Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde

Transkript

1 Emnegruppe Træarter Bladnr Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Det naturlige udbredelsesområde Abies amabilis med det danske navn purpurædelgran er en nordvestamerikansk art, vi kun har sporadiske erfaringer med i Danmark. Dette til trods for, at en lang række værdsatte arter i dansk skovbrug og pyntegrønt kommer helt eller delvist fra de samme geografiske områder. I dette og to følgende Videnblade beskrives artens udbredelse, forsøgsresultater med arten (Videnblad nr ) og efter-høst kvalitet (nr ). Fra Abies amabilis naturlige udbredelsesområde kommer arter som bl a nobilis, laciocarpa, grandis og douglasgran, der alle er værdsat og brugt i det danske skov- og pyntegrønterhverv For amabilis findes derimod kun sporadiske erfaringer i Danmark I Nordvestamerika er arten først og fremmest anvendt til vedproduktion Herudover bruges den kun i mindre omfang til juletræs- og klippegrøntproduktion Figur 1. Gren af amabilis fra Mt. Rainier i Cascade bjergene på den nordamerikanske vestkyst. Foto Ulrik Bräuner Nielsen. Figur 2. Abies amabilis (th.) side om side med nobilis (blå træ tv.) i Cascadebjergene ved Mt. Rainier. Bemærk den slanke kroneform. Foto: Ulrik Bräuner Nielsen. Udseende Amabilis har smukke, fladt orienterede matgrønne nåle, der dækker skuddet Træet har ofte mange nåleårgange (figur 1) Arten har en karakteristisk smal krone og en forholdsvis flad skudbygning (figur 1 og 2) Der er i de naturlige bestande store forskelle i grentyper, og nogle er særligt tætte og smukke i grenopbygningen (figur 3) Udbredelse Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde i det nordvestlige Amerika Et område der dækker fra det sydlige Alaska til sporadiske forekomster i det nordlige Californien Arten er især udbredt i de kystnære områder af British Columbia, Cascade bjergene i Washington og Oregon, samt et område på den Figur 3. Træ med en naturlig tæt og smuk grenbygning. Foto: Ulrik Bräuner Nielsen. Olympiske halvø, og stort set hele Vancouver Island Derudover mere sporadiske forekomster i kystbjergene i Oregon og det sydlige Washington (figur 4) Arten gror på en lang række forskellige jordbundstyper og klarer sig i højdelag fra niveau med havoverfladen op til ca 1800 m over havet Amabilis gror ved de laveste højder mod nord og vokser længere op i bjergene i den sydlige del af udbredelsesområdet Klimatisk rækker amabilis over vækstlokaliteter med en frostfri periode fra kun 40 dage nær trægrænsen i bjergene til op mod 250 dage nær havoverfladen Somrene er kølige med daglige gennemsnitstemperaturer mellem 13 og 16 C, og med Copyright. Eftertryk ikke tilladt.

2 vintertemperaturer, der sjældent kommer under -9 C Tilsvarende er der store forskelle i den årlige nedbør fra 6650 mm til 965 mm begge ekstremer registreret på hhv vest og østsiden af Vancouver Island Til sammenligning er nedbøren i Danmark fra mm årligt Arten gror typisk i blanding med andre arter, men renbestande forekommer bl a i de nordlige Cascade bjerge f eks på Mt Rainier i Washington Arten er blandt de mest skyggetålende nåletræer i det nordvestlige Amerika Vækst Arten regnes generelt som langsomtvoksende i sit naturlige udbredelsesområde, men væksten afhænger meget af lokaliteten Amabilis anses for at være mindre vækstkraftig end nobilis, hvor disse gror side om side Insekter og sygdomme En af de alvorligste skadegørere på amabilis er ædelgranstammelus (Adelges picea), se Videnblad nr , der er indslæbt til Nordamerika fra Europa Ædelgranstamme- Figur 5. Ædelgranstammelus er en alvorlig og potentiel skadegører. I en frøplantage nord for Victoria, Vancouver Island, B.C., Canada, var der stærke angreb, hvor nogle træer var meget forkrøblede og nogle døde, mens andre synes at være noget mere resistente. Foto: Ulrik Bräuner Nielsen. Figur 4. Det naturlige udbredelsesområde for Abies amabilis purpurædelgran (efter Elbert and Little 1971). lusen giver svulmede internodier på grenene, krølning af grenene og kan dræbe træet (figur 5) Skader som følge af dette insekt opstår oftere i bevoksninger ved lavere højder (<600 m over havet) og især på jorde af høj bonitet I andre områder er skadevolderen ikke et problem Ifølge polske forsøg var amabilis sundere og mindre skadet af lus end balsamgran og klippegran (se Videnblad nr ) Amabilis er tillige meget følsom for angreb af rodfordærver og honningsvamp Specielt synes stødene meget modtagelige for infektion med luftbårne rodfordærversporer (Morrison & Johnson 1970) Stødsmøring kan derfor være nødvendigt (se Videnblad nr 5 6-4) Ulrik Bräuner Nielsen Baseret på: Crawford, P.D. and Oliver, C.D. 1990:»Pacific Silver Fir«. In Burns, Russell M., and Barbara H. Honkala, tech. coords Silvics of North America: 1. Conifers; 2. Hardwoods. Agriculture Handbook 654. U.S. Department of Agriculture, Forest Service, Washington, DC. vol.2, 877p. Link: http// spfo/pubs/silvics_manual/volume_1/abies/ amabilis.htm Litteratur Morrison D.J., Johnson A.L.S. 1970: Seasonal Variation of Stump Infection by Fomes annosus in Coastal British Columbia. - Forestry Chronicle 46: 1-3. Finansiering De indledende undersøgelser med erfaringsindsamling på Abies amabilis er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt (PAF).

3 Emnegruppe Træartet Bladnr Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Provenienser vækst og grøntkvalitet I udenlandske forsøg er der fundet klare forskelle mellem provenienser for vækstkraft. Blandt de hurtigste er provenienser fra vest og nordsiden af Vancouver øen. Jo større højde over havet frøkilden har oprindelse, jo tidligere er udspringstidspunktet om foråret, og jo langsommere er væksten. En første vurdering tyder på, at der kan findes moderat til langsomt voksende provenienser, der har gode grøntegenskaber. Det var ikke muligt at vurdere juletræskvalitet i forsøgene. Abies amabilis er en art vi kun har sporadiske erfaringer med i Danmark Som forberedelse til eventuelle danske afprøvninger blev der i 2005 foretaget to rejser I maj til Skotland, og i oktober til British Columbia, Canada I begge lande har man allerede i 1980 erne anlagt forsøg med provenienser af amabilis I Canada anlagdes tillige en ny serie i 2002 Der er endnu ikke publiceret resultater fra forsøgene I dette Videnblad præsenteres indtryk fra besøg i forsøgene og nogle oversigtlige resultater fra forsøgene præsenteret af værterne Amabilis lokalitet på Vancouver Island, B.C., ca m over havet. Plantning på renafdrift. Lokaliteten Som forventet spiller lokaliteten en stor rolle for væksten Efter 10 år var højden i de tre skotske forsøg hhv 2,5 m, 3,4 m og 4,1 m Den hurtigst voksende lokalitet blev besøgt, og var en god leret morænejord Proveniensernes højdegennemsnit varierede fra 3,6 m til 4,7 m ved 10 års målingen To forsøg på Vancouver øen gav tilsvarende højder efter 10 år, hhv 2,4 m og 3,1 m Topskudsvæksten var i den 10 sæson i gennemsnit af alle provenienser 36 cm hhv 37 cm i de 2 forsøg Den gennemsnitlige længde af topskuddene varierede mellem provenienserne fra 30 op til 45 cm Arten må nok anses som moderat voksende, men kun danske forsøg kan give et mere præcist billede Proveniensernes vækst Sammenholdes resultaterne fra de skotske og canadiske forsøg er der ca cm forskel mellem den hurtigst og den langsomst voksende proveniens 10 år fra anlæg Vækstmæssigt synes der at være følgende generelle billede: Provenienser fra sydvest-, vestog nordsiden af Vancouver øen, og de meget kystnære egne af fastlandet, B C, er blandt de hurtigst voksende Mere langsomt voksende er provenienserne fra østsiden af Vancouver øen Dette gælder også en proveniens på østsiden af den Olympiske halvø Forholdsvis langsomme er også provenienserne fra indlandet af B C, og en meget nordlig proveniens fra Skeena River området Provenienserne fra Cascadebjer- Amabilis med stor vækst 3 år efter plantning. Personen er dog siddende. Amabilis med mere moderat vækst 3 år efter plantning. Bemærk blyanten, der ligger på øverste krans. Copyright. Eftertryk ikke tilladt.

4 gene i Washington er mere gennemsnitlige, men udviser dog nogen variation Der synes at være en generel tendens til, at jo højere over havet provenienserne er høstet jo langsommere er væksten Et meget forsigtigt skøn er cm langsommere vækst pr 1000 m højdeforskel 10 år efter plantning Udspringstidspunkt Detaljerede opgørelser af udspringstidspunkt foreligger ikke for hele udbredelsesområdet Worral (1983) konstaterer, at amabilis springer senere ud end lasiocarpa I Skotland så det ud som amabilis har et udspringstidspunkt svarende til nobilis Dette svarer også til erfaringerne beskrevet i Videnblad nr Worral (1983) beskriver videre, at en forskel i højde over havet på 1000 m vil betyde en forskel i udspringstidspunkt på en uge, når provenienserne dyrkes side om side Jo højere oppe proveniensen har oprindelse jo tidligere springer den ud Grøntkvalitet Det er vigtigt at pointere, at den følgende vurdering er en ren visuel bedømmelse på et begrænset materiale I demonstrationsplantningen på Ledmore nordvest for Perth i Skotland blev der vurderet grøntkvalitet på afklippede grene og træernes visuelle fremtræden blev også vurderet Her 20 år efter plantning var det ikke muligt at vurdere juletræskvalitet Der synes at være betydende forskelle mellem provenienserne Grenlængden synes for en del at afhænge af den generelle vækstkraft jo hurtigere vækst jo længere grene Især de hurtige provenienser fra Vancouver øen var langgrenede, men også frodige med forholdsvis mange grene i kransen Med»grønt-øjne«var det især de mere langsomt voksende provenienser, der synes interessante ud fra et kvalitetssynspunkt Flere havde forholdsvis smalle kroner, og dermed korte grene, der har en god dækkeevne En proveniens fra østsiden af den Olympiske halvø, Bon Jon Pass, m over havet ved Sequim, viste gode tendenser med moderat vækst, smal krone og grene med god dækkeevne Men også den nordligste proveniens fra Erlandsen Creek, Skeena River området lige syd for Alaska og nogle af indlandstyperne fra B C havde lidt af samme tendens Washingtontyperne var noget variable, men også her synes nogle af de mere langsomt voksende interessante, bl a Washington seed zone 412, 610 m over havet Ulrik Bräuner Nielsen Litteratur Worral, J. (1983): Temperature Budburst Relationships in Amabilis and Subalpine fir. Provenance Tests Replicated at Different Elevations. Silvae Genetica, 32: Finansiering De indledende undersøgelser med erfaringsindsamling på Abies amabilis er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt (PAF). Upublicerede forsøgsresultater fra en serie amabilis proveniensforsøg er stillet til rådighed af C.J.A. Samuel, Forestry Commission, Northern Research Station, Roslin, Edinburg, Scotland. Charlie Cartwright, Forest Branch, B.C., Ministry of Forest, Canada, har stillet resultater til rådighed fra to ældre proveniensforsøg på Vancouver Island. Billedet til venstre: Demonstrationsarealet Ledmore, Skotland. Proveniensen Bon Jon Pass, 6-700m over havet, ved Sequim. Proveniensen ses på de to midterste rækker i billedet, en på hver side af den pæl personen holder. Til venstre i billedet ses en hurtigt voksende Vancouver proveniens. Bemærk dennes større højde og de lange grene, der rækker ind foran naborækken. Billeder til højre: Eksempler på grene. Længden på den mørke blyant er ca. 13 cm.

5 Emnegruppe Træarter Bladnr Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Kvalitet efter høst De første undersøgelser tyder på, at arten har en god nåleholdende evne efter høst. Under tørring får nålene en mere brunlig farve og i den sidste del af tørringen bliver duften mere kraftig og ram. Mht. nålefasthed synes der, at være såvel individ forskelle som mindre forskelle mellem provenienserne. Undersøgelsen skal tages med forbehold, da den blev udført uden for klippegrøntsæsonen. Kvaliteten af produkterne efter høst er en vigtig egenskab ved vurdering af en ny træarts potentiale På såvel det europæiske som det amerikanske marked har tendensen i de seneste år været et kraftigt skifte i træarter fra nåletabende arter til mere nålefaste arter I Danmark fra rødgran til nordmannsgran I det vestlige USA fra douglasgran til nobilis og på den amerikanske østkyst fra fyr til frasergran (se Videnblade nr til 3 4-3) De amerikanske undersøgelser er hovedsageligt baseret på arbejder af Gary Chastagner og kolleger på Washington State University, Puyallup, USA I en ikke publiceret rapport sammenlignes amabilis med nobilis og frasergran Netop nobilis og frasergran er generelt blandt de to bedste nåleholdende Abies arter, der anvendes til juletræsproduktion I den mindre undersøgelse konstateres det, at efter 9 dage indendørs begynder amabilis at skifte farve på nålene, der bliver mere brunlige Dette ses ikke på nobilis eller frasergran Træerne opbevaredes indendørs fra begyndelsen af december og i 8 uger frem Amabilis havde en lille tendens til nålefald fra skudspidserne på årsskuddene og til at smide nåle, der var blevet beskadiget under transport og netning Et første indblik I forbindelse med studieturen til Skotland, se Videnblad nr , blev en række grene klippet ned for at kunne vurdere grøntkvaliteten Det blev besluttet at hjemtage grenene til Danmark for at få et første indblik i kvaliteten efter høst Arbejdet var ikke var tilrettelagt med dette formål, men kvaliteten kunne vurderes med en marginal arbejdsindsats Mest kritisk er tidspunktet ultimo maj, hvilket ikke umiddelbart er sam- Ses arten som en fremtidig eksportvare, vil det også være af vigtighed, at kvaliteten af produktet kan holdes helt frem til forbrugeren En god efter høst kvalitet vil være særlig relevant ved transport over lange afstande og især til markeder med et mere varmt klima end det nordiske Erfaringer fra USA I Videnblad nr gives en oversigt over efter høst kvaliteten hos en række Abies arter, og her fremgår det, at amabilis har en fortrinlig nålefasthed, når træernes placeres i en fod med vand, men nålefastheden vurderes som uacceptabel til moderat, når træerne får tid til at udtørre Øverst: Billede af grene efter tre uger. Der ses visse forskelle i farve. Nogle er stadig ret grønne. Øvrige har fået en mere brunlig farve. Nederst: Nåletab, her især på sidste nåleårgang. Øverst: Gren med god farve efter ni dage. Nederst: Gren med brunligt udseende efter ni dage. Copyright. Eftertryk ikke tilladt.

6 menligneligt med forholdene i december Erfaringer fra nordmannsgran tyder dog på, at man i efteråret og allerede tidligt på sensommeren kan identificere nåletabende træer Nåletabet er blot væsentlig større end det, der kan forventes i december Yderligere er det ikke afprøvet om grene af amabilis kan anvendes som et udtryk for et juletræs nåletab, men grenene kan i det mindste afsløre eventuelle problemer med klippegrønt Med disse forbehold in mente er der konstateret nåletab større end 1 % på ca 20 % af grenene Der skal dog væsentlig mere til før nåletabet ses tydeligt på grenen, så generelt er der en god nåleholdende evne Grenene var fordelt til 15 forskellige provenienser Der tegner sig visse tendenser, idet provenienserne fra Vancouver Island synes at have det laveste niveau, mens der ses mest nåletab hos en proveniens fra fastlandet af British Columbia, Canada Blandt provenienserne fra Washington er der nogen variation, en enkelt ligger næsthøjest i serien I forbindelse med tørringen blev der i perioden efter de 9 dage konstateret en kraftig ændring af det duftmæssige indtryk af arten De mange grene afgav en kraftig og stram lugt, der ikke føltes særlig attraktiv I forbindelse med tørringsforsøg med nordmannsgran er en lignende, men ikke så kraftig duft erkendt Denne kraftige duft kan være et karakteristika for arten, men kan også skyldes den store mængde grene i et mindre rum eller at afprøvningen er foretaget helt uden for sæsonen og lige inden udspring Tabel 1. Oversigt over registreret nåletab efter 9 dage fordelt til de sidste tre nåleårgange. I alt 107 grene blev vurderet. Nåle- Nåle- Under Over Total årgang tab 1 % 5 % 15 % 33 % 66 % 90% 100 % 1 % stk Tabel 2. Proveniensvise resultater for nåletabsscore. Score er gennemsnit over alle tre nåleårgange. Skeena: Skeena River området, British Columbia, lige syd for Alaska, BC: British Columbia områder på fastlandet, men forholdsvis kystnære, VCI: Vancouver øen, ud for kysten i British Columbia, WA: staten Washington i USA. Proveniens Frøzone Score 11 Erlandsen Creek 1140 SKEENA -0,1 15_17 Mission, Frase River 1110 BC 2,7 6 Lizie Cr. Pemberton 1070 BC 0,7 12_13 Rupert In 1030 VCI -0,1 14 Mahatta river 1030 VCI 0,2 8 Nootka Island 1110 VCI -0,3 16_2 Loup Creek, Gold River 1110 VCI -0,2 5 Qualicim River 1020 VCI -0,3 18 Forks 012 WA 0,4 19 Bon Jon Pass, Sequim 221 WA 0,2 30 Alt WA 0,7 27 Alt WA 0,7 20 Segelson Pass, Darrington 403 WA 0,5 21 Snoqualmie Falls 412 WA 0,6 28 Alt WA 1,8 Ved fremtidige afprøvninger bør man være meget opmærksom på eventuelle skift i det duftmæssige indtryk af arten Ulrik Bräuner Nielsen Litteratur Chastagner, G. 1998: Keepability research. Pacific Silver Fir x-196.doc, 2s. upubliceret. Finansiering De indledende undersøgelser med erfaringsindsamling på Abies amabilis er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt (PAF). Forsøgsmaterialet er stillet til rådighed af C.J.A. Samuel, Forestry Commission, Northern Research Station, Roslin, Edinburg, Scotland.