Mexico et landbrugsland med muligheder

Transkript

1 Økonomisk analyse 15. april 2013 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Mexico et landbrugsland med muligheder Mexico er et land med muligheder. Landet har en stor landbrugsproduktion, men der er store muligheder for effektivitetsforbedringer og teknologisk udvikling. Mexico har præsteret høje vækstrater de seneste år og der er store forventninger til den økonomiske udvikling. Landets tætte forbindelser med USA gør det til et attraktivt investeringsland, og et stort netværk af internationale handelsaftaler har øget samhandlen og Mexicos åbenhed betragteligt. Indhold i analysen: 1. Generel information 2. Landbruget og landbrugsproduktionen 3. Agroindustrien 4. Fødevareforarbejdningsindustrien og udstyr hertil 5. Investeringsklima 6. Handelsaftaler og internationale relationer 7. Den økonomiske udvikling 8. Privatforbrug og voksende middelklasse 9. Markedspotentiale Generel information Geografi Hovedstad Mexico City Areal km 2 Indbyggertal 116 mio. (2011 est.) Sprog Spansk (Officielt) Religion Romersk-katolske 76,5%, protestanter 6,3% Økonomi BNP pr. indbygger USD (PPP) (2011) Økonomisk vækst 4,5 pct.(2011) (OECD) Samhandel (% af samlet handel ) USA (80% eksport, 48% import), EU (5% eksport, 11% import), Kina (1,4% eksport, 15% import) Regering Statsoverhoved Præsident Enrique Peña Nieto ( ) Kilde: Udenrigsministeriet

2 Forskelligartet geografiske betingelser 14 pct. beskæftiget i landbruget Svinekød Landbruget og landbrugsproduktionen i Mexico Mexico er et meget stort land med forskelligartede geografiske betingelser for landbrugsproduktion. Nogle dele af landet er meget tørt, mens andre dele har subtropisk klima. Ca. 53 pct. af Mexicos arealer er klassificeret som landbrugsjord, men kun ca. 13 pct. bliver dyrket. 1 Ca. 50 pct. af landbrugene i Mexico er under 2 ha. store, mens ca. 45 pct. er mellem 2-20 ha. De resterende 5 pct. er landbrug større end 20 ha. Disse landbrug dyrker ca. 55 pct. af arealerne. I dag bidrager landbruget i Mexico til ca. 4 pct. af BNP. 2 Beskæftigelsen i landbruget Ca. 14 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbruget. Det svarer til ca. 5,8 mio. mennesker. I midten af 90erne var ca. 25 pct. beskæftiget i landbruget. En stor del af beskæftigelsen indenfor landbrug er sæsonpræget og ikke-lønnet arbejde (familie). I 2007 var der kun arbejdere, som var permanent ansat. Næsten halvdelen af de ikke-lønnede familiemedarbejdere er forsvundet siden midten af 90erne, primært fordi de har taget jobs underfor landbruget eller er migreret til andre lande. 3 Landbrugsproduktionen Produktionen af svinekød er voksende, både hvad angår antallet af slagtede svin og produktionen i tons. OECD-FAO forventer, at produktionen når op på tons i Det er en stigning på 10,8 pct. i produktionen på 10 år. De mexicanske producenter af svinekød indleverede i 2011 svin til slagtning som i gennemsnit vejede 105 kg., hvilket skyldes, at de gerne vil sikre magert kød til slagtning. Dog er der en forventning om en lidt højere slagtevægt i 2012 og Er bedre avlsprogram i Mexico har betydet, at søerne får flere smågrise pr. kuld, som har en bedre genetik og derfor kan fedes op hurtigere end de 180 dage, som er industriens gennemsnit. Dette betyder, at der er forventninger om en forsat stigning i svineproduktionen i Mexico. 4 Svineproducenterne har været påvirket af de stigende verdenspriser på foder. I Mexico udgør foderomkostningerne ca. 64 pct. af produktionsomkostningerne. På nuværende tidspunkt importerer Mexico gule majs fra USA, mens nogle producenter i det nordlige Mexico fodrer med hvid majs, som er tilgængelig i Mexico, hvilket dermed betyder, at de er mindre sårbare overfor prisstigningerne på foder. 5 Produktionen af svinekød i Mexico Svin slagtet (stk.) Produktion i tons Kilde: FAOstat Mexico er langt fra at være selvforsynende med svinekød. Importen af svinekød har været voksende over en årrække og forventes også at vokse fremadrettet. Dette skyldes nogle konkurrencedygtige priser på importeret 1 Verdensbanken, UNCTAD, 2013, Mexico s agriculture development: perspectives and outlook 3 UNCTAD, 2013, Mexico s agriculture development: perspectives and outlook 4 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual 5 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual Side 2 af 11

3 svinekød og en stigning i efterspørgslen fra forbrugerne, fordi oksekød er blevet dyrere. Størstedelen af det svinekød, der bliver importeret går til at lave pølser, skinker, og andre forarbejdede varer. 6 Selvom Mexico er nettoimportør af svinekød forventes det, at eksporten til Japan og andre asiatiske lande vil stige med mere end 20 pct. i Mexico er lige nu i forhandlinger med Kina om eksport af svinekød fra fem udvalgte mexicanske virksomheder. 7 Derfor kan eksporten stige mere end OECD-FAO forventer. Handelsbalancen for svinekød tons Import (tons) Eksport (tons) Kilde: OECD-FAO, Agricultural outlook Fjerkræ Produktionen af fjerkræ er ligeledes voksende og er den største kødproduktion i Mexico målt i antal producerede tons. OECD forventer, at produktionen stiger med ca. 1 mio. tons frem mod Det er en stigning på mere end 36 pct. på 10 år. Den mexicanske fjerkræproduktion er den 5. største i verden, kun overgået af USA, Kina, Brasilien og Rusland. Produktionen af fjerkræ i Mexico Høns slagtet (i stk.) Produktion i tons Kilde: FAOstat Til trods for den voksende produktion i landet, er det stadig ikke nok til at dække forbruget af fjerkræ i Mexico. Importen har været voksende de seneste 5 år og forventes de kommende 5 år at ligge stabilt omkring de tons, hvorefter der forventes et fald i importen, hovesagligt fordi den indenlandske produktion forventes at stige, og fordi forbruget substitueres med andre kødprodukter. 6 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual 7 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual Side 3 af 11

4 Handelsbalancen med fjerkræ tons Import (tons) Eksport (tons) Kilde: OECD-FAO, Agricultural outlook Oksekød Produktionen af oksekød er også voksende i Mexico. Mexico var i 2011 den 6. største producent af oksekød i verden. 8 Antallet af slagtede kvæg er vokset med mere end 10 pct. på 5 år, og produktionen målt i tons er ligeledes vokset og forventes ifølge OECD-FAO at nå mere end 2 mio. tons i Produktionen har dog været lavere end forventet i de seneste år, hvilket skyldes et lavt antal kælvninger pr. ko, og at kvæget bliver ved med at have en lav slagtevægt. Samtidig er der en stigende eksport af levende dyr. Kvægproducenterne, især i det nordlige Mexico, er udfordret af tørke og har derfor i perioder været nødsaget til at slå mange dyr ned. Samtidig har høje globale priser på foder, gjort det meget dyrt at være kvægproducent, ifølge USDA har det øget produktionsomkostningerne med op til 37 pct. 9 Produktionen af oksekød i Mexico Kvæg slagtet Produktion i tons Kilde: FAOstat Oksekød er det eneste kødprodukt, som Mexico er nettoeksportør af. I 2009 eksporterede Mexico mere oksekød end de importerede. Denne udvikling er fortsat de seneste år og forventes at forsætte således de kommende år. OECD-FAO forventer dog, at Mexico i 2017 igen vil være nettoimportør af oksekød, hvilket bl.a. skyldes en forventning om et større indenlandsk forbrug og fordi den øgede eksport af levende dyr betyder, at bestanden ikke er i stand til at dække det indenlandske behov. Den mexicanske kødindustri har gjort en stor indsats for at diversificere eksporten af oksekød. Derfor er Mexico begyndt at eksportere oksekød til en række udviklingslande, men hovedsagligt går eksporten af oksekød til USA; Japan, Rusland og Korea. Specielt forventes eksporten til Japan at stige, da der forhandles om en ny handelsaftale med lavere toldafgifter FAOstat 9 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual 10 USDA, 2012, Mexico Livestock and products Annual Side 4 af 11

5 Handelsbalancen med oksekød tons Import Eksport Kilde: OECD-FAO, Agricultural outlook Eksport af kød De største kødeksportvarer er frosne udskæringer fra svin og diverse udskæringer af oksekød både frosne og ferske samt med og uden ben. Eksporten af udvalgte kødudskæringer fra Mexico, 2011 Varer Værdi (USD) Vægt (kg) Svineudskæringer, frosne Oksekødsudskæringer uden ben, frosne Oksekødsudskæringer uden ben, fersk eller afkølet Oksekødsudskæringer med ben, friske eller afkølet Svineudskæringer, fersk eller afkølet Kød fra hest, æsel, muldyr, mulæsel, fersk, kølet eller frossen Biprodukter fra kvæg, undtaget lever og tunge, frosne Fjerkræudskæringer og biprodukter, undtaget lever, frosne Oksetunger, frosne Kilde: UNdata, HS1992 Mejeri Produktionen af mælk er steget med 3,5 pct. i perioden fra 2007 til 2011, mens antallet af malkekvæg tilsvarende er steget med 3,4 pct. Produktionen af mælk Malkekvæg Produktion i tons Kilde: FAOstat De store mængder mælk bliver til forskellige typer mejeriprodukter, hvoraf en del bliver eksporteret. Eksporten af mejeriprodukter består hovedsagligt Side 5 af 11

6 af sødet eller koncentreret mælk og fløde samt usødet mælke- og flødepulver. Begge har oplevet en markant stigning i eksporten de seneste 5 år målt i kg. Eksporten af udvalgte mælkeprodukter fra Mexico i kg Mælk og fløde, sødet eller koncentreret Mælke- og flødepulver, usødet < 1.5% fedt Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6% fedt Yoghurt Kærnemælk, koaguleret mælk, fløde, kefir etc Ost, undtaget frisk, revet, forarbejdet eller blåskimmel Mælk, ikke koncentreret eller sødet < 6% fedt Mælk og fløde, usødet, koncentreret Mælk, ikke koncentreret eller sødet < 1% fedt Kilde: UNdata, HS1992 Brug for nyt udstyr Agroindustrien Landbruget i Mexico bliver ved med at vokse og blive stadig mere effektivt. Der er dog stadig massive muligheder for effektivitetsforbedringer og teknologiske fremskridt i landbruget. 70 pct. af landbruget dyrkes i dag manuelt og regeringen har derfor tilført mere end 700 mio. US$ de seneste fem år, for at modernisere landbruget. Agroindustrien modtog i 2011 ca. 9 pct. af de direkte udenlandske investeringer. 11 Udviklingsprogrammer fra regeringens side har desuden betydet investeringer på 300 mio. US$ i forbedring af vandingssystemerne til markerne, da under 20 pct. af de dyrkede arealer bliver kunstvandede i dag og derfor er meget afhængige af regnsæsonen og af manuelle vandpumper. 12 Kun begrænset brug af kunstgødning Ingen national konkurrence indenfor pesticider Kunstgødning Mexico har ingen national kunstgødningsindustri, hvilket resulterer i, at mange landmænd enten gøder deres marker med traditionelle produkter eller ikke gøder overhovedet. De mexicanske landmænd og deres organisationer har længe beklaget sig over, at der er meget høje priser på importeret gødning. 13 Pesticider På det mexicanske markedet for plantebeskyttelsesmidler er der stort set heller ingen konkurrence, og med en stigning i det dyrkede areal, er der en stor efterspørgsel på markedet U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico 12 U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico 13 U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico 14 U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico Side 6 af 11

7 Generelt er der stort set ingen national konkurrence på markedet for udstyr og teknologi til landbrugsproduktion. 90 pct. af udstyret til landbruget bliver i dag importeret. 15 Udvikling på vej fødevarevirksomheder Fødevareforarbejdningsindustrien og udstyr hertil Den mexicanske fødevareindustri ændrer sig med hastige skridt. Dette skyldes både en stigning i efterspørgslen på hjemmemarkedet, men også en stigning i eksporten til bl.a. USA og Europa. Desuden er der stor konkurrence på markedet for forarbejdet mad, hvilket betyder, at de mexicanske fødevareproducenter kigger efter nye teknologier og investerer i moderne produktionsfaciliteter for at maksimere produktionen. Grundet et lavt teknologisk udgangspunkt er der rig mulighed for, at udenlandske virksomheder kan få adgang til det mexicanske marked for fødevareforarbejdning. 16 Det nationale statistikbureau angiver, at der i 2010 var fødevareforarbejdningsvirksomheder i Mexico, størstedelen af disse er dog små virksomheder, der laver tortillas. De beskæftigede ca personer. Fødevareindustrien producerede varer for ca. 650 mia. pesos i Mange af de største virksomheder er lokaliseret i og omkring Mexico City. De store virksomheder er i højere grad udstyret med moderne produktionsudstyr fra udlandet. Udstyr og maskineri, der er energieffektiviserende og ressourcebesparende, er meget efterspurgt. På nuværende tidspunkt bliver udstyret til fødevareindustrien hovedsagligt importeret fra USA, Italien, Tyskland, Spanien, Kina og Sydkorea. 18 Antal virksomheder der producerer fødevarer og foder, 2010 Produktgrupper Antal Mejeriprodukter 117 Foder 114 Korn, frø, olier og andre fedtstoffer 156 Sukker, Chokolade, slik o.lign. 145 Konserverede frugter, grøntsager o.lign. 106 Slagtning, forarbejdning og emballering af kvæg, svin, fjerkræ og andre produktionsdyr 138 Forarbejdning og pakning af fisk og skaldyr 65 Fremstilling af brød og tortillas Andre fødevareproducenter 192 Kilde: Instituto nacional de estadística y geografíca, Banco de Información Económicia Høj og lav selvforsyningsgrad Selvforsyningsgrad Grundet de seneste års massive stigninger på fødevarer og globale usikkerhed om forsyning af fødevarer, er det aktuelt for Mexico at øge sin selvforsyningsgrad. Mexico er nettoimportør af fødevarer. De importerer ca. 10 pct. mere, end de eksporterer. Mexico eksporterer meget frugt og grønsager samt drikkevarer, mens de i højere grad importerer kornprodukter, kød og olieholdige frø. Selvforsyningsgraden er forskellig fra produkt til produkt, 15 U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico 16 U.S. Commercial service, 2003, Mexico Food Processing Machinery and Equipment 17 Instituto nacional de estadística y geografíca, Banco de Información Económicia, 18 U.S. Commercial service, 2009, Trends in the Food Processing and Packaging Equipment Side 7 af 11

8 men for nogle produktgrupper som f.eks. majs, ris og hvede er selvforsyningsgraden faldet markant fra start 90erne til At selvforsyningsgraden ændrer sig er dog en naturlig konsekvens af, at jo mere åbent et land bliver og handler med andre lande, des mere specialiseret bliver det også på de produktgrupper, hvor landet har en komparativ fordel, for Mexicos vedkommende gælder det især produktionen af frugt og grønt, samt visse kødtyper. Muligheder for investeringer Investeringsklima Ifølge Verdensbankens Ease of doing business rapport var Mexico blandt de nemmeste lande i Latinamerika at drive forretning i. Landet rangerer således på en 48. plads ud af 183 lande. Og ifølge Bloombergs ranking er Mexico på en 38. plads over de 50 bedst lande at lave forretning i. Når det er sagt er der dog stadig en høj kriminalitetsrate og problemer i forhold til korruption, som forsat skaber udfordringer i forhold til at gøre markedet rigtig attraktivt. Mexicos placering på udvalgte ranglister Rapport Kilde Antal lande Ranking 50 Best Countries for Business Doing Business 2012 Index of Economic freedom Corruption Perception Index Bloomberg Ranking Verdensbanken Heritage Foundation and Wall street Journal Transparency International Mexico er attraktivt Mexico har været et af de mest attraktive lande at investere i og er det land med næst flest direkte udenlandske investeringer i Latinamerika. Dette skyldes ikke mindst, at Mexico er et attraktivt springbræt til at opnå eksport til USA og derfor har mange af de udenlandske investeringer også ligget i de nordlige stater tæt på den amerikanske grænse. USA stod dog selv for ca. 55 pct. af alle FDI i Mexico i De udenlandske investeringer i landbruget har været faldene siden 2007, hvor udlændinge investerede 144 mio. US$ til i 2011 at udgøre 17 mio. US$ 20 Handelsaftaler og internationale relationer Mexico er en del af NAFTA (North Amarican Free Trade Agreement), hvorfor en stor del af den mexicanske eksport er koncentreret omkring Nordamerika. Mexico har derudover frihandelsaftaler med 43 lande, herunder EU. Aftalen med EU blev forhandlet efter indgåelse af NAFTA-aftalen og giver varer fra EU samme fordele, som varer omfattet af NAFTA. Mexico er desuden medlem af WTO, OECD og APEC UNCTAD, 2013, Mexico s agriculture development: perspectives and outlook, s U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico 21 U.S. Commercial service, 2012, Doing Business in Mexico Side 8 af 11

9 Mexico på vej Den økonomiske udvikling i Mexico I 2020 forventes den mexicanske økonomi at have indtaget en 10. plads på listen over verdens mest købekraftige økonomier målt i forhold til BNP i PPP termer. Dermed overhaler Mexico Italien. 22 Mexicos økonomi er kommet sig over den globale finanskrise i og opnåede i 2010 og 2011 BNP-vækstrater på hhv. 5,4 pct. og 3,8 pct. I 2012 og 2013 forventes realvækstrater i BNP på hhv. 3,6 pct. og 3,7 pct. Disse er dog væsentligt afhængige af udviklingen i den amerikanske økonomi. 23 Mexico er udpeget til en af Next-11 landene 24, som er de lande, der sammen med BRIK-landene forventes at blive blandt de største økonomier i det 21. århundrede. Det betyder, at mange har øjnene på Mexico, og at forventningerne til vækstraterne og udviklingen i landet er høje. Privatforbruget vokser Udviklingen i privatforbruget i Mexico har de seneste år været stigende. Der ses dog et fald i 2009, som skyldes den generelle afmatning i den globale økonomi. Det årlige forbrug pr. indbygger nåede i 2010 en værdi på US$. Dette tal forventes at stige med 2,3 pct. om året i faste priser mellem 2012 og Middelklassen vokser til op mod 80 pct. af befolkningen Middelklassen vokser og forbruget stiger I 2005 tilhørte mere end 50 pct. af befolkningen i Mexico middelklassen. Det betyder, at Mexico er et af de lande i Latinamerika, der har den største middelklasse. 26 Middelklassen i Mexico forventes at vokse, så helt op til 80 pct. af befolkningen vil tilhører middelklassen i Med et forventet befolkningstal i Mexico i 2030 på godt 120 mio. mennesker, giver det et potentielt marked på 96 mio. mennesker. 28 Middelklassen er bedre uddannede end tidligere generationer og stiller større krav til deres forbrug og efterspørger høj kvalitet. Landet er gået fra at være et land med problemer i form af underernæring til at have problemer med overvægt. Denne udvikling betyder et øget fokus på sundhed og ernæring og dermed en søgen efter produkter, som kan forhindre at denne udvikling forsætter. Især er regeringen blevet meget opmærksom på overvægtsproblemerne, og forsøger f.eks. at forhindre junk food i skoler og på uddannelsesinstitutioner 29. Den mexicanske befolkning har i stigende grad adgang til rindende vand, elektricitet og kølefaciliteter i deres hjem, hvilket betyder en ændring i deres forbrugsmønstre, så de i højere grad efterspørger produkter, som ikke blot skal konsumeres fra dag til dag, men som kan tilberedes og gemmes Euromonitor International, Business Environment: Mexico, marts Euromonitor International, Business Environment: Mexico, marts Goldman Sachs Investment bank 25 Euromonitor International, Business Environment: Mexico, marts Latin American Economic Outlook 2011, OECD 27 M. Cardenas et al., Global Economy and development, Latin America s Global middle class, OECD stat 29 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet 30 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet Side 9 af 11

10 Middelklassen efterspørger derfor også i stigende grad animalske produkter. Således ses der en markant stigning i forbruget af kød og mejeriprodukter. OECD-FAO forventer, at det primært bliver indenfor fjerkræ og mejeriprodukter, at den største stigning i forbruget skal findes. Forbruget af kød og mejeriprodukter pr. capita Kg. pr. capita Friske mejeriprodukter Fjerkræ Oksekød Svinekød Kilde: OECD-FAO, Agricultural Outlook Det øgede forbrug af kød sker ikke kun pga. af de stigende indtægter, det sker også som følge af, at produkterne er blevet mere prismæssigt tilgængelige. Dette sker som konsekvens af handelsaftaler, øget konkurrence, og signifikante produktivitetsforbedringer i produktionen, distributionen og markedsføringen pct. stigning i antallet af detailbutikker Flere kvinder på arbejdsmarkedet Ændrede forbrugsmønstre Et andet tegn på det ændrede forbrugsmønster er den markante stigning i antallet af detailbutikker over hele landet. Antallet steg således med 44 pct. fra 1998 til 2008 fra butikker til butikker. Dette viser en ændring i livsstil og indkøbsmønstre, og gør det muligt for store dele af befolkningen at få adgang til f.eks. basale forbrugsgoder, i en bedre kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Detailbutikkerne åbner over hele landet og viser, at udviklingen i middelklassen ikke kun sker i de store byer, men er en national tendens. 32 Desuden kommer langt flere kvinder på arbejdsmarkedet i disse år, hvorfor også kravene til indkøbsmuligheder og produkter ændrer sig, når kvinderne ikke længere i samme omfang har tid til at handle og lave mad. 33 Langt flere mexicanere har nu også råd til at rejse ud af landet på ferie. 34 Det betyder et øget kendskab til andre kulturer og produkter. Dette kan være med til at øge bevidstheden om udenlandske produkter og øge efterspørgslen efter disse produkter, når mexicanere returnerer til Mexico. 31 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet 32 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet 33 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet 34 Luis de la calle, Luis Robio; 2011, Mexico: A middle class society, Poor no more, Developed not yet Side 10 af 11

11 Veludviklet fødevaresektor giver hård konkurrence Markedspotentiale i Mexico Der er grund til at have opmærksomhed på den stigende middelklasse og den øgede købekraft i Mexico. Omvendt har Mexico selv en veludviklet fødevaresektor især indenfor kødproduktion og grøntsager, og der må forventes hård konkurrence fra USA, som også har en udvidet handelsaftale med Mexico. Det største potentiale ventes inden for maskiner og udstyr til fødevareindustrien. Den mexicanske fødevareindustri vil i fremtiden have behov for at introducere moderne teknologi og vil efterspørge specialiseret rådgivning, hvilket er et af Danmarks kompetenceområder. Datagrundlag De anvendte kilder er det bedst tilgængelige data, det har været muligt at indsamle. Der har fra flere af de officielle kilder været foretaget skøn, fordi data mangler eller ikke er tilgængeligt. Der tages derfor forbehold for mangelfuldt eller usikkert data. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Thomas Søby ths@lf.dk 1609 København V F W Malika Pedersen mpe@lf.dk