*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV

Transkript

1 *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det m ed trappem odellen. Proj ektets partnerskab, der består af LO, DA og KL, har derfor valgt at sætte fokus på anvendelsen af trappem odellen ved en række tem adrøftelser, der gennem føres på m øder i de regionale em bedsm andsgrupper i proj ektet 1. Drøftelserne er strukturerede i en række forskellige tem aer, hvortil der er rej st en række spørgsm ål (jf. bilag 1). Form ålet m ed drøftelserne har for det første været at få kom m unerne og arbej dsm arkedets parter til sam m en at diskutere redskaberne og anvendelsen heraf, således at der skabes en fælles forståelse af m etoder og m idler. For det andet er m ålet at sam le erfaringer og tilbagem eldinger på redskaberne. Erfaringerne er videregivet i den interne evaluering for proj ektets 2. år, der går fra 1. m aj m aj Evalueringen giver udtryk for partnerskabets fælles vurdering af de centrale tilbagem eldinger fra regionerne på såvel de system atiske drøftelser, som problem stillinger, der i øvrigt er rej st i alle regioner. Nærværende notat er en uddybning af dette afsnit fra evalueringen set m ed fagbevægelsens øj ne. 7UDSSHPRGHOOHQRJUHGVNDEHUQHJHQHUHOW Der tegner sig en række generelle kom m entarer og problem stillinger m ed såvel den overordnede lovgivning som m ed de enkelte redskaber i trappem odellen, der gør sig gældende i alle regioner i proj ektet. Det kan bem ærkes, at proj ektets m ålgruppe er etniske m inoriteter enten under integrationsloven eller under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, m en de fleste problem felter kan siges at være generelt gældende. /RYJLYQLQJ Tilbudsm ulighederne i t rappem odellen er genkendelige for de kom m unale sagsbehandlere, idet de ligner det tidligere lovgrundlag, m en redskaberne vurderes generelt til at være m ere anvendelige, idet de er overskuelige at anvende i kom m unernes virksom hedsvendte arbejde. Lovgivningen synes at være én blandt flere årsager til, at kom m unerne nu tænker m ere virksom hedsrettet, m en den virker adm inistrativt tung og rodet set i forhold til den tidligere lovgivning. Den kan billedligt talt ses som en kinesisk æske, hvor m an, for at kunne iværksætte et forløb, skal have flere lovgivninger i spil på en gang. Dette er om stændeligt, kræver et stort overblik og ikke m indst tid, der tages fra den konkrete indsats. 1 "Projekt virksomhedsrettet integration" løber af stablen i 3 regioner: region Københavns Vestegn, Region Roskilde Amt og Region Ringkøbing Amt. I hver region koordineres arbejdet i en regional embedsmandsgruppe med deltagelse af embedsmænd fra de deltagende kommuner, DA og LO s regionale konsulenter samt KL og LO s projektleder.

2 2 $GPLQLVWUDWLRQHQDIO QWLOVNXG Den adm inistrativt tunge lovgivning, herunder den adm inistration, der er forbundet m ed at forlænge et forløb, tager m egen tid for kom m unen, da det im plicerer m ange blanketter og parter, der skal tages i ed. Dette er et paradoks, da m an netop m ed lovgivningen har forsøgt at forenkle redskabsviften. Løntilskuddet er et eksem pel på en besværlig adm inistration for kom m unerne, da lovgivningen gælder m ange forskellige m ålgrupper, fx både forsikrede ledige, skånej ob, fleksj ob m.v., hvilket gør det svært at holde styr på hvilken sats, der skal anvendes. Kom m unerne finder dog de variable satser fordelagtige i den individuelt rettede indsats, m ens virksom hederne om vendt finder de variable satser forvirrende, og de foretrækker derfor et fast tilskud til de enkelte typer forløb og m ålgrupper. Det kan bem ærkes, at det set fra fagbevægelsens synspunkt kan være fordelagtigt m ed et fast tilskud til de enkelte typer forløb, da dette vil gøre det lette at synliggøre forløbet og form ålet m ed dette overfor kollegerne, der i m odsat fald kan være negative over for, om løntilskuddet blot er et påskud for at erstatte ordinære j obs m ed støttede. 'HQDNWLYHVWDUWRJGHJOHPWHPnOJUXSSHU Der er typisk m ange barrierer hos borgerne, d.v.s. problem er ud over ledighed, og vej en til beskæftigelse er ofte lang. Borgeren skal forberedes m eget, og der er derfor brug for lange indledende og opkvalificerende forløb. Dette gælder både nyankom ne og borgere, der ikke har været på arbej dsm arkedet i m ange år, og som derfor har m istet deres arbej dsidentitet. Oplæringsperioden rækker her typisk ud over 3 m åneder. Fagbevægelsen kan støtte, at der i høj ere grad fokuseres på at forberede folk inden, de sendes ud på en arbej dsplads, således at oplæringen på arbej dspladsen sm idiggøres, og således at m an ikke som borger udsættes for en række negative oplevelser, der kan hæm m e fastholdelsen på arbej dsm arkedet. En række m ålgrupper synes at falde udenfor redskabernes anvendelsesom råde. Et eksem pel er etniske m inoritetskvinder over 40 år uden tidligere arbej dsm arkedstilknytning, hvortil der ikke synes at være tilstrækkeligt fleksible m uligheder. En større fleksibilitet i m uligheden for at lave forløb m ed fx færre tim er synes derfor relevant i særlige tilfælde, idet en problem stilling i dag ligger i, at m an har pligt til at deltage i 30 tim ers aktivitet Andre eksem pler er borgere der m angler såvel m otivation som j obidentitet. Derudover kan som eksem pel nævnes traum atiserede flygtninge, der ikke er i stand til at opfylde kravet om at gå direkte i danskundervisning og j ob eller gennem føre danskundervisningen på norm eret tid. En hertil relateret problem stilling er det ufleksible tilskudssystem vedrørende danskundervisningen i forbindelse m ed bl.a. m odultilskuddet, der bevirker at sprogcentrene får betaling pr. gennem ført m o- dul uanset, hvor lang tid, den enkelte har brugt på at gennem føre m odulet. Det er således positivt, at regeringen i forbindelse m ed udm øntningen af udspillet En ny start til alle vil frem lægge forslag til ændring af dette. Det kan overvej es, om der bør etableres et yderligere trin på trappen, m en under alle om stændigheder er det vurderingen, at første trin på trappen, den aktive start, bør

3 3 anvendes m ere, og herunder bør det anerkendes, at dette trin kan fylde m eget i et forløb. Redskabet kan således for de ovennævnte m ålgrupper være ligeså godt og centralt, som virksom hedspraktikken kan være for andre m ålgrupper i indsatsen. Endvidere bør fleksibiliteten anerkendes og anvendes i høj ere grad. Dette kræver set fra fagbevægelsens synspunkt, at kom m unerne bliver bedre til at udnytte redskabsviften, og der synes behov for en oplysningsindsats i forhold til at udbrede kendskabet til de m uligheder, der eksisterer i lovgivningen. (QPHUHYLUNVRPKHGVYHQGWLQGVDWV En konsekvens af redskabsviften og den øgede fokusering på virksom hedsvendte tilbud er, at kom m unerne er blevet m ere afhængige af sam arbej dspartnere, da der i indsatsen er en gensidig afhængighed m ellem kom m uner og virksom heder. Dette bygger ligeledes på en erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene. Form ålet m ed at sikre et fælles ej erskab m ellem parterne synes således at være opfyldt. Der synes i denne sam m enhæng dog behov for et øget fokus på, at m edarbej derrepræsentanter skal inddrages allerede ved etableringen af et sam arbej de, og i denne sam m enhæng bør lovgivningen vedr ørende virksom hedsprakt ik ændres, således at det t e bliver lovpligtigt allerede ved etableringen af et forløb. $QYHQGHOVHQDIUHGVNDEHUQH 'HQLQGLYLGXHOOHNRQWUDNW Arbej det m ed den individuelle kontrakt og j obplaner er en velkendt arbej dsm etode i kom m unerne, da m an i henhold til den tidligere lovgivning arbej dede m ed handlingsplaner. Det vurderes, at kont rakt en pædagogisk set har en god signalværdi, idet begge parter skriver under på den, hvilket giver en god forpligtelse for parterne, og sam - tidig bibringer den m ere klarhed over, hvad et forløb indeholder, sam t hvad såvel m i- lepæle som m ålet er. Der bør dog være et fokus på en tæt opfølgning, hvor kom m u- nen sikrer, at borgeren er klar over form ålet m ed de enkelte aktiviteter i den sam lede indsats, således at også borgeren bevarer ej erskabet til kontrakten. 9LUNVRPKHGVSUDNWLN Virksom hedspraktik anvendes m ere end tidligere, og kom m unerne taler m ere direkte til virksom hederne, hvilket lovgivningen er m edvirkende årsag til. Det er blandt KL, DA og LO enighed om, at det er vigtigt ikke at starte borgere i en virksom hedspraktik, hvis de evner at starte i et løntilskudsj ob Dette baserer sig på erfaringer, der viser en vis tendens til m isbrug fra virksom hedernes side. Dette m isbrug relaterer sig til såvel indhold som længden af for løb, herunder at m edarbej derrepræsent ant er ikke inddrages som lovpligtigt ved forlængelse ud over 13 uger. Endvidere har der i proj ektet været eksem pler på virksom heder, der har m eddelt, at det ikke var m uligt for en borger, de havde i virksom hedspraktik, at deltage i et introduktionsforløb i proj ektet en dag om ugen, da m an ikke kunne undvære vedkom m ende på virksom heden. Dette er påtalt m ed hensyn til bl.a. indholdet i og form ålet m ed praktikken, og eksem plet un-

4 4 derstreger behovet for en tæt opfølgning af m edarbej derrepræsentanten, således at m an kan sikre et reelt indhold i praktikken. Det er sam tidig vurderingen, at der er et behov for at gøre praktikkerne m ere fleksible, så de etableres m ed et lavere tim etal for at fange m ålgrupper, der ikke m agter et forløb på fuld tid, sam t så sm å virksom heder ligeledes får m ulighed for at deltage i forløbene. Helt centralt står dog, at en grundig forventningsafstem ning m ellem kom - m unen og virksom heden om, hvad form ålet m ed praktikken er, er afgørende for et vellykket forløb. Dette er ligeledes centralt for at sikre opbakning fra kollegerne, idet såvel erfaringer som undersøgelser viser, at der er stor opbakning fra kollegerne, hvis de kender og kan se form ålet m ed et forløb, således at der fx er sikkerhed for, at m å- let ikke er at erstatte et ordinært j ob. Herunder er det afgørende at alle parter, og derm ed også kollegerne, er klar over, hvor lang en tidsperiode forløbet strækker sig over, sam t hvad endem ålet er. Det er således vigtigt at inddrage m edarbej derrepræsentanter, og det er sam tidig afgørende at form idle, hvis m ålet ikke er et ordinært j ob m en i stedet opkvalificering eller afklaring. Der er en tendens til m odstand m od virksom hedspraktikken fra borgerne, da de fokuserer på at få et ordinært arbej de, hvor de får løn og kan forsørge sig selv. Derfor har de ofte svært ved at se form ålet m ed praktikken, hvilket tydeliggør, at det er vigtigt, at kom m unerne gør det m eget klart, hvilken proces, praktikken er en del af, og at den således kan være et nødvendigt skridt på vej en til et ordinært j ob. Her er kontrakten et godt redskab til at sikre, at alle m ilepæle i et forløb står klart for alle parter. Det er blevet en form for prøvetid at starte i virksom hedspraktik eller løntilskud for derefter at kom m e i ordinært j ob, og redskaberne vurderes som gode m idler til at sikre ordinært arbej de. Dog bør der i denne forbindelse være opm ærksom hed på, at m an kun skal starte i en virksom hedspraktik, hvis det er relevant. Der er en positiv dialog, hvis borgeren ikke kan blive på arbej dspladsen efter et afsluttet løntilskudsforløb, og det vurderes som positivt, at virksom heden tvinges til at forholde sig til det. Det er dog vigtigt at sikre, at løntilskudspladserne ikke etableres på bekostning af ordinære j ob.,qgvdwvhqiruidplolhvdpphqi UWHRJ JWHI OOHIRUV UJHGHERUJHUH Flere kom m uner opprioriterer kontrakten til de selvforsørgende, da det nu er m uligt at give tilbud til denne gruppe efter integrationsloven, dog m ed undtagelse af vej ledning og opkvalificering 2. Der er generel enighed om, at det kan betale sig at iværksætte en m ålrettet indsats for de selvforsørgende, da denne gruppe typisk hurtigt lærer dansk og har en høj m otivation 3. Dette kan således være m ed til at sikre frem driften i den øvrige indsats i kom m unen. 2 Behovet for dette redskab er påtalt ved flere lejligheder over for Integrationsministeriet 3 En årsag hertil er bl.a., at størstedelen af denne gruppe er gift med en dansk statsborger.

5 5 Det er drøftet, om form en, hvorpå m an kontakter gruppen, har betydning, idet m an i nogle kom m uner sender et brev m ed opfordring til at m øde op i kom m unen, når det passer den enkelte, m ens andre kom m uner indkalder til åbne inform ationsm øder. I n- form ationsm øderne synes dog ikke at have sam m e effekt i forhold til at etablere kontakt til m ålgruppen. Der er stort fokus på, hvordan m an kan indkredse m ålgruppen, sam t hvordan m an kan system atisere arbej det. "Proj ekt virksom hedsrettet integration" udgiver i j uni 2005 en pj ece m ed gode idéer til denne indsats. I en række kom m uner opkvalificeres borgerne sideløbende m ed, at de ansættes i ordinære j ob. En problem stilling gør sig dog gældende, idet m an som nævnt ikke kan tilbyde vej ledning og opkvalificering til gruppen. Derm ed kan m an ikke iværksætte kom petenceafklaring m ed m indre, det er en del af en virksom hedspraktik. Dette sætter ligeledes grænser for den korteste vej til arbej dsm arkedet, da m an ikke kan opkvalificeres, fx m ed et truckkort, hvis det er det eneste, m an m angler for at kunne ansættes i et ordinært j ob. Dette er en problem stilling, der også set fra fagbevægelsens synspunkt bør løses. Gruppen af ægtefælleforsørgede, der ikke er om fattet af integrationsloven, har kun m ulighed for at deltage i danskundervisning, hvilket sætter begrænsninger for kom - m unernes indsats for denne gruppe. Muligheden for at give aktive tilbud i henhold til redskabsviften bør derfor udvides til også at gælde denne gruppe. 0HQWRURUGQLQJHU Mentorordninger anvendes i de fleste kom m uner, og også dette redskab har m ange forskellige navne og udform ninger og er således et velkendt redskab. Der er generel enighed om, at det er et godt redskab, der letter indgangen til virksom heden og derm ed er m ed til at sikre fastholdelse på arbej dspladsen. Det er dog ofte såkaldte uform elle m entorforløb, hvor virksom heden ikke m odtager tilskud fra kom m unen, der etableres. Dette skyldes, at ordningen adm inistrativt vurderes som værende m eget tung. Et fast tilskud, eksem pelvis på baggrund af en gennem snitsvurdering af lønudgiften, ville således være at foretrække frem for tim eafregning, og det vurderes, at dette ville m edføre iværksættelse af flere forløb. Det er erfaringen, at det ved system atiserede m entorforløb er en fordel, hvis m entorerne tilbydes uddannelse af m aksim alt 2 dages varighed. Det er DA s holdning, at dette kun er en fordel, hvis der er tale om store virksom heder, m ens uddannelse set fra fagbevægelsens synspunkt er et vigtigt elem ent for alle m entorer. Uddannelse styrker m entorens kom petencer til at varetage opgaven og er m ed til at afklare m ange problem felter, hvorved m an kan forebygge m ulige konflikter, herunder stress og udbrændthed hos m entoren. Behovet for uddannelse er ligeledes årsagen til, at det er vigtigt at etablere et m ere sm idigt tilskudssystem, således at der etableres flere form elle m entorforløb, hvor virksom heden m odtager tilskud, da det kun er i denne type forløb, der ligeledes kan tilkobles uddannelse.

6 6 Det er ligeledes erfaringen, at etablering af netværk m ellem m entorer er en stor fordel. Dette er m ed til at sikre den enkelte m entor, der enten er den eneste m entor på en lille eller m ellem stor virksom hed, eller en del af en gruppe m entorer på en større virksom hed, sparring om kring de spørgsm ål og problem stillinger m ed ledelse, kolleger og m entee, der kan opstå i hverdagen. Det er således m ed til at forebygge udbrændthed, stress m.v. hos m entorerne. 'HWYLGHUHDUEHMGHPHGV\VWHPDWLVNHUIDULQJVRSVDPOLQJ I det tredj e og sidste proj ektår vil tem adrøftelserne i de regionale em bedsm andsgrupper blive fortsat. Et af de om råder, der vil blive sat særligt fokus på, er kom petenceafklaring og sam arbej de m ellem kom m uner og virksom heder.

7 7 %LODJ 6\VWHPDWLVNHUIDULQJVRSVDPOLQJL3URMHNWYLUNVRPKHGVUHW WHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at opsam le og videreform idle erfaringer bl.a. m ed anvendelse af trappem odellen. Det er derfor afgørende at sikre, at de erfaringer, m an gør sig, løbende opsam les og system atiseres. Et m iddel hertil er pj ece-serien Gode idéer, der løbende vil videreform idle erfaringer fra proj ektet. Første pj ece, der giver 10 gode råd til, hvordan m an etablerer et lokalt sam arbej de m ellem kom m uner og arbej dsm arkedets parter, er udkom m et i august Derudover synes der behov for en system atisk opsam ling af erfaringer m ed arbej det m ed trappem odellen og de redskaber, der knytter sig hertil. Det er derfor idéen, at nedenstående tem aer enkeltvis drøftes på m øder i de regionale em bedsm andsgrupper, der forud for m ødet vil få tilsendt de spørgsm ål, der relaterer sig til det pågældende tem a, for at sikre en konstruktiv og forberedt dialog. 7HPD7UDSSHPRGHOOHQRJUHGVNDEVYLIWHQPHUHJHQHUHOW Hvad er de første erfaringer m ed den nye redskabsvift e? Er int egrat ionsindsatsen blevet m ere virksom hedsvendt? Hvordan sikrer m an den korrekt e individuelle indplacering af borgeren på t rappen, således at m an fx ikke sæt tes i en virksom hedspraktik, hvis m an er i st and t il at varet age et ordinært j ob m ed t ilknyt t et opkvalificering? Hvordan sikres et udviklingsforløb og overgang t il næste t rin på t rappen? Er der knast er, som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? I ndgår de økonom iske incit am enter som elem enter i t ilret t elæggelsen af indsatsen sam t den daglige sagsbehandling? Er der m ålgrupper, hvor trappem odellens redskaber ikke kan anvendes? Hvilke m ålgrupper er det t ale om, hvor store er disse m ålgrupper? 7HPD'HWIRUEHUHGHQGHDUEHMGH Hvordan arbej des der m ed den individuelle kont rakt, og er det et godt redskab i den individuelle t ilret t elæggelse af int rodukt ionsprogram m et? Hvordan er t ilbagem eldingerne fra virksom hederne? Er udlændingene klar t il arbej dsm arkedet, når de kom m er ud på virksom hederne? Hvad er erfaringerne m ed den system at iske sagsbehandlingsm etode?

8 8 Hvad er erfaringerne m ed det fælles int rodukt ionsforløb for proj ektdelt agerne? 7HPD9LUNVRPKHGVSUDNWLN Hvor let er det at finde prakt ikpladser og hvorfor? Hvad virker godt/ dårligt, når kom m unen tager kont akt t il virksom heden? Er der erfaringer m ed at inddrage m edarbej derrepræsent ant en allerede ved kontakten t il virksom heden eller ved aftale om forløbet? Hvordan sikres enten en afklaring eller et opkvalificeringselem ent i prakt ikforløbet? Hvordan sikres gode t ilbagem eldinger fra virksom heden t il kom m unen/ AF? Hvordan sikres gode t ilbagem eldinger fra kom m unen t il koordinat ionsudvalget? Hvordan er varighedsbegrænsningerne at arbej de m ed? Er der problem er m ed varigheden af forløbene? Er der gode/ dårlige eksem pler på aft aler m ellem kom m uner, lokale fagforeninger/ LO sekt ioner og virksom heder om et ablering af virksom hedsprakt ik? Er der knaster, som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? 7HPD$QV WWHOVHPHGO QWLOVNXG Hvor let er det at finde lønt ilskudspladser og hvorfor? Hvordan fungerer de ny different ierede lønt ilskudssat ser? Er der som oftest glidende overgang t il ordinær ustøt tet beskæft igelse? Er der gode/ dårlige eksem pler på aft aler m ellem kom m uner, lokale fagforeninger/ LO sekt ioner og virksom heder om et ablering af j ob m ed lønt ilskud? Er der knaster i lønt ilskudsordningen, som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? 7HPD6 UOLJHDQYLVWHO QRJDQV WWHOVHVYLONnU Anvendes overenskom sternes m uligheder for indgåelse af aft aler om særlige løn- og ansæt telsesvilkår ( fx via de sociale kapit ler) det gælder fx aft aler om løn, nedsat arbej dst id og evt. særlige hensyn i overenskom sterne? Er der behov for, at flere overenskom st beret t iget organisat ioner indgår aft a- ler om særlige anviste løn- og ansæt telsesvilkår? Og i givet fald er der så enkelt e sekt orer, hvor der er et særligt behov? Hvilke problem st illinger gør sig gældende i forhold t il at indgå aft aler om særlige løn- og ansæt t elsesvilkår? Kender I t il aft aler, der er indgået på konkrete arbej dspladser?

9 9 7HPD7LOEXGWLORUGLQ UWDQVDWWH Er denne nye t ilbudsm ulighed et godt redskab, når vej en t il ordinær ustøt tet beskæft igelses skal gøres så kort som m ulig? Hvor m eget anvendes ordningen hvorfor, eller hvorfor ikke? Hvilket indhold er der t ypisk i t ilbuddet, hvis ordningen anvendes? Er der knaster, som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? 7HPD)OHNVLEHOGDQVNXQGHUYLVQLQJ Hvordan vurderer I generelt de nye lovregler, hvad fungerer godt, hvad fungerer m indre godt? Er der konkrete eksem pler på nye m åder at t ilret t elægge danskundervisningen på, herunder m ere arbej dspladsdansk? Er der eksem pler på eller planer om at anvende andre udbydere og i givet fald hvorfor? Hvilke erfaringer har du m ed kom binat ionsforløb? Bruges sprogcentrene t il andre opgaver end danskuddannelse? 7HPD.RPSHWHQFHDINODULQJ Hvad fungerer godt ved kom petencekort et, visit at ionsm odellen og SKAF s dat abase? Hvad fungerer m indre godt? Gode råd t il kom pet enceafklaringen? Er der knaster, som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? 7HPD'HUHJLRQDOHYLGHQVFHQWUHWLONRPSHWHQFHDINODULQJDIIO\JWQLQJHRJ LQGYDQGUHUH Hvilke erfaringer er der m ed den elekt roniske dat abase for t ilbud om kom pet enceafklaringsforløb? Hvilke erfaringer er der m ed det landsdækkende kom petencekort, og hvordan spiller det sam m en m ed cv et? Hvilke erfaringer er der m ed den landsdækkende skabelon t il brug ved kom - petenceafklaring i virksom heder? Hvordan sikres et frugt bart sam arbej de m ed de regionale Videnscent re t il kom petenceafklaring af flygt ninge og indvandrere, og er der knaster som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på? 7LOEXGWLOXGO QGLQJHGHUIRUV UJHVDI JWHI OOHQ Hvad er de første erfaringer m ed t ilbud t il udlændinge der forsørges af ægtefællen ( I NL 23, st k. 5)? Er der behov for en m ulighed for at give t ilbud om opkvalificering og vej ledning ( 23a) t il fam iliesam m enførte under int egrat ionsloven? Er der knaster som LO, DA og KL skal være opm ærksom m e på i forhold t il t ilbudsm ulighederne t il udlændinge der forsørges af ægtefællen?

10 10 7HPD6DPDUEHMGHPHG$) Hvordan fungerer sam arbej det m ed AF om det virksom hedsopsøgende arbej de? Gør det en forskel, om der er opret tet en fælles form idlingsenhed? 7HPD6DPDUEHMGHPHOOHPP\QGLJKHGHURJYLUNVRPKHGHU Hvordan fungerer sam arbej det m ellem kom m uner, AF og virksom hederne nævn gode m et oder t il sam arbej det Er det en fordel, hvis m an har indgået sam arbej dsaft aler? Er der redskaber, der hyppigere er i spil end andre? Hvordan er t ilbagem eldingerne fra virksom hederne t il kom m unen? 7HPD0HQWRUHURJORNDOHYLUNVRPKHGVQHWY Hvordan påvirket brugen af en m entor et forløb i posit iv/ negat iv retning? Er der særlige problem st illinger, m an skal være opm ærksom på i arbej det m ed m ent orer? Nævn fordele og ulem per ved sam arbej det m ellem kom m unen og virksom - hederne, når der er et ableret lokale virksom hedsnet værk Et ableres der i høj ere grad forløb på virksom heder, der delt ager i et lokalt virksom hedsnet værk? UN 7HPD$UEHMGVPDUNHGVSDUDWHERUJHUH" Er det svært at få borgere, der er arbej dsm arkedsparate, i ordinær beskæft i- gelse frem for st øt tede forløb? Fungerer støt tede forløb som en slags prøvet id?