Emne: Meddelelser - Anbefalinger fra vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Meddelelser - Anbefalinger fra vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 5. marts 2013 Meddelelse nr. 9 Emne: Meddelelser - Anbefalinger fra vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger 1 bilag

2 Bilag # 1 Side 1 af 2 på punkt # 9 Notat af 8 februar 2013 om Vækstteamt for Sundheds- og velfærdsløsninger Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte +45 Web EAN-nr.: CVR/SE-nr: Ref.: sidaan Vækstteam for Sundheds- og velfærdsløsninger Dato: 8. februar 2013 Vækstteamet har udarbejdet anbefalinger og forslag til konkrete initiativer inden for fire hovedområder: Bedre rammer for forskning og udvikling: 1. National strategi for adgang til danske sundhedsdata. 2. Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. 3. Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet, herunder fortsat prioritering af offentlige investeringer i sundheds- og velfærdsforskning, styrket samarbejde om ph.d.-uddannelser samt at universiteterne skal prioritere proof-of-concept-midler. Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder: 4. Øget kommercialisering af viden, herunder højst én teknologioverførselsenhed i hver region med et styrket kompetenceniveau samt ledelsesmæssigt fokus på kommercialisering af viden. 5. Bedre rammevilkår for vækstvirksomheder, herunder genindførsel af ubegrænset underskudsfremførsel, redesign af innovations- og iværksætterindsatsen samt fortsat gode vilkår for erhvervsdrivende fonde. Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked: 6. Sundhedspolitik skal ses i sammenhæng med erhvervspolitik. Sundhedspolitikken skal i højere grad fokusere på de erhvervs- og vækstmæssige konsekvenser og perspektiver og ikke kun sundhedsfaglige hensyn. 7. Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder, herunder strategi for udvikling af markeder på sundheds- og velfærdsområdet, styrket business-building på sundheds- og velfærdsområdet samt fjernelse af barrierer for udvikling af markeder på det specialiserede socialområde. 8. Indkøb og implementering af innovative produkter og ydelser, herunder styrket ledelsesmæssigt fokus på udbud og indkøb som strategisk redskab til innovation, standardiseret model for business-case koncepter, øget brug af risikodeling og betalingsmekanismer samt samlet strategisk satsning på effektivisering i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Den samlede strategiske satsning skal bygge på regionernes videndelingsprojekt og sygehuspartnerskabet mellem de regionale vækstfora og Fornyelsesfonden, så regionerne i højere grad i fællesskab udpeger strategiske satsningsområder. 9. Bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter og mere fokus på udbredelse,

3 Bilag # 1 Side 2 af 2 på punkt # 9 Notat af 8 februar 2013 om Vækstteamt for Sundheds- og velfærdsløsninger herunder at nye udviklingsprojekter koordineres, og dokumenterede løsninger udbredes hurtigere, samt at projektscreening og opfølgning styrkes i offentlige puljer og fonde. 10. Mere enkel og fleksibel udbudslov. 11. Styrket erhvervsmæssigt fokus i digitalisering af velfærdsområderne, herunder klare politiske målsætninger, konkrete initiativer og strategiske pejlemærker i digitaliseringsreformen af velfærdsområderne, udbygning af Danmark som afprøvningsland for telemedicin og mobile løsninger samt erhvervsmæssig udnyttelse af Big data. 12. Bedre brug af internationale standarder, herunder fremme brugen af internationale standarder, at Danmark går foran i udviklingen af nye internationale standarder, samt at der sættes fokus på standardisering i krydsfeltet medicoudstyr og -apparater samt sundheds-it. Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale: 13. Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats på sundheds- og velfærdsområdet. 14. Øget fokus på tiltrækning af investeringer på sundheds- og velfærdsområdet. 15. Markedsføring af danske styrkepositioner på sundheds- og velfærdsområdet, herunder arbejde strategisk med at fremvise danske løsninger og produkter i Danmark for et udenlandsk publikum gennem markedsføringskonsortiet samt strategisk indsats på sundheds- og velfærdsområdet for at øge omverdenens kendskab til Danmark som attraktivt uddannelses-, forsknings- og arbejdsland. Side 2

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 5. marts 2013 Meddelelse nr. 10 Emne: Meddelelser - Svarbrev fra Klima-, energi- og bygningsminister i forbindelse med omstilling af energisystemet i Region Hovedstaden 1 bilag

5 Bilag # 1 Side 1 af 2 på punkt # 10 Svar fra ministeren KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Regionradsformand Vibeke Storm Rasmussen og Formand for KKR Hovedstaden Steen Christiansen Kære Vibeke Storm Rasmussen og Steen Christiansen Ministeren Tak for jeres henvendelse vedrørende puljen for strategisk energiplanlægning i energiaftalen. 21.januar 2013 J.nr Af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 fremgår, at der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Puljen har som ét af sine formål at forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser. Jeg finder, at samarbejdet mellem Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden er interessant i denne sammenhæng. Puljen planlægges udmøntet som et initiativ, der yder tilskud til at udvikle og afprøve forsøg med strategisk energiplanlægning, der som hovedregel iværksættes for en gruppe af kommuner. Der vil blive lagt vægt på, at puljen anvendes til at fremme tværkommunalt samarbejde. Jeg har det sidste år haft fornøjelsen at mødes med både jer og en række borgmestre fra andre dele af landet, hvor strategisk energiplanlægning er bragt op som emne. Der er fra bl.a. jeres side udtrykt ønske om, at man for at undgå at tabe momentum bør have mulighed for at forberede projekter og modtage tilsagn/afslag om at få del i puljen i indeværende kommunale valgperiode. Energistyrelsen har derfor tilrettelagt en tidsplan, der tilgodeser dette ønske. Der vil fra 1. marts frem til 1. juni i år være åbnet for en første ansøgningsrunde, hvor der vil blive givet et betinget tilsagn til de udvalgte projekter d. 1. september. Der vil til efteråret blive en anden og sidste ansøgningsrunde for de projekter, der først får egenfinansieringen på plads i forbindelse med efterårets budgetaftaler. Når Finansloven for 2014 er vedtaget, kan der sidst på året gives et endeligt tilsagn fra statens side. Alle projekter planlægges at blive gennemført i et tidsmæssigt koordineret forløb i hele 2014 og i første halvår af 2015 med hen-

6 Bilag # 1 Side 2 af 2 på punkt # 10 Svar fra ministeren blik på at opnå synergimæssige gevinster. I andet halvår af 2015 vil forsøgene blive evalueret. Energistyrelsen er i færd med at forberede den ansøgningsvejledning, der skal danne grundlag for udarbejdelse og stillingtagen til indkomne ansøgninger. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Side 2 Som følge af energiaftalen udarbejdes en lang række nationale analyser af centrale dele af det samlede energisystem inden udgangen af Analyserne forventes samlet set at forbedre grundlaget for den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Det er hensigtsmæssigt, at disse analyser er udarbejdet, før puljen træder i kraft. Tilsvarende er det hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen i 2013 fortsætter arbejdet med at udarbejde vejledningsmateriale, så ikke mindst de støttede projekter får det bedst mulige grundlag for at gennemføre planlægningsopgaverne. På den baggrund er der i energiaftalen forudsat, at der først vil være budgetmæssig mulighed for at udbetale tilskud til strategisk energiplanlægning i kommunerne fra og med Jeg har ikke mulighed for at igangsætte forsøg med særlige foregangsprojekter i 2013, og jeg kan derfor desværre ikke imødekomme jeres ønske om at være foregangsregion før de øvrige projekter. Resultatet af forsøgene under puljen vil blive formidlet til landets øvrige kommuner. Jeg kan oplyse, at Energistyrelsen og KL netop har indgået en partnerskabsaftale, der bl.a. har til formål at varetage denne formidlingsopgave. Endvidere vil Energistyrelsen og KL invitere alle interesserede aktører i hele landet til et partnerskabsmøde d. 25. februar 2013, hvor de detaljerede kriterier for at opnå tilskud fra puljen bl.a. vil blive præsenteret. Jeg vil åbne mødet sammen med KL. Jeg ser frem til, at I fremsender en ansøgning til Energistyrelsen om at modtage tilskud fra puljen på de 19 mio. kr. Med venlig hilsen

7 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 5. marts 2013 Meddelelse nr. 14 Emne: Meddelelser - Afrapportering fra Danske Regioners bestyrelses tur til Singapore 1 bilag

8 Bilag # 1 Side 1 af 25 på punkt # 14 N O T A T Bestyrelsens studietur til Singapore 2012 Danske Regioners bestyrelse var i 2012 på studietur i Singapore. Formålet med studieturen var at opnå et indblik i aktuelle udviklingstræk i sundhedsvæsenet i Singapore, samt i styring og planlægning af den kollektive trafik Sag nr. 13/151 Dokumentnr. 2164/13 Lotte Holten-Møller Tel Det var et særskilt formål at besøge et nybygget offentligt hospital i Singapore for at indhente inspiration til regionernes kvalitetsfondsbyggerier. Desuden skulle studieturen give et indblik i Singapores strategier og indsats i forhold til sundheds-it, samt sundhedsforskning, sundhedsuddannelser, og sundhedsinnovation. Studieturen bestod af to delegationsbesøg. I studieturen den februar deltog seks bestyrelsesmedlemmer og i studieturen den november deltog andre ni bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen gjorde sig følgende observationer vedrørende sundhedsvæsenet i Singapore: Lave sundhedsudgifter Princippet om, at den enkelte har ansvar for egen sundhed, er centralt for sundhedssystemet og ses i måden, hvorpå sundhedsudgifterne finansieres. Den enkelte borger finansierer selv sine udgifter via en borgerkonto eller en privat sundhedsforsikring. Dog er der et sikkerhedsnet for de svageste borgere. Singapore har sundhedsudgifter på 4 pct. af BNP (DK 9 pct., USA 16 pct.). Årsagen kan være underbehandling blandt nogle befolkningsgrupper. Egenbetalingen har betydning for efterspørgslen efter behandling.

9 Bilag # 1 Side 2 af 25 på punkt # 14 Organisering af sundhedsvæsenet I Singapore er der oprettet fem regioner/klynger med ansvar for alle sundhedsydelser fra praktiserende læger til hospitaler. Disse er til dels, men ikke udelukkende geografiske. 80 pct. af sundhedsvæsenet i Singapore er offentligt og 20 pct. er privat. Både i det offentlige og private er der forskellige serviceniveauer for et hospitalsophold (fra 6-10 sengs stuer til suiter). Det tilstræbes at selve behandlingen er på et ensartet højt niveau. Der skal i de kommende år bygges fem nye hospitaler i Singapore for at imødekomme efterspørgslen efter sundhedsydelser. En del af dem skal være Community hospitals, der skal være en aflastning af de egentlige hospitaler i forhold til efterbehandling, pleje og genoptræning. Der kunne efter besøgene på henholdsvis et offentligt og et privat hospital ikke konstateres væsentlige forskelle, der kunne henføres til ejerformen. Det offentlige hospital, Khoo Teck Puat, er det nyeste hospital i Singapore og er bygget efter høje standarder med patienternes behov i centrum. Både på det kliniske område og inden for forskning og undervisning arbejder man målrettet for at tiltrække de absolut bedste kompetencer fra hele verden. Internationale benchmarks og sammenligninger med de bedste hospitaler, universiteter og organisationer foregår systematisk og kontinuerligt. Side 2 Sundheds-IT De offentlige hospitalers it-afdelinger blev for 4 år siden samlet i en organisation, der servicerer og supporterer de medarbejdere. Der eksisterer ikke en elektronisk patientjournal, som alle i sundhedsvæsenet har adgang til, men der arbejdes på at etablere en sådan. Der er ikke særlig høj grad af fokus på, at patienterne skal have adgang til egne sundhedsdata. Kvalitetsmåling foretages, men er ikke en dominerende dagsorden. Sundhedsuddannelser, forskning og innovation Der er stort fokus på sundhedsforskning og på kommercialisering af forskningsresultater og sundhedsteknologisk innovation. Sundhedsforskningen har sin tyngde på universiteterne. På hospitalerne er forskningen ikke højt prioriteret. Der arbejdes målrettet på at blive en medico- og bioteknologisk hub, herunder at være globalt førende inden for udvikling af sundhedsteknologi. Der er igangsat en lang række store statslige forsknings- og udviklingsprogrammer, hvor der også samarbejdes med private virksomheder. Et

10 Bilag # 1 Side 3 af 25 på punkt # 14 centralt formål med programmerne er innovation og virksomhedsudvikling. På forskningsområdet arbejdes der målrettet på at tiltrække de mest kompetente udenlandske forskere. På den besøgte lægeuddannelse (Duke Nus University) var der en målsætning om at have 25 pct. udenlandske studerende. Side 3 Bestyrelsen gjorde sig følgende observationer vedrørende kollektiv trafik og transportplanlægning i Singapore: Kollektiv trafik er højt prioriteret, velorganiseret og et reelt alternativ til egen bil. Kollektiv trafik er billig (ca. 5 kr. for kortere rejser) Singapore regulerer trængsel via Road pricing, samt betaling for tilladelse til anskaffelse af en bil (ca kr. for en tilladelse til at køre en mindre personbil). Road pricing blev indført i Følgende organisationer og institutioner blev besøgt i forbindelse med studieturen: Central Provident Fund Board (begge delegationsbesøg) Ministry of Health (begge delegationsbesøg) Khoo Teck Puat Hospital (KTPH) (begge delegationsbesøg) IHIS Integrated Health Information Systems Pte Ltd (delegationsbesøget i november) Health Promotion Board (delegationsbesøget i februar) Duke-NUS Graduate Medical School (begge delegationsbesøg) Raffles Hospital (delegationsbesøget i november) Biomedical Research Council (BRC) (begge delegationsbesøg) Land Transport Authority (delegationsbesøget i november) Public Transport Council (delegationsbesøget i februar) Transit Link (delegationsbesøg i februar) Møde med tidl. ambassador Jørgen Ørstrøm Møller (delegationsbesøget i november) Middag hos den danske ambassadør i Singapore (begge delegationsbesøg) I det følgende er der en kort præsentation af de enkelte organisationer og institutioner, samt et resume af hovedbudskaber fra oplæg og drøftelser i forbindelse med de enkelte besøg.

11 Bilag # 1 Side 4 af 25 på punkt # 14 PowerPoint-præsentationer og øvrigt præsentationsmateriale fra de enkelte besøg kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet. Side 4 Central Provident Fund Board (begge delegationsbesøg) The Central Provident Fund (CPF) er en social sikringsordning, der finansieres af regeringen, arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab. Det er en obligatorisk kombineret opsparingsplan for arbejdende og fastboende singaporeanere, som primært skal finansiere deres pension, sundhedsydelser og boligbehov. Den administreres af CPF s bestyrelse, en lovbestemt bestyrelse under Arbejdsministeriet. CPF blev startet 1. juli Bestyrelsen er udpeget af ministeren. Støtten inkluderer medlemmernes egne indbetalinger til pension, kronisk sygdom og sundhedsydelser. Hvor meget den enkelte får i støtte afhænger af, hvor meget medlemmet har sparet op i CPF. Arbejdende singaporeanere og deres arbejdsgivere i Singapore betaler månedlige bidrag til CPF, og disse bidrag går ind på tre forskellige konti: Almindelig konto (Ordinary account) til bolig, betaling for CPF forsikring, investering og uddannelse Særlig konto (Special account) til alderdom og investeringer i alderdomsrelaterede produkter Sundhedskonto (Medisave account) til hospitalsindlæggelse og godkendt sygesikring Pensionskonto opstår når man bliver 55 år og benytter opsparingerne fra 1 og 2. Bidragene til de enkelte konti varierer med alderen. Der indbetales f.eks. et større beløb til sundhed, når man bliver ældre. Der er lovgivning for hver af de fire konti. Den enkelte har ansvar for sig selv (self reliance). Dertil kommer, at der er principper for self help, familiy help, community help og government help. Government help tildeles først i det omfang øvrige muligheder er udtømte. Alle borgere i Singapore skal bidrage til fonden, både ansatte, arbejdsgivere og selvstændige. Medlemmerne har deres egen konto. De ansatte bidrager mest til fonden (20 pct. af deres løn). Der er en minimums forrentning af de indestående beløb på 2,5 pct. p.a. Udlændinge bidrager ikke til fonden. Pensionsprogrammet Tilbagetrækningsalderen og den gennemsnitlige levealder er steget, så det minimumsbeløb, man tidligere var sikret, er ikke længere bæredygtigt for

12 Bilag # 1 Side 5 af 25 på punkt # 14 fonden. Fonden skal indføre nye udbetalingsregler for at tage højde for den demografiske udvikling. Som pensionsudbetaling er 1240 singaporedollar minimumsbeløbet per måned. Side 5 Healtcare programmet Programmet indeholder en konto, der kan anvendes ved behov for hospitalsbehandling. Derudover har medlemmerne en forsikring i tilfælde af længerevarende sygdom (Medifund). Hvis man ikke har nok penge på sin sundhedskonto (medisave account), kan man søge om offentlig støtte til udgifterne. Housing programmet Der er mulighed for at bruge sin CPF-opsparing til at finansiere boliginvestering. Beløbet skal betales tilbage, så der stadig er penge på kontoen til pension. Tilbagebetalingen er inklusiv den rente, der ville være tilgået kontoen. Programmet blev indført i 1981 bl.a. for at få migranter til at blive i Singapore og få mulighed for at købe en privat bolig. De kommende udfordringer for fonden bliver beskrevet som: Behov for større individualisering, den demografiske udvikling, samt at fastholde incitamenter til at være selvforsørgende. Der er også it-udfordringer, såsom at sikre systemerne, samt sikre at der er kvalificeret arbejdskraft til at udføre fondens opgaver. Steen Bach Nielsen gennemgik ved delegationsbesøget i november principperne i det danske pensionssystem. Repræsentanterne for CDF var meget interesserede i det danske system. I den efterfølgende drøftelse spurgte delegationen ind til Singapores system med etniske sub-samfund (communities), der samtidig delvist er geografisk opdelt. Der er communities for alle befolkningsgrupper i Singapore. Borgerne betaler et beløb per måned til deres community. Disse beløb går til social understøttelse. Systemet er frivilligt. Beløbet indbetales af arbejdsgiveren og indbetalingen sker automatisk.

13 Bilag # 1 Side 6 af 25 på punkt # 14 Side 6 Møde med Central Provident Fund Board Ministry of Health (begge delegationsbesøg) Sundhedsministeriets mission er at være en innovativ og individorienteret organisation, som fremmer godt helbred og reducerer sygdom, at sikre at singaporeanerne har adgang til god og billig sundhedspleje, der opfylder deres behov, samt at stræbe efter høj medicinsk ekspertise. Gennem Sundhedsministeriet forvalter regeringen det offentlige sundhedssystem for at sikre, at gode og økonomisk overkommelige basale medicinske ydelser er tilgængelige for alle singaporeanere. Dette opnår de ved at subsidiere de medicinske tjenester og samtidig fremme det individuelle ansvar for udgifterne til sundhedssystemet. Befolkningen bliver på den måde opmuntret til at føre en sund livsstil, hvor de tager ansvar for deres egen sundhed. Der bliver imidlertid også lagt sikkerhedsnet ud for at sikre, at ingen singaporeanere på grund af pengemangel bliver nægtet adgang til sundhedsvæsenet eller afvist af de offentlige hospitaler. Ministeriets arbejde bliver iværksat af tre hovedgrupper: Politik- og Korporationsgruppen (Policy and Corporate Group), Driftsgrupperne (Operational Groups) og Den Professionelle Klynge (Professional Cluster). Sundhedsministeriet giver også bevillinger til og regulerer alle sundhedsinstitutioner som hospitaler, plejehjem, kliniske laboratorier, læge- og tandlægeklinikker.

14 Bilag # 1 Side 7 af 25 på punkt # 14 Det offentlige sundhedsvæsens leveringssystem er geografisk struktureret som vertikalt integrerede leveringsnet i fem regioner/klynger: Side 7 Alexandra Health Pte Ltd Jurong Health Services National University Health System National Healthcare Group Singapore Health Services Generelt fremstår resultaterne i Singapores sundhedsvæsen som gode i internationale sammenligninger især i forhold til omkostningsniveauet, som er meget lavt (omkring fire pct. af BNP). Omkostningerne skal dog bl.a. ses i forhold til, at gennemsnitsalderen er meget lav (og BNP er vokset meget). Der var på mødet en gennemgang af finansieringssystemet, og der var en diskussion af virkningerne heraf. Det blev fremhævet, at modellen er baseret på, at det personlige ansvar, og ansvaret for familien træder forud for samfundets ansvar. Der accepteres stor ulighed i service som følge af forskellig økonomisk formåen (ti-sengsstuer vs. enestuer med aircondition og tv), men der lægges vægt på at den kliniske kvalitet er den samme for alle grupper. Hovedudfordringerne for Singapores sundhedsvæsen, som præsenteret på mødet, er: Bedre forebyggelse og håndtering af kroniske sygdomme Bedre integration mellem forskellige leverandører af sundhedsydelser National sundheds-it Fortsat investering i uddannelse og forskning Tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der er planer om at udbygge de fem regioner/klyngers ansvar, idet det på sigt er tanken, at de skal have ansvaret for hele den udførende sundhedsindsats fra specialiseret behandling over polyklinikker og praktiserende læger til community hospitals og visse plejeopgaver. Nogle af de hensyn, der blev fremhævet, var bedre planlægning og større omkostningseffektivitet, samt bedre mulighed for at få lægerne ud af sygehusene og mere engageret i forhold til f.eks. kroniske patienter.

15 Bilag # 1 Side 8 af 25 på punkt # 14 Subsidiering fra det offentlige af udgifterne til behandling er indkomstbestemt. 80 pct. er den højeste subsidering. Man offentliggør priser for hospitalsbehandling, selv om det er et offentligt hospital, så borgerne kan sammenligne med private alternativer. Der anvendes også benchmark mellem hospitalerne, så det er gennemsigtigt for patienterne, hvor de kan få den billigste behandling. Side 8 Finansieringssystemet medisave (den enkeltes konto i Central Provident Fund) tilskynder til et individuelt ansvar. Det finansierer primært basissundhedsydelser. Medishield er en privat forsikring, hvis man ønsker en bedre og højere dækning end Medisave. Man kan bruge en kombination af medishield, medisave og statslig tilskud til at finansiere sit hospitalsophold. I Singapore er 80 pct. af sundhedsvæsenet offentligt, og 20 pct. er privat. I Singapore arbejdes der meget med forebyggelse via Health Promotion Board (læs nedenfor), og der samarbejdes med NGO er. Der er en indsats på skoleniveau, via kampagner m.v., og der arbejdes også med nye sociale medier, samt tilskyndes til at dyrke motion, f.eks. gennem vandregrupper og gymnastik i shopping centre. Patienterne har ikke adgang til egne sundhedsdata. Patienterne får ikke skriftlig information (records) undervejs, men man får regninger løbende, hvoraf det fremgår, hvilken behandling man har fået. Man har et elektronisk system for udbyderne af sundhedsydelserne, men det er ikke nationalt dækkende. Og der er ikke elektronisk patientjournal, der kan anvendes på tværs af udbydere. På spørgsmålet fra delegationen om hvorvidt man sammenligner og offentliggør data for effektivitet og kvalitet, var svaret, at man indsamler data med indikatorer og monitorerer i overensstemmelse med OECD s kvalitetsdata. Ventetid bliver overvåget, men det bliver ikke offentliggjort. Der er ikke lange ventelister (gennemsnitligt 2-3 måneder og for nogle operationer kun 14 dage). Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4-5 dage. Til sammenligning er den i Danmark 2,5 dage. Patientsikkerhed prioriteres højt, og alle hospitaler har deres egen sikkerhedspolitik og procedurer. Der er konkurrence mellem hospitalerne i Singapore, men det blev fremhævet, at det skal være en venlig rivalisering, fordi de skal kunne samarbejde og dele innovationer m.v.

16 Bilag # 1 Side 9 af 25 på punkt # 14 Overvågningen af sygdomstendenser opgøres også på etnicitet, da der kan være sygdomme, der er særlig udbredte i nogle etniske grupper. Side 9 Den lave fødselsrate på 1,12 er en demografisk udfordring. På et spørgsmål fra delegationen om regeringens tiltag blev der svaret, at regeringen tilskynder til ægteskab; barselsorlov er fordoblet fra 2 til 4 måneder. Regeringen supplerer forældrenes børneopsparing. Singapore er blevet mere åben overfor at modtage udenlandske statsborgere. Der kommer omkring nye indbyggere til Singapore hvert år. Health Promotion Board (delegationsbesøget i februar) Health Promotion Board er en form for selvejende institution med egen bestyrelse, som varetager forebyggelsesindsatsen i Singapore. Organisationen er uafhængig, men den er oprettet ved lov i tilknytning til Sundhedsministeriet, som det tidligere var en del af. Delegationen fik en rundvisning i Health Promotion Board s besøgscenter om forebyggelse. Centeret modtager ca besøgende årligt. Det rummer et bibliotek med forebyggelsesmateriale til brug for pædagoger, undervisere, sundhedsprofessionelle mv., samt et oplevelsescenter for børn. Oplevelsescentret har fokus på effekterne af sund adfærd (kost, motion mv.), og lægger vægt på interaktive formidlingsformer. En stor del af den forbyggende indsats var koncentreret omkring stigende problemer med fedme og overvægt. Der var en diskussion af effekten af forbud. Generelt havde tilgangen et begrænset fokus på forbud, men med stor vægt på at gøre det lettere at vælge den sunde livsstil og med stor vægt på kampagner og på at tænke forebyggelse ind i andre sektorer. I forhold til danske forhold fremstår den forebyggende indsats væsentligt mere centraliseret og domineret af læger. Der er 700 ansatte i Health Promotion Board, hvoraf ca. halvdelen er udgående i forhold til klinikker, skoler, børnehaver m.v. De resterende godt 300 medarbejdere (hvoraf over 50 er læger) er beskæftiget med blandt andet analyse og tilrettelæggelse af kampagner. Det var ikke på baggrund af oplæggene muligt at danne sig noget indtryk af effekten af den mere centraliserede indsats sammenlignet med for eksempel den danske.

17 Bilag # 1 Side 10 af 25 på punkt # 14 Khoo Teck Puat Hospital (begge delegationsbesøg) Khoo Teck Puat Hospital (KTPH) forvaltes af Alexandra Health og er det nyeste offentlige hospital. Det blev bygget for at dække behovet for sundhedsydelser til de mere end mennesker, som lever og arbejder i det nordlige Singapore. KTPH tilbyder en omfattende række medicinske ydelser ligesom en hel række medicinske specialer. Side 10 Åbningen af KTPH i 2010 markerede det første skridt i klyngens plan om at bygge et integreret sundhedsplejecentrum i det nordlige Singapore. Planer om at bygge et nyt hospital og et medicinsk centrum er i støbeskeen. Her bestræber de sig på at yde høj kvalitet og økonomisk overkommelig sundhedspleje til området. Siden det åbnede, har hospitalet indsamlet talrige priser for dets grønne og energieffektive design. Besøg på Khoo Teck Puat Hospital Hospitalet er ny opført og opkaldt efter en kendt erhvervsmand, som har doneret et større beløb. Hospitalet har knap 500 senge. Det første, som er bygget i perferien af Singapore. Det ligger ved siden af en større polyklinik, og der er en tilstødende byggegrund, hvorpå der planlægges bygget et tilhørende plejecenter (community hospital). Et af de bærende principper for hospitalets arkitektur har været patientens forløb gennem hospitalet. Det er eksempelvis tilstræbt, at afdelingerne er placeret, så det virker logisk for patienterne og mindsker behovet for intern patienttransport. Dette princip fremstod gennemført, men var ikke meget anderledes end, hvad der er ind tænkt i kvalitetsfondsbyggerierne mv. Der var generelt i indretningen arbejdet meget med farver på væggene (blomster, kunstig himmel mv.). Ligeledes var der overalt stor fokus på sundhedsfremme, f.eks. med opfordring til at tage trappen ved elevatoren. Hospitalet fremstod meget grønt og miljøvenligt. På taget eksperimenteres med urban farming, hvor der dyrkes grøntsager og krydderurter til hospitalets køkken mv. Delegationen besøgte desuden et genoptræningscenter, en række ambulatorier, en intensivafdeling og diverse sengeafsnit, både enestuer og tisengsstuer. Forskellene mellem de forskellige serviceniveauer på sengeafsnittene var meget tydelig, bl.a. hvad angik gulvtæpper, læderbetrukne møbler, air-con mv.

18 Bilag # 1 Side 11 af 25 på punkt # 14 Den interne styring af sygehuset er organiseret efter et balanced score Card. Seneste data hænger altid opslået på væggen i bestyrelseslokalet. Side 11 Missionen for Kho Kut Hospital er at være et Hassel Free Hospital (gnidningsfrit). Hospitalets behandlinger og omsorg er blevet løftet. Det ønskes at bruge flere ressourcer på forebyggelse og rekreation (health recovery). Der er på hospitalet sket et skift fra fokus på teknologi til fokus på information. Der er et samlet integreret it-system på hospitalet. Der skal inden 2025 bygges fem nye hospitaler i Singapore. En af udfordringerne bliver manglen på arbejdskraft. Angående kvalitetsmåling indrapporteres der over 50 kvalitetsmål til ministeriet. Det sker på afdelingsniveau. Der findes en risiko assesment comittee, som kigger på tendenser, og hvad der kan gøres. På ledelsesniveau overvåges fejl m.v. Besøg på Khoo Teck Puat Hospital Raffles Hospital/Raffles Medical Group (delegationsbesøget i november) Raffles Hospital er flagskib for Raffles Medical Group, en førende privat leverandør af sundhedsydelser i Singapore og Sydøstasien. Raffles Hospital tilbyder et komplet udbud af specialister samt medicinske og diagnostiske tjenester, der omfatter over 35 discipliner. De 16 specialiserede centre op-

19 Bilag # 1 Side 12 af 25 på punkt # 14 fylder en bred vifte af medicinske behov såsom obstetrik og gynækologi, kardiologi, onkologi og ortopædi. Side 12 Hospitalet er udstyret med en døgnåben akutafdeling, og hospitalets store udbud af medicinske og kirurgiske faciliteter indbefatter stuer til dagkirurgi, fødestuer, operationsstuer, intensiv afdeling og børneintensiv afdeling, tandlægeklinikker, radiologi, klinisk laboratorium, apotek, diætetik og fysioterapi. Raffels Hospital har sengestuer fra 6-personers stuer til suiter. Læger i Singapore har obligatorisk efter/videreuddannelse hvert år. Deltager man ikke, mister man sin autorisation. Som privathospital har man ikke et obligatorisk uddannelsesansvar, men der er et samarbejde med DUKE NUT. De 500 tilknyttede læger får en autorisation til at operere/behandle på hospitalet. Der er både offentlige og private ambulancer i Singapore. Patienter hos Raffels ringer på et særligt nummer. I den private hospitalssektor er det mere planlagte behandlinger og ikke meget akutbehandling. Delegationen fik en rundvisning på hospitalet. Besøg hos Raffles Hospital/Raffles Medical Group Integrated Health Information Systems Pte Ltd (delegationsbesøget i november)

20 Bilag # 1 Side 13 af 25 på punkt # 14 IHiS er et it-styresystem indenfor sundhedspleje. IHiS styrer højt integrerede systemer og it-ekspertisen overalt i Singapores offentlige sundhedssektor. Det understøtter de 850 it-medarbejdere, brugere i sundhedsvæsenet på alle offentlige sygehuse, nationale specialecentre og polyklinikker. Side 13 IHiS er arkitekterne og fører tilsyn med udførelsen af institutionernes kliniske og forretnings- og sundhedsmæssige analytiske systemer. IHiS spillede en central rolle, da fire af Singapores hospitaler blev de første offentlige institutioner i den asiatiske del af Stillehavsområdet, der opnåede HIMS EMR Adoption Model Stage 6, en international målestok for avanceret teknologi, der bliver anvendt i patientplejen. HIMS er en benchmark model for at kunne måle sig på, hvor langt er man i elektronisk patientdatahåndtering. IHiS arbejder tæt sammen med klinikere for at frembringe nye ITstandarder for et sundhedssystem af høj kvalitet. IHiS anvender Closed Loop Medication Management (CLMM) og Clinical Decision Support (CDSS) på hospitalerne. IHiS udnytter mobil- og telesundhedsteknologi for at muliggøre innovative mobile applikationer som smartphones, sundhedsdagbøger til patienter, telekonsultationer, telesundhedscentre og fjernstyret udstyr til op følgende behandling af kroniske patienter hjemme. I dag har man forskellige EPJ-systemer, men målet er at integrere systemerne, så man opnår et samlet system. Forskning er også et fremadrettet mål. Der er et system i dag for hver af de fem regioner/klynger. De praktiserende læger har ikke et elektronisk system. Det er fordi, de er private. Der er ikke krav til dem. De kan logge på et nationalt system. De private hospitaler har også deres egne systemer. De praktiserende læger bruger i dag mest pen og papir. Patienten kan i dag få kopieret deres journal over på en disk, som de kan tage med sig til det næste sted i systemet. Det nationale system er et read on system, som de private ikke benytter. Der arbejdes for at opnå intercluster-kommunikation. Det blev fremført, at for de private hospitaler er det ikke et problem, at de ikke har EPJ. De får adgang til patientens journal via en CD. Patienterne er højere uddannede og leverer i vid udstrækning selv informationerne. Patienten kan ikke bringe data med fra det private til det offentlige. Men man kan uofficielt tage dem med.

21 Bilag # 1 Side 14 af 25 på punkt # 14 Singapore General Hospital er meget højt placeret i internationale benchmarks grundet sine gode interne it-systemer og en høj grad af automatisering. Alle it-folk på de offentlige hospitaler er samlet i HISH. Side 14 Duke-NUS Graduate Medical School (begge delegationsbesøg) Duke-NUS blev etableret i 2005 i et strategisk samarbejde mellem Duke University, North Carolina, USA og National University of Singapore (NUS). Duke-NUS følger den amerikanske model for medicinsk uddannelse efter studentereksamen. Initiativet til Duke-NUS Medical School går tilbage til år 2000, da Singapore lancerede et ambitiøst videnskabeligt biomedicinsk initiativ med det formål at gøre landet til Asiens biomedicinske centrum og tiltrække forskning og fremstillingsmuligheder til sundhedssektoren i Singapore. Oprettelsen af en skole til kandidatuddannelse i medicin skulle øge antallet af praktiserende læger i Singapore, give landet fleksibilitet til at producere flere medicinere med henblik på opfyldelsen af fremtidige behov samt oplære læger, der egner sig til klinisk relateret forskning, og således øge nationens kapacitet på området. Duke-NUS modtog sine første studerende i Den første klasse blev kandidater i Lægeuddannelsen Uddannelsen er fireårig, og der er godt 50 studerende på en årgang, som er undergraduates i forskellige fag, men med overvægt at sundheds- og socialfaglige basisfag. Uddannelsen tiltrækker også en del ingeniører. Der er stor vægt på individuel forberedelse ved hjælp af båndede lektioner fra et lukket netværk (i vid udstrækning optaget fra lærere ved Duke i USA). Selve undervisningen er i høj grad baseret på problemløsning, teamwork og tests med øjeblikkelig feedback. Det blev fremført, at teamwork vægter halvdelen i vurderingen af de studerende, og den individuelle del vægter den anden halvdel. Uddannelsen lægger sammenlignet med amerikanske lægeuddannelser stor vægt på forskning, især i relation til ny sundhedsteknologi. Delegationen blev præsenteret for en ny mobilteknologi til kontrol af bl.a. diabetikere, og der var en drøftelse af perspektiverne herved. Underviserne er i forhold til danske forhold mindre forskningsorienterede, mindre docerende (fordi selve lektionerne er studeret hjemmefra), og mere

22 Bilag # 1 Side 15 af 25 på punkt # 14 fokuseret på manuduktion og øjeblikkelig feedback på baggrund af forløbet i selve undervisningstimen (testresultater og teamwork). Side 15 Vi drøftede Duke Universtity s fordele ved at engagere sig i Singapore. Udover en almindelig business case og branding i Asien blev muligheden for at eksperimentere med undervisningsformer og ny teknologi fremhævet. Begge dele kan senere overføres til hoveduniversitetet i USA. Samtidig blev det fremhævet, at der er forskningsmæssige muligheder i Singapore, som ikke er til stede i USA, bl.a. som følge af central personregistrering og et mere integreret sundhedsvæsen forhold der også gør sig gældende i Danmark. I USA skal man tage en fireårig bachelorgrad, inden man påbegynder medicin-studiet. Samme model ønskede man at implementere i Singapore. Årsagen er bl.a., at det giver gode muligheder for forskning på højt niveau. Udover de traditionelle formål arbejder skolen hen mod at forbedre den kliniske praksis, styrke R&D og motivere til kreativ tænkning. Der er fokus på at udvikle nye undervisningsmetoder og på interaktive læringsmetoder. I klasselokalet skal viden bruges og udvikles, men derudover begynder hver undervisningstime gerne med en test. Forberedelsestid er indlagt som en del af undervisningsugen. Resultaterne fra de gennemførte test giver også underviseren nyttig information om, hvor der er størst behov for at prioritere undervisningen. Undervisning er baseret på team-arbejde og udvikling af de studerendes kompetencer til at arbejde i teams. De studerende træner og udvikler deres kommunikationsevner og måde at tilegne sig materialet. Der er tilknyttet facilitatorer, der sikrer, at alle får udfordringer og er på banen i teamarbejdet. Der lægges vægt på problemløsende undervisning. I Singapore er undervisningen traditionelt mere passiv. Det tredje studieår er dedikeret til forskning. Der er gode resultater på tredje år i forhold til publicerede artikler. Der er en del ingeniører på studiet, og de er gode problemløsere. På uddannelsen arbejdes der ud fra princippet om, at underviserne er meget specialiserede. Det er også vigtigt for at få et højt niveau på forskningssiden. Der indhentes professorer fra hele verden til at stå for undervisningsog forskningsprogrammer. I forhold til publicering arbejdes der tværdisciplinært. Forskning skal være tæt knyttet til patienterne og praksisnært. Der er integration med nationale forskningsprogrammer. Fælles for forskningsprogrammerne er deres kommercielle sigte, f.eks. etablering af nye virksomheder og patenter.

23 Bilag # 1 Side 16 af 25 på punkt # 14 Der er en udfordring, at hospitaler og medical schools ikke har samme tilgang til forskning. Der er ikke tilstrækkelig forskning på hospitalerne og fokus på, at nye opdagelser kan forbedre behandlingen markant. Hospitalernes incitamenter til at samarbejde om forskning er ikke særlig gode. Side 16 Der er en særlig enhed, der står for at fremme kommercialisering af forskningsresultater, herunder kontaktforhandlinger med virksomheder, etablering af spinn of Companies etc.. Bio Medical Research Council (delegationsbesøget i november) The Biomedical Research Council (BMRC) blev etableret i oktober 2000 og støtter, fører tilsyn med og koordinerer offentlig biomedicinsk forskning og udviklingsaktiviteter i Singapore. BMRC fører tilsyn med udviklingen af kerneforskningsmuligheder indenfor A-star s forskningsenheder, som er specialiseret i biobearbejdning, genmasse- og celleproteinforskning, molekylær- og cellebiologi, bioteknologi, nanoteknologi og computerbiologi. Programmet RIE 2015 (Research, Innovation, Enterprise) er en femårig investeringsplan på 16,1 billion Singapore dollar, som løber fra 2011 til Strategiens mål er, at Singapore bliver The Biopolis of Asia. Her er det vigtigt at tiltrække udenlandske investeringer. Der er fokus på tre områder: R&D, produktion/industri og hovedkvarterer. En forudsætning for strategien har været, at der er engagement og koordination på nationalt niveau. Formanden for RIE er premierministeren. Der er tilknyttet et internationalt rådgivende råd, og der er en fælles allokering af ressourcer til programmet fra hver af de deltagende organisationer. A-star er en organisation, som skal skabe videnskabelig forskning i verdensklasse for et viden baseret Singapore. Organisationen har mere end 2900 forskere, hvoraf kommer mere end 50 procent fra andre lande (over 60 lande). Der er et stigende engagement fra industrien. Rigtig mange virksomheder er lokaliseret i biopolish. Fase 4 er ved at blive bygget nu. Internationale partnerskaber er i vækst. Der blev givet en invitation til besøg af danske virksomheder.

24 Bilag # 1 Side 17 af 25 på punkt # 14 Systemet skal forstås som en netværksorganisation, et økosystem, hvor regeringen har etableret rammerne, men de konkrete samarbejder, opstår bottom-up. Hele formålet er at tiltrække investeringer og virksomheder. MTIministeriet har det højeste formål; at skabe vækst og jobs. Der er forskere, som leder nye investorer. Side 17 Virksomhederne anskues som tilhørende en af tre kategorier: de store multinationale (tiltrække), de lokale (understøtte) og starts-ups (etablere). Det forsøges at opbygge en værdikæde, så de lokale virksomheder ved at forbedre deres produkter kan blive koblet op på de multinationale virksomheder (gearing for growth). Der er som resultat af RIE blevet etableret nye jobs. Det er måske mindre end i andre klynger, men der er en masse services, som er knyttet til produktionen. Den industrielle kerne skaber derfor mange flere jobs. En udfordring i Singapore er, at doktorerne ikke har tid til forskning og ikke har mulighed for at indgå i udviklingsprogrammer. Der er en dobbelt så høj patient-læge ratio i Danmark som i Singapore. Land Transport Authority (begge delegationsbesøg) Land Transport Authority (LTA) er et lovbaseret organ under Transportministeriet. LTA s formål er at sikre et effektivt og økonomisk landtransportsystem.. Med fem millioner indbyggere på et område på størrelse med Bornholm, hvor 12 procent af landets areal allerede bruges til transportformål, er der brug for regulering for at sikre mobilitet. Det primære mål er at sikre et borgerfokuseret transportsystem ved: at gøre kollektiv transport til et attraktivt valg at undgå trængsel at møde borgernes forskellige behov Systemet baserer sig grundlæggende på tre elementer: Et kollektivt transportsystem af høj og attraktiv kvalitet Trængselsafgifter til at regulere biltrafikken Et kvotesystem til styring af antallet af biler Trængselsafgifter

25 Bilag # 1 Side 18 af 25 på punkt # 14 Singapore har haft trængselsafgifter siden Siden 1998 har systemet fungeret via et elektronisk system, Electronic Road Pricing (ERP). Delegationen fik en gennemgang af, hvordan selve trængselsportene virker, og hvordan man sikrer måling og betaling samt, hvorledes det samles i et centralt computersystem. Der arbejdes med en varierende afgift hen over døgnet efter vogntype og sted. Hver tredje måned vurderes og justeres afgifterne for at sikre optimal hastighed på vejene. Den højeste afgift nogensinde har ligget på 4 singdollars per passager (18 danske kroner). Der bruges en national standard for kort til såvel bus, trængselsafgifter, parkering og døradgang. Side 18 Det undersøges nu, om man i stedet kan gå over til et GPS-baseret system, men et af problemerne er de meget høje bygninger. Der er ikke fundet noget system andre steder i verden, som kan kopieres. Generelt bruges der mange flere penge på kollektiv transport, end der indtjenes på trængsels- og kvotesystemet. De totale indtægter lyder årligt på 150 millioner singdollars fra trængselsafgifter og millioner singdollars fra kvotasystemet (se nedenfor). Kvotesystem for biler I 1970erne lagde man 125 procent skat på bilkøb. Det reducerede trængslen, men ikke nok. I 1990erne indførtes et kvotesystem for biler, hvor bilejeren køber sig ret til at have/købe en bil for fem eller 10 år. Prisen på retten til bilkøb fastsættes på online auktioner. Prisen på en lille bil er nu singdollars ( kroner). Hertil kommer prisen på bilen plus skat. For elbiler skatten lavere. Det undersøges på nuværende tidspunkt om kategorierne skal laves om til at være baseret på udledning. LTA har ansvaret for politikformulering, planlægning, etablering af infrastrukturanlæg, drift (bestiller kollektiv trafik hos operatørerne) og regulering, herunder regulering af antallet af personbiler. Visionen blev i 2008 omformuleret til at være mere brugerfokuseret: Kollektiv trafik skal være en attraktiv valgmulighed for pendlerne (max 60 minutter til arbejde, mere trafikinformation på sociale og elektroniske medier) Styring af udnyttelse af vejkapaciteten. Elektronisk roadpricing skift i skat på anskaffelse til brug af vejen kvoter for indregistrering af biler markedet bestemmer prisen for at opnå en registreringstilladelse

26 Bilag # 1 Side 19 af 25 på punkt # 14 Imødekomme de forskellige passagerers behov Side 19 Der er lokal dialog om behovet for og adgangen til kollektiv transport, herunder handicapvenlighed og komfort for pendlere. Der er desuden fokus på energieffektivitet, miljøvenlige biler og renere brændselskilder. I Singapore optager veje 12 procent af arealet, mens boliger optager 15 procent. Allerede i 1975 blev der indført et manuelt system i det centrale forretningskvarter. Der blev lagt vægt på, at betaling ændrer bilisternes adfærd. I 1998 blev det elektroniske system indført. På et elektronisk skilt kan billisterne se prisen for at køre på strækningen. Teknisk indbetales der på et kort, og når man kører ind i zonen, bliver det registreret og beløbet trukket på kortet. Der er et tilknyttet elektronisk parkeringssystem. Nye teknologiske muligheder via smartphone m.v. undersøges. Trafikken bliver overvåget. På baggrund heraf bliver priser fastsat ud fra spidsbelastninger, så prisen fastlægges ud fra myldretidspunkter og den ønskede hastighed på en given strækning. Prisen varierer også ud fra biltype. Det centrale forretningskvarter, samt de centrale indfaldsveje, er helt dækket. Det har været forholdsvis smertefrit at overgå til det elektroniske system, da man havde før et manuelt system, hvor folk havde vænnet sig til at betale, og der var et ønske om at man kunne se prisen for kørslen hele tiden. Det gamle system gav store trafikproblemer, f.eks. trafikkaos omkring de tidspunkter, hvor betalingen gjaldt fra. Cykelmuligheder Der er identificeret et par byer, hvor der er givet mulighed for at cykle med plads til cykelsti på fortovet. Her kan der cykles til stationen, og cykler kan tages med i toget. Der tilskyndes til langdistancecykling, da vejene er smalle, og der kan opstå sikkerhedsproblemer. Man er ikke interesseret i at inddrage parker. Der er desuden et kulturet aspekt; man er ikke vant til at cykle, men man undersøger det, og gør det så meget man kan på byniveau. Der foretages fokusgruppeundersøgelser med henblik på udfordringerne. Sikkerhedsaspektet fylder meget og er en meget stor barriere.

27 Bilag # 1 Side 20 af 25 på punkt # 14 Billetprisen på kollektiv transport er billig.. Loftet er 2,45 dollar for den længste tur. De fleste ture ligger på 1 dollar, og en kort tur lyder på under en dollar. Side 20 Den kollektive trafik udgør syv millioner ture per dag, så udnyttelsesgraden er meget høj. Staten har bygget infrastrukturnettet, men udbyderne betaler for at have ruterne. Fremadrettet vil regeringen betale for infrastrukturen. Man vil lease udbydelsen. Der er ikke nogen direkte statslige tilskud til operatørerne. Der er et loft for, hvor meget priserne kan stige. Operatører kan dog ansøge om at øge priserne. Der er en række forpligtelser, som operatørerne skal påtage sig (universal operator obligations). Togoperatørerne skal desuden opfylde en på forhånd fastlagt frekvens for (operation performance standards). De opfordres til at øge frekvensen. Public Transport Council (delegationsbesøget i februar) PTC er det statslige transportråd, der udsteder buslicenser og fastsætter takster samt serviceniveauer. PTC startede i 1987 på et lovgrundlag. Rådet er offentlig finansieret og ledes af en bestyrelse på 16 medlemmer fra offentlige og private parter. PTC har ansvar for fastsættelse af maksimumtakster. Modellen for takststigninger afhænger af ændringer i forbrugerindeks og lønninger minus 1,5 procent, idet der regnes med produktivitetsstigninger. Det er en afvejning hvert år, hvor meget priserne skal stige. Der tages hensyn til, hvor meget befolkningen skal bruge på transport i forhold til, hvor meget operatørerne skal tjene. Det opgøres løbende, hvor meget transportomkostningerne udgør af en gennemsnitsfamilies løn. Der er tre niveauer i den kollektive transport, heraf premium med hurtigere og bedre service samt basisbusser, som udgør 50 procent af licenserne. PTC måler kvaliteten i den offentlige transport. Der er bøder, hvis den brydes. Kvalitet handler ikke kun om sikkerhed og præcision. Det er også et parameter, at de sidste kommer med bussen, og at der ventes på dem. SBS Transit LtD (delegationsbesøget i februar) SBS er den største bus og togoperatør i Singapore med 3 millioner passagerer dagligt. Delegationen oplevede systemet i funktion med meget nye og rene stationer og med tog, der kom med hyppig frekvens.

28 Bilag # 1 Side 21 af 25 på punkt # 14 Desuden besøgte delegationen en station, hvorfra de havde bygget to loop, hver med seks stationer. I hvert loop var man i færd med at bygge godt boliger. Der arbejdes ud fra en målsætning om, at ingen har mere end 400 meter til et stoppested for bus eller tog. Ligeledes kører busser for så vidt muligt i egen vognbane. Side 21 Transit Link (delegationsbesøg i februar) Transit Link er den fælles kommercielle indkøber for Singapores kollektive transportsystem. Den blev udskilt fra operatørerne og har siden 2010 været direkte under Land Transport Authority. Fokus er ændret fra mest at fokusere på, hvad de enkelte initiativer koster til også at fokusere på, hvad der de mest tilfredsstillende løsninger for kunderne. Transit link står for at opkræve og fordele billetindtægterne mellem de forskellige operatører. Den håndterer også de forskellige former for betaling, såsom enkeltbilletter, børnekort, park and ride kort, anonyme kort m.v. Transit link sørger også for stoppesteder, kort, informationsstandere, billetsalgssteder, udstedelse af rejsekort, bøder og klagehåndtering. I forhold til rejsekortet har man valgt at have to kortudstedere, Nets og Ezlink. Det er et politisk valg, da man mener at denne konkurrence øger effektiviteten. Man har en ledig licens til en tredje kortudsteder, hvis nogen ønsker at gøre brug heraf. Begge kort kan bruges i bus og tog, transit og non- transit. De er udviklet til også at kunne bruges som betalingskort i udvalgte butikker. I 2009 havde Transit Link ansvaret for at alle 5 millioner kort blev udskiftet, således at alle kort nu kører på samme standard. Samtidig blev et nyt fælles takstsystem baseret på afstand introduceret. Det var en stor opgave, især i forhold til information og kommunikation, hvor man blandt andet brugte et voice response-system for at kunne håndtere de mange henvendelser. Udfordringen i de kommende år er overordnet set at skabe et system, der er optimalt for alle kunder, selvom de har mange forskellige ønsker. Fokus er at gøre kundeservicen mere brugervenlig og mere online, f.eks. i forhold til udstedelse af nye børnekort. Desuden arbejdes der med borgerinformation blandt andet gennem brug af aviser og øvrige medier. Der arbejdes også med brug af sociale medier som face book og Twitter, ligesom der arbejdes med hvorledes ældre og tekno-

29 Bilag # 1 Side 22 af 25 på punkt # 14 logifremmede borgere serviceres og bringes til at bruge den nyeste teknologi. Side 22 Et tredje fokusområde er brugen af den nyeste informationsteknologi. De teknologiske muligheder ændrer sig hele tiden. Udfordringen er at følge med og vælge de rigtige systemer. Målet er at gøre det hele sømløst, inklusiv at man ud fra kortet f.eks. kan se, hvornår kunden har ringet, og hvad der spurgt om og givet af svar. Der måles systematisk, som led i udviklingen af systemet, på kundetilfredshed. Transit Link arbejder også på at gøre mobiltelefoner og smartphones til mulig betalingsmetode for transport. Oplæg v/ tidl. ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller (delegationsbesøget i februar). Jørgen Ørstrøm Møller holdt et oplæg for delegationen om aktuelle tendenser i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i asien. Den store overgangsperiode Der, hvor de nye tendenser vil komme fra, er fra Asien. Fra 2060 vil den globale befolkningsvækst falde, hvorfor der skal findes en ny vækstmodel, som ikke bygger på, at befolkningen vokser. Når befolkningen falder, og arbejdslønnen falder, kan væksten ikke øges ved at sætte flere i arbejde. Det skal ske ved at øge produktiviteten. Japans vækst er faldende, og Kina stagnerer i Tre tendenser i Asien Den aldrende befolkning udgør en udfordring. Specielt i Kina øges andelen af befolkningen over 65 år. Det er vanskeligt, hvor man ikke har et socialt velfærdssystem til at håndtere dette. Der eksisterer ikke en infrastruktur på det sociale område, og den yngre del af befolkningen vil ikke tage sig af den ældre. Der ligger et enormt potentiale for Danmark i at eksportere velfærdsløsninger bliver økonomisk skelsættende. Arbejdsstyrken i Kina begynder at falde, og løntung produktion bliver flyttet fra Kina til Indien. Kina skal øge sin produktivitet og skal løse sit vækstproblem ved at kravle op ad værditilvækststigen. De skal til at konkurrere på kvalitet. Singapore har fulgt denne strategi. Kina satser i stigende grad på forskning.

30 Bilag # 1 Side 23 af 25 på punkt # 14 Der bliver globalt set mangel på specialiserede kompetencer. Især i Asien bliver der et overskud af ufaglærte. Det skal Asien indrette sit uddannelsessystem efter. USA har ikke været i stand til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Fra 1970 går det galt i USA. Lønningerne stiger for den specialiserede arbejdskraft med produktivitetstab og social ulighed til følge. Det vil være en ulighed, som Kina også kan komme til at opleve. Side 23 En tredje tendens er overgangen fra masseforbrug til massekommunikation, samt overgangen fra et rigelighedssamfund til et samfund med knappe ressourcer. Massekommunikation tilsidesætter forbrug. Det er en af årsagerne til den økonomiske krise. Forbruget skifter fra materielt forbrug til mindre materielt forbrug. Det afspejles f.eks. i andelen af unge med kørekort i USA. Økonomi er på vej ud som videnskab. I stedet kommer andre discipliner til, som har fokus på, hvad der giver mennesker en følelse af lykke. Kommunikation giver mere lykke end et materielt forbrug. Det handler om at gøre noget for andre og med andre. Overgang til knaphedsøkonomi Der er knaphed på ressourcer, energi, fødevarer, vand, etc. Mere end haldelen af befolkningen lever i dag med knaphed på vand. Halvdelen af Kinas vækst skal bruges til at rydde op i miljøet som følge af vækst. Knapheden i de enkelte sektorer hænger sammen. Det skubber os over i en ny økonomisk model med fokus på genbrug og genanvendelse. Forbrugsgoder skal være varige. De relative faktorpriser ændrer sig som et resultat af en ændret prisrelation mellem råvarer og arbejdskraft. Arbejdskraften begynder at blive relativt billigere. Innovation benyttes nu til at spare på råvarer i stedet for som tidligere at spare på arbejdskraften. Videndeling bliver væsentligt. I en rapport fra Kinas regering om energiforbrug i Kina forøges målet for vedvarende energi med 30 procent. Det er en fordobling af målsætningen. Der er i den forbindelse tre sektorer, som bliver afgørende: 1. Uddannelse: Udvikling af kompetencer bliver afgørende. Der investeres massiv i uddannelse i Kina. I dag ønsker 80 procent af de studerende i USA at tage hjem til Asien. Det er helt afgørende at få adgang til talentmasse. For Danmark er det vigtigt at få en vekselvirk-

31 Bilag # 1 Side 24 af 25 på punkt # 14 ning med de danske kompetencer. Uddannelse bliver et af de største erhverv fremadrettet 2. Underholdning: Denne sektor bliver stadig vigtigere. 3. Menneskelig vedligeholdelse: Det er afgørende i forhold til den aldrende befolkning. Stadig flere vil få sukkersyge, og kravene bliver større. Side 24 Fremgangsmåden i Asien er at analysere, hvordan udviklingen vil tegne sig og herefter træffe de store beslutninger. I Danmark indkaldes de samme 10 personer. I Singapore indkalder man verdens førende eksperter. Derefter gennemfører man sin analyse, hvorefter man indgår en dialog med befolkningen. Når man har opnået en forståelse fremlægges et forsalg, der vedtages. Singapores succes er baseret på en forståelse af sig selv som hub: havnen, lufthavnen og uddannelsesområdet, som tiltrækker studerende fra hele Asien. Der er en egenbetaling på ca. 20 procent i Singapore på de videregående uddannelser.. Tre til fem år efter endt uddannelse skal de studerende blive i Singapore. På alle store universiteter skal 25 procent af de studerende komme fra andre lande. På sundhedsområdet kommer de fra hele Asien til Singapore. Det samme gør sig gældende på kunstområdet. Det, vi kan lære i Danmark, er evnen til at fastlægge planer, holde fast ved dem og trække på globale rådgivningskompetencer. Vi skal udnytte Danmarks fordele. Med Sovjetunionen og Østeuropa kan vi placere os centralt i Nordeuropa. De sidste 20 år har vi ikke udnyttet mulighederne. Der er en stor folkelig opbakning til styret i Singapore. Successen er så stor, at det er svært at se alternativer. Men der er samtidig en voksende utilfredshed. Singapore er et samfund, der hviler på selvdisciplin. Det skyldes de forskellige etniske grupper og religioner. Størsteparten af befolkningen kan godt forstå, at regeringen fører en politik, der er hård for at undgå uro mellem grupperne. Der slås hårdt ned på racisme. Her er det f.eks. vanskeligt at administrere ytringsfriheden. Sundhedsudgifterne i Singapore svarer kun til 4 procent af BNP. Det skyldes, at en del af befolkningen ikke bliver behandlet. Den nordiske velfærdsmodel er ikke relevant i Singapores tilfælde. Men der vil på sigt blive behov for langt flere velfærdsydelser. Det føromtalte medishield baserer sig på, at alle arbejder. Samfundet kan ikke overleve, hvis ikke alle er i arbejde.

32 Bilag # 1 Side 25 af 25 på punkt # 14 Side 25

33 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 5. marts 2013 Meddelelse nr. 15 Emne: Meddelelser - Udvikling i forbrug på private Hospitaler 1 bilag

34 Bilag # 1 Side 1 af 5 på punkt # _omvisit_FU Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 12. februar 2013 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2011 og månedsfordelt Enhed for Sygehusvalg omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne om behandling indenfor en måned og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i hele 2011 samt i de 11 første måneder af Af grafen fremgår det, at der december måned 2012 er viderevisiteret behandlinger. Fordelingen i 2012 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således:

35 Millioner Bilag # 1 Side 2 af 5 på punkt # _omvisit_FU Fordeling udbud/udvidet frit valg (antal omvisiteringer) 2012 UF - Udvidet fritvalg 53% UD - Udbud 47% Udgifterne til de omvisiterede patienter fordeler sig som det ses af diagrammet nedenfor. Det skal dog understreges, at der særligt for de seneste måneder af 2012 fortsat kan ske ændringer, da de data der ligger til grund for diagrammet, er det faktisk afregnede. Hvilket vil sige at de regninger der endnu ikke er fremsendt Region Hovedstaden, ikke fremgår af nedenstående udgifter. kr 25 Udvidet frit valg - udgifter i 2011 og 2012 kr 20 kr 15 kr kr 5 kr 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årsagen til at udgifterne i 2012 er faldet i forhold til 2011, på trods af en stigning i antallet af omvisiterede, er at stigningen i antallet af omvisiterede, særligt skal findes i stigningen i MR-skanninger (som vi i 2012, på den gennemførte udbudsrunde, har mere favorable priser på, i forhold til 2011) Side 2

36 Bilag # 1 Side 3 af 5 på punkt # _omvisit_FU Nedenfor ses antallet af omvisiterede i 2011 og 2012, fordelt på forventet ydelse. Som det af diagrammet, har der været en markant stigning indenfor radiologiske procedurer (MR-skanninger). Omvisiterede i 2012 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Side 3

37 Bilag # 1 Side 4 af 5 på punkt # _omvisit_FU Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på nervesystemet, uden kode og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 85 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet. Omvisiterede i 2012 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 68 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Side 4

38 Bilag # 1 Side 5 af 5 på punkt # _omvisit_FU Omvisiterede i 2012 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2012 er gået til en lang række private hospitaler. 69 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (31 % af de omvisiterede) fordeler sig på 106 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5

39 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 5. marts 2013 Meddelelse nr. 21 Emne: Meddelelser - Møde i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia 1 bilag

40 Bilag # 1 Side 1 af 5 på punkt # 21 Beslutningsprotokol åben Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag Movit Bestyrelsen 17. januar 2013 Mads Lund Larsen Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 17. januar 2013 klokken Til stede var: Finn Aaberg, Knud Larsen, Hans Toft, Jørgen Glenthøj, Thomas Bak, Peter Thiele, Steen Olesen, Jørn Christensen og medarbejderobservatør Thomas Damkjær Pedersen. Der var afbud fra Kaj Pedersen og dennes suppleant. 01 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen og tillægsdagsorden udsendt den 11. januar blev godkendt. 02 Meddelelser fra formanden Ingen meddelelser. 03 Meddelelser fra direktionen Den administrerende direktør orienterede om: a. Justering af rejseregler vedr. medtagning af cykler b. Gratis buslinje i Faxe Kommune i februar og marts c. Bistand til Faxe Kommune vedrørende kommunens lukkede kørselsordninger d. Hovedtal i Estimat og Basisbudget 2014 Økonomichef Christian Kierkegaard gennemgik hovedtallene. Trafikselskabet Movia Ledelsessekretariat 1/5

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Falck A/S - Welfare Tech Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Agenda Anbefalingerne fra vækstteamet for sundhedsog velfærdsløsninger Vækst og eksport inden for sundheds- og velfærdsområdet

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Oplæg til Danske Regioner 28. august 1013 Netværksdagene 2013 for godt sygehusbyggeri Bygning af fremtidens sygehuse Udformningen af

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere