UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Sangteknik Musikoplevelse Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Musik (1. 2. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. 2. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge med på nye og ældre sange og salmer Eleven har viden om tekst og melodi i nye og ældre sange og salmer Musikoplevelse Eleven kan lytte opmærksomt til musik. Eleven har viden om aktiv lytning. EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan indlære en sang gennem opmærksom lytning. 2. Eleverne kan fastholde en stemme i en kanon.

3 Koncert for INDSKOLINGEN I denne sæson skal indskolingen til koncert med den dejlige danske folkemusiktrio, Fiolministeriet, der præsenterer den ældste danske folkemusikskat på deres helt egen måde. De tre musikere har taget den klassiske kombination af strygeinstrumenter (violin, bratsch og cello) og ført den ind i folkemusikkens swingende verden. Fiolministeriet tager udgangspunkt i musikken fra en gammel nodebog, der engang tilhørte spillemanden Rasmus Storm. Han boede på Fyn i 1700-tallet og spillede til festerne både på slottene og i landsbyerne. Det er en del af den allerældste danske popmusik. Musikken er ledsaget af gamle røverhistorier om Rasmus Storm og hans kumpaner og børnene får rig lejlighed for at synge, danse og klappe med. Musikerne er: Ditte Fromseier - violin, bratsch, sang Kirstine Sand - violin, kor Kirstine Elise Pedersen - cello, kor Undervisningsmateriale Materialet henvender sig til musik og dansk/(klasselærer) Læs de nærmere detaljer i Sådan bruges materialet, s. 1. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Fiolministeriet LMS 2015

4 Praktiske oplysninger Målgruppe: Indskolingen Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 30 min / 30 min Scene: Stiller op direkte på gulvet Strøm: 220 V Publikum: I en halvcirkel på gulvet. Hjælpere: Ikke nødvendigt Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe + brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Tag kontakt til orkester inden turnéen Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for Fiolministeriet: Ditte Fromseier dittefm@gmail.com (Tlf: NB! Kun til brug under turnéen) - og her er hun! NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. LMS 2015

5 INDHOLD side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2 VI PRÆSENTERER.. (lærer) 3 LIDT MERE OM MUSIKKEN (lærer) 4 BREV TIL KLASSEN (elev) 5 JENS I MORGEN ER DET MARKEDSDAW [skal øves inden koncerten] 6 FLERE FARVER TIL STRYGERNE! (elev-maleark) 7-9 RASMUS STORMS NODEBOG (baggrundsstof til lærer) inkl. forslag til lille forløb om mundtlig overlevering 10 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN LYDEKSEMPLER 1. FEM FÅR OG FIRE GEDER (trad. DK - Brødrene Basts nodebog) 2. Æ LAM / MURCHY (trad. Fanø / Rasmus Storms nodebog) 3. JENS I MORGEN ER DET MARKEDSDAW (trad. kanon) Al musik spilles af Fiolministeriet Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. LMS 2015

6 SÅDAN BRUGES MATERIALET LÆRER Fiolministeriet lufter altid violinerne grundigt inden turnéstart. 1 FØR KONCERTEN OPFORDRES SKOLEN TIL AT 1. PRÆSENTERE FOR KLASSEN Læs brevet [s. 3] til eleverne op, og hæng det på opslagstavlen. Fortæl lidt om, hvad det er for en slags musik, Fiolministeriet spiller Lyt til et par af trioens numre sammen med eleverne. Det giver ofte en bedre oplevelse for eleverne, hvis de kender lidt til musikken, de skal høre, inden de skal til koncert. [lydeksempel 1-2] 2. ØVE SANGEN JENS I MORGEN ER DET MARKEDSDAW Fiolministeriet vil nemlig gerne synge den sammen med eleverne til koncerten [Noder/tekst s. 5, øveversion som lydeksempel 3] 2 FØR ELLER EFTER KONCERTEN KAN SKOLEN OGSÅ VÆLGE AT ARBEJDE MED FØLGENDE Udsmykke strygeinstrumenter [s. 6] (Male/tegneark til de mindste elever) Rasmus Storms nodebog [s. 7-9] Denne gamle nodebog fra ca har en central placering i koncertens fortælling og musik. Her præsenteres den lidt mere udførligt som baggrundsstof til læreren videreformidling. Til artiklen er desuden knyttet en lille øvelse i mundtlig overlevering (til de lidt større elever). God fornøjelse! LMS

7 Vi præsenterer... LÆRER Fiolministeriet Kirstine Sand - violin, kor Kirstine er vokset op i et folkemusikmiljø og har spillet violin fra hun var 6. Efter nogle år begyndte hun at spille til folkedans, og det tændte interessen for folkemusik. I 2001 begyndte hun på det Fynske Musikkonservatoriums AM-linje, men efter et par år flyttede hun til folkemusiklinjen, hvor hun blev færdig Har arbejdet intenst med både Fanø-spillemandsmusik og skotsk folkemusik og bl.a. studeret ved Catriona MacDonald fra Shetlandsøerne. Udgav debutpladen Det dansende par i 2007, der blev nomineret til to Danish Music Awards, Årets Traditionel og Årets Debut. 2 Kirstine Elise Pedersen - cello, kor Kirstine Elise er uddannet som klassisk cellist ved Syddansk Musikkonservatorium og i solistklassen ved bl.a. Basel Musikkonservatorium i Schweiz. Debut som solist i maj Hun har bredt sig over mange forskellige stilarter og optræder i mange forskellige bands.indenfor folkemusikken boltrer hun sig - udover i Fiolministeriet - bl.a. i Helene Blum Kvartet, Harald Haugaard Band og Seaquins. 3 Ditte Fromseier - violin, bratsch, sang Ditte voksede op på Bornholm og har siden uddannet sig indenfor både klassisk musik og folkemusik. Senest har hun opnået en MA in Irish Traditional Music Performance på The Irish World Music Centre, University of Limerick, en BA i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og en kandidatgrad på folkemusiklinien ved Det Fynske Musikkonservatorium, hvor hun nu er ansat som koordinator for folkemusiklinien. Spiller desuden i bl.a. Habbadàm, Gryr og Rikke Lundorff Band. LMS

8 LÆRER Lidt mere om musikken som lydeksempler Der er 2 lyttenumre som lydeksempler, der kan bruges til at præsentere Fiolministeriet for eleverne inden koncerten - og fungere som et hyggeligt genhør med dem efter den! Bemærk Fiolministeriets originale og effektfulde brug af den klassiske strygetrio-besætning (violin, bratsch & cello) i en folkemusiksammenhæng her! Sidste nummer er en øveversion af en kanon (Jens i morgen er det markedsdaw) som eleverne skal være med til at synge sammen med Fiolministeriet til koncerten, og derfor meget gerne må øve sig lidt på inden. Noder og tekst til sangen er vedlagt på s. 5, men den kan også - på ægte folkemusikermanér! - indlæres på øret vha. indspilningen på CD en. LYDEKSEMPEL 1. Fem Får og Fire Geder Trad. DK Brødrene Basts nodebog. Disse to melodier stammer fra Brødrene Basts nodebog, og Fiolministeriet har lært dem af harmonikaspiller Sonnich Lydom. Brødrene Basts nodebog er samlet lidt senere end Rasmus Storms og består af ca. 350 melodier, alle nedskrevet i perioden LYDEKSEMPEL 2. Æ Lam/Murchy Trad. Fanø / Rasmus Storms nodebog. Æ Lam er en del af den helt særlige musiktradition på Fanø og er her smukt sammenkoblet med den mere energiske Murchy, en marchmelodi, der er fundet i Rasmus Storms nodebog. LYDEKSEMPEL 3. Jens i morgen er det markedsdaw Trad. kanon/fællessang. En taditionel vestjysk vise, der kendes både i Danmark og Norge, men hvis oprindelse i øvrigt fortaber sig i lidt i tågerne. Fiolministeriet er her netop færdige med at spille solen ned - en go gammel vestjysk tradition..! LMS

9 Kære elever! Kirstine Kirstine Ditte Så er vi 3 piger i Fiolministeriet snart på vej til jeres skole! Vi glæder os rigtig meget til at komme og besøge jer! Når vi kommer, skal vi spille en masse dejlig musik for jer, og vi glæder os ekstra meget til, at vi også skal synge og danse sammen med jer. Vi ses! Kærlig hilsen fra Kirstine, Kirstine og Ditte LMS

10 MUSIK LÆRER/ELEV Øves inden koncerten Hør lydeksempel 3! G Jens Jens i morgen er det markedsdaw 1 G 2 do wel da wel mæ? i mor-gen er det mar-keds-daw, så wil do wel da wel Så wil do wel da wel mæ? Oh, gliss. (trad. dansk) mæ på sjow? Så wil yes! Jens i morgen er det markedsdaw så wil do wel da wel mæ på sjow? Så wil do wel da wel mæ? Så wil do wel da wel mæ? Oh, yes! Kirstine, Ditte og Kirstine på vej til markedsdaw... Fællessang Syng først sangen som almindelig fællessang. Når elverne kan synge den udenad, så prøv også at synge den som: Kanon I kanon-udgaven deles klassen op i 2 hold, der starter to takter forskudt for hinanden. Indsaterne er markeret med 1 og 2 i noderne ovenfor: Når gruppe 1 er nået til 2-tallet, starter gruppe 2 fra begyndelsen. Fortsæt så længe det er sjovt! NB! Som det fremgår af stavemåden i teksten er der tale om en gammel jysk sang - og sådan bør den da også synges. Så kast jer bare frisk ud i lidt jysk dialektudtale! LMS

11 MALE/TEGNEARK FLERE FARVER TIL STRYGERNE! ELEV Når pigerne i Fiolministeriet spiller på deres violin, bratsch og cello, har lyden masser af farver. Men selve instrumenterne - de er bare brune udenpå... Kunne det ikke være sjovt, hvis de havde nogle helt andre farver? Hjælp pigerne med at finde på nye farver til deres instrumenter: Slip fantasien løs, og mal, tegn eller dekorér på instrumenterne! Sådan plejer instrumenterne at se ud. Hvordan synes du, de skal se ud? VIOLIN BRATSCH CELLO LMS

12 MUSIK BAGGRUNDSSTOF / LÆRER RASMUS STORMS NODEBOG - en musikalsk hilsen fra 1700-tallet! Hvem var Rasmus Storm? Den danske spillemand Rasmus Storm fra Håstrup ved Fåborg på Fyn levede fra Midt i stavnsbåndets tid i 1700-tallets Danmark blev han forfatter til en folkelig dansenodebog, der er den ældste af sin slags herhjemme. Rasmus Storm var bondesøn under godset Brahetrolleborg, men forlod senere i livet sit fødesogn for at blive tjenestekarl hos en købmand i Fåborg. Han forblev ugift. Hvad angår Rasmus Storm og hans musikalske baggrund og uddannelse, ved man intet præcist. Det mest sandsynlige er, at han har været i lære hos en musikant, som havde det privilegium at spille for herremanden i området og for områdets bønder. Det kunne til dels forklare repertoiret, der udover hans egne melodier afspejler både adelens og bøndernes dansemusik. Takket være den omhyggelige statslige bogføring fra samtiden ved vi nemlig, at Rasmus Storm hverken har været militærmusiker, organist eller stadsmusikant. Det eneste, man med sikkerhed ved om ham, er, hvad der kan læses ud hans berømte efterladte nodebog, der indeholder en stor samling af hans og andres melodier. Rasmus Storms Nodebog Rasmus Storms håndskrevne violinnodebog er fra perioden Blandt de 71 melodier, som findes i nodebogen, er der både menuetter, polskdanse og marcher, heraf mange han selv har skrevet. Disse melodier har en musikalsk kvalitet, som stadig imponerer, og takket være nodebogen har disse melodier levet videre op gennem og 1900-tallets spillemandsmusik, helt frem til i dag. Rent musikalsk placerer nodebogen sig ca. midt i mellem adelens dansemusik og bøndernes spillemandsmusik og rummer både sang- og dansemelodier. Indholdet afspejler til en vis grad nærheden til en herregård med den adgang til de musikalske strømninger ude fra Europa, det har medført. Bogen er langt fra provinsiel, rent musikhistorisk, og nogle af dens melodier findes også i nodebøger fra Leipzig i syd til Finland i nord, og kendes helt tilbage fra slutningen af 1600-tallet og frem til vore dage. En brugsbog Rasmus Storms Nodebog blev foræret til Dansk Folkemindesamling i 1926 og udgivet første gang i 1987 med støtte fra Statens Kunstråd. Den skal betragtes som en folkelig brugsbog og ikke som fx et samler-manuskript, da den bærer tydeligt præg af slid. Den er uindbundet, og den har det lommeformat, som er typisk for mange af de ældste spillemandsbøger og andre musikernodebøger. Ligeledes er der sørget for, at enhver melodi kan læses, uden at det er nødvendigt at bladre. Bogens opbygning tyder på, at den også er blevet brugt som undervisningsbog. Forrest i bogen står skrevet bl.a. violinskalaer, der passer til de første øvelser. Der er ikke stor progression i melodiernes sværhedsgrad, men alligevel virker de første melodier lettere at spille end de senere. Svære dobbeltgreb, trioler, forslag og større spring i hurtig rækkefølge findes stort set kun i bogens anden halvdel. Flere skribenter Det er også værd at bemærke, at bogens melodier er skrevet med 15 forskellige hænder, hvor langt de fleste tilhører øvede skrivere. Dette er i sig selv usædvanligt for og 1800-tallets dansemusikbøger, og den mest sandsynlige forklaring på det er nok, at når Rasmus Storm havde hørt andre spille nye melodier, som han kunne lide, så har han ladet musikerne optegne dem selv i sin nodebog. Den trænede nodeskrift tyder også på musikere med en vis musikalsk uddannelse. Mange af Rasmus Storms melodier dukker også op i andre af samtidens nodebøger og sågar også i flere uden- Denne fine indbinding med små dekorationer af dyr og planter på er ikke Rasmus Storms egen, men en, som Dansk Folkemindesamling foretog, da de fik den overdraget i De små nodeark havde overlevet næsten 200 år i den Stormske slægt som en stak sammenbundtede løsblade! Sidestørrelsen er ca. 17 cm x 11 cm i tværgående format - lige til at stikke i en rummelig inderlomme, når Rasmus skulle ud og spille til dans. LMS

13 MUSIK BAGGRUNDSSTOF / LÆRER landske nodebøger. Til trods for dette ved vi ikke, hvordan Rasmus Storm selv har brugt sin nodebog om han mest har spillet til bøndernes gilder i hjemsognet Håstrup eller også været brugt som musiker til Brahetrolleborgs fester og senere til borgerskabets fester i Fåborg? Det kunne i hvert fald forklare, hvordan hans egne melodier kan have spredt sig videre ud i verden. Eller har han måske snarere spillet til mere, intime og private sammenhænge og blot ladet andre bruge sin bog? Vi ved det ikke præcist. Hvordan lød musikken? Men under alle omstændigheder giver nodebilledet fra Rasmus Storms Nodebog en vis idé om, hvordan datidens musik egentlig har lydt. Nedskriften af melodierne har nok primært haft til formål at støtte hukommelsen og er næppe blevet spillet præcist som de står. Som altid indenfor folkemusikken må man forestille sig, at der har været en vis rytmisk og melodisk frihed, når melodierne blev spillet. Der er således stadig mange gåder og ubesvarede spørgsmål angående Rasmus Storm og hans nodebog, men det kan i hvert fald fastslås at hans melodier har været fascinerende nok og haft en kvalitet i sig selv til, at de har overlevet frem til i dag. Og snart skal eleverne høre nogle af dem til skolekoncerten med Fiolministeriet. Samtidig er Rasmus nodebog et lille men vigtigt vidnesbyrd om, at musikalitet og danselyst altid har beriget menneskers liv, bønder som herrefolk, dengang som nu. Kilde: Bl.a. Rasmus Storms nodebog, J.H. Koudal) Her på Brahetrolleborg samlede Rasmus Storm bl.a. sine mange melodier sammen - og skrev selv mange nye......og her står Fiolministeriet så foran deres gamle SAAB - klar til at drage ud i verden og holde Rasmus musik i live. TEMA: SPILLEMANDSMUSIK OG MUNDTLIG OVERLEVERING Spillemandsmusikken er en genre, der i vid udstrækning er overleveret fra musiker til musiker fra mund til øre gennem generationer. I hundreder af år var der ingen eller kun sparsomme nodekilder til den musik, der blev spillet, når bønder, håndværkere og andet godtfolk, skulle danse og hygge sig. Den dag i dag er det stadig en fast tradition blandt mange folkemusikere at opsøge gamle spillemænd og lære melodier og figurer direkte fra dem, fra instrument til instrument, før alt det, der ikke er skrevet ned, forsvinder. En nodebog som Rasmus Storms fra ca er vigtig, netop fordi den leverer en sjælden information om, hvordan musikken oprindeligt har lydt for flere hundrede år siden. Og dét kan være jo svært at vide, hvis musikken er vandret på øret gennem tiderne. For ører hører ikke altid det samme, og musikere husker forkert eller de videreudvikler på det tillærte og skaber noget nyt i processen. Måske bedre, måske ikke men under alle omstændigheder: Noget andet. Koncerten med Fiolministeriet og historien om Rasmus Storm og hans nodebog kan således være en god anledning til at snakke lidt med klassen om, hvordan vi egentlig husker ting bedst. På s. 9 er der et forslag til et lille forløb, hvor eleverne afprøver mundtlig overlevering i praksis! LMS

14 MUNDTLIG OVERLEVERING - en lille øvelse for de lidt større elever... LÆRER Fiol-ministeriet! Viol-mysteriet! Triol-cafeteriet! TRIN 1 HVORDAN HUSKER VI BEDST? Start med en tavlesnak om de mange måder vi hjælper os selv til at huske ting på (skrive det ned, optage det, sende en sms, sige det til nogen, ringe til sin telefonsvarer osv.) Hvordan husker man fx sine lektier? Og aftaler? Skriv de forskellige huskeforslag op på tavlen, og snak om fordele og ulemper ved hver enkelt. Find eksempler på områder, hvor den enkelte metode fungerer godt, og hvor den ikke fungerer så godt. TRIN 2 AT HUSKE MUSIK Men en ting er aftaler og lektier: Hvad gør man, hvis det er et stykke musik, der skal huskes? Få eleverne til at komme med forslag igen. At skrive musikken ned med ord er ikke ret effektivt. At tegne den er heller ikke særlig præcist. At indspille det er er straks lidt bedre. I dag har de fleste en lydoptager ved hånden i mobiltelefonen. Men er det for at kunne spille musikken igen, er der stadig en del udfordringer tilbage. Det mest præcise vil ofte være at skrive det ned på noder, men det kræver jo netop, at man kan noder. Og har man slet ingen fysiske hjælpemidler ved hånden, er der måske ikke andet at gøre, end at prøve at lære det udenad inde i hovedet. TRIN 3 MUNDTLIG OVERLEVERING I PRAKSIS: ORD Stil eleverne op på en lang række foran tavlen. Hvisk en lille, detaljeret og på forhånd nedskrevet historie i øret på den elev, der står yderst. Eleven hvisker derefter historien ind i øret på den næste elev, som derefter hvisker den videre til den næste elev osv., indtil historien er nået hele vejen igennem rækken. Det er vigtigt, at hver elev kun fortæller historien én gang til sidemanden! Sidste elev i rækken (gen)fortæller nu højt, hvad han eller hun lige er blevet hvisket i øret. Sammenlign med den første version, og snak om, hvad det betyder for indholdet, når noget overleveres mundtligt (tab af detaljer, nye detaljer, overdrivelse, underspilning etc.). TRIN 4 MUNDTLIG OVERLEVERING I PRAKSIS: MUSIK Gentag øvelsen i mindre grupper (ca. 10 personer), denne gang med musik. To personer ad gangen er inde i et separat rum, mens resten venter udenfor på deres tur. Læreren synger en kortere, på forhånd nedskrevet og indlært, melodi (ca. 4 takter) for den første elev (max 2-3 gennemsyngninger) og forlader derefter rummet. Elev nummer 1 lærer nu elev 2 sin version af melodien, og forlader rummet. Elev nr. 2 lærer derefter sin version til elev 3 osv. indtil alle har været igennem. Sidste elev synger til slut den seneste version af melodien. Læreren spiller derefter den oprindelige nedskrevne melodi. Snak om forløbet og resultatet. Find selv på flere øvelser! LMS

15 KONCERT Fiolministeriet Klasser: Sted: Tidspunkt: