FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Transkript

1 FONDSRÅDET Dato 23. august 2006 J.nr Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i årsog delårsrapporter 1. Indledning Fondsrådets vejledning er sendt i høring den 16. juni 2006 til i alt 36 erhvervsorganisationer m.v. med høringsfrist den 10. juli Der er modtaget høringssvar fra 16 af de 36 hørte erhvervsorganisationer m.v. Heraf har 4 (Dansk Industri (DI), Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Regnskabsrådet) afgivet kommentarer til udkastet til vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter. 11 erhvervsorganisationer har meddelt, at de ikke har kommentarer til Fondsrådets vejledning. 1 (Forbrugerrådet) har meddelt, at de ikke har ressourcer til at afgive høringssvar. Sekretariat: ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr eogs@eogs.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET 2. Generelle kommentarer De fire organisationer, som har afgivet kommentarer, giver alle udtryk for, at de er positivt indstillet overfor denne vejledning. FSR, DI og Regnskabsrådet bemærker, at der er behov for en vejledning om regnskabsmæssige og selskabsretlige virkninger af Fondsrådets afgørelser som følge af den nye situation, som virksomheder, der får pålæg fra Fondsrådet om at ændre allerede offentliggjort information, står overfor. FSR, DI og Regnskabsrådet giver endvidere udtryk for, at det er vigtigt, at vejledningen ikke får status af ny lovgivning, men at det tydeligt fremgår, at der er tale om en vejledning. Fondsrådet er enig med DI, FSR og Regnskabsrådet i de oven for anførte kommentarer. Fondsrådets vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter er, som nævnt indledningsvist i vejledningen, ment som et opslagsværk, hvor virksomheden kan finde Fondsrådets beskrivelse af, hvorledes den bør forholde sig i henhold til givne regler. Forholdet er nu præciseret yderligere i vejledningens afsnit 1.

2 2/7 Finansrådet anfører, at den omfattende anvendelse af Fondsrådet også til mindre detaljer vil kunne medføre, at den ideelt principbaserede IFRS med tiden vil blive fortolket til mere regelbaserede regnskabsregler, der fx er gældende i USA. Finansrådet anfører videre, at det er skeptisk over for denne udvikling, idet den kan medføre risiko for særlige danske fortolkninger af IFRS, som ikke nødvendigvis harmonerer med udviklingen i den internationale regnskabspraksis. Dette synes ikke at være en kommentar til vejledningen, men til Fondsrådets generelle arbejde. Der henvises i øvrigt til afsnittet om sekretariaternes deltagelse i EECS nedenfor. FSR har tillige afgivet bemærkninger vedrørende forslag til præciseringer af redaktionel karakter. Disse kommentarer er i vid udstrækning indarbejdet. DI nævner endvidere, at vejledningen bør indeholde omtale af de skattemæssige konsekvenser af Fondrådets afgørelser, og hvordan disse kan løses. Hertil kan Fondsrådet oplyse, at det er valgt ikke at behandle de skattemæssige konsekvenser af Fondsrådets afgørelser i vejledningen, da dette ligger udenfor vejledningens formål. 3. Specifikke bemærkninger til de enkelte afsnit Ledelsen er uenig i Fondsrådets afgørelse Såvel DI, Finansrådet, FSR som Regnskabsrådet anfører, at vejledningen synes at bygge på den antagelse, at virksomhedens ledelse altid er enig i Fondsrådets afgørelse, jf. afsnit De fire organisationer fremhæver, at dette ikke altid kan forudsættes at være tilfældet. DI bemærker ligeledes, at vejledningen bør beskrive, hvordan ledelsespåtegningen kan formuleres i det tilfælde, hvor Fondsrådet giver pålæg om at offentliggøre supplerende/korrigerende information, herunder hvordan uenighed bør beskrives. Fondsrådet skal hertil bemærke, at forholdet, hvor ledelsen er uenig i Fondsrådets afgørelse, er direkte omtalt i lovbemærkningerne til lovforslag nr. 214, fremsat den 31. marts 2004, vedrørende Fondsrådets regnskabskontrol. Ledelsen vil i ledelsespåtegningen skulle give udtryk for, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med Fondsrådets pålæg. I tilknytning hertil kan ledelsen give udtryk for en eventuel uenighed med Fondsrådets pålæg. Dette er præciseret i vejledningens afsnit

3 3/7 Vejledning om indholdet af den supplerende information og formuleringen af ledelsespåtegningen FSR anfører, at det kunne være relevant at give vejledning om formuleringen af ledelsespåtegningen, ligesom de efterspørger vejledning om, hvad den offentliggjorte supplerende information skal omfatte. Som anført ovenfor, skal ledelsen i ledelsespåtegningen give udtryk for, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med Fondsrådets pålæg. Dette er præciseret i vejledningen. Fondsrådet anser det ikke for hensigtsmæssigt at angive en konkret formulering heraf, da formuleringen kan afhænge af forholdene i den konkrete sag. Med hensyn til indholdet af den supplerende/korrigerende information, som Fondsrådet pålægger virksomheden at offentliggøre, vil dette fremgå af den konkrete afgørelse. Tidsfrister som følge af et pålæg DI anfører, at vejledningen bør indeholde oplysninger omkring, hvilke tidsfrister et selskab skal iagttage som følge af et pålæg fra Fondsrådet, herunder eventuelle fondsbørsmeddelelser. De generelle tidsfrister for offentliggørelse af fondsbørsmeddelelser følger af værdipapirhandelslovens 27, og virksomhedens ledelse har altid en selvstændig oplysningspligt i henhold til denne bestemmelse. Dette har betydning, hvis virksomhedens ledelse i forbindelse med Fondsrådets gennemførelse af regnskabskontrollen bliver opmærksom på betydelige ændringer i allerede offentliggjort information. Dette kunne f.eks. være, at virksomheden bliver opmærksom på, at den ikke har givet korrekte eller fyldestgørende oplysninger til investorerne m.v. Sådanne oplysninger skal offentliggøres hurtigst muligt. Der er tilføjet en omtale heraf i vejledningens afsnit 1. Herudover kan Fondsrådets afgørelser indeholde konkrete frister for indsendelse og offentliggørelse af de informationer, virksomheden er pålagt at give. Selskabsretlige forhold FSR nævner, at det bør overvejes, om særligt aktieselskabslovens bestemmelser skal ændres som følge af Fondsrådets sanktionsmuligheder. Aktieselskabsloven henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og denne kommentar er derfor videregivet dertil med henblik på eventuel videre foranstaltning. FSR foreslår endvidere, at vejledningen eventuelt kan suppleres med nogle eksempler, der kan betinge, at den supplerende/korrigerende information skal forelægges generalforsamlingen, jf. afsnit

4 4/7 FSR og DI nævner ligeledes, at en udlodning efterfølgende kan vise sig at være uforsvarlig, og anfører et behov for beskrivelse af de konsekvenser, som dette har, og hvordan virksomhederne skal håndtere dette. Regnskabsrådet foreslår ligeledes, at afsnittet om de selskabsretlige konsekvenser udvides med en omtale af konsekvenser for udbytte ved krav om udarbejdelse af ny årsrapport. Fondsrådet skal hertil nævne, at aktieselskabslovens almindelige gældende regler finder anvendelse, og at der derfor skal foretages en konkret vurdering efter aktieselskabslovens regler i det enkelte tilfælde. Der er i vejledningens afsnit indsat en kort omtale af de selskabsretlige konsekvenser ved tidligere udloddet udbytte i et selskab, som efterfølgende får et pålæg fra Fondsrådet om at supplere eller korrigere en tidligere offentliggjort årsrapport eller delårsrapport. FSR bemærker vedrørende bestyrelsens pligt til at indkalde aktionærerne til en ny generalforsamling med henblik på at godkende den nye årsrapport, at generalforsamlingen reelt set ikke har noget andet valg end at godkende den nye årsrapport. Fondsrådet er af den opfattelse, at generalforsamlingen i henhold til de selskabsretlige regler i aktieselskabsloven formelt set altid vil have mulighed for at sige nej til at godkende en ny årsrapport, selvom denne nye årsrapport er udarbejdet efter pålæg fra Fondsrådet. Herefter må det være således, at hvis den nye årsrapport ikke bliver godkendt på generalforsamlingen, må Fondsrådet overveje, hvilke reaktionsmuligheder, som herefter skal tages i anvendelse, da selskabet i et sådant tilfælde ikke følger Fondsrådets pålæg. Fondsrådet vil have mulighed for at suspendere handlen med virksomhedens aktier eller at afnotere virksomheden. Omtale heraf er tilføjet i vejledningens afsnit Herudover kan der bl.a. være tale om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet træffer andre foranstaltninger som følge af, at der ikke er aflagt årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. Koordinering af arbejdet på EU-niveau FSR og DI gør opmærksom på, at det bør overvejes at sikre en ensartet tilgang til ændringer af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter på EU-plan. Fondsrådet kan hertil oplyse, at de to sekretariater med samme formål deltager i European Enforcers Coordination Sessions (EECS), der er etableret under The Committee of European Securities Regulators (CESR). På møderne i EECS sker der løbende en udveksling af erfaringer vedrørende de enkelte EU-landes håndtering af regnskabskontrollen og trufne afgørelser med henblik på at opnå større konvergens i EU på regnskabskontrolområdet.

5 5/7 Mellemliggende års- og delårsrapporter DI, Regnskabsrådet og Finansrådet anfører, at det i forbindelse med kontrol af årsrapporten ikke klart fremgår, hvorledes virksomheden skal forholde sig til delårsrapporter, som er offentliggjort for perioder efter årsrapporten, men før modtagelsen af Fondsrådets afgørelse. Regnskabsrådet formoder, at Fondsrådet vil tage stilling i det konkrete tilfælde, men påpeger at det vil være en fordel, hvis principperne er beskrevet i vejledningen. Finansrådet er af tilsvarende opfattelse. Finansrådet anfører, at de fortolker det således, at der normalt ikke skal ske en efterfølgende korrektion af allerede i mellemtiden udsendte delårsrapporter, men alene korrektion af de fremadrettede delårsrapporter og årsrapporten. Fondsrådet skal bekræfte, at det vil afhænge af det konkrete tilfælde, hvorvidt en delårsrapport, offentliggjort efter den årsrapport, som var genstand for Fondsrådets kontrol, også vil skulle ændres. Dette vil således fremgå af Fondsrådets afgørelse. Forholdet er præciseret i vejledningens afsnit 1. Efterfølgende begivenheder DI anfører, at hvis en virksomhed pålægges at offentliggøre en ny årsrapport, skal denne forsynes med både en ledelses- og revisionspåtegning, der omfatter perioden helt frem til den nye offentliggørelsesdato. Dette betyder efter DI s opfattelse, at specielt omfanget af efterfølgende begivenheder kan have væsentlig betydning og et større omfang end forventet fra Fondsrådets side. DI mener, at vejledningen bør anføre forventningerne til omfanget af dette arbejde, idet Fondsrådets pålæg som udgangspunkt må gå på de specifikke oplysninger, som er omtalt i afgørelsen. Ved pålæg om offentliggørelse af en ny årsrapport vil ledelsespåtegning og revisionspåtegning skulle dække helt frem til den nye aflæggelsesdato. Dette betyder, at der i den nye årsrapport vil skulle tages højde for efterfølgende begivenheder frem til den nye godkendelsesdato, i den udstrækning disse har betydning for årsrapportens udsagn. Dette er præciseret i vejledningens afsnit Oplysningskrav FSR anmoder Fondsrådet om at tage stilling til, hvorvidt Fondsrådet er af den opfattelse, at notekravet i IAS (om godkendelse af årsrapporten og oplysning om, hvem der har bemyndigelse til at ændre denne efter offentliggørelsen) eksempelvis dækker myndighedernes efterfølgende kontrol af årsrapporten. Fondsrådet er af den opfattelse, at IAS ikke kræver, at virksomheden skal give ekstra oplysninger om Fondsrådets kontrol. Dette skyldes, at Fondsrådet ikke kan ændre i vedtagne årsrapporter. Fondsrådet kan derimod pålægge en virksomheds ledelse at komme med supplerende/korrigerende oplysninger til en allerede aflagt årsrapport eller at

6 6/7 offentliggøre en ny, ændret årsrapport, eller Fondsrådet kan selv offentliggøre visse oplysninger. Definition af dansk regnskabsregulering FSR bemærker, om danske regnskabsvejledninger ikke skal nævnes i tilknytning til årsregnskabsloven af hensyn til de virksomheder, som ikke anvender IFRS i årsregnskabet. De danske regnskabsvejledninger, som er udarbejdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, er ikke en del af lovkravene til regnskaberne. Fondsrådet kontrollerer derfor ikke overholdelsen af de danske regnskabsvejledninger. For de finansielle virksomheder er bestemmelserne i de danske regnskabsvejledninger dog i stor udstrækning indarbejdet i regnskabsbekendtgørelserne. Dette er nu præciseret i vejledningen. Revisors erklæring ved supplerende/korrigerende information FSR anfører, at vejledningen både ved pålæg om offentliggørelse af en ny årsrapport og ved pålæg om offentliggørelse af supplerende/korrigerende information taler om, at materialet skal forsynes med en fornyet revisionspåtegning. FSR mener, at ordet fornyet ikke forekommer hensigtsmæssigt ved pålæg om at udarbejde supplerende information, idet der er tale om et nyt selvstændigt dokument. FSR anbefaler, at alternativer til revision overvejes i relation til de supplerende informationer. FSR anfører endvidere, at det samtidigt bør overvejes, hvorledes revisors erklæring/konklusion om den supplerende information skal formuleres i de tilfælde, hvor der er indeholdt talmæssige opgørelser. FSR mener, at en konklusion med høj grad af sikkerhed herom principielt vil indebære, at revisor skal have foretaget fuld fornyet revision. FSR anfører, at det i sådanne situationer ved afgivelse af erklæring om supplerende/korrigerende information, hvor ledelsen er uenig i Fondsrådets afgørelse, bør anføres, at revisor efter omstændighederne vil skulle modificere revisionspåtegningen vedrørende ledelsens uenighed med Fondsrådet. DI anfører, at der bør henvises til det relevante lovgrundlag vedrørende krav om revisionspåtegning af den supplerende information tillige med en angivelse af, hvilken type revisionspåtegning der i givet fald skal vælges. DI anfører, at da der netop er tale om et dokument, der ikke er en integreret del af årsrapporten, bør der ikke være tale om en revisionspåtegning omfattende selve årsrapporten. Regnskabsrådet nævner, at det ved afgivelse af en erklæring på supplerende oplysninger er uklart, om revisor skal undersøge andre forhold end de, som Fondsrådet har pålagt ændret. Regnskabsrådet mener, at dette bør fremgå af vejledningen.

7 7/7 Ved pålæg om offentliggørelse af en ny årsrapport, vil denne nye årsrapport skulle forsynes med en revisionspåtegning, jf. årsregnskabslovens 135 og 193 i lov om finansiel virksomhed. Kravene til revisors erklæring følger af revisorlovens 10, stk. 4 og erklæringsbekendtgørelsens 3-8. Det er i vejledningen præciseret, at den nye årsrapport skal forsynes med en revisionspåtegning. Vejledningen er generelt formuleret således, at der ikke konkret henvises til de enkelte lovbestemmelser, hvorfor dette ikke er tilføjet. Ved pålæg om offentliggørelse af supplerende/korrigerende information er det i vejledningen præciseret, at revisors erklæring typisk ikke er en revisionspåtegning efter erklæringsbekendtgørelsens 3-8, men i stedet typisk er af typen øvrig erklæring efter erklæringsbekendtgørelsens En erklæring vedrørende supplerende/korrigerende information bør være med samme grad af sikkerhed som en revisionspåtegning, dvs. med høj grad af sikkerhed. Baggrunden er, at den supplerende/korrigerende information er et tillæg til årsrapporten, hvor revisionspåtegningen er afgivet med høj grad af sikkerhed. Fondsrådet er uforstående overfor FSR s kommentar om, at en erklæring med høj grad af sikkerhed på den supplerende/korrigerende information, der indeholder talmæssige opgørelser, principielt vil medføre, at revisor skal have foretaget fuld fornyet revision af årsrapporten. Revisor vil i situationen med et pålæg om supplerende/korrigerende information skulle erklære sig om, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med Fondsrådets pålæg. Hvis dette ikke er tilfældet, vil revisor skulle tage forbehold i sin erklæring i overensstemmelse de gældende regler for dette i erklæringsbekendtgørelsen. Revisors arbejdshandlinger skal således alene vedrøre de forhold i årsrapporten, som Fondsrådets pålæg om supplerende/korrigerende information vedrører. Disse forhold vedrørende revisors erklæring ved supplerende/korrigerende information er blevet præciseret i vejledningen. 4. Følgende erhvervsorganisationer har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Danmarks Skibskredit, Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd, HTS Interesseorganisation, InvesteringsForeningsRådet, Landbrugsrådet, Realkreditrådet, Regnskabsrådet, FRR, FSR.