Universiteternes kvalitetsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteternes kvalitetsarbejde"

Transkript

1 Universiteternes kvalitetsarbejde

2 Universiteternes kvalitetsarbejde Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: November 2009 ISBN: ISBN: (elektronisk udgave) Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside:

3 Universiteternes kvalitetsarbejde Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Indhold 1. Forord Indledning Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejde Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af Universitetsloven Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen Europæiske standarder for kvalitetssikring Kvalifikationsrammen Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Universiteternes kvalitetsarbejde Kvalitetspolitik og organisering Eksempler på universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning Bilag 2 Links til information om universiteternes kvalitetsarbejde Bilag 3 Links til love, bekendtgørelser, kvalifikationsrammen mm Bilag 4 De europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående uddannelsesinstitutioner Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 1. Forord Kvalitetsudvikling er en forudsætning for at nå vores mål om universitetsuddannelser i verdensklasse. Universiteternes kvalitetsarbejde og lovgrundlaget har de seneste seks-syv år gennemgået en rivende udvikling. Med denne rapport gør vi status for kvalitetsarbejdet på universitetsområdet. Udover behovet for en generel status er rapporten også foranlediget af Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne fra april Beretningen var i løbet af sommeren 2008 genstand for skriftlig dialog mellem statsrevisorerne, videnskabsministeren og rigsrevisor. Rigsrevisor identificerede afslutningsvis fire punkter til opfølgning, som rigsrevisor vil orientere statsrevisorerne om: > Behov for øget vejledning til universiteterne om de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde > Indsats for at fremme erfaringsudveksling universiteterne imellem om deres kvalitetsarbejde > De kommende udviklingskontrakters mål for universiteternes kvalitetsarbejde > Universiteternes indsats for at gøre kvalitetsarbejdet målrettet og helhedsorienteret, bl.a. ved brug af uddannelsesevalueringer og systematisk inddragelse af interessenter. I denne rapport giver Universitets- og Bygningsstyrelsen en samlet præsentation af de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de otte universiteter og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universiteterne præsenterer hver især konkrete eksempler på, hvordan de arbejder med at udvikle og sikre kvaliteten af deres uddannelser. De mange gode eksempler giver et øjebliksbillede af universiteternes indsats på området og understøtter hermed videndelingen. Universiteterne indgik ultimo 2007 nye udviklingskontrakter. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskontrakterne for perioden blev det præciseret over for universiteterne, at universiteternes kvalitetsarbejde skal indgå som element i udviklingskontrakterne. Universiteternes kvalitative og kvantitative mål for kvaliteten i uddannelserne i udviklingskontrakterne afrapporteres særskilt og er ikke behandlet i denne rapport. Universiteternes kvalitetsarbejde 3

6 Det er mit håb, at rapporten kan informere og inspirere universiteterne og dermed styrke deres fortsatte kvalitetsarbejde. Venlig hilsen Jens Peter Jacobsen Direktør Universitets- og Bygningsstyrelsen 4 Universitets- og Bygningsstyrelsen

7 2. Indledning Universiteterne har ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. De interne kvalitetssystemer skal sikre universitetsuddannelser af høj kvalitet og med relevans for arbejdsmarkedet. Det er op til de enkelte universiteter at opbygge et system, som sikrer og udvikler kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. Universitetsloven og akkrediteringsloven opstiller rammerne for henholdsvis universiteternes interne kvalitetsarbejde og ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionens (ACE) eksterne akkrediteringer af universitetsuddannelserne. Med sin oprettelse i efteråret 2007 fik ACE til opgave at akkreditere alle nye og eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringerne skal dokumentere, at universitetsuddannelserne lever op til centralt fastsatte kriterier for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Den internationale udvikling inden for kvalitetssikring og -udvikling på universitetsområdet har haft stor indflydelse på de danske forhold. Såvel de centrale regler som universiteternes interne tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet er blevet påvirket af specielt den europæiske Bologna-proces. Denne udvikling beskrives kort i kapitel tre. Rapportens kapitel fire præsenterer de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde. Udover at informere om reglerne viser kapitel fire, hvordan de forskellige regler indbyrdes understøtter universiteternes samlede kvalitetsarbejde. Universiteternes interne kvalitetsarbejde har gennemgået en gennemgribende udvikling de seneste år. Eksempelvis er universiteterne i fuld gang med at opbygge og udvikle deres kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer. Universiteterne er forskellige, og det må forventes, at forhold som universiteternes størrelse, de fagområder, de dækker, deres organisering og internationale relationer vil være afgørende for, hvordan deres kvalitetssystemer udvikles. I kapitel fem præsenterer universiteterne således forskellige eksempler på deres kvalitetsarbejde, der tilsammen tegner et billede af den aktuelle situation og understøtter videndeling om kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetsarbejde 5

8 3. Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejde Bologna-processen er et bredt europæisk samarbejde, som siden 1999 har været med til at sætte skub i udviklingen af de videregående uddannelser i Danmark og i resten af Europa. Kvalitetssikring indgår sammen med gennemsigtighed i uddannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer som de vigtigste initiativer i bestræbelserne på at udvikle et fælles europæisk rum for videregående uddannelse. Specielt har udviklingen af fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder haft stor indflydelse på universiteternes arbejde med at udvikle sammenhængende kvalitetssikringssystemer, udviklingen af det danske akkrediteringssystem og ACE s akkrediteringer. Kvalitetsarbejdet på universiteterne påvirkes også af andre udviklingstendenser. Gennem samarbejde med bl.a. amerikanske universiteter er nogle fagområder blevet påvirket af de kvalitets- og akkrediteringssystemer, som er udbredt i USA. Især har fag- og institutionspecialiserede akkrediteringsordninger inden for de tekniske, erhvervsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige fagområder påvirket kvalitetsarbejdet på disse områder. Også i europæisk sammenhæng er der foregået en udvikling af det faglige samarbejde inden for specielt de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Inden for rammerne af Bologna-samarbejdet har Tuning-projektet siden 2000 involveret europæiske universiteter og forskellige faglige miljøer (historie, kemi, erhvervsøkonomi, europæiske studier mm.) i udviklingen af fælles faglige platforme. Dette arbejde videreføres blandt andet af faglige netværk på europæisk eller internationalt niveau. Et af kendetegnene ved Bologna-processen er, at aktører på alle niveauer i uddannelsessystemet inklusive de relevante videnskabsministre er involveret i arbejdet. Danske universiteter, organisationer og ministerier har været godt repræsenteret på forskellige planer og i forskellige aktiviteter i Bologna-processen. Dette har resulteret i, at Danmark er i front med implementering af Bologna-målsætningerne. 6 Universitets- og Bygningsstyrelsen

9 4. Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde Det er universiteternes ansvar at sikre, at deres forskningsbaserede uddannelser er af høj international kvalitet, og at denne kvalitet løbende kan dokumenteres. Det enkelte universitet beslutter selv, hvorledes uddannelsesbevillingerne (taxametertilskuddet) skal anvendes, herunder fordeling på undervisning, prøver m.v., inklusive censur, samt kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 4.1 Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af Universitetsloven Med universitetsloven fra 2003 blev der sat øget fokus på universiteternes kvalitetssikring af forskning og uddannelse. Opgavevaretagelsen blev fastlagt således: > Dekanen har det overordnede ansvar for ledelsen af hovedområdet og skal sikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning, jf. lovens 16, stk. 1. > Institutlederen har fået til opgave at sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning, jf. universitetslovens 17, stk. 4. > Studienævnet har samtidig fået til opgave at påse, at opfølgningen finder sted, jf. lovens 18, stk. 6, nr. 1. Med universitetsloven fra 2003 fik videnskabsministeren samtidig bemyndigelse til at fastlægge regler om kvalitetssikring af universitetsuddannelserne, jf. den daværende bestemmelse i 8. Hensigten var bl.a. at genindføre systematiske turnusevalueringer udført af en uafhængig ekstern organisation. Indførelsen af akkreditering som eksternt kvalitetssikringssystem i 2007 overflødiggjorde turnusevalueringer, og ministerens bemyndigelse blev ophævet. Universitetslovens bestemmelser om evaluering af uddannelse og undervisning giver universiteterne vide rammer for selvstændigt at tilrettelægge deres kvalitetsarbejde. Evalueringer af undervisningen skal gennemføres med udgangspunkt i de enkelte fag og fagelementer. Formål med, fokus for og hyppighed af undervisningsevalueringer fastlægges af universiteterne. Universiteternes uddannelsesevalueringer skal have et helhedsperspektiv på de enkelte uddannelser. Men modsat eksterne uddannelsesevalueringer, (der ofte gennemføres som peer reviews med selvevaluering, evalueringspanel, institutionsbesøg og evalu- Universiteternes kvalitetsarbejde 7

10 eringsrapport), er der ingen formaliserede modeller for de interne uddannelsesevalueringer. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannelsesevalueringer under hensyn til det samlede kvalitetssikringssystem. Der gives konkrete eksempler på uddannelsesevalueringer i kapitel fem. Universiteterne skal inddrage eksterne parter i deres kvalitetsarbejde i forbindelse med udvikling af nye uddannelser og ved større ændringer af eksisterende uddannelser. Aftagere, dimittender og eventuelt autorisationsmyndigheder skal indgå i arbejdet med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Med ændring af universitetsloven fra 2007 skulle universiteterne senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere rådgivende aftagerpaneler. Dette indebærer, at alle universitetsuddannelser skal være tilknyttet et aftagerpanel fra denne dato. Universiteterne skal sikre dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet ved udvikling af dels nye og eksisterende uddannelser, dels nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet sammensættes af udefra kommende medlemmer, der til sammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Censorerne ved universiteterne har ligeledes en række væsentlige opgaver i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 4.2 Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen Det danske akkrediteringssystem på universitetsområdet indebærer, at alle nye og eksisterende universitetsuddannelser bliver eksternt kvalitetssikret ved en akkreditering, der gennemføres af ACE. Akkrediteringssystemet skal dokumentere og sikre, at alle universitetsuddannelser lever op til centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Akkrediteringsprocessen tilrettelægges forskelligt afhængig af, om det er en ny eller eksisterende uddannelse, som skal akkrediteres. Eksempelvis nedsætter ACE som udgangspunkt ikke et akkrediteringspanel ved akkreditering af nye uddannelser. Det er Akkrediteringsrådet, som træffer beslutning om akkreditering af hver enkelt universitetsuddannelse. Beslutningen træffes på baggrund af en akkrediteringsrapport om den enkelte uddannelse, udarbejdet af ACE. 8 Universitets- og Bygningsstyrelsen

11 De universitetsuddannelser, som er blevet akkrediteret, skal efterfølgende godkendes. Akkrediteringsrådet godkender nye og eksisterende universitetsuddannelser med henblik på, at de kan opnå offentligt tilskud. Inden godkendelsen træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens taxameterindplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuel maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Indtil oprettelsen af ACE i 2007 var det videnskabsministeren, der godkendte nye universitetsuddannelser. Akkrediteringskriterierne for universitetsuddannelserne er fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterierne er udarbejdet efter dialog med universiteterne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer. Kriterierne vedrører behovet for uddannelserne på arbejdsmarkedet, uddannelsernes forskningsbasering, tilrettelæggelse, mål og faglige profil samt kvalitetssikring. Akkrediteringsrådet har, efter dialog med universiteterne og organisationer, udmøntet akkrediteringskriterierne i måle- og vurderingspunkter. Hvert kriterium er udmøntet i et antal målepunkter, som præciserer, hvad universiteterne skal dokumentere og redegøre for i relation til kriteriet. Med vurderingspunkterne opstilles bedømmelseskriterier, som informerer universiteterne om, hvad der vil blive lagt vægt på i vurderingen af kriteriet. Et af akkrediteringskriterierne vedrører universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelser: Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser. Med formuleringen af dette akkrediteringskriterium udfoldes de overordnede rammer til universiteternes interne kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetssikring af de enkelte uddannelser skal indgå i et samlet system for kvalitetssikring af uddannelser. Endvidere skal systemet udvikles under hensyn til de syv delstandarder i de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (se bilag 4). Hermed bliver der etableret en sammenhæng mellem den interne og den eksterne kvalitetssikring af uddannelserne. Indførelsen af akkreditering har således resulteret i en styrkelse af såvel den eksterne som den interne kvalitetssikring af universitetsuddannelserne. Universiteternes kvalitetsarbejde 9

12 Universiteternes inddragelse af aftagerpanelerne i deres kvalitetsarbejde indgår også som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. Universitetet skal ved akkreditering af eksisterende uddannelser bl.a. dokumentere, at universitetet indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens bilag 1. Videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet skal også akkrediteres på baggrund af kriterier for kvalitet og relevans. Rammerne for akkreditering på disse to uddannelsesområder er forskellige fra Videnskabsministeriets. Eksempelvis bliver de akkrediteringsrapporter, der ligger til grund for Akkrediteringsrådets akkrediteringer, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut og ikke ACE. Endvidere er det fortsat undervisningsministeren og kulturministeren, der godkender nye og eksisterende uddannelser på deres respektive områder. Det danske akkrediteringssystem skal løbende evalueres. I 2010 skal ACE vurderes med henblik på at sikre, at ACE lever op til gældende nationale og internationale krav herunder specifikt, at ACE kan blive optaget i EQAR, det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelser. I 2012 skal det samlede danske kvalitetssikringssystem for videregående uddannelser med udgangspunkt i ACE evalueres. 4.3 Europæiske standarder for kvalitetssikring Som led i Bologna-processen er der udarbejdet fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder. Standarderne blev vedtaget af de europæiske ministre for videregående uddannelser, herunder videnskabsministeren, i maj Standarderne vedrører såvel den interne som den eksterne kvalitetssikring af videregående uddannelser og er opdelt i tre dele: > Europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående uddannelsesinstitutioner > Europæiske standarder for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser > Europæiske standarder for eksterne kvalitetssikringsorganisationer. Bologna-processen og de europæiske standarder har haft stor indflydelse på udviklingen af akkrediteringssystemet og på universiteternes interne kvalitetsarbejde, jf. 10 Universitets- og Bygningsstyrelsen

13 ovenstående afsnit om akkreditering. Ved udviklingen af akkrediteringssystemet var der et klart ønske om, at det danske system skulle leve op til de europæiske standarder og optages i det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelser, EQAR. Samtidig har Danmark også været aktiv i forbindelse med udviklingen af de europæiske kvalitetssikringsstandarder. Specielt har EVA gennem den europæiske paraplyorganisation for kvalitetssikringsorganisationer, ENQA, spillet en meget aktiv rolle, men også de danske universiteter, de studerende, Videnskabsministeriet og andre har deltaget i arbejdet. Danmark deltager fortsat i arbejdet med at udvikle de europæiske kvalitetssikringsstandarder og indgår i den europæiske dialog i regi af EQAR om certificering af de nationale kvalitetssikringsorganisationer. 4.4 Kvalifikationsrammen Arbejdet med kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser indgår også som en del af det danske Bologna-arbejde. Kvalifikationsrammen er en samlet, systematisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesgrader (fx bachelor, professionsbachelor og kandidat) inden for det danske system af videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen indeholder, ligesom den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003, beskrivelser af videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Når kvalifikationsrammen er færdigudbygget, vil den også indeholde beskrivelser af de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Det forventes, at kvalifikationsrammen vil være færdigudbygget i slutningen af Kvalifikationsrammen opdeler de videregående uddannelser i fire niveauer: Kort videregående niveau, bachelorniveau, kandidatniveau og ph.d.-niveau. På hvert niveau indplaceres de relevante heltidsuddannelser og deltidsuddannelser. Rammen beskriver de videregående uddannelser ud fra det læringsudbytte, en dimittend skal have opnået ved afslutning af en given uddannelsestype. Beskrivelsen af læringsudbytte opdeles i tre overordnede kategorier: > Viden > Færdigheder > Kompetencer. Kvalifikationsrammens beskrivelse af universiteternes bachelor-, kandidat- og ma- Universiteternes kvalitetsarbejde 11

14 steruddannelser indgår som benchmark i uddannelsesakkrediteringerne. Universiteterne skal for hver uddannelse redegøre for, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til kvalifikationsrammens læringsudbytte for den pågældende uddannelsestype. Kvalifikationsrammen blev udarbejdet i 2006 af en referencegruppe nedsat af de tre ministerier og med repræsentanter for videregående uddannelsesinstitutioner, organisationer og ministerier. Kvalifikationsrammen inddrager erfaringerne med den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003 og tager hensyn til Bologna-kvalifikationsrammen: A Framework for Qualifications of The European Higher Education Area fra Danmark var stærkt involveret i udviklingen af den europæiske kvalifikationsramme. Som led i Bologna-processen skal Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser gennemgå en certificeringsproces, der skal dokumentere, at den danske ramme er kompatibel med Bologna-kvalifikationsrammen. Certificeringen forventes at være gennemført i løbet af I EU-regi er der udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som dækker hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsuddannelser. Det er op til hvert medlemsland at udvikle nationale kvalifikationsrammer for livslang læring. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring forventes at være færdig i løbet af Beskrivelsen af de videregående uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring svarer til beskrivelsen i Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser. 4.5 Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen) Bedømmelser af præstationer efter den nye karakterskala, 7-trins-skalaen, skal foregå på grundlag af faglige læringsmål, der er fastsat for de enkelte fag og fagelementer. Karakterer givet efter 7-trins-skalaen skal udtrykke graden af målopfyldelse. Således skal der i bedømmelsen gives en absolut vurdering af præstationen i forhold de faglige læringsmål. Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf. 10, stk. 2 i karakterbekendtgørelsen. Konkret betyder dette, at studienævnene, der udarbejder forslag til studieordning, for hvert enkelt fag og fagelement 12 Universitets- og Bygningsstyrelsen

15 skal udarbejde præcise beskrivelser af de faglige læringsmål. Endvidere skal der udarbejdes præcise bedømmelseskriterier til brug for censors og eksaminators vurdering af målopfyldelse. 4.6 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne opstiller rammer for offentliggørelse af uddannelsesinformationer på universiteternes hjemmesider. Formålet med loven er, at: > Sikre informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutioner om uddannelseskvalitet. > Lette adgangen til relevant uddannelsesinformation for studerende, aftagere og andre interessenter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har i samarbejde med universiteterne udarbejdet en vejledning med krav til universiteternes implementering af loven. De europæiske kvalitetssikringsstandarder opstiller tilsvarende kriterier for universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelserne. Kvalitetssikringsstandarderne opstiller krav til universiteternes informationssystemer og til den information, der indsamles, analyseres og bruges samt til offentliggørelsen af information. Universiteternes kvalitetsarbejde 13

16 5. Universiteternes kvalitetsarbejde De otte danske universiteter har de seneste år gennemført en markant udvikling af deres interne kvalitetsarbejde. Kvalitetssikring og -udvikling spiller således en stadig større rolle i universiteternes samlede virke. Udviklingen i universiteternes kvalitetsarbejde er en løbende proces, som fortsat fører nye tiltag, ændringer og tilpasninger med sig. Dette kapitel giver et øjebliksbillede af universiteternes kvalitetsarbejde. De eksempler, som universiteterne præsenterer i kapitlet, giver et billede af, hvordan universiteterne konkret tilrettelægger deres kvalitetsarbejde i dag. Første del af kapitlet fokuserer på de enkelte universiteters overordnede kvalitetspolitikker og på organiseringen af kvalitetsarbejdet. I anden del præsenterer universiteterne forskellige eksempler på, hvordan de konkret sikrer og udvikler kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. I bilag 2 findes links til beskrivelser af universiteternes kvalitetsarbejde på deres hjemmesider. Via disse links er det muligt at følge den løbende udvikling i de enkelte universiteters kvalitetsarbejde. 5.1 Kvalitetspolitik og organisering Nedenfor præsenterer de otte universiteter deres kvalitetspolitik, og organiseringen af deres kvalitetsarbejde. Syddansk Universitet Syddansk Universitet har efter en ekstern auditering siden 2006 etableret en fælles ramme for kvalitetsarbejde for uddannelse bestående af tre søjler: Kvalitetsorganisationen, kvalitetspolitik for uddannelse samt dokumentation af og opfølgning på kvalitetsarbejdet. Søjle 1: Kvalitetsorganisationen er kendetegnet ved, at direktionen har det overordnede ansvar for, at politikker for uddannelse og eksterne krav til uddannelseskvalitet omsættes til god praksis. Begrundelsen herfor er, at kvalitetsarbejde efter al erfaring kun lykkes, såfremt det sker med tæt forankring i den eksisterende ledelsesfunktion. Ledelsesstrengen for kvalitetsorganisationen afspejler derfor også ledelsesstrengen fra rektor, gennem dekaner til studieledelse på fakultetsniveau. Den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration og gennem de enkelte underviseres aktiviteter med udgangspunkt i institutterne. 14 Universitets- og Bygningsstyrelsen

17 Kvalitetsorganisationen er forankret til ledelsesstrukturen gennem Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) og Studieadministrativ Koordineringsgruppe (SAK). Kvalitetsudviklingsrådet har til opgave at koordinere udviklingen af kvalitetspolitik samt at overvåge og gøre status for kvaliteten af uddannelser i henhold til de fastlagte politikker. Kvalitetsudviklingsrådet skal ligeledes udarbejde oplæg til integration af øvrige kvalitetssikringselementer, herunder akkrediteringer, benchmarking etc., i universitetets samlede kvalitetsarbejde. Den studieadministrative koordineringsgruppe understøtter og medvirker til implementering af vedtagne delpolitikker på fakulteter og fællesområdet. Søjle 2: Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet består af i alt otte delpolitikker, som universitetet kontinuerligt arbejder med at justere og optimere, så de understøtter udviklingen af uddannelseskvaliteten. De otte delpolitikker dækker alle centrale uddannelsesaktiviteter, herunder undervisnings- og uddannelsesevalueringer for hver enkelt uddannelse fra studiestart til arbejdsmarked. Det er derfor et overordnet princip for kvalitetsarbejdet, at ansvaret for realisering af delpolitikkernes målsætninger er synlige og entydige og er entydigt placeret hos f.eks. underviser, studieledelse, studieadministration etc. Søjle 3: Dokumentation og opfølgning omfatter fælles universitære arbejdsgange for opsamling af data, der belyser omsætning af delpolitikker til handlinger og på grundlag heraf struktureret erfaringsbaseret læring mellem uddannelser. Dokumentationsøjlens aktiviteter omfatter udover at sikre en koordineret opsamling af data for uddannelsesområdets aktiviteter i relation til kvalitetspolitikkerne også dokumentation for andre dele af kvalitetsarbejdet, herunder udviklingskontrakt, akkrediteringsstatus og benchmarking. Aarhus Universitet Aarhus Universitet har i sin strategi for sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Universitetet har således for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser vedtaget en formel politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Politikken fastlægges og revideres, med de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder som eksplicit platform, af universitetsledelsen og bestyrelsen efter indstilling fra Studieudvalget. Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. Kvalitetsarbejdet omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet. Universiteternes kvalitetsarbejde 15

18 Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde; opbygning af dette arbejde omkring en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling og med afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere. Med udgangspunkt i den udformede politik for kvalitetsarbejdet organiseres og udvikles der i et åbent samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i 2009 et kvalitetssystem, som kan støtte kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Kvalitetssystemet vil med andre ord være den praktiske udførelse af universitetets politik for kvalitetsarbejde, der i samarbejde med medarbejderne skal styrke uddannelseskvaliteten på Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har udbygget administrationen med en central kvalitets- og udviklingsenhed, der bl.a. koordinerer akkrediteringsarbejdet og arbejder med indførelse af nye tidssvarende kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer i nært samarbejde med hovedområderne, de faglige miljøer og øvrige enheder, der arbejder med kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet. Roskilde Universitet Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt som målsætning, at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele af universitetet. Principperne for Roskilde Universitets kvalitetsarbejde er, at det løbende arbejde skal foregå så tæt på uddannelserne som muligt, og at arbejdet forankres i den eksisterende organisation. En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesområdet er derfor forankret i de faglige miljøer og foregår decentralt med studielederne og studienævnene som drivkraft. Rektoratet holder hver måned møde med studielederne, hvor der er mulighed for løbende drøftelse af kvalitetsarbejde og udveksling af best practice. Institutlederne har ansvar for sikring af kvalitet og sammenhæng i institutternes forskning og undervisning. Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet i relation til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern videndeling i forhold til det decentrale kvalitetsarbejde på universitetet varetages af universitetets fælles Uddannelses- og Forskningsafdeling. Afdelingen sekretariatsbetjener desuden Uddannelsesudvalget (UDDU), et rådgivende udvalg 16 Universitets- og Bygningsstyrelsen

19 under Akademisk Råd, som blandt andet skal sikre en koordineret indsats på kvalitetsområdet. Københavns Universitet Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer på at udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerlig kvalitetsudvikling af uddannelserne. Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringerne. For at sikre en fælles indsats og udveksling af best practice på tværs af universitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ for universitets ledelse. Universitetets centrale Uddannelsesservice sekretariatsbetjener KUUR, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE, sikrer videnspredningen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet, der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaserede uddannelser. IT-Universitetet IT-Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring af uddannelserne er beskrevet i universitetets mission og strategi. Missionen er at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Strategien omfatter kvalitetssikring i hele uddannelsesforløbet således: > At det er de bedst kvalificerede ansøgere, der bliver optaget på uddannelserne > At der løbende og systematisk bliver fulgt op på kvaliteten af uddannelserne, herunder såvel det faglige indhold som gennemførelsen af undervisningen > At dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet. Universiteternes kvalitetsarbejde 17

20 Politiken er konkretiseret i indsatsområder i IT-Universitetets udviklingskontrakt for , herunder gennemførelse og opfølgning på evaluering af uddannelserne, studiestart, kurser og specialer, globalisering af uddannelserne samt via diskussioner med og opfølgning på anbefalinger fra aftagerpanelet. Kvalitetssikringen er forankret i de faglige uddannelsesmiljøer, som via uddannelseskoordinatorer fra 2008 har ekstra fokus på kvalitetsudvikling og -sikring for hvert af IT-Universitetets uddannelsesområder. Kvalitetssikringen er systematiseret og præciseret via detaljerede procedurer for hvert af de igangværende kvalitetssikringsområder. Kvalitetssikringsprocedurerne er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside. Copenhagen Business School En hjørnesten i Copenhagen Business Schools kvalitetsarbejde er at skabe rum for dialog inden for og mellem primære interessegrupper, idet uddannelses- og undervisningskvalitet er flerdimensionelt med forskellige betydninger for de forskellige interessenter. Universitetets kvalitetspolitik er opdelt i fire søjler: En kvalitetssikringsstrategi, en videndelingstrategi, en evalueringsstrategi, og en læringsstrategi. For hver søjle er der udarbejdet en række konkrete handlingsplaner, der i detaljer beskriver, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvordan resultaterne skal anvendes. Handlingsplanerne sikrer, at der arbejdes med samme høje kvalitet på tværs af Copenhagen Business School s mange uddannelser samtidig med, at det decentrale ansvar og ejerskab fastholdes. Studienævnene er overordnet ansvarlige for uddannelsernes faglige og pædagogiske tilrettelæggelse og varetager med udgangspunkt i kvalitetspolitikken den løbende kvalitetssikring af uddannelserne og kommunikationen med de fag-ansvarlige. Ved siden af det kontinuerlige kvalitetsarbejde i studienævnene er den formaliserede dialog om kvalitet på tværs af uddannelser organiseret i form af tre dialogfora under dekanen for uddannelse: Regelmæssige studieledermøder, et årligt studielederseminar og et årligt kvalitetsseminar, som gennemføres i samarbejde med CBS Learning Lab. Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet har arbejdet med at etablere et fundament for et systematisk kvalitetsarbejde. På uddannelsesområdet er kvalitetsarbejdet således implementeret på både det strategiske plan og på det praktiske plan. Formelt er 18 Universitets- og Bygningsstyrelsen

Rapport: Universiteternes Kvalitetsarbejde

Rapport: Universiteternes Kvalitetsarbejde Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 33 Offentligt Notat Modtager(e): M Kopi: 30. september 2009 Rapport: Universiteternes Kvalitetsarbejde Bredgade 43 1260 København K Telefon

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008 Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne April 2008 BERETNING OM SIKRING OG UDVIKLING AF KVALITETEN AF UNIVERSITETSUDDANNELSERNE i Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 29. oktober 2012 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser

Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser ACE Denmark / EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, august 2012 Citat med kildeangivelse

Læs mere

Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser 1

Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - Intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Metropols institutionsakkreditering i 2016

Metropols institutionsakkreditering i 2016 Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere