SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING
|
|
- Steffen Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre et velfungerende levested for vildtet - såvel det jagtbare som det ikke jagtbare. For at vildtageren skal fungere optimalt kræver det, at der er ro i området. MÅLSÆTNING: At tilgodese dyrelivet Forbedre og øge fødemængden. Vildtafgrøder giver fødetilskud til vildtet på det tidspunkt af året, hvor føden er knap, nemlig i den sene vinter (afhængig af afgrøden) og det tidlige forår. Andre typer vildtafgrøder giver fødetilskud til hønsefuglenes kyllinger samt harekillinger i sommerperioden Skabe bedre og mere skjul/dækning hele året. Andre steder skal den give dækning i sensommer og efterår for udsatte fugle Være spredningskorridorer Skabe variation Holde på vildtet Fungere som aflastning for skovbruget - mindske skader på træer og buske Give skovgæster bedre muligheder for at iagttage dyrelivet, og undgå at de opsøger vildtet de steder, hvor det skal have fred. FORUDSÆTNINGER For at få det bedste ud af sine vildtagre kan det være nyttigt at have kendskab til: De forskellige vildtarters livskrav, naturbeskyttelse i det pågældende område, brakregler (restriktioner på gødskning/sprøjtning, vanding mm.) Geografi - klima Historisk baggrund - er det gammel landbrugsjord, der har været i omdrift, eller er det marginaljord? Jordbundsforhold hvilken bonitet? ETABLERING AF VILDTAGRE En vildtager skal være så stærk, at ukrudtet ikke bliver dominerende - vildtageren skal "virke" når markerne er "sorte" (bare). Vildtageren skal være af bedre kvalitet end de omkringliggende marker, hvis den skal fungere optimalt. PLACERING Hvor vildtet opholder sig, langs hegn/bryn og skel. Vildtagrene kan være med til at skabe spredningskorridorer mellem remisen, skoven, søen, vandløbet og lign. For at skabe maksimal effekt er det en fordel at anlægge vildtagre i lange smalle stykker frem for større blokke. Skovspor i yngre bevoksninger kan sagtens fungere som vildtagre uden at det generer skovbruget. Foto: Ernst Klettner 1
2 JORDBUNDSPRØVER For at give maksimalt udbytte skal vildtagerens jordbundstilstand være tilfredsstillende. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udtage og få analyseret jordbundsprøver på de områder, hvor du ønsker at etablere vildtagre. Det er især jordens reaktionstal (ph), som kan være interessant. Med resultaterne af jordbundsprøven medfølger en vejledning til udnyttelse af jordbundsanalyser. Ud fra de tal kan du se, hvad jorden trænger til for at opnå en optimal tilstand mht. kalk og næringsstoffer som f.eks. fosfor, kali mv. Det er hensigtsmæssigt at udtage jordbundsprøver hvert 5-6. år. JORDBEARBEJDNING Når du etablerer vildtagre er det meget vigtigt, at såbedet er vel forberedt, og såningen udføres omhyggeligt. Jordbearbejdningen bør du aldrig spare på, da den er altafgørende for en vellykket vildtager. På fugtige steder og humusrige jorder kan det være en fordel at fræse jorden i stedet for at pløje den. Inden jordbearbejdning er det effektivt at bekæmpe ukrudtet kemisk eller mekanisk. På arealer med kvik kan gentagen stubharvning ofte udtørre kvikkens rødder. SÅNING Afgrøder skal sås på det tidspunkt, hvor jordtemperaturen er så høj, at den pågældende afgrøde spirer optimalt. De fleste afgrøder, som anvendes til vildtagre, spirer bedst ved jordtemperaturer over 8-10º C. Det tjener intet formål, i det tidlige forår, at så frø, som først spirer, når jordtemperaturen bliver høj, for inden da vil en række ukrudtsarter have fået overtaget i såbedet, og den pågældende afgrøde vil ikke være i stand til at udkonkurrere ukrudtet. Du kan roligt så 2-3 uger senere end markafgrøderne almindeligvis sås. Det skyldes at vi gerne vil have så sent et modningstidspunkt som muligt, for at vildtagrene kan supplere optimalt i det øjeblik, markerne bliver høstet og føden/dækningen dermed forsvinder. Håndsåning af vildtagre er særdeles velegnet til en række af de afgrøder vi benytter i vildtplejen. Efter håndsåningen kan du harve eller tromle, så frøene kommer i jorden. UDSÆDMÆNGDEN Det færdige resultat vil altid blive bedre ved for lav udsædmængde end ved for høj. Ved stor plantetæthed får den enkelte plante ikke lov til at udvikle sig optimalt pga. den konkurrence om vand, plads og næring, der er fra naboplanterne. Får planterne for meget plads, kan ukrudtstrykket udkonkurrere dem. Vi ønsker en åben afgrøde af hensyn til forekomsten af insekter og for at lette fødesøgningsmulighederne for fugle og harer. 2
3 GØDSKNING For at få det optimale udbytte af vildtagrene skal jordbundstilstanden være ideel. Det er en god ide at bruge fast animalsk gødning - kreaturgødning eller gylle til vildtagre, idet disse gødninger, foruden makronæringsstofferne, N, P og K, indeholder mikronæringsstoffer som Mn, Cu og Mg, ligesom de forbedrer jordens struktur. Dyrkes bælgplanter, skal du ikke tilføre N (kvælstof). På de fleste jorder, som er i omdrift, vil almindelig handelsgødning NPK eller være tilstrækkelig; 300 kg/ha er i de fleste tilfælde en rimelig dosering. Kalktilførsel vil ofte være nødvendig. Rå, næringsfattig jord, som ikke har været dyrket, skal først i gang. Det kan gøres ved at tilføre mindst 10 tons/ha. kalk, 500 kg/ha. triplefosfat og 500 kg/ha. PK gødning , inkl. Mg og Cu som grundgødning. Når jorden først har fået grundgødning, kan du nøjes med hvert år at give afgrøderne vedligeholdelsesgødning i form af en NPK , f.eks. 400 kg/ha. Vær opmærksom på restriktioner på anvendelse af gødning på f.eks. brakarealer og i områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. RENHOLDELSE Brug af herbicider, insekticider, fungicider mv. bør undgås af hensyn til produktionen af larver og insekter, da disse er vigtige for hønsefuglenes kyllinger. Undtagelser er imidlertid reglen, hvis vildtagrene er særligt befængte med f.eks. kvik og tidsler, der vanskeliggør etableringen. Noget der også kan klares med en sprøjtning med ukrudtsmidlet Roundup: 3
4 AFGRØDEVALG Valget afhænger først og fremmest af formålet med vildtageren (føde & dækning) og vildtart. Dyrkningen af vildtafgrøden skal være så enkel og funktionel som mulig med et minimumforbrug af pesticider og arbejdskraft. Vælg i vidt omfang flerårige afgrøder, som sparer både etableringsudgifter og tid. Meget kvælstofkrævende planter konkurrerer ikke godt med ukrudtet. Afgrøde Dækning Grøntføde Frøføde Jordbundskrav Hjortevildt Hare Fuglevildt Insekter Majs Efterår/vinter - xx Næringsrig xx xx xxx - Fodermarvkål Efterår/vinter 2-3 årig xxx - Næringsrig xxx xxx xxx - Hirse Tanka Millet Efterår/vinter - xx Neutral/næringsrig - - xxx - Boghvede 1 årig Sommer - xxx Neutral - - xxx xx Honningurt Sommer - xxx Neutral - - xxx xxxx Gul sennep 1 årig Sommer/efterår - xxx Neutral - - xxx xx Hestebønne 1 årig - - xxx Neutral x x xxx xx Solsikke 1 årig - - xxx Neutral - - xxx - Jordskokker flerårig Hvidkløver flerårig Stauderug 1. årig Sommer - vinter - - Neutral/næringsrig x rodfrugter - xxx - - xxxx - Næringsrig - fattig xxxx xxx xx - Sommer - vinter xx - Neutral xxx xxx - - Oliehør - - xxxx Neutral - - xxx xx Stauderug 2. årig Lucerne flerårig Sommer - vinter Sommer - vinter - xx Neutral xx xx xxx - xx - Næringsrig - fattig xxx xxx - xxx Turnips 1 årig Efterår/vinter xxx - Næringsrig - fattig xxx xxx - - Hamp 1 årig Efterår/vinter - - Neutral Dækning Her skelnes imellem afgrøder, der giver korttidsdækning om sommeren, og afgrøder, der giver dækning i efteråret og vinteren. Grøntføde Her tænkes især på afgrøder, der producerer grønfoder til vildtet om vinteren. Frøføde Det er frøproducerende afgrøder, som har betydning for vildtet. 4
5 FORSKELLIGE AFGRØDERS EGENSKABER OG DYRKNINGSTIPS Boghvede Giver god føde til fuglevildtet - især agerhøns ynder den. Boghvede giver god dækning i starten, men efter den første nattefrost forringes dækningen betydeligt. Kan til dels fungere som dækafgrøde. Boghvede er meget følsom overfor pesticider, hvorfor såbedet skal være optimalt. Det er vigtigt med høj jordtemperatur på såtidspunktet. Udsædmængde: 40 kg/ha. Fodermarvkål Giver god dækning hele året samt føde. Fodermarvkål hører til de korsblomstrede og kan, som andre korsblomstrede, få kålbrok. Derfor bør du ikke dyrke korsblomstrede samme sted i mere end 2 år. Kålbrokangreb forhindres ved tilførsel af store mængder ammoniakholdigt kalk. Eller ved omdrift hvert. 6 år, hvilket reducerer risikoen for angreb. Kimen til kålbrok kan ligge i jorden i år. Fodermarvkål trives på alle jordtyper, men på let jord risikerer du, at den vælter pga. den løse jordstruktur. Det ideelle planteantal er planter pr. kvadratmeter. Frøene kan blandes med rapsfrø, hvor spireevnen er ødelagt ved at varmebehandle den i en ovn i en halv time ved 200º C. Blandingsforhold kg raps til 3 kg fodermarvkål. Godt som vinterfoder til hjortevildtet. Udsædmængde: 3 kg/ha. Foderraps Foderraps er velegnet til hjortevildt. Etårig. Trives på alle jordtyper. En god vinterplante. Kan sås om foråret og i september/oktober, og derefter pløjes om foråret. Så dernæst gul lupin. Udsædmængde: 5 kg/ha. Fodervikke Etårig. Kan gro på alle slags jorder. Kan med fordel sås sammen med havre. Kvælstoffikserende. Velegnet til hjortevildt. Udsædmængde: kg/ha. Galega Indført lucerne fra de baltiske lande. Kan stå i år uden omlægning. De enkelte planter udvikles til en busk med stængler. Bliver ca cm. høj. Skal podes med en bakterie som andre lucerne arter. Kan sprøjtes med Basagran 480 og fusilade mod græsser i etableringsfasen. Kan sås ud med dækafgrøde. Ærter sås først og derefter Galega. Når 50 % af ærterne er i blomst skal der grønthøstes. Ædes meget af kronvildt og råvildt. Kan med fordel hegnes i etableringsfasen. Skal slås en gang årligt i slutningen af juli. Galega kan ikke blandes med fodermarvkål, da den dominerer. Behøver ikke den helt store tilførsel af gødning, da den er selvforsynende. Har været brugt i hedeopdyrkningen. Dyrkning i nærhed af vandløb kan være medvirkende til at sikre vandløbskvaliteten. Fare for spredning som ukrudt under gunstige betingelser (bl.a. fugtig næringsrig muld) Udsædmængde: kg/ha. Gul sennep Meget sikker etablering, men kan være vanskelig at slippe af med igen. Udkonkurrer nemt andre afgrøder. Den egner sig til eftersåning af mislykkede vildtagre. Udsædmængde: 5 kg/ha. 5
6 Græsser Må ikke blive gamle, da sukkerstofferne trænger ned i roden ved stigende alder. Især alm. rajgræs er velegnet, da det klarer sig godt om vinteren. Udsædmængde: kg/ha. Hamp Bliver ca. 2 m høj og gror godt på fugtige jorder. Rækkeafstand ved såning cm og med god plads mellem de enkelte planter. Udsædmængde: 50 kg/ha. Honningurt Falder let sammen, hvis den ikke slås. Bør slås 2-3 gange i vækstsæsonen. Råvildtet æder de grønne spirer efter anden slåning. Slår alt andet fejl er honningurt et godt bud på en afgrøde, der kan redde vildtageren. Udsædmængde: 5-7 kg/ha. Jordskokker Højden vil være 2-3 m. Flerårig. Sættes som kartofler; plante- og rækkeafstand på ca. 30 cm (specielle regler for brak). Andet år efter sætning kan du harve eller fræse jordskokkerne. De vil efterfølgende gro bedre, og du har mulighed for at høste de knolde, som ligger i overfladen. Hjortevildtet kan til en vis grad selv sparke jordskokkerne op, men det letter, hvis du harver. Gode vækstbetingelser opnås hvis de slås i det tidlige forår. Udsædmængde: kg/ha. Kløver Kvælstof samlende; det er derfor ikke nødvendigt at gøde med kvælstof. Trives på næsten alle jordtyper. Du kan opnå gode resultater ved at så med hånden og efterfølgende tromle. Persisk kløver - Flerårig. Sikker etablering. Velegnet som dækafgrøde. Hvidkløver - Flerårig. Særdeles velegnet til hjortevildt. Skal holdes ung. Det gøres ved at slå den jævnligt igennem vækstsæsonen. Hvidkløver er den kløverart, som overvintrer bedst. Stenkløver - Toårig. Bliver 50 cm det første år, og 200 cm det anden år. Masser af dækning. Udsædmængde: 5 kg/ha. Lucerne Kan være vanskelig at etablere, da den let udkonkurreres. Skal slås i august. Ideel som vinterfoder til hjortevildtet. Kan med fordel etableres som udlæg, f.eks. harve. På lokaliteter med meget hjortevildt er det nødvendigt at hegne. Udsædsmængde:15-20 kg/ha. 6
7 LUPINER Blå lupin (bitter lupin) - flerårig. Har en jordforbedrende virkning, da den tilfører jorden kvælstof og løsner en sammenklappet og udpint jord; blev tidligere brugt i planteskoler. Hjortevildtet æder den ikke pga. bitterstoffet. Gul lupin - etårig. God til hjortevildtet, men fuglevildtet får også glæde af den, når frugten er moden. Skal indhegnes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Frøet skal podes med bakteriekultur for at bryde frøhvilen. Frøet skal 4-5 cm i jorden. Gror godt på sandede jorder. Hvid lupin - kræver bedre jordbund end gul lupin. Stor sådybde. Flerårig bitterfri lupin - fordelen ved denne er, at den modsat gul lupin er flerårig. Du kan risikere at den nogle år efter udsæd krydser med alm. blå lupin og afkommet (frøene), der efterfølgende sår sig selv, bliver bittert. Udsædmængde: kg/ha. Majs Giver god dækning hele året samt føde. Sorten Buras er særdeles velegnet. Den har et stærkt strå og vil normalt stå med modne kolber på et tidspunkt, hvor vildtet har størst behov for det. Kræver god vandtilførsel, lavt ukrudtstryk og megen næring. Hver 5. tud på såmaskinen åbnes. Udsædmængde: kg/ha. Markært Etårig. Gror sædvanligvis godt på alle jordtyper, dog er marmoreret ært (foderært) bedre på de lette jorder frem for gul ært. Samler kvælstof. Udsædmængde: 200 kg/ha. Oliehør Giver ikke megen dækning, men derimod masser af føde til fuglevildtet. Etårig, nøjsom og let at dyrke på de fleste jorder, cm. høj. Pga. sine små blade stjæler den ikke meget lys, og er derfor velegnet i blandinger. Rug Er en særdeles god afgrøde til hare og hjortevildt. Vinterrugen sås i september, oktober eller november og fungerer som et godt fødetilbud, da den står grøn og frisk vinteren igennem. Let at etablere. Hvis du har etableret en vildtager om foråret som mislykkes, kan vinterrugen bruges som redningsplanke, da den første skal sås om efteråret. Udsædmængde: 150 kg/ha. Serradel Også kaldet "hedens kløver" Fungerer godt indtil frosten kommer. Etårig og velegnet som bunddække på sandjord. Trives bedst på lette, sure jorder, men også på løse lerjorder. Serradel er kvælstofsamlende, men kan med fordel tilføres lidt N. Opret og senere liggende vækst, med en højde på cm. Virker jordforbedrende. Udsædmængde: kg/ha. 7
8 Sneglebælg Etårig og gror kun hvor kalktilstanden er absolut i orden. Planten er kvælstofsamlende. Udsædmængde: kg/ha. Solsikke Etårig og gror på alle jordtyper. God dækningsplante med masser af føde til hønsefugle. Velegnet til småfugle. Udsædmængde:30 kg/ha. Stauderug/grønrug Toårig, men kan - under gode vækstforhold - så sig selv år efter år. Resultatet bliver rigtig godt hvis stauderugen slås når kornet er modent i september-oktober. Det kan evt. slås i parceller, hvor du slår 50 % det ene år og 50 % det andet år. Første år er den en god dækafgrøde, og står som et grønt saftigt tæppe hele vinteren. God afgrøde til duer det første år. Hver anden tud lukkes i såmaskinen. Udsædmængde: kg/ha. Blandinger En blandet fodermark vil, afhængig af afgrødevalget, sjældent lykkes særligt godt. Det sker ofte, at en af afgrøderne får overtaget og udkonkurrer de andre. De følgende eksempler giver et bud på hvilke afgrøder, som kan matche hinanden. Havre kan du næsten altid blande i vildtageren, da den lader meget lys slippe igennem og samtidig skaber et godt vækstmiljø. 1: Boghvede/honningurt/havre. 2: Honningurt/blodløver/gul lupin. 3: Fodermarvkål/gul sennep/solsikke. 4: Turnips/blodkløver/hør/stauderug. 5: Fodermarvkål/oliehør. 6: Rørflen, hestebønne og fodermarvkål - velegnet til hønsefugle 7: 25 % hvid sennep, 25 % solsikke og 50 % havre - velegnet til agerhøns. 8: Græs/hvidkløver/havre/kællingetand: Velegnet på lette og dårlige jorder. Må ikke blive ældre end 4-5 år, da sukkerstofferne trækker ned i rødderne ved en højere alder. Bør slås en gang årligt i august. Havreblanding Udsædmængde pr/ha: Havre 100 kg Hvidkløver 10 kg Alm. rajgræs 30 kg Kællingetand 4 kg. 8
9 Vedligeholdelse Ved at slå sine vildtagre med græs, kløver, lucerne og lign. i sensommeren (august) opnår du, at planterne "genetablerer" sig og derved får et højere sukkerindhold i vintermånederne, hvilket giver større frostresistens, ligesom vildtet lettere omsætter og fordøjer føden. Nye skud vil om foråret spire med et højt indhold af tilgængelige næringsstoffer og mineraler, fordi planten, inden spiringen, har opsamlet alt det, den skal bruge i frøkimet, for så at "sende" det ud i spiren. Herved opnår disse nye skud en meget stor foderværdi. Det er denne funktion du forlænger ved at slå visse afgrøder, der efterfølgende spirer frem på ny. Når en plante ældes vil sukkerstofferne samles i roden og ikke i de grønne plantedele, hvorved fødekvaliteten forringes. Indholdet af tilgængelig energi i planter er især afhængig af kulstof (C) og kvælstof (N) forholdet i planterne, altså hvor meget energi, der er i forhold til, hvor tilgængelig energien er i føden. C-koncentrationen skal være lav, for at få en høj værdi af tilgængeligt energi i planterne. Indholdet af C vil oftest stige med forvedningen. Drøvtyggende vildtarter har en flora af mikroorganismer i vommen, som nedbryder føden, hvilket bevirker, at de både kan æde og udnytte forholdsvis meget træstof. Unge planter med mere vækstvæv har en bedre næringsstofsammensætning end ældre med større træstofindhold, og dermed en bedre fødeværdi. Stærke sikahjorte fra Katholm Gods. Foto: Verner Hansen 9
For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereVILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereVILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereVILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT
VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereLIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER
LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Side 1 af 12 Vi har haft nogle gode høstdage! Der er kommet gang i høsten. Flere
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mere