Opsamling. Opsamling Evaluering af empowermentprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling. Opsamling Evaluering af empowermentprojektet"

Transkript

1 Opsamling Evaluering af empowermentprojektet Marts

2 Indhold Forord 4 Evalueringen af empowerment 5 1 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Målgruppen Aktivitet og indsats Afgangsmønstre Afprøvning af flere veje til empowerment 8 2 Fem hypoteser om progression Tillid: Et styrket informationsflow Progression baserer sig på borgerens mål Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer for beskæftigelse Fra aktivitet til ansvar i praktik Fra selvvurderet til selverfaret helbred De fem hypoteser i overblik 21 2

3 Man føler sig respekteret som menneske på det her projekt. Kvinde, 29 år, borger i empowermentprojektet 3

4 Forord 30 kommuner har i to år deltaget i et projekt om empowerment, hvor de har arbejdet målrettet på at give borgerne større indflydelse på deres egen indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Deloitte har gennemført en evaluering af projektet, og dette dokument indeholder en opsamling på evalueringsresultaterne. Empowermentprojektet er et inspirationsprojekt, hvor de deltagende kommuner har skullet udvikle og afprøve nye empowermentorienterede tilgange til det borgerrettede arbejde. Kommunerne har ikke skullet arbejde med en fast model eller fælles værktøjer, men har gennem et udviklingsarbejde søgt at skabe inspiration til, hvordan der fremadrettet gennem en mere empowermentorienteret tilgang kan skabes progression i retning af arbejdsmarkedet for borgere på langvarig kontanthjælp (minimum 2 år) eller i ressourceforløb. Formålet med evalueringen er derfor med afsæt i kvantitative og kvalitative analyser af projektets resultater, at undersøge og opstille hypoteser for, hvordan den empowermentorienterede tilgang kan medvirke til at skabe progression for borgeren. Yderligere indeholder evalueringen en deskriptiv analyse af projektets målgruppe og indsats. Hvad er empowerment? I dette projekt har empowerment på forhånd været defineret som en proces, hvor borgeren får indflydelse på indsatsen og derigennem tager ejerskab til sin vej mod job eller uddannelse. Med indflydelse mener vi, at indsatsen tilrettelægges på borgerens præmisser og med borgeren som aktiv medspiller. Borgeren skal inddrages hele vejen igennem og have indflydelse på alle vigtige beslutninger vedr. indsatsen mål, indhold og tempo. Medejerskab indebærer, at borgeren er engageret i indsatsen og tager ansvar for sin egen situation. En forudsætning herfor er, at borgeren får hjælp til at tage ansvar. Hvis borgeren i højere grad skal være en aktiv medspiller, kræver det, at sagsbehandleren samtidig går fra at arbejde for borgeren til at arbejde sammen med borgeren. Det indebærer at sagsbehandlere indtager en mere coachende, motiverende og anerkendende rolle i forhold til borgeren. Der skal skabes en tillidsfuld relation mellem sagsbehandleren og borgeren, hvor borgeren får hjælp til at få overblik over sine muligheder og hjælp til at benytte mulighederne. 4

5 Evalueringen af empowerment Evalueringen af empowermentprojektet består af tre analyser. Den første er en deskriptiv analyse af målgruppe, aktiviteter og afgangsmønstre i projektet baseret på data på individniveau. Den anden er en statistisk analyse af data om målgruppen fra progressionsværktøjet minvurdering.dk, der har været anvendt i projektet (korrelationsanalyse, faktoranalyse og klyngeanalyse). Den tredje analyse er en kvalitativ analyse af 30 succesfulde borgerforløb med progression fra fem udvalgte kommuner og en spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere og borgere i projektet. Den kvalitative analyse er baseret på interview med borgerne selv og de fagpersoner, der har haft med sagerne at gøre, og på den baggrund er borgernes forløb blevet kortlagt fra start til slut i projektet. I kortlægningen er forholdet mellem information, beslutninger, handlinger og udvikling i hver enkelt sag blevet undersøgt, og tendenserne på tværs af de undersøgte sager er blevet afdækket. Alle tre analyser er dokumenteret og beskrevet i selvstændige delrapporter. Denne opsamling formidler hovedresultaterne fra de tre analyser, mens der henvises til de tre delrapporter for uddybende dokumentation af analyser og resultater. I kapitel 1 præsenteres de væsentligste resultater fra de to første analyser, som giver et billede af målgruppen og projektets indsatser og aktiviteter. I kapitel 2 præsenteres resultaterne fra den kvalitative analyse af succesfulde borgerforløb (øget deltagelse i virksomhedsindsats og eller ordinær beskæftigelse) udvalgt på baggrund af den kvantitative analyse af projekternes resultater. Denne analyse er er evalueringens kerneanalyse og har givet anledning til at udlede fem hypoteser om faktorer med afgørende betydning for borgernes progression mod arbejdsmarkedet. 5

6 1 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen De 30 kommuner, der har deltaget i projektet, har haft mulighed for selv at udvikle og afprøve metoder til det empowermentorienterede arbejde. Der har således været anvendt forskellige tilgange og metoder i de 30 projekter, som alle har været møntet på at give borgeren større indflydelse og medejerskab. I 2014 igangsatte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) et toårigt inspirationsprojekt med henblik på at udvikle og afprøve en empowermentorienteret indsats for langvarige modtagere af kontanthjælp og ressourceydelse. Projektet blev afsluttet 1. oktober Formålet med projektet har været at give den enkelte borger større indflydelse på egen indsats og dermed fremme borgerens medejerskab for vejen mod job eller uddannelse. 1.1 Målgruppen I alt har borgere været en del af empowermentprojektet, hvilket omfatter både unge på uddannelseshjælp (20 procent), kontanthjælpsmodtagere (35 procent) og ressourceforløbsmodtagere (45 procent). Målgruppen er kendetegnet ved at have en langvarig forbindelse til det offentlige forsørgelsessystem. Det var et krav for deltagelse i projektet, at borgerne havde mindst to års sammenhængende varighed i offentlig forsørgelse op til deres opstart i projektet. Ser man længere tilbage har målgruppen i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i lidt over 82 procent af tiden i fem år op til projektets start. Størstedelen af borgerne har én eller flere væsentlige psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Hver anden borger har psykiske udfordringer. Evalueringen viser desuden, at borgerne analytisk kan inddeles i to særskilte grupper: en gruppe af borgere, der vurderer sig selv højt på tværs af alle parametre i progressionsværktøjet minvurdering.dk, som borgerne i projektet har anvendt til at angive deres selvvurdering på en række punkter 1 en gruppe af borgere, der vurderer sig selv lavere på samtlige progressionsmål. 1 Resultatet stammer fra klyngeanalysen i delanalyse 2. Flere resultater baseret på data fra minvurdering.dk kan se også delanalyse 2. 6

7 I den gruppe, der vurderer sig selv højest, er der flere kvinder, flere kontanthjælpsmodtagere og flere, der har forladt projektet til fordel for beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. Der er også flere, der har modtaget virksomhedsrettede og andre beskæftigelsesrettede indsatser, og borgerne i denne gruppe har modtaget mere indsats i projektperioden i forhold til den anden gruppe. Blandt de borgere, der vurderer sig selv lavere, er der flere mænd, flere ressourceforløbsmodtagere og flere med psykisk udfordringer end blandt de øvrige borgere. I denne gruppe er der også flere, der ikke har været i virksomhedsrettet indsats i to år op mod projektstart, og der er flere, der har modtaget mentorstøtte, sundhedsrettede og sociale indsatser i projektperioden. Kendetegn ved gruppen af borgere, der vurderer sig selv højere på progressionsmål (gruppe 1) og gruppen af borgere, der vurderer sig selv lavere på progressionsmål (gruppe 2). I gruppe 1 er der I gruppe 2 er der Flest kvinder Flere kontanthjælpsmodtagere Flere der er overgået til beskæftigelse, fleksjob og uddannelse Flere der har modtaget virksomhedsrettede og andre beskæftigelsesrettede indsatser i projektperioden Flest mænd Flere i ressourceforløb Flere med psykiske udfordringer Flere, der ikke har været i virksomhedsrettet indsats før projektstart Flere der har modtaget mentor, sundhedsindsatser og sociale indsatser i projektperioden Der er med andre ord en klar sammenhæng mellem på den ene side, hvor godt borgerne vurderer sig selv, og på den anden indsatsmængden og de indsatstyper, de har modtaget i projektet. 1.2 Aktivitet og indsats I gennemsnit har borgerne været i projektet i cirka 56 uger, hvilket dækker over en væsentlig spredning på tværs af kommunerne, hvor gennemsnittet ligger mellem 38 og 70 uger. Ser man på indsatsintensitet har borgerne været i beskæftigelsesrettede indsatser i omkring 45 procent af tiden, og de har været i kontakt med den koordinerende sagsbehandlere ca. hver sjette uge. Disse gennemsnitstal dækker også over en meget stor spredning på tværs af de kommunale projekter. Således har det projekt, der har haft det højeste kontaktniveau, haft dobbelt så meget kontakt med borgerne som gennemsnittet og mere end fem gange så meget kontakt med borgerne som det projekt, der har haft mindst kontakt med borgerne. På samme måde er der stor forskel på indsatsintensiteten på tværs af projekterne. I det projekt, hvor borgerne har fået den mest intensive indsats, er intensiteten dobbelt så høj i forhold til gennemsnittet. Intensiteten i dette projekt er desuden 3,5 gange så høj sammenlignet med det projekt, hvor borgerne har haft den mindst intensive indsats i projektet. Ser man på de forskellige indsatstyper, har 41 procent modtaget mentorstøtte, mens 36,5 procent har modtaget en virksomhedsrettet 7

8 indsats som virksomhedspraktik eller løntilskud. 68 procent har modtaget en anden beskæftigelsesrettet indsats. 2 Derudover har 31 procent modtaget sundhedsindsatser og knap 16 procent sociale indsatser. 1.3 Afgangsmønstre 12 procent af borgerne har forladt projektet til fordel for enten uddannelse, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Ser man isoleret på de unge er tallet 21 procent, mens det ligger på 14 procent for kontanthjælpsmodtagere og 7 procent for ressourceforløbsmodtagere. De unge er primært afgået til uddannelse, mens kontanthjælpsmodtagerne fortrinsvis er afgået til job og ressourceforløbsmodtagerne især til fleksjob. I den gruppe, der er afgået til ordinær beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob er indsatsintensiteten betydelig højere end i den resterende målgruppe. Konkret har borgerne, der er afgået til ordinær beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, haft mere end dobbelt så meget kontakt med deres sagsbehandler, ligesom indsatsen i gennemsnit har fyldt mere af deres aktive projektperiode end resten. Opgjort på indsatstype har disse borgere også modtaget mere virksomhedsrettet indsats og øvrig beskæftigelsesindsats, mens de har modtaget mindre mentor-, social- og sundhedsrettet indsats end den resterende målgruppen. 1.4 Afprøvning af flere veje til empowerment De 30 kommuner har sammen med borgere afprøvet en bred vifte af meget forskelligartede tiltag, alt fra samtaleteknikker til undervisning og feedback-metoder. Tiltagene har alle haft til formål at afprøve forskellige veje til at fremme sagsbehandlernes arbejde med at give borgerne indflydelse. Tiltagene knytter sig overordnet til fem hovedområder: Rammer og redskaber, kompetenceudvikling, kontakt med borgeren, indsatser i forløbet og tværfaglighed i indsats og samarbejde. 2 Øvrige beskæftigelsesrettede indsatser er alle andre indsatser efter LAB end virksomhedsrettede indsatser og mentorstøtte. 8

9 Figur 1. Overblik over typer af tiltag implementeret i kommunerne. Kompetenceudvikling er det mest gennemgående tiltag på tværs af projekterne. Lidt over 70 procent af de deltagende sagsbehandlere har modtaget kompetence udvikling, især undervisning i empowermentorienterede tilgange i sagsbehandling. Knap en tredjedel har modtaget ekstern supervision. Yderligere beskrivelser af projektet og dets målgruppe, aktiviteten, afgangsmønstre og resultatet af analyserne baseret på data, hvor borgeren vurderer sin egen situation, findes i rapporten om delanalyse 1 og 2. 9

10 2 Fem hypoteser om progression Evalueringen af empowermentprojektet har fokus på dynamikken mellem en borgers indflydelse på sin situation og borgerens progression mod job eller uddannelse. Dette fokus er interessant, fordi det giver konkret indsigt i, hvordan beskæftigelsessystemet bedre kan hjælpe borgere, der ellers har lang vej tilbage mod job eller uddannelse. Resultatet af evalueringen er fem hypoteser om, hvordan der sættes virksomme mekanismer i gang, når en borger får større indflydelse på sit eget forløb. Samtidig giver hypoteserne et konkret svar på, hvad det vil sige for en borger at få indflydelse. Skulle man formulere en samlet indsigt på baggrund af de fem hypoteser, er det: At give en borger indflydelse er en arbejdsmetode til at løse opgaver i sagen det er ikke en passiv overdragelse af opgaverne til borgeren. Metoden består i at lade de informationer, borgeren selv kommer med om sine mål, ønsker og barrierer, styre beslutninger om indsatsen. Denne fremgangsmåde vil føre til, at borgeren selv tager en del af opgaverne på sig og løser dem på egen hånd. Denne mekanisme er selvforstærkende i den forstand, at jo mere aktivt sagsbehandleren modtager og reagerer på borgerens information, jo mere relevant information kommer borgeren med. En sådan relationel udvikling i sagsbehandlingen kan også kaldes tillid. Sættes dette samspil mellem tillid og indflydelse i værk, aktiverer borgerne og sagsbehandlerne deres ressourcer, og det vil øge chancerne for progression det vil sige kommer i job, uddannelse eller i det hele taget rykker sig tættere på arbejdsmarkedet. Dette er kernen i de fem hypoteser, der præsenteres under følgende overskrifter og er gennemgået i det følgende: Hypotese 1: Tillid: Et styrket informationsflow Hypotese 2: Progression baserer sig på borgerens egne mål Hypotese 3: Borgeren kender selv deres vigtigste barrierer Hypotese 4: Fra aktivitet til ansvar i praktik Hypotese 5: Fra selvvurderet helbred til selverfaret helbred 10

11 2.1 Tillid: Et styrket informationsflow Når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren, øges chancerne for, at borgeren opnår progression. Men hvordan opleves den tillidsfulde relation af borgerne? Og hvorfor er den vigtig for progression? Evalueringen viser, at informationsflowet fra borgeren til sagsbehandleren styrkes, når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren. Det betyder, at borgeren oftere afgiver relevant information på relevante tidspunkter. Det kan både være oplysninger, som borgeren slet ikke ville have afgivet, eller oplysninger, som borgeren afgiver på et tidligere og mere aktuelt tidspunkt i forløbet. Et styrket informationsflow fra borgeren til sagsbehandleren betyder et styrket informationsgrundlag for sagen og indsatsen. Det giver med andre ord sagsbehandleren mulighed for at tilrettelægge en bedre indsats og yde støtte på det rette tidspunkt. Dette er årsagen til, at øget tillid skaber progression. Eksempler på relevant information fra borgerne: 1) Information om akutte ændringer i borgerens situation, for eksempel sygdom. 2) Information om afbrydelse af forløb. 3) Information om relevante kontakter i netværk. 4) Information om tidligere erfaring. 5) Information om ønsker, ideer og evner. Figur 2. Sammenhængen mellem tillid og progression Borgerne beskriver i vid udstrækning den tillidsfulde relation som oplevelsen af at blive lyttet til, og at det at blive lyttet til konkret handler om, at sagsbehandleren modtager og aktivt reagerer på de informationer, borgeren afgiver. Borgerne beskriver således den tillidsfulde relation som en selvforstærkende mekanisme. Når borgeren oplever, at sagsbehandleren modtager og aktivt reagerer på de informationer, borgeren kommer med, styrkes informationsflowet til sagsbehandleren. Det styrkede informationsflow giver et forbedret informationsgrundlag i sagen, som sagsbehandleren kan bruge til at tilrettelægge den rette indsats. Evalueringen viser også, at borgerne ser fire forhold som helt centrale for oplevelsen af, at sagsbehandleren modtager og aktivt reagerer på information, jf. figuren og beskrivelsen nedenfor: Figur 3. De fire forhold, som borgerne lægger vægt på i forhold til tillid Borger har samme sagsbehandler over længere tid. Borgeren oplever, at sagsbehandleren er tilgængelig til at modtage information. Borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer inden for en passende tid på afgiven info Borger oplever, at sagsbehandleren reagerer koordinerende og inddragende. 11

12 1. Sagsbehandlerkontinuitet Borgerne peger på sagsbehandlerkontinuitet som et vigtigt element i den tillidsfulde relation, fordi sagsbehandlerskift fører til alvorlig forstyrrelse af informationsflowet. Konkret henviser borgerne til de informationsproblemer, det skaber, på to måder: Et tab af konkret information i sagen, fordi en ny sagsbehandler hverken kender borgeren eller borgerens hidtidige forløb. Et tab af informationsflowet i sagen, fordi borgerens erfaring i forhold til, om sagsbehandleren modtager og reagerer på information, går tabt. En ny sagsbehandler betyder, at informationsflowet skal bygges op på ny. Konkrete situationer, hvor tilgængelighed er afgørende for progression: 2. Tilgængelighed Borgerne beskriver muligheden for at kunne komme i kontakt med sagsbehandleren som en vigtig komponent i den tillidsfulde relation. Konkret beskriver borgerne, at tilgængelighed er afgørende for oplevelsen af, at sagsbehandleren kan modtage den information, borgerne ønsker at give videre. Mangler der tilgængelighed, vil borgerne i mindre grad søge at afgive relevant og aktuel information, hvilket svækker informationsflowet. 3. Tilpasset responstid Tilpasset responstid handler om borgerens oplevelse af, at sagsbehandleren reagerer indenfor en passende tidsramme på den information, borgeren afgiver. Her er der tale om borgerens oplevelse af, om sagsbehandleren aktivt reagerer på den information, borgeren har afgivet. En uforholdsmæssig lang responstid svækker informationsflowet, fordi borgeren får en opfattelse af, at der ikke reageres på den information, vedkommende afgiver. 4. Koordinering og inddragelse Evalueringen viser også, at borgerne opfatter det som opbygning af tillid, når sagsbehandleren agerer koordinerende og inddragende mellem indsatser, behandling, faggrupper og borgerens netværk. I borgerens perspektiv er det en måde, hvorpå sagsbehandleren viser, at sagsbehandleren har modtaget og reagere på relevant information fra andre instanser vedrørende borgerens situation. Informationen kan både komme fra andre fagpersoner, fra borgeren selv eller fra netværket, og sagsbehandlerens reaktion kan for eksempel omfatte inddragelse af behandlere og netværk i problemløsning eller det at bringe relevante informationer videre til andre fagpersoner. 1) Når borgeren oplever uventede barrierer i en praktik. 2) Når borgeren oplever at en eksisterende barrierer uventet bliver en hindring under praktikken. Konkrete situationer, hvor tilpasset responstid er afgørende for progression: Når borgeren: 1) Har udtrykt et konkret mål for sit forløb, 2) Har givet en konkret ide til en praktik, 3) Har fundet en specifik praktikplads 4) Er i risiko for at forlade sin praktik 5) Har afbrudt sin praktik Den beskrevne case i boksen er hentet fra evalueringens datamateriale, og den illustrerer, hvad er en tillidsfuld relation kan betyde for progression. I det første citat forklarer borgeren, hvordan sagsbehandlerens tilgængelighed ( jeg kan skrive når jeg har brug for det ) og responstid ( hun skal nok svare ) er med til at give ham en oplevelse af, at der er tid og plads til ham, det vil sige, at han har tillid til hende. I det efterfølgende citat bruger han vendingen at blive hørt i sin beskrivelse af, hvad det betyder, at sagsbehandleren aktivt reagerer på hans input og ideer, idet hun undersøger muligheden for en praktikplads med ham. 12

13 Særligt casens afsluttende forløb viser, hvordan tilliden mellem sagsbehandler og borger er en selvforstærkende mekanisme. Fordi borgeren tidligere har oplevet, at sagsbehandleren aktivt modtager og reagerer på de informationer, han afgiver, kommer han i en akut situation, hvor han endda er ude af kommunens system, til sagsbehandleren med den information, der netop skal til for at fastholde hans progression. Case 1: Hun skal nok svare Morten er en ung mand, der efter en 9. klasses eksamen er endt i ledighed i en længere periode på flere år. Morten kommer fra svær familiebaggrund og går i behandling i psykiatrien. Da han kommer ind i projektet, arbejder ham og sagsbehandleren sammen om at få gang i aktiviteter, der passer til Mortens ønske om at arbejde med børn. De to udvikler en god tillidsfuld relation. Morten: Jeg vidste, at hvis jeg havde brug for det, kunne jeg sms e Lone, og så skulle hun nok svare, når hun havde tid. Jeg vidste, at jeg kunne gå til hende, når jeg havde brug for det, og at det ikke ville være det der med, at jeg ringer i dag, og så får jeg besked om tre dage. Jeg følte, der var tid og plads til mig. Sagsbehandleren hjælper Morten med at få gang i en praktik i en forretning, der sælger legetøj. Morten har selv foreslået legetøjsforretningen som praktiksted. Morten: Min sagsbehandler vidste ikke, om det kunne lade sig gøre med legetøjsforretningen, men hun ville undersøge det. Bare det, at man er blevet hørt, og at det er blevet undersøgt, har været guld værd. I praktikken oplever Morten et vendepunkt, idet han får helt nye ansvarsopgaver, som får hans tro på egne evner til at vokse. Praktikken giver ham mod på at fortsætte sin uddannelsesvej og sagsbehandleren hjælper ham med at begynde i 10. klasse. Efter 8 måneder på uddannelsen, kommer Morten i problemer pga. fravær og han ryger ud af uddannelsen. Samme dag som han får besked om, at han er blevet smidt ud, ringer han til sagsbehandleren. Sagsbehandleren hjælper ham med at komme ind på basisfag på VUC. Morten når kun at have en uges pause. Sidenhen fortsætter han sine manglende fag på VUC. 2.2 Progression baserer sig på borgerens mål Når borgeren har en plan baseret på egne mål, styrkes medejerskabet. Men hvorfor er medejerskab vigtigt for progression? Og hvad hvis borgeren ikke har konkrete mål? At borgere viser mere medejerskab til en plan, der er baseret på deres egne mål, er næppe en overraskelse. Analysen af de 30 borgerforløb siger imidlertid noget om, hvorfor medejerskab er vigtigt for progression. Resultaterne af analysen peger på, at borgere, der har en plan baseret på deres egne mål, typisk selv vil pege på, hvordan de kan bruge deres ressourcer for at opnå målene i planen. Øget medejerskab vil altså konkret betyde, at borgeren selv tager initiativ til at aktivere sine ressourcer. Det gælder med hensyn til både at i gangsætte aktiviteter i planen og overvinde barrierer. Analysen viser især to måder, dette sker på: a. Borgere finder selv praktikplads. Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil oftere selv finde en praktikplads, skabe kontakt til praktikpladsen og sikre at den etableres. 13

14 b. Borgere inddrager selv deres netværk. Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil oftere selv pege på, hvordan de kan inddrage deres netværk til at igangsætte aktiviteter, overkomme barrierer eller opnå bestemte mål, for eksempel at finde en praktikplads. Medejerskabet skaber altså progression, fordi borgerne får blik for, hvordan de kan aktivere deres egne ressourcer. Figur 4. Sammenhængen mellem en plan med egne mål og progression For at kunne basere planen på borgerens egne mål er det nødvendigt, at borgeren har konkrete mål. Det er imidlertid ikke alle borgere, der har et klart billede af, hvad deres mål er. Analysen af de 30 borgerforløb peger imidlertid på to veje, der ofte anvendes med succes til at konkretisere borgerens mål. 1. Den ene vej til konkretisering er, at der tages afsæt i borgerens tidligere arbejdserfaring, også selvom erfaringen ligger langt tilbage i tid. 2. Den anden vej til konkretisering er, at der tages afsæt i brede ønsker og mål uden direkte relation til beskæftigelse. Med afsæt heri konkretiseres ideer til beskæftigelsesrettede mål. Dette sker typisk i situationer, hvor borgeren ikke har et fremtidsbillede (på grund af for eksempel manglende tro på fremtiden). Konkretisering er afgørende for progression når: 1) Borgeren har besvær med at formulere ønsker og mål 2) Borgerens mål er abstrakte eller fjerntliggende 3) Borgeren er pga. tidligere erfaringer i livet holdt op med at gøre sig forestillinger om fremtiden Figur 5. To veje til konkretisering af mål Tidligere arbejdserfaring kan ligge mange år tilbage. Afsættet i brede ønsker kan i starten være ikkebeskæftigelsesrettet, for eksempel være noget for sine børn. Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens datamateriale. Den er et eksempel på, hvordan det at sætte borgerens mål i centrum kan skabe progression i en sag, der ellers er gået i stå, også selvom målene ikke umiddelbart passer ind i kommunens sædvanlige praksis. Citatet fra borgeren anskueliggør, at borgeren oplever det som en ændring fra tidligere praksis, at der bliver lyttet til de mål og ønsker, han selv kommer med. 14

15 Case: Et job som bartender Carsten på 29 har mange års ledighed bag sig og ingen 9. klasses eksamen. Carsten, der har været i systemet i mange år, har en ide om, at han gerne vil i praktik som bartender på en bodega. Hidtil har det ikke kunne lade sig gøre, fordi kommunen ikke vil understøtte praktikker i beværtninger. Desuden er Carsten under 30 og kommunen har derfor fokus på uddannelse, selvom Carsten selv ikke kan se det for sig. Sagsbehandleren, der har friere rammet i projektet, beslutter at lade borgerens mål styre planen. De aftaler, at de skal finde en bartenderpraktik. Carsten: Før projektet følte jeg ikke, at de tog de ideer, jeg kom med, alvorligt. De har fejet dem væk og sagt det kan vi ikke hjælpe dig med eller det har vi ikke kompetencer til at hjælpe dig med. Jeg er kommet med mange ideer til praktiksteder, hvor de har sagt, at det er uden for deres register. Da sagsbehandleren går ind på planen, fortæller Carsten, at han har en ven, der ejer en beværtning. Vennen inddrages og vil gerne give ham en praktikplads. I løbet af praktikken kommer Carsten op i fuld tid, hvilket ikke er sket før. Han er glad for praktikken, bl.a. fordi han sammen med arbejdsgiver kan indrette sig, så der tages hensyn til de behov, der følger af hans psykiske lidelse. Da praktikken slutter, føler han sig klar til en ny praktik i en forretning. Under den nye praktik kommer Carsten ud for et uheld på praktikstedet. Ingen kommer til skade, men hændelsen er en forskrækkelse. Carsten kontakter straks sagsbehandleren, som støtter ham i at undgå en sygemelding til gengæld for at starte roligt op igen. Kort tid efter får Carsten job i en beværtning. 2.3 Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer for beskæftigelse Når der arbejdes med de barrierer, borgerne selv peger på, øges chancerne for progression. Men hvilken type barrierer peger borgerne på? Evalueringen viser, at borgeren kender selv deres vigtigste barrierer for beskæftigelse, og derfor selv ved hvilke barrierer der er brug for at nedbryde. Sagsbehandler og mentor spiller en vigtig rolle i at støtte borgeren i at overkomme de barrierer, borgeren selv anser som vigtige. Evalueringen viser også, at borgerens vurdering af, hvilke barrierer der skal arbejdes med, ikke altid stemmer overens med sagsbehandlerens. Figur 6. Sammenhængen mellem arbejde med barrierer og progression Ser man nærmere på, hvilken type barrierer, borgerne peger på som de afgørende, viser der sig et interessant mønster. På tværs af de 30 analyserede sager kan man generelt inddele fagpersonernes og borgernes beskrivelse af barrierer i to: grundlæggende og afledte barrierer. De grundlæggende barrierer er udfordringer, som fagpersonerne beskriver som kernen i eller roden til borgerens ledighed. De dækker over fysiske eller psykiske diagnoser eller svære sociale problemer, som anbringelse af børn, familiebehandling eller misrøgt i barndommen. I alle de analyserede 15

16 cases fremhæver fagpersonerne, at der er er grundlæggende barrierer til stede. Udover de grundlæggende barrierer er der afledte barrierer. Det er barrierer, der beskrives som konsekvenser af de grundlæggende barrierer. Det dækker for eksempel over mobilitet og transport, bolig, økonomi, tro på egne evner, personlig hygiejne eller selvvurderet helbred. Således kan en psykisk sygdom føre til problemer med transport eller svære sociale familieproblemer kan føre til gæld. Evalueringen viser, at borgerne primært peger på afledte barrierer, som dem, de mener, der skal arbejdes med for at komme tættere på beskæftigelse. Figur 7. Borgernes syn på barrierer Afledte barrierer er for eksempel: - Økonomi - Transport - Tænder - Familierelationer - Bolig Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens datamateriale. Den er et eksempel på både, hvordan borgerens fokus ligger på de afledte forhindringer, som borgerens mere grundlæggende barriere skaber, og hvordan borgeren selv peger på en barriere, hvis håndtering åbner op for en betydelig progression. Case: Hjælp til transport Peter er midt i 20erne. Peter har en autismespektrumforstyrrelse og har været ledig, siden han fyldte 18. Da Peter starter i projektet fortæller han, at han gerne vil starte på HF. For at imødekomme Peters ønske og samtidig tage højde for hans autisme tager sagsbehandleren Peter med til en samtale på en skole, der tilbyder en HF-klasse netop for folk med Peters form for autisme. Peter søger ind på specialklassen, men bliver ikke optaget pga. et højt ansøgertal. Der skal altså lægges en ny plan. Sagsbehandleren taler med Peter om, hvad han selv ser som de vigtigste barrierer i forhold til at starte på et normalt VUC-forløb. Det viser sig, at Peter især har det svært med offentlig transport og mindre med de forhold, der knytter sig til at gå i skole og være i en klasse. For ham er transporten den vigtigste barriere. På baggrund af Peters oplysninger foreslår sagsbehandleren, at Peter starter på et normalt VUC-forløb med få timer til at starte med, og at han får en mentor, der kan hjælpe ham med transporten. Peter siger ja. I perioden op til skolestart og i en periode efter start på uddannelsen gennemfører mentoren transporttræning med Peter og følger ham til og fra stationen. Efter en tid føler han sig klar til selv at fortage transporten og går kort efter op i timer på VUC til det SU-berettigende niveau. 16

17 2.4 Fra aktivitet til ansvar i praktik Vendepunktet i en sag opstår ofte i en virksomhedspraktik. Men det er ikke aktiviteten selve i praktikken, der skaber forandring, det er det ansvar, der følger med den. Evalueringen viser, at borgerne ofte oplever, at vendepunktet i deres forløb opstår i en virksomhedspraktik. Specifikt opfatter borgerne en virksomhedspraktik som meningsfuld, hvis de har fået tildelt et ansvar i kraft af de arbejdsopgaver eller den rolle, de har fået i praktikken. Det kan for eksempel være at stå ved kassen i en butik eller at være med gennem alle trin i forplejningen af et stort selskab på et hotel. Oplevelsen af et øget ansvar påvirker borgernes tro på egne evner. Derfor medfører et øget ansvar i praktikken også forøgede chancer for progression. Figur 8. Sammenhængen mellem praktik og progression Ingen af de borgere, der har oplevet et vendepunkt i deres praktik, beskriver selve det at komme ud i en aktivitet som afgørende. Det er ikke praktikken alene, der gør en forskel, men derimod oplevelsen af at praktikken indebærer et ansvar og har betydning for virksomhedens ydelser eller drift. Evalueringen viser også, at ansvaret helst skal komme i en praktik, der stemmer overens med borgerens egne mål. Det gælder for eksempel for borgerens ønsker og mål i forhold til praktikpladsens branche eller arbejdskultur. Der er således især to forhold, der knytter sig til progression i virksomhedspraktikker: 1. Opgaver med ansvar Evalueringen viser, at det er fremmende for borgerens progression i forbindelse med en virksomhedspraktik, at borgeren i løbet af praktikken oplever at få arbejdsopgaver, der giver borgeren et særligt ansvar. 2. Afstemt med borgerens mål og plan Evalueringen viser yderligere, at det er fremmende for borgerens progression i forbindelse med en virksomhedspraktik, at praktikken er afstemt med borgerens plan, herunder formål, branche, timetal og arbejdskultur. Figur 9. Borgernes erfaring med vendepunkt i en praktik Borgeren oplever i løbet af praktikken at få opgaver med øget ansvar, for eksempel nye opgaver eller ny rolle. Praktikken er i overensstemmelse med borgerens plan, herunder formål, branche, timetal og arbejdskultur. 17

18 Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens datamateriale og er et eksempel på, hvordan den rette praktikplads med de rigtige opgaver kan give en borger troen på vedkommendes arbejdsevne tilbage. Casen er også et eksempel på, at der bliver lyttet til borgerens mål, især i forhold til typen af praktikplads, hvilket er med til at etablere tillid og aktivere borgerens ressourcer i sagen. Citatet, hvor borgeren taler om sin sagsbehandler, viser, at borgeren kobler to umiddelbart modsatrettede ting, nemlig at sagsbehandleren forstår hans begrænsning, og at hun gør ham stærkere. Det bliver hans formulering af, at han får mulighed for at aktivere sine ressourcer, idet planen er baseret på hans egne mål. Case: Den rigtige praktikplads Denne case handler om Fahad, der er sidst i 40erne, og som har mange års ledighed bag sig. Kort inden projektstart er han blevet visiteret til et ressourceforløb. Han lider af svære rygproblemer og betegnes af fagpersonerne som psykisk sårbar. Selv ønsker han en førtidspension og tror ikke på, at han kan arbejde. Da Fahad kommer ind i projektet er hans erfaring, at praktikker ikke nytter noget. Han har været på praktikpladser, hvor han fysisk ikke kunne udføre sit arbejde, og han har ikke lyst til at prøve flere praktikker. I projektet snakker Fahad med sagsbehandleren om, at han til gengæld har et ønske om at komme mere ud af hjemmet og deltage mere i børnenes liv fremfor at sidde hjemme. Det ønske har han uanset, at han ikke tror, han kommer til arbejde igen. Sagsbehandleren og Fahad aftaler, at en mentor skal støtte Fahad i at komme mere ud og konkretisere, hvordan han kan få et mere aktivt liv. For at komme mere ud begynder Fahad at køre sin bror, som har et arbejde, hvor han skal ud til kunder. Køreturene med broren får Fahad til at undersøge mulighederne for at komme i praktik på brorens kontor. Fahad: Det var en rigtig god sagsbehandler, jeg havde. Hun var en af dem, man kunne samarbejde med. Hun kunne godt forstå, at jeg var syg og ikke kunne klare så meget. Den måde hun talte med mig på, gjorde mig stærkere. Kommunen benytter som regel kun virksomheder til praktik, som de allerede har aftaler med, hvilket ikke inkluderer brorens arbejdsplads, som også ligger i en nabokommune. Men Fahad tager selv initiativ og får etableret praktikpladsen. Praktikforløbet bliver et vendepunkt for ham. Den er afstemt med hans egne ønsker om timetal og arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne omfatter direkte kontakt med virksomhedens kunder, ligesom han varetager planlægningsopgaver i praktikken. På den måde får han en vigtig rolle i praktikken, hvor virksomheden og de andre kolleger er afhængige af, at han løser sine opgaver godt. Han får ansvar for opgaver, som giver ham troen på egne evner til at varetage et job i begrænset timetal tilbage. Sidenhen ansættes han på samme arbejdsplads i et fleksjob. 2.5 Fra selvvurderet til selverfaret helbred En indsats, der fremmer borgerens tro på egne evner, medvirker til at borgeren vurderer eget helbred mere positivt. Hvorfor hænger selvvurderet helbred og tro på egne evner så tæt sammen? Selvvurderet helbred er et begreb, der anvendes blandt fagpersoner, til at beskrive en borgers syn på eget helbred. Evalueringen viser, at fagpersonerne ofte ser borgernes selvvurderede helbred som en barriere for 18

19 beskæftigelse, det vil sige, at de vurderer borgerne er i stand til at udføre mere arbejde, end borgeren selv gør. Evalueringen viser, at det selvvurderede helbred i praksis hænger tæt sammen med borgerens tro på egne arbejdsevner. Det ses blandt andet derved, at borgernes selvvurderede helbred typisk udvikler sig, når troen på egne evner udvikler sig, og ikke omvendt. Hvorfor hænger det sådan sammen? Evalueringen viser, at borgere med dårligt selvvurderet helbred typisk beskriver deres helbredssituation ud fra, hvor meget helbredet påvirker deres arbejdsevne i specifikke arbejdssituationer. På den måde ser borgerne deres arbejdsevne som en indikator på deres helbred. En borgers selvvurderede helbred er derfor i vid udstrækning et udtryk for borgerens tidligere oplevelser og erfaringer med, hvor meget helbredet har påvirket der evne til at varetage og løse konkrete arbejdsopgaver. Selvvurderet helbred er således for borgeren snarere spørgsmål om selverfaret helbred, fordi det er gennem egentlig og faktisk erfaring med, hvad borgeren kan med sit helbred, at borgeren vurderer sit helbred. De gennemgåede sager har vist, at udvikling i borgeres selvvurderede helbred, sker når borgeren har fået helt konkret og specifik erfaring med, hvad han eller hun kan med sit helbred. Denne erfaring giver borgeren en tro på sig egen sin tro på egen arbejdsevne, og dette øger chancerne for progression. Figur 10. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og progression Skal man forbedre borgerens selvvurderede helbred, skal man derfor arbejde med at øge borgerens tro på egne evner. Skal man fremme borgerens tro på egne evner er særligt to punkter vigtige: 1. Erfaring med arbejdsevne gennem praktik Hvis en borger skal udvikle sin tro på egen arbejdsevne, skal det ske via erfaring. Det betyder, at borgeren konkret skal erfare sin arbejdsevne og dens reelle niveau. Selvvurderet helbred og tro på egne evner fremmes derfor bedst i en meningsfuld praktik, fordi den giver mulighed for konkret og relevant erfaring. Når sagsbehandlere vurderer, at selvvurderet helbred er en barriere for borgerne, så er det altså sjældent vejen frem at se det som en ren psykologisk barriere. I stedet kan fokus med fordel ligge på at støtte borgerne i at opnå konkrete erfaringer, der kan give dem et virkelighedsnært billede af deres arbejdsevne. Ændrer borgerens billede af egen arbejdsevne sig, vil det selvvurderede helbred følge med. 2. Mentor som understøtter af praktik Når mentorstøtten står alene vil det være svært at udvikle borgerens selvvurderede helbred eller tro på egen arbejdsevne. Borgeren har brug for at erfare egne evner. Mentoren spiller derfor snarere en afgørende rolle i forhold til at understøtte borgerens mod til at begive sig ud i en sådan erfaring, det vil sige i forhold til at begynde i en praktik, hvor 19

20 arbejdsevnen afprøves. Samtidig kan mentor være afgørende i at forberede og fastholde borgerens praktik ved at afhjælpe barrierer op til og undervejs i praktikken. Figur 11. Borgernes erfaring med eget helbred gennem praktik og mentor Når borgeren erfarer egen arbejdsevne i praksis løftes borgerens vurdering af tro på egne evner. I forhold til tro på egne evner er mentors rolle vigtigst i forhold til at understøtte borgeren i praktikken og dermed understøtte, at borgeren opnår erfaring med arbejdsevnen. Den beskrevne case nedenfor er hentet fra evalueringens datamateriale og er et eksempel på, at spørgsmålet om det selvvurderede helbred bliver afklaret gennem borgerens faktiske erfaring med, hvad han kan. I borgerens egen beskrivelse af sin progression sker forandringen i takt med at 1) at der kommer ro omkring sagen og fokus på at skabe et meningsfuldt forløb baseret på hans egne mål, og 2) at han kommer i en praktik, hvor han får mulighed for at gøre sig en række nye erfaringer med sin egen arbejdsevne og dermed sit helbred. Det er i praktikken, at borgeren udvikler sit syn på, hvad han kan og dermed opnår et forbedret selverfaret helbred. Case: Genvinde troen på egne evner I denne case møder vi en ung mand, Mads, som har en svær nerveskade og lang tids ledighed og behandling bag sig. Da Mads kommer ind i projektet har han ingen forestillinger om fremtiden og han tror ikke på, at han vil kunne arbejde. Mentor og sagsbehandler vurderer, at selvvurderet helbred er en barriere for Mads. Selv har Mads en oplevelse af, at det er svært at formidle sin sygdom, der ikke kan ses fysisk. Uoverensstemmelsen mellem Mads og sagsbehandlerens synspunkt er delvist konfliktladet, og Mads har en generel opfattelse af, at jobcentret har været på nakken af ham. Da han kommer ind i projektet ønsker han derfor ro fra eksempelvis tvungne møder i jobcentret. Men han vil også gerne afklares til et eventuelt fleksjob. Sagsbehandleren, der har friere rammer i projektet, vælger at efterkomme de to ønsker om en mere skræddersyet mødeplan og en plan for afklaring. For at få gang i afklaringen vælger Mads og sagsbehandleren at planlægge en praktik. Mads anvender sit netværk til at finde praktikpladser. I løbet af en række praktikker, får han en afgørende ny oplevelse af at kunne spille en rolle i en virksomhed. Selvom timetallet er lavt og han har en del skånebehov, genvinder han troen på sig selv og en fremtid på arbejdsmarkedet. Mads: Dine begrænsninger er selvfølgelig trælse, men det er godt at kende dem. At finde ud af, hvad du kan, og hvad du ikke kan, gør også rigtig meget for billedet af, hvor du står henne fremtidsmæssigt. I citatet i casen beskriver borgeren, hvordan erfaringerne i en praktik påvirker ham. Citatet illustrerer, at det for borgeren er erfaringen med, hvad han kan i en arbejdskontekst ( at finde ud af, hvad du kan ), der i sidste ende påvirker hans tro på fremtiden på arbejdsmarkedet. 20

21 2.6 De fem hypoteser i overblik I oversigten nedenfor ses de fem hypoteser i overblik. Nr. Hypotese Beskrivelse Konkretisering og målepunkter 1. Når borgeren har tillid til sagsbehandleren, øges chancerne for, at borgeren opnår progression. 2 Når borgeren har en plan baseret på egne mål, aktiverer borgeren egne ressourcer for at nå planens mål, og dermed øges chancerne for progression. 3 Når der arbejdes med de barrierer, borgeren selv peger på, øges chancerne for progression. Borgerens tillid til sagsbehandleren styrker informationsflowet fra borgeren til sagsbehandleren, og dermed styrkes informationsgrundlaget i sagen. Et styrket informationsflow betyder både, at borgeren afgiver relevante oplysninger, som pågældende ellers ikke ville have afgivet, og at oplysningerne afgives på et tidligere tidspunkt i forløbet. Et styrket informationsgrundlag øger sagsbehandlerens mulighed for at yde den rette indsats og støtte på det rette tidspunkt. Det er derfor fremmende for progression, når der etableres en relation, hvor borgeren har tillid til sagsbehandleren. En borger med en plan, der er baseret på borgerens egne mål, vil typisk selv tage initiativ til at aktivere sine ressourcer for at igangsætte aktiviteter i planen. Analysen viser, at det typisk kommer til udtryk på to måder: 1. Borgeren finder selv en praktikplads. 2. Borgeren aktiverer sit netværk for eksempelvis at overkomme barrierer eller finde en praktikplads. Når borgeren aktiverer egne ressourcer, øges chancerne for progression. Borgeren har ofte selv en klar ide om, hvilke barrierer der står i vejen for beskæftigelse. Borgerens vurdering af, hvilke barrierer der skal arbejdes med, er ikke altid barrierer, som sagsbehandleren bedømmer som de rette at arbejde med først. Når sagsbehandleren eller mentoren medvirker til at overkomme de barrierer, borgeren peger på, øges chancerne for progression. Analysen viser, at følgende fire punkter er centrale for, at borgeren oplever, at der er etableret en tillidsfuld relation: 1. Sagsbehandlerkontinuitet: At borgeren har samme sagsbehandler over længere tid. 2. Tilgængelighed: At borgeren oplever, at sagsbehandleren er tilgængelig for modtagelse af borgerens information. 3. Tilpasset responstid: At borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer indenfor en passende tid på den information, som borgeren afgiver. Det kan for eksempel være, når borgeren selv har fundet en praktik eller er i risiko for at forlade praktik. 4. Koordinering og inddragelse: At borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer koordinerende og inddragende, for eksempel i forhold til behandlere og netværk. Analysen viser således, at det er væsentligt for progression, at borgeren har en plan med egne mål. Analysen viser, at for at støtte de borgere, der ikke selv på forhånd har klare mål, anvender sagsbehandlerne to veje til konkretisering af mål: 1. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i borgerens tidligere arbejdserfaring. 2. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i brede ønsker og mål uden direkte relation til beskæftigelse, og herigennem formes en konkret ide til et beskæftigelsesrettet mål. Der skelnes mellem to typer barrierer: grundlæggende barrierer afledte barrierer Ofte er det ikke borgerens grundlæggende udfordringer, for eksempel fysisk eller psykisk sygdom, som borgeren peger på står i vejen for arbejde. I stedet er det barrierer, der er afledt af de primære udfordringer, for eksempel mobilitet, økonomi, bolig og hjem og tro på egne evner. 4 Vendepunktet i en sag opstår, når borgeren får ansvar i en virksomhedspraktik, der er afstemt med borgerens egne mål i planen. 5 Selvvurderet helbred og troen på egne arbejdsevner hænger tæt sammen. En indsats, der fremmer tro på egne evner, medvirker til, at borgeren vurderer sit eget helbred mere positivt. Analysen viser, at borgerne gennemgående oplever, at vendepunktet i deres forløb knytter sig til, at de i løbet af en virksomhedspraktik har fået tildelt et ansvar i forbindelse med nye arbejdsopgaver (for eksempel stå ved kassen eller sikre varer på hylder) ved at påtage sig nye roller i praktikken. Ved at tildele borgeren øget ansvar i en praktik øges chancerne for progression. Borgere med dårligt selvvurderet helbred beskriver typisk deres helbredssituation ud fra, hvor meget de har erfaret, at helbredet påvirker deres arbejdsevne. På den måde ser borgerne deres arbejdsevne som en indikator på deres helbred. En borgers selvvurderede helbred er handler snarere om selverfaret helbred. Af den grund fremmes det selvvurderede helbred ved at fremme borgerens tro på egen arbejdsevne. Analysen viser således, at der især er to forhold, der er væsentlige i forhold til progression i forbindelse med praktik: 1. At borgeren i løbet af praktikken tildeles et øget ansvar for de arbejdsopgaver, borgeren løser. 2. At praktikken er afstemt med borgerens plan, herunder borgerens mål angående formål, branche, timetal og arbejdskultur. Skal man fremme borgerens tro på egne arbejdsevner og løfte borgerens selvvurdering af helbredet, er særligt to punkter vigtige: 1. At sikre, at borgeren opnår erfaring med arbejdsevnen gennem praktik. 2. At der anvendes en mentor til at understøtte, at borgeren gennemfører og opnår erfaring fra praktikken. 21

22 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar ( DTTL ), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global ) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited. 22

Introduktion. Introduktion til projekt og evaluering. Evaluering af empowermentprojektet

Introduktion. Introduktion til projekt og evaluering. Evaluering af empowermentprojektet Introduktion til projekt og evaluering Evaluering af empowermentprojektet Marts 2017 1 Indhold 1 Introduktion til empowermentprojektet 4 1.1 Afsættet for empowermentprojektet 4 1.2 De 30 forskellige empowermentprojekter

Læs mere

Delanalyse 3. Kvalitativ analyse: Delanalyse 3 Evaluering af empowermentprojektet

Delanalyse 3. Kvalitativ analyse: Delanalyse 3 Evaluering af empowermentprojektet Kvalitativ analyse: Delanalyse 3 Evaluering af empowermentprojektet Marts 2017 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Formålet med delanalyse 3 4 1.2 Datagrundlag og metode 4 2 Overblik: fem hypoteser om progression

Læs mere

STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG

STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG 1 Hvor kommer læringen fra? Empowermentprojektet Projekt for 30 kommuner, der har udviklet og afprøvet forskellige empowermentorienterede metoder og tilgange Ca. 3700 deltagere

Læs mere

Delanalyse 4. Delanalyse 4 Evaluering af empowermentprojektet

Delanalyse 4. Delanalyse 4 Evaluering af empowermentprojektet Delanalyse 4 Evaluering af empowermentprojektet Januar 2017 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Formålet med delanalyse 4 4 1.2 Baggrund og rammer for minvurdering.dk 4 1.3 Datagrundlag og metode 5 2 Anvendelser

Læs mere

Assens Kommune Projekt Job og Familie Alle borgere er en del af vores fællesskab. Stautsmåling Februar 2019

Assens Kommune Projekt Job og Familie Alle borgere er en del af vores fællesskab. Stautsmåling Februar 2019 Assens Kommune Projekt Job og Familie Alle borgere er en del af vores fællesskab Stautsmåling Februar 2019 Overordnede konklusioner Statusmålingen har givet anledning til følgende overordnede konklusioner

Læs mere

Øget empowerment af borgerne Workshop 3. november 2014

Øget empowerment af borgerne Workshop 3. november 2014 Øget empowerment af borgerne Workshop 3. november 2014 Seniormanager Andreas Nikolajsen og seniorkonsulent Mette Louise Pedersen, Deloitte Consulting Empowerment af borgere 1. Nye veje i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kvantitativ analyse: Delanalyse 1 og 2 Evaluering af empowermentprojektet. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 247 Offentligt

Kvantitativ analyse: Delanalyse 1 og 2 Evaluering af empowermentprojektet. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 247 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 247 Offentligt Delanalyse 1 og 2 Kvantitativ analyse: Delanalyse 1 og 2 Evaluering af empowermentprojektet Marts 2017 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Formålet

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting

Læs mere

Hvor virksomhedsrettet arbejder din organisation? Resultater af temperaturmåling fra temadag om virksomhedsindsats

Hvor virksomhedsrettet arbejder din organisation? Resultater af temperaturmåling fra temadag om virksomhedsindsats Hvor virksomhedsrettet arbejder din organisation? Resultater af temperaturmåling fra temadag om virksomhedsindsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedskontor Øst 12. december 2017

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til

Læs mere

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet Efterværn og den gode overgang til voksenlivet 20. september 2017 Andreas Nikolajsen Partner, Deloitte Consulting Indhold Tilgang og metode for analysen Målgruppen for efterværn Kommunernes praksis De

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune - Bedre planlægning i hjemmeplejen. Evaluering af eksisterende distrikter og forslag til ny struktur

Ringkøbing-Skjern Kommune - Bedre planlægning i hjemmeplejen. Evaluering af eksisterende distrikter og forslag til ny struktur Ringkøbing-Skjern Kommune - Bedre planlægning i hjemmeplejen Evaluering af eksisterende distrikter og forslag til ny struktur 03-10-2017 Nuværende distrikter og centre En række borgere betjenes i dag ikke

Læs mere

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

UDKAST. Klar til start fra et kommunaløkonomisk perspektiv Belyst ved tre cases

UDKAST. Klar til start fra et kommunaløkonomisk perspektiv Belyst ved tre cases UDKAST Klar til start fra et kommunaløkonomisk perspektiv Belyst ved tre cases November 2016 Indledning Klar til Start en god investering for kommunen i det lange løb Klar til Start er et individuelt tilrettelagt

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

Økonomiske effekter ved specialiseret behandling

Økonomiske effekter ved specialiseret behandling Økonomiske effekter ved specialiseret behandling 3 sæt case beregninger Jacob Frankel, Actuarial, Risk & Advanced Analytics Landstingssalen 2016-09-28 Formål med beregningerne Cases og metode Landsforeningen

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg

Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Ledelsesresumé Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring

Ledelsesresumé Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring 29. Juni 2017 Baggrund og anbefalinger Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjælland Jobcenter Hillerød og Sprogcenter Nordsjælland har igangsat

Læs mere

Din digitale samarbejdsplatform

Din digitale samarbejdsplatform Din digitale samarbejdsplatform Log på En digital løsning, der hjælper dig med at optimere din virksomhed Ét sted til kommunikation, dokumentation og finansiel indsigt DeloitteDirect er en digital samarbejdsplatform

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og

For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut?

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? TØF 7. oktober 2014 Morten Hvid Pedersen morpedersen@deloitte.dk 3093 6508 Et par enkelte

Læs mere

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet: GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Evaluering af GLAS og projekt Reload NOTAT Dato: 18. september 2012 Af: Tine Hansen og Cristine Dyhrberg Evalueringsresultater To af Social- og Sundhedsforvaltningens

Læs mere

Udvikling i Fleksjob II

Udvikling i Fleksjob II Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...

Læs mere

Værdien af bedre adgang til sundhedsdata

Værdien af bedre adgang til sundhedsdata Business case for frigivelse af søkortdata Værdien af bedre adgang til sundhedsdata Data Redder Liv-konference 16. maj 2019 Danmark har attraktive sundhedsdata og en relativt moden datainfrastruktur Danske

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

K/S xx. Møde overvejelser om udvidelse af investorkreds. Steen Johansen, Morten Aamand Lund

K/S xx. Møde overvejelser om udvidelse af investorkreds. Steen Johansen, Morten Aamand Lund K/S xx Møde overvejelser om udvidelse af investorkreds Steen Johansen, Morten Aamand Lund Agenda 1. Velkomst og præsentation 2. K/S Projekter, skattemæssige aspekter - Beskatning ved op til 10 investorer

Læs mere

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Ekstern analyse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af dansk erhvervsfiskeri Bilag 1. Kvotekoncentrationsoversigter

Ekstern analyse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af dansk erhvervsfiskeri Bilag 1. Kvotekoncentrationsoversigter Ekstern analyse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af dansk erhvervsfiskeri Bilag 1. Kvotekoncentrationsoversigter 20. december 2017 Indhold A. IOK-kvoter B. FKA-kvoter 2 A. IOK-kvoter Oversigt

Læs mere

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Arbejdsmarkedspotentialet og de 750.000 på overførselsindkomst Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Kan det nytte at fortsætte? Kilde: AE Vi har allerede nået meget Og der er stadig

Læs mere

Indsatsmodel for Flere skal med 2

Indsatsmodel for Flere skal med 2 Indsatsmodel for Flere skal med 2 Intro Indsatsmodellen i Flere skal med 2 (FSM2) bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen

Læs mere

Helhedsindsats for udsatte familier Skive Kommune - Status september 2015

Helhedsindsats for udsatte familier Skive Kommune - Status september 2015 Helhedsindsats for udsatte familier Skive Kommune - Status september 2015 November 2015 Notat Indholdsfortegnelse 1.1. Status på antal familier i projektet 1 1.2. Tilknytning til arbejdsmarkedet 2 1.3.

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Orientering om JobFirst

Orientering om JobFirst Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Hvor meget ved du om din forretning i virkeligheden?

Hvor meget ved du om din forretning i virkeligheden? Hvor meget ved du om din forretning i virkeligheden? Sådan får du gennemsigtighed og et faktabaseret beslutningsgrundlag 28. september 2017 Seminar om lønsomhed costing som styringsværktøj Invitation til

Læs mere

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen NYE VINDE BLÆSER STØRRE LOKALE FRIHEDSGRADER OG BORGEREN I CENTRUM

Læs mere

Dialogguide og handlingsplan. Hjælpeværktøj til BIP-redskabet

Dialogguide og handlingsplan. Hjælpeværktøj til BIP-redskabet Dialogguide og handlingsplan Hjælpeværktøj til BIP-redskabet Indledning til samtalen Formålet med vores samtale i dag Vi skal i dag se på, hvad der er sket siden sidst, vi talte sammen og se på, hvad der

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Fondsmæglerforeningen Diverse moms

Fondsmæglerforeningen Diverse moms Fondsmæglerforeningen Diverse moms 13. december 2018 Hvad skal vi høre om i dag? Opdatering på research Corporate Access Kick-back momskonsekvenser af L 237 A Forvaltning af fonde uden for EU 2 Research

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune

Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune I jobcentret i Halsnæs Kommune har vi siden 2014 arbejdet fokuseret med empowerment og en ressourceorienteret tilgang til

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende

Læs mere

Dansk Byggeri bestyrelseskonference Horsens 12. januar August 2016

Dansk Byggeri bestyrelseskonference Horsens 12. januar August 2016 Dansk Byggeri bestyrelseskonference Horsens 12. januar 2017 August 2016 Thomas Frommelt Partner i Deloitte, statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor i 2005 Partner i 2008 Leder af Deloittes branchegruppe

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Afståelse af K/S andele og ejendom i K/S

Afståelse af K/S andele og ejendom i K/S Afståelse af K/S andele og ejendom i K/S Morten Aamand Lund Statsautoriseret revisor Marts 2018 Agenda Emne Indhold Salg af K/S andele - contra salg af ejendom i K/S Er der forskel? Typer af skattepligtig

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

ectrl Modtagelse af elektroniske

ectrl Modtagelse af elektroniske ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer. ectrl vejledning 1 ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer Modtagelse af elektroniske fakturaer OBS: Dette dokument opdateres løbende med nye funktioner efterhånden

Læs mere

Politik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker

Politik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Forslag 1 Afkortning af ressourceforløb Medio 2017 er der i Norddjurs Kommune ca. 125 personer i ressourceforløb. Antallet af deltagere

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune

Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune Oplæg ved Afdelingschef Dorte Jarratt fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk Handicaprådsmøde den 8. februar 2017 Baggrund

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"

Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet Flere skal med Punkt 4. Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med" 2017-010755 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension

Læs mere

Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen

Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Indhold. Om undersøgelsen. Sådan ser det ud med økonomien. Sådan skal vi holde ferie. Ferie fra jobbet. 2016 Deloitte 2

Indhold. Om undersøgelsen. Sådan ser det ud med økonomien. Sådan skal vi holde ferie. Ferie fra jobbet. 2016 Deloitte 2 Sommerferien 2016 Vi skal ud i det blå Deloitte, juni 2016 Indhold Om undersøgelsen Sådan ser det ud med økonomien Sådan skal vi holde ferie Ferie fra jobbet 2016 Deloitte 2 Om undersøgelsen Deloitte har

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet

Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet Hanne Harmsen Deloitte Consulting Akkrediteringsrådet Styrk arbejdet i bestyrelserne, 17. september 2014 Inputtet udefra Universitetsbaggrund. Forskning og undervisning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet 07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere