Mangan. Værktøjer til forebyggelse. En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet
|
|
- Mette Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mangan Værktøjer til forebyggelse En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet
2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V Telefon: Telefax: ibar@ibar.dk Medarbejdersekretariat: Vester Søgade København V Telefon: Telefax: ibar@co-industri.dk Arbejdsgiversekretariat: H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: di@di.dk Pjecen kan fås ved henvendelse til organisationerne. Den kan downloades fra Den kan endvidere købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center, tlf.: , varenr.: ( Layout: ScandiColor ReklameBureau a/s Foto: ScandiColor ReklameBureau a/s Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S Trykt på miljøvenligt papir Oplag: 2000 Januar 2004 ISBN:
3 Mangan i arbejdsmiljøet Mangan - hvad bruger vi det til? Mangan er et sølvgråt metal. Det ligner jern, men er mere sprødt. Det er almindeligt forekommende i naturen. Mangan udvindes fra miner. Den menneskelige organisme har brug for mangan i mindre mængder, og vi får størsteparten af vores behov for mangan dækket gennem voreres fødevarer - bl.a. teblade og kornprodukter. Mangan findes også som et mineral i de fleste vitaminpiller. Både for lidt og for meget mangan kan være et problem for os. Får vi mangan i store mængder, påvirker det bl.a. hjernen. I industrien tilsætter vi mangan, når vi støber stål. Manganet binder ilt og svovl, og dermed bliver stålet hårdere og får en større slidstyrke. Hårdt stål - f.eks. tænderne på skovle på entreprenørmateriel - indeholder mest mangan. Stål til jernbaneskinner indeholder f.eks. op til 16 % mangan. Som udgangspunkt må man regne med, at alt stål indeholder mangan, som kan frigives under støbning og bearbejdning. Aluminium og messing kan være legeret med mangan (f.eks. 5 %), men ikke særligt ofte. Langt det meste aluminium er fri for mangan. Også andre legerede metaller som bronze kan indeholde små mængder mangan, men her er det en uønsket forurening. Manganet stammer her fra genbrugsmateriale og er en uønsket del af materialet (max 0,2-0,5 %). Mangan anvendes også i form af brunsten i tørbatterier og som pigmenter til glasog keramik. Pjecen omfatter ikke forholdene i denne del af industrien. 3
4 Bearbejdning af metaller, der indeholder mangan Forekomst Bearbejdning af metaller, der indeholder mangan, kan være årsag til, at der findes mangan i luften i arbejdsmiljøet. Ved svejsning, slibning, flammeskæring, plasmaskæring og slyngrensning kan der opstå røg og støv, som indeholder mangan. Den røg, der opstår under svejsning, kan indeholde større koncentrationer af mangan end det materiale, der svejses i. Selve elektroderne kan også være belagt med manganholdigt materiale. Når I svejser og flammeskærer, opstår der en røg, som indeholder fine partikler af metaller, som det emne, I svejser på, er lavet af og fra elektroderne. Derfor kan svejserøgen indeholde en del mangan. Ved almindelig elektrodesvejsning (MAGsvejsning) i ulegeret stål (sort stål ) har man målt af 4-8 % af svejserøgen har bestået af mangan. Svejsning i rustfrit stål vil indeholde nogenlunde samme mængder. Og svejser I med højtlegerede manganelektroder, kan der være over 20 % mangan i røgen. Sikkerhedsforanstaltninger Svejserøg fra metalsvejsning og skæring samt slibning i forbindelse med svejsning anses for at være kræftfremkaldende - ikke på grund af manganindholdet, men på grund af indholdet af andre metaller, f.eks. nikkel. De sædvanlige forebyggende foranstaltninger ved svejsning og skæring samt slibning vil være tilstrækkelige til at forebygge manganskader. 4
5 Krav til svejse, skære og slibearbejde i henhold til kræftbekendtgørelsen : I skal anvende arbejdsmetoder og værktøj, der begrænser udviklingen af røg og støv så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. I skal benytte en effektiv udsugning - I må ikke recirkulere udsuget luft. Jeres ventilationssystemer skal forsynes med alarmer, der giver advarsel ved unormale driftsforhold. I må ikke ryge, spise eller drikke i det område, hvor der er risiko for for urening med svejserøg. Arbejdspladser, hvor der svejses, skæres og slibes i metal (ikke polering), skal være afgrænset og mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder skiltning om rygeforbud. Svejsning, skæring og slibning i metal må kun udføres af personer, der har gennemgået en godkendt uddannelse. Uddannelsen skal være gennemført senest den 1. februar 2005 (for svejsning i rustfri stål gælder uddannelseskravet allerede nu). Indtil uddannelsen er gennemført, skal personerne have vejledning, der f.eks. kan gennemføres af virksomhedens BST. Denne vejledning skal gentages hver 6. måned, indtil den formelle uddannelse er gennemført. Bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af Det er altid vigtigt, at udsugningen under svejsearbejdet er effektiv. Jeres svejsepladser skal altså være ventileret effektivt, hvilket vil sige, at I f.eks. skal bruge punktudsug på sugearme, der let kan justeres. Lavtrykssug, hvor der suges min m3 i timen, er det mest effektive, fordi forureningen fjernes fra et stort arbejdsområde. Sugehovedet placeres bedst over svejseprocessen, da røgfanen på grund af varme stiger opad. Svejsesugene skal have monteret alarmer, der giver et signal, som tydeligt meddeler, når udsugningen ikke virker, dvs. hvis effektiviteten reduceres med mere end 10 %. Dette kan være en lampe, der lyser, eller et lydsignal. Den udsugede luft må ikke ledes tilbage til arbejdslokalet, men ledes ud i det fri. På midlertidige arbejdspladser kan I bruge transportable procesudsug. Også her skal den udsugede luft føres ud i det fri. Er punktudsug ikke tilstrækkelig, skal I anvende et egnet åndedrætsværn, hvilket oftest vil sige luftforsynet åndedrætsværn. Husk, at alle former for ventilationsanlæg og punktudsug kræver vedligeholdelse og rengøring for at blive ved med at fungere effektivt. Læs mere i vejledning om svejsning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd - se litteraturlisten. 5
6 Ved flammeskæring og plasmaskæring opstår der røg på bagsiden af materialet. Plasmaskæring foregår ved meget høje temperaturer. Sundhedsfarerne svarer meget til dem, der ses ved svejsning. Ved flamme- og plasmaskæring skal I have en effektiv udsugning, og arbejdet skal helst ske på et skærebord. Lufthastigheden på skærestedet bør være 1,5 til 2,0 m/sek. Arbejdsstedet til plasmaskæring skal normalt være forsynet med lokaludsug med flytbart sugehoved. Kan det ikke lade sig gøre, skal I skære i et separat rum. Sidste mulighed er egnet åndedrætsværn, som i praksis vil være luftforsynet åndedrætsværn. Der er udarbejdet en lille bog til brug på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse ved svejsning og termisk skæring i metal. I denne bog forklares meget mere om forureninger ved forskellige processer, og i billeder og tekst beskrives hvordan arbejdspladser, hvor svejsning og skæring skal foregå, kan indrettes. Se litteraturlisten. Slibning i forbindelse med svejsning og skæring er også omfattet af reglerne til forebyggelse af kræftrisiko. I skal have en effektiv udsugning ved slibearbejdet. Slibningen kan ske på slibeborde med udsugning. Hvis det ikke er muligt, kan I bruge en anden effektiv udsugning. Hvis det kan lade sig gøre, bruges slibemaskiner, hvortil der kan kobles en udsugning. Rengøring. Det er vigtigt, at lokaler og arbejdspladser holdes rene, så der ikke hvirvles støv op. Det er forbudt at bruge trykluft til rengøring, fordi trykluft hvirvler og spreder støvet. Brug en støvsuger med specialfilter og støvfri tømning eller vådrengøring. 6
7 Støbning Forekomst af mangan Når I smelter og støber metaller, udvikles der røg og dampe, som kan indeholde metaller som bly, zink og mangan. Ved ovne, omhældning til støbeske, afslagning og støbning fra støbeske kan der være risiko for, at I udsættes for røg og dampe, der indeholder metaller. Hvilke metaller, røgen indeholder, er selvfølgelig afhængig af, hvilket materiale, I støber, og af temperaturen. Bly vil f.eks. være noget af det første, der damper af fra en metalsmelte, fordi det har et lavt smeltepunkt. Alle metallerne i røgen kan dog udgøre en sundhedsrisiko. Den efterfølgende bearbejdning af det støbte gods - afskæring af overskydende materiale, slibning, svejsning og skæring - giver også røg og støv, der indeholder metaller. Sikkerhedsforanstaltninger I må regne med, at røg, støv og dampe på et støberi indeholder metaller, bl.a. mangan i større eller mindre mængder. På støberier skal der derfor være indkapsling, ventilation, personlige værnemidler og rengøringsrutiner, som forebygger, at I påvirkes af metalstøv og dampe. De sædvanlige forebyggende foranstaltninger i støberibranchen kan være tilstrækkelige til at forebygge manganskader. I kan med fordel placere ovne i et separat rum. Det kan være nødvendigt af hensyn til varmeafgivelse at indkapsle eller afskærme ovnen. I skal etablere procesventilation ved ovne og almen ventilation i ovnrum. Se vejledningen for, hvordan dette kan udføres. I skal etablere procesventilation og afkøling ved udstøbning. I tilknytning hertil, skal I etablere almen ventilation. Kran og talje mv. anvendes ved transport og udstøbning af det smeltede materiale. Ved rensning etableres procesventilation og almen ventilation. I lukkede rensekabiner indblæses erstatningsluften på en sådan måde, at den forstærker procesventilationen ved at skubbe den forurenede luft over mod udsugningen. Det er mest hensigtsmæssigt, at I etablerer drejeborde, så det er muligt kun at slibe i én retning inde i rensekabinen - så udnytter I udsugningen optimalt. I skal overveje, hvordan rensearbejde undgås eller minimeres: I skal bruge den mindst belastende rensemetode, f.eks. ikke-hånd holdte maskiner, hvor det er teknisk muligt. Udformningen af støbegodset (se vejledningen for nærmere beskrivelse). Rensespecifikationer aftales med kunden og afdelingen. BSR 1 Vejledning , STØBERIER, Februar 1998 (kan downloades fra- Læs mere i vejledning om støberier fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd - se litteraturliste. 7
8 Hvor meget mangan må der være i arbejdsmiljøet? Grænseværdien for mangan er 0,2 mg/m 3. Denne værdi blev fastsat i Grænseværdien for et stof er den maksimale gennemsnitskoncentration, der må forekomme i indåndingsluften gennem en otte timers arbejdsdag. Det er ikke nok bare at overholde denne grænse. I skal så vidt muligt forsøge at fjerne forureningen på udviklingsstedet, og unødige påvirkninger skal undgås. I skal nedbringe påvirkningen fra stoffer og materialer så meget, som det er rimeligt under hensyn til den tekniske udvikling. At-vejledning C.0.1 Grænseværdier for stoffer og materialer Hvordan bliver kroppen påvirket, når den udsættes for mangan? Det er ikke nyt, at mangan kan påvirke helbredet. Det blev allerede beskrevet for over 150 år siden blandt minearbejdere, der var kraftigt udsat for mangan. I arbejdsmiljøet kommer manganet ind i kroppen ved indånding af støv eller røg (f.eks. svejserøg), der indeholder mangan. Fra lungerne transporteres manganet bl.a. til hjernen og til centralnervesystemet. Hjernen er menneskets mest følsomme organ i forhold til mangan. Nerveceller i bestemte områder af hjernen påvirkes og dør. Symptomerne på påvirkning af mangan kan f.eks. være: Hovedpine. Træthed. Søvnproblemer. Følelsesmæssige symptomer, f.eks. ændret humør, vrede, større oplevelse af nervøsitet. Symptomer, som er tegn på, at bestemte områder af hjernen er påvirket: Fingerbevægelsernes hastighed formindskes Evnen til at udføre gentagne og koordinerede bevægelser med fingrene forringes Øget rysten på hånden Muskelsvaghed i benene Stivhed i ansigtsmuskulaturen Muligvis påvirkes korttidshukommelsen og koncentrationsevnen. Symptomerne kan også skyldes andre lidelser. Specielt Parkinsons syge minder meget om manganisme, og man taler derfor om Parkinson-lignende symptomer. Når man i en arbejdsmedicinsk undersøgelse skal finde ud af, om en person er påvirket af mangan, er det ikke et enkelt symptom, der kan fortælle dette, men det samlede billede af symptomer. Det er ikke muligt at afdække et manganproblem alene ved gennemførelse af blod- eller urinprøve. Det ser ikke ud til, at udsættelse for mangan gennem luftvejene giver kræft. 8
9 Skadelig manganpåvirkning? Der er stor forskel på, hvordan personer reagerer på udsættelse for mangan i arbejdsmiljøet. I mange undersøgelser er der ikke nogen sammenhæng mellem de koncentrationer, man måler i luften, og de symptomer, folk har. Det er vigtigt, at man er opmærksom på forandringer i helbredet, f.eks. om man er blevet mere opfarende eller træt, end man plejer. Har du selv mistanke om, at du er påvirket af mangan, bør du gå til din læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om manganpåvirkning, skal du bede om en henvisning til en grundig arbejdsmedicinsk undersøgelse. Egen læge eller virksomhedens BST kan henvise til en arbejdsmedicinsk klinik. Undersøgelsen her bygger på interview, blodprøver og nogle tests af funktionen i centralnervesystemet. Der findes ikke nogen specifik behandling for sygdomme forårsaget af mangan. Nogle symptomer kan dog afhjælpes eller bedres. Fra minearbejderne ved man, at de har fået varige skader på centralnervesystemet men de har også været udsat for meget høje koncentrationer i en lang årrække. Det er dog vigtigt at vide, at der her er tale om påvirkninger, der er langt højere end ved industriarbejde. Man ved endnu ikke, om skader fra kort tids påvirkning kan bedres. Sygdomme forårsaget af mangan er opført på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme (listesygdomme). Indtil 12. december 2003 havde Arbejdsskadestyrelsen afgjort 131 sager om mulige følger af manganpåvirkning - 59 er anerkendt. 9
10 Læs mere i: 1. Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 859 af Bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, 26-uddannelsen. Erik Beck Hansen, Erhvervsskolernes forlag, udgave 3, At-meddelelse nr om svejsning, skæring mv. i metal. 5. At-meddelelse nr , november 1999 om udstyr til svejsning, skæring mv. i metal. 6. At-meddelelse nr , november 1999 om maskinel plasmaskæring. 7. At-meddelelse nr , november 1999, om manuel plasmaskæring. 8. BSR 1 Vejledning , STØBERIER, februar At-vejledning C.0.1, Grænseværdier for stoffer og materialer. 10. At-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn. 11. At-vejledning A.1.1 om ventilation på faste arbejdssteder, 12. At-vejledning C.2.1 om kræftrisikable stoffer og materialer. 13. At-meddelelse om rengøring og vedligeholdelse af faste arbejdssteder. 14. Branchevejledning om svejsning, fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 10
11
12 CO-industri Vester Søgade 122, 1790 København V. Tlf Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65, 2300 København S. Tlf Industriens Branchearbejdsmilj rœd Postboks K benhavn V Telefon: ibar@ibar.dk
Mobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereSIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG
SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:
Læs mereReparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere
Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12
Læs mereVentilation på faste arbejdssteder
1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel
Læs mereValg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling
Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70
Læs mereArbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs mereHygiejne og renlighed på støberier
Hygiejne og renlighed på støberier Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København V Telefon 33 63 80 00 co@co-industri.dk www.co-industri.dk DI Telefon 3377 3377 di@di.dk www.di.dk Lederne Telefon
Læs mereAt-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler
At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereTjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:
Læs mereArbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte
til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereReparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme
Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København
Læs mereTobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs mereVentilation på faste arbejdssteder
Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser
Læs mereHelbredsskader ved svejsning
Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,
Læs mereSTRØMFORSYNING VED ARBEJDE I SNÆVRE RUM
STRØMFORSYNING VED ARBEJDE I SNÆVRE RUM VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kræftrisikable stoffer og materialer. C.2.1 Februar 2003. Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.6 af oktober 1995
At-VEJLEDNING C.2.1 Februar 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.6 af oktober 1995 Kræftrisikable stoffer og materialer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereNyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi
Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne
Læs mereMobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner
Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk
Læs mereOverfladebehandling. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien
Overfladebehandling Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs mereMetalaffedtning. Vejledning om metalaffedtning. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk
Læs mereGalvanisering. Vejledning om galvaniske processer. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk
Læs mere26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker.
26 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil, jf. gældende regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Læs mereS i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.
S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer
Læs mereSØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen
SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken 4 7100 Vejle Att.: Hans Theil Hansen 6. kontor Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 72208585 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Tilstrækkeligt
Læs mereKortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted
Kortlægningsskema Tillæg til AV værksted Arbejdspladsvurdering for ladeværksted Hvordan bruges AV skemaerne En AV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte
Læs mere26 Arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljøuddannelse Jens Chr. Gammelvind Introduktion Lov krav Kræftbekendtgørelsens praktiske konsekvenser er bl.a.: 26 Arbejdsmiljøuddannelse
Læs mereSvejsning. Vejledning om svejsning (TIG, MIG og MAG) Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk
Læs mereBekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre
11-02-2019 J.nr. 20195000116 Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre I medfør af 17, stk. 3, 35, 39, 43, 49, 49 c, stk. 1, og
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereOdense Staalskibsværft
Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE R E V I S I O N S G R A V E 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte
Læs mereSlam. Vejledning om slam på affaldsforbrændingsanlæg
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf.3363 8000 Mail:co@co-industri.dk www.co-industri.dk SiD Industri Kampmannsgade 4, Postboks 392,1790 København V. Tlf.33 14 21 40 Mail:miljoe@sid.dk
Læs mereBrug af personlige værnemidler
Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereSikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 231-096-4 231-105-1 231-107-2 231-111-4
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden PRnummer: Revideret den: 07062007 / ABB Anvendelse: Metallegering til fabrikation 2. Fareidentifikation Leverandør:
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mereTilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri
Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012
Læs mereSikkerhedsdatablad <0,5 70-100 <2 <2 <1 2 231-153-3 231-157-5 231-159-6 231-171-1
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 22072009 / ABB Erstatter den: 07062007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999
At-VEJLEDNING A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereArbejdsmiljø i små værksteder
Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kræftrisikable stoffer og materialer. C Februar 2003 Opdateret december Erstatter At-meddelelse nr
At-VEJLEDNING C.2.1-1 Februar 2003 Opdateret december 2016 Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.6 af oktober 1995 Kræftrisikable stoffer og materialer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om,
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger
At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater
Læs mereSikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 231-150-7 2 231-159-6
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Udarbejdet den: 07-06-007 / ABB Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør: UDDEHOLM A/S Kokmose
Læs merefordi folk har brug for 17 Svejsning og termisk skæring Bekendtgørelse nr af 15. dec Kræftbekendtgørelsen 17 Svejsning og termisk skæring
17 Svejsning og termisk skæring fordi folk har brug for hjælp 17 Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøpåvirkninger Sundhedsrisici Beskyttelsesforanstaltninger Personlige værnemidler
Læs mereVejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 med senere ændringer - ikke autoriseret
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler
God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige forhold for unge Fokus på oplæring, feedback og fællesskab Kemi Inkl. øvelser Materialet er
Læs mereVinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien
Vinkelsliber Vejledning om vinkelslibere Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat
Læs mereLaboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger
Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder
Læs mereCERTIFIKATER PÅ GF 2
AGROSKOLEN CERTIFIKATER PÅ GF 2 Som en del af de 12 ugers undervisning i det uddannelsesspecifikke fag (landbrugsfagene), hører certifikat undervisningen. Her finder du alle de informationer, om udstedelse
Læs mereSikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 07009 / ABB Erstatter den: 0706007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør:
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16 Svejsning, skæring mv. i metal April 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 2.09.2 af november 1999 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereKræftrisikable stoffer og materialer
Kræftrisikable stoffer og materialer At-vejledningen oplyser om reglerne for arbejde med eller udsættelse for kræftrisikable stoffer og materialer. Reglerne findes i bekendtgørelsen om foranstaltninger
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1 Kapitel 1. Område mv.
Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1 Kapitel 1 Område mv. I medfør af 15a, stk. 4, 17, stk. 3,
Læs mereSådan rengøres skydebaner
Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereStøjproblemer i virksomheden
Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,
Læs mereSikkerhedsdatablad. Kokmose 8
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Leverandør: Revision: 10012008 / ABB UDDEHOLM A/S Kokmose 8 Anvendelse: Metallegering til fabrikation
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering
At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereSvejsning og nitrøse gasser
Svejsning og nitrøse gasser Metoder og løsninger til bekæmpelse af NO 2 -eksponering ved svejsning, termisk skæring og varmning Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereDer er under sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2.
Vestre Landsrets dom afsagt den 9. oktober 2017 af 5. afdeling i V.L. S-0813-17 Udskrift af retsbogen og dombogen for retten i Sønderborg Dom afsagt den 11. april 2017. Anklagemyndigheden mod T ApS T ApS
Læs mereVEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60
Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner
Læs mereSlibning og overfladefinish af
Slibning og overfladefinish af rustfrit stål Ved Jesper Nielsen, Preben Z. Jensen A/S Program Hvem er Preben Z? Forhold omkring overfladeruhed Slibematerialer Slibemetoder Slibeværktøjer Vibrationsslibning
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet denne vejledning
Læs mereDe særlige risici ved svejsning
De særlige risici ved svejsning! UV-stråling! EL - fare! Røg Ubekvemme arbejdsstillinger! Farlige stoffer! Tab af tunge genstande! Mekaniske skader! Risici ved arbejde Fig. 1 Den særlige risiko kommer
Læs mereKøleanlæg. Vejledning om arbejde med køleanlæg
Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3040 di@di.dk www.di.dk Dansk Metal Nyropsgade 38 1780 København V Tlf. 3363 2000 Fax 3363 2100 metal@danskmetal.dk www.danskmetal.dk
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs merePåbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver
KEN nr 9395 af 01/04/2011 Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900368-10 og 5900369-10 Senere ændringer
Læs mereStatisk elektricitet Vejledning om statisk elektricitet i industrien
Statisk elektricitet Vejledning om statisk elektricitet i industrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk
Læs mereLovpligtige eftersyn. Indledning
Lovpligtige eftersyn Indledning Selvom maskiner og andre tekniske hjælpemidler anvendes og indrettes forsvarligt, er der behov for at gå dem igennem med jævne mellemrum for at se, om sikkerhedsforanstaltningerne
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 2 kg & 4 kg plastik boks Leverandør:
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Kræves ikke Anvendelse: Svejseelektrode. Emballage: 2 kg & 4 kg plastik boks Leverandør: Top-Tek A/S Industrivej 2 DK-6690 Gørding Tlf.:
Læs mere»Sådan får I styr på kemikalierne
»Sådan får I styr på kemikalierne regler og best practice ved håndtering af stoffer og materialer i industrien I-BAR Inspirationsmøde, 25. august 2015. Seniorkonsulent Gitte Lindhard, Alectia. »Program
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mere2-komponent, syre-reaktiv, ætsende primer til industri og store emner. Kulør: gul. Sammensætning baseret på polyvinyl-butyral harpiks.
Beskrivelse 2-komponent, syre-reaktiv, ætsende primer til industri og store emner. Kulør: gul. Sammensætning baseret på polyvinyl-butyral harpiks. Produkter WP206 Wash Primer (wash primer) P207 Catalyst
Læs mereSæt grænser for det grænseløse arbejde
Sæt grænser for det grænseløse arbejde Grænseløst arbejde bliver stadig mere udbredt. Det giver medarbejderne større frihed til at kombinere arbejde og familieliv, så det passer netop til deres hverdag.
Læs mereVær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -
Læs mereStop larmen Støj fra procesudstyr i støberier
Stop larmen Støj fra procesudstyr i støberier Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 e-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereEt godt indeklima starter med et besøg fra Linå PROCES ventilation PROCESVENTILATION
Et godt indeklima starter med et besøg fra Linå PROCES ventilation PROCESVENTILATION i industrien 2 AUTOBRANCHEN Vi leverer komplette ventilationsløsninger til autobranchen. Totalventileret automalerværksted.
Læs mereSvejsning. Fjernelse af svejserøg og -partikler
Svejsning Fjernelse af svejserøg og -partikler Sikkert, effektivt og rentabelt Svejserøg forårsager sundhedsmæssige problemer og påvirker produktionen negativt. Resultatet er reduceret kapacitet, tilbagevendende
Læs mereElevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser
Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets
Læs mereInstruktion, oplæring og tilsyn
Instruktion, oplæring og tilsyn Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: i-bar@i-bar.dk
Læs mereEPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd
EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereArbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts
Læs mereØjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.
Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med
Læs mereTilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer
Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.
Læs mereForside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling
Bekendtgørelser Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj
Læs mereil laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc.
DUA-møde 10. juni 2010 Procesventilation il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. 1 Hvilke krav stiller myndigheder
Læs mereFarlige stoffer og materialer om bord i skibe
Farlige stoffer og materialer om bord i skibe I denne pjece kan du læse om de forholdsregler, du skal tage for at undgå skadelige påvirkninger, når du arbejder med stoffer og materialer. Det kan fx være
Læs mereVentilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering
Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation
Læs mereHvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?
Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører
Læs mereRÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord
ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København
Læs mere