Klimaregnskab Energistyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen"

Transkript

1 Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen

2 Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade København K CVR EAN nummer: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Året der gik Virksomhedens klimastrategi Fremtidens fokusområder Analyser og rapportering Klimapåvirkning fra virksomheden Energi og vand Affald Klimapåvirkning ved tjenesterejser Fly Tog Taxa Regnskab Anvendt regnskabspraksis CO2-resultatopgørelse Påtegning af klimaregnskab Noter til resultatopgørelsen Regnskabsdata

4 1. Beretning 1.1. Året der gik I 2010 udledte Energistyrelsen 203,3 ton CO 2. Det er en stigning på 3,1 % i forhold til i Stigningen skyldes primært 2 modsatrettede årsager: Varmeforbruget steg markant kombineret med en stigning i mængden af genanvendeligt affald, der sendes til genbrug. Pr. 1. marts 2010 er Center for Energibesparelser oprettet som en selvstændig enhed i tilknytning til Energistyrelsen. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission i perioden 2006 til 2010 samt budgetåret 2011 er illustreret i figur 1. Figur 1. Energistyrelsens CO 2 -emission CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et markant fald på 54,3 % svarende til 241,9 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på omkring 13,6 % svarende til 60,5 ton CO 2. Det markante fald i CO 2 -emissionen fra 2007 til 2008 skyldes primært, at Statens, herunder Energistyrelsens, flyrejser bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) projekter i henholdsvis industri- og udviklingslande. 3

5 Energistyrelsens CO 2 -emission er sammensat af forskellige elementer på baggrund af de aktiviteter, der finder sted i Energistyrelsen. Figur 2 illustrerer, hvorledes Energistyrelsens CO 2 - emission i 2010 er sammensat af elementerne: El, varme, vand, fly, tog, taxa og øvrige. Figur 2. CO 2 -emission opdelt. 1% 4% 0% 26% Elektricitet Varme Energistyrelsens CO 2 -emission i 2010 stammer primært fra flyrejser samt forbruget af el og varme, svarende til 94 % af styrelsen samlede CO 2 - emission. 54% Vand Fly Tog Taxa Øvrige Energistyrelsens flyrejser dækker alene 54 % af styrelsens samlede CO 2 - emission. 14% CO 2 -emissionen fra tog og taxa m.m. samt øvrige kilder dækker 5 % af 1% Energistyrelsens samlede emission. Endelig stammer 1 % af Energistyrelsens samlede CO 2 -emission fra styrelsens forbrug af vand. Figur 3. CO 2 -emission opdelt (korrigeret) 2% 0%2% 9% 0% Elektricitet Varme Vand Figur 3 viser Energistyrelsens CO 2 - emission i 2010 eksklusiv styrelsens flyrejser, idet disse bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 - kvoter fra Energistyrelsens JI/CDMprojekter. 31% 56% kilder dækker ca. 3 % af Energistyrelsens samlede emission. Fly Tog Taxa Øvrige Figuren viser, at Energistyrelsens CO 2 - emission primært stammer fra forbruget af el, varme og taxa, svarende til 97 % af styrelsen samlede CO 2 - emission. Energistyrelsens el dækker alene 56 % af styrelsens samlede CO 2 - emission. CO 2 -emissionen fra øvrige 4

6 Tabel 1. Nøgletalsoversigt --- ton --- CO 2 -emission i alt 445,1 413,3 192,8 197,1 203,3 192,8 --- kg --- CO 2 -emission pr. ansat 2514,9 2389,2 896,9 838,6 819,6 753,2 CO 2 -emission pr. m 2 42,0 41,9 20,3 20,8 21,4 20,3 --- ton --- CO 2 -emission fra virksomheden 252,0 224,8 168,9 171,5 176,6 167,0 CO 2 -emission fra tjenesterejser 193,1 188,5 268,7 284,0 323,8 323,0 CO 2 -emission fra tjenesterejser, korrigeret 1 193,1 188,5 23,9 25,5 26,6 25, Virksomhedens klimastrategi Energistyrelsen har i kraft af sit ressortområde gennem en lang årrække arbejdet med energibesparelser, energieffektivisering og i det hele taget tilstræbt en klimavenlig adfærd. Energistyrelsen har som mål at være førende, når det gælder om at efterleve de generelle krav og henstillinger. Det indebærer samtidig, qua rollen som regeludstedende myndighed på det statslige område, at være på forkant med opfyldelse af målene og ved god og rigtig adfærd at vise vejen. Organisering af arbejdet Energistyrelsens interne arbejde med energibesparelser og energieffektivitet er organisatorisk placeret i styrelsens område for Administration, hvor såvel styrelsens opgaver vedrørende indkøb, herunder It og ejendomsadministration, er placeret. Energistyrelsen har siden 1996 været lokaliseret i ejendommen Amaliegade 44, der ejes af Slotsog Ejendomsstyrelsen (SES). Følgende andre statsinstitutioner er tillige lejere i ejendommen: Nordsøenheden, DREAM og De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS). Energistyrelsen har påtaget sig visse koordinerende funktioner vedr. den daglige drift af ejendommen for de øvrige institutioner. Energistyrelsens Administration udfører opgaverne vedr. ejendomsadministrationen i tæt samspil med ejendommens ejer SES. I forbindelse med energifaglige og tekniske spørgsmål, støtter Administrationen sig i arbejdet til den del af Energistyrelsen, der arbejder med energibesparelser og klimaspørgsmål samt til Center for Energibesparelser. 1 Se afsnit 5. Noter til resultatopgørelsen, note 1. Køb af CO 2 -kvoter. 5

7 Energistyrelsens energiansvarlige person (EP) er såvel ansvarlig for ejendommens drift som for indkøb af inventar, kontormaskiner mv. Den energiansvarlige person indgår i det løbende samarbejde på tværs af ministerområdet såvel vedrørende koncernindkøb, som i relation til arbejdet vedr. energibesparelser, der drives af ministerområdets energiansvarlige kontaktperson (MEK), som ligeledes er placeret i Energistyrelsen. Med henblik på at sikre ledelsesmæssig bevågenhed og forankring samt bred medarbejderopbakning i forbindelse med energibesparelsesindsatsen internt i Energistyrelsen, er der i styrelsen nedsat en fast arbejdsgruppe Energisparebanden/-patruljen, der har til formål at lave kampagner, informere og tage initiativ til nye aktiviteter på området. Energisparebanden består bl.a. af repræsentanter for ledelsen samt MEK en og EP en. Eksterne afrapporteringer, forpligtelser mv. Energistyrelsen er ligesom andre statsinstitutioner forpligtet af det generelle krav om en reduktion af energiforbruget på 10 % fra 2006 til Energistyrelsen indgår i denne forbindelse i Klima- og Energiministeriets koncernsamarbejde vedr. energibesparelser. Et arbejde der bl.a. er afspejlet i, at det indgår som et koncernfælles mål i institutionernes resultatkontrakter for 2009, 2010 og Energistyrelsen har i 2008 indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) om reduktion af elforbruget. Energistyrelsen har i perioden 2009 til 2011 forpligtet sig til, at nedbringe elforbruget med 3 %. Forbruget skal i 2011 således være reduceret med mindst 9,9 MWh i forhold til forbruget i Målet blev indfriet i 2009, hvilket ligeledes er tilfældet i Energistyrelsen forventer en reduktion i størrelsesordenen på 25,0 MWh i forhold til også fysisk til stede på bygningen. Energistyrelsen har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) om en reduktion af styrelsens elforbrug i perioden 2008 til Energistyrelsen redegør på sin hjemmeside 2 for styrelsens interne energiforbrug. Der sker en løbende overførsel af data om styrelsens elforbrug til 3, ligesom der internt i styrelsen anvendes Keep-fokus til løbende at følge energiforbruget (el, vand og varme). Endvidere er energimærket for Amaliegade 44, samt de seneste energikonsulentrapporter vedrørende ejendommen gjort tilgængelige via hjemmesiden. Herudover er energimærket 2 Se 3 Se 6

8 Opstilling af indsatsområder og handleplaner Energistyrelsen opstiller løbende målsætninger og handlingsplaner på baggrund af de generelle målsætninger for staten samt på baggrund af de gennemførte konsulentgennemgange af ejendommen. Indkøbsfunktionen er og har til stedse været meget opmærksom på og sikret indkøb af energieffektivt og energirigtigt udstyr (Amærkede). Indkøbsfunktionen har indgået aktivt i skiftende koncernindkøbsfora og påvirket fællesindkøb i energirigtig retning. Tilsvarende har ejendomsadministrationen i tæt samspil med Slots- og Ejendomsstyrelsen løbende sikret, at vedligeholdelse og renovering af ejendommen Amaliegade 44 er foregået så energieffektivt som muligt. Opfølgning og afrapportering Gennemførte energiforbedringer i 2010: Regulering af driftstid på ventilationsanlægget i kantinen og mødelokale Havnesalen Udskiftning af fordelingspumper i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen Udskiftning af belysning i kælder til LED Renovering af kontorbelysning i forbindelse med indflytning af Center for Energibesparelser. Der følges løbende op på indsatsen. Der opstilles mål og afrapporteres i det årlige klimaregnskab Fremtidens fokusområder Energistyrelsen vil fortsat løbende have fokus på indkøb af energieffektive apparater og sikring af bygningens installationer og klimaskærm. I løbet af 2009 blev der gennemført en bygningsgennemgang i kraft af Energimærkningsordningen (EMO), en energigennemgang af DONG Energy, og en termofotografering af bygningen. Gennemgangene mundede ud i to rapporter med anbefalinger. På denne baggrund samt videre drøftelser med Slots- og Ejendomsstyrelsen er der for 2011 planlagt konkrete initiativer i relation til bygningen. For 2011 er der planlagt følgende konkrete initiativer med henblik på reduktion af energiforbruget: 1. Bygningsforbedringer i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen: Renovering af kontorlokaler med efterisolering af ydervæg samt nye belysningsarmaturer forventet besparelse: 1 MWh/år. Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvilket betyder, at der kan lukkes helt for fjernvarmeforsyningen (damp) udenfor fyringssæsonen forventet besparelse: 2 MWh/år. Installation af blødgøringsanlæg til centralvarmen forventet besparelse: 18 MWh/år. 7

9 2. Nyt IP-baseret telefonsystem, hvilket medfører bl.a. at køleanlæg og server til telefoner kan nedlægges forventet besparelse: 35 MWh/år. 3. Ny kip-steger i køkken forventet besparelse: 5 MWh/år. 4. Udskiftning af frostanlæg i kantinen forventet besparelse: 7 MWh/år. 5. Gennemgang af elspareskinner for at sikre, at de fortsat fungerer samt er installeret korrekt forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 6. Fortsat løbende gennemgang af printere for at sikre, at de er indstillet korrekt samt reduktion i antallet af bordprintere forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 7. Med henblik på at sikre, at energiforbruget ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt, planlægges medarbejderrettede adfærdskampagner vedrørende dels el-besparelser, dels vedrørende rumtemperatur. Erfaringerne viser nemlig, at medarbejderinddragelse i forbindelse med spareaktiviteter har en afgørende betydning og kan skabe en betydelig effekt forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 2. Analyser og rapportering I det kommende afsnit analyseres og rapporteres der på Energistyrelsens klimapåvirkning på to hovedområder for rapporteringsåret Energistyrelsens klimapåvirkning kommer primært fra virksomheden (domicilejendommen) og ved tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål at vurdere, om Energistyrelsen forvalter sin klimapåvirkning på en hensigtsmæssig måde Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra virksomheden (domicilejendommen) er opdelt i følgende kategorier: Energi og vand samt affald Energi og vand Klimapåvirkningen fra energi og vand omfatter Energistyrelsens forbrug af el, vand og fjernvarme. Energistyrelsen har i 2008 indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om reduktion af elforbruget. Energistyrelsen har i perioden 2009 til 2011 forpligtet sig til at nedbringe elforbruget med 3 %. Forbruget skal i 2011 således være reduceret med mindst 9,9 MWh i forhold til forbruget i

10 Endvidere er Energistyrelsen bundet af regeringens beslutning om at reducere statens energiforbrug. Det betyder, at Energistyrelsen skal reducere forbruget af el og varme med mindst 10 % i år 2011 i forhold til år El I 2010 udledte Energistyrelsen 145,0 ton CO 2. Det er et fald på 3,4 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 5,1 ton CO 2. Figur 3. og 4. El CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et fald på 17,6 % svarende til 30,9 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 4,4 % svarende til 7,7 ton CO 2. Faldet skyldes, at Energistyrelsen gennem en årrække systematisk har arbejdet med at nedbringe forbruget af el. Sammenholdes det aktuelle forbrug med udmøntningen af regeringens forpligtelse og indgåede aftaler skal elforbruget nedbringes med yderligere 6,2 MWh, svarende til 2,9 ton CO , ,0 800,0 600,0 17,0 16,5 16,0 15,5 400,0 15,0 Det vurderes at, det generelle elforbrugsniveau 200,0 14,5 i Energistyrelsen er tilfredsstillende, men der 0,0 14,0 skal iværksættes yderligere tiltag, som kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission yderligere, CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 således at regeringens beslutning samt indgåede aftaler overholdes. Energistyrelsen forventer at nå måltallet for Vand I 2010 udledte Energistyrelsen 4,4 ton CO 2. Det er et fald på 10,9 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 0,5 ton CO 2. 9

11 Figur 5. og 6. Vand ,0 0, ,0 15,0 10,0 5,0 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,0 0,0 CO2-emission CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Faldet fra 2009 til 2010 skyldes primært, at Energistyrelsen har været opmærksom på, den uheldige udvikling der har været i vandforbruget gennem en årrække. På den baggrund er brugerne af Energistyrelsens domicil, herunder rengøringen, kantinepersonalet og gartnerne blevet opfordret til, at være opmærksom på et unødigt vandforbrug. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et stigning på 4,7 % svarende til 0,2 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 1,2 % svarende til ca. 0,0 ton CO 2. Det vurderes, at det generelle vandforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende, og der ikke isoleret set bør iværksættes flere tiltag, som markant kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission yderligere. Energistyrelsen vil dog løbende følge forbruget tæt Fjernvarme. I 2010 udledte Energistyrelsen 80,6 ton CO 2. Det er en stigning på 33,3 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 20,2 ton CO 2. Figur 7. og 8. Fjernvarme ,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 CO2-emission CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 10

12 Stigningen skyldes primært, at vinteren både i starten og slutningen af 2010 har været væsentligt koldere end tidligere år, hvilket har bevirket, at Energistyrelsen har anvendt betydelig mere fjernvarme igennem året. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 12,0 % svarende til 8,6 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 3,0 % svarende til 2,2 ton CO 2. Sammenholdes det aktuelle forbrug med indgåede aftaler og regeringens beslutning skal fjernvarmeforbruget nedbringes betydeligt, hvilket bevirker, at Energistyrelsen skal reducere fjernvarmeforbruget med 76,6 MWh, svarende til 8,6 ton CO 2 i Det vurderes, at det generelle fjernvarmeforbrugsniveau i Energistyrelsen ikke er tilfredsstillende, og der iværksættes betydelige tiltag, som markant kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission, således at indgåede aftaler overholdes. Energistyrelsen forventer at nå måltallet for Affald Klimapåvirkningen fra affald omfatter Energistyrelsens affaldshåndtering, herunder omfanget af genbrug af papir. Energistyrelsens øvrige affaldshåndtering, fx grønt affald eller affald til forbrænding behandles ikke, idet Energistyrelsen ikke indsamler data herom. Energistyrelsens affaldshåndtering i relation til genbrug af papir betragtes som positiv CO 2 - belastning, svarende til en indtægt i det traditionelle finansielle regnskab. Figur 9. og 10. Genbrug af papir I 2010 reducerede Energistyrelsen udledningen med 53,3 ton CO 2. Det er en stigning i reduktionen på 21,4 % i forhold til samme periode i ,0-50,0-100,0-150,0-200,0 CO2-emission ,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Energistyrelsen har i 2010 gennemført en mindre omrokering i forbindelse med, at Center for Energibesparelser pr. 1. marts 2010 er oprettet som en selvstændig enhed i tilknytning til Energistyrelsen, og stigningen fra 2009 til 2010 vurderes at skyldes den ekstraordinære generelle oprydning i forbindelse hermed og den deraf følgende større kassering af genbrugspapir i forhold til ,0-6,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 11

13 Endvidere har Energistyrelsen omlagt renovationen med henblik på at øge genanvendelsen af papiraffaldet. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 og 2007 er ikke tilgængelig, idet Energistyrelsen først i 2008 systematisk er begyndt at indsamle data herom. Energistyrelsen har forfinet papirsorteringen, således rent papir, blandet papir og pap nu adskilles, med henblik på at en endnu højere andel fremover bliver anvendt til genbrug. Det generelle niveau i Energistyrelsen vurderes til at være passende, dog kunne der iværksættes en generel kampagne om at nedbringe styrelsens forbrug af papir Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly og helikopter, Tog, metro og bus samt Taxa og bil mv Fly Klimapåvirkningen fra fly omfatter Energistyrelsens forbrug af fly og helikopter i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Figur 11. og 12. Fly m.m , , ,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 udledning pr. km. CO2-emission CO2-emission pr. ansat 0,145 0,140 0,135 0,130 0,125 0,120 0,115 0,110 CO2-emission pr. flykilometer I 2010 udledte Energistyrelsen 297,2 ton CO 2. Det er en stigning på 15,0 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 38,7 ton CO 2. Stigningen skyldes, at Energistyrelsen i forbindelse med JI/CDM-aktiviteter har haft en betydelig rejseaktivitet til fjernøstlige destinationer, hvilket har medført en øget CO 2 -emission i forhold til en udelukkende europæisk rejseaktivitet. Reduktionen i CO 2 -emissionen pr. flykilometer fra 2008 til 2009 skyldes, at Energistyrelsens rejser i højere grad er blevet langdistance flyvninger, hvilket medfører en lavere CO 2 12

14 Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 69,8 % svarende til 122,2 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 17,5 % svarende til 30,5 ton CO 2. Energistyrelsens CO 2 -emission i relation til tjenesterejser med fly er inde i en uheldig udvikling med betydelige stigningsrater. CO 2 -emissionen i relation til tjenesterejser med fly vurderes efter en overgangsperiode at komme i balance på et nyt højere niveau, der afspejler opgaveporteføljens rejseaktivitet. Energistyrelsen vil i denne forbindelse undersøge muligheden for i videre omfang, at gøre brug af videokonferencer. Energistyrelsens stigende CO 2 -emission kompenseres der for frem til 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem, idet der indkøbes CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter som kompensation for CO 2 -udslippet fra statslige, herunder Energistyrelsens flyrejser i perioden , jf. afsnit 5 Noter til resultatopgørelsen, note 1 Køb af CO 2 -kvoter Tog Klimapåvirkningen fra tog omfatter Energistyrelsens forbrug af tog, metro og bus i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Figur 13. og 14. Tog m.fl ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 I 2010 udledte Energistyrelsen 4,0 ton CO 2 i forbindelse med tjenesterejser med tog, metro og bus. 0,015 6, Energistyrelsen er først medio 2009 begyndt, at indsamle data om tjeneste- 0,010 4, ,0 0, ,0 0, rejser med tog, metro og bus, og har CO2-emission pr. ansat CO2-emission CO2-emission pr. togkilometer derfor ikke et sammenligningsgrundlag med tidligere år. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt. 0,040 0,035 0,030 0,025 0, Taxa Klimapåvirkningen fra taxa omfatter Energistyrelsens forbrug af taxa og bil i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. 13

15 Figur 15. og 16. Taxa m.m I 2010 udledte Energistyrelsen 22,7 ton CO 2. Det er en stigning på 4,7 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 1,0 ton CO ,0 100,0 80,0 0 CO2-emission 0,160 0,155 Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 25,2 % svarende til 4,6 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 6,3 % svarende til 1,1 ton CO 2. 0,150 Energistyrelsens CO 2 -emission i forhold til antal 60,0 0,145 40,0 ansatte og antal kilometer er gennem en 20,0 0,140 årrække faldende med en tendens til at flade 0,0 0,135 ud på det nuværende niveau, hvilket generelt CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. kilometer er tilfredsstillende. Der har været et markant fald i CO 2 -emissionen pr. kilometer i perioden 2007 til 2009, hvilket er tilfredsstillende. Årsagen til faldet skyldes, at Energistyrelsen i stigende grad anvendte en transportform med en lavere CO 2 - emission pr. kørt kilometer. Skal CO 2 -emission yderligere nedbringes, kan Energistyrelsens medarbejdere i endnu højere grad anvende cykler i stedet for taxa til korte ture. Energistyrelsen har via Klima- og Energiministeriet samt 4 andre ministerier deltaget i et udbud om klimavenlig taxakørsel, som betyder, at når styrelsen medarbejdere i fremtiden sætter sig i en taxi i København, er det kun grønne taxier, der må fragte medarbejderne. Den kommende aftale skal sikre, at de taxier, der kører for bl.a. Energistyrelsen, som minimum er energiklasse C og har partikelfilter. Aftalen sikrer endvidere, at chaufførerne bliver uddannet i energieffektiv kørestil, hvilket gerne skulle bidrage til, at der køres længere på literen. 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskriver den regnskabspraksis/opgørelsesmetode som Energistyrelsen har anvendt til brug for opstilling af CO 2 -resultatopgørelsen. 14

16 El El leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 475,0 g CO 2 /kwh, og med 500,0 g CO 2 /kwh når elen leveres via nettet i Vestdanmark, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for el leveret fra DONG Energy opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab, jf. nedenstående. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af én kwh gennemsnitsel giver anledning til. Miljødeklarationen dækker gennemsnitsel leveret fra transmissionsnettet. Nettab i transmissionsnettet er indregnet. Tab i distributionsnettet indregnes med lokale værdier eller 5 % tab som gennemsnit. (Kilde: DONG Energy) Fjernevarme Fjernvarme indregnes med 113 g CO 2 /kwh, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for fjernvarme (vand) leveret fra Københavns Energi (KE), opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab. (Kilde: Københavns Energi) Vand Vand indregnes med 3,4 g CO 2 /liter, idet belastningen i forbindelse med at lede vandet frem til vandhanen er medtaget. (Kilde: Københavns Energi) Affald til genbrug (papir) Affald til genbrug (papir) indregnes med en reduktion på kg CO 2 /ton, idet der lægges til grund at der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. (Kilde: Miljøstyrelsen, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger) 15

17 Flyrejser Flyrejser er indregnet med 175 g CO 2 /person km for kortdistance flyvninger (under 750 km) og 130 g CO 2 /person km for langdistance flyvninger. Flyrejser er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau ViaTravel. (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Togrejser Togrejser er indregnet med 40 g CO 2 /person km samt ved en gennemsnits pris pr. km på 1 kr. Togrejser og gennemsnits pris er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel. (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Arbejdskørsel i egne biler Arbejdskørsel i egen bil indregnes med 175 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte transportgodtgørelse divideret med Statens lave takst for kørselsgodtgørelse. I 2010 var taksten 1,90 kr. pr. km. (Kilde: Klima- og Energiministeriet, CO2 Beregner Beregningsforudsætninger samt egne forudsætninger) Taxa Taxa er indregnet med 199 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til taxa, samt en anslået kørselsstrækning på 7,5 km pr. 100,00 kr. taxaomkostning (13,33 kr. pr. km). (Kilde: Færdselsstyrelsen, Hvor lang på literen? 2009, Gennemsnit af Mercedes-Benz modeller C og E med automatgear samt egne forudsætninger) Bus Bus er indregnet med 89 g CO 2 /person km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til busser, samt en anslået kørselsstrækning på 8 km pr. 12,50 kr. busomkostning (1,56 kr. pr. km). 16

18 (Kilde: Trafikselskabet Movia, Grøntregnskab 2006 samt egne forudsætninger) 3.2. CO2-resultatopgørelse Energistyrelsens CO 2 -resultatopgørelse viser bevægelserne for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 på de enkelte grupper samt periodens samlede resultat. Endelig vises de tilsvarende perioder for henholdsvis regnskabet 2009 og budgettet 2011 til sammenligningsbrug. Tabel 2. CO 2 -regnskab Note CO 2 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Budget 2011 Positiv CO 2 belastning 1 Køb af CO 2 -kvoter , , ,0 Øvrige positive CO 2 belastning 0,0 0,0 0,0 Positiv CO 2 -belastning i alt , ,0-297,197,0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden 2 Energi og vand , , ,8 Affald til genbrug (papir) , , ,0 Klimabelastning fra virksomheden i alt , , ,32,8 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly , , ,0 3 Tog 3.886, , ,0 Taxa bil og bus mv , , ,4 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt , , ,4 Negativ CO 2 -belastning i alt , , ,1 Resultat af CO 2 -belastning , , ,1 Øvrige CO 2 -belastninger Øvrige positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Øvrige negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære CO 2 -belastninger , , ,1 Ekstraordinære CO 2 -belastninger Ekstraordinære positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 CO 2 -Resultat , , ,1 CO 2 -resultatopgørelsen viser, at Energistyrelsen i 2010 udledte ,9 kg CO 2. 17

19 Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden på ,8 kg CO 2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på ,1 kg CO 2. Endvidere indeholder resultatet en CO 2 - kompensation i form af køb af CO2-kvoter på ,0 kg CO 2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra energi og vand på ,8 kg CO 2 og en positiv klimabelastning fra affald til genbrug på ,0 kg CO 2. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på ,0 kg CO 2, en klimabelastning fra tog på 3.962,0 kg CO 2 og en klimabelastning fra taxa m.fl. på ,1 kg CO 2. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2010 udviser en stigning på 3,1 % svarende til 6,2 ton CO 2. Stigningen i CO 2 -emissionen skyldes primært en stigning i belastningen fra energi og vand. 18

20

21 5. Noter til resultatopgørelsen Note 1. Køb af CO 2 -kvoter. Statens herunder Energistyrelsens flyrejser bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter. Energistyrelsens CO 2 -emission kompenseres frem til 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem. (Kilde: Finansloven 2010, og ) Note 2. Energi og vand. CO 2 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Budget 2011 Negativ CO 2 belastning El , , ,9 Vand 4.882, , ,0 Varme , , ,9 El, vand og varme i alt , , ,8 Note 3. Tog. Energistyrelsen har først fra medio 2009 særskilt indsamlet information omkring tjenesterejser med tog. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt. 20

22 6. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed 2012 Ansatte, antal årsværk 177,00 173,00 215,00 235,00 248,00 256,00 237,00 Huslejeareal, m , , , , , , ,00 Elforbrug, kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,475 kg , , , , , , ,90 Vandforbrug, m , , , , , , ,00 CO2-emission 0,0034 kg 4.158, , , , , , ,00 Varmeforbrug, kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,86 Affald til genrbug, kg 0,00 0, , , , , ,00 CO2-emission kg 0,00 0, , , , , ,00 Flyrejser, kr , , , , , , ,59 Flyrejser, km , , , , , , ,00 CO2-emission kg , , , , , , ,00 Togrejser, kr Togrejser, km 0,00 0,00 0, , , , ,00 CO2-emission 0,04 kg 0,00 0,00 0, , , , ,00 Bil, kr , , , , , , ,58 Bil, km 1,90 kr pr. km , , , , , , ,57 CO2-emission 0,175 kg 8.288, , , , , , ,72 Taxa, kr , , , , , , ,00 Taxa, km 13,3333 kr pr. km , , , , , , ,88 CO2-emission 0,199 kg 6.379, , , , , , ,05 Bus, kr , , , , , , ,00 Bus, km 1,5625 kr pr. km , , , , , , ,20 CO2-emission 0,089 kg 3.446, , , , , , ,60 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 1 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 2 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 3 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Køb af CO2-kvoter kg 0,00 0, , , , , ,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Total kg , , , , , , ,13 Total Ton 445,1 413,3 192,8 197,1 203,3 192,8 192,8 Total pr. ansat 2.514, ,2 896,9 838,6 819,6 753,2 813,6 Total pr. huslejeareal 42,0 41,9 20,3 20,8 21,4 20,3 20,3 Graddage, normalår Graddage Varmeforbrug, graddage korrigeret kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,86 1) Kilde: DMI, Målt ved Københavns Lufthavn 21

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010 DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Dato: 27. oktober 2010. Myndighed: Kirkeministeriets Departement. Adresse: Staldmestergården. Frederiksholms Kanal 21, 1220 København

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Nordsøenheden. Årsrapport for 2011

Nordsøenheden. Årsrapport for 2011 Nordsøenheden Årsrapport for 2011 Indholdsfortegnelse 1. Beretning........................................................ 3 1.1. Præsentation........................................... 3 1.2. Årets faglige

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Nordsøenheden. Årsrapport for 2009

Nordsøenheden. Årsrapport for 2009 Nordsøenheden Årsrapport for 2009 Indholdsfortegnelse 1. Beretning........................................................ 3 1.1. Præsentation........................................... 3 1.2. Årets faglige

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet for Klima og Energiministeriet 2008 Oversigt: 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 2. Klima og Energiministeriets forbrug side 6 3. Tekniske besparelsestiltag side 9 4. Håndbog i energirigtigt indkøb

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Nordsøenheden. Årsrapport for 2010

Nordsøenheden. Årsrapport for 2010 Nordsøenheden Årsrapport for 2010 Indholdsfortegnelse 1. Beretning........................................................ 3 1.1. Præsentation........................................... 3 1.2. Årets faglige

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

CO₂ regnskab for 2010

CO₂ regnskab for 2010 CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere