ECB Månedsoversigt August 2007

Transkript

1 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden mødet den 5. juli, har yderligere underbygget Styrelsesrådets tidligere vurdering. Den seneste økonomiske udvikling samt en række konjunkturbarometre bekræfter, at der fortsat var vedvarende økonomisk vækst i euroområdet i 2. kvartal. Stigende oliepriser, begyndende kapacitetsbegrænsninger og muligheden for kraftigere vækst i lønninger og omkostninger udgør nogle af de faktorer, der understøtter Styrelsesrådets hidtidige vurdering af, at der knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt sigt. De opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt bekræftes af styrken i den underliggende pengemængdevækst. Det er derfor helt afgørende, at der udvises stor årvågenhed, således at det sikres, at de risici, der knytter sig til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, ikke slår igennem. Dette vil også bidrage til at holde inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Som det tidligere er blevet understreget, er en sådan forankring en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at understøtte vedvarende økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. I betragtning af de nuværende gode konjunkturer i euroområdet er s pengepolitik stadig til den ekspansive side. Finansieringsvilkårene er fortsat generelt gunstige, penge- og kreditvæksten meget kraftig og likviditeten rigelig. Det vil derfor også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Hvad angår den økonomiske analyse, har Eurostat for nylig opjusteret sit skøn over væksten i realt BNP i 1. kvartal 2007 til 0,7 pct. og derved bekræftet, at økonomien i euroområdet fortsat er stærk. De senest offentliggjorte data og konjunkturbarometre viser endvidere tegn på en konstant stigning i den økonomiske aktivitet i 2. kvartal og bekræfter derved Styrelsesrådets grundscenario. Rettes blikket fremad, er udsigterne for den økonomiske vækst fortsat gunstige på mellemlangt sigt. Forudsætningerne er til stede for, at den økonomiske aktivitet i euroområdet kan fortsætte sin vedvarende ekspansion. Hvad angår forholdene uden for euroområdet, er den globale økonomiske vækst blevet mere afbalanceret på tværs af regionerne og er fortsat robust. Forholdene uden for euroområdet understøtter således fortsat euroområdets eksport. Den forholdsvis kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes ligeledes fastholdt. Investeringsaktiviteten forventes at forblive kraftig, idet den nyder godt af finansieringsvilkår, der overordnet set er gunstige, en akkumuleret og vedvarende kraftig 1

2 indtjening i virksomhederne samt de balanceomstruktureringer og den øgede effektivitet, som virksomhederne har opnået over en længere periode. Samtidig med at der fortsat er en kraftig vækst i beskæftigelsen, bliver forbruget understøttet af udviklingen i den disponible realindkomst. De risici, der er knyttet til de gunstige udsigter for den økonomiske vækst, er stort set afbalancerede på kort sigt. På mellemlangt til langt sigt er risiciene fortsat nedadrettede og har hovedsagelig deres oprindelse i faktorer uden for euroområdet. Disse er især knyttet til muligheden for eventuelle pludselige stemningsskift på de finansielle markeder, der fører til nye fastsættelser af risikopriser, yderligere olieprisstigninger og frygt for en mulig ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer og for et stigende protektionistisk pres. Hvad angår prisudviklingen, viser Eurostats foreløbige skøn en årlig HICP-inflation på 1,8 pct. i juli 2007 mod 1,9 pct. i juni. Rettes blikket fremad, bestemmes den kortsigtede udvikling i de årlige inflationsrater stadig fortrinsvis af udviklingen i energipriserne på grund af de betydelige basiseffekter, som sidste års volatilitet i energipriserne medfører. På baggrund af de nuværende oliepriser og priserne på oliefutures er det sandsynligt, at den årlige inflationstakt forbliver stort set på det nuværende niveau i de kommende par måneder, inden der indtræffer en markant stigning mod årets slutning, som hovedsagelig skyldes disse basiseffekter. På det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt er der stadig en række opadrettede risici knyttet til udsigterne for prisstabilitet. Den seneste udvikling i oliepriserne er en påmindelse om de potentielle risici for prisstabiliteten, der opstår som følge af udviklingen i råvarepriserne. Samlet set stammer de opadrettede risici dog hovedsagelig fra indenlandske faktorer. På grund af den høje resurseudnyttelse i euroområdets økonomi og den kraftige beskæftigelsesvækst er der ved at opstå flaskehalse, som bl.a. kan føre til en kraftigere end forventet udvikling i lønninger og omkostninger. I dette økonomiske klima er det desuden muligt, at virksomhedernes "pricing power" inden for markedssegmenter med begrænset konkurrence kan få avancerne til at stige. En sådan udvikling kan resultere i betydelige opadrettede risici for prisstabiliteten. Det er derfor afgørende, at alle involverede parter lever op til deres ansvar. Det er især vigtigt, at lønaftalerne er tilstrækkeligt differentierede, således at der tages højde for priskonkurrenceevnen, den fortsat høje arbejdsløshed i mange lande samt den sektorspecifikke produktivitetsudvikling. Styrelsesrådet understreger vigtigheden af at undgå en lønudvikling, som med tiden kan medføre inflationspres og således skade købekraften hos alle euroområdets borgere. Hertil kommer de opadrettede risici for 2

3 prisstabiliteten, der opstår som følge af stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de allerede forventede stigninger og som følge af den potentielt procykliske finanspolitik, som føres i nogle lande. På baggrund af den fortsat kraftige underliggende vækstrate i pengemængden og kreditvæksten i kombination med den allerede rigelige likviditet bekræfter den monetære analyse, at der er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Pengemængdevækstens vedvarende styrke afspejles i en fortsat robust vækst i M3 (i juni 2007 var den årlige vækstrate 10,9 pct.) og i en fortsat høj kreditvækst. Den vedvarende stærke vækst i pengemængden og kreditgivningen afspejler til dels de gunstige finansieringsvilkår og den solide økonomiske vækst. I forbindelse med identifikationen og vurderingen af de pengepolitisk relevante underliggende trends i pengemængde- og kreditvækst er det vigtigt at se bort fra kortfristet volatilitet, effekten af ændringer i rentekurvens hældning samt andre faktorer, der sandsynligvis viser sig at være midlertidige. Set ud fra dette mellemlange perspektiv er der flere tegn på, at de højere korte rentesatser nu påvirker pengemængdevæksten, selv om de endnu ikke har medført nogen betydelig afdæmpning af væksten i pengemængden og kreditgivningen generelt. Eksempelvis har stigninger i den korte rente i de senere kvartaler bidraget til en mere moderat vækst i det snævre pengemængdemål, M1. Den årlige vækstrate i udlånet til den private sektor har ligeledes vist tegn på stabilisering siden medio 2006, selv om den stadig er tocifret. Stabiliseringen af væksten i udlån er særlig tydelig, når det gælder husholdningernes låntagning, der afspejler en vis afdæmpning i boligprisernes udvikling, selv om den gennemsnitlige vækst i huspriserne i euroområdet stadig befinder sig på et højt niveau. På grund af den fortsat kraftige vækst i pengemængde og kreditgivning er der klare tegn på opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Efter flere års robust pengemængdevækst er likviditeten i euroområdet fortsat rigelig. På denne baggrund vil det også fremover være nødvendigt at overvåge udviklingen i pengemængden meget nøje, især set i lyset af væksten i den økonomiske aktivitet og den fortsat kraftige prisudvikling på ejendomsmarkedet. Sammenfattende er det ved vurderingen af prisudviklingen vigtigt at se ud over den kortsigtede volatilitet i inflationen. Det mellemlange sigt er den tidshorisont, der er relevant for pengepolitikken. De risici, der knytter sig til udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, er fortsat opadrettede og stammer fra oliepriser og i særdeleshed fra indenlandske faktorer. På grund af den høje resurseudnyttelse og den fortsatte forbedring af arbejdsmarkedet, opstår der flaskehalse, som bl.a. kan føre til en kraftigere end forventet 3

4 udvikling i lønninger og omkostninger samt til avancestigninger, i takt med at virksomhedernes "pricing power" øges. Et krydstjek mellem resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse understøtter vurderingen af, at der knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Styrelsesrådet vil derfor udvise stor årvågenhed, så det sikres, at disse risici ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt fortsat holdes solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Det vil derfor også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. For så vidt angår finanspolitikken, er det helt afgørende, at eurolandenes regeringer i det nuværende gunstige økonomiske klima undlader at føre en procyklisk politik, og at de sætter tempoet for budgetkonsolideringen op. Budgetmålene, der i nogle lande ikke er særligt ambitiøse, bør ikke sænkes, og uventede indtægter bør anvendes til at nedbringe underskuddet. Budgetplanerne for 2008 bør afspejle det fortsatte behov for konsolidering og indeholde konkrete tiltag helst på udgiftssiden til at nedbringe underskuddet. Lande, der planlægger at sætte et lavere mål for budgetkonsolideringen på baggrund af uventede positive finanspolitiske resultater, risikerer at gøre samme erfaring, som blev gjort i 2000 og 2001, da en utilstrækkelig forberedelse til en økonomisk afmatning på kort tid førte til uforholdsmæssigt høje underskud. Som det er blevet understreget ved tidligere lejligheder, er det også meget vigtigt, at de nationale regeringer målbevidst gennemfører deres strukturreformer med henblik på at forbedre markedernes funktion og fleksibilitet samt på at øge konkurrencen. For at skabe langsigtet økonomisk vækst og flere arbejdspladser er det helt afgørende at efterleve princippet om en "åben markedsøkonomi med fri konkurrence". Yderligere markedsliberalisering, især inden for landbrugs- og servicesektoren, øget konkurrence og reduktion af grænseoverskridende hindringer vil være til fordel for forbrugerne, da disse tiltag vil føre til lavere priser, højere reallønninger og et større udvalg af produkter. Disse tiltag vil også give fordele til virksomhederne, idet de medfører større effektivitet og dynamik samt øger evnen til at klare økonomiske stød og imødekomme de udfordringer og muligheder, som opstår i forbindelse med globaliseringen. Medlemslandene skal derfor give gennemførelsen af det indre marked prioritet, især hvad angår yderligere integration af finansmarkederne, bestræbelser på at opnå en effektiv konkurrence inden for netværksindustrierne og gennemførelse af servicedirektivet. De finansielle markeder oplever for tiden en periode med nervøsitet præget af øget volatilitet og revurdering af risici. Denne udvikling udviser aspekter, der tyder på en normalisering af 4

5 fastsættelsen af risikopriser. Stemningsskift på markedet kræver nøje overvågning. Styrelsesrådet vil fortsat være meget opmærksom på udviklingen på markedet i den kommende tid. en indeholder i denne måned tre artikler. I den første artikel analyseres de vigtigste faktorer bag globale balanceproblemer, og der gives en gennemgang af mulige tilpasningsmekanismer og politiske konsekvenser i en verden med finansiel integration. I den anden artikel undersøges forskelle mellem små og mellemstore virksomheders og store virksomheders finansiering samt de finansieringsbegrænsninger, der eksisterer for små og mellemstore virksomheder i euroområdet. I den tredje artikel gives et overblik over aktiviteten på markedet for lånefinansierede virksomhedsovertagelser i EU og de dertil knyttede risici for banksektoren og de finansielle markeder som helhed. 5