Hvordan bygges et passivhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan bygges et passivhus"

Transkript

1 Hvordan bygges et passivhus

2 Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt bidrag til beskyttelse af klimaet. Konceptet for passivhuset er, at bygge et hus der kan holde på varmen og udnytte den varme der kommer fra solen, også kaldet passiv opvarmning, så der i sidste ende ikke er behov for nogen varmeforsyning eller varmeinstallation. Ved at bygge efter passivhus konceptet og dertil lægge de bedste byggefysiske principper, opnås en bygning, der er lun, behagelig og sund at opholde sig i. Derfor kalder vi det. 2 Konceptet for passivhuset er, at bygge et hus der kan holde på varmen samt udnytte den passive varme som genereres i huset fra husets beboere, madlavning, TV et og solindfald, så der i sidste ende ikke er behov for nogen varmeforsyning eller varmeinstallation. bygger udelukkende på velkendte principper.

3 Passiv opvarmning Passiv opvarmning bygger ligesom termokanden på, at jo bedre man holder på varmen, desto mindre energi skal der bruges til at producere ny varme. Samspillet mellem de enkelte bygningsdele gør, at det er muligt at konstruere et hus, som næsten ikke bruger energi til opvarmning, og som har et fantastisk indeklima. Ved at tage udgangspunkt i princippet for passiv opvarmning, kan man med en forholdsvis lille indsats tage det sidste skridt fra et lavenergihus til et passivhus. Et lavenergihus har kun brug for meget lidt varmeforsyning et passivhus har slet ikke brug for varmeforsyning. Ved at bygge huset som et passivhus kan man altså helt undvære varme. Denne besparelse opvejer prisen for den ekstra isolering og de bedre vinduer, der skal til. 3 Ca. 90% af energien bruges til at holde en tilstand stabil, eks. kaffen på kaffemaskinen Fra aktiv til passiv!

4 Krav For at efterleve kravene til passiv opvarmning er der i Tyskland defineret nogle krav til energiforbrug, klimaskærm og ventilation for et passivhus. Energibehov til rumopvarmning maks. 15 kwh/m²/år (m² = nettoareal) Lufttæthed maks. 0,6 h -1 Varmelast Samlet primært energibehov maks. 10 W/m² (m² = nettoareal) maks. 120 kwh/m²/år (m² = nettoareal) Oventemperatur i rum <25 C maks. 10% Ovennævnte krav kan eftervises efter Passivhaus Dientsleistungs beregningsprogram PHPP (Passivhaus Projektierungs-Paket) Energibehov til rumopvarmning 4 Energibehovet er det rå tal for hvor mange kwh, der skal tilføres rumluften, for at man kan opretholde en indetemperatur på f.eks. 20 C. Tallet tager ikke højde for om det er el, naturgas eller biobrændsel, der varmes op med. Energibehovet er beregnet over hele året, med de lokale variationer i udetemperatur og solindfald. Ventilation For at holde en kassebeholdning på 20 C skal der gå lige så meget ind som ud. For et almindeligt hus udgør den tilførte energi en meget stor del af rumopvarmningen For et passivhus er tabet gennem konstruktioner og vinduer reduceret så meget, at den passive varme sammen med varmegenvinding af ventilationsluften kan klare næsten hele opvarmningen. Vinduer For et almindeligt hus er forskellen mellem energitab og passiv energitilskud stor. Det resulterer i et stort varmebehov (søjle 1 og 2). For et passivhus er forskellen og dermed varmebehovet minimeret (søjle 3 og 4). Tag, vægge, gulv Personer Apparatur Vinduer Vinduer Ventilation Tag, vægge, guv Vinduer Ventilation Personer Apparatur Tab Tilskud Tab Tilskud

5 Krav Lufttæthed Lufttæthed er et begreb for hvor tæt konstruktionen er. I Tyskland hvor passivhus kravene er defineret, opgives lufttætheden som luftskifte pr. time ved 50 Pa trykforskel. I Danmark opgives det som bekendt i l/s pr. m 2 bruttoetageareal. Omregnet til danske tal svarer kravet på 0,6 h -1 til 0,32 0,40 l/s m 2. Kravet til lufttæthed er altså 4-5 gange skrappere end det danske krav til nybygninger. Kravet om lufttæthed sikrer, at energiforbruget nedsættes, den styrede ventilation fungerer optimalt, og at konstruktionerne i klimaskærmen ikke får fugtproblemer. Varmelast Varmelasten er det maksimalt tilladte krav til ydeevnen på rumopvarmning-systemet. Altså den varme man er nødt til at tilføre rumluften på årets koldeste dag, hvis man ikke lige har gæster, bager en kage, vasker og tumbler tøj eller gør andet, der giver meget overskudsvarme. Regnestykket er det samme som for energibehovet. Forskellen er her, at man ikke regner på et årsgennemsnit, men på et døgngennemsnit for en kold vinterdag. Samtidig regner man med et minimum af internt varmetilskud fra personer og apparatur. Altså: Worst case. Der skal regnes for både en kold solskinsdag og en kold overskyet dag. Testen for lufttæthed foregår på samme måde som for andre nybygninger, men kravet er 4-5 gange skrappere. 5 Vinduer Ventilation Varmelasten for opvarmning af et passivhus er så begrænset at det kan klares med en glødelampe. Dog varmer man ikke et passivhus op med en glødelampe, medmindre det er af den effektive art. Tag, vægge, guv Ventilation Personer Apparatur Vinduer Tab Tilskud Worst case. På årets koldeste dag, må kravet til opvarmningssystemet maks. være 10 W/m 2

6 Krav Samlet primært energibehov Det samlede primærenergibehov er den energi der bruges til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation, køling, el til bygningsdrift og el til husholdning. Eller sagt på en anden måde: Den samlede mængde af energi, der skal tilføres matriklen, inklusive f.eks. biobrændsel og el fra vindkraft, men ikke jordvarme, solvarme og el fra solceller. Når der overhovedet er et kriterium for det samlede energi-forbrug inklusive husholdnings-el, er det fordi man ikke skal kunne snyde, og klare opvarmningen af huset ved hjælp af ineffektive hvidevarer og standbyenergitab. Kigger man på de passivhuse, der er bygget de sidste 10 år ser det imidlertid ud til at de 120 kwh/m 2 år er meget højt sat. I gennemsnit har enfamiiehuse et behov på 88,5 kwh/m 2 og ingen af dem kommer over 108,0 kwh/m 2. De 120 kwh er altså ikke noget at stræbe efter, men et absolut maksimum. 6 Huset skal ikke varmes op ved at køleskab og fryser kører dårligt. Derfor er der også krav til husholdningens elforbrug.

7 Krav Overtemperatur i rum De 10 % er den beregnede andel af brugstiden, hvor rumtemperaturen overstiger 25 C. Beregningen tager ikke højde for, om man selv lukker vinduerne op og får kølig luft ind på den måde. I praksis vil man naturligvis regulere rumtemperaturen på den måde, når man er hjemme. Når der overhovedet er et krav til maksimal overtemperatur er det for at forhindre, at man i et forsøg på at få mest muligt passiv solvarme ind, designer et hus der er ulideligt varmt at komme hjem til. Frisk luft tilførsel soveværelse Luft udsugning badeværelse Luft udkast Ventilation Frisk luft U-værdi 0,1 W/m 2 K Frisk luft tilførsel stue Luft udsugning køkken Frisk luft filter Thermostat Luft/luft varmeveksler 7 Jordvarmeveksler Lufttæthed Energibehov til rumopvarming maks. 15 kwh/m 2 år U-værdi 0,7 W/m 2 K U-værdi 0,1 W/m 2 K Ingen kuldebroer U-værdi 0,12 W/m 2 K

8 Realisering Der er ingen begrænsninger i arkitekternes udfoldelsesmuligheder når der skal bygges hus med passiv opvarmning. Arkitekterne har frie hænder, men som altid er der i planlægningsfasen nogle vigtige trin der er gode at følge, så alt går efter planen. 8 Planlægning Første skridt er at placere huset optimalt på grunden - helst sydvendte hovedfacader med op til 40 % vinduesflader - undgå skygge fra andet byggeri, forhøjninger eller skov - en kompakt byggeform er at foretrække Dernæst planlægges husets byggemåde, husets overfladestruktur uden unødvendige forskydninger og grænsen for husets opvarmede areal. Til sidst gennemgås principperne der skal sikre, at huset kan holde på varmen, dette gøre først og fremmest med: - mere varmeisolering - ingen kuldebroer - lufttæt konstruktion - energieffektive vinduer - varmegenvinding og styret ventilation

9 Realisering Loft uopvarmet 1. sal opvarmet Stueplan opvarmet Garage uopvarmet Kælder opvarmet Kælder uopvarmet I sort/hvid kan det være svært at se hvor husets varmegrænse går, derfor er det vigtigt at opridse områderne der skal indgå i det opvarmede areal. 9 Mere varmeisolering For at holde på varmen skal isoleringen i klimaskærmen være tykkere end normalt, og isoleringen skal så vidt muligt hænge sammen i et ubrudt lag hele vejen rundt om huset, så kuldebroer undgås. For et passivhus gælder det at isoleringen skal være tykkere end i kendte konstruktioner, dvs. for enfamiliehuse bør U-værdien ligge under 0,1 W/(m² K) som svarer til ca. 300 mm i vægge og 450 mm i tag og gulv. Isoleringen føres ubrudt omkring hele huset.

10 Realisering Undgå kuldebroer Alle steder hvor isoleringen afbrydes, gennembrydes eller hvor der er spring i isoleringslaget, opstår der en kuldebro. Kuldebroer står for % af varmetabet i et traditionelt byggeri. Hvis man vil sikre, at bygningen slet ikke har behov for tilført varme, er det derfor nødvendigt at undgå kuldebroer. Den bedte måde til at lokalisere kuldebroer er ved at gennemgå grundplan, tværsnit og detailtegninger med henblik på at finde mulige huller i den udvendige isolering Alle steder hvor der opstår et spring i isoleringstykkelsen eller isoleringen brydes, skal der gennemtænkes en løsning for at reducere kuldebroen mest muligt. Geometriske kuldebroer kan undgås hvis den udvendige isolering er tilstrækkeligt dimensioneret og gennemgående. Indtegn isoleringen med gul, hver gang den gule streg brydes er der mulighed for potentielle kuldebroer. 10 Ved hver kuldebro skal isoleringen placeres så varmen får så lang vej ud af huset som muligt og kuldetabet ved kuldebroen elimineres.

11 Realisering Lufttæt konstruktion Lufttætheden i konstruktionen er betingelsen for en god varmeøkonomi og for et godt indeklima. Derfor er det nødvendigt at undgå, at dampspærren gennembrydes, og hvis det alligevel sker, så sikre at gennembrydninger udbedres og tætnes. Luftstrømme i et tæt hus Luftstrømme i et utæt hus Lufttætheden i konstruktionen sikre også, at ventilationen kan styres korrekt og sikre, at al luften kommer forbi varmeveksleren. Det betyder, at samlinger mellem forskellige bygningsdele, f.eks. mellem væg og vinduer og mellem væg og loft skal bygges lufttætte. 11 Den røde linie indikerer hvor tæthedsplanet placeres i bygningen. Linien skal omslutte det opvarmede areal og linien skal være intakt hele vejen rundt. I hvert detaljepunkt skal samlingen af materialer planlægges.

12 Realisering Energieffektive vinduer Vinduerne skal holde på varmen og lade så meget solenergi komme ind i huset som muligt, derfor skal vinduerne være med lavenergiglas og med varmeisolerende ramme. For at udnytte den passive solindstrålingen bedst muligt, skal solstrålerne ramme vinduerne om vinteren, hvor der er brug for et varmetilskud, mens vinduerne helst ikke skal være direkte sol påvirkede om sommeren. Dette klares ved at vende de store glaspartier mod syd og bygge dem ind under et bredt udhæng. Øst-, vest-, og nordvendte vinduer bør kun være så store, som det er nødvendigt for at opnå et optimalt lysindfald. Ydervæg 16,2 C Vinduer 9,9 C Indetemperatur 22 C Kravet til en U-værdi på under 0,85 W/(m²K) for det indbyggede vindue sikrer, at der altid er et termisk behageligt indeklima i rummet. Også uden varmeinstallationer bør den indvendige overfladetemperatur på vinduet ikke bliver under 17 C på en kold vinterdag 12 3-lags glas hvor varmen holdes inde i rummet mens solvarmen tillades at passere ind igennem ruden 3- lags glas med varmeisolerende vinduesramme Orientering af huset og placering af husets vinduer kan have stor betydning for den samlede energi der kan tilføres huset.

13 Realisering Varmegenvinding og styret ventilation Ventilationsanlægget sikre et jævnt og godt luftskifte i boligen. Varmen fra den brugte indeluft bruges til at opvarme den nye friske luft, der ledes ind. For at ventilationen kan styres korrekt skal huset bygges tæt. Det betyder, at alle samlinger mellem forskellige bygningsdele skal bygges lufttætte. I planlægningen er det vigtigt at finde de korteste føringsveje. Frisk luft tilførsel soveværelse Luft udsugning badeværelse Luft udkast Frisk luft Frisk luft tilførsel stue Luft udsugning køkken Frisk luft filter Thermostat Luft/luft varmeveksler Jordvarmeveksler Principtegning for udluftning af et passivhus. Den fugtige luft fra køkken, bad og WC ventileres bort, mens der ledes frisk luft ud til opholdsrummene. 13 Kompakte systemer Systemet forefindes i dag i flere udgaver som kompakte enheder der minder om et skab. Varmt vand Varmt vand kommer fra en varmepumpe, der udnytter restvarmen fra ventilationsluften og evt. tilskud fra jordvarme og solfanger. Varmepumpen kan også levere den nødvendige ekstra varme.

14 Komfortable fordele Altid lunt og behageligt De velisolerede, tætte konstruktioner og energirigtige vinduer, betyder at der opnås en ens overfladetemperatur i hele rummet, og at det er muligt hele året at sidde tæt op ad vinduet og nyde udsigt og dagslys uden at blive generet af træk eller kulde. 14 Et godt indeklima Den styrede ventilation giver også en række indeklimafordel: luften renses for støv, pollen og partikler, og den automatiske udluftning modvirker fugt og støv, og man behøver ikke hver dag at bruge tid på at lufte ud, men kan åbne et vindue når man har lyst.

15 Komfortable fordele Stilhed Den effektive isolering og de gode vinduer bevirker at huset er bedre lydisoleret og man derfor er mindre generet af støj fra omgivelserne. 15 Økonomi At bygge efter passivhus princippet koster mere end et almindeligt hus, men er billigere end et lavenergihus. Erfaringerne viser at prisen er ca. 8% højere. Til gengæld slipper man for at tænke på energiprisernes himmelflugt.

16 Et samarbejde mellem: The logotype Le logotype Pantone black 100% Saint-Gobain Isover a/s Østermarksvej Vamdrup Telefon Pantone 116 C yellow 100%

Super lavenergihuse uden problemer

Super lavenergihuse uden problemer Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: 344-065 Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014 Superlavenergihuse uden problemer Side

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende og nye boliger

Energibesparelser i eksisterende og nye boliger Energibesparelser i eksisterende og nye boliger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-080 2004 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-143-9 Energibesparelser i eksisterende og nye boliger Department of

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Den lille blå om Varmepumper

Den lille blå om Varmepumper Fremtiden tilhører varmepumperne Varmepumper kommer til at spille en central rolle i en fremtid, hvor vi bevæger os væk fra de fossile brændsler og hen imod at bruge mere og mere vedvarende energi. Der

Læs mere

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil! Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet

Læs mere

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere

Branchevejledning for energiberegninger

Branchevejledning for energiberegninger Branchevejledning for energiberegninger Forord Denne branchevejledning er udarbejdet i InnoBYG regi, som er byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri. Initiativet til branchevejledningen

Læs mere

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG 1-4 år afhængig af, hvor stort et hus man har Indhold Forord... Introduktion... Vigtige faktorer i planlægningen... Energien på byggepladsen... Lukning af byggeriet... Opvarmning

Læs mere

GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE. - ét stop til en energirigtig bolig

GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE. - ét stop til en energirigtig bolig GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE - ét stop til en energirigtig bolig GØR ENERGIFORBEDRING LETTERE FLERE MULIGHEDER END NOGENSINDE FØR Drømmer du om en bolig uden fodkulde og kolde vægge, og som samtidig er

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser Danfoss varmepumper Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag 20+ år med energibesparelser Med en forventet levetid på mere end 20 år sikrer en investering i en Danfoss varmepumpe

Læs mere

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale

Læs mere

Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe.

Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe. Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe. Indhold Velkomst 2 Varmepumpe en klog energiløsning 4 Tre afgørende spørgsmål ved valg af varmepumpe 6 Danfosss

Læs mere

gør energieffektivitet til din forretning

gør energieffektivitet til din forretning gør energieffektivitet til din forretning Smarte løsninger har deres egen farve Solar er en teknisk grossist inden for el, kommunikation, sikring, belysning, automation, vvs, ventilation og vedvarende

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 INDHOLD SÅDAN

Læs mere

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Forsøg med Energi af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Kære læser Dette materiale er tænkt som en hjælp og et

Læs mere

Gulvvarme kompendium del 1. www.devi.dk

Gulvvarme kompendium del 1. www.devi.dk Gulvvarme kompendium del 1 www.devi.dk 2 Et fremtidssikret varmesystem 3 God energiøkonomi til 4 gavn for miljøet Gulvopvarmning i 5-6 betongulve Gulvopvarmning i 7-8 trægulve Renovering af boliger 9-11

Læs mere

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NYE HVIDEVRER - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Brug lidt energi - og få et mindre energiforbrug Vil du gerne have et lavt energiforbrug med i købet, når du anskaffer nye hvidevarer? Så betaler det

Læs mere

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3. 2. Anvendelsesområde 5. 3. Planlægning og projektering 6

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3. 2. Anvendelsesområde 5. 3. Planlægning og projektering 6 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Anvendelsesområde 5 3. Planlægning og projektering 6 3.1 Fastlæggelse af effektbehov 6 3.1.1 Rumvarme 6 3.1.2 Varmt brugsvand 8 3.2 Fastlæggelse af dimensioneringstemperatur

Læs mere

Miljø i byggeri og anlæg 2010

Miljø i byggeri og anlæg 2010 Miljø i byggeri og anlæg 2010 Universet, Meinungsgade, Nørrebro, København, JJW Arkitekter, Bygherre Københavns Kommune, Ølgård Rådgivende Ingeniører, entreprenør Omega Gruppen, 2009 Fritidshjem med blandt

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering 1 2 Gør noget ved togstøjen Banedanmark arbejder på at gøre jernbanen

Læs mere

blå Den lille om industriel Procesventilation

blå Den lille om industriel Procesventilation Glimrende lille opslagsbog hurtig adgang til nyttig viden Af Jan Ove Jensen, Energichef, Haldor Topsøe A/S Den lille blå om industriel Procesventilation fra Dansk Energi giver generelt en nyttig viden

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store

Læs mere

Den lille blå. om ventilation

Den lille blå. om ventilation Den lille blå om ventilation 1 Indholdsfortegnelse Side Den lille blå om ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Teknologisk Institut), Arne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport FSB - 0-77 Portugalsgade 0-2, Normandigade 0 Portugalsgade 0 2300 København S ens energimærke: Gyldig fra 30. april 203 Til

Læs mere