1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

Transkript

1 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur, vind og fugtighed. Vejret kan også være stærkt afhængig af de topografiske forhold og kan veksle inden for selv ganske korte afstande. Vejrforholdene i Grønland er derudover bestemt af samspillet mellem de omkringliggende havstrømme, mængderne af havis og de overliggende luftmassers varme- og fugtegenskaber. Et områdes klima er udtryk for den statistiske middelværdi af de mest betydende meteorologiske parametre i en længere periode og under forskellige vejrforhold Vejret i Grønland er betinget af de kolde og de varme vandmasser (små, hhv. blå og røde pile). Lavtryksbanerne langs Polarfronten og banerne for polarlavtrykkene (store, blå pile) viser områder hvor vejret pludseligt kan skifte, blive ustabilt og blæsende med store mængder nedbør. Desuden vises havisens udbredelse henholdsvis sommer (hvid) og vinter (lyseblå). Det grønlandske vejr Vejret i Grønland er betinget af samspillet mellem de kolde/varme vandmasser og de kolde /varme luftmasser. Udvekslingen af varme og kolde vandmasser mellem sydlige og nordlige breddegrader sker efter et mønster hvor kolde vandmasser strømmer ud fra Polarhavet og ned langs østkysten, mens varme vandmasser bevæger sig mod nord langs sydvestkysten. De kolde havstrømme er i vinterperioden hjemsted for isdannelse, men hele året transporterer havstrømmene også store mængder af is fra gletschere langs kysten samt store mængder af overskydende is fra Polarhavet. Isdækkede vandmasser langs kysten giver klart og koldt vejr, mens isfri, varme vandmasser giver et varmt, tåget vejr langs kysten (fig ). 44

2 De kolde, arktiske luftmasser over Grønland har deres oprindelse over Polarhavet, og de polare luftmasser stammer fra de arktiske landområder i Sibirien og Canada. Begge disse luftmasser er meget tørre og kolde, og når de bevæger sig sydpå, vil de mødes med varme og fugtige luftmasser som er dannet over det varme, atlantiske område og herfra er strømmet nordover. Forholdet mellem disse forskellige luftmasser betinger det grønlandske vejr, og ændringer i luftmassernes indbyrdes styrkeforhold er en væsentlig årsag til klimasvingninger i Arktis. Polarfronten er grænselaget mellem de varme/fugtige og de kolde/tørre luftmasser. De fleste lavtryk udvikles langs Polarfronten og bevæger sig langs denne med den kolde luft til venstre. Om vinteren er den foretrukne bane fra USA s østkyst mod nordøst og syd om Grønland til Island, men der kan også forekomme en opsplitning ved Kap Farvel i to lavtryk Langs østkysten ses et bælte af havis som markerer den kolde Østgrønlandske Strøm, mens Irmingerstrømmens varme vand giver isfrie forhold langs vestkysten helt op til Disko. Langs Labradors østkyst ses store mængder havis, og Davisstrædet nord for Disko er helt fyldt med is. Kold, tør luft strømmer ned fra de isfyldte områder, og ved mødet med de varmere, isfrie farvande bliver luften ustabil, og der dannes lange, stribede skygader. Disse angiver vindretningen og kan give bygeregn. Satellitbillede fra 1. april 21. VEJRET OG KLIMAET 45

3 Disko Kolde, tørre luftmasser strømmer ud fra den canadiske østkyst. Over det varmere, isfrie hav bliver luftmassen ustabil, og der dannes små polarlavtryk som vandrer over Davis Stræde (pile) og op langs vestkysten. Her bliver vejret mildt, blæsende og regnfuldt. Der ses to lavtryk på vej mod Disko og syd for Disko et tredje, næsten opløst. Hvis der ligger sne i Godhavn, vil et sådant lavtryk give anledning til mannguk/tøvejr. hvoraf det ene følger vestkysten og det andet østkysten (fig ). Under disse forhold vil det meste af Grønland blive ramt af et varierende, stormfuldt vejr afhængigt af de lokale forhold. Om sommeren er lavtrykkene svagere udviklet, og de følger en sydligere bane, men enkelte kraftige lavtryk kan have retning mod Sydgrønland hvor sommervejret kan blive ganske omskifteligt. Når varme, fugtige luftmasser glider ind over kolde vandmasser, afkøles luften og der dannes tåge. Når kolde, tørre luftmasser strømmer ud over varmere vandmasser, tilføres luftmasserne en masse energi og fugtighed fra den varmere havoverflade (fig ). Derved opstår de såkaldte polarlavtryk der udvikles over isfrit hav når atmosfæren er meget 46 kold, oftest mellem Labrador og Vestgrønland, men altid nord for polarfronten. Polarlavtrykkene har en levetid på et til to døgn, de har en diameter på 2-3 km og kan give anledning til kortvarigt, nedbørsrigt stormvejr langs vestkysten (fig ). Grønlands klima Vandindholdet i luften ved lave temperaturer er meget ringe og nedbøren derfor også ringe. Lufttemperaturen bliver således den afgørende klimafaktor, og den arktiske klimazone defineres ved at gennemsnitstemperaturen er under 1 C i den varmeste måned der som oftest er juli. Denne temperaturgrænse er stort set sammenfaldende med skovgrænsen. HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

4 Med en afstand på 2.7 km fra nord til syd kan den arktiske klimazone underinddeles i en højarktisk zone hvor gennemsnitstemperaturen i varmeste måned ligger under 5 C, en lavarktisk hvor gennemsnitstemperaturen i varmeste måned ligger mellem 5 og 1 C og en smal overgangszone, den subarktiske, mellem den tempererede nåletræszone og den arktiske klimazone. Grænsen mellem lav- og højarktisk ligger omkring 7 N, dvs. at den nordlige del af Disko er højarktisk, mens den sydlige del er varmere og udpræget lavarktisk. I den subarktiske zone ligger middeltemperaturen i den varmeste måned over 1 C, og vækstperioden strækker sig over 4-5 måneder hvilket er tilstrækkeligt til at lav og spredt skov kan forekomme. Den subarktiske klimazone findes kun i den indre del af de sydgrønlandske fjorde. Både den lav- og højarktiske klimazone er inddelt i en fugtig yderkystzone med en lille årlig temperaturvariation og en tør (kontinental) indlandszone i bunden af de lange, grønlandske fjorde. Områderne her kan bære præg af ekstremt ørkenklima med en stor årlig temperaturvariation (fig ). Arktisk Stations vejrstation I næsten al forskning på Arktisk Station indgår et detaljeret kendskab til vejr- og klimaforholdene. De officielt tilgængelige data om klima og vejr er langt fra tilstrækkelige i moderne forskning. Som følge af behovet for en systematisk registrering af det lokale klima blev der i oktober 199 oprettet en automatisk vejrstation nær den videnskabelige leders bolig (fig ). Den måler såvel vindhastighed og vindretning i 9,5 m over terræn som lufttemperatur, luftfugtighed, indkommende og reflekteret solstråling og nedbør i 2 m over terræn og jordtemperaturer i 5, 6 og 175 cm under terrænoverfladen. Gennemsnitsværdierne aflæses automatisk hver halve time. Desuden foretages supplerende daglige observationer af snehøjde, sne- og havisudbredelse og en gang om måneden fotograferes bjergsiden nord for stationen og kystområdet syd for stationen. VEJRET OG KLIMAET Grønlands klimazoner. Den subarktiske zone findes kun som mindre, spredte områder i de indre dele af de sydgrønlandske fjorde. Solstråling og albedo Den lave solhøjde er afgørende for den begrænsede varmetilførsel til Arktis, og sammen med skymængden samt terrænets hældning og orientering medfører solhøjden store, lokale variationer i ind- og udstråling. Variationerne forstærkes af mørketiden som ved Arktisk Station begynder 29. november og slutter 11. januar. Perioden med midnatssol begynder 2. maj og slutter 22. juli. Desuden varierer albedoen 47

5 A B A: Vejrstation ved Arktisk Station med havtåge i baggrunden. B: Instrumenter til måling af strålingsforhold. (den del af den indkommende solenergi som reflekteres fra jordoverfladen) betydeligt fra år til år (fig & 7). I 1995 var snedækket kun sporadisk, og snehøjderne i de første fire måneder af året var på blot 2-1 cm, mens snehøjden i 2 var ca. 7 cm i de første fem måneder (fig B). En albedo på 9-1% er typisk for nysne, mens albedoer på ca. 7% er typiske for sne med begyndende smeltning. Efter smeltningen falder albedoen til omkring 15-2% for tør jordoverflade og 1-15 % for våd jordoverflade. I skyfattige år, fx 1996, blev kun 3% af solstrålingen blokeret af skyer, mens der fx i det skyrige år 1994 blev blokeret 37% (fig ). Afhængig af snedækkets tykkelse blev 5-12% anvendt til smeltning 48 HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

6 af sne, mens 18-3% blev reflekteret fra overfladen. I sky- og snerige år, som fx 21, blev kun 28% af solstrålingen anvendt til opvarmning af den underliggende jordoverflade, til fordampning eller til planteproduktion i sommermånederne, mens godt 41% blev anvendt til dette formål i det sky- og snefattige år 22. Havisforholdene langs Disko En vigtig faktor for klimaet langs den grønlandske kyst er tilstedeværelsen af havis der ligesom sne reflekterer hovedparten af solindstrålingen. Herved afkøles de overfladenære luftlag markant, og lufttrykket stiger. Størstedelen af Polarhavet er isdækket året rundt, og polarisen herfra driver ned langs Grønlands og Canadas østkyster (fig ). Den Østgrønlandske Havstrøm kan føre polaris sydpå og med rundt om Kap Farvel. Her blander den sig med en gren af den varmere Golfstrøm og danner Irmingerstrømmen der bevæger sig op langs den grønlandske vestkyst hvor isen hurtigt smelter (fig ). Langt størstedelen af isen i Disko Bugt bliver imidlertid dannet på stedet i den mørke vinterperiode (december- Albedo i % VEJRET OG KLIMAET Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Albedoen for 2, et år med megen sne, og for 1995, et snefattigt år. Den tidlige bortsmeltning af sneen i maj måned 1995 medførte at der var næsten 25% mere energi til rådighed end i 2. Den gik til jordopvarmning, fordampning og planteproduktion. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 1991 Skyer Reflekteret Snesmeltning Jord/Vegetation Forbrug af solstrålingen ved Arktisk Station som følge af blokering af skyer, refleksion, snesmeltning og til opvarmning af den underliggende jordoverflade, til fordampning og til planteproduktion. januar) hvor afkølingen af havoverfladen er ekstra stor. Denne is kaldes Vestisen den er ikke særlig tyk og kan som regel brydes af skibe med tilstrækkelig maskinkraft. Vestisen går i april/maj og føres derefter med Labradorstrømmen ned langs den canadiske østkyst (fig ). Vestisen dækkede i begyndelsen af 199 erne Disko Bugt i næsten fem måneder om året, mens den de seneste otte år kun har dækket bugten i ca. tre måneder årligt (fig A). Vindforhold Ved vind forstås luftens bevægelse, og i meteorologisk sammenhæng forstås vinden som den gennemsnitlige, vandrette bevægelse inden for en 1 min. periode. Vindretningen angives som middelretningen hvorfra vinden blæser inden for de 1 min. Karakteristisk for Grønland er mange dage med vindstille eller svag vind (nogle steder på østkysten omkring 6% af tiden), mens Arktisk Station, pga. sin placering på en flade der skråner ned mod kysten,

7 BOKS 1.3.1: FØHN VED GODHAVN Om morgenen kl. 5 den 22. marts 1996 blev der ved Arktisk Station målt 32,9 C hvilket var kulderekord. Dagene op til denne dato var domineret af temperaturinversion (boks 1.3.2) med skyfrie forhold og ringe vindhastigheder. Den marts bevægede et lavtryk sig op langs den grønlandske vestkyst, men gik i opløsning før det nåede Disko. Lavtrykket udløste dog en mindre føhn i området omkring Godhavn. Vindhastigheden steg til over 2 m pr. s, og temperaturen steg med næsten 25 C Temperatur i C og vindhastighed i m pr. s 3 Vind Temperatur Temperatur og vindhastighed marts i løbet af 24 timer. Omkring middagstid den 25. marts var temperaturen over C i seks timer, og der skete en markant smeltning af sne. Efter føhnens ophør aftog vinden til det tidligere niveau og temperaturen faldt næsten 2 C. Føhn om vinteren kan i visse tilfælde være katastrofalt for dyrelivet. Hvis sneen kun smelter delvis, og det derefter sætter ind med hård frost, omdannes den vandfyldte sneoverflade til en hård isskorpe (skaris) der forhindrer dyrene i at nå ned til plantedækket. Mandel- og linseformede skyer (Cumulus lenticularis) angiver voldsomme luftstrømninger i atmosfæren og er et sikkert forvarsel om føhn. 5 HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

8 kun har vindstille 1,7% af tiden. I Grønland spiller de lokale forhold og især topografien en stor rolle for såvel vindretningen som vindhastigheden. Den brise man møder langs kysterne og ved søernes bredder, hører til vindsystemer af ringe udstrækning og styrke. På grund af den forskellige opvarmning af land og hav blæser brisen fra kolde til varme områder. Om dagen blæser en fugtig hav-/søbrise med 1-5 m pr. s fra havet ind over land, mens en tør landbrise med samme vindstyrke om natten blæser i modsat retning. Dette temperaturbetingede vindsystem har også en årstidsvariation, så at den fremherskende vind i kystområderne kommer fra havet om sommeren og fra land om vinteren. Under luftmassens bevægelse vil den pga. friktion med underlaget have en tendens til at bøje af mod højre. For Arktisk Station medfører dette at landbrisen blæser fra nordøst-øst og søbrisen fra vest. Grønland er kendetegnet ved at voldsomme vinde pludseligt kan forekomme i forbindelse med fald i lufttrykket. Fra højtliggende områder sker der en kontinuerlig udstrømning af kold og forholdsvis tung luft mod lavere liggende områder. Dette vindsystem drives af masseforskellen mellem den afkølede, relativt tunge luft og den varmere og lettere luft i den frie atmosfære i samme niveau. Ved trykfald forstærkes faldvindene ved at større kuldesøer pludselig har mulighed for at bevæge sig væk fra lavninger i terrænet. Bevægelsen accelereres med overfladens voksende hældning, og topografien kan forårsage kanalisering så vindhastigheden ved kystområderne kan komme over 8 m pr. s, dvs. dobbelt orkanstyrke. Under nedstigningen kommer luften under højere tryk og opvarmes ved kompression. Opvarmningen er 1 C pr. 1 m højdeændring, dvs. 2 C hvis højdeændringen er 2. m. Hvor langt luftmassen når ned i kystområdet, afhænger af dens temperatur. Hvis den er varmere (lettere) end kystluften, vil den kun lokalt kunne fortrænge kystluften, fortrinsvis inderst i fjorde, og der vil den have karakter af føhn med typiske kraftige vindstød (boks 1.3.1). Er den koldere (tungere), vil den som en VEJRET OG KLIMAET A B C Is omkring Disko i 22. A: 29. marts er farvandet syd for Disko fyldt med drivis, mens der er fast is i farvandet nord for. B: 21. april er isen nord for Disko ved at bryde op. C: 29. april er isen gået. 51

9 Lufttemperatur i C Lufttemperatur i C Middeltemperatur i C Regn Sne Middeltemperatur 1992 Regn Sne Middeltemperatur Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Den årlige middeltemperatur og fordeling af sne og regn for Arktisk Station Månedlige middelværdier for lufttemperaturen og fordeling af sne og regn ved Arktisk Station cm -6 cm -175 cm Årlige jordtemperaturer nær Arktisk Station Nedbør i mm vand Nedbør i mm vand kold og kraftig faldvind kunne skyde sig ud gennem fjordsystemer og langt ud over havet. Den grønlandske betegnelse for de kolde og kraftige faldvinde er piteraq der betyder det som overfalder en, mens de varmere og føhn-agtige vinde opkaldes efter den retning hvorfra de kommer. Karakteristisk for både føhnvind og piteraq er at de pga. opvarmningen er ekstremt tørre og kan sætte ind ganske pludseligt. Temperaturforhold Det er generelt temperaturen i den varmeste måned og længden af den frostfrie periode som har størst betydning for plante- og dyreliv. I polare klimaområder betyder temperaturen i de koldeste måneder derimod mindre fordi planter og dyr generelt er tilpasset til de meget lave frostgrader, og fordi et tykt snelag oftest virker beskyttende og isolerende mod de mest ekstreme frostgrader. For perioden ligger den gennemsnitlige sommertemperatur i juli ved Arktisk Station på 7,1 C, mens vintertemperaturen i koldeste måned (februar) ligger på 16, C (fig ). Absolut højeste temperatur ved Arktisk Station blev målt til 21,9 C den 23. juni 23 kl. 22, efter en dag med føhn (boks 1.3.1). Den laveste temperatur, 32,9 C, blev målt den 22. marts 1996 kl. 5, efter flere dage med vindstille og skyfrit vejr. De månedlige middeltemperaturer ved Arktisk Station viser en klar tendens til specielt varmere vintre (fig ). I de første fem vintre i perioden lå fem måneder under 2 C, mens det i de sidste ni vintre kun er seks måneder som har ligget under 15 C og ingen under 2 C. Somrene har også en tendens til at blive varmere. I de sidste syv somre har seks måneder haft en middeltemperatur højere end 8 C, og heraf lå tre (juni-august) i 23 som var en ualmindelig varm sommer med megen solstråling og mange føhnsituationer. Jordtemperaturerne viser i gennemsnit 1,9, 1,4 og 1,1 C i dybderne 5, 6 og 175 cm hvor den nederste måling repræsenterer grundfjeldet (fig ). Næsten alle år er der målt både positive HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

10 og negative temperaturer i alle niveauer, så aktivlaget, dvs. jordlaget hvor de årlige tø/frostprocesser er aktive, går helt ned til grundfjeldet. Datoen for optøning af aktivlaget er defineret til det tidspunkt om foråret hvor overfladetemperaturen (i 5 cm dybde) konstant er over C. Denne dato er tæt knyttet til bortsmeltningen af snedækket, og den varierer fra 2. maj i 1995 til 15. juni i Datoen for maksimal tødybde kan sættes til datoen for maksimumtemperaturen i 175 cm dybde (fig ). Denne dato varierer mellem 27. august i 1998 og 11. september i 1995 og 2. Tidspunktet for en total frysning af aktivlaget er den dag hvor temperaturen i alle måledybder er lavere end 1 C. Datoen varierer fra 8. december i 1994 til 31. marts i 2. Selv om middeltemperaturen svinger meget, så er der overensstemmelse mellem en øget vintertemperatur og en generel forlængelse af den frostfrie periode (fig ) og dermed den maksimale temperatur i jorden. Det påvirker den maksimale tykkelse af aktivlaget som i begyndelsen af 199 erne var omkring 175 cm, mens den i september 22 har den varme havstrøm op langs den vestgrønlandske kyst givet et mildt klima, og der er ingen opbygning af et snedække i de kystnære områder. Den kolde havstrøm langs Baffin Island giver et køligere kystklima, og på Baffin Island er vinterens snedække allerede under opbygning. dag ligger i et markant højere niveau, dvs. at jordlaget umiddelbart over grundfjeldet ikke længere er permanent frossen. Nedbørsforhold Hovedparten af nedbøren i Grønland falder som frontnedbør i forbindelse med lavtrykspassager, og derfor afspejler variationen i årsnedbør variationen i lavtryksaktiviteten. Den største nedbørsmængde, næsten 2,5 m, forekommer i syd ved Ikerasassuaq (Prins Christian Sund), mens der falder under 1 mm i de nordligste områder. I den sydlige del af Grønland får østkysten to til tre gange mere nedbør end vestkysten. Om sommeren og efteråret dominerer lavtrykkene den grønlandske vestkyst, og Arktisk Station får næsten halvdelen af sin nedbør i månederne juni-august (fig ). Om sommeren vil den grønlandske vestkyst også være domineret af tilstrømningen af varme luftmasser der kommer fra syd og blæser ind over kolde havoverflader. Derved bliver de langsomt afkølet og bliver mere og mere stabile. Det medfører tågedannelse langs kysten, og nedbøren er i disse perioder VEJRET OG KLIMAET 53

11 begrænset til finregn. Ved Arktisk Station er den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde 585 mm. 42% af nedbøren falder som sne. Den længste tørkeperiode blev registreret fra 23. juni til 1. august 21, mens den største nedbørsmængde på én dag var 118 mm og blev registreret 11. august 1997 samme dag blev også registreret den kraftigste nedbørsintensitet med 6,5 mm på en halv time. Antallet af nedbørsdøgn varierer mellem 75 i 1993 og 149 i 23 med 13 døgn som gennemsnit for perioden Et sammenhængende snedække ved Arktisk Station er oftest først etableret i oktober (fig B & 14), og først i november og december er den endelige snehøjde opbygget (fig B). Store variationer ses dog fra år til år; fx nåede snedækket omkring nytår i den snefattige vinter 1994/95 kortvarigt op på 4 cm, mens det resten af vinteren lå mellem 2-1 cm, og omkring 1. maj var sneen smeltet væk. I den snerige vinter 1999/2 blev næsten 7 cm sne liggende i seks måneder, og sneen var først smeltet væk i slutningen af juni, dvs. næsten 5 dage senere end i 1994/95. Da sneen oftest falder i forbindelse med frontnedbør og moderate til kraftige vinde, finder omfordelingen sted primært under selve snefaldet. Dette giver anledning til meget hurtige opbygninger af snedækket. Den kraftigste var på 6 cm i løbet af to dage i julen Den hurtigste sneafsmeltning fandt sted i begyndelsen af juni 2 hvor 35 cm sne i forbindelse med en føhn forsvandt i løbet af to dage. A Udbredelse i % Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec B Snehøjde i cm Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec A: Udbredelse af havis i Disko Bugt set fra Arktisk Station. B: Variation af snehøjden ved Arktisk Station HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

12 BOKS 1.3.2: INVERSION Et vigtigt element i beskrivelsen af temperaturerne i Grønland er den vertikale fordeling op gennem atmosfæren. Normalt aftager temperaturen med højden i gennemsnit,65 C pr. 1 m. I arktiske områder er temperaturfaldet i almindelighed mindre, og i de laveste hundrede meter vil temperaturen ofte stige med højden, undertiden ganske betydeligt. Et sådant omvendt forløb kaldes en inversion. Denne giver ofte i de laveste områder af terrænet anledning til tågedannelse. Det kolde bundlag kan kun eksistere i stille og skyfrit vejr. Rives det op af vinden, kan man opleve voldsomme og næsten momentane temperaturstigninger efterfulgt af et lidt mere afdæmpet temperaturfald når vinden igen lægger sig. En konsekvens af de hyppige inversioner er at smeltning af forårets sne indledes tidligere oppe i fjeldet end ved havniveau. Derfor vil den frodigste vegetation i kystzonen typisk være at finde i et par hundrede meters højde. Tågedannelse i lavtliggende dele af Vaigat som følge af inversion. VEJRET OG KLIMAET 55

13 A B C D E Sneudbredelsen ved Arktisk Station i A: 27. februar. B: 4. april. C: 2. maj. D: 1. juni. E: 4. juli. 56 HANSEN, ELBERLING, HOLLESEN & NIELSEN

14 Maximum temperatur i C 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, -,2 Maximumtemperatur i C Antal frostfrie dage Årlig variation i maksimumtemperaturer og længden af den frostfrie periode i 175 cm dybde ved Arktisk Station Klimasvingninger de sidste 1 år I en tid hvor klimasvingninger og drivhuseffekt er hverdagsemner, er det nærliggende at undersøge om der også kan spores forandringer i det grønlandske klima med udgangspunkt i de meteorologiske observationer ved Arktisk Station. Desværre er tidsserien relativt kort, men sammenligninger med en længere tidsserie fra Ilulissat (Jakobshavn) viser at den gennemsnitlige månedstemperatur målt ved Arktisk Station er i nøje overensstemmelse med tilsvarende målinger ved Jakobshavn, og det giver mulighed for at føre dataserien med lufttemperaturen ved Arktisk Station tilbage til 1873 (fig ). Denne konstruerede tidsserie viser en markant kuldeperiode med store årlige udsving i de første 5 år. I 192 erne ses en markant opvarmning som er generel for hele den grønlandske vestkyst. Varmeperioden fra bragte store fiskerigdomme til de grønlandske farvande. I den efterfølgende kolde periode forsvandt torsken for at dukke op igen inden for de seneste 1 år i overensstemmelse med den markante temperaturstigning målt ved både Arktisk Station og ved Jakobshavn. For hele perioden 1873 til 24 ses de største variationer på godt 15 C i vintertemperaturerne, mens årsgennemsnittet varierer ca. 8 C og sommertemperaturerne knapt 5 C. Den opvarmning som er målt de sidste 1 år ved Arktisk Station, er markant, men altså af samme størrelsesorden som opvarmningen i 192 erne ved Jakobshavn (fig ) Antal frostfrie dage Generelt har der været tale om en voldsom opvarmning af den nordlige halvkugle igennem de seneste 3 år hvilket tilskrives menneskeskabt forurening af atmosfæren og den deraf forøgede drivhuseffekt. Fremtidige globale klimaforandringers indvirkning på det arktiske klima er meget vanskelig at forudsige, men de fleste undersøgelser tyder på at hovedparten af de arktiske egne vil opvarmes mere end det globale gennemsnit. Den drivhusrelaterede opvarmning vil medføre en betragtelig reduktion af omfanget af sne og havis og af havisens tykkelse. Disse ændringer kan igen påvirke de lokale vejrmønstre, fordelingen af skyer, havstrømme og klimaet på verdensplan. Det er dog vanskeligt at opstille endegyldige klimamodeller der kan forudsige størrelsen, udbredelsen og konsekvenserne af en eventuel global klimaændring da man stadig kun har et utilstrækkeligt billede af den sæsonmæssige og regionale kobling mellem de mange faktorer der påvirker klimaet. Der vil derfor også i årene fremover være behov for en stadig nøjere overvågning af Jordens klima og specielt det arktiske. Lufttemperatur i C Godhavn beregnet årsgennemsnit Godhavn målt årsgennemsnit Jakobshavn målt årsgennemsnit Godhavn beregnet vintertemp. (DJF) Godhavn beregnet sommertemp. (JJA) Årsgennemsnit for Ilulissat (Jakobshavn) og Qeqertarsuaq (Godhavn), Arktisk Station. For Godhavn er den målt i perioden og beregnet for Desuden ses beregnede sommer- (JJA) og vintertemperaturer (DJF). VEJRET OG KLIMAET 57