GrovfoderNyt nr april 2014

Transkript

1 GrovfoderNyt nr april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på mange hændelser: Tåbelige alperegler, høje mælkepriser, lempede randzoneregler og tidlig vækstsæson. Dog har lave nattemperaturer holdt jordtemperaturen nede, hvilket stadig udsætter majssåningen og turbovæksten i slætgræsmarkerne. Græsmarkerne er gødet til 1. slæt, og venter bare på varmen. Alt tyder på tidlig majssåning, men stadigvæk: Så nu ikke tidligere end at det kun skal gøres én gang. De fleste steder bør vårbyggen være i jorden, ligesom græs i renbestand snart -1- skal sås. Husk at udsædsmængden i de storfrøede blandinger med rajsvingel skal øges med 2-3 kg/ha i forhold til blandinger med alm. rajgræs. Randzoneloven blev ændret, det skal dog understreges at vi endnu mangler at se udmøntningen af den politiske aftale. Under alle omstændigheder træder ændringerne først i kraft 1/ Alpereglen blev lempet, om det får den store betydning må tiden vise.

2 Etablering af majs På mild jord i kystnære områder på Sydfyn og på øerne, kan såningen normalt begynde her midt i april. Den milde vinter og det varme forår, vil i år nok fremskynde såningen på det meste af Fyn. Konventionel majs bør i hele vores område være sået inden udgangen af april, såfremt jordtemperaturen har passeret 8 ºC. Prognosen for Jordtemperaturen i Ringe i den kommende uge viser lidt over 9 grader, for derefter at falde til 7 grader. Kombineres prognoser for jordtemperaturen med DMI s 5 døgnsprognose er der gode muligheder for at vurdere, hvor det er tid til at påbegynde såarbejdet. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på LandbrugsInfo. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt, som det skete i I 2013, derimod, var forholdene fine for etableringen og de fleste marker spirede fint og ensartet frem. For hver dag såningen udsættes efter det optimale tidspunkt tabes foderenheder pr. ha - mindst i begyndelsen af maj. Præcisionssåmaskiner: Med præcisionssåmaskiner kan frøene placeres i præcis dybde og med ensartet afstand i såsporet. Der ud over kan der placeres startgødning i præcis og korrekt afstand fra frøene. Maskinen egner sig til såning af majs til helsæd, kolbemajs og kernemajs. Der kan sås med 50 eller 75 cm rækkeafstand. Majs til kolbemajs eller kernemajs skal høstes med et plukkebord, og skal derfor sås med 75 cm rækkeafstand. Desuden vil rækkesåning sikre at majs modner tilstrækkeligt af på mere usikre dyrkningslokaliter. Præcisionssåmaskiner skal anvendes til majssåning i de kolde områder af Fyn, dvs. hvor der ikke kan ses vand. Radsåmaskiner: Majs til helsæd kan også sås med en radsåmaskine med skiveskær og gødningsudstyr. Såmaskine med skråtstillede vinger på valsen, f.eks. en Väderstad eller pneumatiske såmaskiner er egnet til det. Der sås med højest hvert fjerde såskær, svarende til en maksimal rækkeafstand på 50 cm. Vær meget omhyggeligt med indsåningen. Erfaringerne er, at det er vanskeligt at ramme det planlagte plantetal. Rammer man ikke det planlagte plantetal, sætter man let gevinsten til, ved at anvende sin egen radsåmaskine til majs. Sår man for lidt, koster det udbytte, sår man for meget, bliver omkostninger til udsæd unødvendig stor. I de varmeste områder af vores områder er der gode erfaringer med bredsåning af majs, denne metode kan dog kun anbefales hvis markerne ligger mod syd og der kan ses vand. Sådybde: Majs skal sås i 4-5 cm s dybde, målt fra jordoverfladen under trykrullen, til underkanten af frøet. Små frø skal sås i mindst dybde. Er såbedet tørt eller knoldet, øges sådybden, så frøet får kontakt med fugtig jord fuldstændig som ved roesåning. I det hele taget bør majssåning tages lige så alvorligt som roesåning rigtig mange problemmarker kan henføres til dårligt såbed, dårligt såarbejde eller begge dele. Billede. Tjek frøafstand og sådybde flere gange under såningen. Amazone har udviklet en handy plade, der kan skrabe jorden væk over frøene i såsporet, måle frøafstanden og måle sådybden. Dette instrument giver mulighed for at kontrollere såarbejdet, som er en af de vigtigste arbejdsopgaver i hele majsdyrkningen

3 Korrekt såning: Såningen skal udføres med stor omhyggelighed og med en korrekt indstilling af såma-skinen. Uens såning har i forsøg kostet op til 1200 foderenheder pr. ha. Fremkørselshastigheden må ikke være hurtigere, end at frøene placeres ensartet med den planlagte frøafstand. Uens planteafstand er tegn på for stor hastighed, eller at maskinen ikke er indstillet korrekt. Såskæret skal være skarpt i bunden, så frøet kan kile sig fast og ikke trille rundt i såsporet. Startgødning: Lad det være slået fast: Der skal bruges startgødning i alle majsmarker. Det er en forsikring som, når den mangler, kan ses hele vækstsæsonen. Placér gødningen fem cm under og fem cm ved siden af frøet. Afstandene kontrolleres jævnligt under såningen. Hvor der ikke er kløvergræs eller lucerne som forfrugt, bør kvælstofgødskningen tilrettelægges, så der altid placeres mindst kg N pr. ha. Majs har et svovlbehov ca. som korn. Brug derfor en startgødning der indeholder tilstrækkelig mængder svovl, fx en NPS Brug sporryddere! Tjek afstrygerne, når du skifter sort. Undgå alle former for frøspild, når frøene hældes i såmaskinen og ved foragre og agerrender. Det lokker sorte fugle til. Hjulsporene efter traktoren kan medføre mangelfuld fremspiring og dårlig vækst, især ved såning i et fugtigt eller et meget tørt såbed. Det er en bedre løsning, at erstatte de brede hjul med tvillingehjul, hvor de to hjul kører på hver sin side af rækken. Plantetal i majs: Plantetallet har stor betydning for udbyttet, men ingen væsentlig betydning for tørstofprocenten og foderværdien i det aktuelle interval. Plantetallet afpasses efter anvendelse, såtidspunkt og sortens tidlighed. Nedenstående tabel viser de nugældende anbefalinger til udsædsmængden i silomajs og majs til modenhed. Har man majs til gasproduktion har de nyeste forsøg vist af udsædsmængden her ligger mellem 14,5 og 16,0 planter pr. m2. -3-

4 Tabellen nedenfor viser de optimale plantetal til helsæd, kolbemajs og kernemajs under forskellige forhold. Middelgode til gode forhold F.eks. tidlig såning i milde jordtyper i kystnære områder på Sydfyn og på Øerne Planter pr. m 2 Frø pr. ha 1) Frøafstand, cm Køligere eller tørre forhold F.eks. de tungere jordtyper midt på Fyn, Planter pr. m 2 Frø pr. ha 1) Frøafstand, cm Rækkeafstand, cm Majs til helsæd Tidlige sorter ,4 12, ,8 13,3 Middeltidlige sorter ,4 12, ,8 13,3 Sildige sorter ,8 13, ,6 Kolbemajs og kernemajs Tidlige sorter , ,6 1) Ved en markspiring på 90 pct. Så sorterne hver for sig: Både til helsæd, kolbemajs og kernemajs er det en god ide at vælge to eller tre majssorter. Det stabiliserer udbyttet og til helsæd også kvaliteten. Så sorterne i hver sin del af marken eller i hver sin mark. Til helsæd har blanding af sorter i forsøg både givet et mindre udbytte og en dårligere kvalitet, især hvis sorterne har været forskellige med hensyn til plantehøjde og tidlighed. Krav til udsæden: For at sikre det optimale plantetal, er der en række forhold, du skal være opmærksom på: En sæk med bejdsede frø bør veje mindst 14 kg. Bestil kun frø, der er ordentligt koldtestet, dvs. at mindst 87 pct. af frøene skal spire frem med store livskraftige spirer. Overgemt frø bør ledsages af en ny koldtest, udført efter 1. januar i indeværende sæson. Plomberingsmåned og -år står på den blå mærkeseddel. Tjek forseglingstidspunktet ved modtagelsen af frøet. Har man problemer med råger, krager og andre fugle, skal man huske at bestille frø, som også er bejdset med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive for fugle. Gem de blå mærkesedler: Gem en mærkeseddel fra frøpakningen med partinummer fra hver af de udsåede sorter og frøpartier, også hvis frøene sås af maskinstation. Her står alle oplysninger om sortsnavn, partinummer og plomberingsdato, og om udsæden er bejdset. Såbed til majs: Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden og skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast. Hvis såbedet er løst, dannes der dybe såspor ved såningen. Dybe såspor samler vand i en periode med større mængder regn. For meget vand omkring frøene svækker frø og spirer. Løs jord gør det vanskeligt at styre sådybden, og det vanskeliggør en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Fordele ved pløjning: På alle jordtyper giver det bedre mulighed for at jordtemperaturen øges hurtigere. Færre bladsvampe. Mindre risiko for angreb af Fusarium i vækstperioden. Hæmmer udvikling af rod- og græsukrudt. Der bør altid pløjes på jordtype JB 4 og derover og efter kolbemajs og kernemajs pga. af øget risiko for svampeangreb. Desuden bør der pløjes før dyrkning af kolbe og kernemajs som dyrkes efter majs

5 Tips om etablering: Marker som forårspløjes: Nedfæld gylle i 10 cm dybde. Jorden skal være tilpas tør, så køreskader undgås og N-tabet pga. denitrificering minimeres. Efter et par dage med godt vejr bringes evt. fast husdyrgødning ud og der pløjes. På lettere jord pakkes jorden med en furepakker eller tromle. På let jord kan der fint sås lige efter en furepakker, hvis jorden er tilpas fast. Betontromlet jord eller tungere jord harves op i 6-8 cm dybde lige før såning. Hvor der er nedfældet gylle, harves så øverligt, at gyllestrengen ikke berøres af harvetænderne, ellers ødelægges nedfældningseffekten. En kombiharve med pakkevalse er fortrinlig hertil, fordi jorden efterlades tilpas fast. Lerjord, som er pløjet om efteråret/vinteren: Fæld jorden. Harv 2-3 gange i stigende dybde til cm dybde. Gylle kan nedfældes. Jorden skal være tør og bekvem at køre på, så der ikke laves strukturskade med tungt materiel. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Dybstrøelse og anden fast gødning: Som hovedregel skal fast gødning pløjes ned om efterår/ vinteren. Dette kan, som bekendt, først lade sig gøre efter 1. november. Pløjes fast gødning ned om foråret er gødningsudnyttelsen tvivlsom. Er der gennem flere år pløjet fast gødning ned på arealet, ses sjældent næringsstofmangel, men på nyforpagtet jord kan det ikke anbefales at nedpløje fast gødning om foråret. Skulle det ske alligevel, er det vigtigt at der er lettilgængeligt kvælstof i såbedet i from af kg N/ha i kvælstofholdig startgødning eller anden udspredt handelsgødning. Gyllen kan også udbringes i juni: Gyllen kan også nedfældes mellem rækkerne, når majsen har 5-6 blade (vækststadium 15-16), ofte mellem første og anden sprøjtning mod ukrudt. Metoden kræver en hjulmontering på traktor og vogn der sikrer at rækkerne ikke køres ned. I forsøgene har gylle, nedfældet i vækstperioden, virket fuldt på højde med gylle, der er nedfældet før såning. Der er flere fordele herved: På lerjord ødelægger kørsel med tungt materiel ikke jordstrukturen i det tidlige forår. På lettere jord begrænses risikoen for udvaskning af kvælstof i begyndelsen af vækstperioden. Gyllen tilføres på det tidspunkt, hvor majsen for alvor begynder at optage næring. Der er mulighed for at udbringe gylle til andre afgrøder end græs i vækstperioden. Hvis al gylle udbringes i begyndelsen juni, skal der ved såning placeres 30 kg kvælstof pr. ha i en NP-gødning. Udnyttelsesgraden af kvælstoffet i gyllen er normalt over 70 pct. ved nedfældning. Forsuret gylle kan slangeudlægges i juni: Det er muligt at slangeudlægge forsuret gylle mellem rækkerne som alternativ til nedfældning mellem rækkerne i juni. Denne metode kræver selvfølgelig også smal hjulmontering som ved nedfældning i rækkerne: Med slangeudlægning er kapaciteten meget større end ved nedfældning. Udnyttelsen af slangeudlagt, forsuret gylle er på højde med nedfældning. Fordelene ved slangeudlægning er i øvrigt som ved nedfældning. Forsuret gylle indeholder svovl, som ellers skal købes i startgødning. Metoden er relativt ny det er i hvert fald nyt at det er muligt at montere vogntoget med den rette dækbredde. Det er også forståligt at maskinstationerne ikke laver investeringen uden at vide om der er efterspørgsel. Det er vores opfattelse at det fremtiden for gødskning med gylle i majs, så herfra skal det blot lyde: Vi anbefaler det varmt! - 5 -

6 Efterafgrøder i majs Det er nok lidt tidligt at tænke på efterafgrøder udsået i majs, men netop dette emne er vigtigt at få styr på allerede nu, fordi såning af en efterafgrøde i majs skal tænkes sammen med ukrudtsstrategien og udbringning af gylle i vækstperioden. Du kan så alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel. Vi vil, i et senere nummer, skrive noget mere detaljeret om ukrudtsstrategier i sædskifter med majs og undersåede efterafgrøder. Såning af græs i majs kan være aktuelt: På bedrifter med mere end 1,7 dyreenheder pr. ha, hvor mere end 70 pct. af harmoniarealet skal være tilsået med roer, græs eller græsefterafgrøder. Med hensyn til opfyldelse af kravet om pligtige efterafgrøder og evt. ekstra efterafgrøder fra miljøgodkendelser. På bedrifter, som af miljømæssige årsager ønsker at holde jorden bevokset hele året. Billede. Billedet til venstre viser strandsvingel sået (på anden sprøjtetidspunkt). Billedet til højre viser hundegræs sået (på tredje sprøjtetidspunkt). På arealer med en god nærings- og vandforsyning, kan en veletableret efterafgrøde reducere udvaskningen af kvælstof efter majs til samme niveau som efter vårbyg med rajgræs uden at påvirke majsens udbytte og foderværdi. Græsefterafgrøder opsamler op til 50 kg kvælstof pr. ha, som delvist stilles til rådighed for efterfølgende afgrøder - især på lette jordtyper. (Foto: Martin Mikkelsen, VFL) - 6 -

7 Efterafgrøder og strategi for ukrudtsbekæmpelse og gylle i vækstperioden Såning af efterafgrøder skal tænkes sammen med strategien for ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden: Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. Når andet hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade udbringes evt. gylle. Der radrenses efterfølgende med samtidig såning af en efterafgrøde af 6 kg strandsvingel pr. ha. Skulle det ske, at et tredje hold ukrudt spirer frem, f.eks. sort natskygge, kan det sprøjtes væk med f.eks. 0,5 liter Callisto pr. ha, når ukrudtet har maks. 1-2 løvblade. På arealer med større mængder ukrudt og evt. med grøn skærmaks, hanespore eller større mængder kvik, kan strategien være: Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. Når andet hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade, foretages en sprøjtning eller radrensning. Gylle ud-bringes før radrensning eller efter sprøjtning. Når tredje hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade, radrenses med samtidig såning af en efterafgrøde af 4 kg hundegræs pr. ha eller 6 kg diploid alm. rajgræs pr. ha. Arter og udsædsmængder En efterafgrøde skal være godt etableret, før majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli. Omvendt må efterafgrøden ikke blive så kraftig, at majsen generes. Alm. rajgræs vokser hurtigt til og egner sig til forholdsvis sen såning. Hundegræs og især strandsvingel vokser langsomt til og egner sig til tidlig såning. Tabel. Såtidspunkt, efterafgrøde og udsædsmængde Såtidspunkt for efterafgrøden Græsart Udsædsmængde, kg pr. ha Tidlig (ved 2. ukrudtsbekæmpelse) strandsvingel 6 Middeltidlig (ved 2. eller 3. ukrudtsbekæmpelse) hundegræs 4 Sildig (ved 3. ukrudtsbekæmpelse) alm. rajgræs 6 Såning: I år kan vi forvente en rimelig tidlig såning af majs og dermed relativ tidlig ukrudtsbekæmpelse og såning af efterafgrøder. Ved tidlig såning af græs er det særlig vigtigt, at græsset ikke blæses ind i rækkerne, så græsset hæmmer majsen og reducerer udbyttet. Der skal være ca. 20 cm mellem majs-række og græsset. Græsset kan f.eks. sås med en radsåmaskine, hvor de to såskær løftes eller afmonteres over hver majsrække, så der er tre såskær mellem to majsrækker. Rillesåning kan også udføres med specialudstyr monteret på radrenseren. Thyregod A/S er i færd med at udvikle udstyr til rillesåning til montering på radrensere. Græsfrøene kan også bredspredes med en pneumatisk frøsåkasse monteret på en radrenser eller en langfingerharve, hvor frøene harves ned, så frøene er dækket med jord. Bredspredning af frøene giver en mindre og mere usikker markspiringen end rillesåning. Men her er det også vigtigt, at spredepladerne er monteret og har en udformning, så de blæser frøene ned i et ca. 35 cm bredt bælte midt i mellem majsrækkerne

8 Billede: Radrenser med frøudstyr og efterharve. Frøene skal spredes efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene harves ned i jorden. (Foto: Poul Henning Pedersen, VFL). Billede: Langfingerharve med frøudstyr. Frøene skal spredes foran tænderne på langfingerharven, så frøene harves ned og dækkes med jord. (Foto udlånt af CMN Maskintec A/S) Vigtigt Da vi har fået ny hjemmeside, skal du lave et nyt kodeord, første gang (og kun første gang) du logger på for at læse GrovfoderNyt. Følg venligst vejledningen sendt i separat mail. Har du problemer med at logge på, efter du har ændret kodeordet, kan du kontakte Nina Bjørnskov på telefon Husk, at du skal være abonnent på GrovfoderNyt og være logget ind på hjemmesiden for at kunne læse det. Med venlig hilsen - Team Grovfoder Grovfoder Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter - 8 -