Håndtering af hjertepatienters psykosociale reaktioner. Af Claudia Mercebach Rehabiliteringssygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonsygeplejerske

Transkript

1 Håndtering af hjertepatienters psykosociale reaktioner Af Claudia Mercebach Rehabiliteringssygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonsygeplejerske

2 Program for dagen Om hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Om liaisonenheden Psykisk støtte i hjerterehabiliteringen Når patienterne kommer i liaison Enheden Krise depression angst Cases Afrunding

3 Hjerterehabiliteringen Startede som projekt i 2000 Overgik til drift den 1.april patienter om året

4 Formål med hjerterehabilitering på BBH Kortsigtede mål: Stabilisere hjertesygdommen Begrænse de psykiske og fysiske følger Forbedre funktionsniveauet Højne patientens livskvalitet Langsigtede mål: Reducere patientens samlede risiko for hjertesygdom Bremse progression af hjertesygdom Reducere sygelighed og død

5 Hvad fejler patienterne? Iskæmisk hjertesygdom. Primært PCI og CABG. ICD-implantationer og klapoperationer Hjerteinsufficiens Medfødte hjertesygdomme Højrisikopatienter

6 Kerneteam Perifert Team Primær sektor Læger Sygeplejersker Fysioterapeuter Kliniske diætister Sekretærer Rygestoprådgiver Liaisonpsykiatrisk sygeplejerske Socialrådgiver Praktiserende læge Sundhedscentre Træningscentre Hjemmepleje Tværfagligkonference hver anden uge Personalemøde hver tredje uge

7 2-4 uger efter udskrivelse 6 ugers intensivt forløb Kontrol 3 mdr. frem Visitation + Individuelle samtaler Samtale med: Læge Fysioterapeut Diætist Sygeplejerske 1 time til 1.samtale Ved behov : Liaisonpsykiatrien Socialrådgiver. Rygestopinstruktør Intensiv rehabilitering Hold eller individuelt Patientundervisning Psykisk støtte Social støtte Fysisk træning Støtte til kostomlægning Rygeafvænning Medicinsk behandling Ved behov individuelle samtaler for holdpatienter Kontrol 3. måned + Individuelt forløb Åbne hold (fysisk træning x 1 per uge) Div. Kursustilbud f.eks. Hold for pårørende, diabeteshold, klaphold Hjertecafé x 1/ måned Videre plan efter endt rehabilitering Der tilbydes tolkebistand til alle med anden etnisk herkomst end dansk

8 Hjertemøder Fysisk træning Madlavning

9 1. Hjertemøde + 2. hjertemøde Læge Kort præsentation af deltagerne. Udvikling af hjertekarsygdomme Ballonudvidelse og bypassoperation Medicin Sygeplejerske Symptomer på hjertekarsygdom Deltagernes egne symptomer Nitroglycerin Faktorer, der medvirker til udvikling af hjertekarsygdom Forholdsregler

10 3. Hjertemøde Sygeplejerske Følelsesmæssige reaktioner på hjertesygdom Hvordan oplever patienterne at have fået hjertesygdom Naturligt kriseforløb Psykiske og fysiske symptomer Pårørendes reaktioner Depression Livskvalitet

11 4. hjertemøde Diætist Teori om hjertevenlig kost Eksempler på diverse fedtfattige madvarer Diabetesvenlig kost

12 5. Hjertemøde + 6. hjertemøde Fysioterapeut Teori om fysisk aktivitet Sammenhængen mellem forebyggelse af hjertesygdom og fysisk aktivitet Motivation Vedligeholdelse af fysisk aktivitet fremover Sygeplejerske Er målsætningerne nået Hvordan vedligeholdes livsstilsændringer Tilbud udenfor hospitalet Uafklarede spørgsmål Fremtidig kontakt til Hjerterehabiliteringen Egen læge Evaluering

13 Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk tankegang

14 Liaisonpsykiatri historisk Etableredes som psykiatrisk sub speciale i løbet af 80`erne og 90`erne ude i verden. Her på psykiatrisk center Bispebjerg som projekt i Permanentgjort i 2007.

15 Liaison psykiatrisk forskning Ubehandlet psykisk lidelse komplicerer forløbet af en somatisk sygdom Dårligere behandlingsresultat Større sundhedsomkostninger Ringere livskvalitet

16 Tilsynsopgaver Liaisonpsykiatrisk sygeplejerske Sygeplejerske tilsyn på hele BBH for indlagte patienter. Patienter med obs. depression/krise/belastningsreaktioner. Patienter med akut organisk delir. - Udredning - Opfølgning

17 Liaisonpsykiatrisk sygeplejeambulatorium Henvisninger Patienter henvises via fax eller grønt system fra ambulatorierne eller ved udskrivelse fra sengeafsnit Vægt på nem papirgang Kan rekvireres fra sygeplejerske til sygeplejerske

18 Sygeplejeambulatorium liaison Terapeutiske forløb/støttende samtaler til patienter med depression eller angst efter somatisk sygdom Støttende samtaler til patienter med krise/belastningsreaktioner efter somatisk sygdom Korte opfølgningsforløb på patienter set på tilsyn. Fx patienter med akut organisk delir

19 Liaisonpsykiatrisk sygepleje Samarbejde med ambulatorierne Udvidet samarbejde med diabetes ambulatoriet, COL og Hjerterehabiliteringen Deltager i konferencer så vidt det er muligt Ved behov tilkoble liaisonpsykiatrisk speciallæge

20 Samarbejde mellem hjerterehabiliteringen og liaison Samarbejdet siden 2001 som led i projektordning. Siden 2007 fast samarbejde Alle patienter vurderes i Hjerterehabiliteringen i forhold til behov for indsats fra Liaison. Henvisning kan ske fra alle faggrupper. Ca. 230 patienter bliver henvist årligt.

21 Formål med sygeplejesamtalerne i hjerterehabiliteringen At få et helhedsindtryk af patienten som menneske og det liv, som dette menneske lever. At få et indtryk af patientens aktuelle ressourcer og behov At få et indtryk af patientens motivation for at ændre livsstil At fastlægge den individuelle målsætning og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med patienten

22 Mål for samtalerne At identificere patientens problemstillinger af fysisk, psykisk og social karakter At få et indtryk af patientens indsigt i og forståelse for eget sygdoms- og behandlingsforløb, herunder compliance At planlægge kortsigtede og evt. langsigtede ud fra aktuel problemstilling.

23 Før samtalerne Grundig forberedelse, så sygeplejersken er informeret om diagnose, risikofaktorer, sygdoms- og behandlingsforløb, planlagte undersøgelser samt lægens ordinationer.

24 Selve samtalen Patientens beskrivelse af forløbet indtil nu Hvordan er det gået siden udskrivelsen Hvilke fysiske,psykiske og sociale ressourcer har patienten Hvilke fysiske, psykiske og sociale problemstillinger er der aktuelt. Her vurderes patientens psykiske tilstand i forhold til naturlig krisereaktion, angst og depression

25 Selve samtalen (fortsat) Hvilke rygevaner har patienten Hvilken motivation har patienten for de anbefalede livsstilsændringer Patientens målsætning samt forventninger til efterbehandlingsforløbet Medicinsk behandling Behov for opfølgende samtaler

26 Støtte og efterbehandling Ved den individuelle samtale med patienten vurderes: 1. Er patienten i krise 2. Har patienten symptomer på depression 3. Har patienten symptomer på angst

27 Screening med prime MD Har du i de sidste uger været meget generet af: 1. Manglende interesse og glæde ved daglige gøremål 2. At du har følt dig nedtrykt, deprimeret eller følt, at det hele ser håbløst ud 3. Nervøsitet, angst eller anspændthed 4. Bekymringer om mange ting 5. En pludselig følelse af angst eller panik

28 Krise En naturlig psykisk reaktion på en ydre belastning

29 Krisens faser Chokfase Reaktionsfase Bearbejdningsfase Nyorienteringsfase

30 Behandling af krise Samtaler Støtte

31 En krisetilstand uden bevægelse er et advarselstegn

32 Evidensbaseret viden Øget risiko for hjertesygdom ved Depression og Angst Øget risiko for depression og angst ved hjertesygdom

33 Kardiologiske sygeplejersker og læger overser ofte patienternes symptomer på angst og depression

34 Hjertesygdom At være angst og deprimeret kan i dag sidestilles med risikofaktorer så som: Rygning Overvægt Fysisk inaktivitet Hypertension Diabetes Dyslipidæmi

35 Depression ved somatisk sygdom AKS: 15% - 22% (Frasure-Smith 1993) Cancer: 25% - 40% (McDaniel et al 1995) Hoftefraktur: 13% (Holmes & House 2001) Parkinson: 40% (Marsh 2000) Apopleksi: 17% - 35 % (Chemerinski et al 2000) Dissemineret sklerose: 15% - 60% (Fricchione et al 1996) Epilepsi: 30% - 40% (Fricchione et al 1996) Kronisk smertesyndrom: 60% (Van Kempen et al 1992) Hypertension: 29% (Kessler et al 2003) Diabetes: 27% (Kessler et al 2003)

36 GAD Panikangst Angsttilstand Kardiologi ambulant - - 9,2% Hypertension - - 2,2% Synkope - 13% - Koronarsygdom - 5% - 23% 11% - 53% Lungemedicin ambulant - 17% - KOL - 8% - Astma - 20% - Diabetes mellitus 17% 1,3% 3,7% - 4,5% Hypothyreoidisme % - 33% Hyperthyreoidisme % - 69% Hyperparathyresidisme % Cushing % Parkinson % Myastenia gravis % Goldberg & Posner 2000, Birket-Smith & Rasmussen 2008

37

38 Psykiske reaktioner hos hjertepatienter Depression Angst Krise

39 Typiske symptomer hos hjertepatienter med depression Forstyrret søvnmønster Døgnvariationer Hukommelsesproblemer/ koncentrationsbesvær Øget irritabilitet Dårlig selvfølelse Dårlig appetit Social tilbagetrækning Udpræget negativ tænkning Symptomerne er konstante, ikke svingende fra dag til dag.

40 Depressioner 1-2 samtaler - evt. Hamilton rating. BAI (selvudfyldt registrering) - Information om sygdommen depression og den medicinske behandling. - tilkoble psykiater 3-? Samtaler - Løbende opfølgning på medicinsk behandling - Støtte patienten i depressionshæmmende aktiviteter. - Vende negative tanker. - Løbende psykoedukation

41 Typiske symptomer hos hjertepatienter med angst Hjertebanken Høj puls Svært ved at få vejret Svimmelhed Kvalme Trykken for brystet

42 Angst 1-2 samtaler. - Udfyldelse af HAI (selvudfyldt screening) - Information om angst - Information om kognitiv terapi 3-5 samtaler - Arbejde med kognitive registreringsskemaer - Arbejde med angstdæmpende strategier - Implementering af angstdæmpende strategier

43 Depression og angst HUSK Depression og angst påvirker ikke kun følelserne, de mærkes i kroppen. Det kan være svært for patienten (og os andre) at forholde sig til.

44 Patienter med krise 1-2 samtaler a 1 times varighed - Forløbet omkring sygdommen gennemgås, evt. indlæggelse, operation osv. Med fokus på tanker og følelser - Negativ/problem skabende tænkning afdækkes 3-5 samtaler. - Arbejde med udvikling af nye strategier, samt afprøvning af disse. - Fastholdelse af hensigtsmæssige strategier - Information/undervisning gives evt. på ny

45 Hovedpunkter i samtalerne Patienten fortæller om forløbet Patientens identitetsfølelse før og efter Hjertesygdommen Kropslige reaktioner Fremtiden

46 Patienten fortæller om sin sygdom og livet med denne Er der begivenheder han/hun særligt hæfter sig ved og som giver anledning til problemer Er der noget patienten er i tvivl om i forhold til sygdommen Giver han/hun udtryk for angst/depressionstænkning under sin beretning Er der ændringer i forhold til patientens netværk

47 Patientens identitetsfølelse i forhold til sygdommen Adfærd der hæmmer livsudfoldelsen eller vedligeholder angst/depression Hvordan opfatter vedkommende sig selv i forhold til før sygdommen (syg/rask, stærk/svag)

48 Kropslige reaktioner Hvad tænker han/hun om de kropslige fornemmelser Kropslige reaktioner på angst og muskelspændinger Hvordan forholder han/hun sig til sine kropslige signaler

49 Fremtiden Patientens tanker og forestillinger om fremtiden Tidsperspektiv Arbejdsliv Samliv/familie

50 Patientundervisning Hjertesygdomme og funktionelle symptomer Angst og dens symptomer Syg/rask Forskellige reaktioner på hjertesygdom Angst/depression Normalisering/reframing Sammenhæng mellem tanke, følelse, fysisk symptom og adfærd Vejrtrækningsøvelser Afspændingsøvelser visualiseringsøvelser

51 Vigtigt for at det skal lykkes At betragte psyke og soma som en helhed Tæt samarbejde mellem hjerterehabiliteringen og liaisonpsykiatrisk enhed Nem og hurtig adgang til psykisk hjælp Mulighed for at tilkoble psykiater ved behov Kontinuerlig indsats i form af undervisning og supervision af personale