LibGuide som social platform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LibGuide som social platform"

Transkript

1 LibGuide som social platform Af Susanne Nielsen, Berit Volder Kjær og Bente Thorup Andersen Abstract Artiklens formål er at belyse udviklingsprojektet omkring udformningen af e-læringsværktøjet LibGuide. LibGuide er planlagt som en digital og didaktisk værktøjskasse, der skal understøtte informationskompetence i gymnasierne. Undervisere og bibliotekarer skal sammen ved brug af værktøjet udarbejde undervisningsforløb. Det er formålet herved at højne både kvaliteten af undervisningen og udviklingen af elevernes informationskompetence. LibGuide er planlagt til at skulle understøtte en kommunikativ forståelse og samarbejdet mellem eleverne og bibliotekar/ lærer, dvs. der er fokus på det sociale aspekt. Artiklen viser at de nævnte mål indebærer et eksplorativt udviklingsforløb. Udviklingen af et værktøj, der skal indfri de nævnte samarbejdsmæssige aspekter, forudsætter en evalueringsproces, hvor der gives tid til erhvervelsen af mange erfaringer og refleksioner. Artiklen gør rede for de ideer, der ligger bag udviklingen af prototypen i fase 1 samt hvilket indhold denne første prototype havde. Dernæst beskrives fase 2, hvorledes prototypen er anvendt i undervisningen, Susanne Nielsen, Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab; Videnmedarbejder/bibliotekar på Erhvervsakademi MidtVest Berit Volder Kjær, Bibliotekar DB; Bibliotekar på Struer bibliotek Bente Thorup Andersen, Cand.scient.bibl; Bibliotekar på University College Nordjylland, Teknologi & Business hvordan den blev evalueret og herunder hvilke resultater der kom ud af dette. I artiklens sidste del gennemgås fase 3, nemlig kravspecifikationen, der bygger på de nævnte resultater samt øvrige erfaringer. Afslutningsvis reflekteres der over projektets forløb. Indledning Artiklens formål er at belyse udviklingsprojektet omkring udformningen af e-læringsværktøjet LibGuide. LibGuide er planlagt til at blive en digital og didaktisk værktøjskasse, der skal understøtte informationskompetence i gymnasierne. Der sidder mange dygtige og engagerede uddannelsesbibliotekarer rundt omkring på de danske gymnasiale uddannelser. Mange af disse bibliotekarer underviser gymnasieeleverne i informationssøgning og har hver deres tilgang og metoder til dette. På nogle gymnasier samarbejder bibliotekaren tæt med skolens undervisere i forbindelse med denne undervisning, men andre steder står bibliotekaren alene med denne opgave. Det var disse erfaringer, der satte gang i projekt LibGuide og udviklingen af en prototype, som havde til formål først og fremmest at skulle bruges til at videndele undervisningsmateriale og udvikle samarbejdet mellem bibliotekar og underviser for at fremme kvaliteten af undervisningen i informationskompetence. LibGuide er planlagt til for det første at være et værktøj, der kan hjælpe med at få informationssøgning ind i alle fag på ungdomsuddannelserne. Den Dansk Biblioteksforskning årg. 7, nr. 2/3,

2 skal kunne bruges efter behov og i den aktuelle kontekst. For det andet skal den være et værktøj, der opfordrer til en kommunikativ forståelse, og hvor samarbejdet mellem eleverne, samt elever og bibliotekar/lærer, er af stor betydning. Det bliver tydeligt, hvordan informationskilder får mening i dialogen mellem aktørerne inden for en social praksis. Dette fremgår af vejledningerne, når det f.eks. diskuteres, hvordan informationens validitet skabes.. (Sundin, 2006, s. 89). Det samarbejdsmæssige aspekt er således en særdeles central intention. For det tredje er det et mål, at elevernes fantasi og kombinationsevne skal stimuleres, og dette mener vi kan ske via en e-læringsplatform, som får eleverne til at synes, at det er spændende at arbejde med informationssøgning. LibGuide skal indeholde en værktøjskasse med undervisningsmoduler, som man frit kan plukke af og sammensætte efter behov. Der skal også være mulighed for, helt fra bunden, at udforme og udvikle egne moduler til præcis det aktuelle projekt, som eleverne arbejder med. Det skal være en platform, der, som slutprodukt, skal kunne bruges på de gymnasiale uddannelser og give underviserne et redskab til at forbedre elevernes studiekompetencer og hermed optimere de unges sans for at opsøge viden, jvf. Bekendtgørelse af lov om uddannelse til studentereksamen, 2, stk. 3: Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå en fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. I denne artikel vil vi præsentere det udviklingsarbejde, der hidtil er foregået omkring LibGuide og herved forsøge at begrunde relevansen af en videreførelse af LibGuide-projektet. Indledningsvis kommer vi ind på to teoretiske inspirationskilder for projektet, nemlig dels begrebet om en kommunikationsorienteret webvejledning i informationskompetence og dels begrebet om digital natives. Dernæst beskriver vi projektgruppens sammensætning samt vores definition af begrebet informationskompetence. Artiklen gør herefter rede for de tanker, der ligger bag udvikling af prototypen i fase 1 samt hvilket indhold denne første prototype havde. Dernæst beskrives fase 2, nemlig hvorledes denne prototype er anvendt i undervisningen, evalueringsarbejdet, der er udført, samt hvilke resultater der er kommet ud af dette. I artiklens sidste del gennemgås fase 3, nemlig kravspecifikationen, der bygger på de indsamlede resultater samt efterfølgende erfaringsopsamling. I artiklen trækker vi to andre eksisterende e-læringsplatforme frem, som også har med informationssøgning at gøre, og som har tjent som inspiration for LibGuide. Afslutningsvis reflekteres der over projektets forløb. To teoretiske inspirationskilder Udviklingsprojektet har to centrale teoretiske inspirationskilder. Den første handler om en kommunikationsorienteret approach til webvejledninger i informationskompetence. Den anden handler om begrebskonstruktionen digital natives. Den kommunikationsorienterede webbaserede vejledning Olof Sundin har undersøgt 31 nordiske webbaserede vejledninger i informationskompetence og finder fire typer af tilgange hertil, en kilde-, en adfærds-, en proces- og en kommunikationsorienteret approach. Han skriver En udfordring for fremtidige udviklere af vejledninger i informationskompetence som for internetbaserede bibliotekstjenester i øvrigt er derfor, hvordan man kan skabe en kontekstuel fleksibilitet (Sundin, 2006, s. 91). Den kommunikationsorienterede er sammen med den kildeorienterede tilgang kontekstafhængig, dvs. indholdet afstemmes efter konteksten. Den kommunikative er derudover brugerorienteret og ikke opbygget på baggrund af f.eks. informationstype. Han finder desuden, at kun meget få webvejledninger har en kommunikativ orienteret forståelse, de fleste har enten en procesorienteret eller en adfærdsorienteret forståelse. At arbejde med den kommunikative forståelse er lige præcis, hvad formålet med LibGuide er. Det er intentionen at den skal være en frit tilgængelig værktøjskasse, som kan fyldes med undervisningsmoduler af lærer og bibliotekar i fællesskab med det formål, at eleverne lærer i samarbejde og med dialog i fokus. Sundin siger endvidere i sin artikel om den kommunikationsorienterede approach at Forståelsen sætter med andre ord spørgsmålstegn ved informationssøgning som en individuel, rationel og systematisk proces, hvor søgningen har samme form uanset disciplin og kontekst. Fokus flyttes i denne forståelse fra både informationen og den enkelte bruger til brugernes deltagelse i forskellige typer af social praksis 84

3 (Sundin O., 2006, s. 89). Det er en forståelse af informationssøgning som en del af en social praksis, som LibGuide skal bygge på. Det er vores opfattelse at en sådan forståelse er i overensstemmelse med en intention om at udvikle et web 2.0 platform. Begrebet web 2.0 baserer vi på den definition, som den britiske Joint Information Systems Committee (JISC) giver: Web 2.0 refers to innovative online tools designed to enhance communication and collaboration. These include social networking sites, blogs, wikis and user-generated taxonomies or folksonomies. While potential benefits continue to emerge, Web 2.0 is already providing users with greater flexibility and access to information (http://www.jisc.ac.uk/whatwedo/topics/web2). Digital natives Målgruppen for LibGuide er de såkaldt Digital Natives, dvs. generationen, der så at sige er født ind i den digitale verden, og ikke først har skullet tilegne sig digitale færdigheder senere i livet i modsætning til mange af underviserne og bibliotekarene, der er Digital Immigrants. Disse begreber introduceredes af Marc Prensky (2001) i artiklen Digital Natives, Digital Immigrants, hvor han karakteriserer de unge således: Digital Natives are used to receiving information really fast. They like to parallel process and multi-task. They prefer their graphics before their text rather than the opposite. They prefer random access (like hypertext). They function best when networked. They thrive on instant gratification and frequent rewards. They prefer games to serious work (Prensky, 2001, s. 2). Prensky peger derfor bl.a. på følgende måder at tilpasse undervisningen på, så den passer bedre til de unge: Man kan anvende elementer fra computerspil, som de fleste unge er fuldkommen fortrolige med, gerne konkurrenceelementer og præmier. Det skal gå hurtigt, mindre step-by-step, mere parallel-læring og multitasking. Ingen 5-10 minutter lange forløb og opgaveformuleringer, helst kun 30 sekunder (Prensky, 2001). Vi er klar over, at ikke alle unge er, som Prensky beskriver, og at der er store forskelle inden for generationen af digital natives, bl.a. på grund af sociale og kulturelle faktorer. Disse og andre kritikpunkter opsummeres i artiklen The digital natives debate: A critical review of the evidence (Bennet et al., 2008). Flere forfattere peger iflg. Thomas Ryberg på, at selvom de unge er teknologivante, er det ikke ensbetydende med, at de har lige gode mediekompetencer. Mange unge er konsumerende og ikke producerende i forhold til medier, og med hensyn til informationskompetencer er mange meget lidt medierefleksive og kritiske (Ryberg, 2009). Også Palfrey & Gasser (2008) peger i bogen Born Digital på de digitale indfødtes manglende informationskompetencer og på bibliotekarens rolle som guide. At a fundamental level, the services provided by the library ought to adjust to the way that Digital Natives are accessing information. There s never been a greater need for reference librarians that there is today, when Digital Natives are relying so heavily on Google, Wikipedia, and the places to which those sites point them (Palfrey & Gasser, 2008, s. 252). Digital natives er en konstruktion og som sådan kan den alene tjene som en inspirationskilde. Det er vores antagelse at de unge gerne vil lære via sociale medier, i fællesskab med andre, og det vil LibGuide gerne understøtte og opmuntre til, samtidig med at elevernes informationskompetence udvikles. Det nævnte kan ses som en central vision for værktøjet LibGuide og dermed en ledetråd i udviklingsarbejdet. Projektgruppen Som før nævnt er det vigtigt, at bibliotekar og lærer samarbejder om den opgave det er at få unge mennesker til at blive mere informationskompetente. Dette afspejles i sammensætningen af LibGuideprojektgruppen, med repræsentanter fra både lærer- og bibliotekarside på de forskellige gymnasiale retninger, og fra gymnasiernes aftagerinstitutioner, de mellemlange og lange videregående uddannelser repræsenteret af Aalborg Universitet, UC Sydjylland og UC Nordjylland. Denne sammensætning, som har været gældende siden projektets fase 1, giver en øget viden om brugergruppen på tværs af de gymnasiale uddannelser og på tværs af fag. De tre faser er blevet finansieret af Deffs (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) Programgruppe Nye institutioner (www.deff.dk). Ud fra en erkendelse af at de unge i målgruppen er teknologivante og stiller store krav til de teknologier, som skolerne stiller til rådighed, har der været 85

4 fokus på at få andre unge involveret i projektets fase 3, projektmodningen. Valget er faldet på en projektgruppe fra Aalborg Universitet (AAU), bestående af fire studerende som skriver bachelorprojekt i Informationsteknologi og Informationsvidenskab med IT-produktdesign som tema. Med inddragelse af projektgruppen fra AAU forsøger vi at sikre, at LibGuide opleves som attraktiv for målgruppen, let at bruge og designmæssigt i overensstemmelse med målgruppens æstetik. Informationskompetence Når vi tænker Informationskompetence, tænker vi på det at søge, kritisk vurdere og anvende information for at løse et problem. American Library Association (ALA) definerer informationskompetence på denne måde: Information literacy is a set of abilities requiring individuals to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information (American Library Association (ALA), 1989). Informationskompetence er, ifølge ALA, evnen til at finde ud af, hvornår man har et informationsbehov og derefter skaffe sig viden om, hvordan behovet kan opfyldes, hvor fokus er på en dynamisk proces. Informationskompetence drejer sig også om at lære søgeteknikker, men det afgørende er at reflektere og forholde sig kritisk til de informationer, man finder. At være informationskompetent er også evnen til at reflektere over sin viden og læring i forhold til de krav og udfordringer, der er fra omverdenen og sætte det ind i den kontekst, som er de unges hverdag. Vi tænker ALA definitionen ind i forhold til arbejdet med LibGuide, men holder den op mod det sociokulturelle perspektiv med fokus på kommunikation i sociale praksisser. LibGuide skal fremme forståelsen mellem bibliotekaren og eleverne, hvor begge lærer af hinanden. Dette rum til forståelse gælder også bibliotekar og lærer. Dialogen mellem bibliotekarerne og faglærerne er befordrende for at forstå nuanceforskellene mellem fagene og deres orientering og for at få kendskab til hinandens fagområder. At fagunderviserne får et mere informationsfagligt kendskab er også befordrende for deres videreformidling af dette til eleverne. Eleverne skal have omformuleret deres faktuelle viden til et problembaseret spørgsmål (Limberg, Alexandersson, & Lantz-Andersson, 2008, s. 83; Nielsen, 2010). Projektets fase 1 Projektets hovedformål er udvikling af LibGuide som en national e-læringsplatform til undervisning i informationssøgning på gymnasierne. Projektgruppen vurderede at der inden for de gymnasiale ungdomsuddannelser, stx (det almene gymnasium), hhx (handelsgymnasium) og htx (teknisk gymnasium) er et behov for et e-læringsprogram, der har fællestræk med både SWIM 1 og UB-testen 2, men målrettet gymnasieelever. SWIM er en e-læringsplatform, som er målrettet universitetsstuderende med fokus på, hvordan man griber projektarbejdets forskellige faser an. UB-testen er ligeledes målrettet universitetsstuderende, men går mere i dybden med selve informationssøgningsstrategien, som f.eks. hvilke databaser og opslagsværker, man skal anvende til at finde en bestemt slags information. Indholdet i både SWIM og UB-testen er statisk, hvorimod LibGuides indhold er dynamisk og brugergeneret med mulighed for at forme det efter et hvilket som helst emne, som et givent projekt måtte have. Gymnasieeleverne skal kunne bruge LibGuide til at lære at finde informationer til et helt bestemt projekt, de måtte være i gang med; dette formodes at motivere elevernes interesse for at anvende Lib- Guide. I Dalsgaard (2011) siges det at e-læringsressourcer behøver at være åbne for at understøtte læring hvilket skal forstås på den måde at de ikke på forhånd har defineret bestemte problemer eller aktiviteter, som deltagerne skal i gang med. Læringsressourcer skal stille åbne ressourcer til rådighed for individers forskelligartede aktiviteter (Dalsgaard 2001, s.176). Det er således brugerne og ikke e- læringsværktøjet, der definerer og styrer læreprocessen. Det er ikke e-læringsværktøjet der skal definere indhold eller hvordan indholdet skal anvendes, men derimod brugerne. Hverken SWIM eller UB-testen kan på denne måde kaldes en åben ressource. Det er derimod en type åben ressource, vi gerne ser udviklet med LibGuide. For at udvikle elevernes informationskompetence skal informationssøgning integreres i såvel den faglige undervisning som i udviklingen af elevernes almene studiekompetence. Informationssøgning, kil- 86

5 dekritik m.m. skal med andre ord ind i undervisningen i de forskellige fag. Med LibGuide har vi ønsket at skabe en platform, der udvikler informationskompetence som en del af de øvrige fags undervisning. Dette nævnte underbygges af flere biblioteksfaglige undersøgelser, hvor der er tænkt både på det empiriske, det læringsteoretiske og det organisatoriske aspekt. Her kan henvises til for det første DEFF-rapporten Fra information til læring, hvor Mai Aggerbeck skriver: Sammenfattende vil min anbefaling for fremtidens biblioteksfunktion være, at funktionen folder sig ind i uddannelserne for efterfølgende at udfolde sig i praksisfællesskab. Det vil for informationskompetencen betyde at begrebet får sit indhold og sit udtryk lokalt (Aggerbeck, 2007, s.72). For det andet konkluderer i en anden tekst Melissa Just og Hans Elbeshausen, nemlig i en artikel om gymnasiebibliotekarer, at Anvender man i stedet for lærer betegnelsen vejleder og fokuserer man på læring som en proces, der styres af eleverne og vejlederne i fællesskab, så kunne der skabes en platform, hvor forskellige fagligheder mødes (Just og Elbeshausen, 2008, s. 31). Figur 1. Skærmbillede af funktioner i prototypen En del af formålet har netop som nævnt været at fokusere på det sociale aspekt i form af samarbejdet mellem elever, undervisere og bibliotekarer og dermed ikke udelukkende på det materialeopbevarende aspekt. Projektet har været inddelt i faser, hvor fase 1 var udarbejdelse af prototypen af LibGuide og testning af platformen i undervisningen. Platformens hjemmeside fungerer stadig og bliver brugt indtil den afløses af Den nye LibGuide (www. libguide.dk/new/). Fase 1 kørte fra februar 2008 til december 2008 og kan betegnes som en afklaringsprojektfase. I figur 1 og 2 gengives skærmbilleder fra prototypen. Projektets fase 1 har vist, at det teknisk set er muligt at opbygge en Web 2.0 platform, hvortil alle aktører kan bidrage, og de enkelte bidrag kan genbruges og videreudvikles af andre undervisere. LibGuide bygger på et koncept, hvor integreringen af vejledning i informationssøgning i selve fagundervisningen er medtænkt (Nielsen, 2009a). Figur 2. Skærmbillede af redigering af undervisningsforløb i prototypen Projektets fase 2 Forløb Formålet med fase 2 har været at foretage en behovsanalyse og ud fra den igangsætte fase 3 med udarbejdelsen af en kravspecifikation. Fase 2, der bestod af prototypens anvendelse i undervisningen, evaluerin- 87

6 gen af prototypen og resultaterne heraf, gennemgås i det følgende. Fase 2 startede feb og blev afrapporteret i november Der er blevet undervist et stort antal elever fra både stx, htx og hhx i informationssøgning vha. LibGuide. I første uge, hvor prototypen blev afprøvet, var 180 htx elever igennem et undervisningsforløb og afsluttede med en mundtlig evaluering på klasserne (Nielsen, 2009a). I løbet af 2009 undervistes en årgang fra hver af de tre gymnasiale retninger, ialt ca. 450 elever. Der anvendtes enten mundtlig eller skriftlig evaluering (Andersen & Nielsen, 2009; Nielsen, 2010). Der er siden undervist mindst lige så mange elever på tværs af retningerne. Der er lavet evalueringer vha. af spørgeskemaer, og der er udarbejdet lærerinterviews. Vi har brugt både lærernes og elevernes evaluering af LibGuide (prototypen) til behovsundersøgelsen (Andersen & Nielsen, 2009; Nielsen, 2009c; Nielsen, 2010). Nogle evalueringsresultater - set fra elevside Prototypen af LibGuide har en del mangler med hensyn til design og funktionalitet. Men ud fra elevernes evalueringer ønskede de faktisk ikke et fancy design. De syntes, det var rart, at designet var minimalistisk, da det virkede nemt at bruge og samtidigt mere seriøst (Nielsen, 2009a). Eleverne syntes, det var godt at arbejde på en anden måde vha. e-læring og mente også, at det var en god måde at lære på, hvor de syntes, de fik noget ud af det. Som LibGuide ser ud nu, finder eleverne det dog ikke relevant at bruge det samme forløb i LibGuide igen og heller ikke i andre kontekster. Med hensyn til de indlagte tests i LibGuide havde eleverne et berettiget ønske om at få at vide, hvorfor deres svar var rigtige eller forkerte, og evt. også en forklaring på delvis rigtige svar. En high-score liste havde også høj prioritet, da de gerne ville konkurrere med hinanden. Evalueringsresultater - set fra underviser-/bibliotekarside I forbindelse med LibGuide projektets 2. fase er der afholdt fokusgruppeinterviews på både htx, hhx og stx, hvor deltagerne har været tre lærere fra hver gymnasieretning og med et bredt spekter af fag (Nielsen, 2010). Et af de resultater, der kom frem af interviewene, var at der synes at være bred enighed om at et netbaseret produkt giver mulighed for at ramme eleverne, når de har behov for at søge information og giver desuden variation i undervisningen (Nielsen, 2010). Andre forslag fra fokusgruppen er følgende: LibGuide skal bruges direkte i undervisningen. En kombination af teori og praksis anser flere af underviserne er hensigtsmæssig og pædagogisk. Det sidste fremhæves som en styrke ved programmet. Underviserne synes, at LibGuide giver afveksling og variation i undervisningen og de føler, at det giver mere tid til at gå rundt til eleverne. Materialer, test og undervisningsforløb skal såvel fagfagligt som didaktisk være i orden, men samtidig skal alle materialetyper være velegnede til visning på skærm og også gerne være visuelt tilpassede. Det skal også være muligt at tage højde for faglige niveauforskelle blandt eleverne. Det kan i LibGuide gøres ved at lave åbne spørgsmål, der kan løses forskelligt alt efter elevernes niveau. For at imødekomme disse ønsker, kunne en guideline til bidragyderne, og evt. links til allerede eksisterende e-læringsmateriale, om udvikling af elektronisk undervisningsmateriale, være et mål. Med hensyn til kvaliteten af materialet i LibGuide er problemstillingen den samme som ved andre web 2.0 platforme, idet kvalitetssikringen også i LibGuide sker ved andre brugeres udvælgelse og brug af materialerne, dvs. hvis man sætter for høje krav til kvaliteten, er der måske for få, der byder ind, og hvis man sætter fællesnævneren for lav bliver platformen ikke brugt pga. dårlig kvalitet. Man kunne ved en søgning vise de mest brugte forløb først i søgeresultatet - lidt i stil med Googles resultatvisning og derved gå ud fra, at det flertallet bruger, må være det bedste materiale. Der var fra undervisernes og bibliotekarernes side ønske om, at man skal kunne beskrive det forløb, man lægger ind på en nem måde, f.eks. ved hjælp af afkrydsningsbokse med angivelse af fag, niveau og gymnasial retning, mens der skal være valgfrihed mht. emneord evt. valgfri mulighed for at beskrive forløbet med en mindre tekst, omhandlende hvor lang tid tager forløbet, hvilke didaktiske overvejelser har der været og til sidst en evaluering på, hvordan det gik og hvilke ændringer kan man forslå. 88

7 Det skal være muligt at kommunikere direkte i Lib- Guide underviser/elev og elev/elev. Underviserne vil gerne have mere informationssøgning ind i undervisningen, og de er positive overfor at bruge LibGuide til opstart af et projekt. De vil godt bruge lang tid på at udarbejde et forløb, hvis det kan bruges til flere klasser, men det afhænger selvfølgelig også af, hvilket emne undervisningen skal dreje sig om. Man er positive over for at LibGuide skal fungere som en platform for videndeling dvs. at den skal styrke integrationen mellem bibliotekar og underviser omkring udvikling af elevernes informationskompetence. Samarbejdet giver noget; både ved at få indblik i hinandens fagområder og selvfølgelig også ved den uformelle snak om projektet og ønsker til, hvad programmet skal kunne. Man bliver bedre til at formidle på tværs af fagene, og det kommer eleverne til gode i f.eks. vejledningen. Underviserne tror på, at den videndeling og dialog, der sker ved at lærere og bibliotekarer i samarbejde tilføjer forløb og genbruger det i andre sammenhænge og fag, er essensen i LibGuide og skal udbygges. Det er derfor meget vigtigt, at det er nemt at lægge materiale ind og ligeledes at genbruge andres materiale (Nielsen, 2009a; Nielsen, 2010; Andersen og Nielsen, 2009). I forbindelse med et masterprojekt (Nielsen, 2009b) blev der udarbejdet en test af to klassers brug af Lib- Guide, hvor de to klasser blev stillet overfor samme test 2 gange med det formål at diskutere en mulig udvikling af deres informationskompetence hen over en fastsat tidsperiode. Testen viste at de to klasser forbedrede deres resultat af testen i forhold til de øvrige klasser. På baggrund af denne test blev nogle af lærerne interviewet. En htx teknologilærer udtaler om de implicerede parter: De har også fået et fælles viden, en fælles platform. De får nogle fagudtryk, som de kan diskutere og som de kan bruge videre. Testen åbner op for noget og får nogle fagudtryk som så bliver gentaget i undervisningsforløbet senere. De ved mere hvor det bærer hen (Nielsen, 2009b, s.35). Læreren antyder her, at eleverne, læreren og bibliotekaren fik et fælles sprog, termerne fra testen bliver nævnt senere i undervisningen. Til støtte herfor udtaler samme lærer også: De snakker mere om informationssøgning end de har gjort før. De har snakket mere om informationssøgning ved at de skulle aflevere forslag til dig (bibliotekaren), om hvilke dokumenter de skulle vælge. Så på den måde arbejder de mere sammen om det (Nielsen, 2009b, s.35). Blended learning I de tre fokusgruppeinterviews med faglærergrupper fra respektive gymnasieretninger var der stor enighed, at LibGuide skal sættes ind i en sammenhæng med god dialog, der skal altså ikke kun være tale om e-learning, men derimod blended learning. Med blended learning menes der en undervisningsform, hvor ansigt-til-ansigt undervisning kombineres med computermedieret undervisning (Gynther, 2010). Platformen LibGuide skal således ikke stå alene. Et af casene, der blev anvendt i forbindelse med den nævnte test af de to klasser, kan nævnes som eksempel på LibGuides inddragelse i et slags blended learning-undervisningsforløb (Nielsen, 2009a; Nielsen 2010). Casen beskriver hvordan et undervisningsmodul kan være bygget op: Underviseren holder et kort oplæg om det faglige emne, som eleverne skal i gang med, og bibliotekaren tager over i forhold til informationssøgning om emnet. Derefter får eleverne adgang til et forløb i LibGuide, som har direkte relation til deres projekt, hvor de f.eks. skal søge i forskellige databaser, og eleverne får som opgave, at de skal finde tre, for deres eget projekt, relevante dokumenter. Underviseren og bibliotekaren går imens rundt mellem eleverne og vejleder i forhold til at finde de tre relevante dokumenter. En sådan opbygning af et undervisningsmodul blev i de ovenfor nævnte undervisningstilfælde anvendt flere gange. Lærerudtalelser antyder en tilfredshed med denne form. Det viser desuden, at LibGuide rummer muligheden for at indgå i en sådan undervisningsform. Nedenstående figur 3 viser et skærmbillede med et eksempel på, hvordan en del af et undervisningsforløb i Libguide (prototypen) kan se ud. Det viste eksempel i figur 3 er relateret til den ovenfor beskrevne case. Der lægges som omtalt i casen vægt på samarbejde i informationsøgningsprocessen, f.eks. i diskussion af de tre søgte dokumenters validitet, hvor to elever først valgte dokumenterne, og to andre elever skulle evaluere deres udvælgelse af de tre relevante dokumenter. Der foregår altså en dialog elev-til-elev om valg af dokumenter til brug i gruppens projekt. For at få eleverne endnu mere involveret vil der i vejledningen til den nye LibGuide blive lagt op til, at når 89

8 eleverne to og to har fundet de tre dokumenter, skal de enten sende dem videre til resten af projektgruppen, eller til læreren/bibliotekaren, som kan give evaluering af det fundne. Elever kan screene andre elevers ressourcer og kan optræde som redaktører for hinanden. Det kan have den yderligere fordel, at det skærper elevernes opmærksomhed på at validere deres ressourcer, inden deres kammerater skal vurdere dem. af formidlings-, evaluerings- og vejledningsloops (Gynther, 2010, s. 81ff.). En sådan forløbsmodel underbygger også arbejdet med at udvikle LibGuide til at være en type webvejledning, som ikke baserer sig på en procesorienteret men derimod en kommunikativ forståelse, jævnfør igen de fire typer af webvejledninger. Projektets fase 3 Forløb Projektets tredje fase har bestået i udarbejdelse af kravspecifikationen omkring den nye LibGuide og dermed projektmodningen med start februar 2011 og afrapportering i september 2011 (www.deff.dk/aktuelt/artikel/projekt-libguide-fase-3-er-nu-afsluttet/). Den nye LibGuide skal anvendes til udvikling af e- læringsforløb til undervisning i informationssøgning i et tæt og integreret samspil mellem bibliotekar, lærer og elev. Platformen udvikles fra en pædagogisk, biblioteksfaglig og teknologisk vinkel. Projektgruppen har i denne fase 3 inddraget resultater af fase 2 samt derudover bl.a. diskuteret forslag til forbedringer fra projektgruppen fra AAU. Figur 3. Skærmbillede med et eksempel på en del af et undervisningsforløb Samlet set understøtter en sådan samarbejdsform informationssøgningens og informationsanvendelsens sociale karakter samt udviklingen af Libguide som den kommunikativt orienterede type af webvejledninger, der samtidig er kontekst-afhængig, jf. s Det tilstræbes også i forhold til undervisere og bibliotekarer, hvor de i samarbejde udvikler undervisningsmateriale. Det er underviserens/bibliotekarens opgave at formulere den gode opgave, der kan fremme elevernes ansvarlighed og indbyrdes afhængighed med at få løst opgaven i fællesskab med så stor brugerinddragelse som muligt. Der er indbygget en mulighed for elevopsamling af gode søgesider, gode artikler og bøger om deres emner. Denne vekselvirkning i sammensætningen af undervisningsmodulet som er beskrevet ovenfor er det, som Karsten Gynther kalder et undervisningsloop. Hermed menes en forløbsmodel, hvor undervisningen struktureres i loops hvor lærerens og bibliotekarens roller består af varierende elementer i form Figur 4. Skærmbillede fra Den Nye LibGuide (www. libguide.dk/new) (Ballegaard, 2011) LibGuide er fortsat tænkt som et web 2.0 produkt, som alle undervisere og bibliotekarer i de gymnasiale uddannelser kan bidrage til, og hvor det er muligt for brugerne at kommunikere direkte i platformen. De enkelte bidrag skal kunne genbruges og videreudvikles af andre, og skal derfor struktureres ved hjælp af emneord, gymnasial retning og niveauet for informationskompetence, så de enkelte forløb bliver søgbare. På denne måde skal LibGuide gerne styrke videndeling mellem uddannelsesinstitutionerne og mellem lærere og bibliotekarer på de gymnasiale uddannelser. 90

9 Igen inddrages erfaringer fra andre undersøgelser. Ryberg (2009) behandler resultater fra en britisk undersøgelse, hvor han skriver at En større undersøgelse af brugen af web 2.0 i de britiske skoler (.) konkluderer f.eks. at brugen af web 2.0 kan højne engagement og deltagelse. Samt, at sociale netværksteknologier kan fremme online diskussioner, og dermed udbygge læringen. Dertil, at følelsen af ejerskab over materiale publiceret/delt online gør eleverne mere opmærksomme på at forbedre kvaliteten af deres produktioner (Ryberg, 2009, s. 13). Resultaterne fra den britiske undersøgelse vil blive søgt indarbejdet i den nye LibGuide for yderligere at understøtte at eleverne går fra at være modtagere af undervisning til at være aktive deltagere i læreprocessen. Dette forsøges ved f.eks. at understøtte dialog-stadiet i LibGuide via en chatfunktion. Dialogen skal også fremmes gennem undervisningssituationer som før beskrevet, hvor eleverne sidder to og to for at gennemgå et forløb eller en test i LibGuide, hvortil det er meningen at eleverne skal diskutere med hinanden og underviseren. Som en opsummering på forløbet er det tiltænkt, at der skal reflekteres og diskuteres i plenum om søgeresultaterne. I fase 3 har vi som nævnt været så heldige at få involveret fire studerende fra AAU. Her fik vi igen fornøjelsen af, at se hvad dialog og samarbejde kan føre til, og det blev en øjenåbner for, hvad der tænkes på, når vi snakker om undervisning og informationskompetence. De studerende fra Aalborg Universitet relaterede til deres egen gymnasietid og tænkte på undervisning, som den biblioteksintro de fik til det nærmeste folkebibliotek og havde svært ved at se bibliotekaren på lige fod med underviserne på de gymnasiale uddannelser - som en del af det lokale uddannelsesmiljø og en del af gymnasieelevernes hverdag. Den opfattelse håber vi, at LibGuide kan være med til at ændre på. Personificering I kravspecifikationen til den nye LibGuide er de mange observationer og forslag til forbedringer forsøgt indopereret. Undervisningsforløbene i fase 2 viste at rigtig mange elever benyttede muligheden for at ændre baggrunden inde på platformen, og dermed personificere siden, men da det ikke var muligt at gemme denne ændring gav det ikke rigtig mening at gøre det. I forbindelse med et andet projekt eller eksamen kunne det også være en fordel at kunne gemme et forløb og dermed gøre det muligt at vende tilbage til dette. Det skal derfor være muligt for brugeren at have sin egen LibGuideprofil. I den forbindelse er der blevet arbejdet på at give adgang til Lib- Guide igennem brugerens Facebookprofil. For yderligere at personificere og involvere elevernes LibGuideprofil, arbejdes der på at få indarbejdet såkaldt gamification (Zichermann, 2011) i LibGuide, således at man kan samle på små digitale badges 3, der vises i ens brugerprofil, og som kan ses af andre brugere. Man får badges alt afhængig af, hvor mange forløb man har gennemført, og hvor godt man har klaret sig i de forskellige tests. Med badges håber vi bl.a. at få det konkurrenceelement ind, som flere af eleverne i projektets fase 2 viste stor interesse for i forbindelse med gennemførelse af testene, der i den gamle LibGuide havde en pointtæller. Dette pointsystem skal også bevares i testene og gerne med en highscore. Personifisering af LibGuide kan være med til at motivere eleverne til at anvende LibGuide. De får deres egen profil, som de kender fra andre sociale medier under betegnelsen Min profil. Det er vigtigt, at eleven har mulighed for at bestemme præcis, hvordan deres profil skal se ud, hvor de forskellige elementer skal stå i forhold til hinanden. Det skal være muligt at ændre med simple drag-and-drop teknikker. Ydermere får de en liste over de badges, som de har optjent ved at bruge platformen (se figur 5). LibGuide skal som sagt gerne være det som Dalsgaard (2011) har kaldt en åben ressource til forskel fra andre kendte webvejledninger i informationskompetence som f.eks. UB-testen eller SWIM. Det skal være et redskab for mediering, hvad enten det er elevernes udveksling af materiale eller lærernes undervisningsmateriale, der skal distribueres til eleverne. Brugerne skal selv være med til at definere indholdet og aktiviteterne, som indholdet skal bruges til. 91

10 Figur 5. Skærmbilledet skitserer elevens profil. Billedet er en del af designet af Den Nye LibGuide (Ballegaard, 2011, s.10) Konklusion Web 2.0 er en tidssvarende og relevant indgangsvinkel til at udvikle et e-læringsværktøj. Det stiller imidlertid store krav til, at værktøjet samtidig er enkelt og effektivt at bruge for elever så vel som lærere og bibliotekarer. Om platformen har potentiale til at blive udbredt til hele gymnasieverdenen, er endnu for tidligt at sige. Det er betinget af det videre arbejde i en fase 4, færdigudviklingen af LibGuide. Der er ingen tvivl om, at projektet vil vokse meget, hvis videreudviklingen sker i samme omfang som i de to første faser. I de tre faser har LibGuide udviklet sig fra i fase 1 at være et værktøj med et tilbud om nogle søge- og opbevaringsfaciliteter, videre i fase 2 til at være et værktøj som skal ses som en del af blended learning, og endelig i fase 3 til at besidde direkte dialogmuligheder samt en personificeringsdimension, hvor eleverne får deres egen profil, platformen får et bedre design, bedre redigeringsmuligheder og mulighed for længere forløb. De to teoretiske inspirationskilder, nemlig dels ideen om et webbaseret værktøj i informationskompetence der er kommunikationsorienteret, og dels konstruktionen omkring de digital natives, indgår stadigvæk som en del af den vision, der bærer projektet og skubber det videre fremad. Igennem de forskellige faser har det været dialogen og samarbejdet med de forskellige brugergrupper og sparringspartnere, som har været vigtigere frem for straks at kunne opvise et færdigt produkt. En central erkendelse er at det indirekte kan være en ulempe at prioritere en sådan fremadskridende udviklingsproces - det er mere synligt at vise et flot produkt end en flot proces! En konklusion på projektets fase 2 var, at der synes at være et behov for en e-læringsplatform af den beskrevne karakter. I fase 3 s kravspecifikationer er der fremkommet en masse spændende forslag, som uden tvivl kan være med til at højne kvaliteten af den nye LibGuide og efterstræbe indfrielsen af visionen. På kan et foreløbigt design ses. Fase 3 er afsluttet september De to teoretiske inspirationskilder har betydet, at projektet med LibGuide fra starten har haft et højt ambitionsniveau. Sådan et projekt vil aldrig have et helt enkelt forløb. Der er mange dimensioner, der ønskes indarbejdet i værktøjet for, at det kan tilfredsstille den opstillede vision. Et fleksibelt værktøj, en såkaldt åben ressource, som er tilpasset alle de for- 92

11 skellige typer af deltagere og deres behov for videndeling og kommunikation, vil i sin udviklingsproces skulle afprøve mange veje og eventuelle vildveje før det er færdigudviklet. Projektgruppens mål er at udvikle den nye prototype og igen få den afprøvet og herved igen indsamle erfaringer. Der er ikke tale om en liniær udviklingsproces, hvor et enkelt mål er konkretiseret indledningsvis, og hvor man på forhånd kender midlerne for at nå frem til dette. Der er derimod tale om et projekt, hvor der fra starten er en vision baseret på teoretiske begreber, og hvor konkretiseringen af en række delmål gennem et eksplorativt forløb efterhånden træder tydeligere frem. Nye erfaringer vil give nye delmål som led i at virkeliggøre den overordnede vision. Noter 1. Swim: swim/ 2. UB-testen: 3. Referencer American Library Association (ALA) (1989). Lokaliseret d på mgrps/divs/acrl/standards/informationliteracycompetency.cfm#ildef Aggerbeck, M (2007). En reformulering af bibliotekets rum og funktioni fremtidens uddannelsessystemer. I: M. Rosenstand et al.(red.) Fra information til læring. Bibliotek og uddannelse i vidensamfundet s Kbh.: DEFF. Andersen, EM & Nielsen, S (2009). Lib-guide et redskab til samarbejde. Modulopgave i informationskompetence og læring. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole. Ballegaard, A et. al. (2011). LibGuide.dk. Bachelorprojekt i Informationsteknologi & Informationsvidenskab). Aalborg: AAU. Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). Lokaliseret d på https://www.retsinformation.dk/ Forms/r0710.aspx?id= Bennett, S, Maton, K & Kervin, L (2008). The digital natives debate: A critical review of the evidence. I: British Journal of Educational Technology, Vol. 39, nr. 5, p Birch Andreasen, L et.al. (2008). Digitale medier og didaktiske design: brug, erfaringer og forskning. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet. Dalsgaard, C (2010). Vidensmedier på nettet. Fabulær: faggruppen for biblioteksunderstøttet læring. Lokaliseret d på files/ /fabul_r_vidensmedierpaanettet.pdf Dalsgaard, C (2011). Vidensmediers liv på nettet. I: H.J. Nielsen, H. Høyrup, og H. Dam Christensen. (red.) Nye Vidensmedier. Kultur, Læring, Kommunikation. Frederiksberg C: Samfundslitteratur Gynther, K (red.) (2010). Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Kbh.: Akademisk forlag. Hedman, J, & Lundh, A (red) (2009). Informationskompetenser: om lärande i informationspraktiker och informationssökning i lärandepraktiker. Stockholm: Carlssons. Holm, C et al. (2010). Informationskompetence i Gymnasiet - Et debatoplæg. Århus: Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet. Limberg, L, Alexandersson, M, & Lantz-Andersson. (2008) What Matters? shaping Meaningful Learning through Teaching Information Literacy. Libri, vol. 58, Joint Information Systems Committee (JISC) (2010). Web 2.0. Sidst opdateret Lokaliseret den på Just, M & Elbeshausen, H (2008). Jeg drikker aldrig en kop kaffe på lærerværelset. Gymnasiebibliotekarerne og det refleksive læringsmiljø: en figurationssociologisk analyse. Dansk Biblioteksforskning, nr.1, Nielsen, Susanne (2009a). Afrapportering for e-læringsprogrammet Lib-guide. Lokalise- 93

12 ret d på: wikispaces.net/file/view/afrapportering+-+lib- Guide+I.pdf Nielsen, S (2009b). Integration af informationskompetencer i projektforløb på gymnasiale uddannelser. Afgangsprojekt til Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab. Kbh. Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret d på files/ /integration_af_informationskompetence1 2_.pdf Nielsen, S (2009c). Projekt Lib-guide et samarbejde. DF Revy, nr. 4, maj Lokaliseret d på Nielsen, S (2010). Afrapportering af Lib-guide fase 2. Kbh.: DEFF. Lokaliseret d på O Reilly, T (2005). What is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Lokaliseret d på mpra.ub.uni-muenchen.de/4578/1/mpra_paper_4578.pdf Palfrey, J & Gasser, U (2008). Born digital. Understanding the first generation of digital natives. New York: Basic Books. Prensky, M (2001). Digital Natives, Digital Immigrants. I: On the Horizon. MCB University Press, Vol. 9, No. 5, October Lokaliseret d på prensky%20-%20digital%20natives,%20digital%20 immigrants%20-%20part1.pdf Ryberg, T (2009). Digitale indfødte Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen. Ungdomsforskning: unge og teknologi, Nr. 3-4, Sundin, O. (2006). Informationskompetence, ikt og bibliotekarers professionelle ekspertise. I: T. Schreiber, Bibliotekarerne: en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg C: Forlaget Samfundsvidenskab, Zichermann, Gabe (2011). Spil dig gennem hverdagen. (Harddisken, DR. P1 23. februar 2011 kl. 13:03 på P1 Lokaliseret d på: P1/harddisken/Udsendelser/2011/02/ htm 94

Afrapportering af Lib-guide fase 2.

Afrapportering af Lib-guide fase 2. Indledning Der er en bred enighed om vigtigheden af informationskompetencer i de gymnasiale uddannelser. Hele kompetenceområdet er i fokus efter gymnasiereformen fra 2005, hvor der stilles store krav til

Læs mere

Afrapportering af LibGuide fase 4. Velkomstside fra prototypen

Afrapportering af LibGuide fase 4. Velkomstside fra prototypen Afrapportering af LibGuide fase 4 Velkomstside fra prototypen Uddannelsescenter Holstebro Projektansvarlig: Bent Arnoldsen April 2013 Indholdsfortegnelse Afrapportering af LibGuide fase 4... 1 Præsentation

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Vidensmedier Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Integration af informationskompetencer i projektforløb på de gymnasiale uddannelser

Integration af informationskompetencer i projektforløb på de gymnasiale uddannelser INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract... 4 Indledning... 5 Gymnasiereformen... 5 Undervisning... 6 E-læring... 6 Indkredsning af case... 7 Problemformulering... 8 Metode... 9 Empiri... 9 Valg af teori... 10 Planlægning

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Afrapportering af LibGuide fase 3. Velkomstside for den nye prototype

Afrapportering af LibGuide fase 3. Velkomstside for den nye prototype Afrapportering af LibGuide fase 3 Velkomstside for den nye prototype Uddannelsescenter Holstebro Projektansvarlig: Susanne Nielsen September 2011 Indholdsfortegnelse Afrapportering af LibGuide fase 3...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC

Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC Knowledge Communication Lab, Århus Universitet KIC-afrapportering Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC Morten Pilegaard,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk it-strategi

Pædagogisk it-strategi Pædagogisk it-strategi 1. Formål Formålet med nærværende pædagogiske it-strategi er to delt: Dels vil vi gerne give vores kursister de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige it-kompetencer,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017 FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Web2Beviset - Digitale kompetencer

Web2Beviset - Digitale kompetencer MOVE Projektrapport Projektnummer 1920320313 Link til Teamshare arbejdsområde ID nummer I Teamdesk 444 Sidst opdateret 03-06-2013 14:10:39 Dokumentejer Web2Beviset - Digitale kompetencer Projektrapport

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere