Skolemateriale klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolemateriale. 7.-10. klasse"

Transkript

1 Skolemateriale klasse

2 Cirkus Fysikus 2 Helikoptere redder liv Når helikopterne fra Flyvevåbnets Redningstjeneste går i luften, kan det være et spørgsmål om liv og død. I langt de fleste tilfælde lykkes det at redde de nødstedte. Flemming Hybel Madsen og Tommy Hesselbjerg har begge været piloter på Flyvevåbnets redningshelikoptere i mange år. Det er ikke et job for folk med sarte nerver, for man ved aldrig, hvornår det værste kan ske. badestrandene, sker det også af og til, at en surfer driver til havs og må fiskes op, fortæller Flemming. Men nogle gange står livet på spil, når redningshelikopteren går ud med seks mand: To piloter, en radiooperatør, en flymekaniker, en redningssvømmer og en læge. Tommy var pilot på den værste ekspedition i nyere tid, da fragtskibet Faros for et par år siden forliste i en brandstorm i Nordsøen. Redningshelikopteren går i luften. Vinden hylede, bølgerne var meter høje, og regnen væltede ned i den mørke nat. Faros fik motorstop, og lyset forsvandt overalt på skibet. Kun radioen virkede. Snart fik Faros slagside tons træ rev sig løs fra dækket, og store stammer, som let kan smadre en redningsflåde, væltede ud i havet. To redningsflåder røg samme vej, og den sidste flåde blev klemt fast på det kæntrede skib. Der var syv mand ombord. Men de havde kun seks overlevelsesdragter, som kunne holde dem varme i det iskolde vand i nogle timer. Besætningen fik dragterne, mens kaptajnen satte sit eget liv på højkant ved at klare sig uden. Helikopterne går ud En helikopter fra Skrydstrup nåede først frem til skibet. Men det lykkedes ikke at redde søfolkene, og efter tre timer i luften måtte helikopteren vende tilbage til land for at tanke op. Tommy var pilot på den næste helikopter, som nåede ud til det forulykkede skib. Alt var buldermørkt, men vi kunne se skibet og besætningen med vores infrarøde kamera, der opfanger varmestråling. Så vi kunne rette helikopterens projektører mod søfolkene, fortæller han. Piloterne foran redningshelikopteren. Det er Tommy til venstre og Flemming til højre. Heldigvis går næsten alle flyvninger godt. Vi flyver patienter fra de danske småøer til hospitaler, vi henter fiskere, som er blevet syge på havet, og vi flyver patienter fra olieplatformene i Nordsøen i land. Om sommeren, hvor folk flokkes ved Nu fik sømændene på Faros den fastklemte redningsflåde rykket fri og smidt den i vandet. En mand kom ned i flåden, og det lykkedes at hejse ham op i helikopteren. De sidste seks mand hoppede senere ned i flåden, men kaptajnen blev skyllet ud i havet, hvor han blev holdt fast til flåden af en line. Bølgerne pressede redningsflåden ind mod skibssiden, og den var ved at gå i stykker. Alle og især kaptajnen var i yderste livsfare.

3 3 Cirkus Fysikus Et stort tankskib kom forbi og prøvede at give os læ, men det mislykkedes. Vi var ved at løbe tør for brændstof, men blev ved med at forsøge. Til sidst måtte vi vende tilbage til land, mens den næste helikopter var på vej ud med fulde tanke, fortæller Tommy. Mandskabet på den næste helikopter fik hejset kaptajnen op fra vandet med en line, og det var i sidste øjeblik, for han var meget afkølet. Lægen pakkede kaptajnen ind i varme tæpper, han blev fløjet i land, og hans liv blev reddet. Redningsskibet kommer Redningsskibet Vestkysten kom frem til ulykkesstedet, og redderne satte en motorbåd i havet. De fik trukket de forulykkede sømænd op i båden, og mandskabet på skibet var godt i gang med at hive redningsbåden op på rampen i skibets agterende. Alt tegnede til at lykkes. Men netop da spillet var ved at hale båden det sidste stykke ind til sikkerheden, skyllede en kæmpe bølge redningsbåden ud i havet, og sømændene og to reddere røg ud i det åbne vand. Sådan flyver helikopteren Flyvevåbnets Redningstjeneste flyver i Sikorsky S-61 helikoptere, som Flemming siger er de bedste i verden. S-61 har fem rotorblade, og når bladene drejer rundt, går det så hurtigt, at de virker som én stor frisbee, der er formet, så den buede overside er længere end undersiden. Når rotoren drøner rundt i luften, løber luften længere og hurtigere på oversiden af bladene end på undersiden. Dét skaber et mindre tryk over bladene end under dem. Dette giver opdrift. Hvis rotoren holdes i vandret plan som ved starten, flyver helikopteren lodret op i luften. I løbet af de næste timer blev nogle af dem fisket op på Vestkysten, og andre kom op i helikopteren. Men for den ene redder var det for sent. Han var død af kulde, fortæller Tommy. Set med almindelige briller ydede redningsfolkene en fantastisk indsats, da de med fare for deres egne liv reddede syv søfolk. Men for Tommy og resten af redningsmandskabet var det den værste dag i deres liv, fordi en af kollegerne døde. Jeg holder aldrig op med at tænke på, om jeg kunne have gjort mere, siger han stille. Drengene på isflagen Heldigvis har piloterne også masser af gode oplevelser at tænke tilbage på. Når rotoren bøjes lidt forover, flyver helikopteren fremad, og når rotoren drejes til siden, drejer helikopteren i samme retning. Jeg har været ude at lede efter en lille pige, som var blevet væk fra en børnehave på standen ved Vesterhavet. Politiet havde forsøgt at finde hende med hunde, men uden held. Vi opdagede pigen på en klit, hvor hun lå og sov. Det var et stort øjeblik, da vi landede ved familien og så deres glæde, fortæller Flemming. I vinteren 2002 var den gal igen. Tre drenge havde leget på isen ved Hals i Nordjylland, da isen knækkede, og drengene drev til havs på en isflage. De havde en mobiltelefon med og ringede desperate efter hjælp. På grund af isen kunne man ikke redde drengene fra et skib, men vi fik dem hejset op i helikopteren. Knægtene var ikke ret kny, da vi landede i Aalborg, men jeg var glad, siger Flemming. Helikopteren har også en lille halerotor, der fungerer som haleroret på et fly, der sørger for at retningen holdes. Når helikopteren drejer ved at dreje den store rotor på toppen, drejes halerotoren også. Halerotoren har endnu en vigtig funktion: Uden den ville hele helikopteren snurre rundt!

4 Cirkus Fysikus 4 Den kunstige horisont i cockpittet har linier på tværs, og gyroskiven ses i midten. Når striberne flugter med gyroskiven, flyver helikopteren vandret. I cockpittet. Hjelmene på og klar til start. Helikopteren krænger, og striberne står skråt i forhold til gyroskiven. Gyro sørger for stabilitet under flyvningen Alle fly og helikoptere medbringer mindst to gyroer. Den ene bruges til at sikre, at flyet eller helikopteren ligger stabilt i luften, mens den anden gyro fungerer som kompas. En gyro er en flad og rund skive, som roterer i et ophæng, der er så snedigt indrettet, at skiven bliver ved med at dreje rundt i samme plan, når den først er sat i rotation. Drejeskivens plan påvirkes overhovedet ikke, selv om helikopteren ligger på siden i luften. Helikopteren stiger. Ens egen fornemmelse kan godt svigte nogle gange, men gyroen tager aldrig fejl, siger Flemming. Den anden gyro roterer, så dens rotationsakse peger nordsyd. Gyroen fungerer som et kompas, der viser helikopterens retning i forhold til nord. Flyvning - drømmen der blev til virkelighed I årtusinder har mennesket drømt om at flyve som fuglen. Men det er kun 100 år siden brødrene Wright for første gang lettede med et motorfly, som var tungere end luften. Nu er flyvning hverdag, og udviklingen af nye fly fortsætter for fuld fart. Gyroens hjerte er den roterende skive i midten. Ophænget med de drejelige ringe tillader, at skiven bliver ved med at rotere i samme plan, når den først er sat i omdrejninger. Stabilitetsgyroen drejer altid rundt i vandret plan. I cockpittet har piloten et billede af en kunstig horisont med streger på tværs, hvor han kan se gyroen. Når helikopteren holdes vandret i luften, som den skal, flugter stregerne med gyroskiven. Men hvis flyet krænger, bliver stregerne skrå i forhold til skiven, og piloten retter helikopteren op. En dag i 1178 stod en munk på toppen af et højt tårn i Istanbul iført kunstige vinger. Og for øjnene af en jublende skare kastede han sig ud i luften. Men vingerne kunne ikke bære hans tunge krop, og munken faldt til jorden som en sten. Siden fik mange vovehalse samme triste skæbne. Men drømmen om at flyve levede videre. I middelalderen undersøgte den berømte italienske videnskabsmand og kunstner Leonardo da Vinci fuglene for at gøre dem kunsten efter. Men Leonardo og hans efterfølgere stod overfor det problem, at mennesket ganske enkelt ikke er skabt til at flyve. Vi er alt for tunge, og vores muskler er ikke stærke nok til at bruge vinger.

5 5 Cirkus Fysikus Dét havde franskmanden Joseph Mongolfier luret i 1782, hvor han fik den gode ide at få en ballon til at lette ved at fylde den med varm luft. I 1783 steg to modige frivillige op i den første bemandede ballon og fløj otte kilometer. Luftskibene letter Som transportmiddel er ballonflyvning ikke meget værd. For det er vinden og ikke piloten, der bestemmer, hvor man lander. Problemet blev løst, da Henri Giffard i 1852 lettede i verdens første luftskib, som var fyldt med brint for at stige til vejrs, og som blev drevet frem af en propel. I de næste årtier blev de majestætiske luftskibe et almindeligt syn i Europa, og de begyndte at krydse Atlanten. Men luftskibenes æra fik en brat afslutning, da luftskibet Hindenburg i 1937 brød i brand ved landingen i Lakehurst lufthavnen i USA. 36 mennesker mistede livet ved ulykken. Det pudsige er, at luftskibene nu er ved at få et comeback. De bruges til at fragte tungt gods. Fremtidens luftskibe fyldes med helium, som i modsætning til brint ikke er eksplosionsfarligt. Brødrene Wright går i luften Mens de første luftskibe sejlede over himlen, arbejdede opfindere i USA og Europa med at udvikle fly, som er tungere end luften. Man var klar over, at vægten ikke er en hindring for at lette, hvis bare flyvemaskinen har fart nok på. Så opstår der nemlig et mindre tryk over vingerne end under, og det giver opdrift. Sådan kommer et fly i luften: Når flyet ruller ud ad startbanen, giver vingens form opdrift. Den buede overside medfører, at luft, som passerer over vingen, tilbagelægger en længere vej, end luft, som passerer under vingen. Luften løber altså hurtigst på oversiden, og det skaber et mindre tryk over vingen end under, og flyet får opdrift. For at komme i luften, skal opdriften være større end flyets vægt. Det sker, når flyet bevæger sig hurtigt nok. til at give op. Den 17. december 1903 indtraf det største øjeblik i flyvningens historie, da brødrenes 270 kilo tunge benzindrevne motorfly rullede ned ad startrampen og steg til vejrs. Flyet hævede sig tre meter, og på 17 sekunder fløj det 40 meter. Den største dag i flyvningens historie! Brødrene Wrights motorfly letter den 17. december I Europa blev danskeren Jakob Christian Ellehammer den første til at lette med et motorfly i Ellehammer blev også en pioner for udviklingen af helikoptere, da han i 1912 fik en primitiv helikopter i luften. Da drømmen om motorfly først var blevet opfyldt, gik udviklingen stærkt. I 1925 blev de langsomme dobbeltdækkere afløst af flyvemaskiner med enkeltvinger. Verdens første styrbare helikopter så dagens lys i I 1939 lettede det første jetfly, og i 1947 brød det første jagerfly lydmuren. Fremtidens fly Flere flyfabrikker arbejder med at kombinere helikopterens evne til at lette lodret med almindelige flys evne til at flyve hurtigt over lange strækninger. Løsningen er tilt-rotor-fly, som har propeller for enden af vingerne. Ved starten holdes propellerne vandret som på en helikopter, men så snart flyet er højt nok oppe i luften, drejes propellerne, så de sidder lodret som på et propelfly. Testflyvningerne er i fuld gang, og de første tilt-rotor-fly ventes godkendt til kommerciel flyvning i Menneskene har kun været i luften for alvor i 100 år. Hvem kan vide, hvad det ender med? Men flyets vægt må selvfølgelig ikke blive for stor, og det blev den næsten automatisk omkring år 1900, fordi propellen skulle drives af en tung dampmaskine, som var den eneste type motor, man kendte. Det fik ikke de amerikanske brødre Wilbur og Orville Wright Tilt-rotor-flyet letter som en helikopter. Når det er i luften, vendes rotorerne. Så flyver flyet som et almindeligt propelfly.

6 Cirkus Fysikus 6 Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en kontorstol, som drejer let. Hold cykelhjulet i de to håndtag, mens du løfter benene fra gulvet. Lad en kammerat sætte cykelhjulet i stærk rotation. Drej nu det spindende cykelhjul til siden. Så begynder stolen at dreje rundt. Hvad sker der, hvis det roterende cykelhjul drejes til den anden side? Hvordan får cykelhjulsgyroen stolen til at dreje? Gyrokufferten giver dig modstand Alle helikoptere og fly medbringer gyroer for at sikre, at fartøjet ligger stabilt i luften. Men hvad sker, hvis gyrohjulet låses fast i ét bestemt plan inde i en kuffert? Det kan du prøve i Cirkus Fysikus. Så længe gyrokufferten står stille, snurrer hjulet bare rundt. Men hvis man tager fat i kufferten og drejer den, tvinger man hjulet til at dreje rundt i et andet plan. Og det finder et gyrohjul sig ikke i uden at gøre modstand!

7 7 Cirkus Fysikus Undersøg en flyvinge Et fly bliver båret oppe i luften på grund af vingernes snedige form. Byg en flyvinge af papir og test princippet: 1. Fold et stykke papir næsten på midten, så den ene side er lidt mindre end den anden. 2. Sæt den korte ende fast på den lange med klisterbånd. Så har du en vinge med buet overside og flad bund. 3. Prik et hul hele vejen gennem vingen. Stik et sugerør gennem hullet og klip sugerøret til, så det ikke stikker ret meget ud fra papiret. Klæb sugerøret fast på begge sider af vingen med tape. 4. Stik en sytråd gennem sugerøret. Bind tråden fast til noget i begge ender, så vingen kan bevæge sig op ad tråden. Blæs mod vingen med en hårtørrer og se, hvad der sker. Supersvæveren og Hurtigflyveren Udformningen af et fly har stor betydning for flyveegenskaberne. Det kan du teste ved at bygge to vidt forskellige papirfly, Supersvæveren og Hurtigflyveren. Du kan finde opskriftene på Følg dem og afprøv flyene. Hvorfor har de forskellige flyveegenskaber? Læs mere om eksperimenterne på

8 Cirkus Fysikus 8 Terminalens lange rejse Hvad gør man, når en 2622 tons tung og 105 meter lang fredet bygning står i vejen for udbygningen af Skandinaviens største lufthavn? Svar: Flytter den gamle terminal et par kilometer. Det meste af turen hen over startbaner og landingsbaner foregik om natten. På den måde slap Lufthavnen for at aflyse ret mange flyafgange. At flytte en så stor bygning kræver mere end råstyrke. Man må have viden om kræfters dynamik og mestre ingeniørkunst og avanceret teknologi. Der blev brug for det hele, da Danmark for et par år siden satte uofficiel verdensrekord i flytning af store bygninger på langdistance. Det skete, da Lauritzen Terminalen fra 1939 rullede af sted gennem natten på 744 store hjul. Inden flytningen havde bølgerne gået højt i årevis. Var det overhovedet muligt at flytte så lang og tung en bygning? Burde taget over den store hal forstærkes? Skulle man forstærke betonbjælkerne? Eller kunne man bare save de bærende søjler over og rulle af sted med den 4000 kvadratmeter store bygning, som den var? Samson - verdens stærkeste mand - kunne måske have slået den gamle lufthavnsterminal i Københavns Lufthavn til pindebrænde. Men han havde næppe evnet at flytte terminalen godt to kilometer, uden et eneste vindue gik i stykker, og blidt sænke bygningen ned på sit nye fundament. Valget faldt på den mest dristige løsning, som også var langt den billigste. Terminalens rejse nåede sit dramatiske højdepunkt, da en af søjlerne kom ubehageligt tæt på en ujævnhed i landingsbanen. Lufthavnens ledelse overvejede at opgive, men Erik Reitzel og ingeniørerne fra Monberg og Thorsen havde is i maven og kørte videre. Da natten var omme, stod den fredede lufthavnsterminal på sin nye plads ved Maglebylille, hvor den i dag er indrettet med kontorer og bruges til receptioner og som VIP-terminal. Det kostede millioner af kroner at flytte og nyindrette den gamle lufthavnsterminal. Pengene ville være spildt, hvis underlaget var kommet i vejen for søjlerne på rejsen. Så havde man været nødt til at opgive transporten og rive den fredede bygning ned.

9 lem søjlerne. Mellem gitterbjælkerne og vognene blev der anbragt en masse computerstyrede donkrafte, som løftede søjlerne fri. Derefter bar donkraftene bygningen under transporten. Under den lange flytning var det afgørende, at bygningen ikke vred sig, for så ville den revne. Derfor var det nødvendigt, at terminalen hele tiden blev båret i et fuldstændigt jævnt plan, selv når underlaget ikke var helt fladt. 9 Cirkus Fysikus Erik Reitzel udarbejdede det store flytteprojekt 8 år inden selve flytningen. Han stolede på sine beregninger, selv om andre ingeniører mente, at terminalen ville brase sammen under transporten. Erik Reitzel er professor ved Danmark Tekniske Universitet og har blandt andet været ledende ingeniør ved byggeriet af Den Store Triumfbue i Paris. Så han har prøvet lidt af hvert. Men natten mellem den 18. og 19. september 1999 har mejslet sig ind i hans erindring som noget helt særligt. Den nat stod nerverne virkelig på højkant. Men alt gik som beregnet, og bygningen holdt til turen, fortæller Erik Reitzel. Som skabt til flytning Lauritzen Terminalen er bygget på en måde, så den nærmest er skabt til en flytning. For det første stod terminalen på søjler, som kunne skæres over. For det andet er de bærende konstruktioner bygget af armeret beton, som hænger bedre sammen end murværk, der ikke kan optage trækkræfter og derfor let revner under transport. Hvordan opnår man stabilitet, balance og ligevægt, når man triller af sted med en så lang bygning? Man sikrer sig, at vægten fordeles på tre ben ligesom i en stor, trebenet taburet. En trebenet taburet står fast på ujævnt underlag i modsætning til en firbenet stol, der vipper på et skævt gulv, siger Erik Reitzel. Bygningen blev understøttet tre steder ved at sprede de 744 computerstyrede donkrafte jævnt under bygningen, så de tre understøtningssteder kom til at ligge i tyngdepunktet af hver deres areal. Den avancerede computerstyring sørgede nu for, at donkraftene hele tiden ydede præcis det rigtige tryk mod vægten af den 2622 tons tunge bygning. På plads i nye huller Endelig kom den store dag, hvor donkraftene løftede terminalen fri af de overskårne søjler, og de store blokvogne begyndte at rulle langsomt og majestætisk af sted gennem lufthavnen. De bærende søjler er anbragt i et netværk på fem gange seks meter, bortset fra under det 45 meter lange og 12 meter brede tag over hallen. Mange tvivlede på, at taget kunne holde til flytningen, men udformningen med mange bølger kom til hjælp. Den samlede kraftpåvirkning på et bølgetag er kun en fjerdedel af de kræfter, som et fladt tag udsættes for. Man kan sammenligne med et stykke almindeligt papir. Hvis det er fladt, kan det intet bære, men hvis man buer papiret opad, kan det faktisk bære en hel del, selv om papiret ikke er stærkt i sig selv, siger Erik Reitzel. Gitre, blokvogne og en trebenet taburet Inden flytningen blev alle væggene i underetagen fjernet, så kun søjlerne stod tilbage. Så blev store gitterbjælker spændt fast øverst ved søjlerne, så de gik på tværs under bygningen og understøttede det flade betongulv i overetagen. Nu blev søjlerne en for en skåret over med diamantklinger nær fundamentet. Så blev lange blokvogne kørt ind mel-

10 Cirkus Fysikus10 Den godt to kilometer lange rejse sluttede ud på natten ved den gamle terminals nye hjemsted. Betonsøjlerne var så fint afskårne og i så perfekt stand, at de blot kunne sænkes ned over de på forhånd støbte fundamenter. Bygningen stod urokkelig fast med det samme. Lauritzen Terminalen som ny i I sine velmagtsdage var terminalen et yndet udflugtsmål for københavnerne. Fra hallen og fra den smagfulde restaurant kunne man kigge lige ud på de store fly på pladsen foran bygningen. Det var udvidelsen af Københavns Lufthavn med nye terminaler, som gjorde det nødvendigt at flytte den gamle bygning, som var blevet fredet i Inden flytningen havde Lauritzen Terminalen stået 60 år i lufthavnen, uden at der var kommet synlige revner i de bærende dele eller i hallens loft. Der var heller ingen revner bagefter. Den gamle terminal er en fremragende konstruktion, som vi selv i dag kan lære en masse af, når det gælder om at bygge stærke og lette bygninger med et beskedent forbrug af materialer, siger Erik Reitzel. Løft din far eller mor i armvippen Balance var nøgleordet ved flytningen af den gamle terminal i Københavns Lufthavn. Den 105 meter lange bygning skulle være i balance, for ellers ville den knække. Balance er altid vigtigt, når man løfter noget tungt. Man kan endda udnytte balance til at løfte en stor vægt med en mindre vægt. Det kan du prøve på Eksperimentariums nye armvippe, hvor du så let som ingenting kan hæve din far eller mor højt op i luften.

11 11Cirkus Fysikus Flyt noget stort Da Erik Reitzel skulle planlægge flytningen af den gamle terminal i Københavns Lufthavn, var han selvfølgelig klar over, at der kun var en ting at gøre: Bygningen skulle rulles af sted på mange hjul. Det er ikke tilfældigt, at hjulet regnes for en af de største opfindelser i verdenshistorien. Men allerede før hjulet blev opfundet, havde oldtidens mennesker luret princippet. De brugte ruller til at flytte tunge ting. Test det selv: Vend et bord om, og lad en gruppe kammerater stille sig på det. Prøv at sætte en anden gruppe til at bære bordet eller rettere sagt: Lad være, for det har ryggen ikke godt af! Læg i stedet fire rundstokke under bordet og tril af sted med det. Det kræver ikke nær så mange kræfter. Hvad er det største problem, når man flytter noget med ruller? Lav en konkurrence, hvor I kappes om at flytte noget stort og tungt på den korteste tid. Læs mere om eksperimenterne på Løft noget tungt Når man skal løfte eller vippe noget tungt, er det en god ide at bruge vægtstænger. Test princippet på en enkel måde: Stik en lineal ind under en bog, og placer en blyant på tværs under linealen. Tryk linealen ned og løft bogen. Hvor er det smartest at placere blyanten? Du kan også forsøge at vippe noget tungt som f.eks. en træplade med en kammerat ovenpå. Erstat linealen med en rundstok og blyanten med en stor sten. Skal stenen placeres tæt på pladen eller langt fra den?

12 Cirkus Fysikus12 Pendulet der hænger fast i universet Man må undre sig over, at vi ikke er rundtossede! For kloden, vi står på, drejer rundt om sig selv. Jorden kredser om Solen, som også er en snurretop. Solen tager os med på en gigantisk karruseltur omkring centeret i vores kæmpemæssige galakse, Mælkevejen, som selv flyver gennem rummet i en endnu større cirkel sammen med resten af den lokale galaksehob. Sådan kunne man blive ved ud til de fjerneste afkroge af universet. I Middelalderen var man sikre på, at Jorden var det faste punkt i universet. Den stod fuldstændig stille, hvad enhver jo kunne se med sine egne øjne. Og Solen og stjernerne drejede rundt omkring Jorden. Men astronomerne fandt senere ud af sandheden ved at observere stjernerne. Og i 1800-tallet tvivlede ingen længere på, at Jorden kredsede omkring Solen. Man var klar over, at planeten roterede om sin egen akse på et døgn. Men kunne det bevises med et eksperiment? En dag snublede den franske videnskabsmand Leon Foucault over løsningen nærmest ved et tilfælde: Man kunne bruge et pendul! I 1851 var han klar til at vise sit forbløffende forsøg i Pantheon-kirken i Paris. Under en af kirkens store kupler havde han hængt en 28 kilo tung kanonkugle op i en 67 meter lang line. En stift på kuglens underside var klar til at tegne fine streger i det sand, Foucault havde spredt på gulvet. Publikum fyldte kirken til bristepunktet, og spændingen må have været åndeløs, da Leon Foucault satte sit kæmpemæssige pendul i svingninger. Allerede efter nogle minutter kunne man se, at stregerne i sandet begyndte at flytte sig. Det var som om, pendulet nu svingede frem og tilbage i et lidt andet plan. Men det var rent synsbedrag. For når et stort og frit ophængt pendul svinger i en lige linie, ligger svingningsplanet fast i forhold til stjernerne og galakserne, og pendulet bliver ved med at svinge i det samme plan. Pendulet er fuldstændig ligeglad med, at gulvet drejer rundt under det, fordi Jorden roterer om sin egen akse. Eller rettere sagt: Sådan ville det være, hvis pendulet hang over Nordpolen eller Sydpolen. I Paris er forholdene mere komplicerede, men alligevel beviste Leon Foucaults forsøg, at kloden drejer rundt om sig selv. Selv om der nu er gået over 150 år siden den store dag, fortsætter Foucaults pendul med at fascinere folk, forskere og forfattere verden over. Fra nordpolen til Ækvator Hvis man hængte et Foucault pendul op lige præcis over Nordpolen, ville Jorden dreje rundt under pendulet som en langsom snurretop. Efter 24 timer ville Jorden have taget en hel omdrejning på 360 grader med en rotationshastighed på 15 grader i timen. Men da man ikke mærker kloden rotere, ville det se ud som om, pendulets svingningsplan havde drejet rundt i en fuld cirkel. Alting bliver mere indviklet, når man hænger penduler op alle andre steder på jordkloden, f.eks. i Danmark, hvor der findes Foucault penduler på Geologisk Institut ved Københavns Universitet og på Steno Museet i Århus. Hos os roterer Jorden ikke med aksen lige under pendulet. Vor kugleformede klode tager nemlig hvert døgn Danmark, bygningen, ophænget og pendulet med sig på en stor rundtur omkring jordaksen. Det påvirker pendulet, så der går længere tid, før svingningsplanet kommer hele cirklen rundt. Både i København og Århus går der ca. 29 timer, før Jorden har drejet 360 grader under pendulet. I Paris, hvor Foucaults originale pendul nu igen er hængt op i Pantheon, er man tættere på Ækvator, og pendulet bruger længere tid på en fuld cirkel. Omdrejningstiden bliver længere og længere, jo nærmere man kommer Ækvator. På selve Ækvator ser pendulet ikke ud til at ændre retning overhovedet. Der er en simpel ligning, som beskriver, hvor lang tid pendulet er om at komme igennem en fuld cirkel på en hvilken som helst breddegrad. Med et Foucault pendul ved hånden Leon Foucaults pendul sættes i svingninger. Forsøget beviser, at Jorden roterer om sin egen akse.

13 13Cirkus Fysikus På Nordpolen ser det ud som om, pendulet drejer en hel omgang i døgnet, mens det på Ækvator ikke ser ud til at ændre retning overhovedet. kan man sidde i et lukket rum uden forbindelse med omverdenen og præcist regne ud, hvilken breddegrad man befinder sig på. Man kan skelne mellem den nordlige og den sydlige halvkugle, fordi pendulet drejer med uret hos os, og mod uret syd for Ækvator. Man kan endda bruge pendulet som et ur, der kan tælle dage og timer, hvis bare det svinger præcist nok, siger gymnasielærer Birgit Truust, som har været vild med penduler i flere år. Et spark bagi Selv i dag, hvor der er gået over 150 år, siden Leon Foucault satte sit store pendul i svingninger, er det meget svært at få et Foucault pendul til at virke helt perfekt. ud til en magnetspole længere ude i banen, som tændes og giver pendulet et ekstra skub udad, når det passerer forbi. Målingen sikrer, at spolen er tændt i netop det tidsrum, der skal til, for at det magnetiske spark har præcis den styrke, som holder pendulets fart og udsving konstant i hvert eneste sving. Sving lige! Det andet store problem er, at pendulet skal svinge i en helt lige linie. Hvis banen bare er en lille smule elliptisk i starten, bliver den ved med at være det, og pendulet går for enten for langsomt eller for hurtigt. Hvis ophænget eller andre dele af pendulet ikke er helt symmetrisk, opstår ellipsebevægelsen af sig selv, og efterhånden går pendulet helt agurk og ender med at skifte mellem cirkler og ellipsebaner. Så kan det hverken bruges til at bevise Jordens rotation eller til at måle breddegraden. Pendulet svinger lige og er helt præcist. Birgit Truust ved pendulet på Steno Museet, som har hendes store interesse. Den første knast er, at pendulet taber en lille smule fart i hvert eneste sving på grund af luftmodstand og vibrationer i linen. Så uden hjælp går pendulet før eller siden i stå. På Steno Museet i Århus er problemet løst på moderne vis. Når museets pendul svinger hen over centrum i banen, måler en lille elektromagnetisk spole, hvornår jernkuglen kommer forbi, og hvor meget fart kuglen har på. Så sendes der besked Det første sving danner en ellipse, og banen bliver ved med at være ellipseformet. Det får pendulet til at gå forkert.

14 Cirkus Fysikus14 Dét problem er meget svært at løse, selv med alverdens moderne teknologi. Foucault selv var helt klar over problemet. Ved demonstrationen i Pantheon havde han bundet pendulet fast med en snor, som han forsigtigt brændte over, da det skulle sættes i svingninger. Hvis man klipper snoren over med en saks, er det nemlig umuligt at undgå, at pendulet får et skub ud til siden, fordi det rykker i snoren. Det gør banen elliptisk. I 1930 erne fandt man ud af, hvordan man får et Foucault pendul til at svinge lige ved hjælp af et snedigt ophæng. I praksis er det dog ikke så let endda. Pendulet på Steno Museet skulle egentlig gennemløbe en fuld cirkel på præcis 28,8 timer. Men det tager næsten 30 timer. Det behøver museet dog ikke at skamme sig over. For i Pantheon i Paris har man heller ikke fået Foucaults originale pendul til at svinge helt lige. Og det samme er tilfældet på mange andre museer og science-centre verden over, hvor der hænger Foucault penduler, siger Birgit Truust. Fascinerende pendul Birgit Truust tændte på Foucault og hans pendul, da hun i 1994 for første gang så Steno Museets nye pendul i aktion. Pendulet hænger i en 11 meter lang line og er omgivet af 120 kegler, som er anbragt med 3 graders mellemrum. Da gulvet drejer rundt under pendulet, fordi Jorden roterer, vælter kuglen en kegle med knap et kvarters mellemrum. Gyngerne der selv vil bestemme I Cirkus Fysikus kan du prøve de koblede gynger, som i virkeligheden er nogle finurlige penduler. En almindelig gynge får fart på, når man svinger benene frem og trækker kroppen tilbage for enden af banen. Men hvis man gør det samme på vej bagud, går gyngen i stå. De to koblede gynger rykker altid hinanden den forkerte vej. Derfor skiftes gyngerne til at tappe hinanden for energi, tilkæmpe sig overtaget og miste det igen. Bestemmer de koblede gynger selv? Eller kan du overliste dem? Jeg har tit mine gymnasieklasser med på museet. Så holder vi styr på, hvor mange kegler der vælter, mens vi ser udstillingerne. Når vi kommer tilbage på skolen, sætter jeg eleverne til at regne på sagerne, fortæller Birgit Truust, som har skrevet en bog om Foucault. Pendulkaos! Hvis man hænger et Foucault pendul op præcis over Nordpolen, opfører det sig forudsigeligt. Pendulet svinger værdigt frem og tilbage i en lige linie, mens kloden drejer rundt under det. Andre penduler er rent kaos. Når kaospenduler først er sat i gang, er det ikke til at forudsige, hvordan de bevæger sig. I Cirkus Fysikus er der to glasvægge med hver sit kaospendul. Pendulerne er simple mekaniske systemer, men ingen kan regne ud, hvordan de vil svinge, når du sætter dem igang. Det er ret så fascinerende at se på!

15 15Cirkus Fysikus Få en fornemmelse af Foucault pendulet I har næppe mulighed for at rejse til Nordpolen og hænge et Foucault pendul op der. Men I kan få en fornemmelse af, hvordan pendulet virker. Lav et stativ af trælister og sæt det fast på en kontorstol med kraftig tape. Lav et pendul af en snor og en møtrik. Hæng pendulet i træstativet. Sæt først pendulet i svingninger, og derefter kontorstolen til at dreje rundt. Undersøg penduler Lav et pendul ved at binde en sytråd i en møtrik. Find et sted, hvor pendulet kan hænges op, så det kan svinge frit. Prøv med sytråde i forskellige længder, f.eks. 25 cm., 50 cm., 75 cm. og 100 cm. Er der forskel på, hvor lang tid det tager for pendulet at svinge 10 gange frem og tilbage, når trådens længde ændres? Bind et forskelligt antal møtrikker fast i snoren, f.eks. 1,2,3 og 4 møtrikker. Betyder vægten noget for, hvor lang tid pendulet er om at foretage 10 svingninger? Betyder det noget for svingningstiden, om man trækker pendulet et langt eller et kort stykke ud til siden, når man starter det? Lav en systematisk undersøgelse. Læg mærke til om pendulet bliver ved med at svinge i samme plan, selv om kontorstolen drejer rundt. Regn pendulet ud Med en simpel ligning kan man regne ud, hvor lang tid et Foucault pendul er om at gennemføre en fuld cirkel på en hvilken som helst breddegrad. Omdrejningstiden for en fuld cirkel kan udregnes til: 24 timer sinus (breddegraden) Prøv med København som eksempel: Københavns centrum ligger på 55,4 graders nordlig bredde. Indtast 24 på din regnemaskine. Divider med sinus til 55,4 grader. Det gør du ved først at trykke på sinusknappen, hvorefter du taster breddegraden ind. Facit = 29,2 timer for en fuld omdrejning. Prøv at lave beregningen for andre byer, f.eks: Aarhus: 56,2 graders nordlig bredde. Jerusalem: 31,4 graders nordlig bredde. Lagos: 6,3 graders nordlig bredde. Koblede penduler I Experimentarium s Koblede Gynger kan man prøve, hvordan koblede penduler påvirker hinanden. Prøv et tilsvarende eksperiment i skolen eller hjemme: Bind et stykke sejlgarn fast mellem ryglænene på to stole. Lav huller i lågene til to filmdåser. Stik et stykke sejlgarn gennem hvert sit låg og bind en knude på indersiden. Lav en løkke i den anden ende. Fyld lige mange mønter i begge dåser og sæt lågene på. Lav to kroge af ståltråd og sæt dem fast på sejlgarnet mellem stolene. Hæng pendulerne op i krogene. Det er vigtigt, at pendulerne hænger i lige lange snore, og at den indbyrdes afstand mellem dem og stolene er nogenlunde ens. Sæt det ene pendul i svingninger og se, hvad der sker. Se på om du har regnet rigtigt. Læs mere om eksperimenterne på

16 Cirkus Fysikus 16 Hvad har en umedgørlig gyrokuffert, en finurlig armvippe og et mystisk pendul til fælles? Svar: Der er fysik i det hele! Oplev de finurlige fænomener i Experimentarium s nye udstilling, Cirkus Fysikus. Læs hæftet her med interessante historier om fantastisk fysik i virkelighedens verden. Og undersøg fænomenerne nærmere med spændende eksperimenter. Mød redningspiloterne, som ved hjælp af gyroer og luftens kræfter manøvrerer deres helikopter elegant og sikkert, når de søger efter forliste søfolk. Tag med ingeniøren på arbejde og flyt en lufthavnsterminal flere kilometer ved hjælp af viden om konstruktion og kræfter. Og læs om pendulernes forunderlige svingninger, der både er forudsigelige og kaotiske. Dette skolemateriale er lavet i forbindelse med åbningen af Cirkus Fysikus, en ny del af Experimentarium s hovedudstilling, som vil være at finde mange år fremover. Copyright 2004 Tuborg Havnevej 7, DK Hellerup info@experimentarium.dk Fri kopiering til undervisningsbrug Tekst Rolf Haugaard Nielsen Faglig konsulent Christian Petresch Redaktion Lene Hybel Kofod Illustrationer/fotos Knud Andersen, Skønvirke (side 3, 4, 5, 6, 7, 11, 13, og 15) Nina Lemvigh-Müller (side 2, 4, og 9) NASA photo (side 5) Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S (side 8) Erik Reitzel (side 8 og 9) Vilhelm Lauritzen AS (side 10) Kuft Møller Pedersen, Steno Museet (side 13) Poul Kattler (side 6 og 14) FOCI Image Library (side 5 og 12) Dorthe Weis (side 14) Layout og grafisk design Punkt@Prikke A/S Tryk Formegon Aps Oplag 5500 eksemplarer Åbningstider Mandag, onsdag, torsdag, fredag Tirsdag Lørdag, søndag og helligdage Skoleferie Almindelig åbningstid /12, 31/12 og 1/1 Lukket Book et besøg for klassen, tlf , kl på skoledage ISBN Tak til Flemming Hybel Madsen og Tommy Hesselbjerg, Eskadrille 722, Flyvevåbnets Redningseskadrille. Thorbjørn Haugaard Eriksen, Valby. Erik Reitzel, DTU. Birgit Truust og Kurt Møller Pedersen, Steno Museet. 6. og 7. rød, Hellerup Skole.

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

OPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET

OPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET 1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

En uges træningsprogram til Gravide

En uges træningsprogram til Gravide Mandag: Hjemmeworkout: Varm op i 5 min. med lidt forskellige stræk øvelser, bøj og stræk i benene, sving armene, og læn dig fra side til side, så kroppen lige løsnes op først. 10 x Langsom squat Stå i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Den Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent.

Den Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Klip1 Busbillet Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Et ur og en køreplan til en bus i jeres område Klip2 Togbillet Et tog består af mange vogne.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Se en verden fra oven

Se en verden fra oven Se en verden fra oven En helt speciel oplevelse! Den bog, du nu holder i hænderne, har et budskab: personen, som forærede den til dig, ønsker at give dig en speciel gave - en oplevelse. Hvilken oplevelse

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke!

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke! Til Lars Sørensen. Her er lidt billeder af hvordan jeg har restaureret dit ur. Uret var som forventet i dårlig stand sådan er det altid når man har fat i antikviteter Som bekendt er uret fremstillet i

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15. DECEMBER. Sjøberg

15. DECEMBER. Sjøberg 15. DECEMBER Sjøberg Jeg elsker at lege med mit episkop. Siden jeg fik det i fødselsdagsgave for 2 år siden, har jeg lavet rigtigt mange film med det. Det er jo ikke rigtige film, det ved jeg godt, men

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2 KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Lundtofte Skoles Rekordbog

Lundtofte Skoles Rekordbog Din rekord 12 Årgang 2010 - Efterår Hva så? Var det ikke en god idé at du selv kom i gang med at lave eller slå nogle rekorder? Der er HELT sikkert noget du er god til, ja måske endda den bedste til. Så

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

DEN DAG VICTOR VAR EN HELT

DEN DAG VICTOR VAR EN HELT Læs den søde historie om Victor, der en dag på vej hjem fra skole sammen med sin ven Romario bliver helt. Minibogen, der indeholder flotte illustrationer egner sig godt til højtlæsning og dialogisk læsning

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. 1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere