Universiteternes kvalitetsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteternes kvalitetsarbejde"

Transkript

1 Universiteternes kvalitetsarbejde

2 Universiteternes kvalitetsarbejde Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: November 2009 ISBN: ISBN: (elektronisk udgave) Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside:

3 Universiteternes kvalitetsarbejde Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Indhold 1. Forord Indledning Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejde Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af Universitetsloven Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen Europæiske standarder for kvalitetssikring Kvalifikationsrammen Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Universiteternes kvalitetsarbejde Kvalitetspolitik og organisering Eksempler på universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning Bilag 2 Links til information om universiteternes kvalitetsarbejde Bilag 3 Links til love, bekendtgørelser, kvalifikationsrammen mm Bilag 4 De europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående uddannelsesinstitutioner Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 1. Forord Kvalitetsudvikling er en forudsætning for at nå vores mål om universitetsuddannelser i verdensklasse. Universiteternes kvalitetsarbejde og lovgrundlaget har de seneste seks-syv år gennemgået en rivende udvikling. Med denne rapport gør vi status for kvalitetsarbejdet på universitetsområdet. Udover behovet for en generel status er rapporten også foranlediget af Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne fra april Beretningen var i løbet af sommeren 2008 genstand for skriftlig dialog mellem statsrevisorerne, videnskabsministeren og rigsrevisor. Rigsrevisor identificerede afslutningsvis fire punkter til opfølgning, som rigsrevisor vil orientere statsrevisorerne om: > Behov for øget vejledning til universiteterne om de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde > Indsats for at fremme erfaringsudveksling universiteterne imellem om deres kvalitetsarbejde > De kommende udviklingskontrakters mål for universiteternes kvalitetsarbejde > Universiteternes indsats for at gøre kvalitetsarbejdet målrettet og helhedsorienteret, bl.a. ved brug af uddannelsesevalueringer og systematisk inddragelse af interessenter. I denne rapport giver Universitets- og Bygningsstyrelsen en samlet præsentation af de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de otte universiteter og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universiteterne præsenterer hver især konkrete eksempler på, hvordan de arbejder med at udvikle og sikre kvaliteten af deres uddannelser. De mange gode eksempler giver et øjebliksbillede af universiteternes indsats på området og understøtter hermed videndelingen. Universiteterne indgik ultimo 2007 nye udviklingskontrakter. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskontrakterne for perioden blev det præciseret over for universiteterne, at universiteternes kvalitetsarbejde skal indgå som element i udviklingskontrakterne. Universiteternes kvalitative og kvantitative mål for kvaliteten i uddannelserne i udviklingskontrakterne afrapporteres særskilt og er ikke behandlet i denne rapport. Universiteternes kvalitetsarbejde 3

6 Det er mit håb, at rapporten kan informere og inspirere universiteterne og dermed styrke deres fortsatte kvalitetsarbejde. Venlig hilsen Jens Peter Jacobsen Direktør Universitets- og Bygningsstyrelsen 4 Universitets- og Bygningsstyrelsen

7 2. Indledning Universiteterne har ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. De interne kvalitetssystemer skal sikre universitetsuddannelser af høj kvalitet og med relevans for arbejdsmarkedet. Det er op til de enkelte universiteter at opbygge et system, som sikrer og udvikler kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. Universitetsloven og akkrediteringsloven opstiller rammerne for henholdsvis universiteternes interne kvalitetsarbejde og ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionens (ACE) eksterne akkrediteringer af universitetsuddannelserne. Med sin oprettelse i efteråret 2007 fik ACE til opgave at akkreditere alle nye og eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringerne skal dokumentere, at universitetsuddannelserne lever op til centralt fastsatte kriterier for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Den internationale udvikling inden for kvalitetssikring og -udvikling på universitetsområdet har haft stor indflydelse på de danske forhold. Såvel de centrale regler som universiteternes interne tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet er blevet påvirket af specielt den europæiske Bologna-proces. Denne udvikling beskrives kort i kapitel tre. Rapportens kapitel fire præsenterer de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde. Udover at informere om reglerne viser kapitel fire, hvordan de forskellige regler indbyrdes understøtter universiteternes samlede kvalitetsarbejde. Universiteternes interne kvalitetsarbejde har gennemgået en gennemgribende udvikling de seneste år. Eksempelvis er universiteterne i fuld gang med at opbygge og udvikle deres kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer. Universiteterne er forskellige, og det må forventes, at forhold som universiteternes størrelse, de fagområder, de dækker, deres organisering og internationale relationer vil være afgørende for, hvordan deres kvalitetssystemer udvikles. I kapitel fem præsenterer universiteterne således forskellige eksempler på deres kvalitetsarbejde, der tilsammen tegner et billede af den aktuelle situation og understøtter videndeling om kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetsarbejde 5

8 3. Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejde Bologna-processen er et bredt europæisk samarbejde, som siden 1999 har været med til at sætte skub i udviklingen af de videregående uddannelser i Danmark og i resten af Europa. Kvalitetssikring indgår sammen med gennemsigtighed i uddannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer som de vigtigste initiativer i bestræbelserne på at udvikle et fælles europæisk rum for videregående uddannelse. Specielt har udviklingen af fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder haft stor indflydelse på universiteternes arbejde med at udvikle sammenhængende kvalitetssikringssystemer, udviklingen af det danske akkrediteringssystem og ACE s akkrediteringer. Kvalitetsarbejdet på universiteterne påvirkes også af andre udviklingstendenser. Gennem samarbejde med bl.a. amerikanske universiteter er nogle fagområder blevet påvirket af de kvalitets- og akkrediteringssystemer, som er udbredt i USA. Især har fag- og institutionspecialiserede akkrediteringsordninger inden for de tekniske, erhvervsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige fagområder påvirket kvalitetsarbejdet på disse områder. Også i europæisk sammenhæng er der foregået en udvikling af det faglige samarbejde inden for specielt de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Inden for rammerne af Bologna-samarbejdet har Tuning-projektet siden 2000 involveret europæiske universiteter og forskellige faglige miljøer (historie, kemi, erhvervsøkonomi, europæiske studier mm.) i udviklingen af fælles faglige platforme. Dette arbejde videreføres blandt andet af faglige netværk på europæisk eller internationalt niveau. Et af kendetegnene ved Bologna-processen er, at aktører på alle niveauer i uddannelsessystemet inklusive de relevante videnskabsministre er involveret i arbejdet. Danske universiteter, organisationer og ministerier har været godt repræsenteret på forskellige planer og i forskellige aktiviteter i Bologna-processen. Dette har resulteret i, at Danmark er i front med implementering af Bologna-målsætningerne. 6 Universitets- og Bygningsstyrelsen

9 4. Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde Det er universiteternes ansvar at sikre, at deres forskningsbaserede uddannelser er af høj international kvalitet, og at denne kvalitet løbende kan dokumenteres. Det enkelte universitet beslutter selv, hvorledes uddannelsesbevillingerne (taxametertilskuddet) skal anvendes, herunder fordeling på undervisning, prøver m.v., inklusive censur, samt kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 4.1 Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af Universitetsloven Med universitetsloven fra 2003 blev der sat øget fokus på universiteternes kvalitetssikring af forskning og uddannelse. Opgavevaretagelsen blev fastlagt således: > Dekanen har det overordnede ansvar for ledelsen af hovedområdet og skal sikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning, jf. lovens 16, stk. 1. > Institutlederen har fået til opgave at sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning, jf. universitetslovens 17, stk. 4. > Studienævnet har samtidig fået til opgave at påse, at opfølgningen finder sted, jf. lovens 18, stk. 6, nr. 1. Med universitetsloven fra 2003 fik videnskabsministeren samtidig bemyndigelse til at fastlægge regler om kvalitetssikring af universitetsuddannelserne, jf. den daværende bestemmelse i 8. Hensigten var bl.a. at genindføre systematiske turnusevalueringer udført af en uafhængig ekstern organisation. Indførelsen af akkreditering som eksternt kvalitetssikringssystem i 2007 overflødiggjorde turnusevalueringer, og ministerens bemyndigelse blev ophævet. Universitetslovens bestemmelser om evaluering af uddannelse og undervisning giver universiteterne vide rammer for selvstændigt at tilrettelægge deres kvalitetsarbejde. Evalueringer af undervisningen skal gennemføres med udgangspunkt i de enkelte fag og fagelementer. Formål med, fokus for og hyppighed af undervisningsevalueringer fastlægges af universiteterne. Universiteternes uddannelsesevalueringer skal have et helhedsperspektiv på de enkelte uddannelser. Men modsat eksterne uddannelsesevalueringer, (der ofte gennemføres som peer reviews med selvevaluering, evalueringspanel, institutionsbesøg og evalu- Universiteternes kvalitetsarbejde 7

10 eringsrapport), er der ingen formaliserede modeller for de interne uddannelsesevalueringer. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannelsesevalueringer under hensyn til det samlede kvalitetssikringssystem. Der gives konkrete eksempler på uddannelsesevalueringer i kapitel fem. Universiteterne skal inddrage eksterne parter i deres kvalitetsarbejde i forbindelse med udvikling af nye uddannelser og ved større ændringer af eksisterende uddannelser. Aftagere, dimittender og eventuelt autorisationsmyndigheder skal indgå i arbejdet med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Med ændring af universitetsloven fra 2007 skulle universiteterne senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere rådgivende aftagerpaneler. Dette indebærer, at alle universitetsuddannelser skal være tilknyttet et aftagerpanel fra denne dato. Universiteterne skal sikre dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet ved udvikling af dels nye og eksisterende uddannelser, dels nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet sammensættes af udefra kommende medlemmer, der til sammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Censorerne ved universiteterne har ligeledes en række væsentlige opgaver i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 4.2 Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen Det danske akkrediteringssystem på universitetsområdet indebærer, at alle nye og eksisterende universitetsuddannelser bliver eksternt kvalitetssikret ved en akkreditering, der gennemføres af ACE. Akkrediteringssystemet skal dokumentere og sikre, at alle universitetsuddannelser lever op til centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Akkrediteringsprocessen tilrettelægges forskelligt afhængig af, om det er en ny eller eksisterende uddannelse, som skal akkrediteres. Eksempelvis nedsætter ACE som udgangspunkt ikke et akkrediteringspanel ved akkreditering af nye uddannelser. Det er Akkrediteringsrådet, som træffer beslutning om akkreditering af hver enkelt universitetsuddannelse. Beslutningen træffes på baggrund af en akkrediteringsrapport om den enkelte uddannelse, udarbejdet af ACE. 8 Universitets- og Bygningsstyrelsen

11 De universitetsuddannelser, som er blevet akkrediteret, skal efterfølgende godkendes. Akkrediteringsrådet godkender nye og eksisterende universitetsuddannelser med henblik på, at de kan opnå offentligt tilskud. Inden godkendelsen træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens taxameterindplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuel maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Indtil oprettelsen af ACE i 2007 var det videnskabsministeren, der godkendte nye universitetsuddannelser. Akkrediteringskriterierne for universitetsuddannelserne er fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterierne er udarbejdet efter dialog med universiteterne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer. Kriterierne vedrører behovet for uddannelserne på arbejdsmarkedet, uddannelsernes forskningsbasering, tilrettelæggelse, mål og faglige profil samt kvalitetssikring. Akkrediteringsrådet har, efter dialog med universiteterne og organisationer, udmøntet akkrediteringskriterierne i måle- og vurderingspunkter. Hvert kriterium er udmøntet i et antal målepunkter, som præciserer, hvad universiteterne skal dokumentere og redegøre for i relation til kriteriet. Med vurderingspunkterne opstilles bedømmelseskriterier, som informerer universiteterne om, hvad der vil blive lagt vægt på i vurderingen af kriteriet. Et af akkrediteringskriterierne vedrører universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelser: Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser. Med formuleringen af dette akkrediteringskriterium udfoldes de overordnede rammer til universiteternes interne kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetssikring af de enkelte uddannelser skal indgå i et samlet system for kvalitetssikring af uddannelser. Endvidere skal systemet udvikles under hensyn til de syv delstandarder i de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (se bilag 4). Hermed bliver der etableret en sammenhæng mellem den interne og den eksterne kvalitetssikring af uddannelserne. Indførelsen af akkreditering har således resulteret i en styrkelse af såvel den eksterne som den interne kvalitetssikring af universitetsuddannelserne. Universiteternes kvalitetsarbejde 9

12 Universiteternes inddragelse af aftagerpanelerne i deres kvalitetsarbejde indgår også som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. Universitetet skal ved akkreditering af eksisterende uddannelser bl.a. dokumentere, at universitetet indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens bilag 1. Videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet skal også akkrediteres på baggrund af kriterier for kvalitet og relevans. Rammerne for akkreditering på disse to uddannelsesområder er forskellige fra Videnskabsministeriets. Eksempelvis bliver de akkrediteringsrapporter, der ligger til grund for Akkrediteringsrådets akkrediteringer, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut og ikke ACE. Endvidere er det fortsat undervisningsministeren og kulturministeren, der godkender nye og eksisterende uddannelser på deres respektive områder. Det danske akkrediteringssystem skal løbende evalueres. I 2010 skal ACE vurderes med henblik på at sikre, at ACE lever op til gældende nationale og internationale krav herunder specifikt, at ACE kan blive optaget i EQAR, det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelser. I 2012 skal det samlede danske kvalitetssikringssystem for videregående uddannelser med udgangspunkt i ACE evalueres. 4.3 Europæiske standarder for kvalitetssikring Som led i Bologna-processen er der udarbejdet fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder. Standarderne blev vedtaget af de europæiske ministre for videregående uddannelser, herunder videnskabsministeren, i maj Standarderne vedrører såvel den interne som den eksterne kvalitetssikring af videregående uddannelser og er opdelt i tre dele: > Europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående uddannelsesinstitutioner > Europæiske standarder for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser > Europæiske standarder for eksterne kvalitetssikringsorganisationer. Bologna-processen og de europæiske standarder har haft stor indflydelse på udviklingen af akkrediteringssystemet og på universiteternes interne kvalitetsarbejde, jf. 10 Universitets- og Bygningsstyrelsen

13 ovenstående afsnit om akkreditering. Ved udviklingen af akkrediteringssystemet var der et klart ønske om, at det danske system skulle leve op til de europæiske standarder og optages i det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelser, EQAR. Samtidig har Danmark også været aktiv i forbindelse med udviklingen af de europæiske kvalitetssikringsstandarder. Specielt har EVA gennem den europæiske paraplyorganisation for kvalitetssikringsorganisationer, ENQA, spillet en meget aktiv rolle, men også de danske universiteter, de studerende, Videnskabsministeriet og andre har deltaget i arbejdet. Danmark deltager fortsat i arbejdet med at udvikle de europæiske kvalitetssikringsstandarder og indgår i den europæiske dialog i regi af EQAR om certificering af de nationale kvalitetssikringsorganisationer. 4.4 Kvalifikationsrammen Arbejdet med kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser indgår også som en del af det danske Bologna-arbejde. Kvalifikationsrammen er en samlet, systematisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesgrader (fx bachelor, professionsbachelor og kandidat) inden for det danske system af videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen indeholder, ligesom den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003, beskrivelser af videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Når kvalifikationsrammen er færdigudbygget, vil den også indeholde beskrivelser af de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Det forventes, at kvalifikationsrammen vil være færdigudbygget i slutningen af Kvalifikationsrammen opdeler de videregående uddannelser i fire niveauer: Kort videregående niveau, bachelorniveau, kandidatniveau og ph.d.-niveau. På hvert niveau indplaceres de relevante heltidsuddannelser og deltidsuddannelser. Rammen beskriver de videregående uddannelser ud fra det læringsudbytte, en dimittend skal have opnået ved afslutning af en given uddannelsestype. Beskrivelsen af læringsudbytte opdeles i tre overordnede kategorier: > Viden > Færdigheder > Kompetencer. Kvalifikationsrammens beskrivelse af universiteternes bachelor-, kandidat- og ma- Universiteternes kvalitetsarbejde 11

14 steruddannelser indgår som benchmark i uddannelsesakkrediteringerne. Universiteterne skal for hver uddannelse redegøre for, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til kvalifikationsrammens læringsudbytte for den pågældende uddannelsestype. Kvalifikationsrammen blev udarbejdet i 2006 af en referencegruppe nedsat af de tre ministerier og med repræsentanter for videregående uddannelsesinstitutioner, organisationer og ministerier. Kvalifikationsrammen inddrager erfaringerne med den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003 og tager hensyn til Bologna-kvalifikationsrammen: A Framework for Qualifications of The European Higher Education Area fra Danmark var stærkt involveret i udviklingen af den europæiske kvalifikationsramme. Som led i Bologna-processen skal Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser gennemgå en certificeringsproces, der skal dokumentere, at den danske ramme er kompatibel med Bologna-kvalifikationsrammen. Certificeringen forventes at være gennemført i løbet af I EU-regi er der udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som dækker hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsuddannelser. Det er op til hvert medlemsland at udvikle nationale kvalifikationsrammer for livslang læring. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring forventes at være færdig i løbet af Beskrivelsen af de videregående uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring svarer til beskrivelsen i Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser. 4.5 Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen) Bedømmelser af præstationer efter den nye karakterskala, 7-trins-skalaen, skal foregå på grundlag af faglige læringsmål, der er fastsat for de enkelte fag og fagelementer. Karakterer givet efter 7-trins-skalaen skal udtrykke graden af målopfyldelse. Således skal der i bedømmelsen gives en absolut vurdering af præstationen i forhold de faglige læringsmål. Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf. 10, stk. 2 i karakterbekendtgørelsen. Konkret betyder dette, at studienævnene, der udarbejder forslag til studieordning, for hvert enkelt fag og fagelement 12 Universitets- og Bygningsstyrelsen

15 skal udarbejde præcise beskrivelser af de faglige læringsmål. Endvidere skal der udarbejdes præcise bedømmelseskriterier til brug for censors og eksaminators vurdering af målopfyldelse. 4.6 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne opstiller rammer for offentliggørelse af uddannelsesinformationer på universiteternes hjemmesider. Formålet med loven er, at: > Sikre informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutioner om uddannelseskvalitet. > Lette adgangen til relevant uddannelsesinformation for studerende, aftagere og andre interessenter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har i samarbejde med universiteterne udarbejdet en vejledning med krav til universiteternes implementering af loven. De europæiske kvalitetssikringsstandarder opstiller tilsvarende kriterier for universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelserne. Kvalitetssikringsstandarderne opstiller krav til universiteternes informationssystemer og til den information, der indsamles, analyseres og bruges samt til offentliggørelsen af information. Universiteternes kvalitetsarbejde 13

16 5. Universiteternes kvalitetsarbejde De otte danske universiteter har de seneste år gennemført en markant udvikling af deres interne kvalitetsarbejde. Kvalitetssikring og -udvikling spiller således en stadig større rolle i universiteternes samlede virke. Udviklingen i universiteternes kvalitetsarbejde er en løbende proces, som fortsat fører nye tiltag, ændringer og tilpasninger med sig. Dette kapitel giver et øjebliksbillede af universiteternes kvalitetsarbejde. De eksempler, som universiteterne præsenterer i kapitlet, giver et billede af, hvordan universiteterne konkret tilrettelægger deres kvalitetsarbejde i dag. Første del af kapitlet fokuserer på de enkelte universiteters overordnede kvalitetspolitikker og på organiseringen af kvalitetsarbejdet. I anden del præsenterer universiteterne forskellige eksempler på, hvordan de konkret sikrer og udvikler kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. I bilag 2 findes links til beskrivelser af universiteternes kvalitetsarbejde på deres hjemmesider. Via disse links er det muligt at følge den løbende udvikling i de enkelte universiteters kvalitetsarbejde. 5.1 Kvalitetspolitik og organisering Nedenfor præsenterer de otte universiteter deres kvalitetspolitik, og organiseringen af deres kvalitetsarbejde. Syddansk Universitet Syddansk Universitet har efter en ekstern auditering siden 2006 etableret en fælles ramme for kvalitetsarbejde for uddannelse bestående af tre søjler: Kvalitetsorganisationen, kvalitetspolitik for uddannelse samt dokumentation af og opfølgning på kvalitetsarbejdet. Søjle 1: Kvalitetsorganisationen er kendetegnet ved, at direktionen har det overordnede ansvar for, at politikker for uddannelse og eksterne krav til uddannelseskvalitet omsættes til god praksis. Begrundelsen herfor er, at kvalitetsarbejde efter al erfaring kun lykkes, såfremt det sker med tæt forankring i den eksisterende ledelsesfunktion. Ledelsesstrengen for kvalitetsorganisationen afspejler derfor også ledelsesstrengen fra rektor, gennem dekaner til studieledelse på fakultetsniveau. Den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration og gennem de enkelte underviseres aktiviteter med udgangspunkt i institutterne. 14 Universitets- og Bygningsstyrelsen

17 Kvalitetsorganisationen er forankret til ledelsesstrukturen gennem Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) og Studieadministrativ Koordineringsgruppe (SAK). Kvalitetsudviklingsrådet har til opgave at koordinere udviklingen af kvalitetspolitik samt at overvåge og gøre status for kvaliteten af uddannelser i henhold til de fastlagte politikker. Kvalitetsudviklingsrådet skal ligeledes udarbejde oplæg til integration af øvrige kvalitetssikringselementer, herunder akkrediteringer, benchmarking etc., i universitetets samlede kvalitetsarbejde. Den studieadministrative koordineringsgruppe understøtter og medvirker til implementering af vedtagne delpolitikker på fakulteter og fællesområdet. Søjle 2: Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet består af i alt otte delpolitikker, som universitetet kontinuerligt arbejder med at justere og optimere, så de understøtter udviklingen af uddannelseskvaliteten. De otte delpolitikker dækker alle centrale uddannelsesaktiviteter, herunder undervisnings- og uddannelsesevalueringer for hver enkelt uddannelse fra studiestart til arbejdsmarked. Det er derfor et overordnet princip for kvalitetsarbejdet, at ansvaret for realisering af delpolitikkernes målsætninger er synlige og entydige og er entydigt placeret hos f.eks. underviser, studieledelse, studieadministration etc. Søjle 3: Dokumentation og opfølgning omfatter fælles universitære arbejdsgange for opsamling af data, der belyser omsætning af delpolitikker til handlinger og på grundlag heraf struktureret erfaringsbaseret læring mellem uddannelser. Dokumentationsøjlens aktiviteter omfatter udover at sikre en koordineret opsamling af data for uddannelsesområdets aktiviteter i relation til kvalitetspolitikkerne også dokumentation for andre dele af kvalitetsarbejdet, herunder udviklingskontrakt, akkrediteringsstatus og benchmarking. Aarhus Universitet Aarhus Universitet har i sin strategi for sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Universitetet har således for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser vedtaget en formel politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Politikken fastlægges og revideres, med de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder som eksplicit platform, af universitetsledelsen og bestyrelsen efter indstilling fra Studieudvalget. Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. Kvalitetsarbejdet omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet. Universiteternes kvalitetsarbejde 15

18 Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde; opbygning af dette arbejde omkring en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling og med afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere. Med udgangspunkt i den udformede politik for kvalitetsarbejdet organiseres og udvikles der i et åbent samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i 2009 et kvalitetssystem, som kan støtte kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Kvalitetssystemet vil med andre ord være den praktiske udførelse af universitetets politik for kvalitetsarbejde, der i samarbejde med medarbejderne skal styrke uddannelseskvaliteten på Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har udbygget administrationen med en central kvalitets- og udviklingsenhed, der bl.a. koordinerer akkrediteringsarbejdet og arbejder med indførelse af nye tidssvarende kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer i nært samarbejde med hovedområderne, de faglige miljøer og øvrige enheder, der arbejder med kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet. Roskilde Universitet Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt som målsætning, at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele af universitetet. Principperne for Roskilde Universitets kvalitetsarbejde er, at det løbende arbejde skal foregå så tæt på uddannelserne som muligt, og at arbejdet forankres i den eksisterende organisation. En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesområdet er derfor forankret i de faglige miljøer og foregår decentralt med studielederne og studienævnene som drivkraft. Rektoratet holder hver måned møde med studielederne, hvor der er mulighed for løbende drøftelse af kvalitetsarbejde og udveksling af best practice. Institutlederne har ansvar for sikring af kvalitet og sammenhæng i institutternes forskning og undervisning. Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet i relation til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern videndeling i forhold til det decentrale kvalitetsarbejde på universitetet varetages af universitetets fælles Uddannelses- og Forskningsafdeling. Afdelingen sekretariatsbetjener desuden Uddannelsesudvalget (UDDU), et rådgivende udvalg 16 Universitets- og Bygningsstyrelsen

19 under Akademisk Råd, som blandt andet skal sikre en koordineret indsats på kvalitetsområdet. Københavns Universitet Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer på at udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerlig kvalitetsudvikling af uddannelserne. Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringerne. For at sikre en fælles indsats og udveksling af best practice på tværs af universitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ for universitets ledelse. Universitetets centrale Uddannelsesservice sekretariatsbetjener KUUR, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE, sikrer videnspredningen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet, der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaserede uddannelser. IT-Universitetet IT-Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring af uddannelserne er beskrevet i universitetets mission og strategi. Missionen er at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Strategien omfatter kvalitetssikring i hele uddannelsesforløbet således: > At det er de bedst kvalificerede ansøgere, der bliver optaget på uddannelserne > At der løbende og systematisk bliver fulgt op på kvaliteten af uddannelserne, herunder såvel det faglige indhold som gennemførelsen af undervisningen > At dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet. Universiteternes kvalitetsarbejde 17

20 Politiken er konkretiseret i indsatsområder i IT-Universitetets udviklingskontrakt for , herunder gennemførelse og opfølgning på evaluering af uddannelserne, studiestart, kurser og specialer, globalisering af uddannelserne samt via diskussioner med og opfølgning på anbefalinger fra aftagerpanelet. Kvalitetssikringen er forankret i de faglige uddannelsesmiljøer, som via uddannelseskoordinatorer fra 2008 har ekstra fokus på kvalitetsudvikling og -sikring for hvert af IT-Universitetets uddannelsesområder. Kvalitetssikringen er systematiseret og præciseret via detaljerede procedurer for hvert af de igangværende kvalitetssikringsområder. Kvalitetssikringsprocedurerne er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside. Copenhagen Business School En hjørnesten i Copenhagen Business Schools kvalitetsarbejde er at skabe rum for dialog inden for og mellem primære interessegrupper, idet uddannelses- og undervisningskvalitet er flerdimensionelt med forskellige betydninger for de forskellige interessenter. Universitetets kvalitetspolitik er opdelt i fire søjler: En kvalitetssikringsstrategi, en videndelingstrategi, en evalueringsstrategi, og en læringsstrategi. For hver søjle er der udarbejdet en række konkrete handlingsplaner, der i detaljer beskriver, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvordan resultaterne skal anvendes. Handlingsplanerne sikrer, at der arbejdes med samme høje kvalitet på tværs af Copenhagen Business School s mange uddannelser samtidig med, at det decentrale ansvar og ejerskab fastholdes. Studienævnene er overordnet ansvarlige for uddannelsernes faglige og pædagogiske tilrettelæggelse og varetager med udgangspunkt i kvalitetspolitikken den løbende kvalitetssikring af uddannelserne og kommunikationen med de fag-ansvarlige. Ved siden af det kontinuerlige kvalitetsarbejde i studienævnene er den formaliserede dialog om kvalitet på tværs af uddannelser organiseret i form af tre dialogfora under dekanen for uddannelse: Regelmæssige studieledermøder, et årligt studielederseminar og et årligt kvalitetsseminar, som gennemføres i samarbejde med CBS Learning Lab. Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet har arbejdet med at etablere et fundament for et systematisk kvalitetsarbejde. På uddannelsesområdet er kvalitetsarbejdet således implementeret på både det strategiske plan og på det praktiske plan. Formelt er 18 Universitets- og Bygningsstyrelsen

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING. Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen

CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING. Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen Februar 2008 Indholdsfortegnelse FORORD 1. INTRODUKTION... 3 2. RESUMÉ...

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0243/MTS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010/11

Brugerundersøgelse 2010/11 Brugerundersøgelse 2010/11 - Undersøgelsen er gennemført blandt universitetsmedarbejdere, der har været involveret i akkrediteringerne efteråret 2010 og foråret 2011 Undersøgelsen indeholder Hovedkonklusioner

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/BJH og 2009-63/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen er

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud

Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud For erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Ansøgningsskema

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere