Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case"

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 5: Business case

2 Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1 HOVEDKONKLUSIONER OG RESULTATER Hovedkonklusioner Nettopotentiale Bruttopotentiale og omkostninger Kvalitative gevinster Perspektivering BRUTTOPOTENTIALE BEREGNING OG METODE Beregning af procestid Fastlæggelse af tidshorisont for realisering af potentiale OMKOSTNINGER BEREGNING OG METODE Implementeringsomkostninger Driftsomkostninger ØVRIGE INPUTVARIABLE GENERELT OM BUSINESS CASEN Statens business case model Metodiske justeringer af business case modellen BILAG A: NØGLETALSANALYSE

4 1 HOVEDKONKLUSIONER OG RESULTATER 1.1 HOVEDKONKLUSIONER Dette kapitel redegør for de væsentligste resultater fra den opstillede business case vedrørende implementering af DHUV. Der er følgende hovedkonklusioner: Den opstillede business case for DHUV er negativ. Den opstillede business case for implementeringen af DHUV har et akkumuleret nettopotentiale på -61 mio. kr. over business casens femårige løbetid. Væsentlig usikkerhed om det beregnede potentiale. Spændet mellem højeste og laveste estimat for det akkumulerede femårige nettopotentiale går fra -223 mio. kr. til +79 mio. kr. Dette spænd afspejler en væsentlig usikkerhed i den opstillede business case, som især knytter sig til beregningen af potentialet ved en effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen. Potentielt set store kvalitative gevinster. De primære kvalitative gevinster ved implementeringen af DHUV handler om en højere kvalitet i udredningen, der skaber grundlaget for et bedre match mellem borgers behov og visiteret tilbud samt de muligheder for bedre økonomisk og faglig styring af det samlede område, som DHUV åbner for. Evalueringen viser dog, at der fortsat er et stykke vej, før disse gevinster kan realiseres på landsplan. Bedre implementering af VUM og it-understøttelse kan hæve potentialet. Det højeste estimat i den opstillede business case indikerer med en væsentlig grad af usikkerhed, at hvis en bedre implementering af VUM samt en mere optimal it-understøttelse udbredes til alle landets kommuner, vil det akkumulerede nettopotentiale være +79 mio. kr. over fem år mod -61 mio. kr. i den opstillede business case. Ved fuld indfasning svarer det til et årligt nettopotentiale på +34 mio. kr. på landsplan mod -9 mio. kr. i den opstillede business case. Den resterende del af kapitlet gennemgår business casens resultater: Nettopotentiale Bruttopotentiale og omkostninger Kvalitative gevinster Perspektivering 1.2 NETTOPOTENTIALE Nettopotentiale for en gennemsnitskommune Den opstillede business case for implementeringen af DHUV er samlet set negativ med et akkumuleret nettopotentiale over business casens femårige løbetid på knap 0,5 mio. kr. for en gennemsnitskommune med indbyggere. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at der tillige er identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV, der ikke er værdisat i business casen, men som for nogles vedkommende på sigt må forventes at kunne have en positiv økonomisk effekt (se afs. 1.4 for en uddybende beskrivelse af de kvalitative gevinster). Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i business casens bruttopotentiale, omkostninger og nettopotentiale for en gennemsnitskommune akkumuleret over den femårige løbetid 1. 1 Den opstillede business case er i 2014-priser. Alle tal i gennemgangen af nettopotentiale, bruttopotentiale og omkostninger er hentet fra business casens bedste estimat. Alle steder, hvor der anvendes tal fra business casens højeste eller laveste estimat er dette ekspliciteret. 3

5 Nettopotentiale pr. kommune (kr.) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale pr. kommune pr. år Akkumuleret nettopotentiale pr. kommune pr. år Akkumuleret nettopotentiale pr. kommune samlet over fem år Der er i business casen regnet med følgende grundlæggende forudsætninger i relation til realisering af potentiale og investeringsbehov: 2 Bruttopotentiale: Realisering af potentialet sker med 50 pct. af den sparede arbejdstid i business casens første år, yderligere 35 pct. i år 2 og de resterende 15 pct. i år 3. Omkostninger: Implementeringsomkostninger, herunder faglig og teknisk projektledelse, omkostninger til ekstern konsulentassistance og teknisk tilpasning af DHUV-system samt uddannelse af medarbejdere afholdes i business casens første år. Nettopotentiale på landsplan På landsplan har den opstillede business case samlet set et akkumuleret nettopotentiale over business casens femårige løbetid på -61 mio. kr. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at der tillige er identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV, der ikke er værdisat i business casen, men som for nogles vedkommende på sigt må forventes at kunne have en positiv økonomisk effekt (se afs. 1.4 for en uddybende beskrivelse af de kvalitative gevinster). Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i business casens bruttopotentiale, omkostninger og nettopotentiale på landsplan akkumuleret over den femårige løbetid. Nettopotentiale på landsplan (mio. kr.) Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale på landsplan pr. år Akkumuleret nettopotentiale på landsplan pr. år Akkumuleret nettopotentiale på landsplan samlet over fem år 61 Der regnes i ekstrapoleringen til landsplan med 2012 som startår for implementeringen af it-understøttet VUM i landets kommuner og en gradvis udbredelse i løbet af de følgende fem år. Den valgte fremgangsmåde for ekstrapolering til landsplan betyder, at det fulde potentiale i den opstillede business case først realiseres i år 7 (2018), fordi de kommuner, der implementerer DHUV i 2015 og 2016 først forventes at realisere det fulde nettopotentiale tre år senere og dermed efter business casens femårige tidshorisont. Usikkerhed i business casen højeste og laveste estimat Der er væsentlig usikkerhed i den opstillede business case, hvilket betyder, at det samlede potentiale både kan være større og mindre end det ovenfor angivne. På landsplan går spændet mellem højeste og laveste estimat for business casens samlede femårige nettopotentiale fra -223 mio. kr. til +79 mio. kr. 2 Tidshorisont for realisering af bruttopotentialet er estimeret på baggrund af den faktiske tidshorisont fra implementering af DHUV-system til gennemførelse af tidsmåling i de kommuner, der indgår i potentialeberegningen. 4

6 Nedenstående figur giver et overblik over udviklingen i højeste, laveste og bedste estimat for business casens nettopotentiale på landsplan akkumuleret over den femårige løbetid. Akkumuleret nettopotentiale over fem år; scenarier for usikkerhed mio. kr Laveste estimat Bedste estimat Højeste estimat Spændet mellem højeste og laveste estimat bestemmes af den indregnede usikkerhed på business casens mest usikre inputvariable. Det drejer sig om to områder: Effektiviseringspotentialet i forhold til sparet procestid i sagsbehandlingen. Fastlæggelsen af sagsbehandlernes tidsforbrug i forbindelse med sagsbehandling og rapportering med og uden brug af VUM og dertilhørende it-understøttelse er behæftet med væsentlig usikkerhed. Der kan således observeres forskelle i tidsforbruget på tværs af kommuner, der i øvrigt har samme VUMimplementeringsgrad. Den observerede forskel er brugt til at fastlægge spændet mellem laveste og højeste estimat. Det skal endvidere nævnes, at der er indikationer på, at den observede forskel kan skyldes kommunernes valg af forskellige DHUV-systemer, men dette kan ikke fastslås endegyldigt (jf. uddybende forklaring i kapitel 2. Bruttopotentiale beregning og metode). Implementerings- og driftsomkostninger for det valgte DHUV-system. Det kan på baggrund af oplysninger fra de undersøgte kommuner konstateres, at der er væsentlige forskelle i størrelsen af de implementerings- og driftsomkostninger, kommunerne har i forbindelse med anskaffelse og idriftssættelse af et DHUV-system. Forskellen i størrelsen af implementerings- og driftsomkostninger er brugt til at fastlægge spændet mellem laveste og højeste estimat(jf. uddybende forklaring i kapitel 3. Omkostninger beregning og metode). For at tydeliggøre betydningen af ovennævnte usikkerheder er der for hver af de mest usikre inputvariable udarbejdet en følsomhedsanalyse, som viser i hvilken grad det samlede femårige nettopotentiale påvirkes af ændringer i hver af disse inputvariable. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at følsomhedsanalysen for hver enkelt inputvariabel er foretaget ved at holde alle øvrige inputvariable konstant. Nedenstående tabel giver et overblik over business casens følsomhed over for de fem mest usikre inputvariable (den procentuelle ændring i output er beregnet med udgangspunkt i det akkumulerede femårige nettopotentiale for business casens bedste estimat svarende til -61 mio. kr.). 5

7 Følsomhedsanalyse Output ændring* Inputvariabel Input ændring Mio. kr. Pct. Tidsbesparelse sagsbehandlere (timer/uge/medarbejder) 15 min. 8 mio. kr. 13,1% Licensomkostninger (kr./år) kr. 7 mio. kr. 11,5% Faglig projektledelse (intern; timer) 50 timer 2 mio. kr. 3,3% Teknisk implementering (intern; timer) 50 timer 2 mio. kr. 3,3% Teknisk implementering (ekstern; kr.) kr. 2 mio. kr. 3,3% * Output ændring er i business casens akkumulerede nettopotentiale over fem år. 1.3 BRUTTOPOTENTIALE OG OMKOSTNINGER Bruttopotentiale Den opstillede business case opererer med én type af potentiale: Kortere procestid hos sagsbehandlerne i forbindelse sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver som følge af mere ensartede arbejdsgange og bedre it-understøttelse. Nedenstående figur opsummerer de estimater for tidsforbrug på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver, der ligger til grund for business casens beregning af bruttopotentialet. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Nedenstående tabel viser fordelingen af business casens bruttopotentiale for en gennemsnitskommune over den femårige løbetid. Bedste estimat Bruttopotentiale pr. kommune År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Mere effektive arbejdsgange Tidsbesparelse sagsbehandlere Tidsbesparelse kontormedarbejdere Tidsbesparelse ledere Bruttopotentiale pr. kommune Bruttopotentiale pr. kommune over 5 år

8 Omkostninger På omkostningssiden opererer den opstillede business case med fem hovedtyper af omkostninger: Teknisk implementering (implementeringsomkostning), hvilket dækker over omkostninger til teknisk og juridisk konsulentbistand, udgifter til eventuelle lokale tilpasninger samt interne ressourcer i form af teknisk projektledelse. Faglig projektledelse (implementeringsomkostning), hvilket dækker over frikøb af projektleder ifm. indførelse af VUM. Uddannelse i VUM og DHUV-system (implementeringsomkostning), hvilket dækker over kursusafgift ifm. uddannelse af sagsbehandlere i brug af voksenudredningsmetoden og det valgte DHUV-system. Tabt arbejdstid (implementeringsomkostning), hvilket dækker over sagsbehandlernes tidsforbrug ifm. afvikling af ovennævnte uddannelse. Licensomkostninger (driftsomkostning), hvilket dækker over licens- og supportomkostninger på det anskaffede DHUV-system. Nedenstående tabel viser fordelingen af business casens omkostninger for en gennemsnitskommune over den femårige løbetid. Bedste estimat Omkostninger pr. kommune År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Implementeringsomkostninger Teknisk implementering af DHUV system, ekstern bistand Teknisk implementering af DHUV system, interne ressourcer Faglig projektledelse, interne ressourcer VUM uddannelse af sagsbehandlere DHUV uddannelse af sagsbehandlere Tabt arbejdstid Driftsomkostninger Licensomkostninger Omkostninger pr. kommune Omkostninger pr. kommune over fem år Kapitel 2 og 3 giver en uddybende gennemgang af definitioner, datagrundlag m.m. for de enkelte inputvariable på henholdsvis potentialeside og omkostningsside i den opstillede business case. 1.4 KVALITATIVE GEVINSTER Ser man ud over de potentielle kvantitative gevinster (i form af business casens samlede nettopotentiale) er der i forbindelse med evalueringen også identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV. De kvalitative gevinster er ikke værdisat i business casen i økonomiske termer, idet usikkerheden om realisering af disse gevinster er for høj. På sigt må det imidlertid forventes, at nogle af de identificerede kvalitative gevinster vil kunne have en positiv økonomisk effekt. Konkret er der identificeret følgende kvalitative gevinster: Bedre faglig og økonomisk styring 7

9 Bedre match mellem borger og tilbud Bedre faglig og økonomisk styring Flertallet af socialcheferne og de faglige ledere giver udtryk for en forventning om, at indførelsen af DHUV åbner for en mere optimal faglig og økonomisk styring af området for handicappede og udsatte voksne, og at dette vil kunne udmøntes i økonomiske besparelser. To ud af ti socialchefer vurderer, at dette allerede er tilfældet, mens halvdelen forventer, at det vil ske på et senere tidspunkt, men giver samtidig udtryk for, at man ikke er nået dertil endnu. Konkret nævner flere socialchefer, at klarere mål for den enkelte borger og deraf følgende mere præcise bestillinger til udførere vil blive et omdrejningspunkt i denne sammenhæng. Klare mål og konkrete datoer i bestillingerne vil gøre det lettere at følge op på borgers situation og stoppe overkompenserende indsatser. Evalueringen viser imidlertid, at information om en række centrale styringsparametre som mål i indsatsen, økonomiopfølgning og dato for opfølgning fortsat ikke dokumenteres systematisk i de kommuner, der har indført VUM. Konsekvensen af, at central styringsinformation ikke dokumenteres korrekt er, at de muligheder for at styrke den faglige og økonomiske styring, som er en forventning til DHUV-projektet, og som efterlyses af socialchefer og faglige ledere, besværliggøres i væsentlig grad, fordi det ikke er muligt at foretage konkret opfølgning på effekten af forskellige indsatser i forhold til eksempelvis specifikke målgrupper. Der er i forbindelse med evalueringen gennemført en analyse af udviklingen i driftsregnskaberne for seks udvalgte regnskabskonti svarende til seks af de paragraffer, der har været medtaget i evalueringen. Analysen omfatter perioden og er gennemført med henblik på at dokumentere, i hvilket omfang der kan spores konkrete ændringer i økonomien som følge af indførelsen af DHUV. Analysen viser, at dette ikke kan dokumenteres på nuværende tidspunkt (grafer for de seks paragraf-områder er vedlagt i business casens bilag A). Bedre match mellem borgers behov og visiteret tilbud I bestillingen og opfølgningen i VUM fører den øgede grad af systematisering til, at der kan være bedre overensstemmelse mellem borgerens konkrete behov og det visiterede tilbud. Desuden følger det af udredningsfasen, at sagsbehandlerne opnår en mere detaljeret og systematisk viden om borgerens situation og behov for tilbud. Hvis brugen af VUM bliver forlænget, således at udførerledet også inddrages og får mulighed for at tilgå systemet, vil det give udførerne øgede muligheder for at tilpasse tilbuddet til borgerens situation og historik. Den konkrete og kontinuerlige opfølgning på borgerne gør også, at de visiterede tilbud vil blive ved med at være relevante, da der i tilfælde af at målsætningen for borgerens udvikling vil blive opfyldt, skal ske en ny udredning og dermed eventuelt visiteres et nyt tilbud til borgeren. 1.5 PERSPEKTIVERING Det højeste estimat i den opstillede business case indikerer med en væsentlig grad af usikkerhed, at hvis en bedre implementering af VUM samt en mere optimal it-understøttelse udbredes til alle landets kommuner, vil det akkumulerede nettopotentiale være +79 mio. kr. over fem år mod -61 mio. kr. i den opstillede business case. Ved fuld indfasning svarer det til et årligt nettopotentiale på +34 mio. kr. på landsplan mod -9 mio. kr. i den opstillede business case. Evalueringen tegner et billede af, at implementeringen af VUM er meget uensartet på tværs af de undersøgte kommuner. Der er ligeledes indikationer på, at sagsbehandlernes tidsforbrug varierer afhængig af det valgte DHUV-system. Da business casens usikkerhedsspænd i vid udstrækning afspejler de observerede forskelle i tidsforbrug mellem kommuner, der i øvrigt har samme implementeringsgrad, kan forskellen mellem business casens laveste og højeste estimat i et vist omfang ses som et udtryk for forskellen mellem gode og mindre gode implementeringer af VUM med tilhørende it-understøttelse (med det forbehold at usikkerhedsspændet også afspejler forskelle i drifts- og implementeringsomkostninger). Med andre ord kan business 8

10 casens højest estimat tages som en foreløbig retningsgivende indikation på, hvad det samlede landsdækkende potentiale kan være. Nedenstående figur viser forskellen på business casens laveste, bedste og højeste estimat i forhold til årligt nettopotentiale, bruttopotentiale samt omkostninger ved en fuld indfasning. Årligt nettopotentiale ved fuld indfasning mio. kr Laveste estimat Bedste estimat Højeste estimat Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale I forlængelse af ovenstående er det en væsentlig pointe, at der er indikationer på, at højeste estimats positive business case for implementeringen af DHUV er realiseret i nogle af de undersøgte kommuner, og som sådan må betragtes som et realistisk scenarie, der i løbet af de kommende år vil kunne udbredes til landets øvrige kommuner. Forudsætningen for dette er imidlertid, at mange kommuner, som enten allerede har taget VUM og dertilhørende it-understøttelse i brug eller på nuværende tidspunkt står midt i implementeringsprocessen, på en række områder vil skulle foretage organisatoriske og/eller it-mæssige justeringer i relation til deres implementering af DHUV med henblik på at optimere sagsbehandlingen på området. De væsentligste opmærksomhedspunkter i relation til denne indsats er sammenfattet i de anbefalinger til korrigerende indsatser, som evalueringen giver. 9

11 2 BRUTTOPOTENTIALE BEREGNING OG METODE Dette kapitel redegør for det metodiske og beregningsmæssige grundlag for business casens potentialeside. Kapitlet består af følgende delafsnit: Beregning af procestid Fastlæggelse af tidshorisont for realisering af potentiale I pilotprojektets business case for DHUV består bruttopotentialet af tre hovedelementer effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen, lettere adgang til ledelsesinformation samt reduktion af gebyrer. I nærværende business case behandles de to første elementer - effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen og lettere adgang til ledelsesinformation - under ét, hvilket uddybes i de følgende afsnit. Potentialet i det tredje hovedelement - reduktion af gebyrer består af en forventet reduktion i behovet for indhentning af gebyrbelagte statusnotater fra læger og hospitaler som følge af bedre overblik over en borgers samlede sagskompleks og deraf følgende mulighed for genbrug af statusnotater, der allerede ligger på sagen. Dette element er ikke medtaget i business casen, idet der i forbindelse med evalueringens indsamling af data ikke har været indikationer på, at indførelsen af DHUV har fået sagsbehandlerne til at ændre praksis, når det gælder indhentning af statusnotater. 2.1 BEREGNING AF PROCESTID Bruttopotentialet i den opstillede business case består af det effektiviseringspotentiale, der kan realiseres ved at sagsbehandlerne som følge af implementeringen af DHUV får mindre procestid i forbindelse med sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver som følge af mere ensartede arbejdsgange og bedre itunderstøttelse. 3 Datagrundlag og usikkerhed Ved beregning af procestiden er der taget udgangspunkt i et tidsstudie, som er gennemført blandt sagsbehandlere i de undersøgte kommuner. Tidsstudiet er gennemført via survey til sagsbehandlere på området for handicappede og udsatte voksne (se evalueringens metodeafsnit for uddybende information om de gennemførte surveys). I survey er respondenten blevet bedt om at svare på, hvor meget tid de på en typisk arbejdsdag anvender på i alt 13 forskellige opgavetyper, der af konsulenterne vurderes at være dækkende for arbejdsopgaverne på en normal arbejdsdag. Data fra tidsstudiet har givet mulighed for at sammenligne tidsforbruget i kommuner med forskellige karakteristika, eksempelvis VUM/ikke-VUM og it-understøttelse/fravær af it-understøttelse. Det skal dog understreges, at der som med langt de fleste tidsstudier er væsentlig usikkerhed forbundet med fortolkningen af de indsamlede data, og at resultaterne som følge heraf skal tages med væsentligt forbehold. I det følgende redegøres for de væsentligste usikkerheder, og hvordan disse er søgt håndteret i forbindelse med gennemførelsen af tidsstudiet: Respondenter kan have svært ved at vurdere eget tidsforbrug fordelt på forskellige arbejdsopgaver. For at imødegå dette er spørgsmålet vedrørende respondentens tidsforbrug søgt gjort så konkret, afgrænset og nærværende som muligt, idet respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvor meget tid de på den seneste normale arbejdsdag brugte på en række konkrete opgaver. 4 Da sags- 3 Det er værd at bemærke, at den tid der frigøres fra sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver i stedet anvendes på andre opgaver i den samlede sagsbehandlingsopgave eller til at håndtere flere borgere. Det vil være en ledelsesmæssig opgave i den enkelte kommune at realisere effektiviseringspotentialet i økonomisk forstand. 4 Konkret er sagsbehandlerne blevet bedt om at tage udgangspunkt i gårsdagens arbejde eller sidste normale arbejdsdag, idet de er blevet bedt om at se bort fra kurser, TR-arbejde og lignende aktiviteter. 10

12 behandleres opgaver varierer fra dag til dag, er respondenterne i hver kommune blevet inddelt i grupper, der har modtaget anmodningen om deltagelse i survey, forskudt for på den måde at sikre den bedst mulige dækning af arbejdsopgaverne på området for handicappede og udsatte voksne fordelt over ugens fem dage. En gennemgang af datoerne for de indkomne svar viser, at det er lykkedes at opnå den ønskede spredning, omend ikke alle fem ugedage er repræsenteret for alle de deltagende kommuner. Kortlægningen af tidsforbruget omfatter alle sagsbehandlere på området for handicappede og udsatte voksne. En række kommuner har imidlertid kun indført VUM delvist. Det vil sige, at de ikke har taget VUM i anvendelse på alle delområder (handicap, psykiatri og misbrug). For disse kommuner vil besvarelser fra sagsbehandlere, der ikke arbejder med VUM til dagligt, kunne bidrage til at tegne et misvisende billede af tidsforbruget for sagsbehandling ved brug af VUM. I de kommuner, hvor den faglige leder/ledende sagsbehandler har svaret, at deres kommune ikke har taget VUM i brug på alle delområder, er det ved en gennemgang af survey-besvarelserne fra sagsbehandlerne søgt verificeret, om alle respondenter er tilknyttet delområder, hvor VUM er taget i brug. Dette synes at være tilfældet. Nedenstående tabel giver et overblik over datagrundlaget for de beregninger, der gennemgås i det følgende. Datagrundlag Kommuner Sagsbehandlere* Kilde Kommuner uden VUM og IT 5 42 (37) Førmåling Kommuner med VUM uden IT (VUM indeks 3+) 5 48 (42) Eftermåling Kommuner med VUM og IT (VUM indeks 3+) 7 77 (59) Eftermåling De to DHUV systemer i laveste estimat 3 53 (35) De to DHUV systemer i højeste estimat 4 24 (24) * Tal i parentes angiver antallet af sagsbehandler efter frasortering af outliers. Tidsforbrug i kommuner med og uden VUM og it Resultaterne fra tidsstudiet indikerer, at indførelsen af DHUV under de rette forudsætninger kan medføre kortere procestider og større produktivitet i de dele af sagsbehandlernes arbejdsopgaver, der knytter sig til sagsbehandling og rapportering: Den første forudsætning er en høj udbredelse af VUM i sagsbehandlingen (her operationaliseret som de kommuner, der har et VUM-indeks på 3 eller mere). Den anden forudsætning er tilstedeværelsen af it-understøttelse. Under disse forudsætninger indikerer resultaterne fra tidsstudiet, at tidsforbruget til sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver er 13 pct. mindre i kommuner med VUM og it-understøttelse, når man sammenligner med kommuner uden VUM, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 1,7 timer pr. sagsbehandler pr. uge. Denne tidsbesparelse er anvendt i business casens bedste estimat. Effektiviseringspotentiale på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver VUM med IT Uden VUM og IT VUM uden IT (fire systemer) Tidsforbrug, timer pr. uge pr. borger pr. sagsbehandler 0,92 1,16 0,80 Forskel i pct. (sammenlignet m. kommuner uden VUM og IT) 27% 13% Potentiale i timer 3,7 1,7 11

13 Nedenstående figur viser forskellen i sagsbehandlernes tidsforbrug i relation til sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver for de tre grupper af kommuner. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Forskellene i tidsforbruget på tværs af de tre implementeringsstadier kan forklares med to modsatrettede ændringer i sagsbehandlingen som følge af indførelsen af DHUV: På den ene side er sagsbehandlingen med VUM blevet mere grundig samtidig med, at dokumentationskravet er vokset sammenlignet med den måde, som sagsbehandlerne i flertallet af de undersøgte kommuner hidtil har tilrettelagt deres arbejde. På den anden side åbner VUM og den tilhørende it-understøttelse for at rationalisere arbejdsgangene, idet en række manuelle optællinger, brug af regneark og lignende forsvinder samtidig med, at sagsbehandlingen bliver mere systematisk og følger en fast skabelon. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over fordelingen af sagsbehandlernes tidsforbrug på de 13 opgavetyper for henholdsvis kommuner uden VUM, kommuner med VUM uden it og kommuner med VUM og it. 12

14 Tidsforbrug i sagsbehandlingen (timer, gennemsnit) Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Sagsbehandling 12,9 13,2 10,6 Udarbejdelse af socialfaglig vurdering på sagen 3,2 3,8 3,1 Udarbejdelse af skrilige indsllinger 2,9 2,5 2,1 Udarbejdelse af dokumentaon for afgørelser 2,2 3,6 2,8 Udarbejdelse af skrilige handleplaner 3,3 1,7 1,2 Udarbejdelse af besllinger l udførere 1,3 1,5 1,3 Rapportering 0,9 0,7 1,4 Indberetning af lkendte ydelser l økonomiafdelingen 0,4 0,5 0,8 Indberetning l centrale systemer (eks. CIAS, DS m.fl.) 0,0 0,1 0,1 Udarbejdelse af sag /økonomioversigter l ledelse/øko.afd. 0,5 0,1 0,5 Skriftlig kommunikation 6,1 6,3 7,1 Udarbejdelse af brev/ e mails l borgere 3,3 3,4 3,8 Udarbejdelse af brev/e mails l udførere el. andre eksterne 2,8 2,9 3,3 Fysiske møder og telefon 14,7 14,2 15,3 Fysiske møder/telefon med borgere 6,6 6,8 7,9 Fysiske møder/telefon med udførere eller andre eksterne 3,3 3,8 3,5 Møder im. sagsdrøelser og anden faglig koordinaon 4,7 3,6 3,9 Tidsforbrug, i alt pr. uge pr. sagsbehandler 34,5 34,5 34,5 Borgere pr. uge pr. sagsbehandler (antal; median) Det er værd at være opmærksom på, at antallet af borgere pr. sagsbehandlere er lavere i de kommuner, der har indført VUM uden it-understøttelse, mens kommuner med VUM og it-understøttelse på denne parameter ligger på niveau med de kommuner, der ikke har VUM. Denne parameter har væsentlig betydning for den samlede procestid. Forskelle i tidsforbrug på tværs af DHUV-systemer Ser man nærmere på gruppen af kommuner med VUM og it-understøttelse indikerer tidsstudiet, at der er forskelle afhængig af, hvilket DHUV-system kommunen har valgt. Det gælder både i tidsforbruget på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver og i forhold til, hvor mange borgere sagsbehandlerne arbejder med hver. Samlet set har disse forskelle væsentlig betydning for den sparede procestid. Der er i business casens laveste og højeste estimat regnet med et simpelt gennemsnit af tidsforbruget for sagsbehandlere, der anvender henholdsvis de to dårligst performende og de to bedste performende systemer. I laveste estimat er der således regnet med et mertidsforbrug på 0,5 timer pr. sagsbehandler pr. uge, og i højeste estimat er der regnet med en tidsbesparelse på 2,9 timer pr. sagsbehandler pr. uge (jf. nedenstående tabel; VUM med it er medtaget som reference, da det udgør business casens bedste estimat). 13

15 Effektiviseringspotentiale på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver VUM med IT Laveste estimat Højeste estimat (fire systemer) (to systemer) (to systemer) Tidsforbrug, timer pr. uge pr. borger pr. sagsbehandler 0,80 0,95 0,72 Forskel i pct. (sammenlignet m. kommuner uden VUM og IT) 13% 4% 21% Potentiale i timer 1,7 0,5 2,9 Nedenstående figur viser forskellene i tidsforbrug på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 VUM med IT (fire systemer) Laveste estimat (to systemer) Højeste estimat (to systemer) Nedenstående tabel giver et samlet overblik over fordelingen af sagsbehandlernes tidsforbrug på de 13 opgavetyper for henholdsvis laveste og højeste estimat (VUM med IT er medtaget som reference, da det udgør business casens bedste estimat). 14

16 Tidsforbrug i sagsbehandlingen VUM med IT (fire systemer) Laveste estimat (to systemer) Højeste estimat (to systemer) (timer, gennemsnit) Sagsbehandling 10,6 10,4 10,8 Udarbejdelse af socialfaglig vurdering på sagen 3,1 3,3 3,0 Udarbejdelse af skrilige indsllinger 2,1 2,2 2,0 Udarbejdelse af dokumentaon for afgørelser 2,8 2,8 2,8 Udarbejdelse af skrilige handleplaner 1,2 1,1 1,3 Udarbejdelse af besllinger l udførere 1,3 1,0 1,7 Rapportering 1,4 1,0 1,8 Indberetning af lkendte ydelser l økonomiafdelingen 0,8 0,6 1,0 Indberetning l centrale systemer (eks. CIAS, DS m.fl.) 0,1 0,2 0,0 Udarbejdelse af sag /økonomioversigter l ledelse/øko.afd. 0,5 0,2 0,8 Skriftlig kommunikation 7,1 7,1 7,2 Udarbejdelse af brev/ e mails l borgere 3,8 3,8 3,8 Udarbejdelse af brev/e mails l udførere el. andre eksterne 3,3 3,3 3,4 Fysiske møder og telefon 15,3 16,0 14,7 Fysiske møder/telefon med borgere 7,9 9,0 6,8 Fysiske møder/telefon med udførere eller andre eksterne 3,5 4,0 3,1 Møder im. sagsdrøelser og anden faglig koordinaon 3,9 3,0 4,8 Tidsforbrug, i alt pr. uge pr. sagsbehandler 34,5 34,5 34,5 Borgere pr. uge pr. sagsbehandler (antal; median) ,5 2.2 FASTLÆGGELSE AF TIDSHORISONT FOR REALISERING AF POTENTIALE Den opstillede business case opererer med en tidshorisont for realisering af potentialet ved implementering af DHUV på to niveauer: Tidshorisont for realisering af potentiale i den enkelte kommune Tidshorisont for udbredelse af DHUV på nationalt plan Tidshorisont for realisering af potentiale i den enkelte kommune Tidshorisonten for realisering af potentialet ved implementering af DHUV i den enkelte kommune beskriver, hvor hurtigt bruttopotentialet i den opstillede business case realiseres i en kommune, der tager VUM og dertilhørende it-understøttelse i brug. Nedenstående tabel viser den i business casen anvendte tidshorisont for henholdsvis laveste, bedste og højeste estimat. Realisering af potentiale tidshorisont Laveste Bedste Højeste År 1 35% 50% 85% År 2 70% 85% 100% År 3 90% 100% 100% År 4 100% 100% 100% År 5 100% 100% 100% 15

17 Som det fremgår af tabellen regnes der i business casen med en tidshorisont, hvor bruttopotentialet realiseres gradvist, og hvor det fulde potentiale realiseres i henholdsvis år 2, år 3 og år 4 i de tre scenarier. I fastlæggelsen af tidshorisonten er der taget udgangspunkt i den tid, der er gået fra de undersøgte kommuner har taget et DHUV-system i brug til der i forbindelse med evalueringen er gennemført en måling af tidsforbruget blandt sagsbehandlerne. Beslutningen om at tage udgangspunkt i tidspunktet for implementering af DHUV-system frem for tidspunktet for indførelse af VUM er truffet, idet it-understøttelsen som nævnt ovenfor synes at have væsentlig betydning for realisering af bruttopotentialet i relation til DHUV. Konkret har de undersøgte kommuner, som på nuværende tidspunkt har taget et DHUV-system i brug, i gennemsnit haft systemet i drift i 1 år og 6 måneder. Gennemsnittet dækker over en spredning på tværs af kommunerne fra knap 6 måneder med et DHUV-system i drift til godt 2 år og 8 måneder. Dertil kommer en implementeringsproces, der i de af de undersøgte kommuner, som har VUM og it-understøttelse i drift i dag, typisk har varet mellem 6 og 12 måneder. Tidshorisont for udbredelse af DHUV på nationalt plan Tidshorisonten for udbredelse af DHUV på nationalt plan beskriver, hvor hurtigt VUM med tilhørende itunderstøttelse er blevet og fortsat forventes udbredt til landets kommuner. Denne udbredelsestakt har betydning for beregningen af det landsdækkende bruttopotentiale i business casen. Nedenstående tabel viser den i business casen anvendte udbredelsestakt. National udbredelse antal kommuner dækket (i pct.) % % % % % Som det fremgår af tabellen regnes der i business casen med en gradvis udbredelse af DHUV til landets kommuner i perioden Startåret 2012 er valgt ud fra en vurdering af, at dette er første år, hvor landets kommuner begyndte at anskaffe og implementere DHUV-systemer. 5 Udbredelsestakten er estimeret på baggrund af den faktiske udbredelsestakt i perioden blandt de undersøgte kommuner samt en række indikative faktorer og målepunkter, der har kunnet bidrage til at vurdere omfang og hastighed i udbredelsen: Forsinkelser hos leverandørerne af DHUV-systemer og afventen i forhold til Kombits udbud har i perioden bidraget til, at udbredelsen af DHUV i landets kommuner i denne periode er forløbet forholdsvist langsomt. Fristen 1. november 2013 for indberetning af data på handicapområdet til Danmarks Statistik har ifølge flere af de undersøgte kommuner og leverandører af DHUV-systemer været med til at accelerere udbredelsen af DHUV-systemer i 2. halvår af 2013 og 1. halvår af pct. af landets kommuner har i 1. halvår 2014 rapporteret til Socialstyrelsen, at de har taget VUM i brug i sagsbehandlingen. Det er imidlertid konsulenternes vurdering, at der er tale om en mindre overrapportering, ligesom ikke alle disse kommuner har implementeret et DHUV-system på nuværende tidspunkt. 5 Enkelte pilotkommuner anskaffede DHUV-systemer allerede i 2011, typisk som led i udviklingsprojekter i samarbejde med en it-leverandør. 16

18 3 OMKOSTNINGER BEREGNING OG ME- TODE Dette kapitel redegør for det metodiske og beregningsmæssige grundlag for business casens potentialeside. Kapitlet består af følgende delafsnit: Implementeringsomkostninger Driftsomkostninger Pilotprojektets business case for DHUV medtog tillige omkostninger til selve pilotprojektet i form af omkostninger afholdt i forbindelse med udvikling af voksenudredningsmetoden samt generisk kravspecificering af behovet for tilhørende it-understøttelse. Disse omkostninger er ikke medtaget i nærværende business case. Det skal endvidere nævnes, at ingen af de kommuner, der har bidraget med omkostningsdata til business casen, har oplevet at skulle investere i ekstra it-udstyr til sagsbehandlerne med deraf afledte driftsomkostninger IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER Der regnes i den opstillede business case med fire typer af implementeringsomkostninger: Teknisk implementering Faglig projektledelse Uddannelse Tabt arbejdstid Nedenstående tabel opsummerer de anvendte værdier for de enkelte inputvariable i business casen. Tabellen synliggør også de variable, hvor der er regnet med en usikkerhed i form af trepunktsestimater. Implementeringsomkostninger Højeste Bedste Laveste Teknisk implementering (ekstern; kr.) Teknisk implementering (intern; timer) Faglig projektledelse (intern; timer) VUM uddannelse (kursusdage/medarbejder) 2 VUM uddannelse (pris/kursusdag) DHUV uddannelse (kursusdage/medarbejder) 2 DHUV uddannelse (pris/kursusdag) Ekstra kursusdage til superbrugere (pct. af dage pr. medarb.) 10% Tabt arbejdstid (timer/medarbejder; år 1) 31 6 Nogle kommuner har i forbindelse med implementeringen af DHUV investeret i nyt udstyr til bosteder i forbindelse med, at disse har skullet have adgang til det anskaffede DHUV-system. Disse investeringer falder uden for nærværende business case. 17

19 Der er i business casen regnet med, at alle implementeringsomkostninger, herunder faglig og teknisk projektledelse, omkostninger til ekstern konsulentassistance og teknisk tilpasning af DHUV-system samt uddannelse af medarbejdere, afholdes i business casens første år. Alle implementeringsomkostninger er estimeret på baggrund af data indhentet gennem skriftligt indsamlet input og opfølgende kvalificerende telefonsamtaler med evalueringens projektkommuner, som har givet minimum tre datapunkter på alle inputvariable på business casens omkostningsside. På to områder - teknisk implementering og faglig projektledelse - viser de indsamlede data, at der er store udsving på tværs af de undersøgte kommuner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke i forbindelse med indsamling og analyse af data er påvist nogen sammenhæng mellem størrelsen af implementeringsbudgettet og graden af succes med implementeringen (forstået som eksempelvis et reduceret tidsforbrug hos sagsbehandlerne og/eller større sikkerhed i brug af VUM og it-system). En række af de kommuner, der har investeret flest ressourcer i implementeringsproces og anskaffelse af DHUV-system, er imidlertid fortsat på et stadie, hvor der ikke kan konkluderes på effekten af den merinvestering disse kommuner sammenlignet med andre har foretaget. I de følgende uddybes inputdata og anvendte beregningsforudsætninger for hver af de fire typer af implementeringsomkostninger. Teknisk implementering Teknisk implementering dækker over omkostninger til teknisk og juridisk konsulentbistand, udgifter til eventuelle lokale tilpasninger samt interne ressourcer i form af teknisk projektledelse. Der er i business casen skelnet mellem to typer af omkostninger: Ekstern bistand (opgjort i kroner). Dataindsamlingen har vist, at der blandt de undersøgte kommuner er stor forskel på, hvor meget der er investeret i ekstern bistand, tilkøb af ekstra funktionalitet og lokale tilpasninger. Interne ressourcer (opgjort i timer). Det er i forbindelse med dataindsamlingen blevet tydeligt, at der er usikkerhed i kommunerne om, hvor stort det reelle tidsforbrug hos egne medarbejdere er Faglig projektledelse Faglig projektledelse dækker over frikøb af projektleder ifm. indførelse af VUM. Ligesom med de interne ressourcer til den tekniske implementering har det været tydeligt i forbindelse med dataindsamlingen, at der er usikkerhed i kommunerne om, hvor stort det reelle tidsforbrug hos egne medarbejdere er. Uddannelse og tabt arbejdstid Uddannelse i VUM og DHUV-system dækker over kursusafgift ifm. uddannelse af sagsbehandlere i brug af voksenudredningsmetoden og det valgte DHUV-system. Kommunerne har i forbindelse med dataindsamlingen oplyst et meget ensartet prisniveau, hvad angår kurser i såvel DHUV som VUM. Tabt arbejdstid dækker over sagsbehandlernes tidsforbrug ifm. afvikling af ovennævnte uddannelse i business casens år DRIFTSOMKOSTNINGER Driftsomkostningerne dækker udelukkende over licens, der også indeholder omkostninger til support på det anskaffede DHUV-system. Her viser de indsamlede data, at der er en vis variation i prissætningen på tværs af de kommuner, som har bidraget med omkostningsdata. Der er således ikke tale om en egentlig usikkerhed i data, men om observerede forskelle i de prisaftaler, som forskellige kommuner har indgået med forskellige leverandører af DHUV-systemer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke i forbindelse med indsamling og analyse af data er påvist nogen sammenhæng mellem prissætningen af et DHUV-system og dette systems betydning for sagsbehandlernes tidsforbrug og/eller den oplevede kvalitet af systemet. Nedenstående tabel viser den årlige licensomkostning til DHUV-system for en gennemsnitskommune i henholdsvis laveste, bedste og højeste estimat. 18

20 Driftsomkostninger Højeste Bedste Laveste Licensomkostninger (kr./år)

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt J.nr. J.nr. 7-126229 Dato : 5. September 27 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 327, 328 og 329 af 8. august

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det

Læs mere

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen Dato Rev. 13. maj 2014 Dok.nr. 20388-14 Sagsnr. 13-3286 Ref. vije, masc, nivi Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul InsuBiz Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul Om Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune har

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Dato 6. juli 2015 Afdækning af økonomi til overgang fra barn til voksenområdet I forbindelse med direktionens arbejde med budgetforslag

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Nyt Bibliotekssystem ved 100 % tilslutning

Nyt Bibliotekssystem ved 100 % tilslutning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 15 16 17 A B C D E F G H I J Kommune -BC beregning Kommune navn (klik på feltet og scroll) Randers Indbygger tal 95.776 Årlig systemadministration i kr. 350.000 Forventet

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Sagsnr.: Dok.nr.: 08/31753 225724 Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Med vedtagelsen af den nye politiske styringsmodel ved sammenlægningen

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune Bilag 1 til revisionsberetning nr. 21 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 4 3 METODE OG DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere