Vellykket foredrag med Thomas Bo Pedersen

Transkript

1 DVF måtte aflyse et planlagt møde 24/ fordi Thomas Bo Pedersen måtte rejse tilbage til www Hanoi og modtage en medalje fra HKH Frederik der var på besøg i Vietnam davifo.dk Vellykket foredrag med Thomas Bo Pedersen Fremragende foredrag med omkring 80 tilhørere! Thomas Bo Pedersen har fulgt udviklingen i Vietnam igennem mere end 25 år - som journalist, diplomat og erhvervsmand. Han fortalte 2. maj i Østerbrohallen om, hvordan Vietnam har udviklet sig fra et isoleret og tilbagestående land til en magnet for udenlandske investeringer - og om sine egne erfaringer med at opbygge en virksomhed som direktør for Mascot International Vietnam - en dansk ejet arbejdstøjs-fabrik med ansatte i det nordlige Vietnam. Hør udsendelsen "Fra provokation til business" fra P1 Panorama 3. dec med bl.a. Thomas Bo Pedersen (14:39) på dr.dk

2 Vietnams vokseværk Vietnam har mod alle odds nået fantastiske sociale og økonomiske resultater i de seneste årtier, men nye barske udfordringer ligger forude for Asiens Lille Tiger Af Thomas Bo Pedersen er ved at tabe freden! - Sådan tænkte jeg ved slutningen af mit andet De besøg i Vietnam i 1985, i 10-året for Vietnam-krigens (den vietnameserne kalder for Amerikaner-krigen) slutning. Jeg sad i en nedslidt Aeroflot-maskine, som hostede sig op over den Røde Flods delta sammen nogle hundrede radmagre vietnamesiske gæstearbejdere i plasticsandaler på vej mod Sovjetblokkens stålværker og kulminer som billig arbejdskraft. Her og der i maskinen klemte nogle store russiske brød sig ned i sæderne på vej hjem til en hårdt tiltrængt orlov fra sliddet som sjakbajser på den gigantiske Thang Long bro og Hoa Binh kraftværket to monumentale demonstrationsprojekter, der skulle vise broder-solidariteten i den socialistiske lejr. Det var tydeligt for enhver, at der ikke var mange venlige følelser mellem broderfolkene heller ikke på dette meget personlige plan i et lille, overfyldt fly. I virkelighedens verden var frustrationerne mange og gensidige. Her i 10-året for krigens Thomas Bo Pedersen har beskæftiget sig med Vietnam som journalist, som diplomat og erhvervsmand. Han er i dag administrerende direktør for Mascot International Vietnam, en dansk-ejet arbejdstøjs-fabrik med ansatte i det nordlige Vietnam. www afslutning var udviklingsprocessen aldrig rigtigt kommet i gang. De østeuropæiske venner var som andre før dem forbandede over vietnamesernes evindelige insisteren på selv at træffe de afgørende beslutninger uden indblanding. Gensidige frustrationer Om forfatteren thomasbopedersen.org Vietnameserne på deres side var også skuffede. Godt nok fik titusinder af vietnamesere sig nogle på den tid brugbare uddannelser på tekniske skoler og universiteter i Moskva, Østberlin, Prag og Budapest. Men vietnameserne så også østblokken tage sig godt betalt for den broderlige bistand ikke bare med billig arbejdskraft, men også med råvarer, ris og alt, hvad det forarmede Vietnam ellers kunne byde til gengæld. Da russerne så samtidig krævede flåde-rettigheder på den gamle amerikanske base i Cam Ranh Bay, ramte det Vietnam der, hvor det gjorde mest ondt. Frustrationerne blev krystalliseret i et svigende øgenavn til de sovjetiske venner: Nguoi my khong co do la Amerikanere uden dollars. Hvordan skal de nogensinde får et land ud af det her, tænkte jeg i flyvemaskinen, mens vi krydsede henover Laos, endnu et sønderbombet land i regionen efter USA s meningsløse krig. For oven på den militære fiasko havde USA stor succes med at videreføre krigen med diplomatiske og økonomiske midler. Vietnam betalte en høj pris for den militære tilstedeværelse i Cambodja straffen for opgøret med Pol Pot s Khmer Rouge var en total vestlig blokade, som ramte hårdt, meget hårdt. Nogle kamin-passiarer i ugerne forinden med Vietnams legendariske premierminister Pham Van Dong og udenrigsminister Nguyen Co Thach havde kun bidraget til min forståelse med deres umådeligt venlige, men trætte irritation over endnu en vestlig journalist, der stillede alle de forkerte spørgsmål. Jeg på min side fandt det ufatteligt,

3 Foto: Ole Johnny Sørensen Thomas Bo Pedersen bliver budt velkommen i 1985 i den gamle franske guvernørbolig af Vietnams legendariske premierminister Pham Van Dong. Den gamle krigshelt havde store problemer med at lede et hidtil ukendt eksperiment i Vietnam: At opbygge et samfund i fredstid at de vietnamesiske militære sejrherrer havde så lidt begreb om at bygge et samfund op i vores forstand Miraklet i Vietnam Efter dette lange historiske tilløb stiller vi straks om til det nye buldrende Vietnam, der med fuld ret har slået omverdenen med beundring. Siden Vietnam med afsæt i Doi Moi-processen (fra 1986) sadlede om og gradvist slap de 85 millioner vietnamesere løs i en slags markeds-økonomi, er landet som forvandlet. Vækstrater på 7-8% år ud og år ind, kun overgået af den store nabo mod Nord. Den tidligere massive fattigdom er reduceret så langt ned, at det i det store hele kun er de etniske minoriteter i randområderne, der stadig befinder sig nede omkring FNs absolutte fattigdoms-grænse. Vel er der fortsat millioner af mennesker, som ligger langt nede på den sociale skala, men alle er rykket opad. Millioner af nye arbejdspladser er skabt i den private sektor, og de udenlandske investorer er rykket ind i stort tal. Ved årtusindskiftet var de udenlandske investeringer på under 2 mia. USD. I 2009 satte de en foreløbig rekord med 66,7 mia. USD. I de senere år er det også væltet hertil med magtens mænd og kvinder, der er alle er kommet for at se det vietnamesiske mirakel: Statschefer fra alle lande af betydning, topchefer fra verdens største koncerner, Hollywood stjerner, rock n roll-ikoner, sportsstjerner listen er meget lang. Donorernes darling Vietnam er også med rette blevet kaldt donorernes darling. Den massive internationale bistand regnes for en af de store succes-historier blandt bistands-eksperter. Vietnam er blevet VORES VIETNAM i en helt anden venlig forstand, end Vietnam tidligere har oplevet omverdenens interesse. Eller som den foreløbig længst overlevende dan- sker i det nordlige Vietnam, Eurocham s formand, Preben Hjortlund ynder at sige det med et jysk glimt i øjet: For 25 år siden kunne Vietnam ikke gøre noget rigtigt i Vestens øjne. I dag kan de ikke gøre noget forkert. Selv ærke konservative tænketanke som amerikanske Heritage Foundation giver Vietnam meget høje karakterer for business freedom nu på højde med verdensgennemsnittet og langt foran Kina. Vietnam får også pæne ord med på vejen for de senere års spæde politiske liberalisering. Der er ingen tegn på noget brud med kommunistpartiets magt-monopol, og der bliver gjort kort proces i retten med bloggere og andre, der forsøger at skabe debat om mulighederne i et flerparti-system. Men det er ubestrideligt, at parlamentet har fået en reel rolle i den politiske proces. Ministre inklusive premierminister Dung bliver jævnligt grillet af de folkevalgte. Den vietnamesiske presse sætter i stigende grad fokus på korruption og magtmisbrug. Vietnamesiske journalister siger nu med et grin: Tidligere var vores læber syet sammen med ståltråd nu har vi fået en lynlås i stedet, så systemet kan lukke for os igen, hvis vi går for vidt. Så ja - meget er forandret og det meste til det meget bedre i de snart 30 år, som jeg har kendt Vietnam. Også jeg bøjer mig i respekt for dette hårdt prøvede land, og ikke mindst for vietnameserne selv for deres kraftpræstation. De har om nogen fortjent den fremtid, som mange generationer af deres forfædre kæmpede og døde for uden at efterlade andet end nye uafhængigheds-krige til deres børn og børnebørn. Det store MEN Og nu kommer så det meget store MEN som er sagt ud fra en helt grundlæggende sympati med vietnameserne. I hele Vietnams udviklingsproces gennem de sidste årtier har svagheds-tegnene været tydelige. Og der er også blevet talt om det i årevis: Den manglende konsistens i den socialøkonomisk livsvigtige reformproces, den udsigtsløse klamren sig til de store tabsgivende statsejede virksomheder, manglende udvikling af nøgle-sektorer som uddannelse og sundhed, den systemiske korruption, de tikkende miljø-bomber under både vand, land og by listen er meget lang. Det bliver heller ikke bedre af, at den vietnamesiske økonomiske elite slår sig løs på et surrealistisk højt og meget synligt niveau: For ikke så længe siden overhørte jeg i Hanoi Club en slående udveksling af indkøbs-tips, hvor to vietnamesiske kvinder diskuterede shoppingmulighederne. Foto: Chuck Den Palazzo ene fremviste en rødt indfarvet krokodilleskinds-taske, køb på udsalg for DKK (ja hundrede tusind) hos Serrangano i Ly Thai To-gaden, den anden havde udskiftet sit out-datede rolex ur med en ny model til dobbelte. Imens hundsede de utålmodigt med den svedende Ho Chi Minh's idealer er fortsat i hævd i det nye Vietnam, men de klassiske vietnamesiske værdier er under pres af udviklingen

4 Hanoi's berømte Ho Tay (Vest Søen) er idag stærkt forurenet, men det forhindrer ikke fattige vietnamesere i kompensere for de hastigt stigende fødevare-priser med 'frisk fisk' servitrice, der formentlig tjener omkring DKK 400 om måneden. Det vrimler med luksus-biler i million klassen i Hanoi og Ho Chi Minh City, mange af dem i øvrigt smuglet ind på diplomat-papirer af vietnamesiske rigmænd. Hanoi s mest udsøgte restaurant Beau Lieu på det gamle koloni-hotel Metropole har vine på kortet til DKK (Ja fem-og-tredive-tusind) flasken. Diamant-besatte Vertu-mobiltelefoner bliver bortauktioneret for formuer og sådan kunne jeg blive ved med sandfærdige, selvoplevede røver-historier om de vietnamesiske dollar-millionærer, som kæmper en forgæves kamp for at få udgifterne til at slå til. Til dem som måtte ane smålig misundelse i denne beretning bør det tilføjes, at excesserne og den manglende styring af samfunds-økonomien samlet har udløst et uhyggeligt dræn i Vietnams valuta-reserver og rekord-underskud på handelsbalancen. Vinashin skandalen Rolls Royce rne, urene og vinene er trods alt for småpenge at regne, hvis man ser på, hvordan de store statsvirksomheder lænser landet for ressourcer. Skandalen omkring skibsværfts-koncernen VINASHIN er det mest groteske eksempel. Ledelsen har på ganske få år skabt en kortfristet gæld på næsten 30 mia. DKK, og efter to års undersøgelser er det fortsat ganske uklart, hvor pengene er blevet af. Koncern-ledelsen er fornylig blevet stillet til ansvar med fængselsdomme på 20 år til VINASHIN-formand Pham Thanh Binh og mindre hårde straffe til hans kumpaner. Men det er en ringe trøst for landet, hvis kreditværdighed nu er blevet nedgraderet som en direkte En Lamborgini til 4 mio. DKK... og en bondekone, der på en god dag tjener DKK på at cykle ind til HCMC og sælge sine afgrøder. Et symbol på de voksende sociale skel i det nye Vietnam følge af VINASHIN-kollapset. Og VINASHIN er blot ét eksempel. Rækken af skandale-ramte statsvirksomheder vokser støt. Det tæller selvfølgelig meget på positiv-siden, at myndighederne med nogen forsinkelse nu er begyndt at skride dramatisk ind. Senest er formanden for det nationale energiselskab EVN, Dao Van Hung, blevet fyret på gråt papir efter EVN under hans ledelse har formøblet USD 2 mia. i såkaldte non-core investments i dette tilfælde ejendomsspekulation. Vietnamesisk presse bidrager næsten dagligt med nye eksempler, ikke mindst online-udgaverne af de Ho Chi Minh City-baserede aviser Than Nhien og Tuoi Tre fører an med nye afsløringer. Men også Planlægnings- og Investeringsministeriet (MPI) går til makronerne via sit officielle talerør Vietnam Investment Review. Alt tyder på, at der omsider er sat en egentlig kampagne i gang for at dæmme op for det hæmningsløse spild af knappe ressourcer og den systemiske korruption, Foto: der ofte Chuck er Palazzo forbundet hermed. Det er på høje tid. I de allerseneste år er det blevet smerteligt tydeligt, at det store flertal af landets befolkning efterhånden betaler en meget høj pris for magthavernes undladelses-synder, der nu slår endnu hårdere igennem med den regionale og globale afmatning. Kolde investor-fødder Alene i 2011 måtte næsten virksomheder ifølge de officielle tal dreje nøglen om. Det reelle antal virksomheds-lukninger er formentlig langt højere. Fødevare-priserne er blevet tredoblet på under et år, inflationen generelt raser med % og man fornemmer nu, at selv hårdt prøvede vietnamesere synes, at det er ved at blive for broget. Det dystre billede gør så sandelig også indtryk på de udenlandske investorer, som Vietnam har så hårdt brug for. Det er godt nok kun hver femte vietnameser, der er ansat i en udenlandsk ejet virksomhed, men de udenlandske virksomheder tegner sig faktisk for 60 % af landets eksport. I den seneste holdningsundersøgelse blandt Eurocham Vietnam s medlemmer, svarer næsten hver fjerde virksomhed, at de overvejer at reducere deres engagement i Vietnam. For et år siden var det 6 %, der var ved at få kolde fødder. Ikke så underligt, når man ser, at antallet af virksomheder, der svarer, at det går godt, er faldet fra 46 % til 34 %. Overfor dette dystre billede står det nye Vietnams erklærede drøm at blive Asiens næste hightech nation ved at tiltrække de store udenlandske koncerner, som har de ressourcer, Vietnam ikke

5 selv har. Den vej bliver lang. Mere end to tredjedele af de udenlandske investeringer i Vietnam er fortsat i de low-tech brancher, der som de første rykkede ind, fordi Vietnam have en ting at byde på: Billig arbejdskraft. Det er et eksistentielt problem for vækstlandet Vietnam. McKinsey-konsulentkoncernen har regnet på, hvad der skal til samfundsmæssigt for at nå regeringens erklærede vækstmål på 7 %: Det vil kræve at landets samlede produktivitet vokser med 50 % i de næste 10 år. A tall order for a short guy, hævdes det, at rapportens forfattere siger uden for citat. For at fortsætte sin udviklingsproces har Vietnam et næsten desperat behov for at modernisere alle sine sektorer, og det vil kræve megamega-investeringer, hvis Vietnam skal blive i stand til at erobre en mere rimelig andel af værdi-kæden i moderne produktion. Dertil skal der på det politiske niveau skabes nogle ordentlige rammebetingelser for at styre denne udvikling. Det sidste bliver i sig selv en kæmpe opgave for regering og myndigheder. Det er ikke bare et spørgsmål om at få lavet disse lovkomplekser, de lokale myndigheder får ofte og med rette meget lave karakterer for at implementere de allerede vedtagne reformer. Investorerne står ikke i kø for at opfylde Vietnams drøm. De udenlandske investeringer er faldet dramatisk fra rekord-året i 2009 på knap USD 67 mia. til omkring 10 mia. i Uanset at Vietnam ikke bærer hele skylden herfor selv så skal landet slås endog meget hårdt i de kommende år i skarp konkurrence med Asiens mere udviklede økonomier - for at tiltrække investeringer. Vietnam er også berømt som udviklingsbistandens ultimative succes-historie. Her er det den dansk byggede cement-fabrik, hvis første fase blev opført af FL. Smith med bløde Danida-lån i 1970'erne. Den kører fortsat for fuld skrue Alene i verden selv, der skal løse opgaven sådan som Ho Chi På en måde kan man sige, at Vietnam i dag står Minh skal have sagt dengang, nogle ledende næsten lige så alene med gigant-udfordringerne, partikammerater forsøgte at overtale ham til at som de gjorde i 1985 ikke på grund af politisk sige ja tak til kinesisk bistand for at smide fransk isolation, manglende erfaringer med at opbygge et kolonialisme på porten. samfund i fred eller krigens enorme ødelæggelser. Og for at gøre det endnu mere dystert her til Ensomheden skyldes nu, at der under de sidst: En afgørende forskel på dengang-og-nu er nuværende globale forhold næppe bliver tale om så også, at Vietnam i dag er fuldt eksponeret til håndsrækninger af større omfang. verdensøkonomien og alle dens brutale elementer Ganske vist vil der stadig være en 8-10 mia. via sin internationale integration. Derfor kan USD om året fra Verdensbanken, ADB og de Vietnam meget vel komme til at opleve et stigende bilaterale donorer. antal udefra kommende økonomiske problemer Det vil utvivlsomt også være en kæmpe skylle ind over landet. vitamin-indsprøjtning til Vietnams økonomi, I 1985 troede jeg ikke på, at vietnameserne når Frihandelsaftalen med EU falder på plads, ville kunne løfte dette kompleks af udfordringer. forventeligt indenfor de næste par år. Heldigvis tog jeg fejl. Så her i 2012 vil jeg være mere Men i alt væsentligt bliver det vietnameserne forsigtig og sige: Det bliver skræmmende svært! 'Hvad byder fremtiden på for mig?' De unge vietnamesere udgør over halvdelen af befolkningen. De er fremfor alt optaget af vestlige forbrugsgoder