Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
|
|
|
- Helena Lorenzen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af 19. april Overordnede mål Evalueringen på Langeskov Skole skal give lærerne den nødvendige indsigt i elevernes faglige niveau, potentialer og behov med det formål at kunne tilpasse undervisningen og læringsforløbene optimalt i forholdt til klassen og den enkelte elev, men også for at kunne dokumentere og synliggøre den enkelte elevs standpunkt og muligheder over for eleven og forældrene. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal inddrage de bindende trin- og slutmål og indgå i grundlaget for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Desuden har skolen pligt til at opfylde undervisningsministeriets krav til gennemførelse af de bundne og frivillige nationale tests. I evalueringen bruges mange forskellige redskaber og metoder, som beskrives under delmålene. Skolen har udarbejdet en klasseopdelt evalueringsoversigt (bilag 1). Delmål 1 Nationale tests Testene er et pædagogisk værktøj, som skal anvendes fremadrettet i den videre planlægning af undervisningen, i den videre vejledning af den enkelte elev og som styrkelse af forældresamarbejdet. Testene er obligatoriske for alle elever og indgår i den løbende evaluering. Der afholdes nationale tests i o dansk/læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin o matematik på 3. og 6. klassetrin o engelsk på 7. klassetrin o geografi på 8. klassetrin o biologi på 8. klassetrin o fysik/kemi på 8. klassetrin 1
2 Testresultater af Undervisningsministeriets obligatoriske tests for den enkelte elev, grupper af elever, hold eller klasser er fortrolige, men forældre og elever skal underrettes om elevens egne testresultater. Skolens faste tests I samarbejde med skolens støttecenter er der udarbejdet en evalueringsoversigt, hvor det fremgår, hvilke tests og andre evalueringsmetoder der bruges på de enkelte årgange. Se bilag 1. Der tages tegnetest og motoriktest på 0. klassetrin. Der tages læsetest på de årgange, hvor der ikke er nationale tests i læsning. Der tages stavetest på klassetrin. Der tages matematiktest på de årgange, hvor der ikke er nationale tests i matematik. Der tages en psykosocial vurderingstest på 4. klassetrin. Der tages en kognitiv vurderingstest på 1. og 3. klassetrin. Der kan altid tages yderligere tests på klasser, grupper af elever eller enkeltelever. Delmål 2 Standpunktskarakterer Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives standpunktskarakterer i de fag, der fremgår af folkeskolelovens 14, stk Standpunktskarakterer gives mindst 2 gange om året på klassetrin. Der gives en udtalelse i faget idræt. På Langeskov Skole gives standpunktskarakterer på 8. årgang i november, i marts og i slutningen af juni inden sommerferien. På 9. klassetrin gives karakterer i november, i februar og i slutningen af april, inden de skriftlige prøver starter. Datoerne varsles ved skoleårets start. Alle elever, også U-klasseelever, skal have karakterer i alle fag. U-klasseelever kan efter aftale med ledelsen få en udtalelse i stedet for en karakter. Standpunktskaraktererne skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt. Standpunktskarakterer gives efter fagenes opstillede mål og ikke ved sammenligning af eleverne. Den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin ( 13, stk. 7) bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Efter elevens valg kan udtalelsen og/eller karakteren påføres afgangsbeviset. Dette meddeles inden 1. juni. Der er mulighed for, at eleverne kan lave en fri selvvalgt opgave på 9. klassetrin ( 13, stk. 8), der efter elevens valg kan bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter. Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg påføres afgangsbeviset. 2
3 Delmål 3 Elevsamtaler, skole/hjemsamtaler og forældremøder Der afholdes elevsamtaler, skole/hjemsamtaler og forældremøder på alle årgange efter behov (min. 1 gang om året). I samarbejde med klassens forældre drøfter lærerteamet behovet for samtaler og møder. Det enkelte lærerteam fastsætter herefter rammerne. Skolebestyrelsen deltager i forældremøderne på 0. årgang. Delmål 4 Den løbende evaluering Lærerne foretager løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen set i forhold til trin- og slutmål vurderet ud fra testmateriale, elevsamtaler, evaluering af undervisningsforløb og den daglige undervisning. Lærerne laver løbende evaluering af undervisningen enten i form af klassesamtaler, elevsamtaler, spørgeark til eleverne, målskiver til elevernes egen vurdering af hvad de kan/kan næsten/kan ikke, tests tilpasset specifikke undervisningsforløb, lærerobservationer m.v. Ovenstående indgår i lærernes undervisningsdifferentiering, udarbejdelse af individuelt tilpassede læringsforløb, teamsamarbejde og revidering af årsplanernes indhold. Delmål 5 Klassekonference/klasse-samtaler Kommunens læsevejleder afholder hvert år en klassekonference for 0. klasse på skolen med deltagelse af klassens lærere, SFO-pædagoger, tale/hørelærer, sundhedsplejerske, PPR-psykolog og skoleledelsen, hvor elever med særlige behov drøftes. Kommunens læsevejleder afholder hvert år en overordnet klassekonference på skolen med deltagelse af skoleledelsen, læsevejledere, støttecenterkoordinatorer eller andre, som skolen vurderer, er en del af dette arbejde. På klassekonferencen kan der tales om enkelte elever med særlig grund til bekymring ud fra prøverne, om skolens læsepolitik og handleplan og om den overordnede læsepolitik. Skolens læsevejledere afholder LUS-samtaler med klasselærerne på årgang 1 gang om året. U-klasserne afholder klassekonference med PPR via specialcentermøderne. 3
4 Delmål 6 Elevplan I henhold til lovbekendtgørelsen er elevplaner et redskab til at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen i alle fag. Elevplaner skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem og indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af skolegangen. Der udarbejdes én skriftlig elevplan pr. elev i september hvert år (den skal være klar senest 1 uge før efterårets skole/hjem-samtaler). Elevplanen evalueres ved forårets skole/hjem-samtaler. Elevplanen kan udarbejdes i de digitale skabeloner, som skolen har lagt ind på Lærerintra, eller lærerteamet kan udarbejde sin egen form. Uanset form skal elevplanen indeholde o oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag (status) samt eventuelle testresultater. Alle fag vægtes dog ikke ens o en beskrivelse af elevens potentialer i fagene o oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. o oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering (pædagogisk handleplan) Elevplanen kan desuden indeholde o aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang Elevplanen udfyldes af lærerteamet ud fra elevsamtaler, testresultater og den løbende evaluering i fagene. Elevplanen udleveres til forældrene 1 uge før skole/hjemsamtalen i efteråret og indgår sammen med portfolio-mappen som grundlag for samtalen. Under skole/hjemsamtalen udfyldes elevplanen færdigt, således at elevens og forældrenes eventuelle bemærkninger og/eller ønsker til individuelle mål og handleplan fremgår af den endelige elevplan. Elev, forældre og klasselærer underskriver den endelige plan. Eleven opbevarer sine elevplaner hjemme, og skolen gemmer en elektronisk udgave af alle elevplaner, og elevplanerne lægges ud på Forældreintra. Delmål 7 Portfolio Alle elever har en portfolio-mappe, der bruges som en præsentationsportfolio. For alle fag sætter eleverne arbejder ind, der viser en faglig udvikling i forhold til fagets målsætninger (ud fra årsplanerne, som skal være lavet ud fra trinmål). Ved de fag, hvor der ikke foreligger skriftlige arbejder, kan der tages et digitalt billede, som printes ud og sættes i mappen. 4
5 For hvert indsat materiale skal eleven skrive en begrundelse for, hvorfor dette arbejde er valgt ud/hvilken faglig udvikling det viser. Portfolio-mappen står til daglig i klasselokalet. Portfolio-mappen bruges sammen med tests og elevplan som baggrund for skole/hjem-samtalerne. 1 uge før skole/hjem-samtalerne tager eleven portfolio-mappen med hjem, så forældrene kan se indholdet. Mappen tages med til samtalen på skolen. Ved skoleårets slutning sorterer eleven i sin mappe og gemmer få udvalgte, repræsentative opgaver fra alle fag. Det øvrige indhold kan tages med hjem. Når der er samlet materiale fra klasse, fjernes i slutningen af 6. klasse alle materialer fra klasse (kan tages med hjem), så der er plads til at fylde mappen med opgaver fra klasse. Delmål 8 Terminsprøver o Der laves terminsprøve i: dansk læsning og retskrivning, dansk skriftlig fremstilling, matematik færdighed og problem og engelsk for 8. klasse dansk læsning og