Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at se dig i Kolding. Rigtig god fornøjelse og velkommen til jordsporet på NM17.

Transkript

1 Jordsporet 2017 Jordsporet tager udgangspunkt i en lang række faglige indlæg. Vi bevæger os rundt i mange emner og tænker planlægning synergi og samarbejde ind i flere af sessionerne. I løbet af konferencen er det målet, at medarbejdere og ledere fra kommuner, regioner, stat, rådgivere og andre interessenter skal hente viden og inspiration til det daglige arbejde. I år er der fokus på natur og miljø i planlægningen synergi og samarbejde. Samarbejde og kommunikation er væsentlige aspekter mellem interne administrative grupper, myndigheder, bygherre og rådgivere, når vi f.eks. snakker planlægning og lovgivning, der konflikter. God planlægning skal gerne være med til, at der sikres en optimal indsats på miljøområdet, og der skabes synergi trods forskellige interesser. Vi vil gerne tage dig med på en spændende konference, hvor vi blandt andet skal høre om kortlægning af jordstrømme i Danmark og barrierer i forhold til at genanvende jord, indarbejdelse af forurenet jord i planer herunder udvikling af hjælpeværktøjer til ansøgere og myndigheder, planlægning af jorddeponeringskapacitet f.eks. i forbindelse med etablering af nye by- og havneområder eller klimasikring, håndtering af bøvlede påbud, beredskabsindsats og den kommunale handlepligt herunder samspil mellem beredskab og myndighed når uheldet er ude samt udviklingsprojekter med fokus på risikovurderinger i forhold til bioolier, isotopmålinger i indeklima og PCB i jord. Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at se dig i Kolding. Rigtig god fornøjelse og velkommen til jordsporet på NM17. Fokuspunkter i jordforureningssessionerne: Session1: Jordstrømme i Danmark barrierer for genanvendelse og afdækning af muligheder for revision af reglerne for genanvendelse af jord Session 2: Indarbejdelse af forurenet jord i planer synergi trods forskellige interesser, beregningsmodel for overfladevand og procedure for 8 samt hjælpeværktøjer til ansøgere og myndigheder Session 3: Udviklingsprojekter ny viden til risikovurderinger og den daglige sagsbehandling om biooliespild, PCB i jord og isotopmålinger i indeklima Session 4: Samarbejde og samspil mellem beredskab og myndighed når uheldet er ude den akutte fase og overgangen til den kommunale handlepligt/sagsbehandling jf. miljølovgivningen Session 5: Udfordrende påbud erfaringer med bøvlede påbud i komplekse jordforureningssager med flere forureningskilder og blandingsforureninger samt tvivl om påbudsadressat 1/7

2 Session 1 (onsdag den 7. juni kl ) Jordstrømme i Danmark Miljøstyrelsen har i 2016 igangsat projektet Kortlægning af jordstrømme i Danmark som havde til formål at belyse mulighederne for at revidere reglerne på jordområdet med henblik på at øge genanvendelsen af jord. I dag er jord og jordstrømme omfattet af flere regelsæt f.eks. regler om forurenet jord, affald, råstoffer, deponeringsanlæg mv. Der er indsamlet data fra de digitale anmeldesystemer for jord: Jordweb, Geoenviron og Flytjord samt data fra Affaldsdatasystemet i de tilfælde, hvor jord er indberettet som affald. Desuden er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis kommuner og jordmodtagere. I undersøgelsen er der indhentet viden om jordstrømme og anlæg, som modtager jord, men også viden om, hvordan håndteringen af jord foregår i praksis i forhold til anmeldelse af jordflytninger, herunder praksis i kommunerne med f.eks. terrænregulering, opfyldning, byggeprojekter m.v. samt barrierer i forhold til at genanvende jord. På sessionen præsenteres projektets resultater, og Miljøstyrelsen vil gøre status på arbejdet med at afdække mulighederne for revision af reglerne med henblik på at fremme genanvendelse af jord. Desuden diskuteres mulighederne for øget genanvendelse af jord med inddragelse af erfaringer fra det gennemførte projekt. Gennemgang af projektets resultater herunder barrierer i forhold til at genanvende jord (20-25 min) Status og det fremadrettede arbejde herunder afdækning af mulighederne for revision af reglerne (20-25 min) Diskussion af udfordringer samt nye idéer til det fremadrettede arbejde (20-25 min) Markedschef Astrid Zeuthen Jeppesen, NIRAS Civilingeniør Ole Kiilerich, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Markedschef Astrid Zeuthen Jeppesen, NIRAS 2/7

3 Session 2 (onsdag den 7. juni kl ): Indarbejdelse af forurenet jord i planer 1. del: Udvikling af en ny bydel (50 byggefelter) i Fredericia i et 100 år gammelt industriområde skal tage hensyn til jordforurening fra de tidligere aktiviteter med gødningsfabrik, havnemølle, skibsværft mv. Ikke mindst Jordforureningslovens nye regler om beskyttelse af overfladevand har givet både ansøgere og myndigheder store udfordringer. Arealudviklingsselskabet FredericiaC har derfor sammen med Region Syddanmark og Fredericia Kommune arbejdet med at udvikle værktøjer til at lette både ansøgningsprocessen for de kommende bygherrer og myndighedernes arbejde med at udarbejde de nødvendige tilladelser. Arbejdet er netop afsluttet og skal stå sin prøve ved de kommende projekter i kanalbyen i Fredericia. Indlægsholderne vil blandt andet komme ind på baggrund og motivation for samarbejdsprojektet, procedure og paradigme for 8 sagsbehandlingen samt gennemgang af ny beregningsmodel for påvirkning af overfladevand. 2. del: Jordhåndtering i København. Hvordan planlægges jorddeponeringskapacitet, og hvilke hensyn skal der tages? Hvordan kan de opfyldte arealer indtænkes i byplanlægningen f.eks. til etablering af nye by- og havneområder, klimasikring etc.? Håndtering af jordforurening i forbindelse med udvikling af ny bydel i 100 år gammelt industriområde i Fredericia (50-55 min) Jordhåndtering i København: Planlægning af jorddeponeringskapacitet og inddragelse af opfyldte arealer i arealplanlægningen (20-25 min) Civilingeniør Ellen Olesen, Fredericia Kommune Geolog Jette Balslev Sørensen Region Syddanmark Geolog Susanne Roug Poniewozik Region Syddanmark Enhedschef Jens Nejrup, Københavns Kommune 3/7

4 Session 3 (torsdag den 8. juni kl ): Udviklingsprojekter - ny viden til risikovurderinger og den daglige sagsbehandling Hvad gør vi, når vi skal lave en risikovurdering som ikke omhandler en traditionel forurening som f.eks. olieforurening. Der kommer nye mere miljøvenlige stoffer på markedet, og vi støder på allerede kendte stoffer uden gældende kvalitetskriterier. Derudover kan der være flere bidrag, som der skal tages højde for i en risikovurdering, udover det, som kommer fra en konstateret forurening. På sessionen præsenteres tre udviklingsprojekter, som dels kan være et input til risikovurdering og dels input til den daglige sagsbehandling. Det drejer sig om bioolier, der i stigende grad erstatter traditionelle olieprodukter, som et klima- og miljøvenligt alternativ. Der er set på, hvordan man kan vurdere PCB i jord, når der ikke er et kriterie samt, hvorvidt det er de rigtige parametre, der undersøges for. Endelig er der anvendt en ny metode med isotopanalyser, som skal skelne forureningsbidrag fra andre kilder i indeklimaet. Håndtering og risikovurdering af biooliespild (20-25 min) Bioolier anvendes i stigende grad som et klima- og miljøvenligt alternativ til traditionelle mineralske olieprodukter. Eksempler omfatter biodiesel og biohydraulikolie udviklet af plantematerialer eller animalsk fedt. Ved spild af bioolie til miljøet vil spredning og omsætning afhænge af de fysisk/kemiske egenskaber, som kan afvige fra dem for mineralske olier. Bioprodukterne markedsføres ofte med lav toksicitet og høj nedbrydelighed, men dette er ofte ikke dokumenteret under in situ forhold. Desuden kan spild med biodiesel medføre markant dannelse af metan, som potentielt kan medføre eksplosionsfare. Da der ikke er klare retningslinjer for håndtering af biooliespild vil myndighederne ofte stå i et dilemma i forbindelse med spild af bioolie fra tanke, trafikuheld mv. Projektleder, ph.d. Andreas Houlberg Kristensen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR har udført to projekter for hhv. Miljøstyrelsen (Danmark) og Miljødirektoratet (Norge). Studiet viser, at det er vigtigt ikke at håndtere biooliespild som almindelig olieforurening. Der er principielt tale om helt andre stoffer, som opfører sig på en anden måde i miljøet og udgør en anden risiko for mennesker og miljø. Desuden kan anvendelse af forkerte analysemetoder føre til misvisende vurderinger af forureningsomfang og risiko. 4/7

5 PCB-congener i jord (20-25 min) For KMC laver Orbicon et projekt, hvor der dykkes ned i data for PCBanalyser i jord. Både de danske og de udenlandske data. I Danmark kigger vi på 7 PCB-congener, når vi analyserer for PCB i jord. De 7 congener stemmer overens med det, man typisk finder i produkter som maling og fuger. Men er det rent faktisk også dem, man finder hyppigst i jord? Forhold som nedbrydning, damptryk og udvaskning må forventes at spille ind på, hvilke congener, der findes i jord. I Danmark er det besluttet, at det ikke er relevant at have et nationalt kvalitetskriterie, da koncentrationerne i jord skønnes at være meget lave. I lande som vi typisk sammenligner os med (Sverige og Holland) har man kriterier. Danske data sammenlignes med disse kriterier for at se, om disse kriterier overskrides. Isotopmålinger i indeklima (20-25 min) Stof specifikke isotoper (Compound Specific Isotope Analysis, CSIA) til differentiering af kilder til indeklimaforurening. I projektet udvikles og testes brugen af CSIA til vurdering af en indeklimaforurenings oprindelse, jordforurening vs. interne kilder i boligen. Metoden til differentiering af kilderne bygger på en sammenligning af den specifikke isotopsammensætning i prøver udtaget i indeklimaet sammenholdt med prøver fra poreluften. Større forskelle i isotopsammensætningen indikerer, at der er tale om forskellig oprindelse af stof i indeklimaet og i jorden, og der dermed er en intern kilde, hvorimod en ensartet isotopsammensætning indikerer en stor sandsynlighed for, at påvirkningen af indeklimaet stammer fra jorden Senior projektleder Julie Katrine Jensen, Orbicon Projektleder Trine Skov Jepsen, Orbicon 5/7

6 Session 4 (torsdag den 8. juni kl ): Samarbejde og samspil mellem beredskab og myndighed når uheldet er ude Ved håndtering af miljøuheld opstår ofte et dilemma. Hvor går grænsen mellem den beredskabsmæssige akutfase og den kommunale handlepligt jf. miljølovgivningen? I denne session vil vi angribe problematikken fra henholdsvis beredskabets, myndighedens og advokatens vinkel. Fokus vil være på samspillet og samarbejdet mellem beredskabet og miljømyndigheden, samt muligheden for refusion af beredskabets/myndighedens udgifter i forbindelse med indsatsen. Der tages udgangspunkt i en sag fra den virkelige verden - en sag som har været hele vejen igennem retssystemet og er endt med en Højesteretsdom i januar Beredskabets indsats i den akutte fase jf. Beredskabsloven Efter dannelsen af de nye 60 selskaber på beredskabsområdet, er der sat yderligere fokus på Beredskabslovens bestemmelser om akutfasen i forbindelse med eksempelvis miljøuheld. Hvordan samarbejder vi om at få lovgivningerne til at arbejde sammen? Miljøvagtens indsats i den akutte fase og overgangen til videre handlepligt/sagsbehandling jf. miljølovgivningen Miljøvagtens rolle i forhold til den beredskabsmæssige akutte fase, den miljømæssige akutte fase samt overgangen til oprydning og opfølgende sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven Beredskabschef Claus Lund, Trekantområdets Brandvæsen Miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen, Kolding Kommune Juridiske aspekter primært adgangen til at kunne få refunderet kommunens/beredskabets akutudgifter Refusionsadgangen i forhold til en ansvarlig skadevolder synes med Højesteretsdommen fra januar 2017 i betydelig grad afklaret. Problemstillingen kan imidlertid fortsat bestå internt imellem beredskabsselskabet og kommunen Diskussion af dilemmaer Advokat Mads Kobberø, Codex Advokater Plenum 6/7

7 Session 5 (torsdag den 8. juni kl ): Udfordrende påbud Sessionen har fokus på særligt udfordrende jordforureningspåbud. Situationer hvor der er eller kan være flere forurenere, flere forureningskilder, blandingsforureninger, samt sager hvor der er eller kan være tvivl om, hvem der er rette påbudsadressat. Vi ser nærmere på advokatens, rådgiverens og miljøsagsbehandlerens erfaringer med bøvlede påbud, og du vil blive præsenteret for en række gode anbefalinger til håndtering af sådanne sager. Miljøsagsbehandlerens erfaringer og anbefalinger (20-25 min) Rådgiverens erfaringer og anbefalinger (20-25 min) Advokatens erfaringer og anbefalinger (20-25 min) Civilingeniør Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Markedschef Søren Helt Jessen, NIRAS Advokat Mads Kobberø, Codex Advokater 7/7