Glat muskulatur F16 : B: , ,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glat muskulatur F16 : B: , ,"

Transkript

1 Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning B: Glat muskulatur F16 : B: , , Svar og noter Nogle glatte muskelceller innerveres både sympatisk og parasympatisk, og synapsen er ikke veldefineret i form af NMJ, da neuronerne har ansmalinger af synaptiske vesikler langs axonet, hvorfor neurotransmitterstoffet frigives (en passant) De glatte muskelceller har heller ikke endeplader, men receptorerne er nærmere ansmalet i mikrodomæner på plasma membranen lige ud for de neuronale udposninger. Phasic smooth muscle er muskelceller hvor ændringer i Vm (depolarisering) aktivere L-type spændings-gatede Ca ++ kanaler der udløser frigørelse af Ca ++ fra SER gennem RyR. Ca ++ er her essentiel for at initierer kontraktion. Single-unit glat muskulatur er muskelceller der er forbundet med gap junction og derfor fungere som et syncytium. Multiunit glat muskulatur er muskelceller hvor hver celle reagerer uafhængigt at nabocellen Aktin filamenter er hæftet til dens bodies der er tilsvarende Z-linjerne i skelet- og hjertemuskulatur, da de består primært af α-actinin. Bundterne løber skråt på cellen dog longitudinel. Dense bodies holdes på plads af cytoskelettets intermediære filamenter der udgøres af desmin og vimentin Nogle dense bodies er hæftet til plasma membranen, og således overføres kraften fra aktionmyosin kontraktionen til den glatte muskel celle. To glatte muskelceller kan associerer omkring hver deres plasma membran dense body og således overføre kraften fra en celle til en anden.

2 calcium regulerer tværbrocyklus B: Glatte musklers kontraktion aktiveres også af Ca ++, men da de ikke indeholder troponin bindes Ca ++ i stedet til calmodulin CaM. CaM-Ca ++ binder så til og aktivere myosin light chain kinase (MLCK) MLCK fosforylere glat muskel regulatorisk light chain (RLC) og denne fosforylering inducerer en konformationsændring der således muliggør binding mellem aktin og myosin og tværbrosbindingerne og dermed kontraktionen kan så ske. Myosin light chain fosfatase (MLCP) kan defosforylere myosin RLC således aktion-myosin bindingen blokeres og tværbrosbindinger forhindres. Det er dette NO forårsager og således nedsætter følsomheden overfor Ca ++.

3 kontraktionskraften kan reguleres med eller uden ændringer i membranpotentialet B: 244 muskelcellernes følsomhed for kalcium reguleres B: 226, box (Top inderste cirkel.) En stigning i intracellulær Ca ++ koncentration gør at CaM og Ca ++ går sammen og aktivere MLCK der kan fosforylere myosin RLC, således at denne bliver i stand til at kunne binde til aktin 2. Myosin-aktin tværbroen dannes, hvilket defosforylerer RLC og får myosin til at roterer og skubbe mod aktin. 3. ADP frigives da affiniteten for den falder og ATP bindes i stedet 4. Bindingen af ATP bryder bindingen mellem myosin-aktin. ATP hydrolyseres til ADP+P og vi er tilbage ved toppen hvor en ny cyklus kan begynde. Pharmakomechanical kobling: En agonist binder til en specifik GPCR og igangsætter en signalvej. Second messengers som DAG og IP3 dannes og har følgende virkning o DAG åbner ROCs som fremmer Ca ++ optaget hvilket fremmer kontraktion IP3 diffundere ned til SER hvor der binder til og åbner IP 3 R så der frigives Ca ++ fra SER til cytosol der fremmer kontraktion. Before and during pregnancy, the uterus is poorly responsive to activators such as the hormone oxytocin. Shortly before the onset of labor, however, expression of oxytocin receptors, L-type Ca ++ channels, and components of the Rho signaling cascade are increased. Consequently, Ca ++ signaling and the Ca ++ sensitivity of the contractile apparatus are augmented, so that the uterus can contract and expel the fetus when the uterus is activated by oxytocin and other agonists. Stimuleres der fx med noradrenalin aktiveres adenylyl cycklase der laver ATP om til camp. camp kan aktivere PKA der kan fosforylere MLCK som normalt ville gå sammen med CaM+Ca ++ for at blive aktiveret.

4 glat muskulatur kan opretholde kontraktion under lavt energiforbrug B: 263, box 16-5 Men når MLCK fosforyleres (MLCK-P) kan det ikke gå sammen med CaM- Ca ++, og RLC kan derfor ikke fosforyleres således det kan binde til aktin. Den glatte muskelcelle er nu altså ikke nær så følsom overfor Ca ++, for det hjælper ikke noget at have en masse CaM-Ca ++ hvis der ikke er noget MLCK at gå sammen med. Fasisk glat muskulatur Består hovedsageligt af N-terminal SM-B isoform af myosin heavy chain hvilket kan forklare hvorfor disse muskelceller har højere ATPase aktivitet, lavere ADP affinitet og en hurtigere kontraktionshastighed. Tonisk glat muskulatur Består hovedsageligt af N-terminal SM-A isoform af myosin heavy chain, hvorfor den er modsat at den fasiske. De toniske glatte muskel celler er karakteriseret ved at kunne forblive kontraherer over lang tid på trods af et meget lille ATP forbrug og dermed også en lav tværbros cyklus rate, da det jo kræver ATP at bryde tværbroen. Glatte muskel celler er 300 gange så økonomiske men sin ATP, forstået på den måde at de kan udføre 300 gange så meget stress/tonus for samme mængde ATP som skeletmuskulatur kan. Grunden til dette kan være at glatte muskelceller jo skal have fosforyleret deres myosin RLC for at kunne danne bindingen mellem myosin og aktion, men når denne binding så er lavet kan MLCP defosforylere myosin RLC hvilket betyder at tværbrosbindingen ikke kan brydes fordi defosforylerer gør affiniteten for ADP højere end for ATP. Der opnås altså en konstant tonus, der ikke koster ATP, fordi tværbroscyklussen ikke konstant forgår, for normalt ville opretholdelse af denne konstante tonus i f.eks. skeletmuskulatur, kræve at musklen konstant gennemgik kontinuerlige tværbrosbindinger cyklusser hvor bindingen brydes, genskabes, brydes, genskabes osv, hvilket koster ATP for hver cyklus.

5 Skitsere hastighedsbelastningsdiagrammet for glat muskulatur ved forskellige grader af fosforylering B: På trods af at kraft F16 : B: , Noter forelæsning udviklingen foregår ens i glat og skelet muskulatur, udvikler glat muskulatur kun 1/10 af kraften, selv når glat muskulatur er maksimalt aktiveret. Når glatte muskel celler er maksimalt aktiveret og Ca ++ intracellulært er på sit højeste er kun omkring 60% af myosin RLC fosforyleret, og dermed i stand til at binde til aktin. Jo mere RLC der er fosforyleret jo hurtigere er kontraktions hastigheden (C). Men antallet af aktin-myosin tværbroer (D) er ikke linær i forhold til graden af fosforylering og dette skyldes at.? Dense bodies i stedet for Z-skiver samme funktion: fastholder aktinfilamenter Kobler også til bindevæv nogle glatte muskelceller trækker i bindevæv i stedet for hinanden under kontraktion Multiunit: ikke forbindelse mellem celler hver celle innerveres af det autonome nervesystem. Der er ikke nogen rigtige synapser men der er

6 varicositeter på nervecellerne. Vesiklerne diffunderer ud på receptorer der sidder ud over hele den glatte muskelcelle. Muskler der har brug for en præcis kontrol Fx iris, visse blodkar Enhed: Mange gap junctions så aktiveres en celle vil de andre celler aktiveres via gap junctions og cellerne trækker sig sammen som en enhed. Fx uterus, blæren, blodkar, gastrointestinal Calciumstigninger i glattemuskelcelelr: Ændre den spændingsafhængige calciuminflux Ligandgatede calciuminflux ROC enten ionotrobe receptorer eller sidder sammen med en kanal. Ca induceret ca frigørelse binde til RyR Receptor induceret ca frigørelse via GPCR (fosforlipase C til DAG og IP3 IP3 binder til SER og frigiver calcium. Kan forekomme uden at ændre membranpotentiale (modsat alle andre metoder) Optag i SR: PMCA primær aktiv transport NCX sekundær aktiv transport SERCA sekundær aktiv transport?

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3 Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv).

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Blaustein! Kap. 1 Homeostase og cellulær fysiologi: Homeostase: Kroppens konstant indre miljø. Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Celler og subcellulære organeller er omgivet af

Læs mere

PENSUM:

PENSUM: Noter i Muskelfysiologi Redigeret marts 2015 PENSUM: MEDICAL PHYSIOLOGY. R.A. RHOADES & G.A. TANNER MENNESKETS FYSIOLOGI HVILE OG ARBEJDE. BENTE SCHIBYE OG KLAUS KLAUSEN, 2. UDGAVE, 2005 HISTOLOGI PÅ MOLEKYLÆRBIOLOGISK

Læs mere

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

Synaptisk transmission B: , ,

Synaptisk transmission B: , , Synaptisk transmission B: 155-174, 181-197, 203-206 Læringsmål Gøre rede for struktur og funktion af elektriske synapser B: 156-157 Elektriske synapser: Svar og noter Struktur: Bygget til at tillade en

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Den normale fødsel. Husk: under symfysen. Elementer. Elementer. Hvorfor er cervix ueftergivelig hos mennesker?

Den normale fødsel. Husk: under symfysen. Elementer. Elementer. Hvorfor er cervix ueftergivelig hos mennesker? Husk: under symfysen 1 2 Elementer Elementer Moderen Veer: Cervix Bækken Moderen Veer: udvidningsfase uddrivningsfase Cervix udvidningsfase Bækken uddrivningsfase Fosteret Placenta Størrelse Fosteret Placenta

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Fænomenet Usain Bolt NÅR MUSKLERNE ÆLDES

Fænomenet Usain Bolt NÅR MUSKLERNE ÆLDES NÅR MUSKLERNE ÆLDES Hvorfor er der ingen 60-årige atleter, der topper verdensranglisten? Fordi de er blevet for gamle og musklerne for svage. Men hvad sker der egentlig med vores muskler, når vi ældes,

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin filamenter a er opbygget af heterodimerer bestående af 1 α- og 1 β-actin subunits b er to-strengede helices opbygget af globulære subunits c er ca 20 nm brede

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan. Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end

Læs mere

Enhver hjertelæge har i EN GENFEJL, DER GÅR LIGE I HJERTET

Enhver hjertelæge har i EN GENFEJL, DER GÅR LIGE I HJERTET Forfatterne Malene Bredal Brohus er postdoc ved Sektion for Bioteknologi, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet. Malene har speciale i proteinkemi og var med til at åbne calmodulin-projektet.

Læs mere

Natrium-kaliumpumper

Natrium-kaliumpumper Natrium-kaliumpumper - kan ny viden føre til bedre hjertemedicin? Naturvidenskabelig Bachelor, hus 14.1-1. semester, efterår 2013 Gruppe 7C; Nuura Abshir Yuusuf og Kamilla Dyreborg Bonnichsen Vejleder:

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Styrke. - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag

Styrke. - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Studieretningsprojekt i 3.g, 2008. Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 3.x. Samarbejdende fag:

Læs mere

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17 Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Endocrine System Hormones. AP Biology

Endocrine System Hormones. AP Biology Endocrine System Hormones 2007-2008 Regulation Why are hormones needed? chemical messages from one body part to another communication needed to coordinate whole body homeostasis & regulation metabolism

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

TrP Akupunktur kursus

TrP Akupunktur kursus TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 17 the cytoskeleton: microtubules Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Tre typer af protein filamenter, som danner cytoskelletet OBS: mikrovilli ikke

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

Kontrol af bevægelser

Kontrol af bevægelser KAPITEL 2 Kontrol af bevægelser Nils Fallentin 34 Kontrol af bevægelser Kontrol af bevægelser Kontrol af menneskets bevægelser, lige fra stereotype gangbevægelser eller højrepetitive armbevægelser under

Læs mere

Skriftlig eksamen januar 2018

Skriftlig eksamen januar 2018 Skriftlig eksamen januar 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Almen farmakologi Medicin/Medis bachelor 1. semester Eksamensdato: 9. januar 2018 Tid: kl. 14.00-16.00 Bedømmelsesform: Eksamensansvarlig:

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Introduktion Hormonernes virkningsmekanismer Oversigt over det endokrine system Hypofysen - Hypofysehormonerne

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7. Rapport Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE Udført af: Dato Hold Navn Underskrift 7. oktober 2014 406 Ronja Lagström 7. oktober 2014 406 Birgitte Thomsen

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Adrenerg farmakologi

Adrenerg farmakologi Adrenerg farmakologi Det autonome nervesystem, inkl. Synapsetransmission Receptor-opdeling og funktion Agonister Antagonister Kliniske cases Christian, læge, PhD-studerende (Februar 2010) Autonome nervesystem

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!! Blod, en spotguide Blodet kan groft deles op i 2 dele: Formede og uformede del. Den formede består af celler og thrombocytter, mens den uformede del består af plasma, dvs væske med opløste proteiner og

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Antihypertensivas virkning på hjerte-kredsløbet og spytkirtler

Antihypertensivas virkning på hjerte-kredsløbet og spytkirtler Antihypertensivas virkning på hjerte-kredsløbet og spytkirtler Gunnhild Bjørk Bachelorprojekt 6. semester, februar 2014 Navn Stud. Odont. Gunnhild Bjørk, 14012 Stud. Odont. Heidi Joensen, 4811 Stud. Odont.

Læs mere

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5) Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.

Læs mere

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed-

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- MOLECULAR HYSIOLOGY GROU INSTITUTE OF EXERCISE AND SORT SCIENCES I sundhedens ns tjeneste! -om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- rof., Jørgen F Wojtaszewski,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Appendix 1. Warm up for SAFT90. Appendix and worksheets Effect of fatigue on interlimb communication in soccer players. Group 730

Appendix 1. Warm up for SAFT90. Appendix and worksheets Effect of fatigue on interlimb communication in soccer players. Group 730 Appendix 1 Warm up for SAFT90 At the SAFT90 course: Jog 2 rounds (80m) 2 x skipping one side 10m, skipping the other side 10 m, jog back 2 x jog 10m, run backwards 10 m, jog back 1 x high knees 10 m, buttkicks

Læs mere

Biophotonics Lecture #6, 2013 Signaling and Membrane Processes

Biophotonics Lecture #6, 2013 Signaling and Membrane Processes Biophotonics Lecture #6, 2013 Signaling and Membrane Processes Prof. Dr. Stefan H. Heinemann Zentrum für molekulare Biomedizin, CMB Lehrstuhl für Biophysik FSU Jena Hans-Knöll-Straße 2 D-07745 Jena Signaling:

Læs mere