Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever"

Transkript

1 April 2017 Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever 1 Introduktion SIAA-projektet ved Kobberbakkeskolen skal bidrage til, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever med en autismespektrumforstyrrelse (ASF) i skolens almenklasser, end hidtil har været muligt. Målgruppen for projektet er alle elever, som har særlig fagligt og socialt udbytte af en meget struktureret og visualiseret hverdag med ressourcer i klasserummet til både at sikre elevernes faglige fordybelse og faglige udvikling, samt udvikle elevernes sociale kompetencer. Dette for at tilgodese både elever med ASF og almen elever. Elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er udfordret af forstyrrelse af den sociale kommunikation, det sociale samspil og af deres forestillingsevne. Ofte har elever med ASF også sanseforstyrrelser. Elevgruppen fra almenklasserne er elever som ikke har diagnoser eller udviser en udadreagerende adfærd. Elever som er i stand til at udnytte egne ressourcer, så de kan udvikle deres faglige kunnen bedst muligt. Projektet er inspireret af Nest programmet, der er udviklet af New York City Department of Education og efterfølgende implementeret i Danmark af folkeskolen Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune, der pr. 1. august 2016 har valgt at oprette to Nest-klasser i indskolingen, i overensstemmelse med Nest programmets principper. Desuden bygger projektet på vor egen praksis fra autismeklasser igennem 25 år. Vi tager primært udgangspunkt i egne erfaringer og egne visioner. 1

2 Vores egne principper er inspireret af TEACCH og viden fra Danmark om struktur og visualisering. Tydelig struktur gennem dagen og den enkelte lektion. Visualisering; dagsskemaer, lektionens indhold og varighed, visuel guidning til f.eks. at tage overtøj af, tage sutsko på, hvor højt må vi tale nu, hvordan markerer jeg ønsker om hjælp, o.a. Overskuelighed og system i klassen. Hvor finder jeg hvad, hvem kan jeg henvende mig til nu? (billeder af tilstedeværende voksne) Hvor får jeg hjælp osv. De voksne taler et tydeligt og konkret sprog i lavt toneleje. (fyldord minimeres) Tankegangen bag SIAA er, at vi tager udgangspunkt i, hvordan elevens læring kan fremmes bedst muligt, med henblik på at sikre dels den størst mulige faglig progression og fremskridt, og dels udvikle de sociale kompetencer. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme og almen, og lægger vægt på at opbygge de rette velstrukturerede rammer, således at børnene bliver så dygtige som de kan og samtidig sikre at de trives og udvikler sig. SIAA bygger på: Struktur, for at anvende kendte strategier, skabe genkendelighed gennem klare rammer og anvende understøttende fysiske rammer. Skabe forudsigelighed, ro og overblik for den enkelte elev. Inklusion for rummelighed og læring forståelse for helheden, fagligt og socialt, samt trivsel for den enkelte elev. Accept af den enkelte, aflæse signaler og forstå handlemåder, være i progression. Autisme dvs. Elever med ASF. 4-5 af eleverne i klassen har dette, hvilket strukturen og det lave elevtal danner grundlaget for. Almen da det er klassens tilhørsforhold der arbejdes ud fra folkeskolelovens målsætning, og vi sigter mod at gøre den enkelte elev så fagligt og socialt dygtig og kompetent som muligt. Der arbejder ud fra folkeskolelovens og bekendtgørelsens faglige mål, timetal, læseplaner m.v I SIAA klasserne vægter vi fagligheden og socialforståelse højt. Det er vigtigt der er en god trivsel, for herigennem at skabe de mest optimale rammer for læring og udvikling. Eleverne i den enkelte klasse sammensættes således, at de alle deltager i og inkluderer hinanden i fællesskabet. Dette sikres gennem strukturerede rammer for undervisningen og fokus på den pædagogiske inklusion samt læringsfællesskaber. Undervisningen tager afsæt i, at læring finder sted i en omsorgsfuld rede (på engelsk nest ). 2

3 Fokus på den trygge rede sikrer, at læringen sker gennem en struktureret ro og respekt, tryghed og forudsigelighed, med vægt på at det er motivation og faglige ambitioner, der driver læringen. Der er fokus på ordvalg, stemmeleje og kommunikationsform, og vi arbejdere ud fra et anerkendende perspektiv. På Kobberbakkeskolen er der omkring elever, som tilhører gruppen af børn med forskellige grader af autisme. Fælles for gruppen er, at den i dag i høj grad modtager undervisning og relationel støtte i et specialundervisningsforløb. SIAA-projektet muliggør dermed gennem sin nye struktur og kvalitet - at en stor del af eleverne med autisme gennemfører et undervisningsforløb i en almenklasse. Alle elever i SIAA klasserne skal undervises ud fra deres faglige niveau, og målet er at de når så langt som muligt så deres muligheder for valg af videregående uddannelser højnes og de får et solidt og bredt fundament for deres videre uddannelsesforløb og trivsel. 2 Etablering af klasser Oprettelsen af SIAA-klasser vil ske med virkning fra 1. august Målet er, at der oprettes én klasse på hver årgang fra 0. til 6. klasse, dvs. i alt 7 klasser. Fra skoleåret udvides med 7. klasse, 2019/2020 med 8. klasse og 2020/2021 med 9. klasse. Eleverne i indskolingens og mellemtrinnet (0. 6. klasse) samles i SIAA-klasser på Afdeling Sct. Jørgen, mens elever i klasse samles på Afdeling Sjølund. Alle klasserne dannes ved, at forældrene til både ASF-børn samt øvrige børn i SIAA-klassen ønsker at blive en del af tilbuddet. Målet er således, at der er SIAA-klasser på Kobberbakkeskolen fra 0. til og med 9. klasse, dvs. i alt 10 klasser ved skolestart Antal ugentlige timer og klassestørrelse De ugentlige timetal i 40 uger om året er, som anført i folkeskoleloven, følgende: Indskoling: 30 timer Mellemtrin: 33 timer Udskoling: 35 timer I hver klasse er der maksimalt 16 elever, hvoraf 4-5 elever har ASF 3

4 3 Ressourcer Med 4-5 børn i hver klasse med ASF og med beregning af tilskud ( fra egne 20.2 midler) ud fra normal takst for elever i en almenklasse, er der mulighed for at finansiere driften i SIAAklasserne, dvs. det kan egenfinansieres, således at der permanent i klassen er både en lærer og en pædagog. I forhold til de nuværende udgifter til specialundervisningen, som udgør ca kroner pr. elev årligt, er det således muligt at finansiere, at der er to voksne i klassen permanent. I indskolingen betyder det, at der er to gennemgående lærere samt én pædagog tilknyttet klassen, og at der er én lærer og én pædagog, som arbejder sammen i klasserummet. Der er således altid to voksne i klassen, og pædagogen er med i frikvarterer og de kreative fag som idræt, musik og billedkunst. I mellemtrin og udskoling vil der være flere lærere tilknyttet, som har undervisningskompetence i de enkelte fag. 4 Fysiske rammer Udgangspunktet er de nuværende fysiske rammer med grupperum og klasseværelser. Indskoling og mellemtrin lokaliseres på afdeling Sct. Jørgen (0.-6. klasse), mens udskolingen (7.-9. klasse) lokaliseres på afdeling Sjølund. Hertil kommer investering i de fysiske rammer på følgende områder: Neutrale farver i klasseværelser m.v. Ensartethed Fleksible afskærmninger. Visuelt dagsskema. Skabe med låger i stedet for hylder Hver elev har sit eget bord og sin egen stol Time Timer (nedtællingsur) Digitalt undervisningsmateriale Mobile arbejdsenheder til undervisningsbrug 4

5 Ovenstående skal finansieres gennem puljebevilling, eksterne fonde samt gennem intern driftsbevilling. Klasserne er placeret i samme afdeling som almenklasserne på årgangen Hvert klasselokale har et lille rum tilknyttet hvor det er muligt at trække sig til Der er mulighed for at holde frikvarter i mindre miljøer end på de store legearealer Hver elev har sin egen plads Der er arbejdsstationer i klassen så man kan trække sig lidt væk hvis der er behov Der bruges faglokaler til de fag der indbyder til det. 5 Mål og undervisning Målet med læringen er: At alle elever lærer det maksimalt opnåelige, uanset særlige behov At alle elever mødes på deres individuelle læringsniveau At klasserummet er indrettet med særlige læringsstationer/stillehjørner/fælles steder, idet der lægges vægt på at alle ved, hvad de skal At der eksisterer et fælles værdigrundlag blandt de pædagogiske medarbejdere, som sætter retningen i forhold til de opstillede mål At der foruden de faglige resultater, fokuseres på hver enkelt elevs potentiale og ressourcer, og alle elever får mulighed for at lære, tænke og problemløse selvstændigt. At eleverne ud over at opnå gode faglige resultater ved 9. klasses prøve tillige udvikler deres intellektuelle, følelsesmæssige og sociale kompetencer. SIAA-klassernes skoledag er nøje forberedt af medarbejderne. Gennem hele skoledagen anvendes en struktur, hvor aktiviteterne støttes af visuelle og auditive systemer, så eleverne altid er klar over, hvad de skal lave, hvem de skal lave det sammen med, samt hvordan og hvorfor de skal lave det. 5

6 En detaljeret planlægning af dagen udgør forudsætningen for at skabe den nødvendige klare struktur og ro omkring læringsaktiviteterne, så alle børn kan indgå ligeværdigt i fællesskabet. Børnene bliver undervist i: Folkeskolens fag, med fokus på de mål, der er angivet i folkeskoleloven Social træning i sociale kompetencer med henblik på at fremme positiv adfærd, selvregulering, og problemløsning Fysiske aktiviteter Undervisningen er tilrettelagt, så alle undervises i fælles temaer samtidig med, at der tages højde for elevernes individuelle faglige niveau og behov. Der er opstillet læringsmål for hver enkelt elev på både kort og lang sigt, samtidig med at der er formuleret læringsmål for hele klassen. Begge dele er altid tydelige for børnene. Udgangspunktet for undervisningen er, at det er læreren og pædagogen, som løbende i et samarbejde og dialog med eleven skal ændre den måde, som de håndterer læringssituationen, i overensstemmelse med den enkelte elevs behov. Lærere og pædagoger supplerer hinanden i dagens arbejde og i udviklingen af den enkelte elev. Der arbejdes på fagligt og kognitivt at udvikle og understøtte den enkelte elevs kompetencer. Når man er elev i en SIAA-klasse, kan man forvente: Undervisning baseret på struktur og forusigelighed Fokus på faglig læring 16 elever i klassen To medarbejdere på i undervisningen, hhv. lærer og pædagog Samarbejde på tværs af årgangene Samarbejde med de øvrige klasser på årgangen Undervisning der følger Folkeskoleloven Samarbejde med SFO for indskolingen Mulighed for udvikling og pleje af særlige talenter/interesseområder 6

7 De pædagogiske metoder tager udgangspunkt i: En pædagogik hvor barnet mødes med indføling og forståelse, så der dannes et grundlag for trivsel, selvværd og samhørighed som udgangspunkt for personlig og fælles udvikling og forståelse. Der vil igennem skoledagen konkret arbejdes med forståelse og italesættelse af, hvad det er der sker i forskellige situationer, hvordan det kan forstås og håndteres, fulgt op af forstærkninger i form af anerkendende ord når man oplever eleven handler korrekt. En pædagogisk tilgang, hvor det enkelte barn oplever at blive mødt og accepteret for den man er, og hvor der ikke drilles eller mobbes. Man er en del af et fællesskab. En metode hvor undervisningen underbygges visuelt og der gives feed-back på elevens indsats. En relationspædagogisk tilgang, hvor der er fokus på selve relationen mellem eleven og medarbejderen, samt mellem elev og elev og mellem medarbejder og medarbejder. Samværet skal være præget af samhørighed og positivitet. Det er igennem involvering og tilknytning der skabes rum for læring og udvikling, og hver den enkelte elev føler sig anerkendt og værdsat. En anerkendende pædagogisk og kommunikativ tilgang, hvor man bevidst forholder sig til anerkendelse som pædagogisk metode i hele sin pædagogiske praksis. Eleven skal opleve, at det bliver værdsat for sine særlige evner, kvaliteter og handlinger. Vi tror på at eleven herigennem får energi og lyst til at lære og skabe, - både alene men også i samspil med andre. Klasserumsledelse som pædagogisk værkstøj, for at skabe synlige rammer, ro og mål for læring. Samarbejde Der lægges vægt på et positivt samarbejde mellem skole og hjem Vi forventer man som forælder bakker op om strukturen og pædagogikken Vi forventer eleverne møder undervisningsparate i skole Vi forventer eleverne har de nødvendige redskaber/og påklædning med i skole Vi skaber gode rammer for læring Vi har fokus på faglig læring og social/personlig udvikling Vi møder den enkelte elev på dennes niveau Vi er anerkendende i vores kommunikation 7

8 Vi tilbyder god faglig undervisning i alle vejledende fag for årgangen Vi forventer forældre bakker op om lektier og daglig læsning. Planlægning Der lægges hvert år et skema, som ikke kan rykkes af andre årgange. Der laves generelle aftaler/rammer for brug af faglokaler. SIAA klasserne er placeret på afdeling Sct. Jørgens for indskoling og mellemtrin. For udskoling er de placeret på afdeling Sjølund (med opstart for skoleåret 2018/19) Personalet i SIAA- klasserne har hovedparten af alle deres timer i disse klasser. Ideelt har medarbejderne alle deres timer i SIAA klasserne. Skemaet lægges èn gang årligt, men der kan være forskel på skemaerne for første og andet halvår. Dette fordi nogle fag kun er tildelt en lektion ugentlig, og det vil give mening at have to i rækkefølge. (eks billedkunst, musik o.a) hvorfor faget så vil strække sig timemæssigt over et halvt skoleår. SIAA klasserne følger Folkeskolens vejledende timetal, og den af skolebestyrelsen vedtagne fordeling af fag. Der er tilknyttet faglig sparring med matematikvejleder og læsevejleder, og der vil blive samarbejdet med nødvendige eksterne samarbejdspartnere i det omfang der er behov for det. Forberedelsen tager hensyn til differentieringen i gruppen, både i forhold til faglige niveau, læringsstil og mål for den enkelte elev. Personalet forbereder sammen hvilket tema/emne der skal arbejdes med i de enkelte fag, og fordeler arbejdsområder/opgaver imellem sig. Der laves en ugeplan, som udsendes senest fredag, så forældrene hjemme kan støtte op om undervisningen og forberede eleven på den kommende uge hvis der er behov for dette. Der er dagligt et visuelt skema i klassen for hele skoledagen, ligeledes visualiseres den enkelte lektions indhold. Der afholdes fra skoleårets start og frem til efterårsferien 1 ugentlig klasseteammøde, og efter efterårsferien, hver anden uge. Der afholdes årlige forældremøder og skole/hjem samtale Der kommunikeres mellem skole og hjem via Intra. Der kan aftales telefonsamtale eller møde hvis det er behov for dette for at sikre elevens trivsel. 8

9 Der afholdes årlige elevsamtaler, hvor elevens læringsmål og trivsel er i fokus. Personalet i SIAA- klasserne holder frikvarter sammen med deres elever. Der er altid en lærer eller pædagog fra klassen tilstede, og hvis eleverne deles i firkvartererne, laves der aftaler med de andre medarbejdere fra SIAA om tilsyn, således at der altid er en kendt voksen. Der laves legeaftaler for frikvartererne i indskolingen, så eleven ved hvem man leger med i pågældende frikvarter, og så vi herigennem sikrer at ingen mod sit ønske mangler legekammerater. Klassen følger de for afdelingen traditionelle aktiviteter. (eks. Motionsdag, sidste skoledag, juleafslutning o.a.) Der kan laves særlige aftaler for de elever som ikke kan rumme aktiviteterne. Der arbejdes med social træning, så eleverne får en forståelse af deres kammerater og det de oplever i skoledagen. Der arbejdes med KAT Kassen, Sociale Historier og Trin for Trin. SIAA klasserne vejledes løbende, og der vil løbende være observation i klasserne (som i alle andre klasser). Dette er politisk vedtaget i forbindelse med de faglig mål Næstved kommune har sat. Eleverne deltager i de Nationale test, samt øvrige test i løbet af skoleåret Der afholdes årligt to klassekonferencer hvor der er fokus på elevens læring, faglige standpunkt og sociale kompetencer. Hver elev får hver måned en faglig arbejdsmakker som lærerteamet planlægger. Denne er også makker når der skal ske noget uden for klassen som relaterer til undervisningen. Eks når man går fra et punkt til et andet, så er man også gåmakker. Der går en voksen forrest og en voksen bagerst. I nogle af UU- timerne arbejdes der med sociale træning. Der vil være mulighed for at trække 10 minutters kortet, hvis man har brug for en pause fra det sociale. Der vil være mulighed for at trække et hjælpekort hvis man har brug for en snak. Der udarbejdes årligt revisitationsmateriale for de elever med ASF, som er visiterede til klassen. Der anvendes den skabelon som er lavet for hele Kobberbakkeskolen. Der udarbejdes elevplaner på den enkelte elev. Vi anvender Min Uddannelse. Der udarbejdes årsplaner for det enkelte fag på hver årgang, også i Min Uddannelse. 9

10 SFO start for de elever som er i målgruppen og har behov Der er pasningsgaranti i SFO ved skolestart. Der starter før skolegruppe 1. april. Nogle af eleverne i SIAA klasserne går i Egehuset når de har fri fra skole, andre elever går i SFO på afdeling Sct. Jørgens. I SFO vil der være et lokale hvor de elever der har brug for det, vil kunne trække sig hen. Der vil være en voksen tilknyttet, og der vil arbejdes med samme struktur som i SIAA- klasserne. Der vil være fri mulighed for at være sammen med alle de andre elever som går i SFO på afdeling Sct. Jørgens. 6 Kompetenceudvikling Medarbejderne tager på inspirationskursus i Århus i maj måned 2017, for at få en indsigt i hvordan de arbejder med deres NEST projekt, og hvordan de har indrettet sig og visualiseret undervisningen. Grundlæggende viden om autisme Alle lærere og pædagoger, der er tilknyttet projektet, skal deltage i et kursus i grundlæggende viden om autisme. Udgangspunktet for kurser er TEACCH-inspirerede metoder. Kurset har en varighed af 10 timer, og indeholder både teori og praktiske øvelser. Temaer på kurset er følgende: Viden om vigtigheden af visualisering Viden om den nødvendige daglige struktur i hverdagen Indretning af lokale Tydelig verbal kommunikation Øvrige kurser: Sociale historier, tegneseriesamtale, KAT og opfølgningskursus Der gennemføres endvidere et kursus i sociale historier og tegneseriesamtale 3t. Katkassen/APP af 3 timers varighed. Piger og autisme, af 5 timers varighed. 10

11 Hvert år afholdes et opfølgningskursus af 4 fire timers varighed. Kurset ligger i den første uge efter sommerferien, dvs. i ugen før eleverne starter i skole. Forældrene vil have mulighed for at deltage i et årligt kursus om autisme og pædagogiske redskaber. Løbende sparring Der afholdes pædagogiske sparringsmøder én gang hver 6. uge. De har en varighed af halvanden time. Disse kaldes Cafe`møder, og er for alle SIAA personaler, samlet. Der indbygges i projektet en vejleder/lærer, som én dag ugentlig frikøbes fra øvrige undervisningsopgaver. Tanken er, at hver klasse får besøg i undervisningen 2 klokketimer hver 6. uge af vejlederen/læreren, og der gives efterfølgende feedback og supervision/vejledning i forhold til egen praksis og i forhold til at videreføre den overordnede struktur for projektet. Der skal rettes fokus på autisme-elevernes sanseprofil, evt. i samarbejde med en ergoterapeut. Der skal sættes tid af til samtaleforløb med eleverne med autisme, for at sikre deres trivsel. 7 Den videre proces Den videre proces omfatter dels færdiggørelse af dette udkast til projektbeskrivelse, dels fremskaffelse af ekstern finansiering til udvikling af undervisningen samt finansiering af kompetenceudvikling. Første milepæl er, at der pr. 1. januar 2017 er sket en drøftelse af projektbeskrivelsen og på den baggrund foreligger der en godkendelse af projektet i Kobberbakkeskolens ledelsesgruppe, skolebestyrelsen er orienteret i december og efterfølgende er projektet præsenteret for medarbejderne. I perioden 1. januar til 1. maj 2017 ansøges dernæst om økonomiske midler til kursus- og efter-/videreuddannelse samt til investering i de fysiske rammer. I februar 2017 præsenteres projektet for forældre og elever med henblik på at skaffe elever til SIAA-klasserne med start 1. august Der præsenteres en beslutningsproces for oprettelse af de 7 SIAA-klasser pr. 1. august 2017, hvorefter partshøring hos forældrene og betalingsskoler/kommuner igangsættes. Den samlede ledergruppe er ansvarlig for at understøtte en proces, hvor forældre og elever til SIAA orienteres om tilbuddet, og at ledergruppen efterfølgende medvirker til at projektets målgruppe får mulighed for at tage stilling til tilbuddet. 11

12 I maj 2017 gennemføres kompetenceudvikling blandt de lærere og pædagoger, som bliver en del af projektet over de efterfølgende næste 3 år. I SIAA klasserne vægter vi fagligheden og socialforståelse højt. Det er vigtigt der er en god trivsel, for herigennem at skabe de mest optimale rammer for læring og udvikling. Fordele ved SIAA klasser Der gives mulighed for at styrke fagligheden hos den enkelte elev Der er altid to medarbejdere i klassen Det er klasser med maksimalt 16 elever Der arbejdes struktureret og forudsigeligt De undervisningsmæssige rammer tilpasses elevens behov Der er mulighed for at styrke den enkelte elevs selvforståelse Der er et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Velkommen til SIAA, - Vi glæder os til at tage imod jer Læring er for livet, og vi vil skabe det bedste afsæt for en god og givende start. 12

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Inklusionsstrategi 2017

Inklusionsstrategi 2017 Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)

Læs mere

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb

Læs mere

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber NEST Komparativ analyse af kommuner som har såkaldte Nestklasser, der er kendetegnet ved at der kun er 14-16 elever i klassen, hvoraf fire er børn med Autismespektrumforstyrrelser. Organisering af inkluderende

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Gruppeordning på Gadstrup Skole Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

LABYRINTEN. Vi er forskellen

LABYRINTEN. Vi er forskellen LABYRINTEN Vi er forskellen LABYRINTEN MASSER AF GLADE BØRN OG UNGE Velkommen til Labyrinten Det er en stor ting at starte på en ny skole, og derfor skal I både føle jer trygge og overbeviste. Det vil

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen 10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som

Læs mere

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder

Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder Videnscenteret Vejen Kommune Foreløbig folder Specialpædagogisk sparring Boardmaker, Picto selektor og symbolskrivning Bombekursus Klasserumsledelse med fokus på den gode relation Vejen Kommune Vidensformidling

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

0. årgang på Auning Skole

0. årgang på Auning Skole Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup Skole Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Hjallerup udgør sammen med Klokkerholm og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere