Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case"

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 5: Business case

2 Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1 HOVEDKONKLUSIONER OG RESULTATER Hovedkonklusioner Nettopotentiale Bruttopotentiale og omkostninger Kvalitative gevinster Perspektivering BRUTTOPOTENTIALE BEREGNING OG METODE Beregning af procestid Fastlæggelse af tidshorisont for realisering af potentiale OMKOSTNINGER BEREGNING OG METODE Implementeringsomkostninger Driftsomkostninger ØVRIGE INPUTVARIABLE GENERELT OM BUSINESS CASEN Statens business case model Metodiske justeringer af business case modellen BILAG A: NØGLETALSANALYSE

4 1 HOVEDKONKLUSIONER OG RESULTATER 1.1 HOVEDKONKLUSIONER Dette kapitel redegør for de væsentligste resultater fra den opstillede business case vedrørende implementering af DHUV. Der er følgende hovedkonklusioner: Den opstillede business case for DHUV er negativ. Den opstillede business case for implementeringen af DHUV har et akkumuleret nettopotentiale på -61 mio. kr. over business casens femårige løbetid. Væsentlig usikkerhed om det beregnede potentiale. Spændet mellem højeste og laveste estimat for det akkumulerede femårige nettopotentiale går fra -223 mio. kr. til +79 mio. kr. Dette spænd afspejler en væsentlig usikkerhed i den opstillede business case, som især knytter sig til beregningen af potentialet ved en effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen. Potentielt set store kvalitative gevinster. De primære kvalitative gevinster ved implementeringen af DHUV handler om en højere kvalitet i udredningen, der skaber grundlaget for et bedre match mellem borgers behov og visiteret tilbud samt de muligheder for bedre økonomisk og faglig styring af det samlede område, som DHUV åbner for. Evalueringen viser dog, at der fortsat er et stykke vej, før disse gevinster kan realiseres på landsplan. Bedre implementering af VUM og it-understøttelse kan hæve potentialet. Det højeste estimat i den opstillede business case indikerer med en væsentlig grad af usikkerhed, at hvis en bedre implementering af VUM samt en mere optimal it-understøttelse udbredes til alle landets kommuner, vil det akkumulerede nettopotentiale være +79 mio. kr. over fem år mod -61 mio. kr. i den opstillede business case. Ved fuld indfasning svarer det til et årligt nettopotentiale på +34 mio. kr. på landsplan mod -9 mio. kr. i den opstillede business case. Den resterende del af kapitlet gennemgår business casens resultater: Nettopotentiale Bruttopotentiale og omkostninger Kvalitative gevinster Perspektivering 1.2 NETTOPOTENTIALE Nettopotentiale for en gennemsnitskommune Den opstillede business case for implementeringen af DHUV er samlet set negativ med et akkumuleret nettopotentiale over business casens femårige løbetid på knap 0,5 mio. kr. for en gennemsnitskommune med indbyggere. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at der tillige er identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV, der ikke er værdisat i business casen, men som for nogles vedkommende på sigt må forventes at kunne have en positiv økonomisk effekt (se afs. 1.4 for en uddybende beskrivelse af de kvalitative gevinster). Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i business casens bruttopotentiale, omkostninger og nettopotentiale for en gennemsnitskommune akkumuleret over den femårige løbetid 1. 1 Den opstillede business case er i 2014-priser. Alle tal i gennemgangen af nettopotentiale, bruttopotentiale og omkostninger er hentet fra business casens bedste estimat. Alle steder, hvor der anvendes tal fra business casens højeste eller laveste estimat er dette ekspliciteret. 3

5 Nettopotentiale pr. kommune (kr.) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale pr. kommune pr. år Akkumuleret nettopotentiale pr. kommune pr. år Akkumuleret nettopotentiale pr. kommune samlet over fem år Der er i business casen regnet med følgende grundlæggende forudsætninger i relation til realisering af potentiale og investeringsbehov: 2 Bruttopotentiale: Realisering af potentialet sker med 50 pct. af den sparede arbejdstid i business casens første år, yderligere 35 pct. i år 2 og de resterende 15 pct. i år 3. Omkostninger: Implementeringsomkostninger, herunder faglig og teknisk projektledelse, omkostninger til ekstern konsulentassistance og teknisk tilpasning af DHUV-system samt uddannelse af medarbejdere afholdes i business casens første år. Nettopotentiale på landsplan På landsplan har den opstillede business case samlet set et akkumuleret nettopotentiale over business casens femårige løbetid på -61 mio. kr. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at der tillige er identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV, der ikke er værdisat i business casen, men som for nogles vedkommende på sigt må forventes at kunne have en positiv økonomisk effekt (se afs. 1.4 for en uddybende beskrivelse af de kvalitative gevinster). Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i business casens bruttopotentiale, omkostninger og nettopotentiale på landsplan akkumuleret over den femårige løbetid. Nettopotentiale på landsplan (mio. kr.) Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale på landsplan pr. år Akkumuleret nettopotentiale på landsplan pr. år Akkumuleret nettopotentiale på landsplan samlet over fem år 61 Der regnes i ekstrapoleringen til landsplan med 2012 som startår for implementeringen af it-understøttet VUM i landets kommuner og en gradvis udbredelse i løbet af de følgende fem år. Den valgte fremgangsmåde for ekstrapolering til landsplan betyder, at det fulde potentiale i den opstillede business case først realiseres i år 7 (2018), fordi de kommuner, der implementerer DHUV i 2015 og 2016 først forventes at realisere det fulde nettopotentiale tre år senere og dermed efter business casens femårige tidshorisont. Usikkerhed i business casen højeste og laveste estimat Der er væsentlig usikkerhed i den opstillede business case, hvilket betyder, at det samlede potentiale både kan være større og mindre end det ovenfor angivne. På landsplan går spændet mellem højeste og laveste estimat for business casens samlede femårige nettopotentiale fra -223 mio. kr. til +79 mio. kr. 2 Tidshorisont for realisering af bruttopotentialet er estimeret på baggrund af den faktiske tidshorisont fra implementering af DHUV-system til gennemførelse af tidsmåling i de kommuner, der indgår i potentialeberegningen. 4

6 Nedenstående figur giver et overblik over udviklingen i højeste, laveste og bedste estimat for business casens nettopotentiale på landsplan akkumuleret over den femårige løbetid. Akkumuleret nettopotentiale over fem år; scenarier for usikkerhed mio. kr Laveste estimat Bedste estimat Højeste estimat Spændet mellem højeste og laveste estimat bestemmes af den indregnede usikkerhed på business casens mest usikre inputvariable. Det drejer sig om to områder: Effektiviseringspotentialet i forhold til sparet procestid i sagsbehandlingen. Fastlæggelsen af sagsbehandlernes tidsforbrug i forbindelse med sagsbehandling og rapportering med og uden brug af VUM og dertilhørende it-understøttelse er behæftet med væsentlig usikkerhed. Der kan således observeres forskelle i tidsforbruget på tværs af kommuner, der i øvrigt har samme VUMimplementeringsgrad. Den observerede forskel er brugt til at fastlægge spændet mellem laveste og højeste estimat. Det skal endvidere nævnes, at der er indikationer på, at den observede forskel kan skyldes kommunernes valg af forskellige DHUV-systemer, men dette kan ikke fastslås endegyldigt (jf. uddybende forklaring i kapitel 2. Bruttopotentiale beregning og metode). Implementerings- og driftsomkostninger for det valgte DHUV-system. Det kan på baggrund af oplysninger fra de undersøgte kommuner konstateres, at der er væsentlige forskelle i størrelsen af de implementerings- og driftsomkostninger, kommunerne har i forbindelse med anskaffelse og idriftssættelse af et DHUV-system. Forskellen i størrelsen af implementerings- og driftsomkostninger er brugt til at fastlægge spændet mellem laveste og højeste estimat(jf. uddybende forklaring i kapitel 3. Omkostninger beregning og metode). For at tydeliggøre betydningen af ovennævnte usikkerheder er der for hver af de mest usikre inputvariable udarbejdet en følsomhedsanalyse, som viser i hvilken grad det samlede femårige nettopotentiale påvirkes af ændringer i hver af disse inputvariable. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at følsomhedsanalysen for hver enkelt inputvariabel er foretaget ved at holde alle øvrige inputvariable konstant. Nedenstående tabel giver et overblik over business casens følsomhed over for de fem mest usikre inputvariable (den procentuelle ændring i output er beregnet med udgangspunkt i det akkumulerede femårige nettopotentiale for business casens bedste estimat svarende til -61 mio. kr.). 5

7 Følsomhedsanalyse Output ændring* Inputvariabel Input ændring Mio. kr. Pct. Tidsbesparelse sagsbehandlere (timer/uge/medarbejder) 15 min. 8 mio. kr. 13,1% Licensomkostninger (kr./år) kr. 7 mio. kr. 11,5% Faglig projektledelse (intern; timer) 50 timer 2 mio. kr. 3,3% Teknisk implementering (intern; timer) 50 timer 2 mio. kr. 3,3% Teknisk implementering (ekstern; kr.) kr. 2 mio. kr. 3,3% * Output ændring er i business casens akkumulerede nettopotentiale over fem år. 1.3 BRUTTOPOTENTIALE OG OMKOSTNINGER Bruttopotentiale Den opstillede business case opererer med én type af potentiale: Kortere procestid hos sagsbehandlerne i forbindelse sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver som følge af mere ensartede arbejdsgange og bedre it-understøttelse. Nedenstående figur opsummerer de estimater for tidsforbrug på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver, der ligger til grund for business casens beregning af bruttopotentialet. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Nedenstående tabel viser fordelingen af business casens bruttopotentiale for en gennemsnitskommune over den femårige løbetid. Bedste estimat Bruttopotentiale pr. kommune År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Mere effektive arbejdsgange Tidsbesparelse sagsbehandlere Tidsbesparelse kontormedarbejdere Tidsbesparelse ledere Bruttopotentiale pr. kommune Bruttopotentiale pr. kommune over 5 år

8 Omkostninger På omkostningssiden opererer den opstillede business case med fem hovedtyper af omkostninger: Teknisk implementering (implementeringsomkostning), hvilket dækker over omkostninger til teknisk og juridisk konsulentbistand, udgifter til eventuelle lokale tilpasninger samt interne ressourcer i form af teknisk projektledelse. Faglig projektledelse (implementeringsomkostning), hvilket dækker over frikøb af projektleder ifm. indførelse af VUM. Uddannelse i VUM og DHUV-system (implementeringsomkostning), hvilket dækker over kursusafgift ifm. uddannelse af sagsbehandlere i brug af voksenudredningsmetoden og det valgte DHUV-system. Tabt arbejdstid (implementeringsomkostning), hvilket dækker over sagsbehandlernes tidsforbrug ifm. afvikling af ovennævnte uddannelse. Licensomkostninger (driftsomkostning), hvilket dækker over licens- og supportomkostninger på det anskaffede DHUV-system. Nedenstående tabel viser fordelingen af business casens omkostninger for en gennemsnitskommune over den femårige løbetid. Bedste estimat Omkostninger pr. kommune År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Implementeringsomkostninger Teknisk implementering af DHUV system, ekstern bistand Teknisk implementering af DHUV system, interne ressourcer Faglig projektledelse, interne ressourcer VUM uddannelse af sagsbehandlere DHUV uddannelse af sagsbehandlere Tabt arbejdstid Driftsomkostninger Licensomkostninger Omkostninger pr. kommune Omkostninger pr. kommune over fem år Kapitel 2 og 3 giver en uddybende gennemgang af definitioner, datagrundlag m.m. for de enkelte inputvariable på henholdsvis potentialeside og omkostningsside i den opstillede business case. 1.4 KVALITATIVE GEVINSTER Ser man ud over de potentielle kvantitative gevinster (i form af business casens samlede nettopotentiale) er der i forbindelse med evalueringen også identificeret en række potentielle kvalitative gevinster ved indførelsen af DHUV. De kvalitative gevinster er ikke værdisat i business casen i økonomiske termer, idet usikkerheden om realisering af disse gevinster er for høj. På sigt må det imidlertid forventes, at nogle af de identificerede kvalitative gevinster vil kunne have en positiv økonomisk effekt. Konkret er der identificeret følgende kvalitative gevinster: Bedre faglig og økonomisk styring 7

9 Bedre match mellem borger og tilbud Bedre faglig og økonomisk styring Flertallet af socialcheferne og de faglige ledere giver udtryk for en forventning om, at indførelsen af DHUV åbner for en mere optimal faglig og økonomisk styring af området for handicappede og udsatte voksne, og at dette vil kunne udmøntes i økonomiske besparelser. To ud af ti socialchefer vurderer, at dette allerede er tilfældet, mens halvdelen forventer, at det vil ske på et senere tidspunkt, men giver samtidig udtryk for, at man ikke er nået dertil endnu. Konkret nævner flere socialchefer, at klarere mål for den enkelte borger og deraf følgende mere præcise bestillinger til udførere vil blive et omdrejningspunkt i denne sammenhæng. Klare mål og konkrete datoer i bestillingerne vil gøre det lettere at følge op på borgers situation og stoppe overkompenserende indsatser. Evalueringen viser imidlertid, at information om en række centrale styringsparametre som mål i indsatsen, økonomiopfølgning og dato for opfølgning fortsat ikke dokumenteres systematisk i de kommuner, der har indført VUM. Konsekvensen af, at central styringsinformation ikke dokumenteres korrekt er, at de muligheder for at styrke den faglige og økonomiske styring, som er en forventning til DHUV-projektet, og som efterlyses af socialchefer og faglige ledere, besværliggøres i væsentlig grad, fordi det ikke er muligt at foretage konkret opfølgning på effekten af forskellige indsatser i forhold til eksempelvis specifikke målgrupper. Der er i forbindelse med evalueringen gennemført en analyse af udviklingen i driftsregnskaberne for seks udvalgte regnskabskonti svarende til seks af de paragraffer, der har været medtaget i evalueringen. Analysen omfatter perioden og er gennemført med henblik på at dokumentere, i hvilket omfang der kan spores konkrete ændringer i økonomien som følge af indførelsen af DHUV. Analysen viser, at dette ikke kan dokumenteres på nuværende tidspunkt (grafer for de seks paragraf-områder er vedlagt i business casens bilag A). Bedre match mellem borgers behov og visiteret tilbud I bestillingen og opfølgningen i VUM fører den øgede grad af systematisering til, at der kan være bedre overensstemmelse mellem borgerens konkrete behov og det visiterede tilbud. Desuden følger det af udredningsfasen, at sagsbehandlerne opnår en mere detaljeret og systematisk viden om borgerens situation og behov for tilbud. Hvis brugen af VUM bliver forlænget, således at udførerledet også inddrages og får mulighed for at tilgå systemet, vil det give udførerne øgede muligheder for at tilpasse tilbuddet til borgerens situation og historik. Den konkrete og kontinuerlige opfølgning på borgerne gør også, at de visiterede tilbud vil blive ved med at være relevante, da der i tilfælde af at målsætningen for borgerens udvikling vil blive opfyldt, skal ske en ny udredning og dermed eventuelt visiteres et nyt tilbud til borgeren. 1.5 PERSPEKTIVERING Det højeste estimat i den opstillede business case indikerer med en væsentlig grad af usikkerhed, at hvis en bedre implementering af VUM samt en mere optimal it-understøttelse udbredes til alle landets kommuner, vil det akkumulerede nettopotentiale være +79 mio. kr. over fem år mod -61 mio. kr. i den opstillede business case. Ved fuld indfasning svarer det til et årligt nettopotentiale på +34 mio. kr. på landsplan mod -9 mio. kr. i den opstillede business case. Evalueringen tegner et billede af, at implementeringen af VUM er meget uensartet på tværs af de undersøgte kommuner. Der er ligeledes indikationer på, at sagsbehandlernes tidsforbrug varierer afhængig af det valgte DHUV-system. Da business casens usikkerhedsspænd i vid udstrækning afspejler de observerede forskelle i tidsforbrug mellem kommuner, der i øvrigt har samme implementeringsgrad, kan forskellen mellem business casens laveste og højeste estimat i et vist omfang ses som et udtryk for forskellen mellem gode og mindre gode implementeringer af VUM med tilhørende it-understøttelse (med det forbehold at usikkerhedsspændet også afspejler forskelle i drifts- og implementeringsomkostninger). Med andre ord kan business 8

10 casens højest estimat tages som en foreløbig retningsgivende indikation på, hvad det samlede landsdækkende potentiale kan være. Nedenstående figur viser forskellen på business casens laveste, bedste og højeste estimat i forhold til årligt nettopotentiale, bruttopotentiale samt omkostninger ved en fuld indfasning. Årligt nettopotentiale ved fuld indfasning mio. kr Laveste estimat Bedste estimat Højeste estimat Bruttopotentiale Omkostninger Nettopotentiale I forlængelse af ovenstående er det en væsentlig pointe, at der er indikationer på, at højeste estimats positive business case for implementeringen af DHUV er realiseret i nogle af de undersøgte kommuner, og som sådan må betragtes som et realistisk scenarie, der i løbet af de kommende år vil kunne udbredes til landets øvrige kommuner. Forudsætningen for dette er imidlertid, at mange kommuner, som enten allerede har taget VUM og dertilhørende it-understøttelse i brug eller på nuværende tidspunkt står midt i implementeringsprocessen, på en række områder vil skulle foretage organisatoriske og/eller it-mæssige justeringer i relation til deres implementering af DHUV med henblik på at optimere sagsbehandlingen på området. De væsentligste opmærksomhedspunkter i relation til denne indsats er sammenfattet i de anbefalinger til korrigerende indsatser, som evalueringen giver. 9

11 2 BRUTTOPOTENTIALE BEREGNING OG METODE Dette kapitel redegør for det metodiske og beregningsmæssige grundlag for business casens potentialeside. Kapitlet består af følgende delafsnit: Beregning af procestid Fastlæggelse af tidshorisont for realisering af potentiale I pilotprojektets business case for DHUV består bruttopotentialet af tre hovedelementer effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen, lettere adgang til ledelsesinformation samt reduktion af gebyrer. I nærværende business case behandles de to første elementer - effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen og lettere adgang til ledelsesinformation - under ét, hvilket uddybes i de følgende afsnit. Potentialet i det tredje hovedelement - reduktion af gebyrer består af en forventet reduktion i behovet for indhentning af gebyrbelagte statusnotater fra læger og hospitaler som følge af bedre overblik over en borgers samlede sagskompleks og deraf følgende mulighed for genbrug af statusnotater, der allerede ligger på sagen. Dette element er ikke medtaget i business casen, idet der i forbindelse med evalueringens indsamling af data ikke har været indikationer på, at indførelsen af DHUV har fået sagsbehandlerne til at ændre praksis, når det gælder indhentning af statusnotater. 2.1 BEREGNING AF PROCESTID Bruttopotentialet i den opstillede business case består af det effektiviseringspotentiale, der kan realiseres ved at sagsbehandlerne som følge af implementeringen af DHUV får mindre procestid i forbindelse med sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver som følge af mere ensartede arbejdsgange og bedre itunderstøttelse. 3 Datagrundlag og usikkerhed Ved beregning af procestiden er der taget udgangspunkt i et tidsstudie, som er gennemført blandt sagsbehandlere i de undersøgte kommuner. Tidsstudiet er gennemført via survey til sagsbehandlere på området for handicappede og udsatte voksne (se evalueringens metodeafsnit for uddybende information om de gennemførte surveys). I survey er respondenten blevet bedt om at svare på, hvor meget tid de på en typisk arbejdsdag anvender på i alt 13 forskellige opgavetyper, der af konsulenterne vurderes at være dækkende for arbejdsopgaverne på en normal arbejdsdag. Data fra tidsstudiet har givet mulighed for at sammenligne tidsforbruget i kommuner med forskellige karakteristika, eksempelvis VUM/ikke-VUM og it-understøttelse/fravær af it-understøttelse. Det skal dog understreges, at der som med langt de fleste tidsstudier er væsentlig usikkerhed forbundet med fortolkningen af de indsamlede data, og at resultaterne som følge heraf skal tages med væsentligt forbehold. I det følgende redegøres for de væsentligste usikkerheder, og hvordan disse er søgt håndteret i forbindelse med gennemførelsen af tidsstudiet: Respondenter kan have svært ved at vurdere eget tidsforbrug fordelt på forskellige arbejdsopgaver. For at imødegå dette er spørgsmålet vedrørende respondentens tidsforbrug søgt gjort så konkret, afgrænset og nærværende som muligt, idet respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvor meget tid de på den seneste normale arbejdsdag brugte på en række konkrete opgaver. 4 Da sags- 3 Det er værd at bemærke, at den tid der frigøres fra sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver i stedet anvendes på andre opgaver i den samlede sagsbehandlingsopgave eller til at håndtere flere borgere. Det vil være en ledelsesmæssig opgave i den enkelte kommune at realisere effektiviseringspotentialet i økonomisk forstand. 4 Konkret er sagsbehandlerne blevet bedt om at tage udgangspunkt i gårsdagens arbejde eller sidste normale arbejdsdag, idet de er blevet bedt om at se bort fra kurser, TR-arbejde og lignende aktiviteter. 10

