Ældres indkomst og pensionsformue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældres indkomst og pensionsformue"

Transkript

1 Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue fordeler sig blandt personer på 65 år og derover. Analysens hovedkonklusioner De 10 pct. med højest disponibel indkomst har over en fjerdedel (27 pct.) af den samlede indkomst blandt de 65+årige. Skævheden i indkomstfordelingen er faldende med alderen. I løbet af de sidste 20 år er indkomstfordelingen blevet mere skævt fordelt. Det skyldes, at gruppen med de højeste indkomster har haft en større stigning i indkomsten end andre indkomstgrupper. Skævheden i fordelingen er større, når vi ser på pensionsformuer end indkomst. De 10 pct. med højest pensionsformue har knap halvdelen (46 pct.) af den samlede pensionsformue blandt de 65+årige. Skævheden i pensionsformuefordelingen er stigende med alderen modsat indkomstfordelingen. Den mindre skæve fordeling i pensionsformuerne blandt de yngste ældre skyldes bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til hele arbejdsmarkedet for omkring 30 år siden. Trods en mindre skæv fordeling af pensionsformuerne blandt de yngste ældre er der stadig 2,5 pct. af de årige, der ingen pensionsformue har. Der er en positiv sammenhæng mellem indkomst og pensionsformue. Blandt de 10 pct. med højeste indkomst er over halvdelen også placeret blandt de 10 pct. med højeste pensionsformue.

2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Population Data Disponibel indkomst Pensionsformue Resultater Disponibel indkomst Pensionsformue Bilag 1: Sammenhængen mellem indkomst og pension Side 2 af 16

3 ANALYSENOTAT 1 Baggrund og indledning I 2014 var der for første gang over 1 mio. personer over 65 år i Danmark, jf. figur 1.1. Antallet af ældre har været stigende siden årtusindeskiftet, men er især steget kraftigt siden I dag er der knap 1,1 mio. 65+årige, hvilket svarer til næsten hver femte borger. I dette analysenotat undersøges, hvordan den samlede disponible indkomst samt de samlede pensionsformuer fordeler sig blandt personer på 65 år og derover i Derudover ses der på sammenhængen mellem indkomst og pensionsformue. Herunder om det er de samme personer, som har en høj indkomst, som også har en høj pensionsformue. Analyserne opgøres for aldersgrupperne: Side 3 af år år år år år år. Figur 1.1: Antallet af 65+ årige ( ) samt fremskrivning ( ) Antal årige årige årige årige årige 90+ årige Note: Data til højre for den stiplede linje er en fremskrivning. Se boks 1 for beskrivelse af usikkerheden bag fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, FOLK2 og FRDK116

4 2 Metode og data 2.1 Population Analysen omfatter alle personer på 65 år og derover, og som har boet i Danmark hele Personer, der er døde, er udvandret eller indvandret i løbet af året, er ikke medtaget i analysen. Alderen opgøres pr. 31. december 2015, dvs. ultimo perioden. Der analyseres samlet set på personer, som opdeles på seks aldersgrupper, jf. tabel 2.1. De årige udgør den største andel af populationen, mens de resterende aldersgruppers andele falder med alderen. Side 4 af 16 Tabel 2.1: Antal personer i populationen, 2015 Antal personer Andel årige , årige , årige , årige , årige ,0 90+ årige ,0 I alt ,0 2.2 Data Der anvendes data fra Danmarks Statistik registerdata. I notatet er der fokus på de 65+ åriges indkomst samt pensionsformue. Nedenfor er de to interessevariable beskrevet. Der analyseres kun på personers pensionsformuer og ikke formuer i form af fx ejendom og biler. Der kan være personer, der selv investerer deres penge til alderdommen i stedet for at lade pensionsselskab gøre det. Disse personer kan have en lav pensionsformue på trods af, at de i realiteten har en høj formue Disponibel indkomst Der ses på den disponible indkomst i løbet af Den disponible indkomst er defineret som summen af erhvervsindkomst (løn og overskud af selvstændige virksomhed), overførselsindkomst (folkepension samt private pensionsudbetalinger fra ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling) og formueindkomst (renter og andet afkast af kapital) fratrukket skat mv. Dermed giver den disponible indkomst et indtryk af, hvad man faktisk har til rådighed i løbet af året. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget højde for de indkomster, der unddrages skattevæsenet, som fx sort arbejde. Ifølge Danmarks Statistik falder tilbøjeligheden til at udføre sort arbejde med alderen (NYT fra Danmarks Statistik, 2012). Det må derfor formodes, at ikke-registeret indkomst er lav blandt personer over 65 år.

5 2.2.2 Pensionsformue Den individuelle pensionsformue er beregnet som summen af formuerne af alle pensionsordninger personen har ultimo 2015 efter skat. For de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetaling, er der fratrukket 40 pct. i skat. Hvormed summen af alle pensionstyper er sammenlignelig. I tabel 2.2 ses en liste over alle pensionsudbyder og pensionstyper, der er medregnet. Tabel 2.2: Pensionsudbyder og pensionstyper Pensionsordninger i pensionskasser - Livsvarig pension - Ratepension - Engangsbeløb - Aldersopsparing Pensionsordninger i forsikringsselskaber - Livsvarig pension - Ratepension - Engangsbeløb - Aldersopsparing ATP Tjenestemandspension Pensionsordninger i pengeinstitut - Ratepension - Engangsbeløb - Alderspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond Kilde: Danmarks Statistik beskrivelse af formueart Side 5 af 16 For markedsrente pensioner vil formuen bestå af de indbetalte midler og den løbende forrentning med fradrag af risikopræmier og omkostninger samt særlige bonushensættelser. For gennemsnitsrente pensioner, som er en kollektiv pensionsordning, suppleres der med akkumulerede værdireguleringer og det individuelt fordelte kollektive bonuspotentiale. Tjenestemandspensioner opgøres ved en aktuarberegning. Metoden medregner den forventede værdi af den del af pensionsformueren, der endnu ikke er optjent, da pensionen afhænger af slutlønnen. Summen af pensionsformuen = Pensionsdepot + andel i akkumuleret værdiregulering + andel i kollektivt bonuspotentiale + andel i særlige bonushensættelser. For de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetaling, er der fratrukket 40 pct. i skat. Oplysninger omkring pensionsformuer er indberettet af alle pensionsudbydere (pensionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

6 3 Resultater 3.1 Disponibel indkomst De årige har i gennemsnit knap kr. til rådighed om året, svarende til lidt over kr. om måneden, jf. tabel 3.1. De årige har i gennemsnit en disponibel indkomst på knap kr. om året, hvilket gør dem til aldersgruppen med den laveste gennemsnitlig disponibel indkomst blandt de 65+årige. Når der ses på den disponible medianindkomst bliver forskellen på tværs af aldersgrupperne mindre. Der er altså få personer i de enkelte aldersgrupper, som er med til at trække den gennemsnitlig indkomst op. Side 6 af 16 Tabel 3.1: Disponibel indkomst i løbet af 2015 fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig indkomst Median indkomst Om året Om måneden Om året Om måneden årige årige årige årige årige årige Alle 65+årige Note: Medianindkomsten er den indkomst, hvor der er lige mange indkomstmodtagere i den pågældende aldersgruppe, der har højere og lavere indkomst. Når den gennemsnitlige indkomst er højere end median indkomsten skyldes det, at der er få personer med meget høje indkomster, som trækker gennemsnittet op. Der er stor spredning i, hvordan indkomsten fordeler sig mellem de ældre. De 10 pct. med højest disponibel indkomst har over en fjerdedel (26,6 pct.) af den samlede indkomst blandt de 65+årige, mens de 10 pct. med laveste indkomst har knap en tyvendedel (3,9 pct.) af den samlede indkomst, jf. figur 3.1. Skævheden i indkomstfordelingen er faldende med alderen størst ulighed i indkomsten blandt de årige og mindst ulighed blandt de 90+årige. De 10 pct. med højest disponible indkomst har godt en fjerdedel (27 pct.) af den samlede indkomst blandt de årige og knap en fjerdedel (22 pct.) blandt de 90+ årige. De 10 pct. med den laveste disponible indkomst har hhv. 2 pct. og 5 pct. af den samlede indkomst til rådighed blandt de årige og de 90+ årige, jf. figur 3.1.

7 Figur 3.1: Fordeling af den samlede indkomst, 2015 Andel af samlede indkomst Side 7 af decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige årige årige 90+ årige Alle 65+-årige Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Der er stor forskel på de ældres indkomst afhængig af, om de stadig er i arbejde eller ej. Blandt de årige er 18,2 pct. stadig i arbejde (opgjort ud fra den primære indkomstkilde). De har en gennemsnitlig disponibel indkomst, der er godt kr. højere om året end personer, der ikke er i arbejde i aldersgruppen. Andelen af personer, der er i arbejde, er stigende med indkomstdecilerne og særligt fra 6. decil, jf. figur 3.2. Blandt de 10 pct. med højest indkomst er 71 pct. stadig på arbejdsmarkedet blandt de årige. Den meget forskellige tilknytning til arbejdsmarkedet og lønforskellen mellem, dem der er fortsat er i arbejde og pensionister, er med til at forklare noget af den større ulighed i indkomst blandt de yngste ældre. Tabel 3.2: Disponible indkomst fordelt på arbejdsmarkedstilknytning og aldersgrupper, 2015 Andel beskæftiget Gns. indkomst Median indkomst Beskæftiget Pensionister Forskel Beskæftiget Pensionister Forskel år 18, år 6, år 2, år 1, år 0, år 0, Alle 65+årige 8, Note: Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde i det pågældende år.

8 Lønforskellen mellem dem, der fortsat er på arbejdsmarkedet og blandt dem, der er gået på pension, stiger med alderen, jf. tabel 3.2. Således havde de 90+årige, der stadig befandt sig på arbejdsmarkedet, en gennemsnitlig indkomst, der er knap kr. højere end blandt personer, der er gået på pension (forskellen i median indkomsten er godt kr.). Der var dog kun 0,4 pct. af de 90+årige, som stadig var i arbejde i Den mindre skæve fordeling i arbejdsmarkedstilknytningen blandt de ældste ældre er med til at forklare den mindre skæve indkomstfordeling blandt de ældste. Figur 3.2: Andel i arbejde fordelt på aldersgrupper og indkomstdecil, 2015 Andel 80,0 70,0 70,7 Side 8 af 16 60,0 50,0 49,8 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 29,0 14,7 6,9 1,8 0,9 1,7 2,5 3,6 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige 80+ årige Alle 65+-årige Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe.1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde. Siden 1995 har der været en udvikling mod en mere skæv indkomstfordeling blandt de 65+årige, jf. figur 3.3. Dette gælder for alle seks aldersgrupper. I 1995 havde de 10 pct. med højst indkomst 22,7 pct. af den samlede indkomst, mens det i 2015 var steget til 26,6 pct. Der er således sket en stigning i andelen af den samlede indkomst, som tilgår top 10. pct. på 3,9 procentpoint. I 1995 havde de 10 pct. med den laveste indkomst 4,1 pct. af den samlede indkomst blandt de 65+årige, mens det i 2015 var faldet til 3,9 pct. Det er således sket et fald i andelen af den samlede indkomst, som tilgår de 10 pct. med laveste indkomst på 0,2 procentpoint.

9 Figur 3.3: Fordeling af den samlede indkomst for 65+årige, 1995 og 2015 Andel af samlede disponibel indkomst 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Side 9 af 16 5,0 0,0 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde. Udviklingen mod en mere ulig fordeling af indkomsten siden 1995 skyldes, at indkomstgruppen med de 10 pct. højeste indkomster har haft den største stigning i den gennemsnitlig indkomst både relativt og absolut, jf. figur 3.4. Alle indkomstgrupper har over de sidste 20 år oplevet en stigning i indkomsten, når der korrigeres for udviklingen i købekraften (Forbrugerprisindekset). Figur 3.4: Den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstdecil for de 65+årige i 1995 og 2015 (2015-priser) Kr. (2015-priser) Pct decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Procentvis stigning ( ) Note: Den gennemsnitlig indkomst i 1995 er omregnet til 2015-priser ud fra forbrugerprisindekset. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. og forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik, PRIS8.

10 Hvis der i stedet for den gennemsnitlig indkomst ses på udviklingen i indkomstgruppernes medianindkomst, fremkommer samme billede De 10 pct. med højeste indkomst har oplevet den største stigning i indkomst sammenlignet med de andre indkomstgrupperne både relativt og absolut. Figur 3.5: Den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstdecil for de 65+årige i 1995 og 2015 (2015-priser) Kr. (2015-priser) Pct Side 10 af decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Procentvis stigning ( ) Note: Den gennemsnitlig indkomst i 1995 er omregnet til 2015-priser ud fra forbrugerprisindekset. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. og forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik, PRIS8.

11 3.2 Pensionsformue Pensionsformuerne blandt de 65+årige er i højere grad skævt fordelt end de ældres indkomst, jf. figur 3.6. De 10 pct. med højeste pensionsformue har 45,8 pct. af den samlede pensionsformue blandt de 65+årige, mens de 10 pct. med laveste pensionsformue ingen pensionsformue har. Skævheden i pensionsformuefordelingen er stigende med alderen. Modsat indkomstfordelingen, der var faldende med alderen. De 10 pct. med højeste pensionsformuer har 38 pct. af den samlede pensionsformue blandt de årige, mens de 10 pct. med højest pensionsformue blandt de 90+årige har 60 pct. af den samlede pensionsformue. Side 11 af 16 2,5 pct. af de årige har ingen pensionsformue. Det betyder, at de 10 pct. med laveste indkomstdeciler har 0,5 pct. af den samlede pensionsformue blandt de årige. Andelen uden pensionsformue stiger med alderen, men er især stigende for personer på 80 år og derover. Blandt de 90+årige har 27,7 pct. ingen pensionsformue. Den lave andel af personer på 80 år og derover uden pensionsformue skyldes bl.a., at arbejdsmarkedspensionerne først blev udbredt til hele arbejdsmarkedet for omkring 30 år siden. Før det var arbejdsmarkedspensionerne forbeholdt offentligt ansatte og højtlønnede funktionærer. Størstedelen af gruppen på 80 år og derover har ikke været en del af arbejdsmarkedet under modningen af pensionssystemet. Udover at det forklare den lavere andel uden pensionsformue forklarer det også den skævere fordeling af pensionsformuerne blandt de 80+ årige sammenlignet med de årige. Først efter 2040 kommer de første store årgange af pensionister, der har sparet op til deres pension igennem hele deres arbejdsliv. Figur 3.6: Fordeling af den samlede pensionsformue, 2015 Andel af den samlede pension decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige årige årige 90+ årige Alle 65+-årige Note Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue

12 En anden side af pensionsformuefordelingen er, at de 80+ årige allerede har fået udbetalt en stor del af deres pensionsformue, hvormed de i gennemsnit har lidt pensionsformue tilbage, jf. tabel 3.3. Der er dog stor forskel på, hvor meget af pensionsformuen de 80+årige har tilbage. Tabel 3.3: Gns. Formue og median formuen fordelt på aldersgrupper, 2015 Den gennemsnitlige formue Median formuen årige årige årige årige årige årige Alle 65+årige Side 12 af 16 Der er stor overlap mellem fordelingen af disponibel indkomst og fordelingen af pensionsformuerne, jf. Bilag 1. Hvis en person ligger i den høje ende af indkomstskalaen er der en langt højere sandsynlighed for, at personen også har en relativ høj pensionsformue. Omvendt hvis en person har en lav indkomst, er der størst sandsynlighed for, at personen har en relativ lav pensionsformue. Sammenhængen gælder for alle seks aldersgrupper. Den positive sammenhæng er mindre markant omkring medianen, dvs. personer, der har en indkomst omkring indkomstdecil er mere spredt ud i pensionsformue fordelingen.

13 Bilag 1: Sammenhængen mellem indkomst og pension Høj sammenhæng mellem indkomst og pensionsformue (andel over 14 pct.) er markeret med grønt. Tabel B1.1: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, 65+årige Indkomst 1.decil 2.decil 1.decil 2.decil 1.decil 2.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 22,7 12,1 12,5 12,9 13,0 10,0 7,3 4,4 2,9 2,2 100,0 2. decil 18,7 13,4 12,6 12,5 13,6 12,2 7,5 4,7 2,9 2,0 100,0 Side 13 af decil 17,1 14,9 13,3 12,5 12,3 11,8 7,9 4,9 3,1 2,1 100,0 Pensionsformue 4. decil 13,9 15,3 13,7 13,2 12,4 11,0 8,5 5,8 3,7 2,5 100,0 5. decil 11,7 15,3 13,2 13,0 12,0 10,6 9,0 7,1 4,9 3,3 100,0 6. decil 7,7 14,0 13,3 11,9 11,1 10,5 10,6 9,2 7,1 4,6 100,0 7. decil 4,4 9,5 11,9 11,6 10,7 11,4 12,0 11,9 10,3 6,4 100,0 8. decil 2,1 4,0 6,8 8,2 8,6 10,9 14,3 16,2 17,0 11,9 100,0 9. decil 0,9 1,1 2,1 3,6 5,2 8,8 14,8 20,1 23,3 20,1 100,0 10. decil 0,7 0,4 0,5 0,7 1,1 3,0 8,1 15,6 24,9 45,0 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.2: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 28,6 13,1 12,2 13,5 12,4 8,7 5,7 3,0 1,5 1,4 100,0 2. decil 24,4 16,5 14,1 13,5 13,3 7,7 4,9 2,8 1,7 1,3 100,0 3. decil 18,5 18,3 15,5 13,4 13,0 8,5 4,9 3,7 2,4 1,8 100,0 Pensionsformue 4. decil 11,4 19,9 16,5 13,7 12,8 10,1 6,0 4,6 3,3 1,7 100,0 5. decil 7,1 15,3 15,4 14,6 12,9 12,6 8,4 6,6 4,9 2,3 100,0 6. decil 4,5 9,5 13,1 12,8 12,2 13,6 11,4 9,9 9,1 4,0 100,0 7. decil 2,7 4,7 8,5 10,7 11,1 14,6 15,1 12,5 12,7 7,5 100,0 8. decil 1,4 1,8 3,5 5,8 8,6 14,0 19,0 17,6 16,1 12,2 100,0 9. decil 0,7 0,6 0,9 1,6 2,9 8,5 19,4 25,2 22,5 17,8 100,0 10. decil 0,9 0,3 0,4 0,5 0,8 1,8 5,4 14,1 25,9 50,1 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

14 Tabel B1.3: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 29,9 11,2 12,7 12,4 14,1 8,6 4,7 2,7 1,9 1,8 100,0 Pensionsformue 2. decil 22,7 16,6 13,3 12,9 13,5 10,4 5,0 2,8 1,7 1,3 100,0 3. decil 18,4 18,3 14,2 12,5 12,7 11,9 5,6 3,2 1,9 1,3 100,0 4. decil 11,2 17,4 15,4 14,5 13,1 13,2 7,3 4,3 2,2 1,5 100,0 5. decil 8,1 16,6 13,9 14,1 12,4 12,8 10,3 6,1 3,6 2,2 100,0 6. decil 4,7 11,4 14,4 13,9 12,4 13,3 13,5 8,4 5,1 2,9 100,0 7. decil 2,7 5,7 11,1 11,6 11,4 13,0 17,2 13,1 8,9 5,4 100,0 8. decil 1,3 2,1 3,9 6,4 7,7 10,8 19,2 22,2 16,9 9,5 100,0 9. decil 0,5 0,5 0,8 1,4 2,3 5,2 14,5 27,4 30,3 17,1 100,0 10. decil 0,6 0,2 0,3 0,4 0,5 0,9 2,8 9,9 27,5 56,9 100,0 Side 14 af 16 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.4: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 28,9 9,9 12,3 11,2 12,4 9,9 6,3 4,1 2,9 2,3 100,0 2. decil 20,9 14,1 12,3 11,7 13,8 12,4 6,6 3,9 2,5 1,8 100,0 3. decil 17,9 16,5 12,8 11,6 13,0 12,9 6,9 4,3 2,5 1,6 100,0 Pensionsformue 4. decil 15,4 16,3 13,2 12,3 12,2 13,6 8,1 4,5 2,7 1,8 100,0 5. decil 9,0 15,3 14,0 14,3 12,6 12,9 10,6 6,2 3,1 2,1 100,0 6. decil 3,8 13,7 14,9 16,3 13,2 11,4 11,7 8,0 4,4 2,6 100,0 7. decil 3,0 11,2 11,5 11,9 10,6 11,1 15,4 11,6 8,3 5,4 100,0 8. decil 0,7 2,8 8,3 8,8 8,6 9,6 18,0 19,2 14,9 9,1 100,0 9. decil 0,2 0,2 0,7 1,8 3,4 5,6 13,7 27,3 29,3 17,9 100,0 10. decil 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,5 2,7 10,9 29,5 55,6 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

15 Tabel B1.5: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 23,0 12,8 11,8 12,7 12,8 9,7 7,3 4,7 3,1 2,1 100,0 Pensionsformue 2. decil 20,8 11,9 11,7 12,3 14,2 11,7 7,5 4,7 3,2 2,2 100,0 3. decil 18,0 12,6 11,8 12,7 14,4 13,4 7,7 5,2 2,7 1,7 100,0 4. decil 14,5 14,2 12,6 12,4 13,9 13,9 8,7 5,4 2,8 1,6 100,0 5. decil 10,8 13,7 14,4 12,7 12,6 13,6 10,4 6,3 3,4 2,0 100,0 6. decil 7,5 14,3 15,4 14,2 10,9 12,2 11,7 6,7 4,6 2,6 100,0 7. decil 3,9 13,6 13,2 12,6 10,1 10,5 13,1 10,1 7,8 5,1 100,0 8. decil 1,1 6,4 7,6 7,8 7,6 9,5 18,2 19,2 14,0 8,7 100,0 9. decil 0,2 0,5 1,2 2,4 3,1 5,0 12,2 27,3 30,2 17,9 100,0 10. decil 0,3 0,2 0,2 0,3 0,3 0,6 3,4 10,4 28,2 56,1 100,0 Side 15 af 16 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.6: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 19,8 14,4 12,2 14,6 12,7 8,7 7,7 4,6 2,9 2,2 100,0 2. decil 18,9 14,4 13,4 14,4 12,5 8,9 7,2 4,9 3,1 2,2 100,0 3. decil 13,9 12,7 12,9 15,1 15,5 11,8 8,7 5,0 2,6 1,9 100,0 Pensionsformue 4. decil 13,2 12,3 12,9 14,0 15,1 13,9 9,0 5,3 2,9 1,4 100,0 5. decil 11,6 13,0 14,0 12,9 13,8 14,8 8,9 5,9 3,3 1,8 100,0 6. decil 10,6 15,2 14,4 11,9 11,9 13,4 9,5 6,0 4,1 3,1 100,0 7. decil 9,0 11,8 12,9 9,3 8,7 12,3 12,9 10,0 7,8 5,4 100,0 8. decil 2,5 5,3 5,7 5,9 6,9 9,7 18,2 20,4 14,9 10,5 100,0 9. decil 0,3 0,7 1,3 1,8 2,4 5,1 13,4 27,0 30,1 17,9 100,0 10. decil 0,2 0,1 0,3 0,2 0,6 1,4 4,6 11,0 28,3 53,4 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

16 Tabel B1.7: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, 90+ årige Pensionsformue Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 16,9 14,3 15,4 12,9 11,9 10,0 7,8 4,9 3,4 2,6 100,0 2. decil 17,2 13,3 13,8 14,6 11,9 10,3 7,2 5,3 3,5 2,9 100,0 3. decil 15,6 12,8 14,5 13,5 13,0 10,5 8,6 5,8 3,3 2,4 100,0 4. decil 12,1 11,0 14,0 14,8 15,3 11,6 10,8 5,5 3,1 1,8 100,0 5. decil 11,2 13,2 12,4 14,5 14,4 13,0 9,7 5,5 4,0 2,1 100,0 6. decil 11,3 14,6 12,8 12,3 13,7 12,1 9,9 6,0 4,6 2,7 100,0 7. decil 11,2 14,0 10,2 9,4 9,3 12,3 11,2 9,3 7,6 5,4 100,0 8. decil 3,2 5,3 4,9 5,3 6,3 11,0 16,4 18,8 16,7 12,0 100,0 9. decil 0,7 0,9 1,5 2,0 3,4 6,8 14,1 26,5 26,4 17,6 100,0 10. decil 0,6 0,5 0,6 0,6 0,9 2,3 4,2 12,4 27,3 50,5 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Side 16 af 16 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere