the sea kayak climate expedition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "the sea kayak climate expedition"

Transkript

1 the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen for glaciologi ved GEUS og klima- og polarforsker Sebastian H. Mernild (Los Alamos National Laboratory, skal observationerne fra ekspeditionen bruges i videnskabeligt øjemed til at dokumentere situationen for udvalgte gletschere i Nordøstgrønland.

2 Hvad er Greenland 2011? Greenland 2011 er en havkajakekspedition, der i sommeren 2011 stævner ud fra Mestersvig i Nordøstgrønland med det formål at fotodokumentere afsmeltningen af udvalgte gletschere. Ekspeditionen er blandt andet blevet til i samarbejde med GEUS*, tidligere klimarådgiver for Al Gore Sebastian Mernild og Los Alamos National Laboratory i New Mexico. Fokus på klima og miljø Via fotodokumentation af gletschere i området ønsker vi med ekspeditionen, at yde vores bidrag til den aktuelle klimadebat. Gletscherne er underlagt store forandringer i kraft af klodens opvarmning. Billeder med dato, nøjagtig positionsangivelse og vinkel vil blive stillet til rådighed for efterfølgende ekspeditioner samt forskere og dermed udgøre dokumentation for gletschernes status anno til km i havkajak Ekspeditionens rute starter i Mestersvig på Grønlands østkyst, og går langs kysten mod nord forbi Ella Ø, hvor Siriuspatruljens sommerbase ligger. Fra Ella Ø fortsættes til Waltershausen Gletscheren. På ca. 30 dage påberegner ekspeditionen at tilbagelægge mellem 800 og km i havkajak i det spændende og isfyldte farvand. Sebastian Mernild *Forskningsgruppen for glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

3 Greenland 2011 ekspeditionen er i høj grad motiveret af Sebastian Mernilds klimamanifest og udsagn om den sparsomme viden om gletscherafsmeltningen i Nordøstgrønland. Klimaforandringer i Arktis Af klima- og polarforsker (Ph.D.) Sebastian H. Mernild, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA Det arktiske landskab er under forandring som følge af klimaændringer. I de sidste årtier synes klimaforandringerne kun at bevæge sig i én retning. Vi er vidne til et varmere og vådere klima og isen smelter. Stigende temperaturer, nedbør og fugtighed er et faktum. I løbet af de sidste 50 år er temperaturen på kloden steget 0,6 grader celsius. Siden afslutningen af»den lille istid«omkring år 1920 og frem til i dag er temperaturen steget i det arktiske område, mest markant siden 1970 erne. Observationer siden 1957 og til i dag viser, at temperaturen er steget med 2 4 grader celsius i visse områder af det nordlige Canada, men hovedsageligt ligger stigningen i det arktiske område, inklusiv Grønland, på 1 2 grader celsius. De sidste 10 år ( ) har været det varmeste årti i Grønland siden varmeperioden i 1930 erne og 1940 erne med temperaturer på omtrent samme niveau som dengang. Situationen i dag er anderledes end for år siden, og meget tyder på, at opvarmningen denne gang i modsætning til tidligere vil blive ved med at stige. De stigende temperaturer er blevet efterfulgt af mere nedbør på godt en procent pr. årti, og af en stigende luftfugtighed på godt to procent i løbet af de sidste 30 år. I Arktis falder der mere og mere nedbør i form af regn i stedet for sne. De stigende temperaturer og den stigende regnmængde medfører, at det idylliske billede af et hvidt Grønland og en hvid nordpol er ved at ændre sig til et mere grønt Grønland og en blå nordpol. Klimaforandringer sætter sine spor Kloden er under forandring, og i særdeleshed i det følsomme arktiske naturmiljø som følge af klimaforandringer. Atmosfærens (troposfæren) og jord- og havoverfladens gensidige påvirkninger har i de seneste år ændret en række cryosfæriske forhold (is, sne, permafrost og havis) i det arktiske naturmiljø. Det ændrede klima har medført en forlængelse af tøperioden på mellem dage og af den snefri periode på dage. Den del af indlandsisen der ligger over meters højde, oplevede i år 2007 en rekord stor afsmeltning. Afsmeltningen for 2007 var 97 procent større end den i gennemsnit var for perioden I 2007 svarer smeltningsarealet til 50 procent af indlandsisens areal, eller til 22 gange Danmarks størrelse (cirka km2). I 1996 svarede det smeltede areal kun til 28 procent af indlandsisens areal, eller svarende til 12 gange Danmarks størrelse (cirka km 2 ). Siden år 1996 er arealafsmeltningen på indlandsisen i gennemsnit steget med omkring ni procent, hvilket har medført at indlandsisen i år 2007 mistede omkring 240 km 3 ; en afsmeltning der hovedsageligt foregik i den sydlige del af indlandsisen, og i randområderne op til tre km. højde. Året 2010 tegner til at slå den hidtidige varmerekord i Østgrønland fra 2007, da bl.a. temperaturen i gennemsnit for juni, juli og august var mellem 1.0 og 1,5 grad varmere end gennemsnittet for de seneste årtier. Det betyder, at der strømmer betydeligt mere smeltevand fra gletschere ud i havet end før. Samtidig er der i randområder observeret gletschere, som simpelt hen kollapser, og andre steder har isranden på udvalgte gletsjere i gennemsnit trukket sig 35 meter tilbage. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet set over de seneste 75 år. Fremtidige modelscenarier Baseret på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) klimamodellering for fremtiden kan for eksempel Nordøstgrønland forvente mildere og mere nedbørsrige vintre, hvorimod sommertemperaturerne stort set ikke vil ændres. Den primære årsag skal søges i ændrede havisforhold ud for Nordøstgrønland. Et utal af fremtidige modelscenarier indikerer, at havisen vil minimeres i udstrækning. Enkelte scenarier viser dog, at havisen om år er helt væk i sommerperioden. En ændring i havisforholdene vil medføre en klimaforandring i Nordøstgrønland fra kontinentalt højarktisk til maritimt lavarktisk. Det betyder, at Nordøstgrønland vil opleve et klima som det nuværende i Sydøstgrønland. Bliver modelscenarierne til virkelighed, vil det få betydelige konsekvenser. Hvor planter og dyr hidtil har kunne regne med frost og stabilt snedække fra september til maj måned, vil der nu forekomme adskillige tøperioder gennem vinterhalvåret med deraf følgende snesmeltning og efterfølgende dannelse af islag på henholdsvis vegetation og sne. Det vil give livstruende problemer for eksempelvis visse plante-og dyrearter som f.eks. moskusokser, som netop mangler i Sydøstgrønland. Dette grundet det maritime klima. Omvendt kan planternes vækstsæson forventes at starte tidligere. Konsekvenserne af klimaforandringer er utallige og vidtrækkende, og alle langtfra beskrevet her. Nogle konsekvenser forekommer mere uoverskuelige end andre. Som fagmand synes tendensen at være bekymrende. Fortsat monitering En fortsat monitering af effekten af klimaforandringerne er stadig af vigtig karakter. Ekspeditioner til Sydøstgrønland har tidligere været iværksat for at se på gletscherforandringer over tid, men aldrig til Nordøstgrønland. Vores viden om hvad der sker med de mange udløbsgletschere og gletscherlober i Nordøstgrønland for tiden er derfor sparsom, og en indsamling af data/ opmaling af gletschernes positioner er derfor af stor videnskabelig interesse. Netop fordi disse gletschere i et fremtidige klimaperspektiv forventeligt vil øve markant indflydelse på de globale havniveaustigninger.

4 Hvorfor havkajak? Havkajakken er kulturelt bundet til Grønland og er et fartøj, der har været brugt i ca år. Nutidens havkajakker er i mange tilfælde baseret på disse ældgamle bådtyper og bevæger sig fortrinligt i endog meget hård sø. Det forholder sig naturligvis også sådan at en ekspeditionen i havkajak under sin færd udleder mindst muligt CO 2. Så ud over at ekspeditionens deltagere alle har en forkærlighed for havkajakken og respekt for dens tilknytning til Grønland, vil fartøjet muliggøre landsætning og sejllads i egne, der ellers ville være ufremkommelige. På den måde kan ekspeditionen komme tæt på isbjerge, gletschere og ikke mindst et fantastisk dyreliv alle elementer i det økosystem, der nu er under stor påvirkning af den globale opvarmning. De ekspeditions-kajakker, der anvendes på turen er desuden meget velegnede til at bære den oppakning og det grej, der skal til for at overleve en måned i de arktiske egne omkring den 72 nordlige breddegrad.

5 Ekspeditionens deltagere Ekspeditionen har 4 deltagere, der alle er certificerede havkajakinstruktører med erfaring i sejlads på åbent hav og er rutinerede i overlevelse langt fra civilisationen. Ekspedition er således sikret gennemførsel i de ellers ufremkommelige egne og udfordrende farvande. Qua deltagernes akademiske og tekniske baggrunde er ekspeditionen i stand til at indsamle pålidelige data om gletschernes tilstande til brug for klimaforskerne. Bruno Kiilerich Født Civilingeniør i bioteknologi ved Grundfos. Bor sammen med sin kæreste og datter i Ulstrup. Søren Telling Født Indehaver af kursus- og eventfirmaet Outdoorsports. Bor sammen med sin kæreste og døtre i Vejle. Christian Johnsen Født Kreativ direktør i reklamebureaet Devant. Bor på Nørrebro i København. Simon Børresen Født Civilingeniør ved DONG Energy. Bor sammen med sin kæreste i Århus.

6 Kortudsnittet viser placeringen af de udlagte forsyningsdepoter, der udgør hovedlinjerne i ekspeditionens rute. Ekspeditionen åretag for åretag Mestersvig (N W ), der ligger ud til Kong Oscar Fjord, udgør udgangspunktet for ekspeditionen. Herfra og op til den nordlige bred af Kejser Franz Joseph Fjord har ekspeditionen fået udlagt adskillige forsyningsdepoter. Disse, vejrudsigten samt de udvalgte gletschere er bestemmende for den endelige rute rundt i det enorme fjordsystem. Waltershausen Gletscheren, der er ekspeditionens nordligste mål, nås igennem det vidtforgrenede fjordsystem, der bl.a. leder ekspeditionen forbi Lauge Kocks oprindelige hus, Ørnereden, fra 1931 på Ella Ø (N W ) og senere rundt om Ymer Ø. Tidsplanen 19. juli 2011 Afrejse fra Danmark over Akureyri, Island til Mestersvig Ugen efter den 18. juli Ekspeditionsforberedelser på Grønland samt vurdering af isen i fjordene Når ekspeditionen er sikret isfri færdsel i området På vandet (ca. 30 dage) Ultimo august Afrejse fra Mestersvig over Akureyri til Danmark

7 the sea kayak climate expedition Kontakt Søren Telling mobil

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2014 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater

Læs mere

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,

Læs mere

Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen.

Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen. 14. februar, 2017 Sebastian Mernild: Det ekstreme klima i 2016 er bare startskuddet til voldsommere tider, hvor vi ikke har været i flere 100.000 år?vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal manøvrere, fordi

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Den grønlandske flom, juli 2012

Den grønlandske flom, juli 2012 Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Østgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ).

Østgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ). Ferskvandsafstrømning - fra Østgrønland i en tid med klimaforandringer Indlandsisen i Grønland set fra satellit 15. juli 2000. (Copyright: SeaWiFS Project, NASA/Goddard Space Flight Center, and ORBIMAGE)

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Århus. Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Århus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Århus. Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Århus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus. Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Århus nr. 1, januar 2010 11. årgang Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Århus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Tro, håb og Grønland Filmaften

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

ZACKENBERG ET HOLISTISK

ZACKENBERG ET HOLISTISK ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

»Activ«i Danmark ekspeditionens kølvand

»Activ«i Danmark ekspeditionens kølvand AF naja mikkelsen»activ«i Danmark ekspeditionens kølvand I juni 1906 sejlede træskibet»danmark«mod NØ Grønland, hvor skibet de følgende to år var base for Danmark Ekspeditionen. Målet for ekspeditionen

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk info@unfo.dk

klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk info@unfo.dk klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein www.unfo.dk info@unfo.dk støtter klimaforskningen Isen smelter i Grønland Indlandsisen i Grønland er stærkt påvirket af klimaets højere temperaturer. Gennem

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Lande omkring Nordpolen

Lande omkring Nordpolen Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

MULIGHEDER FOR KLIMATILPASNING I FISKERI- OG FANGERERHVERVET STATUS OG HANDLEMULIGHEDER

MULIGHEDER FOR KLIMATILPASNING I FISKERI- OG FANGERERHVERVET STATUS OG HANDLEMULIGHEDER MULIGHEDER FOR KLIMATILPASNING I FISKERI- OG FANGERERHVERVET STATUS OG HANDLEMULIGHEDER DEPARTEMENTET FOR BOLIGER, INFRASTRUKTUR OG TRAFIK (KLIMA- OG ENERGIKONTORET) & DEPARTEMENTET FOR FISKERI, FANGST

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne

Læs mere

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 1 1 En opdagelsesrejse med kunst og videnskab Foto: Bo Elberling Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 er som en gammeldags opdagelsesrejse, hvor videnskabsfolk,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Belært af erfaringerne

Belært af erfaringerne Flemming Lund på vej op ad en gletcher med oppakningen bag sig i pulk. 2.400 kilometer uden en vabel Flemming Lund fra Rungsted er netop vendt hjem efter fem uger på den grønlandske indlandsis, som han

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Iskappen der forsvandt og genopstod N R. 2 S E P T E M B E R 1 9 9 8 F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P Fælles nordisk

Læs mere