12 behandleres opgaver varierer fra dag til dag, er respondenterne i hver kommune blevet inddelt i grupper, der har modtaget anmodningen om deltagelse i survey, forskudt for på den måde at sikre den bedst mulige dækning af arbejdsopgaverne på området for handicappede og udsatte voksne fordelt over ugens fem dage. En gennemgang af datoerne for de indkomne svar viser, at det er lykkedes at opnå den ønskede spredning, omend ikke alle fem ugedage er repræsenteret for alle de deltagende kommuner. Kortlægningen af tidsforbruget omfatter alle sagsbehandlere på området for handicappede og udsatte voksne. En række kommuner har imidlertid kun indført VUM delvist. Det vil sige, at de ikke har taget VUM i anvendelse på alle delområder (handicap, psykiatri og misbrug). For disse kommuner vil besvarelser fra sagsbehandlere, der ikke arbejder med VUM til dagligt, kunne bidrage til at tegne et misvisende billede af tidsforbruget for sagsbehandling ved brug af VUM. I de kommuner, hvor den faglige leder/ledende sagsbehandler har svaret, at deres kommune ikke har taget VUM i brug på alle delområder, er det ved en gennemgang af survey-besvarelserne fra sagsbehandlerne søgt verificeret, om alle respondenter er tilknyttet delområder, hvor VUM er taget i brug. Dette synes at være tilfældet. Nedenstående tabel giver et overblik over datagrundlaget for de beregninger, der gennemgås i det følgende. Datagrundlag Kommuner Sagsbehandlere* Kilde Kommuner uden VUM og IT 5 42 (37) Førmåling Kommuner med VUM uden IT (VUM indeks 3+) 5 48 (42) Eftermåling Kommuner med VUM og IT (VUM indeks 3+) 7 77 (59) Eftermåling De to DHUV systemer i laveste estimat 3 53 (35) De to DHUV systemer i højeste estimat 4 24 (24) * Tal i parentes angiver antallet af sagsbehandler efter frasortering af outliers. Tidsforbrug i kommuner med og uden VUM og it Resultaterne fra tidsstudiet indikerer, at indførelsen af DHUV under de rette forudsætninger kan medføre kortere procestider og større produktivitet i de dele af sagsbehandlernes arbejdsopgaver, der knytter sig til sagsbehandling og rapportering: Den første forudsætning er en høj udbredelse af VUM i sagsbehandlingen (her operationaliseret som de kommuner, der har et VUM-indeks på 3 eller mere). Den anden forudsætning er tilstedeværelsen af it-understøttelse. Under disse forudsætninger indikerer resultaterne fra tidsstudiet, at tidsforbruget til sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver er 13 pct. mindre i kommuner med VUM og it-understøttelse, når man sammenligner med kommuner uden VUM, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 1,7 timer pr. sagsbehandler pr. uge. Denne tidsbesparelse er anvendt i business casens bedste estimat. Effektiviseringspotentiale på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver VUM med IT Uden VUM og IT VUM uden IT (fire systemer) Tidsforbrug, timer pr. uge pr. borger pr. sagsbehandler 0,92 1,16 0,80 Forskel i pct. (sammenlignet m. kommuner uden VUM og IT) 27% 13% Potentiale i timer 3,7 1,7 11

13 Nedenstående figur viser forskellen i sagsbehandlernes tidsforbrug i relation til sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver for de tre grupper af kommuner. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Forskellene i tidsforbruget på tværs af de tre implementeringsstadier kan forklares med to modsatrettede ændringer i sagsbehandlingen som følge af indførelsen af DHUV: På den ene side er sagsbehandlingen med VUM blevet mere grundig samtidig med, at dokumentationskravet er vokset sammenlignet med den måde, som sagsbehandlerne i flertallet af de undersøgte kommuner hidtil har tilrettelagt deres arbejde. På den anden side åbner VUM og den tilhørende it-understøttelse for at rationalisere arbejdsgangene, idet en række manuelle optællinger, brug af regneark og lignende forsvinder samtidig med, at sagsbehandlingen bliver mere systematisk og følger en fast skabelon. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over fordelingen af sagsbehandlernes tidsforbrug på de 13 opgavetyper for henholdsvis kommuner uden VUM, kommuner med VUM uden it og kommuner med VUM og it. 12

14 Tidsforbrug i sagsbehandlingen (timer, gennemsnit) Uden VUM og IT VUM uden IT VUM med IT Sagsbehandling 12,9 13,2 10,6 Udarbejdelse af socialfaglig vurdering på sagen 3,2 3,8 3,1 Udarbejdelse af skrilige indsllinger 2,9 2,5 2,1 Udarbejdelse af dokumentaon for afgørelser 2,2 3,6 2,8 Udarbejdelse af skrilige handleplaner 3,3 1,7 1,2 Udarbejdelse af besllinger l udførere 1,3 1,5 1,3 Rapportering 0,9 0,7 1,4 Indberetning af lkendte ydelser l økonomiafdelingen 0,4 0,5 0,8 Indberetning l centrale systemer (eks. CIAS, DS m.fl.) 0,0 0,1 0,1 Udarbejdelse af sag /økonomioversigter l ledelse/øko.afd. 0,5 0,1 0,5 Skriftlig kommunikation 6,1 6,3 7,1 Udarbejdelse af brev/ e mails l borgere 3,3 3,4 3,8 Udarbejdelse af brev/e mails l udførere el. andre eksterne 2,8 2,9 3,3 Fysiske møder og telefon 14,7 14,2 15,3 Fysiske møder/telefon med borgere 6,6 6,8 7,9 Fysiske møder/telefon med udførere eller andre eksterne 3,3 3,8 3,5 Møder im. sagsdrøelser og anden faglig koordinaon 4,7 3,6 3,9 Tidsforbrug, i alt pr. uge pr. sagsbehandler 34,5 34,5 34,5 Borgere pr. uge pr. sagsbehandler (antal; median) Det er værd at være opmærksom på, at antallet af borgere pr. sagsbehandlere er lavere i de kommuner, der har indført VUM uden it-understøttelse, mens kommuner med VUM og it-understøttelse på denne parameter ligger på niveau med de kommuner, der ikke har VUM. Denne parameter har væsentlig betydning for den samlede procestid. Forskelle i tidsforbrug på tværs af DHUV-systemer Ser man nærmere på gruppen af kommuner med VUM og it-understøttelse indikerer tidsstudiet, at der er forskelle afhængig af, hvilket DHUV-system kommunen har valgt. Det gælder både i tidsforbruget på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver og i forhold til, hvor mange borgere sagsbehandlerne arbejder med hver. Samlet set har disse forskelle væsentlig betydning for den sparede procestid. Der er i business casens laveste og højeste estimat regnet med et simpelt gennemsnit af tidsforbruget for sagsbehandlere, der anvender henholdsvis de to dårligst performende og de to bedste performende systemer. I laveste estimat er der således regnet med et mertidsforbrug på 0,5 timer pr. sagsbehandler pr. uge, og i højeste estimat er der regnet med en tidsbesparelse på 2,9 timer pr. sagsbehandler pr. uge (jf. nedenstående tabel; VUM med it er medtaget som reference, da det udgør business casens bedste estimat). 13

15 Effektiviseringspotentiale på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver VUM med IT Laveste estimat Højeste estimat (fire systemer) (to systemer) (to systemer) Tidsforbrug, timer pr. uge pr. borger pr. sagsbehandler 0,80 0,95 0,72 Forskel i pct. (sammenlignet m. kommuner uden VUM og IT) 13% 4% 21% Potentiale i timer 1,7 0,5 2,9 Nedenstående figur viser forskellene i tidsforbrug på sagsbehandlings- og rapporteringsopgaver. Tidsforbrug på sagsbehandlings og rapporteringsopgaver timer 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Rapportering Sagsbehandling 4,0 2,0 0,0 VUM med IT (fire systemer) Laveste estimat (to systemer) Højeste estimat (to systemer) Nedenstående tabel giver et samlet overblik over fordelingen af sagsbehandlernes tidsforbrug på de 13 opgavetyper for henholdsvis laveste og højeste estimat (VUM med IT er medtaget som reference, da det udgør business casens bedste estimat). 14

16 Tidsforbrug i sagsbehandlingen VUM med IT (fire systemer) Laveste estimat (to systemer) Højeste estimat (to systemer) (timer, gennemsnit) Sagsbehandling 10,6 10,4 10,8 Udarbejdelse af socialfaglig vurdering på sagen 3,1 3,3 3,0 Udarbejdelse af skrilige indsllinger 2,1 2,2 2,0 Udarbejdelse af dokumentaon for afgørelser 2,8 2,8 2,8 Udarbejdelse af skrilige handleplaner 1,2 1,1 1,3 Udarbejdelse af besllinger l udførere 1,3 1,0 1,7 Rapportering 1,4 1,0 1,8 Indberetning af lkendte ydelser l økonomiafdelingen 0,8 0,6 1,0 Indberetning l centrale systemer (eks. CIAS, DS m.fl.) 0,1 0,2 0,0 Udarbejdelse af sag /økonomioversigter l ledelse/øko.afd. 0,5 0,2 0,8 Skriftlig kommunikation 7,1 7,1 7,2 Udarbejdelse af brev/ e mails l borgere 3,8 3,8 3,8 Udarbejdelse af brev/e mails l udførere el. andre eksterne 3,3 3,3 3,4 Fysiske møder og telefon 15,3 16,0 14,7 Fysiske møder/telefon med borgere 7,9 9,0 6,8 Fysiske møder/telefon med udførere eller andre eksterne 3,5 4,0 3,1 Møder im. sagsdrøelser og anden faglig koordinaon 3,9 3,0 4,8 Tidsforbrug, i alt pr. uge pr. sagsbehandler 34,5 34,5 34,5 Borgere pr. uge pr. sagsbehandler (antal; median) ,5 2.2 FASTLÆGGELSE AF TIDSHORISONT FOR REALISERING AF POTENTIALE Den opstillede business case opererer med en tidshorisont for realisering af potentialet ved implementering af DHUV på to niveauer: Tidshorisont for realisering af potentiale i den enkelte kommune Tidshorisont for udbredelse af DHUV på nationalt plan Tidshorisont for realisering af potentiale i den enkelte kommune Tidshorisonten for realisering af potentialet ved implementering af DHUV i den enkelte kommune beskriver, hvor hurtigt bruttopotentialet i den opstillede business case realiseres i en kommune, der tager VUM og dertilhørende it-understøttelse i brug. Nedenstående tabel viser den i business casen anvendte tidshorisont for henholdsvis laveste, bedste og højeste estimat. Realisering af potentiale tidshorisont Laveste Bedste Højeste År 1 35% 50% 85% År 2 70% 85% 100% År 3 90% 100% 100% År 4 100% 100% 100% År 5 100% 100% 100% 15

17 Som det fremgår af tabellen regnes der i business casen med en tidshorisont, hvor bruttopotentialet realiseres gradvist, og hvor det fulde potentiale realiseres i henholdsvis år 2, år 3 og år 4 i de tre scenarier. I fastlæggelsen af tidshorisonten er der taget udgangspunkt i den tid, der er gået fra de undersøgte kommuner har taget et DHUV-system i brug til der i forbindelse med evalueringen er gennemført en måling af tidsforbruget blandt sagsbehandlerne. Beslutningen om at tage udgangspunkt i tidspunktet for implementering af DHUV-system frem for tidspunktet for indførelse af VUM er truffet, idet it-understøttelsen som nævnt ovenfor synes at have væsentlig betydning for realisering af bruttopotentialet i relation til DHUV. Konkret har de undersøgte kommuner, som på nuværende tidspunkt har taget et DHUV-system i brug, i gennemsnit haft systemet i drift i 1 år og 6 måneder. Gennemsnittet dækker over en spredning på tværs af kommunerne fra knap 6 måneder med et DHUV-system i drift til godt 2 år og 8 måneder. Dertil kommer en implementeringsproces, der i de af de undersøgte kommuner, som har VUM og it-understøttelse i drift i dag, typisk har varet mellem 6 og 12 måneder. Tidshorisont for udbredelse af DHUV på nationalt plan Tidshorisonten for udbredelse af DHUV på nationalt plan beskriver, hvor hurtigt VUM med tilhørende itunderstøttelse er blevet og fortsat forventes udbredt til landets kommuner. Denne udbredelsestakt har betydning for beregningen af det landsdækkende bruttopotentiale i business casen. Nedenstående tabel viser den i business casen anvendte udbredelsestakt. National udbredelse antal kommuner dækket (i pct.) % % % % % Som det fremgår af tabellen regnes der i business casen med en gradvis udbredelse af DHUV til landets kommuner i perioden Startåret 2012 er valgt ud fra en vurdering af, at dette er første år, hvor landets kommuner begyndte at anskaffe og implementere DHUV-systemer. 5 Udbredelsestakten er estimeret på baggrund af den faktiske udbredelsestakt i perioden blandt de undersøgte kommuner samt en række indikative faktorer og målepunkter, der har kunnet bidrage til at vurdere omfang og hastighed i udbredelsen: Forsinkelser hos leverandørerne af DHUV-systemer og afventen i forhold til Kombits udbud har i perioden bidraget til, at udbredelsen af DHUV i landets kommuner i denne periode er forløbet forholdsvist langsomt. Fristen 1. november 2013 for indberetning af data på handicapområdet til Danmarks Statistik har ifølge flere af de undersøgte kommuner og leverandører af DHUV-systemer været med til at accelerere udbredelsen af DHUV-systemer i 2. halvår af 2013 og 1. halvår af pct. af landets kommuner har i 1. halvår 2014 rapporteret til Socialstyrelsen, at de har taget VUM i brug i sagsbehandlingen. Det er imidlertid konsulenternes vurdering, at der er tale om en mindre overrapportering, ligesom ikke alle disse kommuner har implementeret et DHUV-system på nuværende tidspunkt. 5 Enkelte pilotkommuner anskaffede DHUV-systemer allerede i 2011, typisk som led i udviklingsprojekter i samarbejde med en it-leverandør. 16

18 3 OMKOSTNINGER BEREGNING OG ME- TODE Dette kapitel redegør for det metodiske og beregningsmæssige grundlag for business casens potentialeside. Kapitlet består af følgende delafsnit: Implementeringsomkostninger Driftsomkostninger Pilotprojektets business case for DHUV medtog tillige omkostninger til selve pilotprojektet i form af omkostninger afholdt i forbindelse med udvikling af voksenudredningsmetoden samt generisk kravspecificering af behovet for tilhørende it-understøttelse. Disse omkostninger er ikke medtaget i nærværende business case. Det skal endvidere nævnes, at ingen af de kommuner, der har bidraget med omkostningsdata til business casen, har oplevet at skulle investere i ekstra it-udstyr til sagsbehandlerne med deraf afledte driftsomkostninger IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER Der regnes i den opstillede business case med fire typer af implementeringsomkostninger: Teknisk implementering Faglig projektledelse Uddannelse Tabt arbejdstid Nedenstående tabel opsummerer de anvendte værdier for de enkelte inputvariable i business casen. Tabellen synliggør også de variable, hvor der er regnet med en usikkerhed i form af trepunktsestimater. Implementeringsomkostninger Højeste Bedste Laveste Teknisk implementering (ekstern; kr.) Teknisk implementering (intern; timer) Faglig projektledelse (intern; timer) VUM uddannelse (kursusdage/medarbejder) 2 VUM uddannelse (pris/kursusdag) DHUV uddannelse (kursusdage/medarbejder) 2 DHUV uddannelse (pris/kursusdag) Ekstra kursusdage til superbrugere (pct. af dage pr. medarb.) 10% Tabt arbejdstid (timer/medarbejder; år 1) 31 6 Nogle kommuner har i forbindelse med implementeringen af DHUV investeret i nyt udstyr til bosteder i forbindelse med, at disse har skullet have adgang til det anskaffede DHUV-system. Disse investeringer falder uden for nærværende business case. 17

19 Der er i business casen regnet med, at alle implementeringsomkostninger, herunder faglig og teknisk projektledelse, omkostninger til ekstern konsulentassistance og teknisk tilpasning af DHUV-system samt uddannelse af medarbejdere, afholdes i business casens første år. Alle implementeringsomkostninger er estimeret på baggrund af data indhentet gennem skriftligt indsamlet input og opfølgende kvalificerende telefonsamtaler med evalueringens projektkommuner, som har givet minimum tre datapunkter på alle inputvariable på business casens omkostningsside. På to områder - teknisk implementering og faglig projektledelse - viser de indsamlede data, at der er store udsving på tværs af de undersøgte kommuner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke i forbindelse med indsamling og analyse af data er påvist nogen sammenhæng mellem størrelsen af implementeringsbudgettet og graden af succes med implementeringen (forstået som eksempelvis et reduceret tidsforbrug hos sagsbehandlerne og/eller større sikkerhed i brug af VUM og it-system). En række af de kommuner, der har investeret flest ressourcer i implementeringsproces og anskaffelse af DHUV-system, er imidlertid fortsat på et stadie, hvor der ikke kan konkluderes på effekten af den merinvestering disse kommuner sammenlignet med andre har foretaget. I de følgende uddybes inputdata og anvendte beregningsforudsætninger for hver af de fire typer af implementeringsomkostninger. Teknisk implementering Teknisk implementering dækker over omkostninger til teknisk og juridisk konsulentbistand, udgifter til eventuelle lokale tilpasninger samt interne ressourcer i form af teknisk projektledelse. Der er i business casen skelnet mellem to typer af omkostninger: Ekstern bistand (opgjort i kroner). Dataindsamlingen har vist, at der blandt de undersøgte kommuner er stor forskel på, hvor meget der er investeret i ekstern bistand, tilkøb af ekstra funktionalitet og lokale tilpasninger. Interne ressourcer (opgjort i timer). Det er i forbindelse med dataindsamlingen blevet tydeligt, at der er usikkerhed i kommunerne om, hvor stort det reelle tidsforbrug hos egne medarbejdere er Faglig projektledelse Faglig projektledelse dækker over frikøb af projektleder ifm. indførelse af VUM. Ligesom med de interne ressourcer til den tekniske implementering har det været tydeligt i forbindelse med dataindsamlingen, at der er usikkerhed i kommunerne om, hvor stort det reelle tidsforbrug hos egne medarbejdere er. Uddannelse og tabt arbejdstid Uddannelse i VUM og DHUV-system dækker over kursusafgift ifm. uddannelse af sagsbehandlere i brug af voksenudredningsmetoden og det valgte DHUV-system. Kommunerne har i forbindelse med dataindsamlingen oplyst et meget ensartet prisniveau, hvad angår kurser i såvel DHUV som VUM. Tabt arbejdstid dækker over sagsbehandlernes tidsforbrug ifm. afvikling af ovennævnte uddannelse i business casens år DRIFTSOMKOSTNINGER Driftsomkostningerne dækker udelukkende over licens, der også indeholder omkostninger til support på det anskaffede DHUV-system. Her viser de indsamlede data, at der er en vis variation i prissætningen på tværs af de kommuner, som har bidraget med omkostningsdata. Der er således ikke tale om en egentlig usikkerhed i data, men om observerede forskelle i de prisaftaler, som forskellige kommuner har indgået med forskellige leverandører af DHUV-systemer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke i forbindelse med indsamling og analyse af data er påvist nogen sammenhæng mellem prissætningen af et DHUV-system og dette systems betydning for sagsbehandlernes tidsforbrug og/eller den oplevede kvalitet af systemet. Nedenstående tabel viser den årlige licensomkostning til DHUV-system for en gennemsnitskommune i henholdsvis laveste, bedste og højeste estimat. 18

20 Driftsomkostninger Højeste Bedste Laveste Licensomkostninger (kr./år)

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 2: Evalueringens indikatorer/ målepunkter www.bdo.dk Forfatter: BDO

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Voksenudredningsmetoden og den tilhørende it-understøttelse Afsluttende afrapportering

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 3: Metodedesign www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

BUSINESS CASE FOR NATIONAL UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME- MONITORERING TIL ØVRIGE DIAGNOSER

BUSINESS CASE FOR NATIONAL UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME- MONITORERING TIL ØVRIGE DIAGNOSER BUSINESS CASE FOR NATIONAL UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME MONITORERING TIL ØVRIGE DIAGNOSER 7. maj 2015 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013.

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013. Bilag 11 Til: Brug i Magistratens budgetforslag Den 20. august 2013 Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Baggrund Før sommerferien

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HERNING KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune 2 HEDENSTED KOMMUNE OM FORVALTNINGSREVISION Formål BDO har foretaget en forvaltningsrevision af det

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften. N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne

Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne Til: SAPA kontaktperson / Monopolbrudsansvarlig og KOMBIT kontaktperson i kommunen Instruktion til brug af SAPA Budgetstøtte redskabet

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302 Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015 Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Disposition Gevinster ved en fuld implementering af VUM VUM implementeringsbarometer

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det

Læs mere

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST) Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Uddrag fra Implements rapport 13. august 2013 Indhold Formål Fremgangsmåde og metode Rapportens indhold Implements konklusioner Kan reorganiseringsforslaget

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt J.nr. J.nr. 7-126229 Dato : 5. September 27 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 327, 328 og 329 af 8. august

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HERNING KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: FREDERIKSBERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud til voksne med særlige behov

Notat. Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud til voksne med særlige behov ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 17. marts 2015 Tlf. dir.: 4477 3497 E-mail: fci@balk.dk Kontakt: Funda Kitir Notat Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Undersøgelse af Jobcenter København

Undersøgelse af Jobcenter København Undersøgelse af Jobcenter København - Bilag B: Fremgangsmåde og metode Juni 2007 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse Fremgangsmåde og metode... 3 Temaer...

Læs mere

Teknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling

Teknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling Teknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling Nyt kapitel Regeringen og KL er enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne

Læs mere

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting

Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH Deloitte Consulting Disposition Indledning Voksenudredningsmetoden Projektet på voksenhandicapområdet Principper for serviceniveaubeskrivelser

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 3 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver

Læs mere

Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse

Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen At skulle implementere et nyt IT-system, en ny version af et IT-system eller dele af et ITsystem til sagsbehandlingen kræver, at

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul InsuBiz Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul Om Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune har

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere