komme med et svar på hovedspørgsmålet. De lyder således: - Hvad er partnering? - Hvordan ser den traditionelle samarbejdsform ud? - Hvad er tidlig og sen partnering? - Hvilke fordele og ulemper er der ved tidlig/sen partnering? - Hvilke fordele og ulemper er der for entreprenøren? - Hvornår bør man vælge partnering? - Hvordan er en totalentreprise opbygget? - Hvilken entrepriseform egner sig bedst til et partnering samarbejde? 7

9 2.5 Afgrænsning Jeg har valgt, at afgrænset emnet ved, at stille en række underspørgsmål op, som jeg skal finde svaret på, gennem mine undersøgelser og søgen på emne området. Jeg vil undersøge, hvad partnering er og hvilke fordele og ulemper, der skulle være ved denne samarbejdsform. Ligeledes vil jeg se på, hvad traditionel samarbejdsform er for, at kunne sammenligne de to former. Jeg har også valgt, kun at se det fra entreprenørens side af og ikke de andre parter, såsom bygherre, rådgiver og ingeniør. Dette har jeg gjort ved kun, at henvende mig til entreprenører i forbindelse med min indsamling af empiri. 2.6 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som grundlag for mine analyser og derpå følgende vurderinger vil jeg tage udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning i partnering, Byggeriets Evaluerings Centers Stateof-the-Art Rapport, Dansk Byggeris Partnering i Praksis, Vejdirektoratets Partnering strategi i Driftsområdet, MT Højgaards Partnering ABC, BygSols Partnering i Byggeriet, Byggeriets Evaluerings Centers Partnering - erfaringer og fremtid, Bygherreforeningens Nye samarbejdsformer partnering og Byggeriets Evaluerings Centers Brug af partnering i Danmark. Dette vil jeg gøre, da jeg finder disse dokumenter og beskrivelser troværdige og relevante for min indsamling af viden og forståelse, samt senere undersøgelse. 2.7 Valg af metode og empiri For at nå frem til den ønskede konklusion og derved svaret på problemformulering, mener jeg at det er interessant, at få en række entreprenører til, at svarer på nogle spørgsmål, som jeg har udarbejdet omkring emnet. Deres svar på spørgsmålene og den anvendte teori skulle gerne danne grundlag for, at komme med et endeligt svar. Jeg har valgt, at sende mine spørgsmål ud, til så mange entreprenører som muligt og som jeg mente kunne have arbejdet med partnering før, så de ligesom havde noget erfaring, at bygge deres svar på. Jeg har sendt spørgsmålene ud til 18 entreprenører, men har kun fået svar fra seks. Disse seks entreprenørers svar, er det jeg bruger som min empiri. Min empiri er blevet skaffet ved spørgsmål sendt på mail til entreprenørerne, samt et enkelt telefon interview, hvor vedkomne fik samme spørgsmål, som dem på mail. 8

10 2.8 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opdelt i tre dele, hvor første del består af problemformuleringen plus de underspørgsmål, der skal til for, at kunne besvare hovedspørgsmålet. Det er her jeg vil finde ud af, hvad jeg vil undersøge, hvordan jeg vil undersøge det og få afgrænset emnet, så det ikke kommer til, at løbe i for mange retninger og derved gå hen og tage for lang tid. Første del består også af, hvad jeg vil finde ud af, hvad formålet med rapporten er og hvorfor jeg finder emnet interessant. Anden del af rapporten består af hovedafsnittet. Det er her, jeg finder svarene på mine underspørgsmål ved hjælp af den udvalgte empiri indsamlingsmetode, som jeg har valgt. Her har jeg valgt, at sende spørgsmål ud via mail til en række entreprenører. I dette afsnit vil jeg også analysere, diskutere og vurdere den indsamlede empiri. Hovedafsnittet består først af et teoretisk afsnit. Efterfølgende afsnit, vil bestå af den teori, der nu findes omkring det pågældende spørgsmål, hvorefter jeg vil udlægge den indsamlede empiri fra entreprenørerne og efterfølgende vil jeg analyser/diskutere spørgsmålet og til sidst vil afsnittet bliver afsluttet med en delkonklusion. Tredje og sidste del er konklusionen og metodekritik. Her vil jeg tage mine delkonklusioner med ned i den endelige konklusion og bruge dem til, at komme med et endeligt svar på hovedspørgsmålet i problemformuleringen. Til slut vil jeg vurdere, hvorvidt min indsamlede empiri bygger på et troværdigt grundlag og vurdere, om jeg kunne have gjort noget anderledes, så min undersøgelse måske kunne være mere fyldestgørende end den endte med at være. 9

11 3. Hovedafsnit 3.1 Hvad er partnering? I dette afsnit vil jeg forsøge, at give et indblik og en beskrivelse af samarbejdsformen partnering og partnering modellen og hvordan den fungere i praksis. Spørgsmålet: hvad er partnering? Er et vigtigt spørgsmål for, at få en forståelse af emnet og for at vide, hvad partnering går ud på. Partnering er en samarbejdsform, som bygger på fælles værdier. Disse værdier samles i en partneringaftale, som er en del af kontrakten mellem de involverede parter. Partnering er ikke en entrepriseform, men en samarbejdsform, som kan anvendes ved alle entrepriseformer. Figur 1. Partnering - En aftaleretlig udfordring, side 79. Billedet herunder viser, at der helt fra start af, er en fælles indsats omkring det kommende byggeri og at der arbejdes sammen gennem hele byggeperioden mod et fælles mål, nemlig det færdige byggeri. Figur 2. Partnering i praksis, side 7. 10

12 Begrebet partnering anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid, åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning i partnering, forlag Schultz Grafisk) I et partnering samarbejde er det en fælles økonomisk interesse, at alle parter får tilgodeset sine egne økonomiske mål, og at ingen parter søger at øge sit eget økonomiske resultat på bekostning af andre parters. Samarbejdsformen partnering dækker over en række forskellige variationer og fremgangsmåder, men der er en række fælles træk ved disse fremgangsmåder. Det er blandt andet, at der er en aktiv bygherre, som beslutter at gennemføre et samarbejde i partnering, og som deltager i en dialog om byggeriets udformning. Derud over vil de udførendes viden inddrages i projekteringen og optimering af økonomi, omfang og kvalitet sker i et åbent samspil mellem bygherre, rådgivere og de udførende entreprenører. Der vil også blive indgået en partneringaftale, som blandt andet beskriver de involveredes målsætninger, de fastlagte rammer for samarbejdet og de værktøjer, som er valgt til, at følge op på samarbejdet. Der vil som regel også blive etableret en styregruppe og holdt nogle workshops, samt metoder til løsning af uenigheder, som skulle opstå undervejs. Måden et samarbejde i en partneringaftale udformes, vil altid variere og vil altid skulle vurderes og besluttes i den konkrete sag. Dette skyldes, at partnering er situationsbestemt. Der er en række hovedelementer, som kan bruges til, at beskrive et partnering samarbejde. Disse hovedelementer er markant højere ved partnering samarbejde end ved traditionelle byggesager, men det kan variere meget fra sag til sag. Hovedelementerne i partnering er: fælles målsætninger, partsmålsætninger, optimering af processer og produkter, brug af bonus og incitamenter, måling af opfyldelse af målsætninger, brug af åbne kalkulationer og regnskaber, brug af workshopformen, dialogbaseret løsning af uenigheder, de udførendes medvirken i projekteringen, partnering i udførelsesfasen og nøglepersoner. Herunder vil der være en kort beskrivelse af de forskellige hovedelementer. Fælles målsætninger: Lige fra start af, skal der formuleres en fælles målsætning for den aktuelle byggesag. De målsætninger der måtte være, kan udformes og udarbejdes ud fra de involverede parters værdigrundlag, krav og ønsker, som de har til processerne og produkterne i forbindelse med byggesagen. Det er vigtigt, at man tidligt i skabelsen af partnerskabet aftaler de fælles målsætninger. Typisk vil de fælles målsætninger omhandle, økonomi, kvalitet, tid, arbejdsmiljø osv. Partsmålinger: Hver enkelt part i partnerskabet har deres egen målsætning, som det er vigtigt, at de andre parter kender til og er sat ind i. Dette kunne for eksempel være virksomhedens 11

13 mål, i forhold til indtjening på byggesagen, ideer til hvordan udviklingen skal ske osv. Alle disse partsmålinger fremlægges på de tidlige møder eller til indledende workshops. Optimering af processer og produkter: Et vigtigt element under partnering samarbejdet er, at der søges efter forbedringer og optimeringer af arbejdsprocesserne og produkterne. Her vil der være en inddragelse af alles kompetencer i samarbejdet. Brug af bonus og incitamenter: Bonus og incitamenter 1 kan sørge for, at parterne arbejder ud fra en fælles økonomisk interesse. Ved brug af bonus og incitamenter kan det være med til, at styrke samarbejdet og reducere spild. Måling af opfyldelse af målsætninger: Under samarbejdet bør parternes fælles målsætninger følges op ved, at lave nogle fælles målinger. Dette vil være med til, at synliggøre om målsætningerne er blevet opfyldt. Det er dog vigtigt, at parterne har aftalt, hvilke målemetoder der skal anvendes i den specifikke byggesag. Målingerne bør ske løbende gennem byggesagen. Brug af åbne kalkulationer og regnskaber: Hvis der er projektoptimeringer er det vigtigt, at der er en åbenhed omkring de økonomiske konsekvenser der er ved forskellige løsninger. Når der er brug af åbne kalkulationer og regnskaber, bliver samarbejdet understøttet og virker mere tillidsfuldt. Brug af workshopformen: Ved et partnering samarbejde vil det blive understøttet af møder og mødeformer, som giver alle plads og mulighed for fælles beslutninger gennem en tillidsfuld dialog. Disse møder eller workshops er med til, at udvikle et sammenhold og en team ånd for samarbejdet. Dialogbaseret løsning af uenigheder: Det er næsten uundgåeligt, at der ikke opstår uenigheder og dette sker også ved partneringsamarbejder. Disse uenigheder skal løses, da der forsat skal kører et samarbejde og helst uden, at der opstår nogle tabere. De udførendes medvirken i projekteringen: Der kan være fordel i, at inddrage de udførende i projekteringen, da risici ved udførelsen kan minimeres, ligeledes kan sparerunder minimeres eller undgås. Jo flere udførende led, som kan inddrages i projekteringen og i partneringaftalen, jo større fordele kan der opnås. Partnering i udførelsesfasen: Partnering samarbejdet kan videreføres fra projekteringen til udførelsen. Dette kan ske på flere forskellige måder. Eksempelvis ved en fælles byggepladslogistik og planlægning også kaldet trimmet udførelse. Trimmet udførelse forudsætter dog ikke partnering, ligesom et partneringsamarbejde kan gennemføres uden brug 1 Incitamentsordning er en belønningsform, hvor der gives bonus, extra løn, fortjeneste eller tilskud. F.eks. i et ansættelsesforhold eller et andet økonomisk forhold, hvis der ydes en extra indsats. 12

14 af trimmet udførelse. Ved brug af trimmet udførelse inddrages formand, sjakbajser og håndværkere i partneringsamarbejdet. Nøglepersoner: Det er en væsentlig faktor, at parterne udpeger nogle nøglepersoner, der er med gennem hele byggesagen og som kan fungere som et team. Disse nøglepersoner skal være samarbejdsorienterede og positive overfor de muligheder, der er ved et partneringsamarbejde, samt meget gerne have erfaring med partneringsamarbejder. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning i partnering, forlag Schultz Grafisk) Delkonklusion: Partnering er ikke en entrepriseform, men en samarbejdsform, som kan anvendes ved alle entrepriseformer. Ved partnering er der tale om, at inddrage alle parter tidligt i forløbet. Det vil sige, at entreprenøren er med lige så tidligt, som rådgiveren er det. På den måde kan der trækkes på erfaringer og derved bliver nogle besparelser senere hen i projektet. Partnering bygger på fælles værdier omkring et samarbejde og et endeligt projekt. De vigtigste værdier er dialog, tillid og åbenhed. Parterne udformer en fælles målsætning omkring økonomiske interesser. Der er ingen på bekostning af de andre, som må øge deres eget økonomiske resultat. Samarbejdsformen er med til, at modvirke konflikter og skuffelser mellem de involverede parter. Der er en række hovedelementer, som i et partnering samarbejde er markant højere end ved den traditionelle samarbejdsform. Disse hovedelementer omhandler blandt andet fælles målsætninger, optimering af processer, bonusser og incitamenter, åbne kalkulationer, workshops osv. 13

15 3.2 Hvordan ser den traditionelle samarbejdsform ud? I dette afsnit vil jeg forsøge, at give et indblik og en beskrivelse af den mere traditionelle samarbejdsform. Dette vil jeg gøre, da det vil give en bedre forståelse af, hvad der adskiller de to samarbejdsformer fra hinanden. Billedet herunder viser, hvordan den traditionelle samarbejdsform kan se ud. Figur 3. Partnering i praksis, side 7. Den traditionelle samarbejdsform, som billedet herover illustrere, viser tydeligt, hvordan den traditionelle samarbejdsform er bygget op. Ved denne samarbejdsform er der ikke tale om noget tæt forløb mellem de forskellige parter i projektet. Her arbejdes der på hver deres måde og hver for sig. Ved en traditionel samarbejdsform i for eksempel en hovedentreprise, vil det være bygherren der sammensætter et byggeprogram. Derefter skal der udarbejdes nogle tegninger og beskrivelser fra rådgivere, arkitekter og ingeniører. Disse tegninger og beskrivelser danner så grundlag for det udbudsmateriale, som der sendes ud til de forskellige entreprenører, som man gerne vil have til, at byde på opgaven. Til sidst afholdes der så licitation, offentlig eller begrænset, med eller uden prækvalifikation og én hoved- eller flere storentreprenører vinder opgaven og arbejdets udførelse efterfølgende. 14

16 Figur 4. Partnering i byggeriet, side 5. Billedet herover viser en af de store forskelle, der er på traditionelle samarbejdsformer og partnering. I partnering er helhedstanken og ideen, at se byggesagen, som en lille enhed eller virksomhed. De forskellige parters interesser indordnes under den fælles opgave og fælles målsætning, lidt ligesom at byggeprojektet var et selvstændigt firma. Delkonklusion: Når der er tale om den traditionelle samarbejdsform er der ikke bygget noget tæt samarbejdsforløb op mellem de forskellige parter i bygge projektet. Ved den traditionelle samarbejdsform arbejdes der ofte på hver deres måde og ofte hver for sig. Entreprenøren har ikke mulighed for, at bidrage med sin erfaring eller viden på området, inden rådgiveren går i gang med, at udarbejde tegninger og beskrivelser. På den måde bliver samarbejdet meget mere opdelt. 15

17 3.3 Hvad er tidlig og sen partnering? I dette afsnit vil jeg se på, hvad henholdsvis tidlig og sen partnering er, så man får et indblik i, hvad forskellen på de to modeller er. I afsnittet her er der taget udgangspunkt i artiklen fra Partnering ABC en håndbog for bygherrer, af Michael von Bülow, Partnering: Som parterne ser det. Hvad er tidlig partnering? Den oprindelige partneringmodel, som også betegnes, som den ægte model, er den, som også bliver kaldt tidlig partnering. Den tidlige partneringmodel giver den mest optimale mulighed for, at inddrage og indarbejde partnernes erfaringer og viden i et konstruktivt og innovativt samarbejde, hvor det er bygherren, arkitekten, ingeniøren og entreprenøren der bidrager med det, som de hver især er eksperter i. Partnering samarbejdet sker i en åben proces, hvor alle involverede hele tiden har klarhed over den økonomi der er i projektet. Når alle parter er kommet til enighed om de forskellige løsninger osv. har bygherren mulighed for, at låse aftalerne fast i for eksempel en totalentreprise. Hvad er sen partnering? Sen partnering er også en mulighed. Her vil der være mulighed for, at etablere et partneringsamarbejde om detailprojekteringen og udførelsen, også selvom bygherren på forhånd har fået arkitekten og rådgiveren til, at udarbejde og leverer et dispositionsforslag eller projektforslag. Hvis dette er tilfældet er der tale om sen partnering. (Partnering ABC en håndbog for bygherrer Bülow, M. Partnering: Som partnerne ser det) Delkonklusion: Forskellen på tidlig og sen partnering afhænger af, tidspunktet parterne involveres. Ved tidlig partnering bliver alle parter inddraget i projektet helt fra start af og inden der overhovedet er skitseret eller forslået noget. Denne måde kaldes også for det rigtige model eller den ægte model til partnering. Hvis man derimod ser på sen partnering er der først inddragelse af entreprenøren efter, at rådgiveren har udarbejdet dele af projektet. Her får entreprenøren først mulighed for, at bidrage i detailprojekteringen og udførelsen. 16

18 3.4 Hvilke fordele og ulemper er der ved tidlig/sen partnering? I dette afsnit vil jeg forsøge, at beskrive de fordele og ulemper der er ved et partnering samarbejde. Men når man snakker om fordele og ulemper ved partnering er man også nød til, at se på om der er tale om tidlig eller sen partnering. Dette vil jeg gøre, da det har relevans for, at komme tættere på et endeligt svar, i forhold til hovedspørgsmålet. Tidlig partnering: Når man snakker om tidlig partnering, skal det forstås sådan, at alle de forskellige parter, der skal deltage i et byggeprojekt inviteres ind i samarbejdet tidligt i forløbet. Det vil sige før den endelige projektering er gået i gang. Tidlig partnering kan bruges ved totalentrepriser såvel som hovedentrepriser. Grunden til, at de udførende inddrages tidligt er, at de skal deltage i projekteringen og bidrage med deres ekspertise og viden om udførelsesprocesserne og materialerne, alt sammen for, at gøre projektmaterialet og projektet så bygbart som overhovedet muligt. Nedenfor vil der komme nogle fordele ved tidlig partnering, som er taget ud fra nogle forskellige artikler, vejledninger og beskrivelser af dette. Fordele: Ud fra ovenstående kan der udledes nogle fordele. Disse fordele er, at alles kompetencer er til rådighed lige fra starten af, hvilket er med til, at give nogle bedre muligheder for løbende, at kunne optimere løsningerne i projektet. Det er her, at de udførende især kommer på banen, da deres deltagelse skal gøre det lettere, at gøre tegningerne mere udførelsesvenlige og valgte løsninger mere bygbare. Dette vil være med til, at opbygge bedre dialog, teamfølelse og ansvar for det færdige byggeri. Derud over kan parterne vælges samlet, for eksempel i forbindelse med et udbud i en totalentreprise. På denne måde har de projekterende og udførende selv valgt hinanden og dette giver et godt grundlag for det bedste samarbejde. Ved at inddrage de udførendes ekspertise omkring prissætning af løsninger og detaljer, vil det blive ind tænkt tidligt i forløbet. Ulemper/udfordringer: Der kan ikke være fordele uden der også vil være ulemper eller udfordringer til stede. De udfordringer, der ses ved tidlig partnering er, at bygherrens, rådgiverens og entreprenørens roller skal defineres. Ligeledes skal deres ansvar fordeles, da det kan være med til, at forebygge misforståelser og konflikter undervejs. En anden, men væsentlig udfordring er, at sikre sig, at parterne deltager i samarbejdet som ligeværdige for, at samarbejdet skal give mening. Der kan også være risiko for, at der bliver taget for meget hensyn til udførelsen, så arkitektur og kvalitet tilsidesættes. Dette kunne ske, hvis de udførende har ansvaret for, at en stram økonomi bliver overholdt. 17

19 Sen partnering: Når der derimod er tale om sen partnering, er det når de udførende først deltager i samarbejdet sent. Det vil sige efter, at der er udarbejdet et dispositionsforslag eller projektforslag, som ligger fast. I sådan e situation er de projekterende rådgivere valgt først. Sen partnering bliver brugt ved fagentrepriser, storentrepriser og hovedentrepriser. Fordele: De fordele, der er ved sen partnering er, at entreprenøren har mulighed for, at sparre med rådgiveren under projekteringen. Derudover har bygherren og brugerne af bygningen mulighed for, at få et overblik og større sikkerhed i de valgte løsninger, inden udførelsen udbydes til entreprenørerne. Ulemper/udfordringer: En af ulemperne ved sen partnering er, at mange af de løsninger, der er for projektet kan være fast lagt, inden de udførendes viden og erfaringer inddrages i projektet. Dette kan være med til, at skabe konflikter og i sidste ende, ende med, at det skal omprojekteres. En anden ulempe eller udfordring er, at det kan blive vanskeligt, at for integreret entreprenøren i samarbejdet, sammenlignet med tidlig partnering. Derved kan det blive svært, at opbygge en form for teamfølelse for byggeprojektet. (Egebjerg, C. BygSol, Partnering i Byggeriet, F.A.Q.) (Thomassen, M. & Clausen, L. Erhvervs- og boligstyrelsen, Partnering i projektering.) (MT Højgaard, Partnering ABC, forlag Jønsson & NKN.) ( 18

20 Delkonklusion: Når der er tale om tidlig partnering er fordelene, at alles kompetencer er med lige fra første fase. Dette kan blandt andet være med til, at gøre materialet i form af tegninger og beskrivelser mere udførelsesvenlige. Den tidlige inddragelse har også den fordel, at der tidligt bliver skabt en dialog mellem parterne og en eventuel team følelse og et ansvar for byggeriet bliver skabt. De udfordringer der ofte ses ved tidlig partnering er, når parternes roller og ansvar skal defineres. Det skal være med til, at forebygge misforståelser og konflikter undervejs. En udfordring, som man ikke kommer uden om er, at sikre sig, at parterne deltager i samarbejdet som ligeværdige. Dette skal partnerne gøre for, at samarbejdet giver mening. Hvis der i stedet for er tale om sen partnering er en af fordelene, at entreprenøren har den mulighed, at sparre med rådgiveren under projekteringen. Til gengæld er der også mulighed for, at mange af de valgte løsninger allerede er fast lagt, inden entreprenøren får lov til, at bidrage med sin viden. 19

21 3.5 Hvilke fordele og ulemper er der for entreprenøren? I dette afsnit vil jeg beskrive de fordele og ulemper der er ved et partnering samarbejde for entreprenøren. Her vil jeg først tage udgangspunkt i nogle af de teorier der findes omkring partnering, fra erhvervs - og byggestyrelsens Vejledning i partnering, BygSols Partnering i Byggeriet, MT Højgaards Partnering ABC En håndbog for bygherrer og statensnet.dk omkring partnering. Derefter vil jeg udlægge, hvad jeg har fået af svar via mail korrespondancer på et lille spørgeskema fra Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava, Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck og Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC, samt et telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær. Alle deres svar vil blive holdt op mod hinanden og derefter vil afsnittet så afsluttes med en delkonklusion. De ovenfor nævnte beskrivelser og dokumenter, skriver følgende om fordelene og ulemperne/udfordringerne for entreprenøren. De fordele, der er for entreprenøren i et partnering samarbejde er, at projektet bliver udførelses egnet. Ligeledes vil der være en tidligere håndtering og forståelse for problemer og derved vil det også skabe et bedre arbejdsklima. Når entreprenøren er med fra start af vil der også blive brugt færre ressourcer og udgifter til diskussioner og misforståelser. Entreprenørens tidlige inddragelse i projektet gør også, at entreprenøren får en mere sikker tilbudskalkulation. Der kan ikke være fordele for entreprenøren uden der ikke også vil være nogle ulemper/udfordringer i et partnering samarbejde. De ulemper/udfordringer der kan være er, at der kan komme øgede tilbudsomkostninger og risiko for, at miste opgaven. Det kan også kræve, at entreprenøren skal have en viden og indsigt i rådgiverens fagområde, dette kan være en udfordring. Der vil også være en risiko for øgede administrations omkostninger. ( (MT Højgaard, Partnering ABC, forlag Jønsson & NKN. s. 27.) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning i partnering, forlag Schultz Grafisk. s. 22.) (Egebjerg, C. BygSol, Partnering i Byggeriet, F.A.Q. s. 21.) 20

22 Efter svar på spørgsmål fra mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen og Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck, samt telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær, er der kommet følgende udtagelse omkring fordele og ulemper/udfordringer for entreprenøren, som de ser det. De fik spørgsmålet, hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard siger, at de har haft en bedre proces med fælles fodslag og færre konflikter. Derudover har han oplevet en større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til ønsker og behov. Han skriver også, at det har været lettere, at forene mål for byggetid, kvalitet og økonomi. Han ser det også som en fordel, med en fælles økonomisk interesse for, at lave aftaler om fordeling af risici og gevinster typisk med incitamenter til, at finde bedre og/eller billigere løsninger under vejs og at færdiggøre byggeriet hurtigt og effektivt. Bedre proces med fælles fodslag og færre konflikter Større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til ønsker og behov Lettere at forene mål for byggetid, kvalitet og økonomi Fælles økonomiske interesser kan være aftaler om fordeling af risici og gevinster typisk med incitamenter til at finde bedre og/eller billigere løsninger undervejs og at færdiggøre byggeriet hurtigt og effektivt 2 Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, ser det som en ulempe/udfordring, at begge parter skal være vedholdende i, at opretholde indgåede incitamentsaftaler omkring partnering samarbejdet. Begge partner skal være vedholdende i at opretholde indgået incitamentsaftale omkring partnering og det er ikke traditionel totalentrepriseaftale 3 Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen svarer til spørgsmålet, at de har oplevet partnering samarbejder, hvor det både har gået rigtigt godt og også mindre godt. De gange det er gået godt, er byggesagen forløbet efter hensigten og kørt efter de kerneværdier der er i et partnering samarbejde. 2 Bilag 1, Mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard 3 Bilag 1, Mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard 21

23 Vi har oplevet begge ender af skalaen. Vi har sager som har forløbet optimalt efter hensigten, og det meste er gået op i en højere enhed 4 Han siger til gengæld også, at de har oplevet, at partnering samarbejdet er gået dårligt. Dette skyldtes de bløde værdier, der er i partnering, som ikke har kunne løftes op, på det niveau det kræver. Desværre har vi også dårligere eksempler, hvor det "bløde" grundlag ikke har kunne løftes 5 Claus Storm Andersen fra Munck har erfaret følgende fordele ved at indgå i et partnering samarbejde. Bygherren får en sparringspartner, som kan finde de bedste løsninger i forhold til det han ønsker sig. I den forbindelse for entreprenøren meget større indflydelse på det arbejde, som skal udføres. Det gælder både løsningsmæssigt og planlægningsmæssigt. BH får en sparringspartner, som kan benyttes til at finde de bedste løsninger. Entreprenøren får større indflydelse på de arbejder der skal udføres både løsningsmæssigt og planlægningsmæssigt... 6 Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC har oplevet, at partnering er med til, at give bedre projekter i form af bygbarheden, overholdelse af budgetter og bedre flow på grund af entreprenørens mulighed for, at få planlagt byggeriets opstart tidligt i processen. Ligeledes oplever han, at der er færre konflikter på grund af et bedre projekt og større forståelse omkring projektet. Derud over sker der færre arbejdsulykker, da entreprenørerne har mulighed for, at ind tænke arbejdsmiljøet ind i projektet meget tidligere. Færre konflikter grundet bedre projekt og større forståelse herfor 7 4 Bilag 2, Mail korrespondance med Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen 5 Bilag 2, Mail korrespondance med Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen 6 Bilag 3, Mail korrespondance med Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck 7 Bilag 6, Mail korrespondance med Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC 22

24 Hans Blindkilde nævner dog også et par ulemper omkring partnering, som han har oplevet. Det er blandt andet, at der er risiko for, at man tager for let på tingene, men det findes der en metode til, at håndtere, siger han. Der kan også være en risiko for, at samarbejdet ikke fungere og det, er der også en metode til håndtering af. De fordele som Direktør Martin Rindom fra Gråkjær ser der er ved partnering er, at kunden for det mest optimale byggeri. Der er større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til kundens ønsker og behov. Han mener dog også, at det kan være en ulempe, hvis der ikke er opsat noget budget loft og derved ikke ved, hvad man har at gøre med. Der er større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til kundens ønsker og behov 8 8 Bilag 4, Telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær 23

25 Analyse/Diskussion: Er der nogle specifikke fordele for entreprenøren ved, at indgå i partnering? Ud fra, hvad jeg har læst på dette område er der i hvert fald ikke mange ulemper ved det. Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, har oplevet, at fordelene ved partnering er, at der kommer færre konflikter og på grund af det fælles arrangement, bliver det lettere, at forene de fælles mål omkring økonomi, kvalitet og tid. Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen har oplevet, at et projekt med et partnering samarbejde har gået både godt og dårligt. I en artikel fra Partnering ABC en håndbog for bygherre siger Senior projektleder Ann-Pia Puggaard fra COWI, at entreprenøren kan prissætte projektet tidligt i forløbet, hvilket er en fordel. Derud over kan entreprenøren give sparring om bygbarheden tidligt i forløbet og derved et mere udførelsesegnet projekt. Men det er dog hendes erfaring, at partnering mest er mellem bygherren og totalentreprenøren, da de projekterende rådgivere ved tidlig partnering i en totalentreprise er organisatorisk underordnet entreprenøren i forhold til bygherren. Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck har erfaring med, at partnering giver entreprenøren mulighed for, at have stor indflydelse på løsningerne og planlægningen. Dette udsagn bakker Direktør Martin Rindom op, ved at sige, at der er større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til kundens ønsker og behov. Sektionsdirektøren Hans Blinkilde fra NCC er også meget enig med de andre adspurgte entreprenører i, hvad de væsentligste fordele er. Ved at have læst om fordelene, men også om ulemperne/udfordringerne omkring partnering og efterfølgende have fået svar fra diverse entreprenører på spørgsmålet: hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? Er deres svar egentlig meget ens. De svar, som entreprenørerne kommer med bygger på flere fordele i forhold til ulemperne. Dette kan måske skyldes, at de langt tidligere i et partnering samarbejde for betaling for deres bidrag til rådgiveren omkring bygbarhed og løsningsforslag? Men i hvert fald er den teoretiske del og den indsamlede information fra entreprenørerne meget enige i, hvilke fordele og ulemper der er ved brugen af et partnering samarbejde. 24

26 Delkonklusion: Ud fra den dokumenterede teori og den indsamlede empiri er det tydeligt, at der er enighed omkring de fordele og ulemper/udfordringer der er ved partnering. De adspurgte entreprenører er indbyrdes også meget enige i, hvilke fordele og ulemper der er ved brugen af partnering efter deres mening/erfaring. De fordele der er ved partnering er, at projektet bliver mere udførelsesegnet, da entreprenøren bidrager med sine erfaringer tidligt i forløbet. Der opbygges en form for team følelse, som giver et bedre arbejdsklima. I forbindelse med team følelse og fælles beslutninger undgår man også mange konflikter. Når entreprenøren er med fra start af, bliver det også lettere, at forene målene for byggetid, kvalitet og økonomi. Den tidlige inddragelse af entreprenøren i projektet gør også, at entreprenøren får en mere sikker tilbudskalkulation. 25

27 3.6 Hvornår bør man vælge partnering? I det følgende afsnit vil jeg se på, hvornår man bør vælge partnering. Der vil først være et afsnit omkring den teoretiske del, hvor der er taget udgangspunkt i BygSols Partnering i Byggeriet, Dansk Byggeris Partnering i Praksis og efterfølgende et empiri afsnit, hvor jeg igen har spurgt Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava, Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck og Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC, samt Direktør Martin Rindom fra Gråkjær over et telefon interview om, hvornår de mener man bør vælge partnering. Afsnitte vil blive analyseret og afrundet med en delkonklusion. Når man ser på, hvornår man bør overveje, at vælge samarbejdsformen partnering er det når mindst muligt af løsninger og beslutninger er taget. Det kan være en fordel, at lave en partneringaftale, hvis der er usikkerhed omkring den økonomiske prisdannelse, som er væsentlig, at få afklaret tidligt i proces forløbet. Derud over kan man ved et kompliceret byggeri, hvor der for eksempel er mange tekniske løsninger og funktioner, med fordel bruge partnering som samarbejdsform, da dette er med til, at give et tæt samarbejde mellem alle parterne. Hvis der er et ønske om en kort udførelsesperiode, hvor man gerne vil have tænkt løsningerne ind så tidligt som overhovedet muligt og derved også have den mest optimerede tidsplan bør man også vælge partnering. (Egebjerg, C. BygSol, Partnering i Byggeriet, F.A.Q.) (Dansk Byggeri, Partnering i praksis.) Efter mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava og Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck, samt telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær, er der kommet følgende udtagelse omkring, hvornår man bør vælge partnering, ud fra deres optik. De fik spørgsmålet, Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaring? Til det svarede Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, at hvis en bygherre ønsker, at deltage og præge de løsninger og funktioner der er ved sit nybyggeri, bør bygherre vælge et partnering samarbejde. Da dette giver bygherren mulighed for, at træffe de beslutninger om detaljer, som til sidst bliver til det byggeri bygherren skal leve i. 26

28 Hvis kunden ønsker at få bedre mulighed for at præge sit nye byggeri, og ikke blot vil købe et projekt, men rent faktisk får mulighed for at træffe de detailbeslutninger, som tilsammen bestemmer, hvordan projektet bliver til det byggeri, han bagefter skal leve med og i 9 Ligeledes svarede Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, at efter hans overbevisning så burde samarbejdsmodellen partnering, overvejes i forbindelse med de fleste udbudsformer. Efter min overbevisninger burde denne samarbejdsmodel, overvejes i forbindelse med de fleste udbud 10 Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava er af den opfattelse, at partnering egner sig rigtig godt til projekter, hvor der er en stor projekt usikkerhed i og hvor bygherren har penge nok til, at finansiere et partnering samarbejde. Meget kort er jeg af den opfattelse at partnering egner sig rigtig godt ved projekter som har store projektusikkerheder og hvor bygherren har mange penge. Det kommer også meget an på hvorledes partneringaftalen er skruet sammen 11 Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck mener klart, at partnering egner sig bedst, når både bygherre og entreprenør skal bruge deres fælles viden og kompetencer for, at komme frem til de helt rigtige løsninger. Partnering egner sig klart bedst når BH og entreprenør skal bruge deres fælles faglige viden/kompetencer for at nå frem til en optimal løsning. Inden for vores asfaltverden, sidder kommunefolk ofte med en meget stor historisk viden om en vej, fx hvornår er den udført, hvornår er den senest blevet repareret, er der udsigt til at den skal graves op igen på grund af fx et kloakprojekt osv., men kommunefolk besidder ofte ikke den tekniske viden om asfalt, så her kan man via partnering samarbejdet finde frem til den optimale asfalttype, det optimale udførselstidspunkt, altså skal vejen laves nu eller kan man vente 2-3 år mere osv. Så partnering er en klar fordel når en BH gerne vil have hjælp og vejledning til at foretage de bedst mulige løsninger både teknisk og økonomisk 12 9 Bilag 1, Mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard 10 Bilag 2, Mail korrespondance med Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen 11 Bilag 5, Mail korrespondance med Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava 12 Bilag 3, Mail korrespondance med Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck 27

29 Hans Blinkilde fra NCC siger, at partnering bliver interessant når byggeriet bliver komplekst og at det er her det er mest relevant. Ved at både rådgiveren og entreprenøren er med tidligt i processen, sammen med bygherren er det med til, at reducerer antallet af uklarheder og øger muligheden for gode og sunde optimeringer. Han siger også, at udover projektets kompleksitet, så er der også et andet vigtigt parameter man skal have med. Det er projektets værdi, som ofte bliver målt i anlægskroner eller også projektets totale værdi for bygherren. Det vil sige, at hvis der er mange penge i spil, er der ekstra god grund til, at overveje partnering. Problemet er at byggeri ofte er komplekst, hvorfor den traditionelle model bliver udfordret. Det er her partnering bliver relevant 13 Martin Rindom, som er Direktør ved Gråkjær fortæller, at de har mange projekter i udlandet, hvor det er en stor fordel for dem, at vælge et partnering samarbejde, da deres kunder ofte har lokale kontakter, som de kan trække på og derved sænke risikoen. Han siger dog også, at hvis der er tale om det danske marked, skal man vælge partnering, hvis kunden vil være med til, at tage beslutninger omkring detaljer og løsninger. 13 Bilag 6, Mail korrespondance med Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC 28

30 Analyse/Diskussion: Hvornår bør man vælge partnering? Dette spørgsmål er svært at definere, da der kan være flere grunde til, at vælge samarbejdsformen. En væsentlig grund til, at vælge partnering er, hvis bygherren ønsker, at have stor indflydelse på løsninger og detaljer. I de anvendte teorier bliver det også beskrevet, som en god ide, at benytte sig af partnering i forbindelse med komplekse bygge projekter. Dette skyldes, at et partnering samarbejde er med til, at inddrage entreprenøren tidligt i fasen og han kan derfor komme med input og erfaringer på bygbarhed, løsninger, detaljer og tidsplanlægning. Den tidlige inddragelse af entreprenøren gør også, at han har et bedre grundlag for, at prissætte opgaven. Både Hans Blinkilde fra NCC og Jakob Wissing Villadsen fra Bonava er af den overbevisning, at partnering egner sig bedst når byggeriet bliver komplekst og der er en stor projekt usikkerhed. Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck, Martin Rindom fra Gråkjær og Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard mener klart, at der skal vælges et partnering samarbejde, når både bygherren og entreprenøren skal bruge deres fælles viden og kompetencer for, at komme frem til de helt rigtige løsninger. Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, er af den overbevisning, at samarbejdsmodellen partnering, bør overvejes i forbindelse med de fleste udbudsformer. Det er måske ikke muligt, at bruge partnering fuldt ud i mindre byggesager, som fagentrepriser, men dele af partnering kan med fordel medtages i alle entrepriseformer. Alle de adspurgte entreprenører er meget enige i, hvornår man bør vælge partnering. Sammenligner man det med det der står i de forskellige beskrivelser og dokumenter omkring partnering har de heller ikke meget, at være uenige om. Delkonklusion: De adspurgte entreprenører er temmelig enige i, hvad grunden til er, at man bør vælge partnering, som samarbejdsform. De er alle enige i, hvis bygherren ønsker stor indflydelse på detaljer og løsninger er partnering vejen frem. Hvis der er mange komplekse løsninger og detaljer bør et partnering samarbejde vælges, da entreprenøren kan få lov til, at bidrage med sin erfaring og viden til rådgiveren fra start af. 29

31 3.7 Hvordan er en totalentreprise opbygget? I dette afsnit vil jeg forsøge, at give et indblik og en beskrivelse af, hvad en totalentreprise er. Det vil jeg gøre, da det vil give en bedre forståelse for min senere undersøgelse af, hvilke fordele der er ved partnering i forbindelse med en totalentreprise. For, at kunne give det bedste indblik i dette, må de andre entreprise former også beskrives. Totalentreprise: Figur 5. Partnering ABC en håndbog for bygherrer, side 28. Billedet herover viser, hvordan organisationsmodellen ser ud for en totalentreprise. Modellen skal forstås således, at bygherrer har nogle ønsker og krav til en givent byggeri. Disse ønsker og krav giver bygherre videre til den totalentreprenør, som han ønsker skal udfører byggeriet. På baggrund af bygherrers ønsker udarbejder totalentreprenøren både skitseforslaget og senere de færdige tegninger og beskrivelser til byggeriet. Det vil også være totalentreprenørens opgave, at finde de samarbejdspartnere og underentreprenører, der skal indgå i samarbejdet. Totalentreprenøren har også ansvaret for eventuel indhentning af byggetilladelse hos kommunen og koordinering af alle håndværkere og leverancer under selve byggeriet. 30

32 Hovedentreprise: Figur 6. Partnering ABC en håndbog for bygherrer, side 28. Billedet herover viser, hvordan organisationsmodellen ser ud, hvis der er tale om en hovedentreprise. Her er det bygherren eller bygherrens rådgiver, der står for, at levere de færdige tegninger og beskrivelser, samt indsamle eventuelle byggetilladelser fra myndighederne. Det vil være hovedentreprenøren, der indhenter tilbud på alt håndværksarbejdet fra de enkelt håndværkere. En hovedentreprise er et godt bud på en entrepriseform til store og mellemstore byggesager. I en byggesag, hvor man kører med en hovedentreprise, vil det normalt være det håndværksfirma, som står for den største del af arbejdet, som fungerer som hovedentreprenør. Det kunne for eksempel være en stort tømrerfirma, som har en vinduesudskiftning i en boligforening, som træder ind som hovedentreprenør og så vil de andre håndværkere, som murer, maler og elektriker osv. fungerer som underentreprenører for tømrerfirmaet. Det firma, som er hovedentreprenør har også ansvaret for koordineringen og udførelsen af arbejdet overfor bygherren. 31

33 Fagentreprise: Figur 7. Jura 1_Intro power point oplæg Hvis der er tale om mindre opgaver, hvor der ikke indgår ret mange forskellige slags håndværkere, kan man benytte fagentreprise. Her vil det også være bygherren eller en rådgiver for bygherren, der står for, at lave det færdige tegnings og beskrivelsesmateriale, der skal bruges, samt indhente byggetilladelser fra myndighederne. Efterfølgende vil det være bygherren, der indhenter tilbud fra de forskellige håndværkere og træffer aftaler med hvert enkelt firma. Det vil også være bygherren eller bygherrens rådgiver der i dette tilfælde vil stå for tilsyn og koordinering af byggearbejdet. Storentreprise: Figur 8. Ved en storentreprise kan bygherre opnå en mere forenklet styringsopgave. Det kan han fordi, i en storentreprise samles beslægtede entrepriser i en større gruppe, eller mindre entrepriser lægges sammen med større. Det er også bygherre der skal stå for byggeprocessen ved storentreprise, men der er bliver færre entrepriser at styre og koordinere. Selve styringen inden for den enkelte storentreprise er ikke bygherres ansvar. 32

34 Teamentreprise: Figur 9. State of the art partnering, side 13. Som illustreret på billeder ovenfor, er teamentreprise kendetegnet ved, at bygherren udvælger et team bestående af en arkitekt, ingeniør og en entreprenør. Dette team, har bygherre på forhånd sat sammen og der vil også være mulighed for, at inddrage væsentlige fagentreprenører til samarbejdsteamet. Det valgte team er blevet til, på baggrund af en række kriterier udover prisen. I en sådan situation vil der normalt kun være en aftale, det vil sige en entreprisekontrakt. Hvis man sammenligner teamentreprisen med totalentreprisen adskiller den sig ved, at rådgiveren er ligestillet med entreprenøren i forhold til bygherren. Det samlede team kan sammenlignes med et konsortium 14, men ofte uden solidarisk 15 hæftelse. Der er i større grad mulighed for, at bygherre kan får mere indflydelse på projektet, især i de indledende faser. Teamentreprisen kan i de indledende og første faser foregå inden for nogle bredere rammer, end hvad der normalt tilfældet for en totalentreprise, netop fordi, at prisen først bliver slået fast på et senere tidspunkt. Dette gør også, at bygherre har en mulighed for, at træde ud af samarbejdet, indtil prisen er fast låst. (From, S. Byggeriets Evaluerings Center, State-of-the-Art Rapport) 14 Er en sammenslutning eller samarbejdsaftale mellem personer eller firmaer, sædvanligvis for at opnå forretningsmæssige mål i forening. Samarbejdet kan være mere eller mindre formelt, lige fra mundtlige aftaler til dannelse af fælles selskaber. 15 At man påtager sig, at tage del i ansvar og byrder. 33

35 Delkonklusion: En totalentreprise er en entrepriseform, som er organisatorisk opbygget, med en bygherre øverst og dernæst en totalentreprenør, som har arkitekten, ingeniøren og fagentreprenørerne under sig. Bygherren finder en totalentreprenør han ønsker skal udføre opgaven. Det vil være totalentreprenørens opgave, at finde de samarbejdspartnere og underentreprenører, der skal inddrages i samarbejdet. Ud fra de ønsker og krav, som bygherren har, får totalentreprenøren udarbejdet tegninger og beskrivelser til bygge projektet. Totalentreprenøren har også ansvaret for eventuel indhentning af byggetilladelse hos kommunen og koordinering af alle håndværkere og leverancer under selve byggeriet. 34

36 3.8 Hvilken entrepriseform egner sig bedst til et partneringsamarbejde? I det følgende afsnit vil jeg se på, hvilken entrepriseform, der egner sig bedst til et partneringsamarbejde, hvis der er nogen? Her tages der igen udgangspunkt i det teoretiske omkring partnering, samt den indsamlede empiri fra mails med Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen, Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck og Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC, samt Direktør Martin Rindom fra Gråkjær over et telefon interview om, hvilken entrepriseform de mener egner sig bedst til et partneringsamarbejde? Afsnitte vil blive analyseret og afsluttet med en delkonklusion. Hvis man kigger på nogle af de mindre projekter, hvor det oftest vil være en fagentreprise, vil det blive alt for ressourcekrævende med for mange opstartsmøder, styregrupper og workshops, i forhold til projektets størrelse og økonomi. Men dermed er det ikke sagt, at man ikke kan bruge mange af principperne fra partnering i en fagentreprise. For eksempel kan man tale åbent om en fælles interesse i, at få samarbejdet til, at glide bedre og udarbejde en plan for, hvordan man vil løse uenigheder. Ved et større og mere komplekst byggeri, hvor man vælger en hoved eller totalentreprise og hvor der kommer til, at være mange brugere, egner partnering sig rigtig godt. Da partnering kan være med til, at involvere brugerne af byggeriet. Partnering kan anvendes inden for alle områder og ved alle entrepriseformer (Vejdirektoratet: Mette Dam Mikkelsen 2007, side 10) (Egebjerg, C. BygSol, Partnering i Byggeriet, F.A.Q.) Til spørgsmålet om, hvilken entrepriseform, der egner sig bedst til et partneringsamarbejde svarer Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard, at man skal huske, at en partneringaftale er en tillægsaftale til den egentlige entreprisekontrakt. Efter hans mening kan man kombinerer den med en hvilken som helst entrepriseform/kontraktform. Han har dog mest oplevet partnering være brugt i forbindelse med hovedentrepriser eller totalentrepriser. Den nye teamentreprise form, hvor entreprenøren og rådgiveren byder på en opgave som et team, mener han også er meget velegnet i forbindelse med et partnering samarbejde. Men når det så er sagt, ser han helst partnering samarbejdet sammen med totalentreprise, da de gerne vil kunne rådgive bygherren gennem hele processen. 35

37 En partneringaftale er en tillægsaftale til selve entreprisekontrakten. Den kan i princippet forenes med en hvilken som helst kontraktform. I praksis er den dog mest udbredt i forbindelse med hoved- eller totalentrepriser, men også den nye teamentreprise hvor entreprenør og rådgivere som team byder ind på opgaven er velegnet i forbindelse med partnering Som virksomhed der gerne vil kunne rådgive bygherren gennem hele processen ser vi helst partneringsamarbejdet som totalentreprise 16 Ligeledes har Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen også fået spørgsmålet, hvilken entrepriseform han mener egner sig bedst sammen med partnering. Han slår fast, at partnering er en samarbejdsform. Men ud fra spørgsmålet vil han sige, at en totalentreprise egner sig bedst. Kombinationen af partnering og en totalentreprise, hvor der bliver spillet med åbne kort og hvor der bliver stillet krav til de menneskelige kompetencer og erfaringer, samt de bløde værdier, som partnering byder på. Partnering er jo en samarbejdsform, men på spørgsmålet må vi sige en totalentreprise. Det er en form for totalentreprise med åben bog og hvor der stilles krav til de menneskelige kompetencer og bløde værdier 17 Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck, har kun erfaring med et partnering samarbejde i forbindelse med en hovedentreprise. Men her synes han også, at det passer rigtig fint, at bruge partnering. Vi har kun erfaring med partnering ifm. alm hovedentreprise, hvor begrebet passer fint Bilag 1, Mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard 17 Bilag 2, Mail korrespondance med Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen 18 Bilag 3, Mail korrespondance med Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck 36

38 Efter telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær, hvor han også fik sammen spørgsmål, som ovennævnte svarede han, at efter hans mening er det totalentreprise, der egner sig bedst sammen med partnering samarbejdet. Han ser det som den økonomisk mest fordelagtige måde, at gøre det på. Den mest oplagte efter min mening er totalentreprise. Her arbejdes der med en åben bog, hvor alle ligesom er mixet sammen. Dette gør det også muligt, at leverandører arbejder sammen eller snakker sammen med de andre leverandører. Efter min mening er det den mest økonomisk fordelagtige entrepriseform til partnering 19 Hans Blinkilde Sektionsdirektør hos NCC fortæller, at de har gennemført partnering projekter i alle entrepriseformer, både i totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise og fagentreprise. Han siger dog, at de fleste projekter er totalentreprise eller hovedentreprise, hvilket han også ser, som det mest fornuftige. Det gør han, fordi bygherren derved får en tværgående og gennemgående entreprenør, som er med- og mod-spiller til rådgiveren og bygherren. Udbydes partnering i SE eller FE stiller det meget store krav til bygherrens styring, ligesom fagentreprenører ofte ikke har samme erfaring med projektets tidlige faser, som total eller hovedentreprenører Bilag 4, Telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær 20 Bilag 6, Mail korrespondance med Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC 37

39 Analyse/Diskussion: Hvilken entrepriseform egner sig bedst til et partneringsamarbejde? Dette spørgsmål er måske svært, at komme med et entydigt svar på. Hvis man læser i de beskrivende dokumenter omkring partnering er det også svært, at definere svaret herpå. Ligeledes har de adspurgte entreprenører fået samme spørgsmål. De er dog meget enige i, at en totalentreprise eller hovedentreprise er de mest oplagte entrepriseformer sammen med et partnering samarbejde. Hans Blinkilde Sektionsdirektør hos NCC har været med til, at gennemføre partnering projekter i alle entrepriseformer, både i totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise og fagentreprise. Så partnering kan bruges i en vis udstrækning i alle entrepriseformer. Han mener dog, at det mest fornuftige, og der hvor han har arbejdet med det flest gange er ved totalentreprise og hovedentreprise. Det er det fordi, at bygherren får en tværgående og gennemgående entreprenør, som er med-og mod-spiller til rådgiveren og bygherren selv. Ud fra Martin Rindom fra Gråkjær og Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersens mening, er det totalentreprise, som egner sig bedst i forbindelse med partnering, da det er den mest fordelagtige måde, at gøre det på og en kombinationen af partnering og en totalentreprise, hvor der bliver spillet med åbne kort og hvor der bliver stillet krav til de menneskelige kompetencer og erfaringer, samt de bløde værdier, vil være ideelt. Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard mener, at man kan kombinerer partnering med en hvilken som helst entrepriseform. Han har dog mest oplevet partnering være brugt i forbindelse med hovedentrepriser eller totalentrepriser. Han ser helst partnering samarbejdet sammen med totalentreprise, da han som entreprenør gerne vil kunne rådgive bygherren gennem hele processen. Delkonklusion: Ud fra ovenstående, kan der konkluderes, at partnering umiddelbart kan bruges ved enhver entrepriseform. Dog er de adspurgte entreprenører enige i, at totalentreprise er den entrepriseform, der egner sig bedst sammen med et partnering samarbejde. Det gør den fordi, at totalentreprenøren er med til, at give bygherren en tværgående og gennemgående entreprenør, som er med fra start til slut. Ligeledes kan entreprenøren fungere som med spiller, men også som mod spiller til rådgiver og bygherren. Dette ser de adspurgte entreprenører, som værende en kæmpe fordel for dem, som entreprenører. 38

40 4. Konklusion Når man kigger på de svar, som er kommet fra de adspurgte entreprenører og holder dem op mod hovedspørgsmålet i problemformuleringen, er der ret bred enighed omkring, hvad fordelene er. Ligeledes er der stor enighed om, hvilken entrepriseform, partnering egner sig bedst sammen med. Fordelene ved partnering i forhold til en totalentreprise, for entreprenøren er, at projektet bliver mere udførelsesegnet, da entreprenøren bidrager med sine egne erfaringer. Entreprenørens tilstedeværelse fra start af, gør det lettere, at forene målene for byggetid, kvalitet og økonomi. Entreprenøren får en mere sikker tilbudskalkulation når han inddrages tidligt. Fælles interesse i projektet er med til, at skabe teamfølelse og mindske konflikter og misforståelser. Bygherre for en entreprenør, som er tvær og gennemgående fra start til slut, i en totalentreprise. Partnering begrebet findes på mange af de store totalentreprenørers hjemmesider i dag og dette er med til at bekræfte, at partnering bliver mere og mere brugt. Alle de fordele der er ved partnering overrumpler de få ulemper der skulle ved samarbejdsformen. De bløde værdier, som partnering bygger på, er værdier som egner sig til ethvert bygge projekt og jeg tror, at det i fremtiden vil få endnu større anvendelse end det har i dag. 39

41 5. Metodekritik For at kunne lave en ordentlig og valid indsamling af empiri, er det vigtigt, at metoden og de valgte adspurgte personer er troværdige. Til denne rapport har jeg sendt spørgsmål ud til 18 entreprenør virksomheder, både større og mindre via s. Jeg har haft et enkelt telefon interview, med en der heller ville forklare sig over telefonen. Alt i alt blev det til, at 6 ud af de 18 adspurgte entreprenører svarede på spørgsmålene. De adspurgte entreprenører fik hver 3 spørgsmål, som skulle føre mig hen imod et endeligt svar på min problemformulering. Deres svar fandt jeg relevante og brugbare, selvom de svarede meget ens. Jeg havde egentlig også regnet med, at de ville være meget enige i deres svar. Set i bakspejlet synes jeg selv, at jeg har fået det ud af det, som jeg gerne ville finde frem til. Man kan altid diskuterer, om der var endnu flere, der skulle have været spurgt, og om det havde givet et endnu mere fyldestgørende svar, hvis empirien havde været i form af interviews eller lignende. På trods af ovenstående synes jeg, at min undersøgelse er troværdig og jeg er godt tilfreds med, hvordan den er blevet. Jeg mener også, at mine kilder har været troværdige og at de har svaret så godt, som de kunne. 40

42 6. Kildeliste Bøger: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning i partnering, forlag Schultz Grafisk. Dansk Byggeri, Partnering i praksis. MT Højgaard, Partnering ABC, forlag Jønsson & NKN. Byggeriets Evaluerings Center, Partnering erfaringer og fremtid. Rapporter: Gøth, S. Byggeriets Evaluerings Center, Brug af partnering i Danmark. From, S. Byggeriets Evaluerings Center, State-of-the-Art Rapport. Vejdirektoratet, Partnering strategi i Driftsområdet. Egebjerg, C. BygSol, Partnering i Byggeriet, F.A.Q. Thomassen, M. & Clausen, L. Erhvervs- og boligstyrelsen, Partnering i projektering. Artikler: Erik Busk, K. Bygherreforeningen, Nye samarbejdsformer partnering. Von Bülow, M. Partnering: Som parterne ser det. Puggaard, A. Partnering og den kommunale bygherre: Beslutningsprocessen trin for trin. s: MT Højgaard, 2016 bilag 1. (svar fra Lars Ørvad Nielsen) Enemærke og Petersen, 2016 bilag 2. (svar fra Kim Thinggaard) Munck, 2016 bilag 3. (svar fra Claus Storm Andersen) Bonava, 2016 bilag 5. (svar fra Jakob Wissing Villadsen) NCC, 2016 bilag 6. (svar fra Hans Blinkilde) Interview: Gråkjær, 2016 bilag 4. (svar fra Martin Rindom) Internet:

43 7. Bilagliste Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Mail korrespondance med Afdelingsdirektør Lars Ørvad Nielsen fra MT Højgaard...43 Mail korrespondance med Divisionschef Kim Thinggaard fra Enemærke og Petersen 47 Mail korrespondance med Områdechef Claus Storm Andersen fra Munck.50 Telefon interview med Direktør Martin Rindom fra Gråkjær.52 Mail korrespondance med Sektionschef Jakob Wissing Villadsen fra Bonava 54 Mail korrespondance med Sektionsdirektør Hans Blinkilde fra NCC.56 42

44 Bilag 1 SV: Sv: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester LN Lars Ørvad Nielsen Ma 29-08, 23:24 Dig Besvar Du svarede den :24. Evernote Hej Andreas Jeg har forsøgt at svare dig nedenstående markeret med rødt. Lidt hurtige svar men bedst muligt på nuværende tidspunkt. Fortsat held og lykke med din uddannelse. Venlig hilsen Lars Ørvad Nielsen Afdelingsdirektør Fra: andreas pedersen [mailto:trapandreaspedersen@hotmail.com] Sendt: 29. august :54 Til: Lars Ørvad Nielsen Emne: Sv: Sv: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Ok tak for det:) Fra: Lars Ørvad Nielsen <lan@mth.dk> Sendt: 29. august :52:18 Til: andreas pedersen Emne: Re: Sv: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej Jeg vender tilbage. Har lidt travlt pt. Mvh. Lars 43

45 Den 29. aug kl skrev andreas pedersen Hej igen Lars, Jeg har arbejdet en del med min opgave og derfor kommet frem til nogle få spørgsmål, som jeg håber du kan få tid til, at svarer på? Det tidligere spørgsmål jeg sendte dig, skal du bare se bort fra:-) Det vil hjælpe rigtig meget, hvis du vil svarer på disse: - Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaring? Hvis kunden ønsker at få bedre mulighed for at præge sit nye byggeri, og ikke blot vil købe et projekt, men rent faktisk får mulighed for at træffe de detailbeslutninger, som tilsammen bestemmer, hvordan projektet bliver til det byggeri, han bagefter skal leve med og i. - Hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? Fordele: - Bedre proces med fælles fodslag og færre konflikter - Større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til ønsker og behov - Lettere at forene mål for byggetid, kvalitet og økonomi - Fælles økonomiske interesser kan være aftaler om fordeling af risici og gevinster typisk med incitamenter til at finde bedre og/eller billigere løsninger undervejs og at færdiggøre byggeriet hurtigt og effektivt. Ulemper: - Begge partner skal være vedholdende i at opretholde indgået incitamentsaftale omkring partnering og det er ikke traditionel totalentrepriseaftale. - Er der en entrepriseform, som egner sig bedst til et partnering samarbejde? En partneringaftale er en tillægsaftale til selve entreprisekontrakten. Den kan i princippet forenes med en hvilken som helst kontraktform. I praksis er den dog mest udbredt i forbindelse med hoved- eller totalentrepriser, men også den nye teamentreprise hvor entreprenør og rådgivere som team byder ind på opgaven er velegnet i forbindelse med partnering. Som virksomhed der gerne vil kunne rådgive bygherren gennem hele processen ser vi helst partneringsamarbejdet som totalentreprise. Mvh Andreas Pedersen Bygningskonstruktør studerende Fra: andreas pedersen <trapandreaspedersen@hotmail.com> Sendt: 25. august :53:49 44

46 Til: Lars Ørvad Nielsen Emne: Sv: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej Lars, Tak for, at du gerne vil hjælpe!!! Jeg er i gang med, at undersøge hvilke fordele der er ved partnering i forhold til totalentreprise. Så vil gerne vide, hvilke fordele i har oplevet der har været, når i har haft et partnering samarbejde kørende under en totalentreprise? Det overstående skal også ses i forhold til et samarbejde uden partnering. Mvh Andreas Pedersen Fra: Lars Ørvad Nielsen <lan@mth.dk> Sendt: 25. august :22:12 Til: trapandreaspedersen@hotmail.com Emne: VS: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej Andreas Jeg vil gerne hjælpe dig med nedenstående, men vil gerne høre om d e r er uddybende spørgsmål eller du blot ønsker at høre fordelene ved partering kontra totalentreprise. Lad mig høre fra dig. Ha en god dag. Venlig hilsen Lars Ørvad Nielsen Afdelingsdirektør Fra: andreas pedersen [mailto:trapandreaspedersen@hotmail.com] Sendt: 25. august :26 Til: Lene Margrethe Stenderup Emne: Vs: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej, Jeg er i gang med, at skrive mit afsluttende speciale på Bygningskonstruktør uddannelsen i Århus. Emnet jeg skriver om er partnering og derfor kunne jeg godt bruge jeres hjælp, til et spørgsmål som jeg har i forbindelse med det. Spørgsmålet lyder: Hvad er fordelene ved partnering i forbindelse med en totalentreprise? 45

47 Håber det er noget i vil hjælpe med, at svare på. På forhånd mange tak Mvh Andreas Pedersen 46

48 Bilag 2 Fwd: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester KT Kim Thinggaard On 31-08, 21:21 Dig; Rasmus Karkov (rka@eogp.dk); Lasse Krøis lak@eogp.dk) Besvar Du svarede den :25. Evernote Kære Andreas Jeg har forsøgt at svare på dine spørgsmål. Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaringer? Efter min overbevisninger burde denne samarbejdsmodel, overvejes i forbindelse med de fleste udbud. - Hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? Vi har oplevet begge ender af skalaen. Vi har sager som har forløbet optimalt efter hensigten, og det meste er gået op i en højere enhed. Desværre har vi også dårligere eksempler, hvor det bløde" grundlag ikke har kunne løftes! - Er der en entrepriseform, som egner sig bedst til et partnering samarbejde og hvorfor? Partnering er jo en samarbejdsform, men på spørgsmålet må vi sige en totalentreprise. Det er en form for TE med åben bog og hvor der stilles krav til de menneskelige kompetencer og bløde værdier. Håber du kan bruge ovenstående, rigtig god vind Venlig hilsen 47

49 Kim Thinggaard Divisionschef M: Enemærke & Petersen a/s Ole Hansens Vej Ringsted eogp.dk Start på videresendt besked: Fra: Rasmus Karkov <rka@eogp.dk> Dato: 30. august 2016 kl CEST Til: Kim Thinggaard <kim@eogp.dk> Cc: Lasse Krøis <lak@eogp.dk> Emne: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej Kim Kan du svare ham med et par stikord? Venlig hilsen Rasmus Karkov Relations- og markedschef rka@eogp.dk M: Enemærke & Petersen a/s Ole Hansens Vej Ringsted eogp.dk [ Enemærke & Petersens renovering af Vigerslev Allés Skole er nomineret til Renover prisen Se projektet her: 48

50 Fra: Info Sendt: 30. august :11 Til: Rasmus Karkov; Lasse Krøis Emne: VS: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej med jer Er der en af jer, som vil tage denne? Så takker jeg Venlig hilsen Jytte Okholm Sekretær M: T: Fra: andreas pedersen Sendt: 30. august :06 Til: Info Emne: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester Hej, Jeg går på bygningskonstruktør uddannelsen i Århus og er i gang med, at skulle skrive en rapport i forbindelse med det afsluttende semester. Jeg har læst en masse vejledninger og beskrivelser om partnering, som jeg godt har kunne drage nytte af. Men jeg skal helst også bruge nogle udefra kommende synspunkter Eller erfaringer på området. Derfor sender jeg jer nogle få spørgsmål, som jeg i samarbejde med min vejleder har udarbejdet. Håber det er noget i vil være med til, at svare på med jeres erfaringer. Spørgsmålene lyder således: - Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaringer? - Hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? - Er der en entrepriseform, som egner sig bedst til et partnering samarbejde og hvorfor? Håber det er noget i vil bruge 5-10 min. på at svarer på, så jeg kan komme videre med min opgave:-) På forhånd mange tak! Mvh Andreas Pedersen Bygningskonstruktør studerende 49

51 Bilag 3 Partnering CA Claus Storm Andersen I dag, 08:08 Dig Besvar Du svarede den :19. Hej Andreas Tak for din mail og interesse for partnering. Jeg har forsøgt at svare på dine spørgsmål se svarende med rødt herunder: Med venlig hilsen Munck Asfalt a/s Claus Storm Andersen Områdechef Mobilnr: Hovednr: Mail: csa@munck.dk Munck Asfalt a/s - Toftegårdsvej 18, 5800 Nyborg - Hej Hans, Jeg går på bygningskonstruktør uddannelsen i Århus og er i gang med, at skulle skrive en rapport i forbindelse med det afsluttende semester. Jeg har læst en masse vejledninger og beskrivelser om partnering, som jeg godt har kunne drage nytte af. Men jeg skal helst også bruge nogle udefra kommende synspunkter eller erfaringer på området. Derfor sender jeg jer nogle få spørgsmål, som jeg i samarbejde med min vejleder har udarbejdet. Håber det er noget i vil være med til, at svare på med jeres erfaringer. Spørgsmålene lyder således: - Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaringer? Partnering egner sig klart bedst når BH og entreprenør skal bruge deres fælles faglige viden/kompetencer for at nå frem til en optimal løsning. Inden for vores asfaltverden, sidder kommunefolk ofte med en meget stor historisk viden om en vej, Fx hvornår er den udført, hvornår er den senest blevet repareret, er der udsigt til at den skal graves op igen på grund af fx et kloakprojekt osv, men kommunefolk besidder ofte ikke den tekniske viden om asfalt, så her kan man via partnering samarbejdet finde frem til den optimale asfalttype, det optimale udførselstidspunkt, altså skal vejen laves nu eller kan man vente 2-3 år mere osv. Så partnering er en klar fordel når en BH gerne vil have hjælp og vejledning til at foretage de bedst mulige løsninger både teknisk og økonomisk. 50

52 - Hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? BH får en sparringspartner, som kan benyttes til at finde de bedste løsninger. Entreprenøren får større indflydelse på de arbejder der skal udføres både løsningsmæssigt og planlægningsmæssigt Jeg har personligt altid haft den holdning, at hvis det skal fungere 100%, så skal der være en fælles incitamentspulje(økonomi), som kan delles mellem BH og entreprenør alt efter indsats og resultat. Dette har jeg dog ikke set realiseret endnu inden for asfaltbranchen - Er der en entrepriseform, som egner sig bedst til et partnering samarbejde og hvorfor? Vi har kun erfaring med partnering ifm. alm hovedentreprise, hvor begrebet passer fint. Håber det er noget i vil bruge 5-10 min. på at svarer på, så jeg kan komme videre med min opgave:-) Håber ovenstående svar kan bruges til dit videre arbejde På forhånd mange tak! Mvh Andreas Pedersen Bygningskonstruktør studerende 51

53 Bilag 4 Besvar Partnering MR Martin Rindom I går, 22:21 Dig; Jette Jensby jje@graakjaer.dk) Besvar Hej Andreas Tak for din henvendelse. Du er velkommen til at kontakte mig for et kort interview om emnet. Træffes på nedenstående nr. Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen Martin Rindom Direktør Landbrug - salg Gråkjær A/S Fabersvej 15 DK-7500 Holstebro Tlf Mobil Mail Skype (Business) mr@graakjaer.dk mr@graakjaer.dk 52

54 Telefon interview med Direktør Martin Rindom, Gråkjær A/S Dato: Hvornår bør man vælge partnering ifølge din/jeres erfaring? Vi har mange projekter i udlandet, hvor det er en stor fordel, at vælge partnering, da kunden ofte har lokale kontakter og det er med til, at sænke risikoen. På det danske marked, bør man vælge partnering, hvis kunden vil være med til, at tage beslutninger om detaljer og løsninger. Hvilke fordele og ulemper har i oplevet ved partnering? De fordele der er ved partnering er, at kunden for det mest optimale byggeri. Der er større sikkerhed for, at resultatet bliver optimalt i forhold til kundens ønsker og behov. Det kan være en ulempe, hvis der ikke er opsat noget budget loft. Er der en entrepriseform, som egner sig bedst til et partnering samarbejde? Den mest oplagte efter min mening er totalentreprise. Her arbejdes der med en åben bog, hvor alle ligesom er mixet sammen. Dette gør det også muligt, at leverandører arbejder sammen eller snakker sammen med de andre leverandører. Efter min mening er det den mest økonomisk fordelagtige entrepriseform til partnering. 53

55 Bilag 5 SV: Bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester JV Jakob Wissing Villadsen I dag, 11:48 Dig; jwv@ncc.dk Besvar Evernote Hej Andreas Meget kort er jeg af den opfattelse at partnering egner sig rigtig godt ved projekter som har store projektusikkerheder og hvor bygherren har mange penge. Det kommer også meget an på hvorledes partneringaftalen er skruet sammen. Nogle totalentrepriseaftale har nærmest karakter af partnering. Personligt er min erfaring som bygherre i partnering at det som regel giver et godt slutprodukt, men det er meget dyrt. Men vælger man den rette totalentreprenør som har hjertet og evner det rette sted og kontrakten ellers er fornuftig og man går ind i samarbejdet med henblik på at alle parter skal have et godt slutprodukt, giver det et meget bedre produkt. Med venlig hilsen Jakob Wissing Villadsen Sektionschef, Produktion Tlf. + (45) Mob. + (45) jakob.villadsen@bonava.com Bonava Danmark A/S København Gyngemose Parkvej Søborg Danmark CVR nr bonava.dk Fra: andreas pedersen [mailto:trapandreaspedersen@hotmail.com] Sendt: 2. september :41 54