STRESS. og hvordan man bekæmper den. Socialrådgiver Marie Gjerum og psykolog Trine Fredtoft R Å D G I V N I N G E N S T U D E N T E R

Transkript

1 S T U D E T E R R Å D G I V I G E Socialrådgiver Marie Gjerum og psykolog Trine Fredtoft STRESS og hvordan man bekæmper den

2 Stress og hvordan man bekæmper den Studenterrådgivningen 5

3 Stress og hvordan man bekæmper den Studenterrådgivningen Indhold Omslag og typografi: Anne Rohweder Industriel Grafiker MDD. Sat med Palatino 10/14 pkt Trykt hos: Handyprint, Skive. Forord 4 Indledning 5 Hvad er stress? 5 Hvad sker der i kroppen? 7 Typiske symptomer på negativt stress-niveau 8 Hvorledes kan du mestre din stress? 10 Øvelser der dæmper stress og nervøsitet 11 Vejrtrækningsøvelse 11 Afspændingsøvelse 11 Sortering af stressfaktorer 12 Omformulering af destruktive tanker 13 Visualisering 15 Sortering af tanker 17 Søvnbesvær 17 Øvelse ved eksamensstress 19 Opsummering 23 Ugeskema

4 Forord Hermed foreligger Studenterrådgivningens pjece om»stress«. Pjecen er udarbejdet af psykolog Trine Fredtoft og socialrådgiver Marie Gjerum. Det er vort ønske at denne pjece må komme mange studerende til gode. Studerende, som har behov for yderligere information, råd eller vejledning er velkomne til at rette telefonisk eller personlig henvendelse til Studenterrådgivningen. De enkelte rådgivningers adresser og telefonnumre findes bag i pjecen. Leder af Studenterrådgivningen Else-Marie Stilling Indledning Alle oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at være stresset. Det kan ikke undgås i vore dages tilværelse. Kortvarig stress kan give øget handleberedskab, langvarig stress kan derimod gå hen og give problemer. Flere og flere studerende henvender sig til Studenterrådgivningen for at få hjælp, fordi de er stressede. Vi møder stressklager som f.eks muskelspændinger, ondt i maven, uro, træthed og manglende koncentration, alt sammen hæmmende for studierne og livskvaliteten som helhed. De studerende angiver blandt årsagerne til stress: generelt tidspres på studiet, angst for ikke at slå til i gruppen, angst for ikke at slå til i kommende arbejde, angst for arbejdsløshed o.s.v.. Denne folder er et forsøg på at give stressede studerende mere viden om stress og hvad man kan gøre for bedre at tackle den men husk, det er ingen mirakelkur. Studenterrådgivningen kan tilbyde dig hjælp til at blive bedre til at tackle stress, enten ved individuel samtale eller gruppeforløb, f.eks. via en eksamensgruppe. Du kan henvende dig til Studenterrådgivningen, som findes over hele landet, se din nærmeste rådgivning bagest i hæftet. Hvad er stress? Som begreb anvendes»stress«almindeligvis til at beskrive forhold i det moderne liv, præget af travlhed, temposkift, deadlines, udfordringer, forandringer o.s.v. Disse forhold er stressende, fordi de bringer uorden i vores liv, koncentrationen kikser, man bliver magtesløs, nervøs, føler sig jaget o.s.v. Ved siden af tankerne og følelserne reagerer kroppen også: hjertet pumper 8 5

5 hurtigere, blodtrykket stiger, musklerne bliver anspændte o.s.v. Det er ikke altid vi lægger mærke til det. Efterhånden er vi blevet vant til at ignorere sådanne signaler, og vi kører blot videre uden at ændre kurs. Først når signalerne bliver rigtigt voldsomme, når stressen får overtaget, forhindrer os i at falde i søvn, giver os hovedpine o.s.v., begynder vi at lægge mærke til den. På den måde kan man tale om at stress er blevet en slags folkesygdom: den hører med til dagligdagen som noget forholdsvist normalt, man lægger først mærke til når det for alvor går galt eller hvis man pludselig møder en person, der virker helt u-stresset. Så begynder man at forholde sig til det og lede efter måder at nedsætte eller undgå stress på. For at kunne gøre det kræves som regel en række ændringer i hele ens måde at leve på. Sådanne ændringer er ikke altid lige lette at gennemføre, fordi de vanskeligt kan passes ind i moderne livsførelse. Livet som studerende er også stressende, og det er stressende at skulle følge med, være igang, være forberedt på det ukendte, skulle nå det hele o.s.v.. For at dette ikke skal blive for belastende er det vigtigt at kende lidt til de fysiske og psykiske reaktioner på stress og være i stand til at bestemme, hvornår man bare er»almindelig stresset«, og hvornår det er ved at blive til et problem. Inden for stress-forskningen opererer man med to forskellige former for stress: Det man kalder et optimalt stressniveau, der er karakteriseret ved det adrenalin-kick, vi ofte får når vi føler os udfordrede og er klar til at tage livtag med strabadserne. Det man kalder et negativt stressniveau, der er karakteriseret ved magtesløshed, nervøsitet, koncentrationssvigt, som gør os modløse eller besværliggør vores arbejde med at løse problemerne. Hvad sker der i kroppen? Generelt sker der i alle stress-sammenhænge det, at kroppen forsøger at reagere bedst muligt på at være beredt i en truende eller belastende situation: Hjernen mobiliserer kroppen til aktivitet Munden bliver tør Åndedrættets hyppighed øges Blodtrykket stiger Blodgennemstrømningen øges i hjerne og muskler og sænkes i fordøjelsessystemet Pupiller udvides Stresshormoner udløses Muskler, især i nakke og skuldre, spændes Leveren udsender glukose som energi til musklerne Blodets koagulationsevne øges, således at eventuelle blødninger fra dybere sår bliver mindre risikable. Sådanne kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt, eller bliver de bliver slet ikke slået fra, kan der gå»over-kill«i systemet. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at de selv bliver truende og farlige. Stress-forskningen peger i den sammenhæng på, at lang tids stress, d.v.s. perioder hvor kroppen igennem længere tid har reageret sådan og måske har vanskeligt ved at slå reaktionerne fra, forøger muligheden for kropslige forandringer, psykosomatisk ubalance og undertiden egentlig sygdom. Det er derfor vigtigt at vi bliver i stand til at registrere stress-symptomer, og at bremse dem, når de begynder at tage overhånd. Helt kan vi ikke undgå dem, for de kan ofte være 6 7

6 motiverende for handling i akutte situationer. Men det er vigtigt at kunne sondre mellem relevant akut stress-reaktion, der er brugbar i udfordrende situationer, og længerevarende reaktioner, der snarere er belastninger. Vi skal i det følgende beskrive nogle af de mest velkendte stress-symptomer, med henblik på at gøre det muligt at genkende stress-reaktioner langt tidligere og udpege de faktorer som stresser, så man bedre kan få kontrol over dem. Derefter skal vi beskrive nogle af de teknikker, der gør det muligt at mestre stressen. Typiske symptomer på negativt stress-niveau Dette kan registreres på fire måder, krop, tanker, følelser og adfærd. Enhver af disse fire områder påvirker de andre og der kan udvikle sig en ond cirkel:. Krop Hjertebanken Øget åndedræt Tanker Min viden er fuld af huller Klappen går ned Jeg kan ikke huske Jeg besvimer Følelser Panik Adfærd Stikker af Arbejder planløst Undgår Udskyder Lad os se på de kendte reaktioner på at være udsat for stress i længere tid: 1. Krop Hjertebanken Sveden Træthed Kvalme Spændte muskler (især nakke og skuldre) Bleg/rødmer Søvnløshed Mavepine Svimmelhed 2. Tanker Jeg kan ikke klare det, hamle op med det Jeg duer ikke Alle ser på mig Alle synes jeg er pinlig Jeg har ikke kontrol over det 3. Følelser Forvirret Trist Tappet for energi edtrykt Hurtig vejrtrækning Rysten Spændingshovedpine Klump i halsen Irriteret fordøjelse Tør mund Kolde hænder/fødder edsat/øget appetit Hududslet Tics Jeg forstår aldrig rigtigt Jeg kan ingenting Det er en dårlig dag Jeg dumper helt sikkert Ingen andre har det sådan Panik Irritabilitet Angst 8 9

7 4. Adfærd Undgår at gøre ting Undgår travle steder Kan ikke sidde stille Rastløshed Drikker megen kaffe/alkohol Skærer tænder Græder Går i søvne Manglende koordination Planløs fart på Kan ikke stå stille Farer frem og tilbage Ryger Råber Har mareridt Glemmer ting Derimod er det paratheden til selv at vælge og beslutte, hvordan du vil reagere på stress der er det vigtige. Det er paratheden til at vælge handlestrategier, der fjerner dig fra følelsen af hjælpeløshed og magtesløshed. Øvelser der dæmper stress og nervøsitet De følgende øvelser kan give dig mulighed for at tackle stress bedre fremover: Hvorledes kan du mestre din stress? Før du er begyndt at læse denne pjece, har du jo allerede udviklet mere eller mindre gangbare metoder til at mestre overdreven stress. Så før du læser videre, notér de metoder der p.t. kan hjælpe dig med at slappe af: Gode f.eks.: Lytte til musik Spille badminton Se fjernsyn Gå en tur Træne Tage et bad Lade nogle ting ligge Snakke med venner Dårlige Drikke mig fuld Storryge Spise for meget/lidt Give andre skylden Give op/undvige svære situationer Drikke kaffe/alkohol Tage beroligende medicin Erkend at du kan forandre dig. ogle metoder kan være såvel positive som negative, f.eks.»lade noget ligge«. 1. Vejrtrækningsøvelse Trænes hver dag. Sæt kryds i kalenderen et kryds er ikke nok!! Sæt dig behageligt med god støtte i lænden. Træk vejret langsomt og dybt ind igennem næsen, du fylder først den nederste lungehalvdel med luft, mens du tæller til fem (kontrollér ved at sætte en hånd på maven og mærk at maven hæver sig). Dernæst den øverste del af lungerne, mens du tæller til fem (kontrollér ved at mærke brystkassen udvider sig). Hold vejret i et til fem sekunder, ånd langsomt ud gennem munden, (spids munden!) mens du tæller til fem. Gentag øvelsen flere gange daglig når du har tid venter på bussen o.sv., øvelsen virker stressdæmpende, øger ilt optagelsen og giver energi samt dæmper træthed, hvorved du bedre kan koncentrere dig og klare pressede situationer. 2. Afspændingsøvelse Trænes hver dag. Krop og hjerne fungerer bedst og bruger mindst energi, når du er afspændt

8 Sæt dig/læg dig behageligt med fødderne let spredte og armene ned langs siden. Luk øjnene og gå igang med dyb vejrtrækning med maven. Lange... dybe... vejrtrækninger med maven og mærk, hvordan du bliver mere og mere afslappet for hver gang du ånder ud. Du skal nu spænde alle musklerne i kroppen i sekunder og slappe helt af. Lad spændingen forsvinde og gå over til de rolige dybe åndedræt... Så gør du dig klar til at spænde alle kroppens muskler igen sekunder... og slap helt af... Du slutter roligt og langsomt ved at bevæge fingre og tæer og åbne øjnene. Gentag øvelsen to - tre gange ialt. Hvis du ligger ned kan du udvide øvelsen: Forestil dig, at du ligger i sand, tænk på at slappe helt af, tænk først på at dine fødder synker ned i sandet og falder ud til siden, tænk så på dine lægge... o.s.v. hele vejen op til du også er afslappet i nakken og ansigtet, slip kæben og tungen, hvis den er presset op mod ganen. Lig så et par minutter og slap af og tænk på noget godt uden at falde i søvn. Stræk dig til slut. Du kan eventuelt købe eller låne afspændingsbånd det er nemmere for nogen at lave øvelser med bånd. 3. Sortering af stressfaktorer Megen stress opstår fordi du har mange uløste/halvløste opgaver, og fordi du har mistet overblikket over, hvad der er vigtigt. år du mister overblikket dukker følelsen af uoverkommelighed, hjælpeløshed, træthed og negative forventninger til egne evner og muligheder for at kunne klare noget op. Destruktive tanker kan blokere for handling. Mere om hvordan du kan arbejde med dette senere. Opgave for dig, når alt synes uoverskueligt: Sæt dig ned og tag et par dybe vejrtrækninger, når du er afslappet skriver du en liste over det du skal have ordnet store og små ting som de falder dig ind i tilfældig rækkefølge. Derefter sorterer du din liste efter hvad der skal nås først. 1. kategori det, der må gøres nu idag 2. kategori det, der kan vente til imorgen 3. kategori det, der kan vente til næste måned 4. kategori det, der kan ordnes ved lejlighed 5. kategori det, der skal gøres når du går på pension Ved at skrive alle de opgaver ned som du tænker på, opnår du dels at du ikke behøver bruge energi på at huske dem (de er på listen), dels at du får et mere tydeligt billede af, hvad det er for opgaver du har og hvad der stresser dig. Du får bedre mulighed for at sortere, overvej om du kan bede andre gøre nogle af tingene for dig/med dig og ikke mindst, om du skal sige nej til nogle opgaver. æste skridt er at gå igang med opgaverne én ad gangen. Lav en realistisk opgaveliste hver dag. Undgå at lave mere end én ting ad gangen. 4. Omformulering af destruktive tanker Med stress følger ofte negativ eller destruktiv tænkning. Lige fra forestillinger om ikke at være god nok, ikke kunne klare noget godt nok i katastrofetanker f.eks. det går aldrig godt, hvis jeg dumper er livet ikke værd at leve, jeg er en total fiasko, jeg skal leve op til andres forventninger. Du kan påvirke dine forestillinger og opnå forandring ved at træne omformulering og visualisering

9 konstruktive tanker sikkerhed optimisme positive for- ventninger En hændelse kan udløse negative selvdestruktive tanker vrede stress nervøsitet uro Hvad er kendetegnet ved selvdestruktive tanker? De er udtryk for urealistiske forventninger med: negativt indhold, specielt selvkritiske indeholder ofte absolutter som aldrig/altid katastrofetanker overdrivelser og generaliseringer spådomme forhastede konklusioner Omvendt er kendetegnet ved kontruktive tanker at de er realistiske og har positivt indhold og hensigt. Prøv at skrive nogle selvdestruktive tanker ned og omskriv dem f.eks.: det er umuligt for mig at klare den eksamen omskrives til: det er en udfordring for mig at jeg er velforberedt eller at jeg gør mit bedste. Eksempler på omformulering er: jeg vil arbejde for jeg foretrækker jeg ønsker jeg gør det så godt som jeg kan 5. Visualisering At visualisere er at se noget for sig, som om det skete lige nu. Visualisering kan være en hjælp til at udskifte destruktive tanker og dårlige vaner med ændrede forestillinger og på længere sigt mere acceptable tanker og vaner. Forestil dig en konkret situation, som du ønsker at tackle anderledes. Se denne situation for dig så levende som muligt og forestil dig, at den går som du ønsker og mærk hvordan det føles. Du kan ved hjælp af visualisering forebygge og dæmpe stressreaktioner i kommende pressede situationer ved at du har»gennemlevet«de pressede situationer i fantasien og haft positive erfaringer med det. Visualisering er bedst når du er afspændt, eksempelvis efter afspændingsøvelser, lige inden du skal sove eller lige når du er vågnet om morgenen. Ved at træne visualisering jævnligt vil du gradvist opleve at tanker og situationer ændrer sig i positiv retning. Gradvist vil forestillingen i visualiseringsøvelsen blive virkelighedsnære erfaringer som oplevede hændelser. Med visualisering skaber du nye positive erfaringer og øver positive fremtidige situationer. Eksempel på visualiseringsøvelse Start (fælles for alle visualiseringsøvelser): Sid/lig i en behagelig stilling. Luk øjnene. Tænk på en bestemt stresset situation, f.eks. eksamen. Forestil dig hele forløbet af en eksamen, hvor det går godt. Du er frisk når du står op, du kommer hen til uddannelsesstedet, er afslappet og veltilpas. Du forestiller dig hele eksamensforløbet hvor du er afslappet og yder dit bedste

10 Forestil dig hvordan eksaminationen afsluttes og hvordan du har det når du går. Du bevæger fødder/hænder og strækker dig inden du åbner øjnene. En anden visualiseringsøvelse til at give energi og positive følelser er følgende: Mens du sidder/ligger behageligt med lukkede øjne og trækker vejret dybt og roligt skal du forestille dig du er et rart sted på jorden ude i naturen eller indendørs. Forestil dig hvordan stedet er: farver, lyde, hvad mærker du. Forestil dig hvordan du selv har det hvilket tøj du har på. Se dig omkring. Forestil dig at du har dine opgaver og problemer foran dig. Forestil dig at de en for en bliver løst og forsvinder og nyd det. Andre eksempler på visualiseringsøvelser Forestil dig de sider af dit liv og de egenskaber hos dig selv, som du er glad for. Forestil dig nogle ressourcer som en kær person har forestil dig at du får de ressourcer, hvordan de strømmer til dig og hvordan det føles. Forestil dig et mål du gerne vil nå en forandring du ønsker. yd at være nået delvist og senere helt til målet. Du skal ikke bekymre dig om hvordan du når målet men hvordan det er for dig at nå målet. Sker der andre forandringer i kølvandet. Hvorfor er afspænding vigtigt? Fordi du ikke kan være stresset og nervøs, samtidig med du er afslappet. år man er stresset og mister overblikket kan det være svært at koncentrere sig om den opgave/løsning man er igang med. 6. Sortering af tanker Sæt dig behageligt i stolen, luk øjnene og observer hvilke tanker der dukker op. De tanker der dukker op flere gange, skal du skrive ned og beslutte om du vil og hvornår/hvordan du vil tage aktion på det som tankerne repræsenterer. F.eks.: nogle helt andre ting som skal ordnes en person du gerne vil tale med. Det er vigtigt, at du ikke censurerer og sorterer. Du kan lettere slappe af. Inden du går igang med din opgave, tænk på noget rart, som du skal lave, når opgaven er slut, det kan hjælpe på motivationen og koncentrationen. 7. Søvnbesvær ogle mennesker har problemer med at falde i søvn når de er stressede, og andre vågner med en fornemmelse af at de har arbejdet hele natten. Dit indre ur spiller en vigtig rolle i styringen af hvornår og hvordan du sover. Det bliver påvirket af lys, mørke og spisetider. Hvis du har problemer med at falde i søvn, så forsøg at arbejde hen imod en fast sengetid og faste spisetider

11 Forsøg at: få en rutine med at falde til ro hver aften inden du går i seng undgå stimulanser såsom te, kaffe og nikotin sent om aftenen prøv med et afslappende bad med velduftende olier og stilfærdig musik i baggrunden lav afspændingsøvelser lige inden du går i seng undgå alkohol sent om aftenen det vil i første omgang gøre dig søvnig og det har ofte den virkning at søvnen bliver urolig og du vågner med hyppige intervaller lad være at dyrke aerobic/gymnastik om aftenen da det stimulerer hjerte-, kar- og nervesystemet i adskillige timer efter øvelserne hvis du er bekymret for eksaminerne eller noget som helst andet, så giv dig selv 10 minutter til at bekymre dig hver aften og få skrevet alt det ned, som du bekymrer dig om på et stykke papir, prøv at komme med nogle oplysninger eller skriv ned, hvornår du vil tage dig af problemet. Hvis du begynder at bekymre dig når du går i seng, så sig til dig selv at det er blevet skrevet ned og du ved hvornår du skal tage dig af det. 8. Øvelse ved eksamensstress Udover stressøvelserne er her en øvelse som er velegnet hvis du har eksamensstress. Forberedelserne til eksamen kan blive præget af stress. For at kunne få mest muligt ud af forberedelserne er det vigtigt at have gode rammer. Se på dine fysiske læserammer, din studieteknik, samt din måde at strukturere tiden på ved at svare på skemaet nedenfor. Læg så mærke til dine svar kan du se mønstre, noget du undlader at gøre eller gør meget. Er der noget som er problematisk for dig. Hvad vil du gerne ændre sæt et mærke ved det og start med det der er vigtigst for dig. Læsevaner, studieteknik og læseteknik ja? nej 1. Læser du ofte ved dit skrivebord? 2. Er der støj eller anden forstyrrelse hvor du læser? 3. Hører du radio eller andet mens du læser? 4. Er der ordentligt lys hvor du læser? 5. Ligger alle de bøger etc. du skal læse til faget eller fagene foran dig eller hvor du kan se dem mens du læser? 6. Sørger du for at få ordentlig søvn når du skal læse? 7. Har du en god arbejdstilling når du skal læse? 8. Har du nemt ved at koncentrere dig? 18 19

12 9. Sørger du for at få oplysning og overblik over undervisningen op til eksamen? ja? nej 23. Læser du overbliksmæssigt før du starter med at læse teksten grundigt igennem? ja? nej 10. Har du overblik over hele dit studium, så du ved hvordan det er bygget op? 11. Lægger du planer for hvordan og hvad du skal læse? 12. Overholder du dine planer? 13. Læser du mere end 6 8 timer om dagen når du forbereder dig til eksamen? 14. Læser du mere end 1 2 timer ad gangen uden pause? 15. Læser du på faste/fastlagte tider ugen igennem? 16. Vælger du ud på forhånd hvad der er vigtigst at læse? 17. Hvis du er oppe i flere fag, forbereder du dig så i tilfældig rækkefølge? 18. år du læser, taler du så inde i dig selv mens du læser? 24. Overhører du dig selv? 25. Systematiserer du stoffet med understregninger mens du læser? 26. Skriver du stikord i marginen? 28. Tager du noter undervejs? 29. Har du et bestemt system at tage notater efter? 30. Har du orden og samling på dine notater? 31. Kan du begrænse dine notater til det vigtigste? 32. Løber du det igennem du har læst senest 24 timer efter du har læst det første gang? 33. Overhører du dig selv repeterer du? 34. Overhører du dig selv eller repeterer på forskellige måder? 36. Bruger du studievejleder? 19. Læser du hvert ord der står når du vil forstå hovedindholdet i en bog eller artikel? 20. Slår du ofte op når du støder på ord du ikke kender? 37. Bruger du dine lærere, hvis der er noget du er i tvivl om i forbindelse med krav om eksamen? 38. Går du med til andres eksaminer? 21. Sørger du for at få overblik over litteraturen inden du går igang? 39. Læser du andres eksamensbesvarelser som forberedelse til selv at gå til eksamen? 22. Læser du indholdsfortegnelsen grundigt? 20 21

13 40. Øver du dig i at gå til eksamen ved enten at repetere et stof eller løse nogle opgaver, som om du var til eksamen? 41. Sørger du for at holde fri hver dag og lave noget helt andet? ja? nej 42. Spiser du velafbalanceret? 43. Tager du dig tid til afspænding og vejrtrækningsøvelser hver dag? 44. Får du motion 1 gang ugentlig (gåture, cykle, svømning, løbe m.v.)?.b. Alle 44 punkter kan ikke være perfekte. Lad dig ikke stresse af listen, men lad dig inspirere til at ændre det der forekommer vigtigst for dig. Diskutér eventuelt listen med dine medstuderende hvordan klarer de deres stress. Tænk også på hvem der kan støtte dig i eksamensperioden og hvordan konkret. Bed om deres støtte. Opsummering Lav et ugeskema, notér præcis hvornår du har fyraften, hvor lang din weekend er, hvornår du går til undervisning, hvornår og hvor længe du læser o.s.v. Sørg for pauser og fritid. (Ugeskema næste side). Undgå at lave mere end én ting ad gangen. Lav hver dag realistiske (ikke for meget og ikke for lidt) opgavelister, (skrevet med stor skrift) så du kan frigøre din opmærksomhed fra alt det du burde gøre snart. Ignorér ikke dine stressorer, ligegyldigt hvor små eller»latterlige«de måske kunne se ud for andre. Forvent nogen frustration, fejltagelser og sorger i livet ellers får du totalt urealistiske fremtidsbilleder. Forvent procesproblemer i gruppearbejder, de er indbagt i arbejdsformen! Træn afspænding og vejrtrækningsøvelser hver dag. Husk det er vigtigt at se forandring som en mulighed for vækst, men også en proces. Tillad dig selv den tid du har brug for til denne proces. Henvend dig til Studenterrådgivningen hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp iøvrigt

14 Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Beslut dig for hvornår du holder fyraften (overhold denne strengt, uanset hvor meget du har præsteret). Beslut om/hvormeget du læser/arbejder i week-enden. otér de faste gøremål/arbejde/undervisning/fritidsaktiviteter m.v. først. Sæt herefter realistisk tid af til: Forberedelse/incl. pauser (man kan højst læse koncentreret i 3/4 time!). S T U D E T E R R Å D G I V I G E KOMPAGISTRÆDE Kompagnistræde 21, København K Telefon HADELS- HØJSKOLE Julius Thomsens Plads 10, Frederiksberg C Telefon KØBEHAVS UIVERSITET AMAGER jalsgade 80, København S Telefon DAMARKS TEKISKE UIVERSITET Anker Engelundsvej 1, 101 F, Lyngby Telefon ROSKILDE UIVERSITETS- CETER Bygning Universitetsvej Roskilde Telefon ÅRHUS Ryesgade 23, Århus C Telefon AALBORG Vesterbro 50, Aalborg C Telefon HJØRRIG SEMIARIUM Skolevangen Hjørring Telefon ESBJERG Kongensgade 77, 2.th Esbjerg Telefon ODESE Hinderupgaard iels Bohrs Allé Odense M. Telefon STUDETER- RÅDGIVIGES SEKRETARIAT Kompagnistræde 21, 1., 1208 København K Telefon Du kan få hjælp af en psykolog eller en socialrådgiver Du kan henvende dig personligt eller telefonisk Du kan være anonym Hjælpen er gratis Alle medarbejdere har tavshedspligt Din henvendelse registreres ikke af uddannelsesstedet eller anden offentlig instans Alle studerende ved SU-berettigede videregående uddannelser kan henvende sig 24 29