retskrivning, dansk skriftlig fremstilling, matematik færdighed og problem, engelsk og tysk for 9. klasse o Hvis eleverne ønsker at bruge computer til afgangsprøverne, skal de have prøvet det til terminsprøven, og faglæreren skal anbefale brug af computer. o Skolens souschef udarbejder en plan over terminsprøverne, som normalt ligger i uge 2-3. o Hvis der ønskes prøvetræning i andre fag, arrangerer lærerne det inden for egne timer eller aftaler med klasseteamet at låne/bytte timer. o Opgaverne til terminsprøverne sørger de implicerede faglærere selv for at have klar. Ekstra opgaver fra tidligere afgangsprøver kan også benyttes. Afgangsprøver o den obligatoriske afgangsprøve efter 9. klasse o Hvis det skønnes, at en elev med særlige behov skal op til prøve på særlige betingelser, kan skolen i samråd med PPR, faglærer, elev og forældre beslutte dette. Denne beslutning skal tages så tidligt i skoleåret som muligt. o Hvis det skønnes, at en elev med særlige behov ikke bør gå til prøve, kan skolen i samråd med PPR, faglærer, elev og forældre beslutte, at eleven fritages for prøve. Fritagelsen skal ske inden 1. december. Det skal samtidig besluttes, hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet evalueres. I december laver UUO-vejlederen i samarbejde med lærerne en elevvurdering på 9. klassetrin m.h.t. optagelse i gymnasiet. 5
6 Servicemål Der er inden for tjenestetidsaftalens rammer afsat tid til udarbejdelse af elevplaner, elevsamtaler, forældremøder og fremme af skolens evalueringskultur. Forældremøder (se Principper for skole hjemsamarbejde ) Skole/hjemsamtaler (se Principper for skole hjemsamarbejde ) Der gives tid til deltagelse i klassekonferencer. Tid til afvikling af mundtlige prøver gives efter lokalaftalen mellem Kerteminde Kommune og Lærerkredsen. Skriftlige prøver afvikles inden for arbejdstiden. 25/ AnneMette Andersen Souschef 6
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Evaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014. Kolding Kommune
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014 Kolding Kommune 1 Indhold Udskolingsafdelingen på Bramdrup Skole... 3 Målsætning... 3 Forventninger... 4 Kommunikation skole/hjem... 4 Forældremøder... 4 Skole/hjemsamtaler...
Evaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006
Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen Om ændringer i folkeskoleloven Maj 2006 Der er i denne folketingssamling to ændringer af folkeskoleloven til behandling. Den ene
Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Evalueringskultur 2012 2013
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Klasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. Dansk:
Klasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. DLB-kendskab (sprog) Apr/maj KTI ( kontrolleret tegneleg) Matematik: MG bh.-kl. 1. kl. IL-Basis Gruppeprøven 2. kl. OS 120 OS 64 Matematik: MG 1. kl. Kan-kan
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Vejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)
Frydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune
Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve
1 Samarbejdet mellem skole og hjem
1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner
Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene
Principper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010
Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
KORTLÆGNING AF REGLER OG KRAV OM EVALUERING OG DOKUMENTATION AF DEN ENKELTE ELEVS FAGLIGE UDVIKLING
BILAG 1: KORTLÆGNING AF REGLER OG KRAV OM EVALUERING OG DOKUMENTATION AF DEN ENKELTE ELEVS FAGLIGE UDVIKLING Nedenfor beskrives de regler og krav om evaluering og dokumentation af den enkelte elevs faglige
NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Integration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Evalueringsformer på Skt. Josefs Skole : FAGET Gruppe:
Evalueringsformer på Skt. Josefs Skole : FAGET Gruppe: Evalueringsformer som obligatorisk anvendes af alle : Evalueringsredskaber som anvendes individuelt i den enkelte klasse og af den enkelte lærer :
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
Frederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver
00.363.011 Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN
Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår.
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
